Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 Bilag 2, L 130 A Bilag 2, L 130 B Bilag 2
Offentligt
2163975_0001.png
RETSPOLITISK FORENING
Nikolaj Plads 26, 3., 1067 København K
HØRINGSSVAR
Til: Justitsministeriet, strafferetskontoret.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og
andre terrordømte)
Høringsbrev fra 20. januar 2020 med svarfrist 18. februar 2020— sagsnr.: 2019-731-0048
Svar til:
[email protected]
1. Indledning.
Retspolitisk Forening skal overordnet bemærke, at lovforslaget tilsyneladende søger at
foregribe den situation, at ”fremmedkrigere” med udelukkende dansk statsborgerskab er vendt
eller vender tilbage til Danmark og bliver tiltalt og dømt for terrorvirksomhed. Det fremgår
af formålet med lovforslaget og generelt af bemærkningerne hertil, at den omfattede gruppe
er personer, der formodes at have opholdt sig hos militant islamiske grupper i Syrien og Irak
samt personer, der er dømt for terrorvirksomhed i Danmark. Det antages på forhånd, at
gruppen er radikaliseret i den forstand, at de potentielt vil være i stand til at begå de
allergroveste forbrydelser mod det danske samfund og de værdier om demokrati og frihed,
som det bygger på. Fremmedkrigere har
–
ligesom andre terrorister
–
forbrudt sig mod disse
værdier, som det hedder i indledningen til de generelle bemærkninger.
I betragtning af, at det i bemærkningerne anføres, at der i november 2019 er indrejst én
fremmedkriger, hvis videre skæbne i det danske retssystem i øvrigt er uoplyst, forekommer
lovforslagets indhold som en ganske dramatisk optrapning, der efter foreningens opfattelse
først og fremmest er egnet til at vedligeholde en eksisterende begrundet eller ubegrundet
generel terrorfrygt. Denne optrapning består dels i tilsidesættelse af grundlovssikrede
rettigheder og dels i en betragtelig udvidelse af strafferammerne for samtlige
straffelovsbestemmelser om terrorvirksomhed. Når sådanne initiativer foreslås, må det i
befolkningen opfattes som om, der består en nærliggende fare, der skal imødegås. Hvorvidt
dette er tilfældet,
er ikke sandsynliggjort endsige bevist. Foreningen går ud fra, at PET’s
 L 130 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar
indsats overfor radikaliserede grupper og enkeltpersoner, der befinder sig her i landet, og som
ved deres adfærd giver anledning til mistanke om en terrorparathed, fortsætter som normal
forebyggende og efterforskende virksomhed.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at PET´s terrorvurdering, der fortsat er
betegnet som alvorlig, ikke er opdateret siden januar 2018.
Foreningen skal naturligvis ikke udelukke, at der
kan
forekomme situationer, hvor
terrorhandlinger eller forsøg herpå udgør en sådan trussel mod befolkningens sikkerhed, at
bestemmelser som de foreslåede
som nødretlige foranstaltninger
kan være påkrævede. Hertil
må det imidlertid kræves, at der foreligger ganske anderledes og veldokumenterede forhold.
2. Foreningens bemærkninger til de foreslåede bestemmelser.
Ad nr. 1.
(Opholdsforbud og et kontaktforbud til personer, som idømmes ubetinget
fængselsstraf mv. for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)
(§ 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
handlinger omfattet af §§ 114-114 j.)
Den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 79b er, som anført i bemærkningerne,
inspireret af samme lovs § 79a. For så vidt angår den foreslåede bestemmelses stk. 1-5 samt
7-11 henvises til foreningens høringssvar af 5. september 2017, der vedlægges i kopi.
Til den foreslåede bestemmelses stk. 6 bemærkes: At politiet skal føre tilsyn med overholdelse
af idømt opholds- og kontaktforbud, på samme måde som tilsyn med opholds- og
kontaktforbud efter strfl. § 236, giver ikke anledning til bemærkninger.
Derimod forekommer det uforståeligt, at politiet som led i håndhævelse af kontaktforbuddet
uden retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den
dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse
foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og
om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Foreningen må
gå ud fra, at der i forbindelse med udøvelsen af tilsynet må foreligge en rimeligt begrundet
mistanke om, at forbuddet overtrædes eller forsøges overtrådt. Da en overtrædelse af
kontaktforbuddet foreslås at kunne straffes med 2 års fængsel, jf. lovforslagets nr. 20 som
ændrer straffelovens § 124a, vil der således foreligge en efterforskning af et muligt kriminelt
 L 130 - 2019-20 - Bilag 2: Henvendelse af 16/3-20 fra Retspolitisk Forening, vedrørende foreningens høringssvar
forhold. At en sådan efterforskning skal kunne ske ved fravigelse af grundlovssikrede
rettigheder, forekommer retssikkerhedsmæssigt ganske uacceptabelt.
Endnu mere
forvirrende bliver det, når i bemærkningerne (s. 20) anføres: ”Hvis
den dømte i
forbindelse med et tilsyn med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold,
vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt skulle
indhente en retskendelse for at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon
eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk.
3.”
Bestemmelsen bør derfor udgå af lovforslaget.
Ad nr. 2-19.
Bortset fra de foreslåede sproglige og redaktionelle ændringer forekommer udvidelsen af de
i forvejen meget brede strafferammer ikke umiddelbart indlysende hverken som præventive
foranstaltninger eller som en tilkendegivelse overfor domstolene.
Dette understreges af lovforslagets bemærkninger, der anfører, at Rigsadvokaten i ikke
mindre end otte af de foreslåede forøgelser af strafferammerne har oplyst, at bestemmelserne
ikke har fundet anvendelse i praksis. For så vidt angår den gældende bestemmelse i strfl. §
114 j foreligger der alene to domme, der ikke omhandlede fremmedkrigeres deltagelse i
handlinger rettet mod den danske stat, men deltagelse i kurdiske styrkers bekæmpelse af
Islamisk Stat.
København d. 18. februar 2020
Leif Hermann
Bestyrelsesmedlem
Bjørn Elmquist
Formand