Sundheds- og Ældreudvalget
Udvalgssekretær Jørgen Nielsen
Mail:
Udvalgssekretær Pernille Olesen Mønnike
Mail:
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.:
Fax:
70 25 77 11
70 25 16 37
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven mv. –
(journal 19048889)
Den 1. oktober 2019 modtog Tandlægeforeningen høring over udkast til forslag
til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og
tandlæger.
Den 7. oktober 2020 sendte Tandlægeforeningen sit høringssvar. I
høringssvaret gjorde Tandlægeforeningen bl.a. opmærksom på, at den
problemstilling der søges løst for optikere med lovforslaget ligner en
problemstilling på tandlægeområdet. Tandlægeforeningen bemærkede:
”Tandlægeforeningen vil påpege, at ændringen i § 68 for så vidt angår
optikere, kan sidestilles med tilsvarende problemstilling på tandlægeområdet.
- Tandlæger, der har bestået en dansk tandlægeeksamen før 1. januar 2007
var omfattet af den daværende lov om tandlæger. I den står der følgende i § 1
og § 2: § 1. Ret til at udøve virksomhed som tandlæge og betegne sig som
tandlæge har kun den, der har modtaget autorisation eller i øvrigt har adgang
til at udøve tandlægevirksomhed i henhold til §§ 2 og 3. § 2. Den, der har
bestået dansk eksamen for tandlæger og har virket som klinisk assistent hos
en autoriseret tandlæge i 1 år, har ret til autorisation som tandlæge. Denne
meddeles af sundhedsstyrelsen.
- Således var praksis, at tandlægen først søgte om autorisation når
pågældende havde virket som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge i 1
år, og dermed også kunne arbejde selvstændigt som tandlæge.
- Pr. 1. januar 2007 trådte Autorisationsloven i kraft, hvor der blev lavet en
overgangsordning i § 94. Denne mener Tandlægeforeningen bør suppleres af,
at tandlæger, der har bestået en dansk tandlægeeksamen fra før 1. januar
2007 og som har virket som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge i 1
år, men som ikke har fået søgt om autorisation kan søge om dispensation og få
ret til selvstændigt virke efter § 94.
Dato: 8. april 2020
Sagsbeh: JOLI/cc
Sagsnr.:
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
Side 1/3