Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 129 Bilag 1
Offentligt
2156518_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1904889
Dok. nr.: 1109446
Dato: 18-02-2020
NOTAT
Kommenteret høringsnotat
1. Høring over lovforslaget
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. oktober 2019 til den 7. oktober 2019 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,
Bedre Psykiatri, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske
Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det
Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring &
Pension, Heilsu- og Innlendismálaráðið, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,
Hjerteforeningen,
Høreforeningen,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og
Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region
Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Sjældne
Diagnoser,
Socialpædagogernes
Landsforbund,
Sundhed
Danmark,
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes
Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresagen.
Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvar og kommentarer
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Ansatte Tandlægers
Organisation, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Almen
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere,
Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske
Seniorer, Datatilsynet, FOA, Heilsu- og Innlendismálaráðið, KL, LAP, Lægeforeningen,
Optikerforeningen, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Socialt Udsatte, Serviceforbundet,
Socialpædagogerne, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.
Det bemærkes, at visse høringsparter henviser til tidligere fremsendte høringssvar.
Patienterstatningen, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Grønlands Selvstyre, Dansk
Kiropraktorforening, Psykolognævnet, Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet har
meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Bemærkninger fra høringsparters tidligere
fremsendte høringssvar fremgår ligeledes nedenfor, i det omfang høringsparten henviser
dertil. Ministeriets kommentarer er
kursiverede.
Det bemærkes, at lovforslaget efterfølgende er del i to, således at lovforslagets del om
vurdering af lægeerklæringer – afsnit 2.9 i dette notat – er udskilt til et selvstændigt
lovforslag. Dette kommenterede høringsnotat berører begge lovforslag.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget
Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Danske Fysioterapeuter, Region Nordjylland, Region
Hovedstaden, KL
og
Region Midtjylland
rejser kritik af høringsperioden.
DSR
oplyser, at foreningen med tilfredshed noterer sig, at lovforslaget tager hånd om
initiativer fra tillidspakken fra januar 2018. DSR kan tilslutte sig lovforslagets overordnede
sigte med at værne om sundhedspersoners retssikkerhed.
Tandlægeforeningen
anerkender
og roser ligeledes ministeren for at have handlet på de argumenter, som sundhedssektoren
har rejst vedrørende sundhedspersoners retssikkerhed og den generelle patientsikkerhed i
den forbindelse.
Danske Fysioterapeuter
vurderer ligeledes, at forslagene hver for sig og
samlet set vil gavne læringen i sundhedsvæsenet og styrke patientsikkerheden.
Socialpædagogerne
tilslutter sig hensigten og elementerne i udkastet til lovforslag.
Region
Nordjylland
udtrykker overodnet set tilfredshed med forslaget.
Dansk Selskab for Almen
Medicin
bemærker, at selskabet ser visse gode takter i de foreslåede ændringer.
LAP – Landsforeningen af nuværende i tidligere psykiatribrugere
bemærker, at de
godtager de foreslåede ændringer dog med forbehold for eventuelle yderligere
forbedringer vedrørende patienters rettigheder.
Datatilsynet
henstiller, at Sundheds- og Ældreministeriet overvejer at tydeliggøre i
bemærkningerne til lovforslaget, hvornår behandling af personoplysninger vurderes at
være nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller hvornår
behandling af personoplysninger vurderes at henhøre under offentlig myndighedsudøvelse.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de positive høringssvar og den
grundlæggende anerkendelse af, at de i loven indeholdte elementer hver for sig og samlet
set vil være med til at styrke sundhedspersoners retssikkerhed og genoprette tilliden til
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 2
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
I forhold til de foreslåede bestemmelser om behandling af personoplysninger er det
Sundheds- og Ældreministeriet vurdering, at de kan vedtages inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel
9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3. Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at de
foreslåede behandlinger af personoplysninger er nødvendige af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som de
dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, hvilket fremgår af afsnit 3 i
lovforslagets almindelge bemærkninger. Det bemærkes, at behandlingen af
personoplysninger i medfør af lovforslaget i øvrigt vil skulle ske i overensstemmelse med
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om
den registreredes rettigheder i databeskyttelsesforordningens kapitel 3 og afsnit III i forslag
til databeskyttelsesloven, samt reglerne om behandlingssikkerhed i kapitel 4 i
databeskyttelsesforordningen.
2.2 Ankenævnet for Tilsynsafgørelser
2.2.1 Generelle bemærkninger
Lægeforeningen
og
FOA
hilser det velkomment, at Sundheds- og Ældreministeriet har
fremlagt forslag til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Foreningerne bemærker, at et
ankenævn for særligt indgribende afgørelser er helt centralt for både at styrke
retssikkerheden for sundhedspersoner og for at genopbygge tilliden til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Danske Fodterapeuter, ATO
og
Dansk Selskab for Almen Medicin
anser
ligeledes tiltaget for positivt.
Region Syddanmark
imødekommer oprettelsen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.
Region Syddanmark bemærker, at det er velbegrundet at indføre et sådant nævn, idet det
er særdeles indgribende for en sundhedsperson at blive mødt med sanktioner vedr. deres
sundhedsfaglige virke.
Region Nordjylland
er enige i, at der er behov for at kunne anke
tilsynsafgørelser.
Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer
og
Dansk
Selskab for Patientsikkerhed
støtter ligeledes oprettelsen af ankenævnet.
Danske Seniorer
oplyser, at mens Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som navnet angiver,
efter foreningen opfattelse skal varetage patientinteresser skal Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser efter foreningen opfattelse varetage sundhedspersonalets interesser.
Foreningen mener dermed, at der er skabt ligevægt, men at det samtidigt risikeres, at der
opstår magtkampe, og at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser kan udvikle sig til et nævn med
det ene formål at forsvare sundhedspersonalets interesser, hvad enten det i en konkret sag
er sagligt velbegrundet eller ej.
KL
oplyser, at KL ser positivt på ønsket om at styrke den enkelte sundhedspersons
retssikkerhed ved at indføre et uafhængigt ankenævn til behandling af klager over visse
tilsynsafgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed. KL understreger, at Styrelsen for
Patientsikkerhed ikke som følge af forslaget forventes at anlægge en ny tilsynspraksis over
for kommuner og regioner, som fratager autoriserede sundhedspersoner den nødvendige
daglige prioritering af opgaver i sundhedsvæsenet.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar og den
grundlæggende anerkendelse af, at det foreslåede ankenævn vil styrke sundhedspersoners
retssikkerhed.
For så vidt angår Danske Seniorers bemærkning om forholdet mellem Fagligt Forum for
Patientsikkerhed og det foreslåede nye ankenævn bemærkes det, at Sundheds- og
Side 3
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Ældreministeriet ikke deler disse bekymringer. Ministeriet har en klar forventning om, at
nævnet – som også foreslået i loven – handler uafhængigt, og at nævnet og dettes
medlemmer vil at varetage hvervet sagligt og objektivt.
2.2.2 Gebyr for klagesagsbehandlingen
Danmarks Apotekerforening
finder principielt, at det bør være muligt at få efterprøvet
offentlige myndigheders afgørelser uden betydelige økonomiske omkostninger for den
pågældende. Foreningen opfordrer derfor til, at det nye ankenævn finansieres fuldt ud via
offentlige bevillinger.
Lægeforeningen
og
DSR
mener tilsvarende, at ankenævnet bør være
skattefinansieret. DSR oplyser samtidigt, at foreningen ikke kan støtte forslaget om, at
ankenævnet skal gøres delvist brugerfinansieret, herunder finansieret via de faglige
organisationer, der har de klagende sundhedspersoner som medlemmer, som det foreslås
i de specielle bemærkninger. Foreningen påpeger ligeledes, at forslaget om gebyret på
5.000 kr. er et meget højt gebyr, der udgør ca. 1/6 af en gennemsnitlig (brutto)månedsløn
for en fuldtidsbeskæftiget sygeplejerske, og at det derfor gør det foreslåede værn af
sygeplejerskernes retssikkerhed illusorisk.
Danske Fysioterapeuter
finder de foreslåede gebyrer på henholdsvis 5.000 kr. pr. ankesag
og 250-500 kr. i generelt gebyr for kritisable.
FOA
finder ligeledes gebyret på 5.000 kr. højt
og urimeligt.
ATO
er af samme opfattelse og henviser bl.a. til, at klagesystemer er
omkostningsfrit for borgere.
Danske Bioanalytikere
finder det uhensigtsmæssigt, at
nævnet skal finansieres med et klagegebyr på 5.000 kr. og et ekstra gebyr på autorisationen
på 250 kr.
Danske Fodterapeuter
anser det ikke som hensigtsmæssigt at indføre gebyrer, idet
gebyrerne ifølge foreningen er en belastning af et erhverv, der i forvejen er præget af
rekrutteringsproblemer. Foreningen påpeger i samme forbindelse, at det efter foreningens
opfattelse forekommer at være i modsætning til den hidtidige udvikling, hvor
autorisationsgebyret er bortfaldet for læger og tandlæger, for hvem beviser på autorisation
udstedes gratis og sendes til alle, der har bestået eksamen.
Region Syddanmark
er bekymret for, om finansieringsudgiften i sidste ende havner hos
regionerne med tanke på, at der må forventes et stort antal ankesager.
Tandlægeforeningen
oplyser, at foreningen ikke kan tilslutte sig den foreslåede finansiering
af Ankenævn for Tilsynsafgørelser.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig den brede modstand imod forslaget om
delvist at gebyrfinansiere det foreslåede ankenævn. Ministeriet har på denne baggrund
tilpasset lovforslaget således, at de foreslåede gebyrer udgår.
2.2.3 Ankenævnets reaktionsmuligheder
Tandlægeforeningen
oplyser, at foreningen savner en præcisering af, i hvilke situationer
ankenævnet vil kunne afvise en sag uden realitetsbehandling.
DSR
mener, at det bør overvejes, om ankenævnet bør kunne træffe en selvstændig
afgørelse, f.eks. i form af en ændring af afgørelsen, truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed,
f.eks. hvor der åbenlyst er tale om fejl/mangler ved afgørelsen.
Dansk Selskab for Almen Medicin
mener, at ankenævnet skal kunne omgøre afgørelser.
Kun herved sikres efter selskabets opfattelse uafhængig sagsbehandling.
Side 4
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
DSR
oplyser, at foreningen er enig i, at anke ikke kan tillægges opsættende virkning.
Dansk
Selskab for Almen Medicin
mener derimod, at anken skal have opsættende virkning i
tilsynssager, som vedrører forhold, der ikke har betydning for patientbehandlingen.
Selskabet mener, at det er rimeligt, at anken ikke har opsættende virkning i sager, hvor det
er vurderet, at lægen reelt har været til fare.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at visse afgørelser kan træffes af
nævnets formand eller nævnsformand uden en egentlig nævnsbehandling. Som det fremgår
af det foreslåede § 16 g, stk. 7, i klage- og erstatningsloven (lovforslagets § 2, nr. 3) kan
formanden og næstformanden træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke at give anledning
til tvivl, og afgørelsen går ud på at hjemvise sagen eller afvise sagen uden
realitetsbehandling.
Ministeriet kan henvise til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger om bestemmelsens
nærmere anvendelsesområde, hvoraf følgende fremgår: ”Det foreslås, at Ankenævnet for
Tilsynsafgørelsers formand og næstformænd kan træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke
at give anledning til tvivl, når afgørelsen går ud på at hjemvise sagen eller afvise sagen uden
realitetsbehandling. Betingelserne er kumulative, og det forudsættes således for, at
formandskompetencen kan anvendes, at såfremt nævnet har udviklet en fast praksis af
relevans for den pågældende sag, og at der alene træffes formandsafgørelser om
hjemvisning af sagen eller afvisning uden realitetsbehandling. Der kan således ikke træffes
realitetsbehandlede formandsafgørelser til skade for klageren.”
Ministeriet kan derudover henvise til bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf følgende
fremgår: ”Der vil efter den foreslåede § 16 e, stk. 3, jf. ovenfor, i forretningsordenen blive
fastsat nærmere regler herom. Det forudsættes, at formanden og næstformanden alene
træffer afgørelse i sager, såfremt nævnet har udviklet en fast praksis af relevans for den
pågældende sag, og at der alene træffes formandsafgørelser om hjemvisning af sagen eller
afvisning uden realitetsbehandling. Der kan således ikke træffes realitetsbehandlede
formandsafgørelser til skade for klageren.
Der er i forbindelse med den foreslåede fastsættelse af nævnets reaktionsmuligheder
foretaget en vurdering af sundhedspersonernes retssikkerhed og hensynet til
patientsikkerheden. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de foreslåede
reaktionsmuligheder afspejler en fornuftig balance mellem disse hensyn.
2.2.4 Afgørelser, der kan ankes til ankenævnet
DSR, Tandlægeforeningen
og
Danske Fysioterapeuter
mener, at afgørelser om eksempelvis
skærpet tilsyn bør være omfattet af ankenævnets kompetence.
Dansk Selskab for Almen
Medicin
bemærker, at den individuelle sundhedspersons retssikkerhed bør sikres ved, at
der indføres en formaliseret mulighed for at anke afgørelser i alle tilsyns- og klagesager.
Selskabet bemærker, at den manglende retssikkerhed er særligt udtalt i almen praksis.
Lægeforeningen
oplyser, at det er foreningens principielle holdning, at retssikkerheden for
sundhedspersoner altid bør omfatte en mulighed for at få prøvet sin sag i en anden instans,
og at dette gælder generelt i tilsynssager, men også i klagesager, hvor der i sidstnævnte
heller ikke i dag findes en ankeinstans.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at flere tilsynssanktioner kan have
vidtrækkende konsekvenser for den pågældende sundhedspersons muligheder for at
foretage faglig virksomhed, og derved også indirekte kan have vidtrækkende konsekvenser
for den pågældendes ansættelsesforhold. Særligt indgribende sanktioner er efter
Side 5
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
ministeriets opfattelse afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse, midlertidig
virksomhedsindskrænkning, suspension eller arbejdsforbud. Ministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at disse særligt indgribende afgørelse kan påklages.
2.2.5 Frist for indgivelse af klager til nævnet
Danmarks Apotekerforening
har noteret sig, at klagefristen i den nuværende version af
lovforslaget er fastsat til 4 uger, og at der er indsat mulighed for i ganske særlige tilfælde at
dispensere fra klagefristen. Apotekerforeningen tilslutter sig denne justering.
Lægeforeningen
er tilfreds med, at der kan dispenseres fra klagefristen i ganske særlige
tilfælde.
ATO
oplyser, at organisationen finder, at fristen for indgivelse af klager til nævnet bør følge
sædvanlige tidsfrister i klagesystemer, som er fire uger.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at ministeriet på baggrund af den tidligere høring
har tilpasset udkastet til lovforslag, således at der foreslås en klagefrist på 4 uger og
mulighed for dispensation i ganske særlige tilfælde, herunder eksempelvis sygdom, IT-
nedbrud hos nævnet m.v.
2.2.6 Sammensætning af nævnet
DSR
og
Lægeforeningen
tilslutter sig forslaget om, at formanden for ankenævnet foreslås
at være dommer.
Tandlægeforeningen
opfordrer til at stille krav om, at næstformændene
skal være dommere fra de overordnede retter.
Lægeforeningen
finder ikke den foreslåede model for ankenævnets sammensætning
hensigtsmæssig, idet foreningen havde fortrukket en model, hvor de sundhedsfaglige
medlemmer repræsenterer det speciale, som ankesagen omhandler, i stedet for en model
som den valgte, som kendes fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor de faglige
organisationer udpeges af de sundhedsfaglige medlemmer.
DSR
mener ligeledes, at det er
afgørende, at ankenævnets medlemmer har højt specialiseret viden inden for det område,
som ankesagen drejer sig om, f.eks. fra DSRs faglige selskaber, og foreningen opfordrer
derfor til, at den foreslåede model med sundhedsfaglige medlemmer som repræsentanter
for standen genovervejes.
Danske Fysioterapeuter
mener, at der i ankenævnet ved ankesager om fysioterapi, skal
sidde fysioterapeuter med relevant fysioterapeutisk ekspertise og erfaring fra dagligdagen
i sundhedsvæsenet.
I forhold til indstillingen af medlemmer til ankenævnet påpeger
ATO,
at tandlægeområdet
dækkes af såvel Ansatte Tandlægers Organisation som Tandlægeforeningen.
ATO
oplyser i
den forbindelse, at dette efter foreningens opfattelse bør fremgå af bemærkningerne,
således at en manglende eksplicit anførsel i opremsningen ikke anvendes til at ekskludere
ATO.
Danske Fodterapeuter
foreslår, at der i det foreslåede § 16 f, stk. 4, tilføjes, at
medlemmerne beskikkes ”efter indstilling fra de sundhedsfaglige organisationer”. På denne
måde bevares systematikken i bestemmelsen.
Danske Seniorer
finder det betænkeligt, at de sagkyndige skal agere ”som repræsentanter
for standen”. Heri må efter foreningens opfattelse ligge, at de, samtidig med at de sidder
inde med sagkundskaben, forventes at bruge denne sagkundskab til at forsvare deres
Side 6
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
kollegaer, hvad enten det er sagligt begrundet eller ej. Heri ligger efter Danske Seniorers
opfattelse en potentiel stærk indskrænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds evne til at
agere efter sin oprindelige hensigt, hvilket Danske Seniorer finder bekymrende.
Danske Handicaporganisationer
finder det helt i orden, at der lægges op til, at Danske
Patienter indstiller repræsentanter. Danske Handicaporganisationer mener dog, at
patientrepræsentationen bør udvides for at sikre større bredde og mangfoldighed og ser
gerne, at Danske Handicaporganisationer får mulighed for at indstille repræsentanter.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig opbakningen til, at nævnets formandsskab
besættes af dommere fra de overordnede retter. Ministeriet kan i relation hertil oplyse, at
det allerede fremgår af det foreslåede § 16 f, stk. 2, i klage- og erstatningsloven
(lovforslagets § 2, nr. 3), at såvel formand som næstformænd skal være dommere fra de
overordnede retter.
I relation til nævnets øvrige sammensætning er det Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at der med den foreslåede sammensætning er fundet en fornuftig balance
mellem ønsket om et bredt sammensat nævn, som varetager og afspejler de forskellige
sundhedspersoners profession og hensynet til, at nævnet gennem faste medlemmer får
mulighed for at opbygge erfaring og praksis. Det er derudover ministeriets opfattelse, at
nævnets sundhedsfaglige og sagkyndige ekspertise vil blive varetaget gennem nævnets
mulighed for at indhente sagkyndig bistand.
Sundheds- og Ældreministeriet kan bekræfte, at ATO såvel som andre sundhedsfaglige
organisationer – i lighed med det, der gælder for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn – vil
blive anmodet om at indstille medlemmer til nævnet.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at ministeriet ikke deler Danske Seniorers
bekymring om nævnet.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i Danske Fodsterapeuters forslag og har på denne
baggrund tilføjet i den foreslåede § 16 f, stk. 4, at medlemmerne beskikkes efter indstilling
fra de sundhedsfaglige organisationer.
2.2.7 Nævnets sagsbehandlingstid
FOA
og
Lægeforeningen
er tilfredse med, at der er lagt op til, at Ankenævnet for
Tilsynsafgørelser skal være hurtigtarbejdende.
FOA, Lægeforeningen
og
DSR
mener imidlertid, at en ankesag bør behandles endnu
hurtigere, hvis der er tale om et arbejdsforbud. Lægeforeningen og DSR bemærker, at sager
om arbejdsforbud bør behandles inden for 1 måned.
Dansk Selskab for Almen Medicin
bemærker, at tre måneders behandling af en klage er for
lang tid, når anken ikke har opsættende virkning.
Tandlægeforeningen
mener, at den foreslåede sagsbehandlingstid på tre måneder for
ankenævnet bør være betydeligt kortere under hensyntagen til de yderst belastende
konsekvenser, som en tilsynssanktion kan have for den enkelte tandlæge.
Tandlægeforeningen foreslår, at der opstilles klart formulerede krav til en meget kort
sagsbehandlingstid i nævnet.
Side 7
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den foreslåede sagsbehandlingstid på
tre måneder er særdeles rimelig, blandt andet henset til sagernes kompleksitet, der fordrer
grundig sagsbehandling, herunder med indhentelse af sagkyndige vurderinger, partshøring
m.m.
2.2.8 Sagsbehandlingstid hos Styrelsen for Patientsikkerhed ved hjemvisning af sager
DSR
mener, at der ved hjemvisning af sager til Styrelsen for Patientsikkerhed skal fastsættes
en frist for styrelsens sagsbehandlingstid. Tilsvarende mener
Lægeforeningen,
der foreslår
en fristen på 14 dage, men at der undtagelsesvist kan være situationer, hvor fristen kan
forlænges, f.eks. hvis der skal indhentes en ny sagkyndig erklæring.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig ønsket om, at der fastsættes frister for
Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling. En sådan sagsbehandling vil efter
ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssig eller faglig forsvarlig henset til sagernes
kompleksitet og hensynet til patientsikkerheden.
2.2.9 Nævnets sagsbehandling
DSR
og
Lægeforeningen
finder det vigtigt, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser altid
indhenter en sagkyndig erklæring, som skal indgå i nævnets behandling af sagen.
Lægeforeningen finder det utilstrækkeligt, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser selv skal
træffe bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle sagkyndige erklæringer.
Lægeforeningen
er glad for, at det i bemærkningerne er præciseret, at ankenævnet skal
foretage en prøvelse af alle dele af sagen, herunder det sundhedsfaglige og juridiske skøn,
men også styrelsens sagsbehandling.
Det vil efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at
fastsætte nærmere, ufleksible rammer for det uafhængige nævns sagsoplysning ved blandt
andet at fastsætte krav om, at nævnet altid skal indhente sagkyndige erklæringer.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at der eksempelvis ikke nødvendigvis i forhold til
spørgsmål af forvaltningsretlig karakter vil være behov for en sagkyndig erklæring.
Ministeriet har en klar forventning om, at nævnet – i det omfang det findes nødvendigt –
indhenter en sådan erklæring.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat
vil skulle tilbagekalde/ophæve en afgørelse om en tilsynssanktion, såfremt grundlaget for
afgørelsen ikke længere er tilstede.
Som anført af Lægeforeningen har Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af den
tidligere høring præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ankenævnet vil kunne foretage
en prøvelse af alle dele af sagen, herunder såvel det sundhedsfaglige og juridiske skøn, såvel
som sagsbehandling.
2.2.10 Genoptagelse af sager
Lægeforeningen
mener, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal kunne tage en sag op til
fornyet behandling og afgørelse, som nævnet tidligere har truffet afgørelse i, hvis der
kommer væsentlige nye oplysninger i sagen, eller hvis der er begået væsentlige
sagsbehandlingsfejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed eller i ankenævnets tidligere
behandling af sagen. Lægeforeningen bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til, om
og i givet fald under hvilke betingelser en sag kan genoptages.
Side 8
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter
et almindeligt forvaltningsretligt princip vil skulle genoptage en sag i de tilfælde, hvor der er
fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis
sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget
i forbindelse med ankenævnets oprindelige afgørelse. Ministeriet finder dog ikke grundlag
for at lovgive eksplicit herom.
2.2.11 Konsekvenser for 2-årsfristen for anlæggelse af retssager
DSR
oplyser, at foreningen tager kraftig afstand fra forslaget om, at 2-årsfristen for
anlæggelse af retssager med henblik på permanent indskrænkning eller fratagelse af
autorisation udskydes med 14 dage som følge af klagefristen. Det er efter foreningens
opfattelse urimeligt, at den gældende 2-årsfrist generelt forlænges med den 14 dages
klagefrist.
DSR
finder det uacceptabelt, at en ankesag vil indebære, at 2-årsfristen kan forlænges med
både sagsbehandlingstiden i ankenævnet og den efterfølgende sagsbehandlingstid i
Styrelsen for Patientsikkerhed. Foreningen oplyser, at dette tidsmæssige aspekt vil afholde
sundhedspersonen fra at klage til ankenævnet.
Lægeforeningen
bemærker, at hvis ankenævnet hjemviser en sag til fornyet behandling i
Styrelsen for Patientsikkerhed, og styrelsen træffer beslutning om at stadfæste eller ændre
sin afgørelse, er det uklart, hvordan bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, skal forstås. Det er efter
Lægeforeningens opfattelse uklart, om bestemmelsen skal forstås sådan, at der indføres en
ny 2-årsfrist og 4 ugers ankefrist lægges oven i, eller om 2-årsfristen fra styrelsens
oprindelige afgørelse forlænges med 4 ugers ankefrist. Lægeforeningen mener ikke, at en
forlængelse af 2-årsfristen er rimelig i nogle af situationerne.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig modstanden imod den foreslåede klagefrists
betydning for 2-årsfristen for anlæggelse af retssager og skal bemærke, at formålet med
etableringen af ankenævnet for tilsynsafgørelser netop er at sikre, at sundhedspersoner, der
får særligt indgribende tilsynssanktioner, får en hurtigere prøvelse af deres sag, end hvis
prøvelsen skal afvente en behandling ved domstolene.
Ministeriet skal samtidig henvise til, at ministeriet på baggrund af de indkomne høringssvar
i forbindelse med den tidligere høring over denne del af forslaget ændrede lovforslaget
således, at 2-års fristen – i de tilfælde, hvor en sag ikke indbringes for nævnet – regnes fra
Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser og ikke som oprindeligt foreslået fra udløbets af
fristen for indbringelse af en klage for nævnet. Det betyder, at 2-års fristen ikke påvirkes i de
tilfælde, hvor sundhedspersoner afstår fra at indbringe sagen for ankenævnet.
For så vidt angår de tilfælde, hvor der klages til nævnet, og nævnet træffer afgørelse om at
tiltræde afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller at afvise klagen, bortfalder
Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse 2 år efter, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har
truffet afgørelse, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt retssag.
Såfremt nævnet træffer afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til
fornyet behandling, bortfalder afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter reglerne i
stk. 1.
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden efter ønske fra Lægeforeningen præciseret
bemærkningerne til § 11 a, stk. 3. Følgende fremgår herefter af bemærkningerne til § 11 a,
stk. 3:
Side 9
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
”Bestemmelsen har betydning for de tilfælde, hvor Ankenævnet for Tilsynsafgørelse træffer
afgørelser om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling,
hvorefter styrelsen vil skulle træffe afgørelse på ny om enten at stadfæste, ændre eller at
ophæve sin oprindelige afgørelse, som er hjemvist.
At afgørelsen bortfalder efter reglerne i stk. 1, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed træffer
afgørelse om at stadfæste eller ændre sin afgørelse, betyder, at det automatiske bortfald af
en sådan midlertidig tilsynssanktion på to år som følge af styrelsens nye afgørelse, vil skulle
regnes fra tidspunktet for den nye afgørelse tillagt fristen på fire uger for indgivelse af en
klage over denne nye afgørelse til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.
I tilfælde af at den nye afgørelse også kan ankes til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, vil der
skulle betales nyt gebyr efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. ”
2.2.12 Nævnets uafhængighed
DSR
mener, at det er afgørende, at der er en fuldstændig adskillelse mellem
sekretariatsbetjeningen i Styrelsen for Patientklager og styrelsens øvrige
sekretariatsbetjening, særligt betjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det er
efter foreningens opfattelse tillige afgørende i forhold til den enkelte ankesag, at
sagsbehandleren/rne, ledende medarbejdere, sagkyndige og dommere som formænd ikke
kan deltage i behandlingen af ankesagen, såfremt den pågældende har deltaget i en
tidligere vurdering af hele eller dele af det hændelsesforløb, der danner grundlag for
ankesagen. Dette bør efter DSRs opfattelse fremgå udtrykkeligt for alle grupper af aktører.
Lægeforeningen
finder det tilsvarende væsentligt, at der er fuldstændig vandtætte skotter
mellem sekretariatsbetjeningen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Dansk Selskab for Almen Medicin
finder det tilsvarende hensigtsmæssigt
at understrege ankenævnets uafhængighed.
Lægeforeningen
oplyser, at foreningen forudsætter, at Styrelsen for Patientklager i
sekretariatsbetjeningen i henhold til de databeskyttelsesretlige regler sikrer, at der
etableres administrative og tekniske foranstaltninger, som sikrer en fuldstændig adskillelse
af de to instanser.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne om nævnets habilitet. Det
er ministeriets opfattelse, at såvel selve lovteksten såvel som lovforslagets bemærkninger i
vidt omfang forholder sig til nævnets habilitet og nødvendigheden af, at Styrelsen for
Patientklager er yderst opmærksom derpå i forbindelse med sin sekretariatsbetjening.
Ministeriet skal gøre opmærksom på, at ministeriet på baggrund af de indkomne
høringssvar i forbindelse med den tidligere høring over denne del af forslaget foretog visse
præciseringer i forhold til formandsskabets og medlemmernes habilitet. På baggrund af den
tidligere høring har Sundheds- og Ældreministeriet ændret lovforslagets bemærkninger
således, at nævnet ligeledes ikke vil kunne anvende sagkyndige erklæringer fra en
sagkyndig, som samtidigt afgiver erklæringer om den pågældende sundhedsperson til brug
for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling. Det bemærkes, at disse
bemærkninger fremgik af den version af udkastet til lovforslag, der netop har været i høring.
2.2.13 Vejledning om klageadgang
Side 10
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Tandlægeforeningen
forudsætter, at afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed forsynes
med en udførlig vejledning om den kommende adgang til at klage til ankenævnet.
Sundheds- og Ældreministeriet kan bekræfte, at Styrelsen for Patientsikkerhed i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., vil ledsage sine afgørelser
med en vejledning om klageadgang til ankenævnet og oplysninger om fremgangsmåden ved
indgivelse af klage, herunder om den foreslåede tidsfrist.
2.2.14. Oplysninger i autorisationsregisteret
DSR
foreslår, at det skal fremgå af autorisationsregisteret, når en afgørelse om midlertidig
autorisationsfrakendelse eller lignende er anket.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at der af autorisationsregisteret blandt andet
fremgår oplysninger om afgjorte sager om tilsynsforanstaltninger. Det vil efter ministeriets
opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at indrette registeret på en sådan måde, at det af
registeret fremgår, at en sag er indbragt for nævnet, idet et sådant tiltag efter ministeriets
opfattelse kan skabe tvivl for borgeren om afgørelsens virkning og gyldighed. Det bemærkes
i den forbindelse, at en anke ikke foreslås at have opsættende virkning.
2.2.15 Økonomisk kompensation
DSR
mener, at det bør overvejes at indføre en mulighed for økonomisk kompensation for
det tab, som en sundhedsperson har lidt i de tilfælde, hvor afgørelsen underkendes af
ankenævnet.
Et sådant forslaget er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse uden for rammerne
af dette lovforslag. Ministeriet bemærker, at en sundhedsperson efter reglerne i
retsplejeloven vil kunne anlægge et civil søgsmål med henblik på kompensation efter dansk
rets almindelige betingelser for erstatning.
2.2.16 Digital selvbetjening
DSR
oplyser, at foreningen generelt kan støtte forslaget om anvendelse af digital
selvbetjening, såfremt Styrelsen for Patientklager får løsningen tilpasset, og den fremstår
som ankenævnets. Foreningen mener derudover, at der børe være vid adgang til at
dispensere fra anvendelsen af den digitale selvbetjening, og at den digitale
selvbetjeningssystem bør sættes op, så det sender et kvitteringssvar omgående.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne om kravet om digital
selvbetjening. Ministeriet kan henvise til de foreslåede muligheder for dispensation.
Ministeriet vil derudover overlade implementering, driften m.v. af systemet til Styrelsen for
Patientklager.
2.2.17 Evaluering
Lægeforeningen
og
FOA
bemærker, at der med fordel kan ske en evaluering af Ankenævnet
for Tilsynsafgørelser efter 2 år med henblik på, om nævnet bidrager til at skabe øget
retssikkerhed for sundhedspersoner.
Danske Fodterapeuter
anbefaler tilsvarende, at der
overvejes en evaluering og evt. udvidelse efter en forsøgsperiode, hvis der ikke i den
lovforberedende proces sker en udvidelse af ankeinstansens kompetenceområde.
Side 11
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Sundheds- og Ældreministeriet vil løbende følge med i ankenævnets virksomhed, herunder
udviklingen i antallet af sager m.v., og løbende overveje, hvorvidt den foreslåede ordning er
hensigtsmæssig, eller om der er behov for eventuelle justeringer.
2.2.18 Databeskyttelsesretlige bemærkninger
Datatilsynet
bemærker i forhold reglerne om sikkerhed for behandlingen af
personoplysninger, at den digitale løsning skal leve op til reglerne for sikkerhed i
databeskyttelsesforordningen, og at der således skal foretages en forudgående
risikovurdering af behandlingsaktiviteten og eventuelt en konsekvensanalyse vedrørende
databeskyttelse.
Datatilsynet henviser i de forbindelse til sin vejledning om Behandlingssikkerhed og data-
beskyttelse gennem design og standardindstillinger og vejledningen om
Konsekvensanalyse, der findes på tilsynets hjemmeside.
Datatilsynet henleder ligeledes opmærksomheden på, at også i de tilfælde, hvor kravet om
digital selvbetjening fraviges, skal der efter databeskyttelsesforordningens artikel 32
foretages en vurdering af den risiko, der er forbundet med transmission af oplysningerne
og gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at imødegå den
identificerede risiko. Det er i den forbindelse Datatilsynets opfattelse, at det normalt vil
være en passende sikkerhedsforanstaltning at anvende kryptering ved transmission af
fortrolige og følsomme personoplysninger med e-mail via internettet.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de databeskyttelsesretlige bemærkninger.
Ministeriet har en klar forventning om, at Styrelsen for Patientklager, der stiller
sekretariatsbistand til rådighed for nævnet, vil behandle oplysninger i overensstemmelse
med
kravene
om
behandlingssikkerhed
i
databeskyttelsesloven
og
databeskyttelsesforordningen.
2.3 Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn
2.3.1 Generelt om forslaget
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSR, Region Nordjylland, Dansk Erhverv, Danske
Fysioterapeuter, KL
og
Danske Handicaporganisationer
støtter forslaget om nedsættelse
af Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn.
Dansk Selskab for Almen Medicin
ser ligeledes gode
takter i at nedsætte Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn.
Danske Fysioterapeuter
bemærker,
at Styrelsen for Patientsikkerhed er kilden til viden og læring om patientsikkerhed.
Danske Bioanalytikere
bifalder nedsættelsen af Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn. Danske
Bioanalytikere vurderer, at et sådant udvalg med den rette faglige sammensætning vil
kunne styrke det faglige grundlag for styrelsens fremtidige tilsyn og dermed forbedre
patientsikkerheden.
Tandlægeforeningen
oplyser, at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn længe har været
efterspurgt.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om det
foreslåede Rådgivende Udvalg for Tilsyn. Det er Sundheds- og Ældreministeriet ambition, at
udvalget gennem dialog og læring skal medvirke til at øge tilliden og samarbejdet mellem
sundhedspersoner og sundhedsmyndighederne.
2.3.2 Sammensætning af Det Rådgivende Udvalg
Side 12
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Danske Fodterapeuter
bemærker, at foreningen har en forventning om, at
sammensætningen af udvalget vil svare til den eksisterende sammensætning af ”Strategiske
følgegruppe for det sundhedsfaglige tilsyn”, hvor Danske Fodterapeuter er repræsenteret.
DSR
går ligeledes ud fra, at foreningen bliver repræsenteret i udvalget til trods for, at
foreningen ikke er udtrykkelig nævnt i lovforslagets bemærkninger.
Lægeforeningen
mener, at det er væsentligt, at sundhedspersoners erfaringer med tilsyn
inddrages, og at sundhedspersoner derfor skal repræsenteres i udvalget. Lægeforeningen
oplyser, at foreningen gerne vil deltage i udvalget.
Danske Fysioterapeuter og Danske
Handicaporganisationer
stiller sig tilsvarende til rådighed i forbindelse med etableringen af
udvalget.
Socialpædagogerne
foreslår, at Socialpædagogerne bliver repræsenteret i det Rådgivende
Udvalg for Tilsyn. Socialpædagogerne bemærker, at mange socialpædagogiske
behandlingssteder har udfordringer med at leve op til kravene på sundhedsområdet, og at
Socialpædagogerne vil kunne bidrage med særlig kvalificeret sparring på dette område.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
mener, at det er væsentligt, at sundhedspersoners
erfaringer med tilsyn inddrages.
Dansk Erhverv
har i den tidlige høring opfordret til, at udvalget også får en privat
repræsentation, foruden patientorganisationer, kommuner, regioner og de faglige
organisationer.
KL
bemærker, at der siden sidste høringsrunde er foretaget sproglige ændringer i forhold
til, hvordan udvalget skal sammensættes. KL bemærker, at i dette udkast er kommuner og
regioner erstattet af offentlige og private driftsherrer. KL opfordrer for god ordens skyld
til, at kommunerne repræsenteres i udvalget.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse vigtigt, at Det Rådgivende Udvalg for
Tilsyn sammensættes med repræsentanter fra sundhedsvæsenets mangeartede
interessenter, herunder patientorganisationer, faglige organisationer og driftsherrerne.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at den foreslåede sammensætning afspejler dette.
Det bemærkes i den forbindelse, at sundhedspersoner efter ministeriets opfattelse vil være
repræsenteret gennem de respektive faglige organisationer.
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af Dansk Erhvervs bemærkning fra den
tidligere høring tilrettet lovforslaget, således at også private driftsherrer er repræsenteret.
Ministeriet bemærker i relation til bemærkningen fra KL, at kommunerne fortsat er
repræsenteret i udvalget.
2.3.3 Opgaver for Det Rådgivende Udvalg
DSR
og
Lægeforeningen
anbefaler, at udvalget får til opgave at følge alle faser af
tilsynssagerne, herunder politianmeldelser og straffesager.
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed
bemærker, at det bør præciseres i bemærkningerne, hvilke faser af
tilsynssagerne udvalgets arbejde omfatter.
DSR
påpeger, at det er vigtigt, at udvalget også kan beskæftige sig med tendenser fra
tilsynssager og med styrelsens procedurer, der kan fremme en balance mellem hensynet til
patientsikkerheden og retssikkerhedshensynet hos de sundhedsprofessionelle.
Lægeforeningen
forventer ligeledes, at rådgivningen af styrelsen om tilsynsmetoder og om
Side 13
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
fremgangsmetoder omfatter tendenser fra tilsynssager og Styrelsen for Patientsikkerheds
praksis og procedurer med det formål at drage erfaringer og sikre den rette balance mellem
sundhedspersoners retssikkerhed og patientsikkerheden.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at selskabet er i tvivl om, hvordan videns-
og læringsopsamlingen kommer til at foregå, hvem der tager stilling til hvilke sager, der
tages op og drøftes, og hvordan de formidles til udvalget. Selskabet er endvidere i tvivl om,
hvordan den læring, der uddrages fra tilsynene og drøftes med udvalget, formidles til den
kliniske hverdag. Selskabet finder det desuden ikke tilstrækkeligt, at udvalget kun redegør
for sine aktiviteter i en årlig beretning.
Dansk Selskab for Almen Medicin
bemærker, at udvalget skal have mulighed for at drøfte
konkrete tilsynssager og diskutere Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser.
Lægeforeningen
påpeger, at det ikke fremgår af forslaget, hvordan gode og dårlige
oplevelser med Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn indsamles og formidles til udvalget.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at hensigten med Det Rådgivende Udvalg for
Tilsyn er, at udvalget skal anvendes som et forum, hvor deltagerne rådgiver Styrelsen for
Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder, fremgangsmåder, herunder drøfter gode og
dårlige oplevelser og kommer med anbefalinger til styrelsens fremtidige tilsyn, således at
Styrelsen for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg. Sundheds- og
Ældreministeriet finder det naturligt, at udvalget i den forbindelse kan drøfte tendenser fra
tilsynssager og procedurer hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan fremme en balance
mellem hensynet til patientsikkerhed og retssikkerhedshensynet hos de
sundhedsprofessionelle. Ministeriet har tilrettet lovforslaget, således at det fremgår, at
udvalget kan drøfte alle faser af en tilsynssag.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i forhold til de foreslåede bemærkninger til
bestemmelsen, at det – trods bemærkningerne om, at udvalget ikke foreslås at skulle drøfte
konkrete tilsynssager eller gives mulighed for at efterprøve Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelser – efter ministeriets opfattelse er naturligt, at drøftelserne på møderne, f.eks. efter
anmodning fra en deltager, kan tage udgangspunkt i et konkret oplevet sagsforløb eller
hændelse, hvis der på baggrund af dette forløb kan uddrages generel læring til
sundhedsvæsenet eller til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dog fortsat afgørende for
Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse, at udvalget ikke skal sagsbehandle eller forholde
sig til konkrete sager.
Lovforslagets bemærkninger er tilpasset i overensstemmelse hermed.
Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke noget til hinder for, at udvalget
ud fra samme betragtninger kan drøfte generelle tendenser m.v. fsva. politianmeldelser.
Det skal ligeledes understreges, at der efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse af
hensyn til fortroligheden ikke skal drøftes konkrete personhenførbare patientforløb eller
tilsynssager.
Den praktiske tilrettelæggelse af møderne fastlægges af Styrelsen for Patientsikkerhed.
2.3.4 Snitflader til andre råd og fora
DSR
mener, at det er væsentligt, at læringen fra tilsynssagerne overføres til den kliniske
praksis, og at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn som et nyt element kan supplere styrelsens
øvrige læringsaktiviteter med fokus på den praksisnære læring. Foreningen mener
Side 14
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
imidlertid ikke, at der er helt klart, hvordan udvalget afgrænses over for den eksisterende
Strategiske Følgegruppe for Det Risikobaserede Tilsyn.
KL
påpeger, at der er risiko for overlap i forhold til de arbejdsopgaver, som det Rådgivende
Udvalg for Tilsyn og Fagligt Forum for Patientsikkerhed skal varetage. KL bemærker, at
Sundheds- og Ældreministeriet i tidligere høringsnotat har adresseret KLs
opmærksomhedspunkt ved at henvise til lovbemærkninger. KL mener imidlertid fortsat, at
der er risiko for overlap. KL opfordrer til, at der i praksis sker koordinering mellem Det
Rådgivende Udvalg og Fagligt Forum.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Strategisk Følgegruppe alene følger det
sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder, dvs. det organisatoriske tilsyn. Det
foreslåede Rådgivende Udvalg for Tilsyn vil således have et bredere sigte, da udvalget også
drøfter det reaktive tilsyn med sundhedspersoner, individtilsynet. Strategisk Følgegruppe
har primært fokus på den metodiske tilgang og udvælgelse af risikoområder, mens det nye
Rådgivende Udvalg for Tilsyn primært har fokus på resultaterne af gennemførte tilsyn. Der
vil i forbindelse med etableringen af det Rådgivende Udvalg for Tilsyn skulle udarbejdes
kommissorium for udvalget, og det vil i den forbindelse efter ministeriets opfattelse være
naturligt at genbesøge kommissoriet for Strategisk Følgegruppe for at sikre, at de to fora
supplerer hinanden.
2.3.5 Udbredelse af læring
Det er efter
Lægeforeningens
opfattelse en forudsætning for at lykkes med Det Rådgivende
Udvalg for Tilsyn, at udvalget er opmærksomt på formidling af drøftelserne i udvalget, så de
kan bruges i den kliniske hverdag. Foreningen mener ikke, at det er nok, at udvalget alene
redegør for sin virksomhed i den årlige beretning, som nævnt i bemærkningerne til
lovforslaget. Erfaringerne med udmeldinger fra Det Rådgivende Praksisudvalg på
klagesagsområdet er efter foreningens opfattelse ikke noget, der er gode erfaringer med,
da formidlingen fra Praksisudvalget efter foreningens opfattelse er vanskeligt at få øje på.
Danske Fysioterapeuter
foreslår, at Det rådgivende Udvalg for Tilsyn formidler deres viden
og læring i kanaler i et andet format end referater, som sundhedspersoner kan opsøge og
følge.
Det er hensigten, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem drøftelser, råd og anbefalinger
fra udvalget og de deltagende organisationer skal uddrage læring om sine tilsynsmetoder
og fremgangsmåder samt om resultaterne fra tilsyn og læringsaktiviteter i den forbindelse.
Ministeriet har en forventning om, at udvalgets drøftelser og anbefalinger vil tjene til
inspiration for Styrelsen for Patientsikkerheds læringsaktiviteter til sundhedsvæsenets
interessenter.
Sundheds- og Ældreministeriet har derudover en forventning om, at de deltagende
organisationer medvirker til udbredelse af læring i sundhedsvæsenet, og at
organisationerne, i det omfang der gennem drøftelser i udvalget kan uddrages læring til
sundhedsvæsenets interessenter, sundhedspersoner m.v. og ikke alene til Styrelsen for
Patientsikkerhed, påtager sig et ansvar for at udbrede disse erfaringer og læringspunkter til
sine medlemmer m.v. Udvalgets drøftelser og anbefalinger vil ligeledes kunne tjene til
inspiration for Styrelsen for Patientsikkerheds læringsaktiviteter til sundhedsvæsenets
interessenter.
2.4 Fagligt Forum for Patientsikkerhed
2.4.1 Generelt om forslaget
Side 15
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Danske Fodterapeuter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSR, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, KL
og
Danske
Bioanalytikere
bakker op om en lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed.
Tandlægeforeningen
påpeger, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed længe har været
efterspurgt.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om den
foreslåede lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed. Det er ambitionen, at Fagligt
Forum for Patientsikkerhed fortsat skal medvirke til, at Styrelsen for Patientsikkerhed som
myndighed med ansvar for national udbredelse af læring inden for sundhedsvæsenet i videst
muligt omfang opsamler og videreformidler viden til hele sundhedsvæsenet med henblik på,
at alle sundhedsvæsenets parter tager ved lære af de fejl, der sker i sundhedsvæsenet.
2.4.2 Sammensætning af forummet
Danske Fodterapeuter
bemærker, at de har en forventning om at blive repræsenteret i det
faglige forum og henviser til, at det fremgår af bemærkningerne, at forummet skal bestå af
et bredt udsnit af interessenterne på sundhedsområdet.
DSR
efterlyser en klar og utvetydig tilkendegivelse af, at DSR vil blive repræsenteret, så
sygeplejeviden fra alle dele af sundhedssektoren kan tilføres den faglige sparring om
læringsaktiviteter.
Rådet for Social Udsatte
opfordrer til, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed sikrer sig viden
om de særlige udfordringer, der kan være med patientsikkerhed for socialt udsatte.
Danske Bioanalytikere
vurderer det afgørende for forummets succes, at de relevante
sundhedsfaglige kompetencer fortsat indtænkes i udarbejdelsen af grundlaget for tilsynets
arbejde. Danske Bioanalytikere stiler gerne faglige ressourcer til rådighed til at indgå i
forummet.
Danske Seniorer
mener, at sammensætningen af og mandatet for Fagligt Forum for
Patientsikkerhed bør overvejes, og at ældre patienters særlige behov bør tilgodeses ved
udpegning af medlemmer til forummet.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at selskabet fortsat meget gerne vil bidrage
til arbejdet i Fagligt Forum.
Danske Fysioterapeuter
foreslår, at Styrelsen for Patientsikkerhed sikrer det brede udsnit
og inddrager alle interessenter i praksissektoren, herunder repræsentanter for de
praktiserende fysioterapeuter.
Lægeforeningen
bemærker, at foreningen gerne vil have mulighed for at bidrage til arbejdet
ved udpegning af en repræsentant.
Tandlægeforeningen
oplyser ligeledes, at de gerne
deltager i Fagligt Forum for Patientsikkerhed.
Danske Handicaporganisationer
ser gerne, at Danske Handicaporganisationer tilføjes i
bemærkningerne som eksempel på patientorganisationer.
Det er hensigten, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed skal bistå Styrelsen for
Patientsikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter. Det er efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse vigtigt, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed i den forbindelse
Side 16
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
sammensættes af repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer efter
Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere bestemmelse. Den foreslåede sammensætning
giver efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse stor fleksibilitet og derved Styrelsen
for Patientsikkerhed mulighed for at inddrage enhver interessent kontinuerligt eller ad hoc.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at det er væsentligt, at sundhedspersoner er
repræsenteret i Fagligt Forum for Patientsikkerhed. Ministeriet kan i den forbindelse henvise
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.3, hvoraf det om sammensætningen blandt
andet fremgår, at det forudsættes, at: ”Fagligt Forum for Patientsikkerhed også fremover
vil have en bred sammensætning med fokus på at inddrage repræsentanter med klinisk
praksis samt indsigt i kommunens eller regionens arbejde med patientsikkerhed, projekter
og aktuelle problemstillinger. Den foreslåede bestemmelse giver styrelsen mulighed for
konkret at sammensætte Fagligt Forum for Patientsikkerhed på en måde, så der også
fremover sikres en relevant faglig sparring”.
Det følger således af de foreslåede bemærkninger, at der vil kunne inddrages klinisk
personale. De deltagende organisationer kan således indstille medlemmer med klinisk
erfaring til at sidde i udvalget, så udvalget bliver så repræsentativt som muligt.
Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af den tidligere høring præciseret i
lovforslagets bemærkninger, at Fagligt Forum også kan består af repræsentanter fra faglige
organisationer.
2.4.3 Formidling af læring
Danske Fysioterapeuter
foreslår, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed formidler deres
viden og læring i kanaler i et andet format end referater, som sundhedspersoner kan opsøge
og følge.
Styrelsen for Patientsikkerhed benytter en række kanaler til læringsprodukter. Der vil ligge
referater fra udvalgets møder, men det er forventningen, at konkrete læringsaktiviteter
udformes ud fra den mest hensigtsmæssige kanalstrategi for det enkelte tiltag.
2.4.4 Snitflader til andre udvalg
KL
bemærker, at der bør være opmærksomhed på, at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn og
Fagligt Forum ikke overlapper.
Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til lovforslagets bemærkninger om Det
Rådgivende Udvalg for Tilsyn, hvoraf det blandt andet fremgår, at Det Rådgivende Udvalg
for Tilsyn skal anvendes som et forum, hvor deltagerne rådgiver Styrelsen for
Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder, fremgangsmåder, herunder drøfter gode og
dårlige oplevelser og kommer med anbefalinger til styrelsens fremtidige tilsyn, således at
Styrelsen for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg.
Ministeriet kan yderligere oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyns- og
læringsaktiviteter supplerer hinanden idet, der er tale om to forskellige metoder til at
fremme patientsikkerheden. Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn vil have primært fokus på at
følge styrelsens tilsynspraksis, mens Fagligt Forum for Patientsikkerhed vil have særligt
fokus på at drøfte, hvilke indsatser og initiativer, der mest hensigtsmæssigt igangsættes for
at sikre patientsikkerheden.
Ved udformningen af kommissorier for de to udvalg vil det blive sikret, at de to udvalg ikke
overlapper med supplerer hinanden.
Side 17
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2.5 Øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser
2.5.1 Generelt om forslaget
Region Midtjylland
og
Region Nordjylland
finder, at det er positivt, at sanktionsfriheden nu
udtrykkeligt kommer til at gælde for involverede sundhedspersoner.
KL
støtter ligeledes
den foreslåede udvidelse af beskyttelsen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
støtter
tilsvarende forslaget.
DSR
oplyser, at foreningen anser forslaget om at udvide den beskyttede personkreds ved
rapportering af utilsigtede hændelser som en præcisering af gældende ret, der må forventes
at blive modtaget positivt af de sundhedsprofessionelle i praksis.
Dansk Selskab for Almen Medicin
bifalder, at der fastsættes klare retlige rammer for
begrænsning i anvendelsen af rapporterede utilsigtede hændelser.
Danske Fysioterapeuter
oplyser, at det er meget positivt, at personkredsen og beskyttelsen
foreslås udvidet.
Lægeforeningen
oplyser, at foreningen er meget tilfreds med, at der fastsættes entydige og
klare retlige rammer for begrænsningen af anvendelsen af rapporterede utilsigtede
hændelser ved at udvide den gældende beskyttelse til også at omfatte personer, der
fremgår af rapporteringen.
Tandlægeforeningen
bifalder, at der lægges op til større fortrolighed både i forhold til de
sundhedspersoner, som indrapporterer utilsigtede hændelser og i relation til de
sundhedspersoner, som indgår i indrapporteringen.
Region Sjælland
støtter op om de forslåede lovændringer, som skal tilsikre øget beskyttelse
af involveredes identitet – ikke kun af rapportør – men også sundhedspersoner involveret i
en utilsigtet hændelse.
Region Nordjylland
mener, at det er vigtigt at beskytte personalet i forbindelse med
rapportering af utilsigtede hændelser og hilser derfor forslaget velkomment. Regionen
anfører, at det også er sådan, regionen hidtil har opfattet lovgivningen.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar om den
foreslåede udvidelse af beskyttelsen ved rapportering af utilsigtede hændelser. Sundheds-
og Ældreministeriet ønsker at styrke læring i sundhedsvæsenet, og det er Sundheds- og
Ældreministeriet forventning, at en øget beskyttelse af både de personer, der rapporterer
og som indgår i en rapportering, kan bidrage dertil.
2.5.2 Barrierer for læring af utilsigtede hændelser
Region Syddanmark
bemærker, at ændringen kan få konsekvenser for analysemøder og
ledelsesinformation, da det kun vil være muligt at dele oplysninger om de involverede i
samme omfang som oplysninger om rapportøren. Region Syddanmark bemærker, at man
ikke vil kunne samles om en tværsektoriel analyse, hvor de involverede i kommune og
region gennemfører en analyse sammen. Region Syddanmark bemærker endvidere, at
ledelsesinformation via udtræk fra DPSD bliver et problem inkl. deltagelse fra ledelsen i
analyser, hvis det ikke er muligt at dele oplysninger, der kan identificere personale.
Rapporter fra DPSD med fritekstfelter vil således skulle gennemgås og anonymiseres, førend
de sendes til f.eks. ledelser.
Side 18
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Region Midtjylland
finder det vigtigt, at den særlige tavshedspligt ikke udvides i en sådan
grad, at det bliver umuligt at gennemføre dyberegående analyser. Det gælder både internt
i regionerne og i forbindelse med hændelser, der er sket i overgangen mellem kommune og
region, hvor begge parter involveres i analysen.
Region Midtjylland
og
Region Nordjylland
hilser det velkomment, at Danske Regioners
bemærkning fra første høringsrunde er søgt imødekommet. Regionerne bemærker
imidlertid, at det fortsat er et problem, at bestemmelsen i § 200, stk. 2, alene tillader
videregivelse til personer i samme region eller kommune. KL bemærker tilsvarende, at
forslaget kan være en barriere i tilfælde, hvor der er behov for at samles om en
tværsektoriel analyse med repræsentanter fra både kommune og region.
Region Sjælland
og
KL
foreslår, at bestemmelsen i § 200, stk. 2, blødes op, så den også rummer analyser på
tværs af sektorer.
Et grundlæggende princip og en væsentligt forudsætning for et velfungerende system med
utilsigtede hændelser er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse fortrolighed og
sanktionsfrihed. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse helt
afgørende at sikre, at hverken den, der rapporterer eller rapporteres om, på baggrund af
selve rapporteringen kan udsættes for eksempelvis tjenstlige sanktioner. Af samme grund
finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at oplysningerne kun i yderst sjældne tilfælde kan
tilgå den administrative ledelse.
Ministeriet skal henvise til, at ministeriet på baggrund af de indkomne høringssvar i
forbindelse med den tidligere høring over denne del af forslaget ændrede lovforslaget
bemærkninger
og deri præciserede den
nærmere adgang og personkreds. Følgende fremgår
således af lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Forslaget vil medføre en begrænsning i adgangen til at videregive og anvende oplysnin-
gerne internt i organisationen.
Forslaget vil indebære, at oplysninger om identiteten af sundhedspersoner, der indgår i en
rapporteret utilsigtede hændelser alene må videregives til den kreds af personer, der i
samme kommune og region er ansat til at varetage opgaver med utilsigtede hændelser,
f.eks. kvalitetsmedarbejdere og såkaldte risk managere. Det vil således alene være personer,
der har den praktiske opgave med at modtage, gennemse og iværksætte analyser af
rapporteringerne, og ansatte, der inddrages som kompetencepersoner i forbindelse med
konkrete analyser af visse rapporteringer, der kan modtage oplysningerne. Videregivelsen
af oplysninger om identiteten af sundhedspersonerne vil kun være berettiget, hvis
videregivelsen konkret er nødvendig for, at den person, der skal modtage oplysningerne, kan
varetage arbejdet med at modtage, registrere eller analysere en hændelse. Det vil være i
strid med den særlige tavshedspligt, hvis oplysninger om identiteten af sundhedspersoner
videregives i videre omfang end det er nødvendigt for varetagelsen af den pågældende
opgave, uanset om anvendes sker af personer inden for samme myndighed. Der skal således
altid ved hver enkelt tilfælde ske en vurdering af, om videregivelsen af oplysninger om
identiteten af sundhedspersoner er nødvendig for den person, der skal modtage
oplysningerne. I praksis vil bestemmelsen betyde, at videregivelsen af oplysninger om
identiteten af sundhedspersoner til f.eks. den politiske eller administrative ledelse i en region
eller kommune derfor yderst sjældent vil være berettiget, da denne videregivelse af
oplysninger om identiteten af sundhedspersoner sjældent vil være nødvendig for dette
ledelsesniveaus overordnede arbejde med patientsikkerhed.
Det bemærkes, at begrænsningen i videregivelsen til eksterne, eksempelvis patienter m.v.
efter den gældende bestemmelse i § 201, stk. 1, fortsat vil finde anvendelse. Det betyder
Side 19
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
blandt andet, at oplysninger om identiteten af en person, der indgår i en rapporteret
utilsigtet hændelse ikke må videregives til uvedkommende. Oplysningerne vil som følge af,
at de er fortrolige, ikke være omfattet af adgangen til at få aktindsigt i disse efter
offentlighedsloven, hvorefter pligten til at give aktindsigt er begrænset af særlige
bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov, jf. § 35. Den registrerede har som følge af
bestemmelsen heller ikke indsigtsret i rapporteringssystemet efter databeskyttelsesloven, jf.
databeskyttelseslovens § 22, stk. 3. Hverken sundhedspersoner, patienter eller andre, der
ved en rapportering efter § 198 måtte være registreret oplysninger om, har således
indsigtsret i oplysningerne.
Bestemmelsen hindrer også f.eks. en patient i via indsigtsretten i en sundhedspersons
rapportering at få oplysninger, som af patienten vil kunne anvendes i forbindelse med en
eventuel klage- og erstatningssag. En patient har derimod samme muligheder som hidtil for
at klage eller søge erstatning for en skade påført i forbindelse med behandling.
Bestemmelsen ændrer således ikke ved den nuværende klage- og erstatningsadgang.
Hertil kommer, at en sundhedsperson m.v. ikke via indsigtsretten kan få kendskab til, om en
patient eller pårørende har rapporteret en utilsigtet hændelse, som sundhedspersonen har
været involveret i. Bestemmelsen udelukker ikke en berettiget videregivelse af oplysninger
om enkeltpersoner. Der vil således kunne videregives oplysninger om enkeltpersoner, når
det sker som et nødvendigt led i regionens og kommunens varetagelse.”
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne fra regionerne og KL.
Formålet med den foreslåede ændring er at øge retssikkerheden for de involverede
sundhedspersoner ved at øge den allerede gældende beskyttelse til at også at gælde de
personer, der indgår i en rapportering. Det vil således falde uden for formålet med dette
lovforslag at lempe på videregivelses- og anvendelsesmulighederne for oplysningerne.
2.5.3 Databeskyttelsesretlige bemærkninger
Datatilsynet
gør opmærksomt på, at personoplysninger, der udveksles på tværs af enheder
eller afdelinger inden for samme myndighed, forvaltning eller virksomhed, ikke efter de
databeskyttelsesretlige regler udgør en videregivelse i lovens forstand. På den baggrund
henstiller Datatilsynet, at Sundheds- og Ældreministeriet overvejer, hvorvidt der faktisk er
tale om en videregivelse i databeskyttelsesretlig forstand.
Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med, at den interne anvendelse og udveksling ikke
i databeskyttelsesretlig henseende udgør en videregivelse. Ministeriet er dog af den
opfattelse, at almindelig sprogbrug og sproglig forståelse tilsiger, at der med videregivelse
også forstås, at oplysninger udveksles mellem forskellige personer og enheder internt i en
organisation. Ministeriet har på baggrund af den tidligere høring, hvorfra Datatilsynets
bemærkning stammer, præciseret forskellen med den interne videregivelse/anvendelse og
videregivelse til eksterne i lovforslagets bemærkninger.
2.6 Krav om instrukser
2.6.1 Generelt om forslaget
Danske Fysioterapeuter
finder det meget positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet har
tilsluttet sig anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser og ansvarsforhold i
patientbehandlingen, og at der nu ved lov foreslås fastsat udtrykkeligt krav om driftsherrers
pligt til at udfærdige instrukser, hvor det er relevant og nødvendigt.
Lægeforeningen,
som har deltaget i arbejdsgruppen om instrukser i sundhedsvæsenet,
støtter det foreslåede krav om relevante og nødvendige instrukser.
Side 20
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Dansk Erhverv
oplyser, at organisationen anerkender behovet for instrukser, som også gør
sig gældende i instruksbegrebet, som er beskrevet i vejledning om udfærdigelse af
instrukser.
Region Nordjylland
anser anbefalingerne fra arbejdsgruppen som en række fine
betragtninger, som giver et godt afsæt til revision af den nuværende vejledning og en ny
bekendtgørelse. Det vil efter regionens opfattelse være oplagt, at hospitalerne inddrages,
når bekendtgørelsen skal udarbejdes.
Region Nordjylland
påpeger, at betegnelsen sundhedsfaglige instrukser er anvendt i
lovforslaget, mens der i selve lovbestemmelsen er anvendt betegnelsen instrukser.
Regionen finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at betegnelsen også anvendes i loven og
ikke kun i bemærkningerne, hvis det er hensigten, at der alene skal være lovkrav om
sundhedsfaglige instrukser.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at instrukser er et væsentligt element i at
sikre patientsikkerheden på behandlingssteder, blandt andet ved at fastsætte retningslinjer
for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner, kliniske retningslinjer og
vejledninger, arbejdsgange m.v. Sundheds- og Ældreministeriets er enigt i anbefalingerne
fra den arbejdsgruppe om instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen, som
Styrelsen for Patientsikkerhed i februar 2018 på foranledning af den tidligere
sundhedsminister nedsatte. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det
foreslåede krav om instrukser i høj grad afspejler arbejdsgruppens anbefalinger.
Sundheds- og Ældreministeriets kan oplyse, at der efter lovforslaget med begrebet instrukser
forstås ledelsesmæssige forskrifter for, hvordan ansatte autoriserede sundhedspersoner og
andet sundhedsfagligt personale skal forholde sig under givne omstændigheder, og at
instrukser kan være af enten organisatorisk eller faglig karakter, det vil sige omhandle
ansvars- og kompetencefordeling mellem sundhedspersoner eller beskrive kliniske
procedurer for korrekt faglig behandling, det vil sige arbejdsgange og -processer ved
undersøgelse, behandling og pleje.
Sundheds- og Ældreministeriet kan ikke genkende, at der er i det udkast til lovforslag, der er
sendt i høring skulle være anvendt betegnelsen ”sundhedsfaglige instrukser”. Ministeriet
kan dog oplyse, at ministeriet på baggrund af de indkomne høringssvar i forbindelse med
den tidligere høring over denne del af forslaget ændrede lovforslagets bemærkninger
således, at det ene sted i bemærkningerne, hvor betegnelsen var anvendt, udgik.
2.6.2 Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
Region Syddanmark
bemærker, at det er uacceptabelt at give Styrelsen for
Patientsikkerhed frie rammer til at afgøre indhold og omfang af instrukser og dermed
arbejdsbyrde og grundlag for at ifalde ansvar. Region Syddanmark bemærker, at der bør
indføres en evaluering af værdien af instrukser for patientsikkerheden.
DSR, KL
og
Lægeforeningen
opfordrer til, at bemyndigelsen – i overensstemmelse med
arbejdsgruppen anbefalinger – udstedes til sundheds- og ældreministeren.
Region Nordjylland
finder det tilfredsstillende, at der kommer fokus på nødvendigheden af
at udarbejde tilstrækkelige og korrekte instrukser.
Side 21
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Region Hovedstaden
bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke efter gældende
ret er fastsat regler om instrukser. Regionen gør opmærksom på vejledning nr. 9001 af 20.
november 2000 om udfærdigelse af instrukser. Regionen oplyser, at vejledningen indgår
som grundlag for påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed og spørger til, om styrelsens
påbud ikke har hjemmel i regler.
Region Hovedstaden
understreger, at regionerne og hospitalerne allerede i dag har fokus
på at udfærdige og opretholde relevante og dækkende instrukser.
Ansatte Tandlægers Organisation
finder, at bemyndigelsen til Styrelsen for
Patientsikkerhed til at fastsætte de specifikke regler er meget bred, men at
bemærkningerne i en vis udstrækning kompenserer for dette. Reglerne og kravet om
udarbejdelse af instrukser skal efter organisationens opfattelse flugte med den reelle risiko
for patienten således, at lavrisikoområder ikke som følge af generelle regler skal afsætte
ressourcer til udformning og vedligeholdelse af instrukser, der ikke har reel betydning i
forhold til patientsikkerheden og dermed er unødvendige.
Sundheds- og Ældreministeriets er opmærksomt på, at arbejdsgruppen om instrukser og
ansvarsforhold i patientbehandlingen anbefalede, at bemyndigelsen til at fastsætte nær-
mere regler om instrukskravet gives til sundhedsministeren og ikke – som foreslået – til
Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet har ligeledes noteret sig, at flere høringsparter
har påpeget dette. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at bemyndigelsen bør gives til
Styrelsen for Patientsikkerhed, da styrelsen besidder de rette og nødvendige
sundhedsfaglige kompetencer og nærmere indsigt i den kliniske hverdag. Sundheds- og
Ældreministeriet har fuld tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerhed formår at sikre
sammenhæng og at inddrage relevante interessenter i forbindelse med udstedelse af
forskriften.
Sundheds- og Ældreministeriets skal desuden bemærke, at ministeret selvsagt forventer, at
Styrelsen
for
Patientsikkerhed
i
forbindelse
med
udmøntningen
af
bemyndigelsesbestemmelsen holder sig inden for rammerne af bemyndigelsen, herunder
også de dertil knyttede bemærkninger.
2.6.3 Risiko for øget bureaukrati
Tandlægeforeningen
mener, at instrukser er endnu en administrativ byrde, idet der ikke
findes belæg eller saglig dokumentation for, at der i tandlægepraksis er noget vundet ved
at beskrive flere procedurer. Foreningen mener, at det – såfremt forslaget fastholdes –
kraftigt bør overvejes at niveauopdele denne yderligere administrative byrde, så den
målrettes, hvor dette specifikt beskrevet forventes at gøre gavn.
DSAM
anerkender, at man i almen praksis er ansvarlig for i et vist relevant omfang at
forholde sig til ansvarsfordelingen i klinikkerne via opretholdelse af instrukser. Selskabet
påpeger dog, at det er et problem, som klinikkerne allerede i dag bruger uforholdsmæssig
meget tid på at indrette sig og sikre sig mod tilsynssager. Selskabet mener, at der allerede
i dag er alt for meget bureaukrati, som ikke bare er dyrt men også går ud over servicen og
kvaliteten i det borgernære sundhedsvæsen og fører til defensiv medicin. Selskabet
anbefaler, at dette nøje bør tages med i overvejelserne, når Styrelsen for Patientsikkerhed
i bekendtgørelse skal fastsætte de nærmere krav til hvilke områder og forhold, som
instrukserne skal forholde sig til.
Dansk Erhverv
oplyser, at organisationen er bekymret for, at kravet om de foreslåede
obligatoriske instrukser vil betyde en væsentlig bureaukratisk byrde for det enkelte
Side 22
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
behandlingssted, såfremt dette indføres på samtlige behandlingssteder. Dansk Erhverv
oplyser samtidigt, at der allerede efter autorisationsloven er krav om en
virksomhedsansvarlig læge/tandlæge på det enkelte behandlingssted, så forslaget om at
indføre lovpligtige instrukser på samtlige behandlingssteder uden at skele til graden af
sundhedsfaglige opgaver, der udføres på det enkelte sted, vil organisationen opfattelse
være en bekymrende administrativ byrde.
Dansk Erhverv
finder det afgørende at følge arbejdsgruppens anbefalinger om, at det er
vigtigt, at der ikke skal være krav om detaljerede organisatoriske instrukser samt at kravet
vedrørende instrukser af patientmæssig betydning bliver for overordnede forhold, således
at der også sikres et ledelsesrum på det enkelte behandlingssted.
Region Nordjylland
bemærker, at det bør sikres, at den nærmere udmøntning af reglerne
sker på en måde, så det fungerer i den praktiske hverdag. Der bør således fastlægges klare
og tydelige rammer med mulighed for et vist lokalt råderum.
Region Hovedstaden
bemærker, at lovpligtige instrukser vil være med til at øge den
administrative arbejdsbyrde, og at det efter regionens opfattelse derfor vil være nødvendigt
at tage højde for det øgede ressourceforbrug, da det vil tage ressourcer fra den konkrete
patientbehandling.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at instrukser er et væsentligt element i at
sikre patientsikkerheden på behandlingssteder, men ministeriet er samtidigt enigt i, at der
ikke i unødigt omfang bør være krav om obligatoriske instrukser. Sundheds- og
Ældreministeriet har en forventning om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med
udstedelse af de nærmere regler om kravet lader disse betragtninger indgå i arbejdet.
2.6.4 Retsvirkning af manglende instrukser
Danske Fysioterapeuter
finder det positivt, at der fastsættes bestemmelse om
retsvirkningen af manglende efterlevelse af instrukskravet skal have for driftsherren.
Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse om instrukskravet, hvoraf følgende blandt andet fremgår:
”Hvis tilrettelæggelsen eller andre organisatoriske forhold, herunder eksempelvis mangel på
nødvendige instrukser på et behandlingssted, kan bringe patientsikkerheden i fare, kan
Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles krav til den pågældende
virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis, jf.
sundhedslovens § 215 b.
Der kan gives påbud både, når de organisatoriske forhold på et behandlingssted konkret
bringer patientsikkerheden i fare, men også når det potentielt kan bringe
patientsikkerheden i fare”.
2.7 Sprogkrav til sundhedspersoner
2.7.1 Generelt om forslaget
KL
er enig i, at det er et arbejdsgiveransvar at vurdere sprogkundskaber, da dette bl.a. vil
afhænge af de konkrete opgaver, den pågældende medarbejder skal udføre, det øvrige
personale m.v.
Region Syddanmark
finder det fornuftigt at tydeliggøre, præcisere og konkretisere ansvaret
for de kommunikative kompetencer for sundhedspersoner.
Side 23
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Region Midtjylland
og
Region Hovedstaden
bemærker, at det er uklart, hvilke krav til
dokumentation af sprogkundskaber, forslaget vil medføre. Høringsparterne mener
desuden, at det samtidig bør præciseres, hvorvidt forpligtelsen gælder for allerede ansatte
sundhedspersoner.
Danske Seniorer
bemærker, at foreningen er glad for den understregning og skærpelse af
sprogkravet, der ligger i forslaget, idet ældre mennesker ofte har meget begrænsede
sprogkundskaber ud over dansk.
Dansk Selskab for Almen Medicin
finder det rimeligt at fastsætte, at regionsråd,
kommunalbestyrelser og private virksomheder, herunder almen praksis, skal sikre, at
sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at
kunne udøve den stilling, som de ansættes i.
Lægeforeningen
anser den foreslåede bestemmelse for helt utilstrækkelig og mener ikke,
at der noget nyt i, at det er en driftsherrers og i praksis en ledelsesopgave ved ansættelsen
at sikre, at medarbejdere har de nødvendige sproglige kompetencer.
Danske Handicaporganisationer
bakker op om forslaget.
Region Nordjylland
finder det tilfredsstillende, at der kommer fokus på sprogkravene til
sundhedspersoner.
Ansatte Tandlægers Organisation
finder ikke, at skærpede krav til de driftsansvarlige er
tilstrækkeligt til at give den fornødne sikkerhed for, at sundhedspersoner med udenlandsk
baggrund kan kommunikere med patienterne på en sikker og for patienten forståelig må-
de, herunder udfærdige en for andre sundhedspersoner forståelig journal
Region Hovedstaden
tilslutter sig sprogkravet, herunder at sprogkravet skal afhænge af
hvilken stilling, der skal varetages.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret den delvise opbakning til den foreslåede
præcisering af driftsherrens og arbejdsgiverens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige
kompetencer hos sundhedspersonalet. Ministeriet er enigt i, at der er tale om en lovfæstelse
af den gældende driftsherreforpligtelse. Det vil således ligeledes efter ministeriets opfattelse
være en driftsherreforpligtelse at sikre den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation for
de sproglige kompetencer. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at forpligtelsen
gælder alle ansatte sundhedspersoner, herunder også sundhedspersoner, der er ansat før
lovens ikrafttræden. Ministeriet bemærker yderligere, at det ikke er hensigten med
lovforslaget at fastsætte regler om, hvordan arbejdsgiveren og driftsherren skal sikre de
nødvendige sproglige kompetencer og om hvilken dokumentation, der må anses for
tilstrækkelig.
Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at flere høringsparter ikke mener,
at forslaget er tilstrækkeligt til at sikre en patientsikker forsvarlig kommunikation.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker hertil, at lovfæstelsen af driftsherreansvaret ikke
er til hinder for, at der kan indføres en skærpet sprogkontrol fra centralt hold.
2.7.2 Forholdet til patientsikkerheden
DSR, Lægeforeningen
og
Danske Fysioterapeuter
oplyser, at foreningerne er enige i, at
sundhedspersonalets sprogkompetencer er et væsentligt kriterium i forhold til
Side 24
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
patientsikkerheden. DSR bemærker, at sprogkompetencer bør sikres på linje med andre
kompetencer, når en driftsherre ansætter sundhedsfagligt personale.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
bemærker, at en sikker kommunikation, hvor patienter
og sundhedspersoner kan forstå og tale med hinanden, er forudsætningen for et
patientsikkert sundhedsvæsen.
Tandlægeforeningen
finder, at forslaget om sprogkrav er en længe ventet bekræftelse af
journalføringsreglernes bestemmelse om journalsproget.
Ældre Sagen
bemærker, at korrekt og forståelig kommunikation mellem læge og patient og
mellem læge og kollegaer er afgørende for en patientsikker behandling og et trygt
behandlingsforløb. Ældre Sagen bemærker videre, at ældre mennesker med svækket
helbred og/eller funktionsevne kan være sårbare i dialogen med sundhedsprofessionelle
grundet deres helbredstilstand, og at kommunikationen mellem patient og læge udfordres
yderligere i en situation, hvor der også måtte være sproglige barrierer mellem lægen og
patienten.
KL
anerkender, at det i mange situationer er vigtigt for patientsikkerheden, at sundheds-
personer kan kommunikere med borgere/patienter.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig den grundlæggende anerkendelse af, at
sprogkompetencer er væsentligt for at sikre et højt niveau af patientsikkerhed, og
ministeriet har en klar forventning om, at driftsherren ved ansættelse af sundhedsfagligt
personale sikrer, at personalet har de nødvendige sproglige færdigheder.
2.7.3 Mangel på arbejdskraft
DSR
påpeger, at den grundlæggende problemstilling efter foreningens opfattelse er mangel
på sundhedsfaglig arbejdskraft i dele af Danmark.
Ansatte Tandlægers Organisation
imødeser et stigende behov for at rekruttere
sundhedspersonale med en uddannelsesmæssig baggrund fra et andet land. Det er efter
organisationens opfattelse ikke lykkedes at uddanne et tilstrækkeligt antal danske læger og
tandlæger til at dække efterspørgslen, og det gør behovet for en central
godkendelsesordning af sproglige såvel som faglige kvalifikationer for udenlandske læger
og tandlæger endnu mere påkrævet.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne og er opmærksomt på den
øgede brug af international rekruttering.
2.7.4 Ansvar for sprogkundskaber, herunder ens nationale krav til alle udenlandske
medarbejdere
Region Syddanmark
foreslår, at der indføres en national dansktest, som alle udenlandske
medarbejdere med patientkontakt skal bestå. Region Syddanmark foreslår, at denne test
skræddersys, så den er målrettet sundhedspersonale. Region Syddanmark bemærker, at
den nuværende test – Prøve i Dansk 3 – ikke er egnet til formålet, da den bl.a. ikke tester
lytning. Region Syddanmark henviser til, at Sygehus Lillebælt har udviklet en sprogtest, som
er enkelt at gennemføre og nem at evaluere.
Aalborg Universitetshospital
finder det hensigtsmæssigt at stille ens sprogkrav til alle
udenlandske sundhedsprofessionelle, uanset hvor de har taget deres uddannelse.
Region
Hovedstaden
er af samme opfattelse.
Aalborg Universitetshospitalet
mener,
at
Side 25
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
der med fordel kan udarbejdes en ny test, der i højere grad fokuserer på lytteforståelse og
mundtlig kommunikativ kompetence. Det er hospitalets opfattelse, at et minimum af
dansksproglige kompetencer er nødvendige i alle funktioner uafhængig af
patientkontaktens form og hyppighed. Et ensrettet sprogkrav vil efter hospitalets opfattelse
virke understøttende for afdelingernes rekrutteringsproces.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
foreslår, at der indføres et minimumskrav til de
sproglige kompetencer for alle sundhedspersoner, uanset om de kommer fra et EU-land
eller et andet land – og uden hensyntagen til graden af patientkontakt.
Dansk Selskab for Almen Medicin, Ældre Sagen
og
Lægeforeningen
mener, at de centrale
myndigheder bør stille de samme krav til EU-læger, som der stilles til tredjelandslæger.
Danske Fysioterapeuter
mener, at patientsikkerhed er et nationalt anliggende, og at
ansvaret for at sikre tilstrækkelige sprogkompetencer først og fremmest bør ligge hos
Styrelsen for Patientsikkerhed i styrelsens vurdering af sundhedspersonens uddannelse og
kvalifikationer, som ligger til grund for meddelelse af dansk autorisation.
Ansatte Tandlægers Organisations
mener, at der bør ske en central godkendelse af, at
sundhedspersoner er i stand til at kommunikere på forståeligt dansk. Dette skal efter
organisationens opfattelse ske som en forudsætning for autorisation, uanset om ansøgeren
er fra et EU/EØS-land eller fra et tredjeland. Organisationen henviser i den forbindelse til de
svenske regler og til muligheden for fastsættelse af krav inden for rammerne af direktiv
2005/36/EF i 2013 (som ændret bl.a. ved direktiv 2013/55/EU.
KL
og
Region Hovedstaden
mener derimod, at sprogkravet skal afhænge af den konkrete
stilling, der skal varetages.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at udenlandske sundhedspersoner, der er
statsborgere og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS efter de gældende regler skal bestå
en prøve i Dansk 3 for at opnå dansk autorisation. Der stilles ikke et tilsvarende krav til
sundhedspersoner, der er statsborgere og uddannet i EU/EØS-lande.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig, at der fra flere høringsparter er et ønske om,
at der skal fastsættes et centralt sprogkrav til EU/EØS-læger som betingelse for autorisation.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at en lovfæstelse af arbejdsgiver- og
driftsherreansvaret ikke er til hinder for, at der kan indføres en proportional sprogkontrol
fra centralt hold.
2.7.5 Sundhedspersoners faglige kompetencer
Tandlægeforeningen
finder, at også faglige og kliniske kompetencer bør have fokus, hvorfor
Tandlægeforeningen beder om en dialog om indførelse af en formaliseret turnusmodel for
nyuddannede tandlæger.
Ansatte Tandlægers Organisationen
opfordrer ligeledes til at
undersøge, om en indførelse af en egentlig turnusordning for tandlæger kan medvirke til at
tydeliggøre forskelle i uddannelserne mellem EU landene og dermed fremme mulighederne
for faglig afprøvning af tandlæger med en uddannelse fra EU/EØS lande.
Ansatte Tandlægers Organisation
opfordrer til, at der opstilles et centralt og proaktivt
system til afprøvning af udenlandske sundhedspersoners faglige kompetencer, og det
foreslås, at sundhedspersoner med en uddannelse fra et EU land skal gennemføre den
samme faglige afprøvning som tandlæger fra tredjelande. Ansatte Tandlægers Organisation
Side 26
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
oplyser, at EU-reglerne efter organisationens opfattelse næppe på nuværende tidspunkt
åbner generelle muligheder herfor, hvorfor det bør sikres, at arbejdsgiverne kan få adgang
til at få ansatte fagligt afprøvet i det system, der gælder for tredjelands sundhedspersoner.
Endelig opfordrer Ansatte Tandlægers Organisation til, at der - så længe der ikke er central
afprøvning af faglige kompetencer og kommunikative færdigheder - opstilles specifikke krav
til, hvordan de driftsansvarlige skal afprøve såvel faglige som sproglige færdigheder,
herunder hvilke handlinger den driftsansvarlige skal iværksætte i tilfælde af, at faglige
kompetencer og eller kommunikative færdigheder er mangelfulde.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse vigtigt, at sundhedspersoner har de
nødvendige faglige kompetencer, og at dette sikres ved og under ansættelsen af driftsherren
og arbejdsgiveren. Krav om faglig afprøvning af udenlandske læger falder imidlertid efter
Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.
2.7.6 Databeskyttelsesretlige bemærkninger
Datatilsynet
oplyser, at det ikke står Datatilsynet klart, hvad der nærmere ligger i sikring af,
at ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af tilstrækkelige sproglige kompetencer.
Datatilsynet
forudsætter,
at
reglerne
i
databeskyttelsesforordningen
og
databeskyttelsesloven vil blive iagttaget, såfremt der i forbindelse med ovenstående
foretages behandling af personoplysninger.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at den foreslåede forpligtelse indebærer, at
regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at sundhedspersoner
er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den
stilling, som de ansættes i, og således at arbejdsgiveren inden ansættelsen skal sikre sig, at
sundhedspersonen har de danskkundskaber og kommunikative kompetencer, som stillingen
kræver. Forslaget rummer efter ministeriet opfattelse ikke persondataretlige
problemstillinger.
2.7.7. Yderligere bemærkninger
Danske Handicaporganisationer
mener, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at
reglerne også gælder private specialsygehuse.
Danske Handicaporganisationer
påpeger, at kommunikationsvanskeligheder også kan have
andre årsager end mangelfuld mestring af det danske sprog. Nogle patienter medhandicap
har behov for støtte til at kommunikere med sundhedspersoner, f.eks. via hjælpemidler
eller støttepersonale. Organisationen mener, at sundhedssektoren bør sikre, at det
nødvendige pædagogiske personale deltager, og at sektoren afholder udgifter hertil.
Desuden bør der efter organisationens opfattelse være sundhedspersonale, der har særlig
ekspertise i at kommunikere med patienter med f.eks. udviklingshæmning, psykisk sygdom,
demens o.l.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at private sygehuse er omfattet af den
nuværende ordlyd, henset til at bestemmelsen foreslås at gælde for private virksomheder.
Det er desuden Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det foreslåede om
hjælpemidler og støttepersonale falder uden for rammerne af dette lovforslag.
2.8 Forenkling af proceduren for anmeldelse af virksomhedsansvarlige læger og
tandlæger og indhentning af oplysninger til brug for opfyldelse af pligten som
virksomhedsansvarlig læge og tandlæge
Side 27
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2.8.1 Generelt om forslaget
Dansk Selskab for Almen Medicin
bifalder, at anmeldelsesordningen forenkles.
Dansk
Erhverv
oplyser, at organisationen derimod ikke er enig i, at lovforslaget nødvendigvis er en
forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger i sin fremsatte form.
Tandlægeforeningen
oplyser, at foreningen hilser enhver regelforenkling velkommen og
derfor bifalder forslaget. Tandlægeforeningen bemærker dog, at lovforslaget ikke forholder
sig til, hvordan ministeriet fremadrettet vil forholde sig til de situationer, hvor der er tale
om selvstændige tandlæger på samme adresse, som har en vis fælles organisering, hvor de
deler klinikpersonale eller journalsystem. I denne situation følger det af de eksisterende
regler, at i så fald skal flere selvstændige tandlæger på samme adresse i fællesskab udpege
en virksomhedsansvarlig tandlæge.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de foreslåede ændringer vil udgøre en
forenkling af de oplysninger, der skal indberettes.
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden præciseret lovforslagets bemærkninger på
baggrund af ønsket fra Tandlægeforeningen. Det fremgår herefter af lovforslagets almin-
delige bemærkninger afsnit 2.9.3:
”Hvis flere registrerede behandlingssteder med mere end en læge eller tandlæge har en
fælles organisering, hvor de deler klinikpersonale og journalsystem, skal de hver især udpege
og registrere en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Hvis eksempelvis registrerede
læge- eller tandlægevirksomheder er enkeltmandsvirksomheder, skal de ikke udpege eller
registrere en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge, selvom de har en fælles
organisering, hvor de deler klinikpersonale og journalsystem. Forslaget indebærer således,
at hver selvstændige læge- eller tandlægevirksomhed, hvor der er mere end én læge eller
tandlæge, skal udpege og registrere en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge uanset,
om virksomheden deler lokaler, klinikpersonale journalsystem etc. med en anden læge- eller
tandlægevirksomhed. Eksempelvis skal tandlæger, som i dag har udpeget og anmeldt en
virksomhedsansvarlig tandlæge pga. en sådan fællesorganisering med andre tandlæger,
ikke gøre det efter lovforslaget, hvis de kun har en enkeltmandsvirksomhed.”
2.8.2 Ansvaret for at udpege en virksomhedsansvarlig
Dansk Erhverv
mener, at det med lovforslaget bliver uklart, hvem der har ansvaret for, at
der udpeges en virksomhedsansvarlig. Ansvaret kan ikke entydigt placeres og mener, at det
bør fremgå, at det er den selskabsretlige direktion eller ejer, der udpeger den
virksomhedsansvarlige.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det efter de foreslåede regler påhviler
behandlingsstedet at udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.
2.8.3 Den virksomhedsansvarliges mulighed for indhentning af oplysninger
Tandlægeforeningen
påpeger, at det følger af de eksisterende regler, at hvis flere
selvstændige klinikejere enten deler journalsystem eller har ansat sundhedsfagligt
personale i fællesskab, betragtes sådanne klinikker som én samlet sundhedsfaglig
virksomhed i forhold til reglerne om udpegning af virksomhedsansvarlige tandlæger.
Foreningen ønsker bekræftelse på, at persondatareglen også gælder i disse tilfælde.
Dansk Erhverv
mener, at andre end den virksomhedsansvarlige bør have adgang til at
indhente oplysninger med henblik på kontrol.
Side 28
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Datatilsynet
henstiller til, at Sundheds- og Ældreministeriet tydeliggør i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse om den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges
mulighed for indhentning af oplysninger i patientjournalen, at der udelukkende må
foretages opslag i behandlingsstedets egne optegnelser.
I forhold til samme forslag til bemyndigelse oplyser Datatilsynet, at det ikke står tilsynet
klart, med hvilken hjemmel ovenstående behandling af personoplysninger vil finde sted.
Datatilsynet henstiller i den anledning til, at Sundheds- og Ældreministeriet uddyber
hjemmelsgrundlaget for denne behandling.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse naturligt, at den
virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge kan indhente de oplysninger i virksomhedens
patientjournaler, som er nødvendige for, at den pågældende kan overholde sine forpligtelser
som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.
Det står ikke Sundheds- og Ældreministeriet klar, om Tandlægeforeningen stiller spørgsmål
ved de generelle regler om videregivelse og indhentning af oplysninger til behandlingsfor-
mål eller alene om muligheden for at indhente med henblik på som virksomhedsansvarlig at
indhente med henblik på kontrol. Ministeriet kan oplyse, at reglerne om indhentning og
videregivelse af oplysninger følger af sundhedslovens kapitel 9. Ministeriet kan derudover
oplyse, at virksomhedsansvarlige læger eller tandlæger efter den foreslåede bestemmelse
vil kunne indhente oplysninger fra begge/alle de klinikker, som vedkommende er
virksomhedsansvarlig for.
Sundheds- og Ældreministeriets kan oplyse, at ministeriet på baggrund af Datatilsynets
høringssvar i forbindelse med den tidligere høring over denne del af forslaget ændrede
lovforslagets bemærkninger således, at der alene kan indhentes oplysninger i
behandlingsstedets egne patientjournaler.
2.9 Vurdering af lægeerklæringer
2.9.1. Generelt om forslaget
Dansk Selskab for Almen Medicin
bemærker, at den foreslåede ordning bringer det
lægefaglige skøn under pres, og at ordningen vil medføre, at langt færre læger vil turde
afgive erklæring. Selskabet mener, at der er tale om en uhensigtsmæssig og bureaukratisk
ordning, som vil bidrage til yderligere mistillid mellem sundhedspersoner og tilsynsførende
myndigheder.
Lægeforeningen
finder det ikke hensigtsmæssigt at oprette en enhed i Styrelsen for
Patientklager, som særskilt skal foretage en
second opinion
af lægeerklæringer på
indfødsretsområdet. Ordningen er efter foreningens opfattelse ikke egnet til formålet, fordi
den efter foreningens opfattelse er reaktiv og ikke vil løse en eventuel udfordring omkring
kvaliteten i lægeerklæringerne.
Lægeforeningen
finder det i øvrigt kritisabelt, at det i bemærkningerne italesættes, at læger
afgiver urigtige erklæringer, og at dette er baggrunden for, at Styrelsen for Patientklager
skal kunne videregive oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens
tilsyn med sundhedspersoner. Foreningen mener, at der er tale om en vanskelig erklæring,
som kan være svær at udfærdige, da lægen bl.a. skal udtale sig om ansøgerens mulighed for
at bestå danskprøve på forskellige niveauer herunder ved brug af diverse hjælpemidler.
Lægeforeningen påpeger, at foreningen tidligere har påpeget dette over for Udlændinge-
og Integrationsministeriet, og at foreningen derfor ikke finder det rimeligt, at det af
bemærkninger til lovforslaget fremgår, at læger afgiver urigtige erklæringer.
Side 29
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Region Sjælland
bemærker, at der med forslaget sås tvivl om lægernes faglighed, og at der
udvises mistillid til lægernes vurderinger. Regionen finder ikke, at der er behov for en
særskilt organisering til at varetage denne opgave.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne om den foreslåede ordning.
Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at aftaleparterne bag indfødsretsaftalen
ønsker at skærpe kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog,
og at det med aftalen blev besluttet, at der ikke skal være mulighed for at få dispensation
fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015 under
henvisning til et handicap, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig og reel dokumentation for
ansøgerens handicap.
Det er aftaleparternes opfattelse, at de lægefaglige diagnoser i forbindelse med
behandlingen af ansøgninger om naturalisation skal styrkes. Det er ligeledes aftaleparternes
opfattelse, at dette bør ske ved at oprette en enhed i Styrelsen for Patientklager, som af
Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
anmodes om en ”second opinion”, hvis der i forbindelse med behandlingen af en
indfødsretssag måtte blive behov herfor.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at denne del af lovforslaget efter den offentlige
høring er udskilt af det samlede lovforslag, således at denne del lovforslaget fremsættes som
et selvstændigt lovforslag.
2.9.2 Alternativ ordning med lægekonsulenter
DSR
og
Lægeforeningen
mener, at der bør overvejes en alternativt ordning, hvor der
tilknyttes en lægelig konsulent til Indfødsretskontoret.
En lægekonsulent vil efter Lægeforeningens opfattelse kunne sikre, at erklæringerne er
korrekt udfyldt og om nødvendigt gå i dialog med pågældende læge herom.
Lægekonsulenten kan endvidere bistå Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål
til erklæringerne af lægefaglig karakter. Foreningen mener desuden, at der via den tidstro
dialog mellem en lægekonsulent og attestudstedende læge sker en læring, som kan øge
kvaliteten i fremtidige erklæringer fra samme læge. En lægekonsulentordning vil desuden
reducere antallet af sagsskridt og dermed ressource- og tidsforbruget.
Lægeforeningen mener derudover, at erfaringen fra både klage- og tilsynsområdet er, at
der generelt er en meget lang sagsbehandlingstid. Den tidsmæssige afstand mellem
attestafgivelse og afgørelse er ikke kun til gene for de involverede parter, men mindsker
endvidere elementet af læring betydeligt.
En lægekonsulent kan endvidere efter Lægeforeningens opfattelse bistå Folketingets
Indfødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål til erklæringerne af lægefaglig karakter og medføre
et bedre overblik over området. Lægekonsulenten kan dermed fungere som en
sundhedsfaglig nøgleperson i Indfødsretskontoret, som samler viden om udviklingen på
området. Dette vil efter Lægeforeningens opfattelse gøre det lettere at identificere og
handle på evt. generelle problemer omkring attestens udformning eller kvalitet.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de forslåede alternative ordninger. Sundheds-
og Ældreministeriet skal bemærke, at det er opfattelsen blandt parterne bag
indfødsretsaftalen, at de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af
Side 30
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
ansøgninger om naturalisation skal styrkes, og at dette bør ske ved at oprette en enhed i
Styrelsen for Patientklager, som af Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og
Integrationsministeriet kan anmodes om en ”second opinion”, hvis der i forbindelse med
behandlingen af en indfødsretssag måtte blive behov herfor.
2.9.3 Tavshedspligt
DSR udtrykker bekymring over forslaget, fordi sundhedspersonen kan blive pålagt at
udlevere oplysninger fra journalen, som ansøgeren om indfødsret har givet i tillid til, at
sundhedspersonen har tavshedspligt.
DSR opfordrer til, at der indføres en ordning med samtykke fra ansøgeren, hvorefter
Folketingets Indfødsretsudvalg må træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, såfremt
ansøgeren ikke giver samtykke til udlevering af de konkrete beskrevne nødvendige
oplysninger.
Lægeforeningen
mener, at forslaget om, at Styrelsen for Patientklager kan indhente de
oplysninger til brug for behandlingen af sagen, som styrelsen vurderer nødvendige uden
samtykke, er alt for vidtgående og langt ud over det nødvendige, da helbredsoplysninger
efter foreningens opfattelse alene bør kunne indhentes med patientens samtykke, da
oplysningerne er givet til den behandlende læge i tiltro til dennes tavshedspligt.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at Styrelsen for Patientklager med henblik
på at kunne afgive en korrekt udtalelse til brug for Udlændinge- og Integrationsministeriet
og Folketingets Indfødsretsudvalg bør kunne afkræve de oplysninger af sundhedspersoner,
af private og af myndigheder, som er nødvendige for styrelsens vurdering.
2.10. Fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker
2.10.1. Generelt om forslaget
Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Dansk Optikerforeningen og Dansk Erhverv
støtter forslaget om, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning kan meddele
dispensation til de optikere, der opfyldte betingelserne for autorisation som
kontaktlinseoptiker inden fristen for ansøgning den 1. januar 2016 udløb.
Dansk
Optikerforening
bemærker, at forslaget vil tilgodese en gruppe optikere, der er kommet i
klemme, fordi de ikke har søgt rettidigt om kontaktlinseautorisation.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret de positive høringssvar og anerkendelsen af, at
den foreslåede bestemmelse vil tilgodese en gruppe af optikere, der er kommet i klemme,
fordi de ikke har søgt rettidigt om autorisation som kontaktlinseoptiker.
2.10.2. Opretholdelse af tilknytning til branchen
Optikerforeningen
og
Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne
tilslutter sig forslaget
om, at ansøgeren skal have opretholdt en tilknytning til branchen.
Optikerforeningen
foreslår, at det præciseres, at der ingen tidsbegrænsninger er for
muligheden for at ansøge om kontaktlinseautorisation, såfremt de uddannelsesmæssige
krav og tilknytningskravet er opfyldt.
Sundheds- og Ældreministeriet har noteret tilslutningen til det foreslåede krav. Sundheds-
og Ældreministeriet er enigt med Optikerforeningen i, at der ikke med lovforslaget er indført
en tidsbegrænsning for muligheden for at ansøge om kontaktlinseautorisation.
Side 31
 L 129 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2.10.3 Problemstilling på tandlægeområdet
Tandlægeforeningen
påpeger, at ændringen i § 68 kan sidestilles med en tilsvarende
problemstilling på tandlægeområdet. Tandlægeforeningen anbefaler derfor, at det tilføjes
til lovforslaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning kan meddele dispensation
til tandlæger, der har en dansk tandlægeeksamen fra før 1. januar 2007 og som har virket
som klinisk assistent hos en autoriseret tandlæge i 1 år inden 1. september 2007, til at få
autorisation og tilladelse til selvstændigt virke med virkning fra 1. september 2007.
Forslaget falder efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse uden for rammerne af
nærværende lovforslag. Ministeriet skal samtidig bemærke, at de to situationer ikke efter
ministeriets opfattelse er sammenlignelige. Det skyldes, at det fortsat er muligt at opnå
autorisation/selvstændigt virke som tandlæge, mens det efter overgangsperiodens udløb
ikke længere har været muligt at udstede autorisation som kontaktlinseoptiker.
2.10.4 Lovens ikrafttræden
Tandlægeforeningen
stiller sig uforstående over, at de nye regler først forventes at kunne
træde i kraft den 1. januar 2020, hvilket Tandlægeforeningen derfor vil opfordre ministeriet
til at genoverveje.
Det er, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse nødvendigt med en ikrafttrædelsesdato 1. januar 2020 med
henblik på at sikre det nødvendige tidsrum for etablering af det foreslåede ankenævn,
herunder blandt andet Styrelsens for Patientklagers organisering og forberedelse til
sekretariatsbetjeningen, samt udpegningen og beskikkelse af henholdsvis formand,
næstformand og nævnsmedlemmer m.v.
3. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget
Som det fremgår ovenfor, har Sundheds- og Ældreministeriet foretaget visse rettelser i
udkastet til lovforslaget og bemærkninger på baggrund af den offentlige høring.
Lovforslagets del om vurdering af lægeerklæringer – afsnit 2.9 i dette notat – er udskilt
til et selvstændigt lovforslag.
Følgende er desuden præciseret i det oprindelige lovforslag:
De foreslåede gebyrer for finansiering af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser udgår.
At de faglige organisationer indstiller medlemmer af det foreslåede ankenævn.
At Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn kan drøfte alle faser af en tilsynssag.
Betydningen for den gældende såkaldte 2-årsfrist for ophør af midlertidige
tilsynssanktioner ved anke af afgørelser til det foreslåede ankenævn.
Anmeldelsen af virksomhedsansvarlige læger og tandlæger i situationer, hvor flere
registrerede behandlingssteder med mere end en læge eller tandlæge har en fælles
organisering.
Side 32