Boligudvalget 2019-20
L 13
Offentligt
2118244_0001.png
1
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A og B den
26. november 2019
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren på det åbne samråd i Finansudvalget den 14.
november 2019 om merudgifter i anledning af lovforslaget siger, at regeringen i relation til
lovforslaget ønsker at være ambitiøse og dermed giver det indtryk, at regeringens lovforslag går
videre, end EU-direktivet lægger op til, når det af lovforslaget omvendt fremgår, at der er tale
om en minimumsimplementering af EU-direktivet?
Samrådsspørgsmål B
Mener ministeren, at det er udtryk for god skik, når ministeren på åbent samråd i
Finansudvalget om merudgifter i anledning af lovforslaget orienterer om, at de økonomiske
konsekvenser som følge af lovforslaget er højere, end det der er oplyst i lovforslaget, og at
ministeren ikke forud for samrådet har orienteret Folketinget om ændringerne i økonomien i
lovforslaget - særligt i lyset af, at den planlagte betænkningsafgivelse var fastsat på samme dag
som samrådet?
Besvarelse
(Indledning)
Tak for samrådsspørgsmålene, som jeg gerne vil besvare samlet.
Jeg vil gerne starte med det sidste spørgsmål først.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
2
Svar på spørgsmål B
Den 14. november 2019 var jeg indkaldt til samråd i
Finansudvalget om merudgifterne som følge af
byggelovforslaget.
Ud fra en formel betragtning er en orientering af
Finansudvalget naturligvis også en orientering af Folketinget.
Men da det er Boligudvalget, der behandler lovforslaget, er jeg
enig i, at Boligudvalget burde have været orienteret senest
samtidig med Finansudvalget, og det beklager jeg.
Som jeg også sagde på samrådet, er mit ministerium blevet
opmærksomt på, at de beregninger, der er lavet i forbindelse
med lovforslaget, ved en misforståelse er beregnet ud fra, at
kravene for nybyggeri og ombygninger først skal gælde fra den
10. marts 2021. Men som det fremgår af lovforslaget, skal
kravene gælde fra den 10. marts 2020.
Det beklagede jeg på samrådet i Finansudvalget, og det beklager
jeg gerne igen på samrådet her i dag.
Misforståelsen bunder som nævnt i, at der i bygningsdirektivet
er en mulighed for at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for
nybyggeri og ombygninger med ét år.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
3
Men med lovforslaget er det lagt til grund, at kravene skal gælde
fra den 10. marts 2020. Det betyder så også, at de anslåede
økonomiske udgifter for nybyggeri og ombygninger er omkring
13 mio. kr. højere end det, der er oplyst i lovforslaget.
Jeg blev gjort bekendt med misforståelsen dagen inden
samrådet og forsøgte sammen med mit ministerium at håndtere
situationen bedst muligt inden for den korte tidshorisont, vi
havde at arbejde med.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det har hele tiden været
min hensigt, at Boligudvalget skulle orienteres om
misforståelsen. Derfor sendte jeg efterfølgende et brev om
misforståelsen til Boligudvalget.
Men Boligudvalget burde være blevet orienteret senest samtidig
med samrådet, så udvalget var oplyst om det, inden den
planlagte betænkningsafgivelse.
Jeg har fuld forståelse for, at spørgeren på samrådet i
Finansudvalget og på samrådet i dag er utilfreds med, at der
ikke forinden var blevet orienteret om misforståelsen og de
ændrede udgifter.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
2118244_0004.png
4
På baggrund af misforståelsen har jeg bedt om, at både
lovforslaget og direktivet gås igennem i sømmene. Ved det
gennemsyn er mit ministerium blevet opmærksomt på, at
angivelsen i lovforslaget af det antal parkeringspladser, der
udløser kravene om ladestandere, ikke er formuleret på
fuldstændig samme måde som i direktivet.
Af lovforslaget fremgår det, at kravene om ladestandere
omfatter de nærmere definerede bygninger med
mindst
henholdsvis 10 eller 20 parkeringspladser. I bygningsdirektivet
er dette antal angivet som
mere end
henholdsvis 10 eller 20
parkeringspladser.
Formuleringen i lovforslaget er ikke en formulering, der strider
mod direktivet, men den giver bemyndigelse til, at forpligtelsen
kan indtræde ved én parkeringsplads mindre, end det er krævet
i direktivet. Og det har ikke været hensigten. Derfor har jeg
stillet et ændringsforslag, der retter op på det.
Her vil formuleringen
mere end
10 og 20 parkeringspladser
således fremgå, præcis som det fremgår af direktivteksten.
Med ændringsforslaget nedjusteres skønnet for de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
2118244_0005.png
5
Ved afgrænsningen af, hvilke bygninger der omfattes af kravene
om ladestandere, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af
uransagelige årsager anvendt et datagrundlag, hvor bygninger
med henholdsvis 10 og 20 parkeringspladser indgår i
opgørelsen, selvom forpligtelsen ifølge direktivteksten først
indtræder ved 11 og 21 parkeringspladser.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes
herefter at være ca. 430 mio. kr. frem til 2025, hvor de før var
vurderet til at være ca. 490 mio. kr. fra ikrafttræden 10. marts
2020 og frem mod 2025.
Samtidig vil jeg bemærke, at de økonomiske beregninger er
behæftet med usikkerhed, fordi der ikke findes data for, hvor
mange parkeringspladser bygningerne i Danmark har.
Svar på spørgsmål A
For så vidt angår det første spørgsmål om, hvorfor jeg på
samrådet i Finansudvalget siger, at regeringen i relation til
lovforslaget ønsker at være ambitiøse, når det af lovforslaget
fremgår, at der er tale om en minimumsimplementering af
bygningsdirektivet, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg på
samrådet også sagde, at jeg
ikke
kan garantere, at der vil blive
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
6
foretaget minimumsimplementering af bygningsdirektivets
krav.
Der er bred enighed blandt Folketingets partier om, at der i de
kommende år skal ske en omstilling af bilparken fra benzin og
diesel til elektrisk drift. I regeringens forståelsespapir med
Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indgår et stop for salg af
alle nye diesel- og benzinbiler i 2030 og skærpede miljøzoner.
Også i den tidligere VLAK-regerings klima- og luftudspil fra
oktober 2018 var målet, at den sidste nye benzin- og dieselbil
var solgt i 2030, og forventningen var, at der i 2030 var én
million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler
i Danmark.
Den tidligere regering nedsatte i februar 2019 en kommission
for grøn omstilling af personbiler, og dette arbejde har denne
regering valgt at videreføre. En af kommissionens opgaver er at
se på behovet for tilgængelig ladeinfrastruktur.
Dilemmaet i forbindelse med implementeringen af direktivet
har været, at direktivets tiltag næppe vil være fuldt
tilstrækkelige i forhold til en indfrielse af såvel denne regerings
som den tidligere regerings mål om en grøn omstilling af
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
2118244_0007.png
7
personbiler. Men på den anden side har jeg ikke ønsket at
foregribe bilkommissionens konklusioner.
Der er derfor med det fremsatte lovforslag tale om en
minimumsimplementering i den forstand, at den baserer sig på
direktivets krav. Det er derfor meget muligt, at vi kommer til at
lave reglerne om igen, når bilkommissionens anbefalinger
foreligger.
Det fremsatte lovforslag er således et minimum i forhold til
regeringens klimapolitik.
Vi kunne fx have valgt ikke kun at stille krav om
én
ladestander
ved nybyggeri og ombygninger. Vi kunne have valgt at stille
krav om tre ladestandere - eller flere.
Eller vi kunne have valgt ikke kun at stille krav om
forberedelse
ved beboelsesbyggeri.
Og vi kunne have valgt, at ladestanderne ved de eksisterende
erhvervsbygninger med mere end 20 parkeringspladser skulle
være etableret før 2025. Eller at
mindre
end 20
parkeringspladser ville udløse kravet. Her kunne vi også have
valgt at stille krav om flere ladestandere end
én.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
8
Det, der er lagt op til med forslaget, er, at vi gør det, som
direktivet siger. Det gælder også kravene om ladestandere for
nybyggeri og ombygninger, der ifølge lovforslaget skal gælde fra
den 10. marts 2020, som er udgangspunktet for implementering
i direktivet. Vi lægger således ikke op til at udnytte den
mulighed, der er i direktivet for at udskyde ikrafttrædelsen for
nybyggeri og ombygninger med ét år.
Jeg mener, at bygningsdirektivets krav som udgangspunkt
er
ambitiøse i forhold til, hvad der gælder i dag. Kravene i
bygningsdirektivet ligger i tråd med regeringens ambitioner for
klimapolitikken og bringer os et stort skridt mod et grønnere
Danmark
–
det er jeg godt tilfreds med.
Som sagt kunne vi godt
–
i lyset af vores grønne ambitioner
–
have anlagt en endnu mere ambitiøs implementering af
direktivets krav. Men jeg ønsker ikke at foregribe
bilkommissionens anbefalinger. Og som bekendt følger der også
en regning med.
Merudgifterne ved kravene om ladestandere vedrører især de
eksisterende bygninger.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
9
Derfor synes jeg, at udgangspunktet om, at ladestanderne ved
de eksisterende bygninger først fysisk skal være etableret senest
den 1. januar 2025, er fornuftigt. På den måde lever vi op til
bygningsdirektivets krav samtidig med, at de pågældende
bygningsejere får tid til at omstille sig til ændringen og får tid til
at planlægge etableringen og finansieringen af ladestanderne.
Med den implementering, der er lagt op til med
byggelovforslaget, vil den danske lovgivning være i
overensstemmelse med direktivets krav samtidig med, at vi
tager hensyn til de udgifter, der følger med.
Det synes jeg, er en hensigtsmæssig implementering.
Vi skal sørge for, at der er den nødvendige infrastruktur og
tilstrækkelige lademuligheder til grønne personbiler, så vi får et
grønnere Danmark
–
det er det, der bør være fokus på i denne
sag.
(Afrunding)
Jeg er derfor rigtig ærgerlig over, at uklarhed om
implementeringen er genstand for drøftelsen i dag frem for at
tale om det, der er det vigtige
–
nemlig vores ambitioner for den
grønne omstilling.
 L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om talepapir fra samrådet d. 28/11-19, til boligministeren
10
Der er tale om en bunden opgave, som vi må forsøge at løse på
den på den mest hensigtsmæssige måde.
Jeg synes grundlæggende, at der med lovforslaget er fundet en
fornuftig balance mellem de økonomiske konsekvenser for
bygningsejerne og for ambitionsniveauet for ladestandere i
byggeriet.
Som jeg nævnte på samrådet i Finansudvalget, og som jeg
efterfølgende oplyste Boligudvalget om, er der i
bygningsdirektivet en mulighed for, at vi kan vælge at være
mindre ambitiøse og udskyde ikrafttrædelsen for nybyggeri og
ombygninger med ét år. Det vil betyde, at de økonomiske
udgifter vil være ca. 13 mio. kr. lavere.
Det er umiddelbart ikke det, jeg lægger op til med lovforslaget.
Men jeg er som nævnt åben over for en drøftelse af muligheden
for at udnytte den udskydelse, som direktivet giver mulighed
for, og jeg har med mit brev lagt op til, at Boligudvalget drøfter
dette spørgsmål i forbindelse med betænkningen.