L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20
L 13 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

2. oktober 2019

2019-3143

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af byggeloven

Transport- og Boligministeriet hørte den 5. juli 2019 ten række myndigheder og

organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til lov

om ændring af byggeloven. Herudover har lovforslaget været offentligt tilgæn-

geligt på høringsportalen. Høringsfristen udløb den

23. august 2019.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget: Boligkontoret Danmark, Brancheforeningen for Bygningsautomation,

Branchefællesskab for Intelligent Energi, Danmarks Almene Boliger, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Energi, Domstolsstyrelsen, Ejendom Danmark,

Erhvervsministeriet, Elbilforeningen FDEL, Energiforum Danmark, Forenede

Danske Motorejere, HOFOR, KAB Bedre Boliger for Alle, Kommunernes

Landsforening, København Kommune, Kulturministeriet, Landsbyggefonden,

Orbicon, TEKNIQ Arbejdsgiverne.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget: Børne-, og Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand-, og Sikringsteknisk Institut, Dansk

Byggeri, Danske Kloakmestre, Dansk Standard, Forsvarsministeriet, Forbru-

gerrådet Tænk, Konkurrence-, og Forbrugerstyrelsen, Miljø-, og Fødevaremini-

steriet, Sikkerhedsbranchen, Social-, og Indenrigsministeriet, og Uddannelses-,

og Forskningsministeriet.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget: Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening,

Altinex Oil Denmark, A/S, Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation,

Ankenævnet på Energiområdet, Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Astma-Allergi

Danmark, Banedanmark, BAT-Kartellet, Beredskabsstyrelsen, Bips-Byggeri,

Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, BOSAM - Boligforenin-

gernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen Danske, Byggecentre,

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Branchefor-

eningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Byggefagenes Kooperative Landssam-

menslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeskade-

fonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygnings-

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

fredningsforeningen (BYFO), Bygningsstyrelsen, Center for Indeklima og

Sundhed i Boliger, Dabyfo

–

Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DA-

NAK, Dancert

–

Teknologisk Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut

for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske Universi-

tet, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Fjernvarme,

Dansk Forening for Automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solvarme Forening, Dansk Varme

Service, DVS, Dansk Ventilation, [email protected], Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Handicaporgani-

sationer, , Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet, Debra -

Energibranchen, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Byg, DI Digital, DI Ener-

gibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, DONG Energy,

E.On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og Olieforum,

Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energiservice A/S, Energistyrelsen, Energi-

tilsynet, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrel-

sen, ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Finans Danmark, Finansmini-

steriet, Finanstilsynet, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Træ-

Industri-Byg i Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Danske

Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Slut-

brugere af Energi, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrel-

se, FSR Danske Revisorer, Fødevarestyrelsen, Glasindustrien, God Adgang,

Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Horesta, Hovedstadens Bered-

skab, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, Konstruktørforeningen, KTC - Kommunalteknisk Cheffor-

ening, Kirkeministeriet, Københavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer,

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Landsforeningen for Bygnings og Landskabs-

kultur, Lejernes Landsorganisation, Ligestillingsafdelingen, LO, Maskinme-

strenes Foreningen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljøstyrelsen, Molio

–

Byggeriets Videncenter, Naturstyrelsen, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes

Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers

Forening, Realdania, Rørforeningen, SBS Byfornyelsesselskabet, Seges, Sikker-

hedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skorstensfejerlauget, Slots- og Kulturstyrel-

sen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudvalget, Statsfor-

valtningen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland,

Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltnin-

gen Syddanmark, Statsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-

støtte, Stålcentrum, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, SYD

Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Træinformation, Uaf-

hængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Udenrigsministeriet, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, VEL-

TEK, Vindmølleindustrien, Vinduesindustrien, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet.

Side 2/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere

Side 3/11

Dansk Energi (DE), TEKNIQ Arbejdsgiverne (TEKNIQ), Elbilforeningen

(FDEL) og Forenede Danske Motorejere (FDM) bemærker, at implementerin-

gen af bygningsdirektivets kan være mere ambitiøst, og at lovforslaget i den

forbindelse med fordel kan udvides.

DE anbefaler, at bemyndigelsen til at fastsætte krav til etablering af ladestande-

re og forberedelse til ladestandere udvides til også at omfatte enfamiliehuse

med egen parkeringsplads for at minimere omkostningen til efterfølgende etab-

lering af ladestandere, når behovet opstår. Derudover mener DE, at der er be-

hov for en definition af begrebet ’renovering’ og, at der behov for klare ret-

ningslinjer for hvornår og ved hvilke typer af renovering de nye krav vil gælde.

DE peger endvidere på vigtigheden af, at de ladestandere, der etableres, er

klargjort til et smart energisystem og bemærker samtidig, at mindstekravet til

antal ladestandere, der efter bygningsdirektivet skal være gældende fra 2025,

ikke er tilstrækkeligt til at understøtte den grønne omstilling af transportsekto-

ren. DE anbefaler derfor, at kravet skal gælde fra 2023, og at kravet også skal

omfatte beboelsesejendomme med mere end 20 parkeringspladser.

TEKNIQ bemærker, at lovændringen med fordel kan skærpes. TEKNIQ anfø-

rer, at brugen af elbiler forventes at blive meget udbredt, og at det derfor er

vigtigt, at arbejdet med installation af ladestandere hurtigt igangsættes. TEK-

NIQ mener, at arbejdet allerede bør gå i gang nu for at undgå en flaskehalsef-

fekt. Derudover bemærkes det, at behovet for at kunne oplade sin elbil vil være

ens uanset, om man bor eller arbejder i en bygning med mange eller få parke-

ringspladser tilknyttet. TEKNIQ mener derfor, at det er uhensigtsmæssigt med

en afgrænsning fra at kunne fastsætte regler, som sikrer, at der også skal etab-

leres ladestandere eller forberedelse ved eksisterende bygninger med færre end

hhv. 20 og 10 parkeringspladser. På den baggrund anbefaler TEKNIQ, at § 4 d,

stk. 2, udgår af lovforslaget.

FDEL mener, at Danmark ved implementeringen bør gå videre end, hvad der

pålægges med bygningsdirektivet. FDEL foreslår, at det med loven skal sikres,

at ladepladserne kan forbeholdes elbiler med ladebehov, og at ladepladser på

offentlige parkeringspladser forbeholdes elbiler under opladning evt. med tids-

begrænsninger, og at disse krav håndhæves. Derudover foreslås det, at det sik-

res, at alle elbilister kan anvende ladestanderne uden at skulle indgå aftale med

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

en bestemt udbyder, fx ved aktivering af dansk eller internationalt kreditkort.

FDEL bemærker videre, at lovforslaget kun omfatter nye beboelsesejendomme,

hvilket ifølge FDEL betyder, at beboere i eksisterende beboelsesejendomme har

ringe støtte, hvis de ønsker at anskaffe en elbil. FDEL foreslår på den baggrund,

at lovforslaget udvides til også at omfatte etagebyggeri med tilhørende parke-

ringspladser. Det foreslås afslutningsvist, at der etableres normalladere fremfor

hurtigladere, at det ved udmøntning af kravene præciseres, at ladestanderne

enten skal have et Type 2-stik og kunne yde mindst 11 kW AC eller skal have

CCS-stik og kunne yde mindst 50 kW DC eller begge dele i kombination, samt

at kravene til etablering af ladestandere i eksisterende byggeri skal træde i kraft

i 2023.

FDM bemærker, at regeringens mål om en reduktion af drivhusgasudledningen

i 2030 med 70 pct. kun kan nås, hvis transportsektoren bidrager. De mener, at

det er afgørende, at regeringen sikrer ladestandere til elbiler som et incitament

til, at borgerne vil anvende elbiler. I den forbindelse bemærkes det, at det bør

overvejes, om implementeringen kan ske før 2025.

Boligkontoret Danmark bemærker, at lovforslaget vil imødekomme den efter-

spørgsel, der allerede findes, samt den efterspørgsel, der må formodes at kom-

me i fremtiden i kraft af øget omstilling til private elbiler. Boligkontoret Dan-

mark forventer, at en væsentlig del af beboerne i almene boliger vil anskaffe sig

et el-køretøj indenfor det næste årti, hvis de får mulighed for at kunne oplade

køretøjet ved deres egen bolig. Boligkontoret Danmark opfordrer i forbindelse

med den konkrete udmøntning af bestemmelserne til, at ladestandere tænkes

sammen med alternative energiformer på en måde, så almene boliger ikke stil-

les dårligere end andre typer af beboelse.

Dansk Erhverv og Dansk Industri (DI) bemærker, at det bør være markedet,

der driver udrulningen af en forsyningsinfrastruktur, som skal understøtte om-

stillingen til elektriske køretøjer, da der er kommercielle muligheder i oplad-

ningsinfrastruktur.

DI anerkender dog behovet for yderligere tiltag og anmoder om, at der udar-

bejdes et fleksibelt regelsæt på området, bl.a. fordi der findes bebyggelser i by-

områder uden adgang til parkering, hvor DI ikke mener, at det vil give mening

at stille krav om etablering af ladestandere. DI mener, at der alene skal være

krav om etablering af ladestandere, hvor behovet er.

Dansk Erhverv ønsker en strikt implementering af bygningsdirektivet, som ikke

pålægger danske virksomheder yderligere omkostninger. Dansk Erhverv mener

derfor også, at det bør være de virksomheder, der har fortjenesten af opladnin-

ger, der dækker omkostningerne. Dansk Erhverv bemærker ydermere, at de

omkostninger for infrastruktur for elbiler, der fremgår af grund- og nærheds-

notat til forhandlingerne om bygningsdirektivet, er vurderet for lavt, og at de

økonomiske omkostninger derfor bør konkretiseres i forbindelse med udmønt-

Side 4/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

ningen af de konkrete krav. Derudover mener Dansk Erhverv, at bilerne ikke

opholder sig i lang tid på parkeringspladserne, hvilket stiller krav til ladeeffek-

ten af ladestanderne, som medfører øgede omkostninger til infrastrukturen.

Københavns Kommune (KK) bemærker, at kravene kan medføre ekstra res-

sourcetræk hos kommunerne og spørger i den forbindelse ind til kommunens

opgave som bygningsmyndighed, for så vidt angår overholdelse af kravene

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at der er stor forskel på hhv. etable-

ring af ladestandere og forberedelse til ladestandere. I den forbindelse har BL

for eksisterende boliger udregnet, at den samlede pris for ladestandere kan

blive mellem 1,25 mia. kr.

–

1,875 mia. kr. BL bemærker videre, at huslejen for

almene boliger fastsættes som såkaldt balanceleje, som betyder, at ekstraom-

kostninger medfører højere husleje. Hertil kommer, at nybyggeri er underlagt

maksimumbeløb pr. kvadratmeter, som ikke kan overskrides, og at der i de

større byer opføres boliger til maksimumbeløbet. BL mener derfor, at yderlige-

re krav i form af krav om ladestandere vil være på bekostning af byggekvalitet,

og at mange af dem, der bor i almene boliger, ikke har adgang til egen bil. BL

mener derfor, at det er afgørende, at udbredelse af ladestandere sker på et vel-

belyst grundlag, og at der er klarhed over omkostningerne og det faktiske bil-

forbrug i de enkelte bebyggelser samt, at der tages hensyn til de forskellige al-

mene lejeres økonomiske muligheder.

Energiforum bemærker en række punkter, der bør være fokus på i forbindelse

med den konkrete udmøntning af kravene, herunder elnettes beskaffenhed i

alle områder i Danmark, finansieringsbehov særligt ved eksisterende bygninger

samt en generel strategi for infrastrukturen til el-køretøjer og finansiering her-

af. Derudover bemærkes det, at der i arbejdet med udmøntningen af kravene

bør være fokus på behovet for dispensationsmuligheder i boligområder med

ejendomme med få bilejere.

Branchefællesskabet for Intelligent Energi (BIE) bakker op om hensigten med

lovforslaget om at fremme udbredelsen af lade-infrastruktur til elektriske køre-

tøjer. Samtidig bemærkes det, at lovforslaget udgør en minimumsimplemente-

ring af bygningsdirektivets krav.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det er positivt, at der med

lovforslaget både kan stilles krav til nybyggeri samt eksisterende bygninger. KL

mener dog, at det er vanskeligt at kommentere på lovforslagets § 4, stk. 2, ef-

tersom der ikke kan siges noget konkret om, hvor hurtigt omstillingen til elkø-

retøjer sker. Der er derfor ønske om, at lovgivningen understøttes af vejledning

på området og om en passende etableringsperiode. Derudover fremgår det af

KL’s høringssvar, at bemyndigelsesbestemmelsen giver

mulighed for fastsæt-

telse af regler med tilbagevirkende kraft.

Side 5/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Ejendom Danmark vurderer, at bemyndigelsesbestemmelsen er for vidtgående

og ikke indeholder de begrænsninger og dispensationsmuligheder, der fremgår

af bygningsdirektivet. Ejendom Danmark foreslår derfor, at begrænsningerne

indarbejdes i lovforslaget. Ejendom Danmark bemærker ydermere, at der skal

tages hensyn til de mange bygninger, der består af blandede beboelses- og er-

hvervsejendomme. Endelig bemærker Ejendom Danmark, at det skal sikres, at

elnettet gøres klar til at forsyne så mange ladestandere, som der er politisk øn-

ske om.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at formålet med

lovforslaget som udgangspunkt er at leve op til Danmarks forpligtelser efter

EU-retten. Ændringen i byggeloven er en bemyndigelsesbestemmelse, der

skal give boligministeren mulighed for at fastsætte kravene til ladestandere

og forberedelse til ladestandere i forbindelse med bygninger. Derfor fremgår

den konkrete udmøntning af kravene ikke af lovforslaget. Den konkrete ud-

møntning af kravene vil fremgå af efterfølgende udstedelse af bekendtgørelse.

Der er i lovforslaget indført begrænsninger svarende til minimumsomfanget i

bygningsdirektivet

. Det betyder, at der ikke kan stilles krav om etablering af

ladestandere eller forberedelse til ladestandere i eksisterende boliger, der ikke

undergår en ombygning. Det samme gælder for nybyggeri og ombygninger

af bygninger med mindre end 10 parkeringspladser. Håndtering af blandede

bygningstyper er præciseret i lovforslagets bemærkninger, og vil ligesom de

øvrige afgrænsninger af kravene indgå i arbejdet med den efterfølgende be-

kendtgørelse.

Kravene til ladestandere og forberedelse for ladestandere vil blive fastlagt ud

fra objektive kriterier om, hvor mange parkeringspladser der er i forbindelse

med den konkrete bygning.

Høringssvarenes forslag til udformning og indhold af de konkrete krav vil

indgå i arbejdet med den efterfølgende udmøntning i bekendtgørelse. I for-

længelse heraf opfordres der til at afgive høringssvar i den offentlige høring

heraf.

Der er flere spørgsmål til, hvad en større ombygning, der udløser kravet om

ladestandere, er. Dette vil blive specificeret i den kommende bekendtgørelse.

Transport- og Boligministeriet kan dog bemærke, at ombygning omfatter

såvel væsentlige ombygninger, som i henhold til byggelovgivningen kræver

en byggetilladelse, samt ombygninger eller etablering af parkeringsarealer.

Direktivet sondrer mellem parkeringsanlæg inde i en bygning og parkerings-

anlæg, der støder op til bygningen. For parkeringsanlæg inde i en bygning

udløses krav om ladestandere eller forberedelse hertil, hvis ombygningsfor-

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/844 af 30. maj

2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

Side 6/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

anstaltningerne omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske

infrastruktur. For parkeringsanlæg, der støder op til bygningen, gælder kra-

vet, hvis ombygningsforanstaltningerne omfatter parkeringsanlægget eller

parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

Transport- og Boligministeriet bemærker, at Kommissionen for grøn omstil-

ling af personbiler i Danmark har fået

til opgave at udarbejde en samlet

Side 7/11

analyse, som skal vurdere, hvilke samfundsmæssige konsekvenser, og

deraf følgende krav, en grøn omstilling af personbiler stiller til dels

reguleringen (afgifter, tilskud og anden regulering) og dels indretnin-

gen af infrastrukturen, herunder særligt ladeinfrastruktur og energi-

forsyning. Kommissionen skal afrapportere i 2020, og den forbindelse

kan der komme anbefalinger, hvad angår ladeinfrastruktur i bygnin-

ger.

Til Energiforum Danmark og Dansk Energis bemærkning om, at der i forbin-

delse med udrulningen af ladestandere skal tages højde for elnettets beskaf-

fenhed, da elbilerne kan medvirke til at overbelaste visse dele af elnettet, be-

mærker Transport- og Boligministeriet, at kapaciteten inden for elforsyning

hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Til FDELs

bemærkning om, at lovforslaget kun omfatter nye etageboliger skal Trans-

port- og Boligministeriet gøre opmærksom på, at direktivets krav om lade-

standere også omfatter beboelsesbygninger med mindst 10 parkeringsplad-

ser, hvis bygningen gennemgår en større ombygning.

Hvad angår FDELs bemærkning om, at ladestanderne bør forsynes med Type

2-stik og kunne yde mindst 11 kW AC eller skal have CCS-stik og kunne yde

mindst 50 kW DC, bemærker Transport- og Boligministeriet, at bygningsdi-

rektivet henviser til de tekniske krav i AFI-direktivet

, som er implementeret i

dansk lovgivning i bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v.,

offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøre-

tøjsmanualer. Her fremgår det, at ladestanderne skal have Type 2-stik. Dette

fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger og vil blive præciseres yder-

ligere i den efterfølgende bekendtgørelse.

Til Københavns kommune bemærkning om kommunens opgave som byg-

ningsmyndighed bemærker Transport- og Boligministeriets, at kravene om

ladestandere og forberedelse for ladestandere vil skulle behandles på samme

måde som den øvrige del af en byggesag. For nye bygninger vil det, ligesom

byggelovgivningens øvrige krav til et konkret byggeri, skulle dokumenteres,

at kravene er overholdt. Kommunen er ikke forpligtet til at kontrollere doku-

mentationen for overholdelse af krav om ladestandere udover det, der ellers

følger af kommunens pligt som bygningsmyndighed efter byggeloven. Doku-

mentation for overholdelse af kravet vil kunne blive omfattet af stikprøvekon-

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/94/EU af 22. oktober

2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

trol i samme omfang som den øvrige dokumentation i en byggesag. For så

vidt angår eksisterende bygninger, indføres der ingen administrative forplig-

telser for kommunerne udover det, der ellers følger af byggeloven. Transport-

og Boligministeriet gør opmærksom på, at det er bygningsejerens ansvar, at

byggeriet er lovligt. Det er derfor ejeren af den eksisterende bygning, der skal

sørge for, at byggeriet lever op til kravene om ladestandere. Hvis kommunen

bliver opmærksom på, at et byggeri ikke lever op til kravene, har kommunen

som bygningsmyndighed pligt til at bringe de ulovlige forhold i orden.

2. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer

Boligkontoret Danmark, Dansk Energi (DE) og Branchefællesskabet for Intelli-

gent Energi (BIE) bemærker, at det bør defineres, hvad der menes med om-

kostningseffektivt, herunder hvordan beregningen skal ske og i hvilken tidsho-

risont.

Boligkontoret Danmark opfordrer til, at der tages højde for beskaffenheden af

ældre almene boliger, og at der i den forbindelse bør være regler for dispensati-

oner, samt at reglerne ikke bør formuleres for snævert.

DE bemærker vigtigheden af, at bygningsautomatisering spiller sammen med

de andre systemer i bygningen, og at bygningsautomatik understøtter tovejs-

kommunikation. Afslutningsvist bemærker DE, at det bør overvejes, om kravet

skal udvides til også at omfatte bygninger med et effekttræk på under 290 kW

og dermed under 5.000 m2.

Brancheforeningen for Bygningsautomation beder om at få specificeret, hvor-

når den lavere totalomkostning for bygningen skal indtræde efter installation af

bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

BIE bakker op om hensigten med lovforslaget om at fremme udbredelsen af

bygningsautomatik og bemærker, at lovforslaget udgør en minimumsimple-

mentering af bygningsdirektivets krav. Derudover bemærkes det, at det er vig-

tigt for effekten af installation af systemet, at systemerne i bygningsautomatise-

rings- og kontrolsystemet spiller sammen. Desuden bemærker BIE, at en un-

dersøgelse fra Teknologisk Institut vurderer, at det optimale tekniske potentia-

le fås ved at fokusere på bygninger på over 1.000 m

. BIE opfordrer til, at ud-

møntningen udvides til også at omfatte denne del af bygningsmassen.

KAB Bedre Boliger for Alle bemærker, at de længe har efterspurgt tydelige krav

om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i byggeloven og bygningsreg-

lementet, og at byggelovforslaget er et skridt i den rigtige retning. KAB anbefa-

ler, at kravene herom præciseres, så det sikres, at kravet omfatter nybyggeri af

beboelsesbygninger og særligt etagebyggeri. For bestående beboelsesbygninger

Side 8/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

mener KAB, at kravet skal gælde ved ombygning af bygningens varme- og/eller

ventilationssystemer. Derudover ønskes der specifikke minimumskrav.

Energiforum Danmark bemærker, at mange af de eksisterende bygninger alle-

rede nu har installeret bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. Energifo-

rum Danmark håber derfor, at udmøntningen af krav herom vil fremme brugen

og udbyttet af de eksisterende systemer fx gennem vejledning til kravene. I

forbindelse med udmøntning af kravene opfodrer Energiforum Danmark bl.a.

til, at bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer ikke defineres for snævert,

og at brugen ikke begrænses af for specifikke krav til systemerne, at systema-

tisk overvågning af systemerne sikres, og at de forskellige styringssystemer

spiller sammen. Derover anbefaler Energiforum Danmark, at muligheden for at

fravige kravet, hvis det ikke er omkostningseffektivt, præcist defineres.

HOFOR bemærker, at bygningsdirektivet giver mulighed for, at lovforslaget

kan omfatte beboelsesejendomme. I den forbindelse undrer HOFOR sig over,

hvorfor lovforslaget ikke omfatter beboelsesejendomme, da de mener, at der er

et stort potentiale for energieffektiviseringer der. Derudover bemærker HOF-

OR, at der er behov for, at flere konkrete emner præciseres i udmøntningen af

kravene i bekendtgørelse, herunder opsamling og analyse af data, retningslinjer

for beregninger, kommunikation på tværs af forskellige typer teknologi samt,

hvad der forstås ved teknisk og økonomisk muligt.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at de gerne vil inddrages i ar-

bejdet omkring udarbejdelsen af de konkrete krav i den efterfølgende bekendt-

gørelse på området. KL nævner i den forbindelse flere punker, der bør være

fokus på ved udmøntningen af de konkrete krav, herunder anvisning af metode

for totaløkonomisk beregning, omkostningseffektivitet, minimumskrav fsva.

størrelsen af de bygninger, der omfattes af lovforslaget, samt definition og krav

til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. Derudover udtrykker KL be-

kymring for, om alle kommuner har den nødvendige kompetence i driften i

sagsbehandlingen, og opfordrer til, at der er fokus på kompetenceudvikling.

Orbicon A/S støtter bestemmelsen vedr. bygningsautomatiserings- og kontrol-

systemer, men bemærker, at mange bygningsautomatikanlæg pga. manglende

lovkrav ikke udføres energimæssigt rigtigt og, at mange bygningsinstallationer

udføres uden sammenhængende bygningsautomatik. Orbicon A/S spørger i

den forbindelse til, hvordan det sikres, at der udføres effektiv kontrol med inve-

steringens tilbagebetalingstid, hvilke krav der vil være til dokumentation af

investeringens tilbagebetalingstid, og hvem der skal udføre kontrollen.

Schneider Electric (SE) bemærker, at kravene til bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer bør være relativt konkrete i form af minimumskrav til et sam-

let system, der omfatter belysning, ventilation, varme og køl både på hovedan-

læg og i zoner.

Side 9/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

Helene Egebøl, medlem af den tidligere regerings Grønne Vækstteam, glæder

sig over lovforslaget og bemærker i den forbindelse vigtigheden af, at kravene

ved udmøntning bliver relativt specifikke.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at ændringen i

byggeloven er en bemyndigelsesbestemmelse, der skal give boligministeren

mulighed for at fastsætte krav til bygningsautomatiserings- og kontrolsyste-

mer. Derfor fremgår den konkrete udmøntning af kravene ikke af lovforsla-

get. Den konkrete udmøntning af kravene vil fremgå af bygningsreglementet.

Høringssvarenes forslag til udformning og indhold af de konkrete krav vil

indgå i arbejdet med den efterfølgende udmøntning i bygningsreglementet. I

forlængelse heraf opfordres der til at afgive høringssvar. De tekniske krav til

bygningsautomatisering og afgrænsningen af kravene vil fremgå af byg-

ningsreglementet og vil følge bygningsdirektivets krav, som fremgår af bilag

1 vedlagt denne høring.

Kravene til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer vil blive indført i

bygningsreglementet og vil dermed blive omfattet af de gældende dokumenta-

tionskrav i bygningsreglementet på samme måde som øvrige tekniske krav i

bygningsreglementet og vil på samme måde blive omfattet af de almindelige

regler for så vidt angår kommunernes byggesagsbehandling. Der vil derfor

gælde de samme regler for dispensation fra kravene om bygningsautomatise-

rings- og kontrolsystemer, der ellers gælder i medfør af byggelovgivningen.

Det betyder, at kommunerne kan give en dispensation, hvis hensynet bag be-

stemmelsen opfyldes på anden vis.

Til Boligkontoret Danmarks kommentar om, at der skal tages hensyn til be-

skaffenheden af ældre almene boliger, gør Transport-, og Boligministeriet

opmærksom på, at lovforslaget undtager beboelsesbygninger fra kravet. De

ældre almene boliger er således ikke omfattet af lovforslaget.

Omkostningseffektivt i henhold til bygningsdirektivet er en beregning af, at

totalomkostningerne ved installationen af bygningsautomatiserings- og kon-

trolsystemet er lavere, end hvis man ikke installerer systemet. Dette er det

generelle princip i direktivet og benyttes allerede i bygningsreglementet i dag,

for så vidt angår ombygninger af eksisterende bygninger og vil gælde på

samme måde for installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsyste-

mer. Bygningsreglementet indeholder allerede en beregningsmetodik for ren-

tabilitet og en beregningsmæssig levetid for bygningsautomatiserings- og

kontrolsystemer. Transport- og Boligministeriet vil sikre, at dette fremgår

klart ved udmøntningen i bygningsreglementet.

Bygningsreglementets tekniske krav til byggeri er teknologineutrale. Det be-

tyder, at der ikke stilles produktspecifikke krav eller andre specifikke krav,

der udelukker anvendelsen af visse teknologier. Det vil også gælde for byg-

Side 10/11

L 13 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra boligministeren

ningsautomatiserings- og kontrolsystemer. Der vil derfor ikke blive stillet

produktspecifikke krav til disse bygningsautomatiserings- og kontrolsyste-

mer, men der vil være krav til, hvad systemet skal kunne, herunder fx løbende

at overvåge, registrere, analysere og give mulighed for at tilpasse energifor-

bruget, opdage effektivitetstab i tekniske bygningsinstallationer, at give mu-

lighed for kommunikation med opkoblede tekniske bygningsinstallationer og

andre apparater inde i bygningen mv.

Transport-, og Boligministeriet er enig med KL om, at byggesagsbehandling

kræver de rette kompetencer i kommunerne.

Øvrige bemærkninger

Side 11/11

Transport-, og Boligministeriet har noteret sig, at begrebet parkeringspladser

bør defineres. Dette præciseres i lovforslagets bemærkninger. Ydermere er de

foreløbige vurderinger af de økonomiske konsekvenser tilføjet i lovforslagets

bemærkninger, og de vil blive kvalificeret yderligere i forbindelse med hørin-

gen af de efterfølgende bekendtgørelser.

Derudover er ministeriet blevet opmærksom på, at territorialbestemmelsen er

overflødig, hvorfor lovforslagets § 4 udgår. I stedet nævnes det i lovforslagets

bemærkninger, at byggeloven hverken gælder for Færøerne eller Grønland