Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189139_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0077
1476384
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om forskellen på politiets og andre myndigheders adgang til borgeres private boliger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 27 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Er ministeren enig i, at der er forskel på, om politiet uden ret-
skendelse kan skaffe sig adgang til borgeres private bolig uden
mistanke om, at der er begået en kriminel handling, og på om
”fødevaremyndighederne eller andre myndigheder, som har mu-
lighed for at gå ind og føre tilsyn med virksomheder for at kon-
trollere, om tingene eller skattepapirerne er i orden” jf. Social-
demokratiets retsordførers udtalelse under 1. behandling af lov-
forslaget?”
Svar:
Den i spørgsmålet gengivne udtalelse refererer til, at offentlige myndigheder
allerede i dag i vidt omfang har mulighed for uden retskendelse at foretage
kontrol- og tilsynsvirksomhed.
Det fremgår f.eks. af Justitsministeriets årlige redegørelse til Folketinget om
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for
strafferetsplejen (retssikkerhedsredegørelsen) fra marts 2020, at der alene i
2019 blev vedtaget i alt 25 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang
til at gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Endvidere
fremgår det bl.a., at Arbejdstilsynet i november 2018 gennemførte 1.472
uvarslede kontrolbesøg, mens Fødevarestyrelsen i oktober 2018 gennem-
førte 8.611 uvarslede kontrolbesøg.
Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 b, stk. 6, 2. pkt., tilve-
jebringes der hjemmel til, at politiet uden retskendelse skal kunne føre tilsyn
med personer, der – som led i en straffedom for alvorlig kriminalitet mod
statens sikkerhed mv., og hvor der gør sig særligt tungtvejende hensyn gæl-
dende i forhold til bl.a. at mindske risikoen for nye terrorhandlinger – er
idømt et kontaktforbud.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det en forudsætning for at kunne gen-
nemføre et effektivt tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt kontakt-
forbud, at tilsynet sker uanmeldt. Et krav om indhentelse af retskendelse
forud for hvert tilsynsbesøg vil derfor være til hinder for en effektiv og flek-
sibel tilrettelæggelse af tilsynet.
Hertil kommer, at et krav om retskendelse efter Justitsministeriets opfattelse
reelt ikke vil bidrage til den dømtes retssikkerhed. Det bemærkes i den for-
2
 L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om forskellen på politiets og andre myndigheders adgang til borgeres private boliger, til justitsministeren
bindelse, at tilsynet ikke har karakter af efterforskning, som baserer sig på
en konkret mistanke om et strafbart forhold, der kan be- eller afkræftes af
domstolene. Der er derimod tale om et lovbestemt tilsyn, som har til formål
at kontrollere, at den dømte overholder et idømt kontaktforbud med henblik
på ultimativt at forebygge nye terrorhandlinger. En eventuel domstolsprø-
velse vil derfor navnlig kunne vedrøre, om den dømte er meddelt et kontakt-
forbud efter straffelovens § 79 b, stk. 1, jf. stk. 3, og om gennemførelsen af
tilsynet kan anses for nødvendig med henblik på at sikre, at den dømte over-
holder kontaktforbuddet.
De sædvanlige retssikkerhedsmæssige garantier vil imidlertid gælde, hvis
den dømte forud for eller i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med
rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold. Dette inde-
bærer, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente
en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig,
computer, telefon eller andet IT-udstyr.
Jeg er derfor ikke enig i den bagvedliggende præmis for spørgsmålet, nemlig
at det skulle være mere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade politiet
føre tilsyn med terrordømtes overholdelse af et idømt kontaktforbud, end at
lade andre offentlige myndigheder foretage kontrol- og tilsynsbesøg efter en
generel hjemmelsbestemmelse. Der gælder således de samme retssikker-
hedsmæssige garantier efter retssikkerhedsloven.
3