L 13 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12/12-19

Boligudvalget 2019-20
L 13 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 13

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 12. december 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af byggeloven

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer)

[af boligministeren (Kaare Dybvad)]

1. Ændringsforslag

Boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforsla-

get.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V og KF) vil ved 3. behandling

af lovforslaget redegøre for deres stilling til lovforslaget.

andet mindretal

i udvalget (DF, NB og LA) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget støtter intentionen i lovforslaget. Lovforslaget

handler om at sikre et grønnere Danmark. Det er derfor nød-

vendigt at sikre den rette infrastruktur til et grønnere Dan-

mark, men med respekt for at sikre vækst og udvikling i det

danske samfund.

Partierne er af den holdning, at lovforslaget skal afspejle

en fornuftig implementering af EU-direktivet, så vi ikke

skaber en dårligere konkurrencesituation for dansk erhvervs-

liv. Og partierne noterer, at det ikke er tilfældet med det

fremsatte lovforslag.

Partierne er dybt bekymrede for de store merudgifter,

som lovforslaget pålægger både det offentlige og dansk er-

hvervsliv. Det foreliggende lovforslag gør det dyrere at dri-

ve virksomhed i Danmark, og det risikerer at koste vækst og

arbejdspladser, som er en forudsætning for, at vi kan være

ambitiøse i forhold til den grønne omstilling.

Den tidligere borgerlig-liberale regering nedsatte i starten

af 2019 en kommission, der skal levere en konkret strategi

for, hvordan bl.a. målsætningen om, at alle nye biler fra

2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler,

bedst kan realiseres. Partierne mener, at de anbefalinger,

som kommissionen ventes at give i løbet af 2020, bør indgå

i de fremtidige politiske drøftelser af den grønne omstilling

– herunder også specifikt i forhold til indretningen af infra-

strukturen, så vi sikrer den grønne omstilling.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at det er

mest hensigtsmæssigt, at vi får implementeret direktivet i

dansk lovgivning, så vi åbner for de undtagelsesmuligheder,

direktivet giver os. Derigennem kan vi sikre, at regningen

ikke bliver større end højst nødvendigt. For når vi gør tinge-

ne klogt, får vi bedre råd til en mere ambitiøs grøn omstil-

ling. Det ønsker Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Partierne bemærker endvidere, at der under den igangvæ-

rende lovbehandling flere gange er givet ufuldstændige op-

lysninger om lovforslagets økonomiske konsekvenser, og at

regeringen har givet urigtige oplysninger om, hvorvidt lov-

forslaget er en minimumsimplementering af EU-direktivet,

der er baggrunden for lovforslaget.

Partierne vil i forbindelse med 3. behandling redegøre for

deres politiske stillingtagen. Desuden bemærkes det, at mi-

nisteren over for Boligudvalget har oplyst, at regeringen er

villig til at drøfte ændringer i lovforslaget mellem 2. og 3.

behandling.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil med stør-

ste glæde medvirke til at gøre Danmark grønnere og skabe

gode muligheder for ladestandere og andre grønne tiltag.

AX024019

L 13 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12/12-19

Dansk Folkeparti vil gøre det med erhvervslivet som med-

spillere, da det er dem, der skal finansiere den grønne om-

stilling i sidste ende. Med lovforslaget placerer vi erhvervs-

livet i en ugunstig situation, idet vi gør det muligt, at en mi-

nister kan fastsætte, hvor mange ladestandere der skal være.

Det betyder i praksis, at når minimumsnormeringerne siger

én ladestander, så kan ministeren fastsætte, der skal være

seks, og dermed har bygherren forringede muligheder for at

forhandle sig frem til en god pris. Hvis man derimod ikke

gav ministeren bemyndigelse til det, ville bygherren selv

kunne forhandle med virksomheden om flere ladestandere

og få en god merrabat. I øvrigt undrer det Dansk Folkeparti,

at det, efter det hidtil har været den, der har tjent pengene,

der har haft udgifterne med at sætte det op, nu bliver en byg-

herre, der skal have etableringsudgifterne, og en anden virk-

somhed, der skal tjene på det. Generelt skal vi også huske, at

hver eneste gang, vi giver en minister bemyndigelse til at fo-

retage sig noget, fjerner vi os fra demokratiet, og det er en

kedelig udvikling, Dansk Folkeparti gerne vil forhindre.

I Dansk Folkeparti er vi positive over for den grønne om-

stilling. Vi har stor tillid til, at enhver bygherre med respekt

for sig selv vil imødekomme sine kunders behov, ellers er

det begrænset, hvor længe hans forretning kan køre. Derfor

tror Dansk Folkeparti på, at markedskræfterne selv kan bæ-

re, hvor mange ladestandere der skal være.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

i udvalget (S, RV,

SF, EL og ALT):

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 4 D

ændres i

stk. 2, nr. 1,

»mindst« til: »mere end«.

[Præcisering i overensstemmelse med bygningsdirektivets

ordlyd]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bestemmelsens ordlyd ændres, så bestemmelsen er i

overensstemmelse med ordlyden i artikel 8, stk. 2, stk. 3 og

stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di-

rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet (revision af byg-

ningsdirektivet).

I det foreslåede § 4 D, stk. 1, fremgår det, at boligmini-

steren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der i forbin-

delse med nybyggeri og ved bestående bygninger, jf. stk. 2,

skal etableres ladestandere til elektriske køretøjer og foreta-

ges forberedelse til etablering af sådanne ladestandere. I den

foreslåede bestemmelses stk. 2 fremgår det, at reglerne fast-

sat efter stk. 1 alene kan omfatte bestående bygninger, der

ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringsplad-

ser og ombygninger og nybyggeri med mindst 10 parke-

ringspladser.

Med dette ændringsforslag ændres angivelsen af hen-

holdsvis mindst 10 eller 20 parkeringspladser til mere end

10 eller 20 parkeringspladser, således at formuleringen i be-

myndigelsesbestemmelsen er i overensstemmelse med ord-

lyden af direktivets bestemmelser herom.

De økonomiske beregninger i den foreslåede ændring af

byggeloven er baseret på, at det antal parkeringspladser, der

udløser kravene om ladestandere i den foreslåede § 4 D, stk.

2, nr. 1, er mindst 20 parkeringspladser for bestående byg-

ninger, der ikke er beboelse, og er mindst 10 for nybyggeri

og ombygninger i den foreslåede § 4 D, stk. 2, nr. 2 og 3.

Ændringen betyder, at vurderingen af de økonomiske

konsekvenser ved fastsættelse af regler om ladestandere æn-

dres til i alt 430 mio. kr. fra ikrafttrædelsen den 10. marts

2020 og frem til den 1. januar 2025.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til

1. behandling den 8. oktober 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren

sendte den 5. juli 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU

alm. del – bilag 10, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Den

2. oktober 2019 sendte boligministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til

boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Samråd

Finansudvalget har stillet spørgsmål til boligministeren

til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i to åbne

samråd med Finansudvalget henholdsvis den 18. november

og den 12. december 2019, hvor Boligudvalget deltog.

Boligministeren har efterfølgende sendt udvalget det tale-

papir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af

spørgsmålet den 18. november 2019.

Boligudvalget har stillet 2 spørgsmål til boligministeren

til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent

samråd med udvalget den 28. november 2019. Boligministe-

L 13 - 2019-20 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12/12-19

ren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dan-

nede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)

Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT)

Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF)

Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)