Til lovforslag nr.
L 13
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 00. november 2019
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af byggeloven
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer)
[af boligministeren (Kaare Dybvad)]
1. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil med stør‐
ste glæde medvirke til at gøre Danmark grønnere og skabe
gode muligheder for ladestandere og andre grønne tiltag.
Dansk Folkeparti vil gøre det med erhvervslivet som med‐
spillere, da det er dem, der skal finansiere den grønne om‐
stilling i sidste ende. Med lovforslaget placerer vi erhvervs‐
livet i en ugunstig situation, idet vi gør det muligt, at en mi‐
nister kan fastsætte, hvor mange ladestandere der skal være.
Det betyder i praksis, at når minimumsnormeringerne siger
én ladestander, så kan ministeren fastsætte, der skal være
seks, og dermed har bygherre forringede muligheder for at
forhandle en god pris. Hvis man derimod ikke gav ministe‐
ren bemyndigelse til det, ville bygherre selv med virksom‐
heden kunne forhandle flere ladestandere, og få en god mer‐
rabat. I øvrigt undrer det Dansk Folkeparti, at det hidtil har
været den, der tjener pengene, der skal have udgifterne med
at sætte det op, og at det nu bliver en bygherre, der skal have
etableringsudgifterne, og en anden virksomhed, der skal tje‐
ne på det. Generelt skal vi også huske, at hver eneste gang,
vi giver en minister bemyndigelse til at foretage sig noget,
fjerner vi os fra demokratiet, og det er en kedelig udvikling,
Dansk Folkeparti gerne vil forhindre.
I Dansk Folkeparti er vi positive over for den grønne om‐
stilling, vi har stor tillid til, at enhver bygherre med respekt
for sig selv, vil imødekomme sine kunders behov, ellers er
det begrænset, hvor længe hans forretning kan køre. Derfor
tror Dansk Folkeparti på, at markedskræfterne selv kan bæ‐
re, hvor mange ladestandere der skal være.
<Parti/partier>
<>
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til
1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 8. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU
alm. del - bilag 10, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den
2. oktober 2019 sendte boligministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
DokumentId
Journalnummer