Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189152_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0077
1476313
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 30. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, at det ikke er en dommer, men derimod politiet, der som den udøvende myndighed skal træffe beslutning om, hvor, hvornår, hvor ofte og hvorledes tilsynet skal udføres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Kan ministeren bekræfte, at det ikke er en dommer, men deri-
mod politiet der som den udøvende myndighed skal træffe be-
slutning om, hvor, hvornår, hvor ofte og hvorledes tilsynet skal
udføres, jf. ministerens udtalelse: ”Det er altså ikke de udøvende
myndigheder, der træffer beslutningen [om at idømme et op-
holds- og kontaktforbud], men de dømmende, hvilket er helt i
overensstemmelse med gængse retssikkerhedsprincipper” i ind-
lægget ”Der er behov for vidtgående tiltag for at passe på Dan-
mark”(Politiken den 25. februar 2020)?”
Svar:
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, vil forbuddene skulle idømmes af domstolene efter en konkret
vurdering af, om et opholdsforbud og/eller kontaktforbud vil være egnet og
nødvendigt for at forebygge nye terrorhandlinger ved at sikre, at den pågæl-
dende person ikke fastholdes eller falder tilbage i radikaliserede miljøer og
at forhindre, at de pågældende rekrutterer andre til de radikaliserede miljøer.
I de tilfælde, hvor domstolene efter en konkret vurdering finder, at den
dømte skal idømmes forbud, fører politiet tilsyn med den dømtes overhol-
delse af sådanne forbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
79 b, stk. 6. Den nærmere gennemførelse af tilsynet vil afhænge af, om den
dømte er meddelt et opholdsforbud og/eller et kontaktforbud. Endvidere vil
det afhænge af en konkret vurdering, om – og i givet fald i hvilken udstræk-
ning – politiets adgang til at føre tilsyn bør udnyttes. Politiets tilsyn vil dog
i alle tilfælde skulle tilrettelægges inden for lovens rammer, herunder de
nærmere regler om politiets gennemførelse af tilsyn, som vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede § 79 b, stk. 11, nr. 2.
For så vidt angår de nærmere rammer for politiets gennemførelse af tilsyn
med dømtes overholdelse af et meddelt kontaktforbud, herunder særligt rets-
sikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb uden
for strafferetsplejen, henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
2