Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer).

Af boligministeren (Kaare Dybvad).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første er ordføreren for Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det. Nu skal jeg lige finde ud af det med lyden her. Det er en lidt højere minister end mig, vi har. (Henrik Møller (S) justerer mikrofonens højde).

Som sagt er det her et forslag til ændring af byggeloven, men man kan sige helt grundlæggende, at der er tale om, at vi skal implementere noget EU-lovgivning, og helt præcist er det bygningsdirektivet, og det skal til implementering i dansk ret senest den 10. marts 2020. I Socialdemokratiet anbefaler vi, at det sker, og siger derfor ja til lovforslaget. Man kan sige, at det er et forslag, der har to elementer i sig: det ene om ladestationer, det andet om bygningsautomatiseringer i større bygninger, bortset fra i eksisterende boligbyggeri. Fælles for begge forslag er, at de understøtter den ambitiøse målsætning, vi har, om en 70-procentsreduktion af CO2 i 2030. Derfor betragter vi det som naturligt, at vi også implementerer forslaget. Man kan sige, at med forslaget om ladestandere gør vi os klar til den udvikling, som vi lige nu er en del af, nemlig omstilling af bilparken i EU og især i Danmark. Rigtig mange partier har store ambitioner om, at vi skal afvikle benzin- og dieselbiler og overgå til elbiler. Den ambition gør, at vi må stille nogle krav til infrastrukturen for opladning af vores elbiler. Med det her forslag går vi fra 2.500 ladestandere, altså 5.700 ladepunkter, til 22.000 ladestandere. Og der forberedes ladestandere til 26.000 parkeringspladser frem til 2025, hvor forslaget skal være fysisk gennemført.

Er det så ambitiøst nok? Det kan vi sige vi bliver klogere på, når Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i Danmark kommer med anbefalinger til indretning af bl.a. ladeinfrastrukturen, og de vil være klar i 2020. Så det er her, vi kan se på, om vi i givet fald skal skrue på nogle knapper i byggelovgivningen for at sikre tilstrækkelige lademuligheder. Som udgangspunkt er det jo ikke alle steder, de skal etableres eller forberedes.

Helt konkret foreslås det, at boligministeren fastsætter bestemmelser om, at der ved nybyggeri med mindst ti parkeringspladser skal etableres og forberedes for etablering af ladestandere til elektriske køretøjer. Desuden kan der fastsættes bestemmelser om etablering af og forberedelse af etablering af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser samt ved ombygning af eksisterende bygninger, herunder boliger med mindst ti parkeringspladser. Jeg synes, det giver god mening, at vi nogle steder pålægger etableringen, og andre steder sikrer vi, at der forberedes mulighed for etablering på et senere tidspunkt. Så det her forslag kan vise sig at være en god start.

Det andet forslag omhandler muligheden for, at boligministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om etablering af bygningsautomatiseringer og kontrolsystemer i eksisterende bygninger, bortset fra eksisterende boligbyggeri, hvis det i øvrigt er omkostningseffektivt. Bygnings- og kontrolsystemer og automatiske styringssystemer er de tekniske systemer i en bygning, og de skal være med til at bidrage til at nedbringe energiforbruget i bygningen. Der kan allerede i dag, i medfør af byggeloven, stilles krav om bygningsautomatik ved nybyggeri. Men det her mindre indgreb giver god mening for installation af bygningsautomatik, fordi det er med til at give en mere effektiv drift af bygningen og vil være med til at nedbringe bygningens energiomkostninger og totalomkostninger. Det forslag kan vi fra Socialdemokratiets side godt tilslutte os, så det er to forslag, som vi synes begge trækker miljøet i den rigtige retning. Det er måske vigtigt her til sidst at sige, at de konkrete krav om ladestandere og bygningsautomatik vil blive udmøntet i en bekendtgørelse om ladestandere i bygningsreglementet.

Tak til ordføreren. Der er ikke noget ønske om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Det er til Venstre og til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for ordet. I dag skal vi førstebehandle lovforslag L 13, som omhandler en ændring af byggeloven, nærmere bestemt en bemyndigelse til boligministeren til at fastsætte bestemmelser om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer samt en forberedelse heraf, således at efterfølgende etablering af ladestandere kan trækkes, uden at parkeringsarealet skal graves op. Lovforslaget har til formål at sikre overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser. Men det er også et vigtigt skridt i retningen af et grønnere Danmark. Vi hører ofte, hvor besværligt det kan være at have en elbil, fordi der generelt er for få ladestandere, og vi er mange, der gerne vil sikre, at vi kan leve mere klimavenligt og træffe flere klimavenlige valg. Derfor skal det selvfølgelig være nemmere at være indehaver af en elbil og at vælge elbilen til.

I høringsnotaterne er der et generelt udtryk for ønsket om et højere ambitionsniveau, både hvad angår antallet af ladestandere, og hvad angår en hurtigere udførelse af etableringen af ladestanderne, så vi ikke ender i en flaskehalssituation, når antallet af elbiler stiger. Det er bekymringer, som vi i Venstre ønsker at være lydhøre over for, og som vi ser frem til at arbejde videre med i udvalget, så vi får set på, at det reelle behov følger antallet af ladestandere nøje.

Samtidig er vi forbeholdne over for, at lovforslaget vil betyde merudgifter for både det offentlige og erhvervslivet. Ifølge lovforslaget pålægges det offentlige ekstra udgifter for op mod 120 mio. kr. frem mod 2025, mens erhvervslivet pålægges ekstraudgifter for op mod 400 mio. kr. Det gør det dermed dyrere at drive virksomhed og at være dansker.

Derfor vil vi gerne diskutere, hvordan vi kommer i mål, uden at det rammer danske virksomheder, for det skal ikke være dyrere at drive virksomhed i Danmark. Omvendt er vi også helt på det rene med, at den grønne omstilling koster. Men lad os se på mulighederne i udvalget, herunder private aktørers muligheder for opstilling af ladestandere.

Vi ser frem til drøftelserne, så vi både får sikret den rette infrastruktur til et grønnere Danmark, samtidig med at vi ikke pålægger dansk erhvervsliv ekstra udgifter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er lige et ønske om et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Tak. I dag kører de fleste mennesker i Danmark jo rundt i biler, der drives af benzin- eller dieselmotorer, og derfor ligger der en lang række benzinstationer rundtomkring i landet. Kan fru Heidi Bank forklare, hvordan det kan lade sig gøre, at de benzinstationer ligger der, når der ikke er nogen lov om, at de skal ligge der?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at det er præcis det, jeg henviser til i talen, nemlig det her med, at vi skal ind og se på de private aktører. Hvordan kan de være med til at sikre den her infrastruktur, så vi ikke får pålagt erhvervslivet de her ekstra udgifter?

Spørgeren.

Vi er jo i gang med at vedtage en lov om, at der nu skal etableres ladestandere, og jeg forstår på fru Heidi Bank, at Venstre støtter den lov. Så er spørgsmålet bare, hvorfor det er nødvendigt med sådan en lov. Vi har jo ikke nogen lov, der pålægger private at opstille benzinstationer, så benzinbiler og dieselbiler kan blive tanket dér. Hvorfor er det nødvendigt? Hvorfor kan der ikke bare være nogle udbydere af el til elbiler, som tilbyder deres produkt, når der er elbiler nok til at købe produktet?

Ordføreren.

Men det er jo klart, at når vi skal videre i den her grønne omstilling, skal vi prøve at se, om vi kan løfte niveauet, og der må vi så spille ind med de muligheder, der er. Og så handler det her jo også om en implementering af nogle EU-retningslinjer.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad ordføreren har at sige om det grundliggende princip, at virksomheder, som kommer til at tjene på de her ladestandere, også bærer omkostningen for at etablere ladestanderne. På samme måde som hvis du har en tankstation, som bærer omkostningerne for at etablere en tankstation, fordi de kan sælge benzin, så har vi også private aktører på det her område, som tjener penge på ladestanderne. Og det grundliggende princip gør man jo op med med det her lovforslag.

Ordføreren.

Jamen vi er jo positive over for, at vi netop får private ind på markedet på det her område.

Spørgeren.

Men det er jo ikke det, som det her lovforslag gør. Det pålægger private – private boliger og private mennesker – en udgift på det her område, som de ikke kan fravælge, og som vi nu giver en magt til boligministeren til at pålægge. Så det er jo ikke noget med, at vi giver mulighed for, at private kan gøre det, nej, det er udgifter direkte rettet mod erhvervslivet og direkte mod enkelte udlejningsejendomme osv.

Ordføreren.

Jamen jeg synes sådan set, jeg siger det meget klart i min tale, nemlig at noget af det, vi skal have drøftet i udvalget, er, at vi netop ikke ønsker, det skal være dyrere for erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Dansk Folkeparti. Fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at beslutte krav om etablering af ladestandere eller forberedelse til ladestandere til elbiler ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger. I Dansk Folkeparti er vi rigtig store tilhængere af den grønne omstilling, og vi anerkender også, at der i Danmark bliver et øget behov for ladestandere, og at det behov naturligvis skal imødekommes ved nybyggeri.

Vi er også tilhængere af demokratiet. Vi er tilhængere af, at befolkningen vælger os politikere til at træffe beslutninger. Vi skal bare huske på, at hvor sympatisk det end kan lyde, fjerner vi os faktisk fra demokratiet, hver eneste gang en minister bemyndiges til noget. Jeg har stor tillid til vores nuværende boligminister og også til hans dømmekraft, men jeg blåstempler også alle andre boligministre i fremtiden ved at stemme for det her. Det skal vi bare vide.

Til situationen med ladestanderne: Hvis en bygherre ifølge et EU-direktiv minimum skal have én ladestander, kan han sige til dem, der forhandler ladestanderne: Ved I hvad, jeg ved godt, at jeg lovmæssigt har krav på én, men hvis jeg nu køber tre, kan jeg så få det billigere? Hvad nu, hvis jeg køber seks eller ni? Så sætter man ham i en gunstig forhandlingsposition, hvor man kan forhandle. Hvis det derimod er ministeren, som bemyndiges til at sige, at der skal være syv ladestandere her, så sætter man den pågældende bygherre i en rigtig, rigtig dårlig forhandlingsposition.

Når vi skal i gang med den grønne omstilling, skal vi aldrig nogen sinde gøre det på bekostning af erhvervslivet. Vi skal hele tiden have erhvervslivet med. Det er trods alt erhvervslivet, der i sidste ende skal finansiere den grønne omstilling. Så i Dansk Folkeparti vil vi med største glæde medvirke til at gøre Danmark grønnere, og vi vil derfor også give dem, der skal være med til at finansiere det, ordentlige vilkår.

Der er også andre ting i forslaget, som vi faktisk har undret os over. Hvis man stiller krav om etablering af sådanne systemer i en eksisterende bygning, hvordan tager man så højde for, at bygningsejeren måske ikke kan finansiere installationen, på trods af at installationen på længere sigt er rentabel?

En anden ting er, om der ikke bør være en undtagelsesbestemmelse for særlige bygninger? Det kan f.eks. være helt særlige historiske bygninger, hvor installation af sådanne systemer kan være et voldsomt eller problematisk indgreb i bygningen. Det synes jeg også vi skal tage med i vores overvejelser.

I Dansk Folkeparti er vi positive over for den grønne omstilling. Vi har stor tillid til, at enhver bygherre med respekt for sig selv naturligvis vil imødekomme sine kunders behov. Ellers er det begrænset, hvor længe hans forretning kan køre. Så vi har tillid til, at markedskræfterne sagtens kan bære den her grønne omstilling, og det tror vi på. Selv om et minimumskrav bare er én stander, tror jeg altså ikke på, at der findes nogen, der, når de bygger et nyt erhvervsbyggeri, kun holder sig til lovkravet. Nej, jeg tror også, at de kan kigge ind i fremtiden, fordi de godt vil have tilfredse kunder i biksen. Så vi har stor tillid til markedskræfterne.

Vi er skeptiske over for den måde, det er fremlagt på her, men vi er meget åbne over for, at vi i stedet for kan diskutere, hvordan vi løser det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Det Radikale Venstre og til hr. Jens Rohde.

Tak. Glæden er jo altid stor, når Dansk Folkeparti støtter op om et EU-direktiv, i hvert fald hos Radikale Venstre. Og det ville jo være mærkeligt, hvis jeg som radikal skulle stå her og sige, at man ikke skulle implementere de retsakter i EU's energidirektiv, der skal til. Og det ville være endnu mere mærkeligt, hvis jeg sagde, at man ikke skulle gøre det, når man kigger på, hvad målsætningen egentlig er. Den er jo faktisk allerede fra 2020 at skabe nulenergibygninger, altså at alle nye bygninger, der laves i EU, helst skal være nulnergibygninger. Jeg ved ikke, om det kommer til at holde stik i virkeligheden, men det er jo en god ambition at have. Så det europæiske energidirektiv her er faktisk et af de stærkeste instrumenter, vi har, til at gøre noget ved CO2-udslippet fra vores bygningsmasse i Europa. Og det CO2-udslip er jo ganske enormt. Så helt overordnet vil vi jo selvfølgelig gerne støtte op om det her.

Så vil jeg dog alligevel lige stille ministeren et spørgsmål. For bygningsautomatisering er jo en fin ting, men der er noget, som halter ganske gevaldigt – ikke mindst inden for den almene boligsektor, men jeg tror sådan set, det måske er generelt – og det er jo implementering af nogle digitale styringsredskaber generelt, når man bygger. Og netop i forhold til disse digitale instrumenter, som jeg ved man har udviklet på i meget, meget lang tid: Ved at man ikke sørger for at få dem i brug, går man glip af meget store gevinster i forhold til renovering og viden om, hvornår man skal sikre renovering af f.eks. vinduer og den slags for at sikre, at bygningerne har lavest muligt energiudslip.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren påtænker at arbejde med nogle modeller, hvor man eventuelt kunne bruge Landsbyggefondens midler, altså lovliggøre, at man med Landsbyggefondens midler, når man bygger alment og renoverer alment, kan bruge nogle af de midler til en digitalisering af vores bygningsmasse. For det tror jeg faktisk kunne være med til at fremtidssikre vores renoveringer. Vi vil i hvert fald få lettere ved det og få mere ud af det. Men med det spørgsmål skal jeg tilsige Radikale Venstres støtte til lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak, formand. Når flere mennesker skal overtales til at købe elbiler frem for benzinbiler, skal der naturligvis også være ladestandere nok, og med det her lovforslag sikres et minimum af implementering af EU-ret på området. Med den ændring af byggeloven indføres der hjemmel til, at boligministeren kan fastsætte regler om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer. Kravene skal gælde for nyopførte bygninger, men også ved større ombygninger af eksisterende bygninger. Desuden skal der indføres krav om etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mindst 20 parkeringspladser.

I SF finder vi det positivt, at en række høringsparter ønsker sig en mere ambitiøs plan for implementering af ladestandere ved beboelsesejendomme m.v., og vi er enige i, at netop transportsektoren spiller en afgørende rolle, når det gælder om at nå et ambitiøst krav om en reduktion af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det giver selvfølgelig mening at tænke den målsætning ind, når ministeren senere skal fastsætte endelige krav til ladestandere. Forslaget indeholder også nærmere regler om installation af bygnings-, automatiserings- og kontrolsystemer, som har til formål at effektivisere energiforbruget. Kravet er for så vidt ikke nyt for byggebranchen, og kravet opfyldes allerede i langt de fleste større nybyggerier. SF støtter begge elementer i forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Lovforslaget er sådan en minimumsimplementering af krav i EU's bygningsdirektiv. Når vi ser på lovforslaget her, synes vi, at det er meget vigtigt, at vi kommer frem til, at der er langt mere ladeinfrastruktur til elbiler. Enhedslisten har selv en klimaplan, som vi fremlagde her i starten af året, og som har 1 million elbiler i 2030 som mål, og de elbiler skal selvfølgelig lades op et sted. Det er også nødvendigt at gå ind og kigge på, hvordan vi sikrer, at det kommer til at ske. Hvordan er det, vi udnytter lovgivningen til at fremme, at vi har en omstilling til bæredygtig transport?

Vi har en kæmpe udfordring. CO2-belastningen fra transporten stiger år efter år, og vi står over for, at vi skal omstille os til et nulemissionssamfund. Altså, vi skal ikke bare tænke på, hvad det er, vi skal forsøge at nå i 2030 med 70 pct.s samlet reduktion. Vi skal jo sådan set videre og blive et nulemissionssamfund. Og der er transporten et af de svære områder.

Nu står vi over for noget, som pålægger, at vi får rullet noget infrastruktur ud til det nybyggeri, der kommer til at være fra 2020, og vi har så fastlagt her, at der er andre regler for det eksisterende byggeri, som skal gælde senest i 2025. Vi vil da gerne lægge op til, at ministeren overvejer, om det kan ske hurtigere i de bekendtgørelser, som skal laves efterfølgende.

Vi har det sådan med lovgivning, som giver mange, hvad skal man sige, tilladelser til, at ministeren laver bekendtgørelser, at det ikke er vores favorit inden for vores lovgivningsarbejdet. Vi ser sådan set meget gerne, at det er lovgivningen, som hovedsagelig præciserer, hvad der skal ske.

Når man ser på høringssvarene, er der jo nogle, der sådan dvæler ved, hvem det er, der kommer til at betale for det her. Og BL har et estimat på, at for lejere i den almene sektor bliver det her en ekstra udgift på mellem 1,25 mia. kr. og 1,87 mia. kr. Det er sådan lidt specielt, at nogle af de fattigste beboere, som ikke har bil, sådan set over deres husleje vil være med til at betale for, at der er kommet parkeringspladser i den boligforening. Nu skal de så være med til, at der kommer elinfrastruktur, altså ladestandere til de beboere, som har en elbil.

Jeg synes, det ville være interessant, hvis man i de her bekendtgørelser kan se på, hvordan man eventuelt kan have nogle dispensationer, og hvordan man kan fremme, at det ikke er mest muligt af den her udgift, der bliver væltet over på beboernes husleje. Det er jo sådan i øjeblikket, og dermed er det også sådan lidt en speciel sag at diskutere her, for indtil nu er det jo private aktører, som har rullet ladestandere ud til elbilsfolket, og det er i høj grad andelsejede energiselskaber, som har taget teten, og som har etableret selskaber, som på forretningsmæssige vilkår har opstillet de her ladestandere.

Jeg har også noteret mig, at der er nogle af de her ladestandere, som man ikke er stavnsbundet evigt til, fordi der er en del af ladestanderen, der kan skiftes ud, så man kan skifte, hvad skal man sige, leverandør. Jeg synes, det ville være væsentligt, at der i de bekendtgørelser, der skal laves, kommer fokus på, i hvilket omfang man kan sikre, at der ikke bare er mest muligt af den her udgift, som bliver væltet over på lejerne i den almene sektor, men at man sådan set fremmer, at det er dem, der har elbiler, der sådan set også kommer til at betale en pæn del af de udgifter, der er til at sikre, at der er lademuligheder for dem, der har elbil. Det synes jeg ville være væsentligt, hvis man kunne sikre det i en bekendtgørelse.

Så det er vores forbehold i sagen. Vi har forventninger til, at ministeren kommer og laver nogle gode bekendtgørelser, som ikke sender regningen videre til de allerfattigste beboere i den almene sektor, men at man får noget, der er mere afbalanceret. Med de kommentarer kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Mona Juul, De Konservative. Værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for her i min anden ordførertale i dag at være med til at pege i en grøn retning. Lovforslaget har, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at sikre overholdelse af vores EU-retlige forpligtelser i forbindelse med bygningsdirektivet.

Det er et direktiv, der kommer Danmark til gode på mange andre fronter og her dels skal gøre det nemmere at udrulle elbiler i form af flere ladestandere, dels skal fremme etablering af automatiserings- og kontrolsystemer i bygninger, hvad der selvfølgelig kan være med til at nedbringe energiforbruget. Det sidste er der allerede krav om ved nybyggeri. Her handler det om de eksisterende bygninger, hvor det er vigtigt at bemærke, at eksisterende boligbyggeri kun kan omfattes, hvis det er omkostningseffektivt – i lovteksten forstået som at totalomkostningerne bliver mindre ved at vælge systemet frem for ikke at vælge det.

Med hensyn til ladestanderne mener Det Konservative Folkeparti, at det er værd at påpege, at vi på trods af elbilernes fremgang ikke som land samtidig lægger os fast på én teknologi, én type brændstof – vi ønsker nemlig en nuludledning. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at de ekstra omkostninger, lovforslaget medfører for såvel det offentlige som erhvervslivet, holdes så lave som overhovedet muligt. Og her ser vi også gerne, at omkostningerne ved ladestanderne dækkes af de virksomheder, der har fortjenesten ved opladningerne, som der også var kommentarer om tidligere. Med disse kommentarer bakker vi op om forslaget og minder om, at der er tale om en minimumsimplementering af bygningsdirektivets krav.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Vil Konservative kunne støtte forslaget, hvis udgifterne bliver lagt over på erhvervslivet og over på borgerne uden en kompensation?

Ordføreren.

Jeg henviser til det, jeg sagde i min tale. Jeg synes, at det, der er vigtigt at vi får kigget på i forligskredsen nu her, er, hvordan vi får sænket omkostningerne, både for det offentlige og for erhvervslivet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er meget fint, men det var ikke det, mit spørgsmål gik ud på. Hvis det så ikke lykkes og det her kommer til at give massive udgifter for erhvervslivet og borgerne, vil Konservative så stadig væk støtte forslaget?

Ordføreren.

Jeg må igen henvise til, at det, vi skal kigge på nu, hr. Lars Boje Mathiesen, jo er, hvordan vi kan sænke omkostningerne så meget som overhovedet muligt, sådan at vi kan sikre de minimumsimplementeringer af elladestandere, der er tale om i det her EU-direktiv.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, som jeg håber vil bære over med mig, hvis jeg udtaler navnet forkert. Hr. Sikandar Siddique. Det var vist næsten rigtigt. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Navnet er udtalt fuldstændig korrekt. Det er Sikandar Siddique. Alternativet støtter udbredelsen af elbiler i Danmark, og det er derfor afgørende at implementere EU's direktiv og få den basale infrastruktur på plads. Alternativet bakker derfor op om lovforslaget om at fremme udbredelsen af ladeinfrastrukturer til elektriske køretøjer. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget udgør en minimumsimplementering af bygningsdirektivets krav, men det er dog et vigtigt første skridt i den rigtige retning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Vi går videre til Nye Borgerliges hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Folk spørger mig tit, hvorfor jeg er EU-modstander, og det her er et af svarene på det. Fra Bruxelles kommer direktivet om, at vi skal bygge ladestandere, og vupti lægger vi en kæmpe udgift over på borgerne og på erhvervslivet. Det er en potentiel regning og en potentielt stor millionregning, som vi lægger ud: op imod 400-500 mio. kr. Ja, hvis du tæller den almene sektor med, kan det blive langt mere. Der er tale om potentielle huslejestigninger for mennesker, som bor i lejeboliger, og udgifter, som kan være potentielt rigtig høje for den enkelte erhvervsdrivende. Og alt sammen gøres, fordi man lægger en plantænkning ned over det her i stedet for at lade udbud og efterspørgsel løse problemerne.

Når vi har sådan et omfattende lovforslag, som reelt set lægger så markante udgifter ud over borgerne og ud over erhvervslivet, så burde det tænkes med ind i en større infrastrukturel plan omkring omstilling fra fossile brændstoffer på transportområdet til vedvarende energi, men det gør det ikke på det her tidspunkt. Og vi er meget bekymrede over den magt, der nu bliver givet til den enkelte boligminister med hensyn til at lave en bekendtgørelse om, hvorledes det her kommer til at ramme erhvervslivet.

Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at fremtidens biler i Danmark bliver fuldstændig grønne og emissionsfri. Jeg har en fornemmelse af, at det bliver elbiler, men det kan også være, at det bliver elbiler af den art, hvor man tanker brint på tanken først. Jeg kan jo ikke vide præcist, hvilken teologi det vil blive, men jeg tror, det vil blive elbiler. Derfor forstår jeg godt ønsket om, at der skal være mange ladestandere i fremtiden. Men på det her område er det jo, som det er på så mange andre områder, sådan, at lige så snart behovet er der, er der også nogle, der gerne vil tjene penge på at tilfredsstille behovet.

Dengang benzin- og dieselbiler blev introduceret i Danmark, var der jo ikke nogen lovgivere, der sad her i Folketinget og traf beslutninger, der sagde: Åh, hvad skal vi dog gøre for at få dem tanket op, de biler? Vi bliver nødt til at have en lov om at få tankstationer spredt ud over hele landet, sådan at de kan finde et sted at tanke op. Det behøver man heller ikke i det her tilfælde. Modsat hvad mange af dem, der kører rundt i svinende fossilbiler, fortæller som undskyldning for ikke at købe en elbil, er der faktisk lademuligheder i Danmark. Det ved vi, der har elbil: De er til stede de fleste steder. De fleste biler holder jo hjemme i carporten eller garagen, og der etablerer folk deres eget stik, fordi det er det mest praktiske.

Så er der i byerne et behov for at have nogle offentlige parkeringspladser, hvor man kan lade op, og der kan man tilmelde sig E.ON eller Clever, eller hvad der ellers måtte være af udbydere. Og i dag er det sådan, at i hvert fald i en by som København er det ikke rigtig et problem at finde en parkeringsplads til en elbil, hvor man kan lade op. Det er faktisk nemmere at finde en parkeringsplads til en elbil en til en konventionel bil, fordi der i forhold til antallet af elbiler er flere parkeringspladser til dem, end der er til benzin- og dieselbiler. Altså, disse ord kommer fra en, der har kørt elbil i nu 5 år, men alle jer, der kører fossile biler, bliver ved med at påstå, at grunden til, at I ikke skifter til en elbil, er, at der ikke er ladestandere nok. Det kan godt være, at I kan bilde jeres egen samvittighed det ind, men det passer ikke.

Så derfor: Lad os da bare vente på, at de ladestandere kommer. De kommer, i takt med bilerne kommer. Det er der ingen som helst tvivl om.

Så viser det her forslag også, at der er noget, der er virkelig problematisk ved EU. Jeg har det rigtig fint med og er tilhænger af, at EU beslutter på europæisk plan, hvor meget landene må udlede af klimagasser. Forurening er et grænseoverskridende fænomen, så det problem skal man naturligvis besvare med grænseoverskridende beslutninger. Men hvordan vi når de målsætninger, som EU sætter op for landene, skal man altså ikke bestemme i Bruxelles, og det er jo fuldstændig latterligt, at Bruxelles mener, at de skal bestemme, hvor mange ladestandere der skal være i Danmark, hvis Danmark ellers er godt på vej til at nå de mål, som vi har tilsluttet os, i forhold til nedbringelse af vores udledning af klimagasser.

Hvordan vi gør det, skal Bruxelles aldeles ikke blande sig i. Det er jo ikke det subsidiaritetsprincip, som vi fik grundfæstet ved afstemningen i 1993, nemlig at EU kun skulle tage sig af ting, som landene ikke selv kunne tage sig bedre af. Det er jo et EU-system, der søger magten for magtens egen skyld. Vi kunne jo lige så godt i Danmark beslutte det her. Tyskerne kunne også beslutte, hvor mange ladestandere de skulle have. Markedet kunne levere de ladestandere. Vi behøver ikke geskæftige politikere som hr. Jens Rohde til at beslutte det her for os nede i Bruxelles.

Så jeg synes, det her er et rigtig, rigtig dårligt forslag, og derfor forventer jeg ikke, at vi kan støtte det.

Der er et spørgsmål. Fru Susanne Zimmer.

Tak. Det er en lidt mere privat kommentar til hr. Ole Birk Olesen, som glædeligvis har kørt i elbil i 5 år. Jeg kører også i elbil, og jeg vil sige, at hvis du kører over på Vestkysten i Jylland, er der ikke mange opladestandere, så jeg synes, det er en rigtig god ting, at vi får forholdt os til, hvordan de standere skal sættes op, og at der kommer flere af dem. Så mit spørgsmål er: Kan hr. Ole Birk Olesen finde opladestandere alle steder i Danmark?

Jeg vil lige sige, at man skal huske at sige »ordføreren« eller »hr. Ole Birk Olesen« i stedet for »du«.

Hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Der er selvfølgelig færre ladestandere der, hvor der er færre elbiler, men heldigvis er det sådan, at jo længere man kommer fra de store bymæssige bebyggelser med etageejendomme, jo flere mennesker bor i deres eget hus og kan etablere deres egne ladestandere i carporten eller garagen dér. Jeg var i Herning for to, tre weekender siden, hvor jeg ladede min bil, og der var ingen problemer. Det er selvfølgelig også en stor by i Vestjylland, men det er bare for at sige, at det ikke kun er i København og Aarhus, der findes ladestandere, de findes faktisk over det meste af landet. Sågar i min fødeby Agerskov, hvor der bor 1.200 indbyggere, har kroen fået opsat ladestandere, fordi krofatter har sin egen Tesla. De kan bruges af alle, og det er E.ON-ladestandere i Agerskov.

Jeg har ingen opladere i den by, jeg bor i. Så er det fru Susanne Zimmer for et spørgsmål mere.

Jeg vil bare sige, at det er et spørgsmål om, hvad der kommer først, hønen eller ægget. Og der tænker jeg, at motivationen for at købe en elbil er, at man har mulighed for at få den ladet op alle steder, også hvis man kommer langt væk fra sit eget hjem.

Ordføreren.

Hvis man skal køre langt med sin bil, skal man jo købe en bil med et stort batteri, sådan at man kan komme hjem igen. Men de fleste mennesker har jo ikke behov for at køre mere end de 40 km om dagen, som jeg tror den gennemsnitlige pendler kører – det er i hvert fald ikke et særlig stort tal – og der kan man jo sagtens nå hen på arbejdspladsen og hjem igen og lade dér, selv med en elbil med et meget lille batteri. Hvis man har behov for at køre mange, lange ture, skal man enten have den store pengepung frem til et stort batteri, eller også skal man i nogle år endnu køre f.eks. en dieselbil, der har en lav udledning af CO2 i forhold til benzin.

Så er det hr. Jens Rohde.

Nu har hr. Ole Birk Olesen jo selv været boligminister, så måske ordføreren som punkt 1 vil bekræfte, at det er sådan helt normalt, at man sætter forskellige standarder og krav til boligbyggeri på en lang række planer. Og kan hr. Ole Birk Olesen som punkt 2 ikke bekræfte, at det jo ikke er gesjæftige politikere i Bruxelles som Jens Rohde, der vedtager det? Jo, jeg er glad for, at jeg har været med til at lave bygningsdirektivet i sin tid – jeg mener, det blev vedtaget i 2010 – men det er jo ikke noget, som Parlamentet eller et eller andet EU-system vedtager. Det er jo bl.a. den tidligere danske regering med et bredt mandat fra det danske Folketing, Kommissionen og Europa-Parlamentet, der i fællesskab vedtager det her, så det danske Folketing har jo sådan set været med og har et medansvar for det, som hr. Ole Birk Olesen kritiserer her.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at sådan forholder det sig. Men det er dog sådan, at det er Europa-Kommissionen, som først kommer med et udspil, hvorefter Ministerrådet forholder sig til det. Og hvilke studehandler osv. der skal gennemføres, for at det ene land kan få noget, mens det andet land så til gengæld skal acceptere noget andet, er jo for viderekomne, og det har i hvert fald ikke meget at gøre – nødvendigvis – med den demokratiske proces, som vi kender her fra Danmark, hvor der foregår en offentlig debat i et samfund, som så fører til, at de politikere, som bor i det samme samfund, træffer nogle beslutninger, og tingene kommer til høring blandt de borgere, det vedrører, osv.

Altså, der er jo ikke nogen danskere, der føler, at de har været involveret i, om deres boligselskab skal etablere ladestandere til elbiler, som så alle i boligselskabet skal betale for, selv om det kun er de få – endnu – der har elbiler, som får gavn af det.

Hr. Jens Rohde? Nej. Så siger vi tak til ordføreren og går over til boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke ordførerne for deres bemærkninger. Regeringen har store ambitioner på klimaområdet, det har EU også, og i EU er det besluttet, at udrulningen af elbiler i Europa skal være nemmere, og at bygningernes energiforbrug skal mindskes.

For at understøtte det er der i bygningsdirektivet indført krav om ladestandere til elbiler og om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer i byggeri. De nye regler i bygningsdirektivet skal indarbejdes i dansk lovgivning, og det er baggrunden for den ændring af byggeloven, som der er fremsat forslag om. Kravene i bygningsdirektivet ligger helt på linje med regeringens ambitioner for klimapolitikken og bringer os et skridt videre imod et grønnere Danmark, noget, som jeg er godt tilfreds med.

Meldinger både fra EU, fra bilindustrien og fra eksperter på området lyder, at elbiler er fremtidens personbiler, og de vil formentlig gøre deres store indtog fra midten af næste årti. Den udvikling skal vi understøtte og fremme, så Danmark er klar til elbiler. En grøn omstilling af personbilerne til et klimavenligt drivmiddel, som el jo er, er et vigtigt element i bestræbelserne på at få en reduktion af CO2-udledningen på 70 pct. frem mod 2030.

Hvis lovforslaget vedtages – og det håber jeg selvfølgelig på jeres opbakning til – vil jeg i byggeloven få bemyndigelse til at fastsætte regler om ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. De konkrete krav vil efterfølgende blive fastsat i bekendtgørelsen. Uden at det skal blive alt for teknisk, vil jeg kort ridse op for jer, hvad forslaget vil komme til at betyde i praksis. Lovforslaget handler om to ting: ladestandere og bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Den ene del om ladestandere vil betyde, at der ved nærmere definerede typer af byggeri med et vist antal parkeringspladser skal etableres ladestandere og forberedes til fremtidig etablering af ladestandere. Formålet med lovforslaget er derfor både, at der fremadrettet vil være flere tilgængelige ladestandere på bygningers parkeringspladser, og at der banes vej for, at der nemt kan etableres endnu flere ladestandere, ved at sørge for, at parkeringspladserne er forberedt til det. Konkret skønnes det, at der som følge af kravene frem mod 2025 skal etableres 22.000 ladestandere, og at der skal forberedes til ladestandere ved 26.000 parkeringspladser.

Så er der delen om bygningsautomatik og kontrolsystemer. Bygningsautomatik er styring af de tekniske systemer i en bygning, som kan være med til at nedbringe energiforbruget i bygninger. Det kan f.eks. være automatisk styring af en bygnings varme-, køle- og ventilationsanlæg. Der er allerede i byggelovgivningen en mulighed for at stille krav om bygningsautomatik i nybyggeri, og den foreslåede ændring vil betyde, at der også i visse eksisterende bygninger kan stilles krav om bygningsautomatik. Kravet om bygningsautomatik vil gælde i alle større eksisterende bygninger bortset fra eksisterende boligbyggeri. Derudover vil kravet kun gælde, hvis det er omkostningseffektivt at installere bygningsautomatikken. Hvis det i et konkret tilfælde ikke kan betale sig for ejeren af bygningen, er man undtaget fra kravet.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at der følger en regning med forslagets krav om ladestandere. De økonomiske beregninger peger således på, at kravet om etablering af og forberedelse til ladestandere vil beløbe sig til omkring 100 mio. kr. om året frem til 2025. Dog er der i beregningen ikke taget højde for, at nogle bygningsejere vil etablere ladestandere, uanset at der kommer krav om det. Men jeg synes, at der med lovforslaget er fundet en fornuftig balance mellem de økonomiske byrder for bygningsejerne og ambitionsniveauet for ladestandere i byggeriet.

Om der så vil være ladestandere nok til de elbiler, der kommer, ved vi ikke endnu. Det er Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i Danmark aktuelt i gang med at se på. I dette arbejde ses der både på det forventede omfang af elbiler og på behovet for ladestanderinfrastruktur til elbiler. Når kommissionens anbefalinger er klar i 2020, ved vi mere om, hvad der skal til for at understøtte den grønne omstilling af personbiler til elbiler, og med afsæt i anbefalingerne kan der tages stilling til, om der er behov for at justere byggelovgivningen yderligere for at sikre tilstrækkelige lademuligheder for elbilerne. Vi vil således sørge for, at der er den nødvendige infrastruktur og tilstrækkelige lademuligheder til grønne personbiler, så vi får et grønnere Danmark.

Så vil jeg sige et par ting til noget af det, der er blevet nævnt. Hr. Jens Rohde fra Det Radikale Venstre spørger til digitale styringsredskaber, og det er en ambition, som jeg deler fuldt ud, i særdeleshed også i forbindelse med de almene boligorganisationer. Og jeg foreslår, at vi tager det op i forbindelse med forhandlingerne om Landsbyggefondens økonomi, som vil komme her inden for de næste par måneder. Jeg er helt enig i, at der grundlæggende mangler en digitalisering af byggeriet, og vi har meget grundige overvejelser om strategien for det. Men der er som sagt en invitation dertil.

Så til Enhedslisten og hr. Søren Egge Rasmussen, som spørger, om det kan gøres hurtigere. Jeg vil meget gerne drøfte nærmere, hvad tidsperspektivet er i det. Hr. Søren Egge Rasmussen nævner dog et tal på mellem 1,25 og 1,875 mia. kr., som er omkostningen for de almene boligorganisationer. Der tror jeg, det er vigtigt, at man tager i betragtning, at det er prisen for at opstille ladestandere ved alle almene boligorganisationer, som jeg læser høringssvaret i hvert fald, altså ved de 600.000 almene boliger. Som jeg prøvede at redegøre for, er det altså ca. 22.000 ladestandere og ca. 26.000 i det hele, hvor man skal forberede til ladestandere. Så der er altså et stykke vej imellem de to tal i hvert fald, og jeg tror ikke, at man kan konkludere umiddelbart, at det vil være så stor en omkostning. Men vi er selvfølgelig klar til at se på den konkrete implementering sammen med hr. Søren Egge Rasmussen og andre, der kunne være interesseret i det.

Så med de ord vil jeg sige tak for en god debat og for bemærkningerne til lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til ministerens holdning, altså om man, når det her nu skal udfærdiges i bekendtgørelser, medtænker en form for fradrag til de her virksomheder, som nu bliver pålagt en ret markant udgift, som der selv står her. Kan det være på et sted omkring 400 mio. kr., mindst, udgiften ligger? Påtænker man en eller anden form for fradrag, sådan som vi også har det på andre områder?

Boligministeren.

Jeg skal være ærlig og sige til ordføreren, at så langt er jeg ikke i overvejelserne. Men alle gode forslag modtages selvfølgelig, når vi skal implementere det, og det tager vi selvfølgelig med og ser på, hvad mulighederne er for det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil da gerne komme med gode forslag, og det er jo netop at sige, at den her udgift ikke skal lægges over på den enkelte erhvervsdrivende. For det kan være rigtig, rigtig voldsomt og rigtig, rigtig dyrt for dem, og derfor kunne et fradrag jo være med til at afbøde det på den her måde. Så det er da i hvert fald et forslag, som gives med herfra.

Boligministeren.

Det siger jeg tak for.

Så siger vi tak til boligministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.