L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
L 13 Bilag 1
Offentligt

Transport- og Boligministeriet

Nanna Fannike

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Høringssvar vedr. ”Forslag til lov om ændring af byggeloven”

Boligkontoret Danmark takker for lejligheden til at kommentere ovennævnte

forslag.

Boligkontoret Danmark er positivt indstillet for, at loven skaber mulighed for

krav om etablering af eller forberedelse til ladestandere for el-køretøjer. Dette

vil imødekomme en efterspørgsel som allerede findes, samt den efterspørgsel

som må formodes kommer, i kraft af øget omlægning til private el-biler.

I Danmark findes p.t godt 575.000 almene boliger, fordelt på næsten 990.000

beboere, eller godt en 1/6 af Danmarks befolkning. På landsplan udgør den

almene boligmasse over 20 %. Og over 86 % af disse boliger, er af

betegnelsen familiebolig.

Det må derfor antages, at en væsentlig del af disse beboere forventer at

anskaffe sig et el-køretøj indenfor det næste årti, hvis de har mulighed for at

kunne oplade den ved deres egen bolig.

Hvis målsætningen om et fossilfrit samfund i Danmark skal kunne opfyldes,

bør dette tænkes ind i den almene bygningsmasse i samarbejde med andre

alternative energiformer. I nuværende form, er der store begrænsninger for

dette, da det dels er dyrt at etablere, men også er svært at efterkomme hvis

det ikke er et krav lovgivningsmæssigt.

Boligkontoret Danmark er ligeledes positivt indstillet for, at der stilles krav

6. august 2019

Driftssekretariatet

Havneholmen 21

1561 København V

Tlf. 35 44 80 80

[email protected]

www.boligkontoret.dk

Almen boligadministration

bygningsautomatisering- og kontrolsystemer i større bygninger, der ikke

er til beboelse. Generelt støtter vi som bygningsadministrator op omkring,

bygningsautomatisering, da det er med til at fastholde lavt energiforbrug,

og unødigt overforbrug, som kommer både miljøet og beboere til gavn.

I forbindelse med den konkrete udmøntning af bestemmelserne, opfordres

der til:

at ladestandere tænkes ordentligt sammen med andre alternative

energiformer, ex. solceller, uden at lovgivning stiller almene boliger

dårligere end andre typer beboelse.

at der tages højde for, at mange almene boliger er af ældre

beskaffenhed, hvorved der kan være problematikker omkring

eksisterende forsynings dimensioneringer i den eksisterende

side 1/2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

bygningsmasse. Der bør derfor være klare regler for dispensationer og

undtagelser, samt beskrivelser vedr. omkostningseffektivitet.

at almene boliger ikke stilles dårligere end andre typer beboelse, hvis

lovgivningen støttes op med økonomiske tilskudsordninger.

at kravene til forslagene ikke defineres så smalt, at man begrænser

bygningsejere til bestemte løsninger og platforme.

Boligkontoret Danmark stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af

ovenstående kommentarer, og også gerne i forbindelse med det videre

arbejde.

Med venlig hilsen

Boligkontoret Danmark

Brian Raahauge

Drift- og Vedligeholdelseskonsulent

Mobil: 92 43 31 79

Mail: [email protected]

side 2/2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Nanna Fannikke ([email protected])

VS: Forslag til lov om ændring af byggeloven

02-09-2019 11:03:22

Fra:

Frederik Moeller [mailto:[email protected]]

Sendt:

15. juli 2019 14:46

Til:

TRM Nanna Fannikke

Emne:

Forslag til lov om ændring af byggeloven

Kære Nanna Fannikke,

I forbindelse med høring af

Forslag til lov om ændring af byggeloven

af 05.07.2019 forstås, at ændringen af byggeloven konkret

udmunder i bestemmelser for bl.a. ”etablering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i visse bygninger” ved videre

læsning forstås, at systemerne skal etableres i alle nye større bygninger (anlæg med samlet effekt på +290kW typisk i bygninger på

+5.000 kvm) og bestående erhvervsbygninger, når installationen fører til lavere totalomkostninger for bygningen.

Er det i forbindelse med høring muligt at få specificeret, hvornår den lavere totalomkostning for bygningen skal indtræde efter

installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystem, er dette år 5, 10 eller 20?

Baggrunden og ønsket for en specificering, skyldes, at byggebranchen typisk er en

compliance

branche, og man risikerer en

lovændring uden den ønskede effekt.

FYI er ovenstående ønske om specificering på foranledning af Brancheforening for Bygningsautomation.

Ser frem til dit svar og forsat god sommer,

De bedste hilsner,

Frederik Møller

Frederik Moeller

Offer Manager

Digital Energy

Building & IT Business

Schneider Electric

+45 27 78 91 65

[email protected]

Lautrupvang 1A

Ballerup

Denmark

*Please consider the environment before printing this e-mail

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

26. august 2019

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven

Transport - og Boligministeriet har den 5. juli 2019 sammen med Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet anmodet om bemærkninger til udkast til ændring af byggeloven.

De foreslåede ændringer har bl.a. til formål at implementere revision af direktiv om bygningers

energimæssige ydeevne og energieffektivitet (bygningsdirektivet) i dansk lovgivning. Med æn-

dringen af byggeloven indføres der hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om lade-

standere til elektriske køretøjer samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

I forhold til indførelse af hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om bygningsautoma-

tiserings- og kontrolsystemer, har BL ikke yderligere bemærkninger. Det skyldes, at reglerne på

nuværende tidspunkt alene tænkes at vedrøre store bygninger til erhverv.

I forhold til, at der kan fastsættes nærmere regler om ladestandere har BL en række bemærk-

ninger, da forslaget konkret skaber mulighed for krav om etablering af eller forberedelse til la-

destandere for el-køretøjer.

Indledningsvist skal det understreges, at den almene sektor har høje klimaambitioner, og at der

gennem renoveringer støttet af Landsbyggefonden sættes et stort positivt klimaaftryk gennem

markante varmebesparelser.

Omkring ladestandere skal bemærkes følgende:

For det første, at der er stor forskel på henholdsvis etablering af ladestandere og forberedelse til

ladestandere.

Ministeriet har oplyst, at der i forbindelse med forberedelse til ladestandere er tale om, at der skal

trækkes tomme rør ud til parkeringspladserne. Det er dog uvist, hvad forberedelse til ladestandere

indebærer.

BL har i den forbindelse udregnet, at den samlede pris for ladestandere kan blive mellem 1,25

mia. kr.

–

1,875 mia. kr. Beregningerne er baseret på, at hver anden lejlighed i den almene sektor

har en parkeringsplads (tallet er nok højere) og hver tiende skal have en 32 KV ladestander, som

koster mellem 50.000-75.000 kr. Denne beregning er således udelukkende i forhold til eksiste-

rende almene boliger. Hertil vil således skulle lægges omkostninger i forbindelse med nybyggeri.

Hertil kommer, at omkostningerne til både etablering og forberedelse er højere i forbindelse med

renoveringer af eksisterende almene boliger end i forbindelse med nybyggeri.

De almene boliger er non-profit, og huslejen er fastsat som såkaldt balanceleje, dvs. ekstra om-

kostninger slår direkte ud i huslejen. Hertil kommer, at nybyggeriet er underlagt maksimumbeløb

pr. kvadratmeter, som ikke kan overskrides. Særligt i og omkring de større byer betyder de høje

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

side 2

grundpriser, at der opføres boliger til maksimumbeløbet. Yderligere krav om ladestandere vil der-

for fortrænge byggekvalitet.

Samtidig skal det bemærkes, at også de laveste indkomstgrupper huses i de almene boliger, idet

den almene sektor løser den boligsociale opgave. Der bor en meget stor andel enlige og særligt

enlige pensionister i de almene familieboliger. Hertil kommer, at en del af de almene boliger er

målrettet særlige grupper som ungdomsboliger, ældreboliger samt plejeboliger målrettet ældre

og personer med forskellige funktionsnedsættelser. Mange af de nævnte persongrupper har ikke

adgang til egen bil, og det bør også indgå i overvejelserne omkring en optimal udbredelse af

ladestandere.

På baggrund af de ovennævnte bemærkninger er det afgørende vigtigt for BL, at udbredelse af

ladestandere sker på et velbelyst grundlag, hvor der er klarhed over omkostningerne, over det

faktiske bilforbrug i de enkelte bebyggelser samt tages hensyn til de økonomiske muligheder, som

de forskellige grupper af almene lejere reelt har. Dermed henstiller BL også til, at omkostnings-

effektivitet og dispensationsmuligheder indgår på samme måde som i forbindelse med implemen-

tering af Energieffektivitetsdirektivet.

BL står selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående. I den forbindelse kan juridisk

konsulent Christina Iversen ([email protected]) eller teknisk konsulent Mikkel Jungshoved ([email protected])

kontaktes.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Sendt til

[email protected],

kopi til

[email protected]

J.nr.: 2019-3143

Dok. ansvarlig: NNR

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2019-763

Doknr: d2019-17280-7.0

22. august 2019

Dansk Energis høringssvar til ændring af byggelov

Dansk Energi har med interesse læst Transport- og Boligministeriets udkast til forslag til æn-

dring af byggeloven og ser positivt på, at der tages initiativ til at fremme den nødvendige la-

deinfrastruktur, som er en forudsætning for den grønne omstilling.

Dansk Energi er bekendt med, at der er tale om implementering af direktiv om bygningers

energimæssige ydeevne (Bygningsdirektivet). Med lovforslaget foreslås byggeloven ændret

således, at der indføres lovhjemmel til at fastsætte nærmere regler om ladestandere og byg-

ningsautomatik.

Dansk Energi bakker op om Bygningsdirektivets hensigt med at fremme den grønne omstil-

ling af transportsektoren med nye krav, der skal fremme udbredelsen af ladeinfrastruktur til

elektriske køretøjer og bygningsautomatik, der samlet set medvirker til at fremtidssikre vores

bygningsmasse og sikre muligheden for samspil med energisystemet til gavn for den grønne

omstilling. Det bemærkes dog samtidigt, at der lægges op til en minimumsimplementering af

Bygningsdirektivets krav.

Dansk Energi forstår, at denne lovhjemmel efterfølgende vil blive udmøntet som krav i hhv.

Bygningsreglementet og en ny bekendtgørelse om ladeinfrastruktur, og ser frem til at indgå i

denne proces.

Konkret har Dansk Energi følgende bemærkninger:

Ad krav til ladestandere til elektriske køretøjer

Det bemærkes, at der i lovforslaget alene sikres lovhjemmel til at stille krav til de i Bygnings-

direktivet nævnte bygningsformer. Muligheden for at stille krav til etablering af ladestandere

eller klargøring hertil i forbindelse med nybyggeri eller renovering af større ejendomme kun-

ne med fordel bredes ud til også at omfatte enfamiliehuse (BBR koder 110, 120, 130) med

egen parkeringsplads for at fremtidssikre boligen ved at minimere omkostningen til etablering

af ladestandere, når behovet opstår for boligejeren. Generelt gælder det for alle bygningsty-

per, at der vil opstå et behov for efterfølgende at få defineret begrebet

’renovering’.

Samtidigt

er det behov for klare retningslinjer hvornår, og ved hvilke typer renovering, at disse nye krav

gør sig gældende. Dansk Energi anbefaler således, at lovhjemlen udvides til også at omfatte

disse typer af bygninger og at der udarbejdes entydige retningslinjer for hvornår kravene om

ladestandere gør sig gældende.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

I forhold til konkret udmøntning af lovgivningen, herunder mindstekrav til etablering af lade-

standere i eksisterende bygninger, ser Dansk Energi frem til at indgå i dialog med myndighe-

der og relevante parter for at fastsætte et ambitiøst, men dog økonomisk håndterbart krav.

Det er ikke blot et spørgsmål om at fastsætte mindstekravet, men ligeledes at sikre at de

ladestandere, der etableres, er klargjort til et smart energisystem herunder at kunne igang-

sætte opladning på baggrund af prissignaler, eller hvor grøn strømmen i stikkontakten er.

I forhold til mindstekravet til antal ladestandere, der jf. Bygningsdirektivet skal være gælden-

de fra 2025, mener Dansk Energi, at dette ikke er tilstrækkeligt til at understøtte den grønne

omstilling af transportsektoren. Bilproducenter vurderer, at elbilen allerede i 2025 vil være

økonomisk attraktivt i forhold til den konventionelle bil. Skal direktivet have effekt, er det der-

for nødvendigt at gøre mindstekravet til antal ladestandere gældende tidligere.

Dansk Energi foreslår derfor, at der sikres lovhjemmel til at gøre disse krav gældende allere-

de i 2023, og at kravet udvides til også at omfatte beboelsesejendomme med mere end 20

parkeringspladser.

Ad krav til bygningsautomations- og kontrolsystemer

Det bemærkes i lovforslaget, at installation af bygningsautomations- og kontrolsystemer i

eksisterende bygninger skal resultere i lavere totalomkostninger. Denne forudsætning taler

for en præcisering af hvordan, totalomkostninger skal beregnes, især hvilken tidshorisont der

skal regnes i. Denne specificering vil være central for lovforslagets effekt og bør indarbejdes,

når lovhjemmel udmøntes i Bygningsreglementet.

Dernæst er det vigtigt for Dansk Energi at pointere, at bygningsautomatik bør fokusere på

samspil mellem systemer i bygningen og ikke mindst energisystemet omkring bygningen.

I implementering af krav i Bygningsreglementet er det derfor essentielt, at der stilles krav om,

at bygningsautomatik understøtter tovejskommunikation således, at bygningerne bliver en

del af et intelligent energisystem.

Det bemærkes, at direktivet alene fastsætter krav til bygninger med et effekttræk på 290 kW,

nogenlunde svarende til mere end 5.000 m

–

altså alene relativt store bygninger. Dette er i

kontrast til en analyse af Teknologisk Institut, hvor det vurderes, at der er et potentiale for

energifleksibilitet for bygninger med et areal ned til 1.000 m

. Danmark har mange bygninger

i spændet 1.000-5.000 m

, der med fordel i fremtiden kan understøtte energisystemet, og det

bør derfor overvejes, om udmøntningen skal udvide genstandsfeltet til også at omfatte denne

del af bygningsmassen.

Dansk Energi står selvfølgelig til rådighed, såfremt der er behov for afklaring af ovenstående,

eller Transport- og Byggestyrelsen har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Nikolaj Nørregård Rasmussen

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Den 22. august 2019

Høringssvar på forslag til lov om ændring af byggeloven

Dansk Erhverv støtter omstillingen væk fra fossile brændstoffer og dekarboniseringen af trans-

portsektoren. Teknologiudviklingen indenfor persontransport er heldigvis voldsom, både hvad

angår grønne alternativer til benzin- og dieselbiler, men også i forhold til udvikling af selvkørende

biler, nye forretningsmodeller og ejerformer. Det er derfor højst usandsynligt, at de nuværende

fossile teknologier, optankningsbehov og kørselsmønstre er de samme de næste 10-15 år.

Elbiler er den mest lovende teknologi indenfor personbiler i dag, og her er der kommercielle mu-

ligheder for opladningsinfrastruktur. Dansk Erhverv mener derfor, at det bør være markedet, som

skal drive udrulning af optankning af biler, og omkostningerne dækkes af de virksomheder der

har fortjenesten for opladningerne.

I udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotatet til forhandlingerne af bygningsdirektivet blev om-

kostningerne ved infrastruktur for el-biler opgjort til hhv. 5,4-8,2 mio. kr. årligt for etablering af

ladestandere ved opførelse af nye erhvervsbygninger, samt 420-630 mio. kr. for etablering af la-

destandere ved eksisterende erhvervsbygninger. Endvidere vurderes forslaget at medføre omkost-

ninger for erhverv på 7,4 mio. kr. til forberedelse af kabelrør til ladestandere.

Disse omkostninger vurderes at være lavt sat, og de bør konkretiseres i forbindelse med en evt.

fastsættelse af nærmere regler om ladestandere til elektriske køretøjer. Derudover bør berørte

virksomheder og organisationer inddrages i det videre arbejde med implementeringen. Det kan i

den sammenhæng overvejes, hvilke incitamenter der bør være for udrulning af ny infrastruktur til

optankning af biler, såfremt det ikke drives af markedet alene.

Konkret i forhold til detailhandlen, så opholder bilerne sig ikke længe på parkeringspladserne, og

det stiller krav til ladeeffekten såfremt en optankning skal give mening. Det betyder igen øgede

infrastrukturomkostninger til opladning.

Dansk Erhverv bidrager meget gerne i det videre arbejde med implementering af forslaget, så den

kommercielle udrulning af ladeinfrastruktur kan finde sted i takt med udvikling i elbilsparken, og

på en måde hvor infrastrukturomkostningerne ikke overvæltes på tredje part, men bæres af dem

der har fortjenesten eller nytten. Det bør ikke være en ekstra økonomisk byrde for de virksomhe-

der som ikke kan se en kommerciel mulighed i udrulning af ladeinfrastruktur eller andre optank-

ningsmuligheder. Særligt i forhold til eksisterende bygninger er der betydelige omkostninger,

mens de er mindre ved eksisterende erhvervsbyggeri.

Vores ref.: Ulrich Bang

Deres ref.: Nanna Fannikke

[email protected]

uba/UBA

Side 1/2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

DANSK ERHVERV

Derfor ønsker Dansk Erhverv en strikt implementering af direktivet, som ikke pålægger danske

virksomheder yderligere omkostninger.

Med venlig hilsen,

Ulrich Bang

Klima- og energichef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og boligministeriet

Att: Fuldmægtig Nanna Fannikke

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

[email protected]

Cc: [email protected]

15. august 2019

EKH

Høring over udkast til lov om ændring af byggeloven j.nr. 2019-3143

DI takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om ændring af byggeloven

j.nr. 2019-3143 om implementering af bygningsdirektivet.

DI støtter implementeringen af bygningsdirektivets bestemmelser om hhv. etablering af

ladestandere til elektriske køretøjer, samt etablering af bygningsautomatisering og kon

trolsystemer i visse bygninger.

DI støtter elektrificeringsdagsordenen, og har således forståelse for, at der skal udrulles

og etableres en forsyningsinfrastruktur, som skal understøtte en omstilling til bl.a. elek

triske køretøjer. DI finder dog, at denne udrulning i høj grad bør ske på kommercielle

vilkår, men anerkender behovet for yderligere tiltag. DI bemærker, at der er tale om en

beføjelse i byggeloven, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmel

ser om etablering af ladestandere eller forberedelse heraf i forbindelse med nybyggeri og

større renoveringer samt fastsætte bestemmelser om et minimum af ladestandere på par

keringspladser til eksisterende bygninger, som ikke er beboelsesejendomme.

DI skal henstille til, at ministeren ved udmøntning af beføjelsen udformer et fleksibelt

regelsæt. Dette er nødvendigt af flere årsager, bl.a. at der findes bebyggelser i byområder

uden adgang til parkering, hvor det ikke vil give mening at stille krav om etablering af

ladestandere, og at der allerede er etableret forretninger, som udruller ladestandere på

markedsvilkår, hvilket som nævnt fortsat bør være en mulighed. Det er således i DFs øjne

afgørende, at vi ikke får udformet et regelsæt, der pålægger rigide krav til opstilling af

ladestandere på steder, hvor det ikke giver mening, men som sikrer opstilling, hvor beho

vet er.

DI har ingen kommentarer til forslagene om etablering af automatiserings- og kontrolsy

stemer.

Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller kommentarer står undertegnede

naturligvis til rådighed for en drøftelse heraf

. .

Branchedirektør

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

22. august 2019

J.nr.: 2019-4102-0058-7

Sagsbehandler:

Michala Boesen

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Transport- og Boligministeriet har ved mail af 5. juli 2019 (j.nr. 2019-3143) anmodet

Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer).

Domstolsstyrelsen har i den anledning noteret sig, at de økonomiske konsekvenser af forslaget

om at indføre hjemmel til at stille krav om ladestandere til elektriske køretøjer vil blive vurderet i

forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.

Det er umiddelbart Domstolsstyrelsens vurdering, at indførelse af krav om etablering af

ladestandere vil medføre væsentlige udgifter for domstolene, der ikke kan afholdes inden for

domstolenes eksisterende økonomiske ramme.

En nærmere beregning af udgifternes størrelse afventer eventuel udmøntning af

bemyndigelsesbestemmelsen.

Lovudkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTY RELSEN

–

STORE KONGENSGADE 1-3

–

1264 KØBENHAVN K

–

TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK

CVR-NR. 21659509

–

EAN.NR. 5798000161184

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

fremsendt pr. e-mail:

til [email protected]

cc: naf(&trm.dk

EJENpOf'j

Lena Hartmann

DANMARK

[email protected]

Juridisk konsulent

+45 33 12 03 30

23. august 2019

Høring over udkast til lov om ændring af byggeloven

Journalnummer 2019-3143

EjendomDanmark har modtaget Transport- og Boligministeriets høringsbrev af 5. juli

2019 med en foreslået ændring af byggeloven.

Den foreslåede lovaendring giver hjemmel til

at fastsætte naermere reqler om, at der i forbindelse med nybyggeri samt

bestående bygninger skal etableres ladestandere til elektriske l<øretø)er eller

foretaqes forberedelse til etablering af ladestandere.

at fastsætte riærmere reqler om at der i bestående bygninger kan etableres

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til styring af tekniske systemer i

5ygningen.

Lovændringen er nødvendig for at kunne opfylde direktiv 2018/844/EU om ændring

af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU

om energieffektivitet. Det er et faelles mål at nedbringe Danmarks eriergiforbmg

hvorfor EjendomDanmark som udgangspunkt støtter op om lovforslaget.

For vidtgående hjemmel

Ændringsloven er meget bredt formuleret og qiver en vidtgående hjemmel til at

fastsætte re«;)ler igennem konkretiserende bekendtgørelser. I ændringsloven er der

ikke taget højde for de begrænsninger og dispensationsmuligheder, der findes i

direktiverne.

Vi ser derfor en risiko for at bekeriatqørelser, der udformes indenfor denne brede

ramme, kommer til at stille flere krav til bygningsejere end nødvendig for at opfylde

direktivet.

Vi foreslår derfor, at følgende begrænsninger (der følger af direktivet) indarbejdes i

forslaget til lov om ændring af byggeloven og ikke først i de konkretiserende

bekendtgørelser.

Nørre Voldgade 2 - 1358 København K - +45 33 12 03 30 o www.ejd.dk - CVR-nr. 10 39 02 14

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Ad @ 4e Krav om byqninqsautomatiserinqs- oq kontrolsystemer

Jf. direktiv 2010/31/EU, Art. 14, stk. 4, gælder pligten til etablering af

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, kun i erhvervsejendomme, der har

varmeanlæg eller kombinerede rumopvarmnings- og ventilationsanlaeg med en

nominel nytteeffekt på over 290 kW og kun såfremt det er teknisk og økonomisk

muligt.

Begrænsningerne er nævnt i bemærkninger til lovforslaget, men frerngår ikke af selve

lovteksten og bør derfor indarbejdes.

Ad @ 4 d) Krav om ladestandere oq klarqørinq til ladestandere:

Jf. direktiv 2010/31/EU, Art. 8, kan erhvervsbygninger, der har mere end 20

parkeringspladser, men som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder,

undtages fra kravet om opsætning af et minimum af ladestandere.

Denne dispensationsmulighed, der har til formål at beskytte små og mellemstore

virksomheder, frerngår ikke af lovforslaget og bør derfor indarbejdes i ændringsloven.

For så vidt angår bygninger, som har mere end 10 parkeringspladser, bør det fremgå

af bygningsloven, at kravet om etablering kun udløses, såfremt parkeringsanlaegget

støder op til bygningen eller befinder sig inde i bygningen.

Denne begrænsning fremgår ikke af lovforslaget og ændringsloven kan derfor efter

sin ordlyd give hjemmel til krav om etablering af ladestandere i alle bygninger, der har

mindst 10 parkeringspladser - uanset bygningstype og uanset parkeringspladsernes

fysiske beliggenhed.

l forhold til el<sisterende bygninger bør der desuden konkretiseres, at ikke enhver

større ombygning i ejendomme med mere end 10 parkeringspladser, udløser krav om

etablering af eller klargøring til etablering af ladestandere, men at dette udelukkende

er tilfaldet ved renoveringsforanstaltninger, der omfatter parkeringsanlægget eller

parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

Endelig bør der i lovforslaget tages højde for, at der kan forekomme særlige

omstændigheder, der besværliggør etablering af ladestandere i en sådan grad, at der

skal qives dispensation fra kravet, jf. direktiv 2010/31/EU, Art. 8, stk. 6.

Vi henstiller derfor til at de ovennævnte begrænsninger bliver indarbejdet i selve

lovteksten. Skulle de ikke blive taget med i ændringsloven, skal vi fremhæve

vigtigheden af, at de bliver medtaget i de efterfølgende bekendtgørelser og at disse

bliver sendt i høring.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Hvilke ejendomme

Både direktivet og forslag til lov om ændring af byggeloven arbejder med to

bygningstyper. Beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Det forbliver dog

uklart, hvad der skal gælde for de mange blandede ejendomme, altså ejendomme, der

indeholder både beboelse og erhverv. Skal disse anses som enten beboelses- eller

erhvervsejendom? Er det afgørende, hvor stor en del af ejendommen, der har hvilken

anvendelse? Eller er det hensigten at disse ejendomme skal opfylde kravene til begge

e3endomstyper?

Lejelovgivning

Der vurderes, at implementeringen typisk vil være omkostningseffektiv. Dette gaelder

dog kun når der er sammenfald mellem den (juridiske) person, der afholder udgiften

til etablering og vedligeholdelses af kontrolsystemerne og den (juridiske) person, der

får gavn af de derigennem opnåede eriergibesparelser.

Omkostninger til etablering og til det løbende tilsyn og vedligeholdelse af hhv.

ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer vil typisk ligge hos

bygningens ejer.

Såfremt der er tale om udlejningsejendomme, vil de eriergibesparelser, der kan opnås

igennem kontrolsystemerne, dog komme lejerne til gode og afspejle sig positiv i

le)erries forbrugsregnskaber. Den nuværende lejelovgivning giver ikke udlejer

mulighed for at medtage udgifterne til ladestandere og til bygningsautomatiserings -

og kontrolsystemer i ejendommens forbrugsrex;)riskaber.

For at skabe en balance, bliver det nødvendigt, at tilpasse lejelovgivningen således at

udlejer kan få kompensation for etablerings- og tilsynsudgifterne fra lejerne, som får

direkte økonomisk gavn af energibesparelsen.

En mulig form kunne være at tilføje udgiften som en udgiftspost, der kan medtages i

ejendommens forbrugsregnskab (ligesom det sAer ved fx udgifter til energimaerkning).

Et formuleringsforslag til LL @ 37 og til ELL @ 45 kunne være:

"Udgifterne til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer medtages i regnskabet

for varme og opvarmning af brugsvand med de løbende udgifter til tilsyn og

vedligeholdelse. Endvidere medtages en passende forrentning af etablerings-

omkostningerne."

Kapacitet

Der bør desuden tages højde for elnettets kapacitet. Det ses udmeldt fra Dansk Energi

i bl.a. "Gør elnettet klart til elbilerne", at det eksisterende elnet ikke kan klare opgaven

med at forsyrie så mange ladestandere, som politisk ørisl<et. For at undgå, at

ejendomsejere bliver mødet med krav, hvis realisering ikke giver mening, henstiller vi

derfor til at der ved formuleringen af bekendtgørelserne og de deri givne

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

dispensationsmuligheder, tages hensyn til, hvad

forsyningsmæssigt fornuftig.

er teknisk muligt og

Afslutningsvis vil vi på vegne af vores medlemmer fremhæve vigtigheden af, at

bel<endtqørelserrie bliver seridt i høring på lige fod med lovforslaget, da det bliver

selve bel<endt«;)ørelserrie, der kommer til at requlere i detaljer, hvilke krav bygningsejer

skal til at opfylde.

Venlig hilsen

J./

Ipa /7'=-

Juridisk direktør

1 Moi

rteri Østrup Møller

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

Nanna Fannike

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Glostrup, fredag, 23 august 2019

Høringssvar vedr.

”Forslag

til lov om ændring af byggeloven”

Energiforum Danmark takker for lejligheden til at kommentere ovennævnte forslag.

Energiforum Danmark finder det positivt, at der skabes hjemmel i byggeloven, til at

stille krav om etablering af eller forberedelse til ladestandere for el-køretøjer i forbin-

delse med en lang række bygninger.

I forbindelse med den konkrete udmøntning af loven, anbefaler vi dog, at man skal

være opmærksom på:

- Er elnettets beskaffenhed i alle områder, så det er muligt at etablere den øn-

skede infrastruktur med den ønskede effekt? Hvis ikke - hvem afholder så ud-

gifterne til opgraderinger og netforstærkning?

- Der vil opstå et finansieringsbehov, når så massive investeringer skal foreta-

ges, særligt i forbindelse med eksisterende bygninger

- Hvis/når reglen udrulles i boligområder, bør der være dispensationsmuligheder

for ejendomme med få bilejere.

Derudover savner vi en generel strategi for infrastrukturen til el-køretøjer og finansie-

ringen heraf, særligt set i lyset af de politiske ambitioner på området.

Vi mener også, at det er yderst positivt, at der stilles krav om bygningsautomatise-

ring- og kontrolsystemer i større bygninger, der ikke er til beboelse. Det er faktisk på

høje tid, der stilles krav om dette.

Langt de fleste bygninger vil allerede leve op til et krav om tilstedeværelse af disse

systemer, og vi håber derfor, at den konkrete udmøntning af kravene kan fremme

brugen og udbyttet af de eksisterende systemer, fx gennem vejledninger. Samt at der

sættes fokus på dokumentation af bygningsautomatikkens indregulering og idriftsæt-

telse.

I forbindelse med den konkrete udmøntning af bestemmelserne, opfordrer vi desuden

til:

at man ikke definerer bygningsautomatisering- og kontrolsystemer så snæ-

vert, at man begrænser bygningsejerne til bestemte kommunikationsløsninger

eller platforme

at man definerer bygningsautomatisering- og kontrolsystemer, så vi også sik-

rer systematisk overvågning af energiforbruget, gerne på daglig basis. Dermed

udnyttes bygningsdataene optimalt i forhold til at undgå spild og overforbrug.

at mulighederne for brug af IOT og AI ikke begrænses af alt for specifikke krav

til systemerne

at bestemmelserne fremmer en intelligent udnyttelse af systemerne, fx ved, i

nybyggeri, at stille krav om sammenhæng/synergi mellem styringssystemerne

til hhv varme, ventilation og køl, samt krav om styringsstrategier for nybyggeri

over en vis størrelse og kompleksitet.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

I bemærkningerne står der, at kravet om etablering af bygningsautomatisering- og

kontrolsystemer for eksisterende bygninger kan fraviges, hvis det ikke er omkost-

ningseffektivt. Vi anbefaler at det defineres ret præcist hvordan det opgøres, så vilkå-

rene er tydelige og ens for alle.

Energiforum Danmark stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående

kommentarer, og også gerne til det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Dorte Nørregaard Larsen

Sekretariatsleder

Energiforum Danmark

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

22. august 2019

19/04766-6

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til Udkast til forslag

til lov om ændring af byggeloven

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget lov-

forslaget i høring.

TER har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for

erhvervslivet samt bemærkninger til Transport- og Boligministeriets vur-

dering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

TER har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. år-

ligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

TER har følgende bemærkninger om Transport- og Boligministeriets vur-

dering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Transport- og Boligministeriet har vurderet, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lov-

forslaget. TER har ingen bemærkninger hertil.

TER minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om

Erhvervsøkonomiske Konsekvensvurdering og Vejledning om Principper

for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos TER så vidt

muligt 6 uger før den offentlige høring. TER skal således dels vurdere de

administrative konsekvenser for erhvervslivet og dels screene for ministe-

riets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering. Er-

hvervsrettet regulering sendes i præhøring hos TER via letbyr-

[email protected].

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Per Kæmpe

Fuldmægtig

Tlf. direkte 3529 1556

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

2/2

E-post

[email protected]

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Ringkøbing, den 23. august 2019

Til Transport- og Boligministeriet

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven (jnr. 2019-3143)

I Elbilforeningen FDEL er vi glade for, at EUs bygningsdirektiv og den danske følgelovgivning fremover stiller

krav til bygherrer om etablering af ladestandere til elbiler. Med dette høringssvar ønsker vi at bidrage til, at

den nye lov bliver en reel støtte for omstillingen til en grønnere bilpark i Danmark.

EU-direktivet er baseret på et mål om, at 30 procent af Europas nye biler skal være nulemissionsbiler i 2030

(

KOM(2017) 676)

. I Danmark er målet, at 100 procent af nysalget i 2030 skal være nulemissionsbiler.

Derfor bør Danmark gå videre, end direktivet pålægger os. Dette gælder både omfang og tidslinie.

Elbilforeningens detaljerede høringssvar findes på de følgende sider. Vores høringssvar vedrører

lovforslaget såvel som den bekendtgørelse, der ifølge forslaget skal udmønte loven.

Nogle af kommentarerne vedrører muligvis andre ressortområder end transport- og boligministeriets. Her

er det vigtigt for lovens og bekendtgørelsens effekt, at de relevante ministerier inddrages.

Elbilforeningen står gerne til rådighed for spørgsmål og yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Elbilforeningen FDEL

Anna Hilden, formand

Elbilforeningen FDEL er de danske elbilisters forbrugerorganisation. Vi arbejder for flere elbiler på de danske

veje og for den grønne omstilling af transporten. FDEL har ca. 900 betalende medlemmer og mere end 3000

følgere i hele Danmark. Se mere på

www.fdel.dk

og følg os på Facebook og Twitter.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Høringssvar

1. Fysisk tilgængelighed

Hvis ikke laderne er reelt tilgængelige for dem, der skal bruge dem, har loven og bekendtgørelsen ingen

værdi, og bygherrens ekstra udgifter til etablering af ladestandere er spildt. Defor skal det sikres, at

ladepladserne kan forbeholdes elbiler med ladebehov.

1.1 Loven skal give mulighed for, at ladepladserne kan forbeholdes elbiler under opladning. Det skal ske

ved hjælp af tydelig skiltning og evt. bemaling.

1.2 For offentlige parkeringspladser skal ladepladserne være forbeholdt elbiler under opladning.

Bemærkninger:

I praksis kan det være fornuftigt at tillade, at ladende biler bliver holdende på pladsen efter

opladning, for eksempel om natten.

Nogle steder, for eksempel ved indkøbscentre eller på offentlige P-pladser i byer, vil en

tidsbegrænsning på for eksempel 3-4 timer være relevant.

Hvis de øvrige parkeringspladser har tidsbegrænsning på under 3-4 timer, må ladepladserne kunne

undtages herfra, da kortere opladningstid ved en normallader (<= 22 kW AC) for mange bilmodeller

ikke rigtig giver mening (en bil, der lader ved 3,7 kW på AC, skal lade ca. 4 timer for at få strøm nok

til 100 kilometers kørsel).

1.3 Det skal være muligt for parkeringspladsens ejere eller anden myndighed at håndhæve

parkeringsreglerne på ladepladser på samme måde, som de kan håndhæve regler for parkering på de

øvrige pladser.

2. Kommerciel tilgængelighed

Det skal være praktisk muligt for alle elbilister at lade ved ladestanderne, også uden at de behøver at tegne

aftale hos en bestemt udbyder. Dette er allerede fastlagt i dansk lov (Bekendtgørelse

om ændring af

bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for

alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer

af 8. maj 2018).

I dag opfylder selskaberne i praksis loven ved, at man kan sende en SMS eller downloade en speciel app for

at lade på ladere fra et selskab, man ikke er kunde hos. Dette er for kompliceret og hæmmer udbredelsen

af elbiler og elbilturisme. Alle ladere, der bruges af mere end en enkelt elbilist, bør i fremtiden kunne

aktiveres ved brug af kreditkort.

2.1 På offentlige parkeringspladser skal laderne kunne aktiveres ved brug af et dansk eller internationalt

kreditkort.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

3. Beboelsesejendomme

Direktivets bestemmelser om opstilling af og forberedelse til ladestandere ved beboelsesejendomme er et

stort skridt fremad for beboerne i etagebyggeri og for udbredelsen af elbilisme i byerne.

Men direktivet og lovforslaget omfatter kun nye beboelsesejendomme og ejendomme, der gennemgår en

større renovering. Beboere i eksisterende byggeri har ringe støtte i direktiv og lovudkast, hvis de ønsker at

skifte til elbil. Derved kommer lovudkastet til at hæmme udbredelsen af elbiler, især i byerne.

Elbilforeningen mener, at beboere i etagebyggeri med parkeringspladser skal have ret til at få etableret en

ladestander.

3.1 Lovforslag og bekendtgørelse udvides, så beboere i etagebyggeri med tilhørende parkeringspladser

får ret til etablering af ladestander.

Bemærkning:

Dette kan implementeres efter norsk forbillede (for

”sameier”

gælder:

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2017-06-16-65#KAPITTEL_5

(paragraf 25), for

”borettslag”

et lovforslag i høring:

https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/horing-av-forslag-til-endringer-

i-plan--og-bygningsloven-eierseksjonsloven-og-

burettslagslova/id2642313/?expand=horingsnotater)

4. Stiktyper og effekt

Direktivet nævner ikke noget om, hvilke stiktyper og hvilken effekt ladestanderne skal have. Dermed kunne

direktivets krav i princippet opfyldes ved at opstille 220 V stikkontakter.

Dette er dog af mindst to grunde ikke en god idé: For det første tager opladning ved 220 V via

” or orkabel” elle 3 og ga ge så la g tid so oplad i g ved e

-22 kW normallader. For det

a det ka brug af ” or orkablet” være forbu det ed bra dfare.

Derfor skal det specificeres i bekendtgørelsen, at der skal være tale om 11-22 kW normalladere med Type

2-stik

–

eller eventuelt hurtigladere (>= 50 kW DC) med CCS-stik.

4.1 Det skal præciseres i bekendtgørelsen, at ladestanderne

enten

skal have Type 2-stik og kunne yde

mindst 11 kW AC

eller

skal have CCS-stik og kunne yde mindst 50 kW DC

–

eller begge dele i

kombination.

Bemærkning:

Som vi læser direktivet, retter det sig primært mod steder, hvor bilisterne opholder sig et stykke tid

(arbejdspladser, boliger, bycentre, indkøbscentre, hospitaler osv.), ikke mod rastepladser og

lignende. Det giver dermed i de fleste tilfælde mest mening at opstille normalladere. De er langt

billigere at etablere, de giver en jævnere belastning af elnettet, og de giver mulighed for forskudt

opladning, så strømmen trækkes, når der er overskud af den. Normalladning er også det bedste for

bilernes batterier. Endelig foretrækker elbilister i etageboliger ifølge Elbilforeningens egen

undersøgelse at oplade ved normalladere frem for hurtigladere, se denne artikel:

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

https://www.altinget.dk/transport/artikel/elbilforening-hurtigladning-bliver-ikke-et-problem-i-

byerne

5. Tidslinje

Direktivet og lovudkastet nævner 2025 som frist for indførelse af ladestandere i eksisterende byggeri. Det

er for sent, hvis formålet er at fremme overgangen til elbiler og sikre, at den sidste benzin- eller dieselbil er

solgt i 2029. Det gælder især i byerne, hvor mange er henvist til at lade bilen op på arbejdspladsen eller i

det offentlige rum. Derfor skal implementeringen fremskyndes:

5.1 Krav til etablering af ladestandere i eksisterende byggeri skal træde i kraft i 2023.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected] og

[email protected]

23-08-2019

Dir. tlf.

+45 45 27 07 13

E-Mail

[email protected]

Sagsnr.

S19-7043

Ref: DBL/

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven,

journalnummer 2019-3143

I forbindelse med ovennævnte høring har FDM følgende bemærkninger.

Regeringens mål om en reducering af drivhusgasudledningen i 2030 med

70% kan kun nås, hvis transportsektoren bidrager. I den forbindelse vil elbi-

len være et vigtigt led i løsningen, hvorfor det er afgørende, at det sikres, at

elbilen er et reelt alternativ for så mange som muligt.

I dag afholder mange bilkøbere sig fra at købe en elbil pga. manglende la-

demuligheder, ikke mindst ved boligen. Især når man bor i en etageejen-

dom, kan det være vanskeligt eller ligefrem umuligt at oplade sin elbil i

nærheden af boligen. Da 32% af danskerne bor i etageboliger, er problem-

stillingen reel for gennemførelsen af den grønne omstilling.

Den danske regering bør gå forrest og hjælpe borgere, der ønsker en elbil,

med rammevilkår, der gør opsætning af ladestandere attraktive, og dermed

sikrer lademuligheden. Den største hindring i den sammenhæng er i dag, at

boligselskaberne ikke ved, hvor de skal henvende sig. Der mangler et råd-

givningscenter eller tilsvarende, hvor boligselskaberne kan få hjælp og råd-

givning. FDM bidrager gerne med viden, men på nuværende tidspunkt er det

af ressourcemæssige årsager kun muligt for os at rådgive vores medlemmer.

Da den grønne omstilling og udbredelsen af grønne biler haster, bør det

overvejes om EU-direktivet skal implementeres på en måde, så den prakti-

ske gennemførelse ligger tidligere end 2025. 2025 kan meget vel være for

sent, hvorfor Danmark allerede nu bør sikre en ambitiøs fremdrift.

Med venlig hilsen

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

Dennis Lange

Juridisk konsulent

[email protected]

www.fdm.dk

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Nanna Fannikke ([email protected])

VS: Godt lovforslag om ændring af byggeloven

02-09-2019 11:02:45

Fra:

Helene Egebøl [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. juli 2019 12:21

Til:

TRM Nanna Fannikke

Cc:

[email protected]

Emne:

Godt lovforslag om ændring af byggeloven

Kære Nanna Fannikke, Som en del af den tidligere regerings grønne vækstteam glæder det mig virkelig at se dette lovforslag

fordi det understøtter den grønne agenda i Danmark. Ved brug af målrettet teknologi bygningerne kan vi jo muliggøre en højere

energi-effektivitet samt mere effektiv brug af bygningerne. Netop dette drøftede vi meget i vækstteamet under udarbejdelsen af

vores anbefalinger. Udbredelsen af Bygningsautomatik er allerede omfattende i Danmark og sammenlignet med det øvrige EU

så har vi her et forspring som vil give danske virksomheder, specielt rådgivere, vækst muligheder i resten af Europa inden for

dette område. Vigtigt er det dog, at kravene bliver relativt specifikke, da min erfaring med dansk byggeri er, at jo mere

detaljerede kravene er, jo mere effekt får de, specielt sådan noget som dette, da det er svært at se den endelige effekt før

byggeriet er i drift. Det handler jo om at få sikret det mest bæredygtige løsning over mange år og ikke kun om at minimere

opførelsesomkostningerne. Jeg vil med denne mail give udtryk for min begejstring for lovforslaget, der bestemt går i den rigtige

retning. Tak for at du/I driver dette. Helene Egebøl Medlem af den tidl. Regerings Grønne Vækstteam

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Att: Nanna Fannikke

Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme

Direkte tlf.

2795 2785

E-mail

[email protected]

Dato

22.08.2019

Høringssvar til forslag til lov om ændring af byggeloven

Kære Transport- og boligministerie

Vi takker for muligheden for at levere et høringssvar vedrørende den kommende

ændring i byggeloven, hvor der stilles krav om bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer. Det er et område, hvor vi i HOFOR har rigtig meget erfaring og vi er

meget positive over at se, at man tager fat på at udnytte denne metode til at opnå

energieffektiviseringen i bygningsmassen.

Vi har dog to opmærksomhedspunkter i denne forbindelse. For det første undrer det os,

at man ikke har valgt også at inkludere beboelsesejendommene, hvor vi kan se, der

befinder sig et rigtig stort potentiale for energieffektiviseringer. Vi har over en årrække

haft rigtig stort fokus på, hvordan man bedst kan udnytte dette potentiale gennem netop

bygningsautomatiseringer og kontrolsystemer. På den baggrund har vi erfaret, at man

gennem bygningsautomatisering og kontrolsystemer, har kunnet opnå både lavere

varmeregninger og højere komfort for vores kunder. Effektivisering af varmeanlæggene i

beboelsesbygningerne vil desuden medvirke til at øge effektiviteten betydeligt i de

samlede fjernvarmesystemer med nemmere integrering af fx varmepumper, biomasse

og andre vedvarende energikilder. Det fremgår af EU-direktivet, at der også gives

mulighed for at udvide den nye lovgivning til beboelsesejendomme og det vil vi i høj

grad anbefale, for så vel varmeforbrugernes som den grønne omstillings skyld.

Vores andet opmærksomhedspunkt vedrører implementeringen af denne lovgivning. Det

er et relativt kompliceret område og implementeres det forkert, kan det nemt ende som

en hæmsko frem for en håndsrækning til bedre energieffektiviseringer i bygningerne.

Det er helt konkrete emner som eksempelvis:



hvordan og hvor ofte skal data for anlæggenes drift opsamles?



Vil det være tilstrækkeligt at dataopsamlingen og analyser baseres på data fra

målere?



retningslinjer for beregning af benchmarking og effektiviseringskrav,

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren



hvordan kan det sikres, at der kan kommunikeres ”på tværs af forskellige typer

beskyttet teknologi, udstyr og producenter”?

hvorledes

kan man fastlægge hvad, der er ”teknisk og økonomisk muligt”?

Vi håber derfor, at man vil inddrage branchen i implementeringsfasen således, at vi kan

hjælpe med at opnå gode resultater for energieffektiviseringen i bygningsmassen.

HOFOR stiller meget gerne vores ekspertise til rådighed. Vi har som nævnt stor erfaring

med netop bygningsautomatisering og kontrolsystemer hos vores københavnske

kunder.

Venlig hilsen

HOFOR

Side 2 af 2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Erhvervs- og Analysekontoret

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholmskanal 27F

1220 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

2019-08-19

Høringssvar fra Dansk Standard vedr. Forslag til lov om ændring af byggeloven

Dansk Standard takker for muligheden for at kommentere på forslaget om lov om ændring af

byggeloven, hvor Boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ladestandere til

elektriske køretøjer samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Idet vi henviser til direktivets betragtning 40, ønsker vi at understrege betydningen af at indtænke

standarder, når der skal udarbejdes betænkninger som følge af den nye lov:

”Ude at dette berører edle sstater es valg, hvad a går a ve delse af sættet af sta darder

vedrørende bygningers energimæssige ydeevne

[…]

vil anerkendelsen og udbredelsen af disse

standarder i medlemsstaterne få en positiv indvirkning på gennemførelsen af direktiv 2010/31/EU

so æ dret ved ærvære de direktiv.”

Særligt ønsker vi i denne sammenhæng at fremhæve den internationale standard for

energieffektivitet, der er oversat til dansk (DS/HD 60364-8-1:2015), og er en del af en serie af

standarder vedr. elektriske installationer, som allerede er implementeret i lovgivningen og meget

udbredt blandt virksomhederne.

Standarden for energieffektivitet i elektriske installationer er et redskab til optimering af

energiforbruget i elinstallationer. Standarden fastlægger krav og anbefalinger til den elektriske del

af energistyringssystemet, herunder energimåling, og er dermed et supplement til DS/EN ISO

50001, standarden for energiledelse. Herved opnår elinstallationen det krævede ydelsesniveau og

den krævede sikkerhed ved det laveste strømforbrug.

For at sikre, at der er den fornødne hjemmel til at henvise til ovennævnte standarder om

energieffektivitet i en bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i de foreslåede regler vil Dansk

Standard desuden anbefale, at byggeloven præciseres på den måde, at der indføres en udtrykkelig

hjemmel til at undtage standarder, nævnt i regler udstedt i medfør af loven fra kundgørelse i

Lovtidende, som dette f.eks. er sket i jernbanelovens § 99.

Ved indførelse af en regel i byggeloven, der minder om jernbanelovens § 99 sikres således en

utvetydig adgang til, at de regler, der fremgår af lovforslaget bl.a. kan gennemføres samt overholde

en nærmere angiven standard, som f.eks. den nævnte DS/HD 60364-8-1:2015.

I Dansk Standard stiller vi os meget gerne til rådighed for en videre drøftelse vedr. indarbejdelse af

standarderne i bekendtgørelserne omhandlende de nærmere regler om ladestandere til elektriske

køretøjer samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Med venlig hilsen

Andreas Kaus Jensen

Public Affairs chef

D: 39966299 | M: 61928240

Mail:

[email protected]

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tel

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

15. august 2019

Kulturministeriets svar til høring over forslag til ændring af byggeloven

Kulturministeriet har ingen bemærkninger til det fremsatte lovforslag til ændring af

byggeloven.

Kulturministeriet vurderer imidlertid, at de administrative forskrifter, der skal

udstedes inden den 10. marts 2020 i henhold til lovændringerne, kan indeholde

problemstillinger i forhold til de fredede bygninger og fortidsminder, som giver

Kulturministeriet anledning til at komme med bemærkninger, når disse sendes i

høring.

Med venlig hilsen

Sabine Erlenbach

Fuldmægtig

Dok. nr. 19/01873-5

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til Transport- og Boligministeriet

Sendt til

[email protected]

Dok. ansvarlig: TSK

Sekretær:

Sagsnr: s2019-762

Doknr: d2019-17266-9.0

19. august 2019

Høringssvar til lov om ændring af byggeloven

Branchefællesskab for Intelligent Energi har med interesse læst Transport- og Boligministeri-

ets udkast til forslag til om ændring af byggeloven og ser positivt på, at der tages initiativ til at

fremme den nødvendige infrastruktur til understøttelse af et intelligent energisystem, som er

en forudsætning for en effektiv grøn omstilling.

Vi noterer os, at foreslåede ændringer implementerer direktiv om bygningers energimæssige

ydeevne (Bygningsdirektivet). Med lovforslaget forslås byggeloven ændret, således at der

indføres lovhjemmel til at fastsætte nærmere regler om lade-standere og bygningsautomatik.

Branchefælleskabet bakker op om hensigten bag Bygningsdirektivets nye krav om at fremme

udbredelsen af lade-infrastruktur til elektriske køretøjer og bygningsautomatik, der samlet set

medvirker til at fremtidssikre vores bygningsmasse, øge energieffektiviteten og sikre mulig-

heden for samspil med energisystemet. Samtidigt bemærkes det, at ændringsforslagene

udgør en minimumsimplementering af Bygningsdirektivets krav.

Branchefælleskab for Intelligent Energi henviser til høringssvar fra Dansk Energi og Dansk

El-bilalliance fsa. de elementer af bygningsdirektivet, der vedrører lade-standere, idet vi bak-

ker om disse høringssvar. Vores høringssvar fokuserer alene på den del af Byggeloven, der

vedrører bygningers samspil med energisystemet, nemlig bygningsautomation.

Intelligent Energi ser frem til at se hjemmelen udmøntet i bekendtgørelsen og stiller sig til

rådighed i dette arbejde.

Konkret har vi følgende bemærkninger om bygningsautomation:

Ad krav til bygningsautomations- og kontrolsystemer

Det bemærkes i lovforslaget, at installation af bygningsautomation- og kontrolsystemer i ek-

sisterende bygninger skal resultere i lavere totalomkostninger. Denne forudsætning taler for

en præcisering af, hvordan totalomkostninger skal beregnes, især hvilken tidshorisont der

skal regnes i. Denne specificering vil være central for lovforslagets effekt, da byggebranchen

bærer præg af at være en ”compliance branche”, hvor der er fokus på de målbare lovkrav,

der er til byggeriet, og hvor uspecificerede lovkrav får lav prioritet.

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Dernæst at et ensidigt fokus på bygningsautomatik, uden fokus på samspil mellem systemer,

risikerer at medføre uintelligente og siloopbyggede systemer. Resultatet kan blive, at den

ønskede energieffektivisering ikke opnås, og at indeklimaet forringes af manglende samspil

mellem fx varme-, køle- og ventilationssystem. Samspillet bør også omfatte lokal produktion

af energi samt lagring. Derudover bør det sikres, at styringssystemer understøtter tovejs-

kommunikation, således at bygningers potentiale som aktiver i et intelligent energisystem

kan udnyttes. Det gælder fx muligheden for at udnytte den store termiske varme i bygningen

til at stoppe med at aftage fjernvarme i en periode, hvor varmepumperne ikke producerer

varme, da produktionen af grøn el er lavere end efterspørgslen.

Det bemærkes, at direktivet alene fastsætter krav til bygninger med et effekttræk på 290 kW,

nogenlunde svarende til mere end 5.000 m2. I rapporten ”Energifleksibilitetsmuligheder og

termisk kapacitet i kontorbyggeri

– En undersøgelse af teknisk potentiale” fra Teknologisk

Institut (2014) vurderes det, at det optimale tekniske potentiale for fleksibilitet fås ved at fo-

kusere på bygninger på over 1.000 m2. Danmark har således mange bygninger i spændet

1.000-5.000 m2, der med fordel i fremtiden kan understøtte energisystemet. Intelligent Ener-

gi opfordrer derfor til, at udmøntningen udvides til også at omfatte denne del af bygnings-

massen. Denne opfordring skal ikke mindst ses i lyset af regeringens ambitiøse energi-og

klimapolitiske målsætninger for 2030.

Med venlig hilsen

Branchefælleskabet Intelligent Energi

Thomas Skaarup Østergaard

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

TRM Nanna Fannikke ([email protected])

VS: Forslag til lov om ændring af byggeloven

02-09-2019 11:03:10

signaturbevis.txt;

Fra:

John Kepny-Rasmussen [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. juli 2019 15:07

Til:

TRM Nanna Fannikke

Cc:

Brian Schnell

Emne:

Forslag til lov om ændring af byggeloven

Hej Nanna Fannikke.

Forslaget til lov om ændring af byggeloven vedrørende indførelse af krav om bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer) er mere end velkomment.

Erfaringerne i vores driftsorganisation omkring bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer er, at dette er et vigtigt

værktøj til at opnå og fastholde et lavt energiforbrug. Vi har derfor igennem længere tid imødeset mere tydelige krav

i byggeloven samt i Bygningsreglementet vedrørende bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Forslag vedrørende indførelse af krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer anbefales præciseret således

det tilsikres at kravet indføres overfor nybyggeri beboelsesbygninger – i særdeleshed ved etagehusbyggeri.

For bestående beboelsesbygninger bør kravet om implementering af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer

indføres ved ombygninger af bygningers varme- og/eller ventilationssystemer i beboelsesbygninger – særligt ved

beboelsesbygninger opført som etagehus.

Personligt så jeg gerne meget specifikke minimumskrav, da vi i dag desværre oplever løsninger, der ikke er

specificeret tilstrækkeligt og derfor ikke fungerer optimalt. Dog ser jeg lovforslaget som et skridt i den rigtige

retning.

Med venlig hilsen

John Kepny-Rasmussen

Energi- og varmekonsulent

Tlf. 38 38 18 90

[email protected]

Vester Voldgade 17 • 1552 København V

T 33 63 10 00 • www.kab-bolig.dk

Følg KAB på Facebook >

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------

Denne e-mail fremsendes fra KAB.

Mailen kan indeholde fortrolige oplysninger, der ikke må videregives,

kopieres eller på anden måde anvendes af andre end modtageren.

Hvis du ikke er rette modtager, beder vi dig kontakte KAB på +45 33 63 10 00 og herefter slette e-mailen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

NOTAT

KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af byggelo-

ven

KL takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar til lovforslag om

ændring af byggeloven. KL tager forbehold for efterfølgende politisk behand-

ling af sagen.

Høringsforslaget er et forslag om lovændring

–

bemyndigelseslovgivning

–

hvor byggeloven ændres, så der er mulighed for med tilbagevirkende kraft

via den udførende lovgivning som bygningsreglement, bekendtgørelse mv.

at stille krav om:

1. Ladestandere til elektriske køretøjer

2. Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer

Ad 1)

Det vurderes positivt at lovgivningen tilpasses, så der ikke kun stilles krav til

ladestandere ved nybyggeri og større ombygninger, men også til eksiste-

rende byggeri.

Lovforslagets §4 stk 2 om minimum af ladestandere i eksisterende bygnin-

ger, der ikke er beboelse, med mindst 20 parkeringspladser og 10 ved større

ombygninger, er svær at kommentere på, da det afhænger af hvor hurtig

omstillingen til elkøretøjer kommer til at ske.

Frem mod 2030 må det dog vurderes at omstillingen går forholdsvis lang-

somt. Det interessante er hvor mange ladestandere der efterfølgende forlan-

ges pr. henholdsvis 20 og 10 p-pladser.

Lovforslaget bør derfor understøttes af en vejledning på området, og der bør

være en passende etableringsperiode, der kan håndteres i en kommunal

planlægnings- og beslutningsproces.

Ad 2)

Det er vigtigt for KL at kommunerne inddrages i arbejdet omkring udarbejdel-

sen af bekendtgørelser indeholdende de tekniske og konkrete krav om selve

installationen af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Der kan i den sammenhæng nævnes følgende fokuspunkter:

1. Anvisning af beregningsmetode for simpel tilbagebetalingstid (totaløkono-

mis beregning) af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til varme-,

køle- og ventilationsanlæg.

2. Hvis installationen heraf ikke vil være omkostningseffektiv i den konkrete

bygning, er det så efter

”Følg

eller forklar”-princippet, eller vil det være op til

byggemyndigheden i kommunerne?

Dato: 22. august 2019

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3194

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

NOTAT

3. Lovforslaget omfatter alle større bygninger, men hvad er minimumskra-

vet? Er det ud fra kvadratmeterstørrelse eller teknisk kompleksitet, eller skal

der laves en totaløkonomisk beregning i alle tilfælde?

4. Definition og krav til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. KL an-

befaler, at der stilles krav om åbne standarder, protokoller, snitflader mv..

5. Der bør dertil suppleres med viden om best practice på område samt an-

befaling til kommuner om udarbejdelse af CTS strategi, så den enkelte ejen-

dom ikke blot ses som en isoleret sag, men at der styres ensartet i en porte-

følje af bygninger.

6. Der kan være en bekymring for, om alle kommuner har den tekniske kom-

petence i driften, og der bør derfor være et fokus på kompetenceudvikling in-

den for området.

KL er som udgangspunkt positiv overfor de potentielle gevinster ved en au-

tomatisering i bygningsmassen. KL vil derfor gerne tilbyde at give input til

udformningen af bekendtgørelsen i en tidlig fase, så kommunerne kan med-

virke til at potentialerne realiseres i de kommunale bygninger.

KL er indforstået med at de økonomiske effekter af lovforslaget vil afhænge

direkte af den konkrete udmøntning i bekendtgørelsen. KL ser derfor frem til

også at modtage den kommende bekendtgørelse i økonomisk høring.

Dato: 22. august 2019

Sags ID:

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3194

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Venlig hilsen

Kristoffer Slottved

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Nanna Fannikke ([email protected]), Rikke Sønderriis ([email protected])

Mette Hesthaven ([email protected])

Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven - KK høringssvar

15-08-2019 10:27:48

signaturbevis.txt;

Københavns kommune har følgende bemærkninger til forslag til lov om ændring af byggeloven:

Selvom der på nuværende tidspunkt kun er tale om bemyndigelsesbestemmelser vil Københavns Kommune allerede nu fremføre, at

der alt efter hvilken implementeringsmodel der vælges, kan blive tale om et ekstra ressourcetræk hos kommunerne.

Kravene skal ifølge bemærkningerne gælde for såvel nyt som eksisterende erhvervsbyggeri, men der står intet om

bygningsmyndighedens rolle i forhold til overholdelse af kravene. Der er tale om tekniske bestemmelser, så vi antager, at vi i

forbindelse med nybyggeri ”kun” skal kontrollere dokumentation. Der er større udfordringer med bestemmelserne om, at der også

skal udføres energieffektiviseringsarbejder på eksisterende erhvervsbyggeri. Hvis man vælger en model som fx

brandsikringsreglerne, hvor kommunerne skal kontrollere udførelsen, vil der blive tale om et stort ressourcetræk. Hvis man vælger

modellen som fx ved indførelsen af reglerne om individuel måling af forbrugsposter eller ved de tidligere indførte energikrav ved

ombygninger, hvor kommunerne skal forholde sig ansøgninger om fravigelse af reglerne, kan dette også medføre et stort

ressourcetræk.

I er selvfølgelig velkomne til at kontakte os, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Mette Hesthaven

Enhedschef

Byggesager Nord

_______________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Anvendelse

Njalsgade 13

Postboks 416

2300 København S

Telefon

Mobil

E-mail

EAN

3366 5200

2636 4277

[email protected]

5798009809452

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected])

ESEV - Erik Severin ([email protected]), TOBR - Torben Brølling ([email protected]), TRM Nanna Fannikke ([email protected])

CHHR - Christian Hansen ([email protected])

Høringssvar vedr. journalnummer 2019-3143, Ændring af Byggeloven

23-08-2019 16:26:12

Høringssvar:

Orbicon A/S vil gerne udtale støtte til den nye § 4e vedr. bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. Den er et første trin på vejen

til at sikre væsentlige energibesparelser.

Vi har dog et par spørgsmål:

Hvorledes sikres det, at der udføres en effektiv kontrol med at ”

at investeringen skal have en tilbagebetalingstid på mindre end

3 år,

” ikke bruges helt uhæmmet uden hold i virkeligheden?

Hvilke krav er der til dokumentation af investeringens tilbagebetalingstid?

Hvem udfører den ovennævnte kontrol?

Begrundelse for ovenstående høringssvar:

Orbicon har en række bygningsautomatik specialister, hver især med 20-30 års fuld tids erfaring med bygningsautomatik.

Det er disse specialisters erfaringer at:

Rigtigt udførte bygningsautomatikanlæg er gode til at afsløre energispild

Rigtigt udførte bygningsautomatikanlæg er gode til at eftervise energirigtig drift

Pga. manglende lovkrav til udformning er mange bygningsautomatikanlæg aldrig blevet udført energimæssigt rigtigt. Dette

forårsager derfor et væsentligt forøget energiforbrug.

Pga. manglende lovkrav til udformning er mange bygningsinstallationer reelt udført uden egentlig sammenhængende

bygningsautomatik. Dette forårsager derfor et væsentligt forøget energiforbrug

Orbicon står meget gerne til rådighed for at uddybe ovenstående høringssvar og begrundelser

Venlig hilsen

Christian Hansen

Bygningsautomatik og Commissioning

Ingeniør

Bygherrerådgivning og Byggestyring

Mobil: +4524871198

[email protected]

Orbicon A/S

Linnés Allé 2, 2630 Taastrup

Tlf. +45 44 85 86 87

CVR-nr. 21 26 55 43

www.orbicon.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Følg os på LinkedIn

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Nanna Fannikke ([email protected])

VS: Vedr. nye krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i større bygninger.

02-09-2019 11:02:52

Fra:

Niels Boel [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. juli 2019 14:44

Til:

TRM Nanna Fannikke

Emne:

Vedr. nye krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i større bygninger.

Hej Nanna

Jeg har med interesse læst oplægget vedr. nye krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i større bygninger.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63069

Dette krav er vigtigt, da krav til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i bygningsreglementet indtil nu har været

fraværende.

Det betyder derfor at bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer ikke specifikt indgår i de krav til funktionsafprøvning,

der blev en del af BR ved sidste revision.

I dag indgår der normalt altid bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i danske bygninger over ca. 1.000m2. men

desværre i varierende kvalitet.

Og da der ikke er nogen lovgivningsmæssige krav, så afhænger omfanget og funktionen af den rådgiver eller entreprenør

der har beskrevet systemet.

Den Danske Byggebranche er en compliance branche. Dvs. der udføres kun det som

udtrykkeligt

er beskrevet og kun hvis

det forventes at dette efterfølgende kontrolleres.

Samtidig er totalentrepriser den alt dominerende og foretrukken byggemetode i Danmark, specielt inden for offentligt

byggeri.

Her ligges et overordnet byggeprogram til grund for projektet.

Byggeprogrammet beskriver ofte ønsker til indretning, design og den generelle funktion af bygningen og dette suppleres

så med relativt få krav om vedvarende energi, certificerings ambitioner mv.

Dokumentet stiller selvfølgelig krav om opfyldelse af Bygningsreglementet, men Bygningsreglementet er ukonkrete i

forhold til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer og henviser til anvisninger og tilknyttede vejledninger, altså

noget som er svært at se, måle og veje, og som derfor ikke nemt kan kontrolleres og dokumenteres.

Samtidig udføres Fagtilsyn ligeledes sjældent i tilstrækkeligt omfang, specielt i totalentrepriser hvor ansvaret for at

kontrollere totalentreprenørens projekt, påhviler totalentreprenøren selv.

Eventuelle sanktioner effektueres sjældent og vil typisk kunne tilbagevises på baggrund af et upræcist byggeprogram

derfor får bygningsreglementet en meget lille effekt i forhold til det færdige bryggeri.

Vi ser desværre en lang række helt nye, eller nyligt energirenoverede bygninger, som bruger langt mere energi end

beregnet,

HOFOR beskrev sidste år hvordan langt de fleste nye byggerier i deres forsyningsområde anvendte op til 60%

mere energi end projekteret.

Dette er den største udfordringer, hvis byggeriet skal levere sin del af målsætningen om 70% CO2 reduktion i 2030

Således bør kravene til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i BR være relativt konkrete. Ikke i forhold til

teknologi og åbne protokoller mv.

Men mere i form af minimumskrav til sammenhæng imellem belysning, ventilation, varme og køl. Der skal være tale om

et system der fungere som en samlet enhed, således styring, informationer og data fungere sammen, for den samlede

bygning.

Desværre har kvaliteten af byggeri igennem de seneste 10-20 år været for nedadgående, byggematerialerne er blevet

bedre. Men når det kommer til selve byggeprojektet, er laveste pris fortsat den absolut vigtigste faktor.

Derfor har vi i de seneste år oplevet en række selvstændige systemer eller stand alone løsninger der måske hver især kan

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

betegnes som bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, men som i praksis modarbejder hinanden og måske køler og

varmer på samme tid, simpelthen fordi de ikke kommunikere sammen.

Der bør derfor som minimum kræves at der installeres et samlet system, der omfatter lys, varme, ventilation og køl

både på hovedanlæg og i zoner.

Bygningsstyrelsen har arbejdet med dette igennem længere tid og der kan findes yderligere information bl.a. på deres

hjemmeside. Se vedlagte information

Projektering

Fra Bygningsstyrelsens hjemmeside

”Fagspecifikke ydelsesbeskrivelser

Årsagen til, at mange byggerier ikke er brugbare ved aflevering, er i mange tilfælde at finde i projektmaterialet, som ikke

er koordineret fagene imellem, eller at der er et spænd mellem, hvor rådgiverne har stoppet deres projektering, og hvor

leverandører/entreprenører starter deres projektering.”

https://www.bygst.dk/godt-byggeri/fagspecifikke-ydelsesbeskrivelser/

Fagspecifikke ydelsesbeskrivelser

https://www.bygst.dk/media/708906/FYB-BMS.PDF

https://www.bygst.dk/media/708915/FYB-Ventilation.pdf

https://www.bygst.dk/media/708912/FYB-Laboratorieventilation_rumstyringer.pdf

https://www.bygst.dk/media/708909/FYB-Facader.pdf

https://www.bygst.dk/media/708900/FYB_IT-netvaerk.pdf

Fagtilsyn

Både af totalentreprenørens projekt inden byggestart og efterfølgende inden aflevering.

Fra Bygningsstyrelsens hjemmeside

https://www.bygst.dk/godt-byggeri/kvalitetssikring-af-projektmaterialer/

”Kvalitetssikring af projektmaterialer

Bygningsstyrelsens erfaring er, at kvaliteten af projektmateriale til store og små byggesager ofte ikke er tilstrækkelig til

at opføre byggerierne i den forventede kvalitet og til den forventede tid og økonomi.”

Sammenhæng af tekniske anlæg

Nye undersøgelser viser at ifølge den europæiske EUBAC-certificering, vil langt de fleste nye danske byggerier ikke kunne

opnå bedre rating en ”D” eller ”C” dette skyldes typisk at der ikke fokuseres på sammenhængen imellem og styringen af

de tekniske anlæg.

Yderligere information:

Søren Østergaard Jensen, Teknologisk Institut

Mads Køhler Pedersen, Teknologisk Institut

Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut

Muhyiddine Jradi, Syddansk Universitet

Med venlig hilsen

Niels Boel

Channel Director

Digital Energy Division

Energy Management Business

Schneider Electric

+45 6021 7884

Skype

[email protected]

Lautrupvang 1

2750

Ballerup

Denmark

*Please consider the environment before printing

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

this e-mail

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

TRM Nanna Fannikke ([email protected])

VS: Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om ændring af byggeloven. Sagsnummer 2019-3143

02-09-2019 11:04:18

signaturbevis.txt;

Fra:

Erik Malik Tvilling Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

10. juli 2019 14:57

Til:

TRM Nanna Fannikke

Cc:

Sofie Hammer; Maja Butho Skovsgaard

Emne:

Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om ændring af byggeloven. Sagsnummer 2019-3143

Kære Nanna

Angående: Forslag til ændring af Byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer), sagsnummer 2019-3143

I har i ændringsforslaget indsat en territorialbestemmelse, denne er overflødig i og med at Byggeloven ikke er gældende for hverken

Grønland eller Færøerne. Det bør i stedet fremgå af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen at lovændringen ikke finder

anvendelse for Grønland/Færøerne, da hovedloven/byggeloven ikke finder anvendelse, jf. JMs Lovkvalitetsvejledning afsnit 2.6.2.1.

Lovkvalitetsvejledningen kan findes her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202372

Du er velkommen til at ringe eller skrive ved spørgsmål.

Mvh Erik

Erik Malik Tvilling Jensen

Stud.jur, Statsministeriet

Direkte telefon +45 33 92 22 06

Personlig e-post [email protected]