Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 126
Offentligt
2165341_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 126) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (Gennemførelse af nationale test i skoleåret
2019/2020) har udvalget i brev af 16. marts 2020 efter ønske fra Jakob
Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Kan ministeren bekræfte, at det vil tage 3-5
år at bygge et nyt testsy-
stem, sådan som det vurderes af viceinstitutleder Christian Kjeldsen, jf.
artiklen ”Ekspert: Nu skal 10 års testresultater genberegnes”, bragt på
netmediet folkeskolen.dk den 21. februar 2020, og kan ministeren be-
kræfte, at det er planen, at de justerede nationale test skal køre 3-5 år,
indtil der er udviklet et nyt system, sådan som det udtrykkes af DF’s re-
præsentant i folkeskoleforligskredsen i artiklen ”Det blev ikke dødsstødet
til nationale test i folkeskolen”, bragt på netmediet folkeskolen.dk
den
21. februar?”
Svar:
Tiden forbundet med at udarbejde et nyt testsystem afhænger helt af
testens indhold og kompleksitet samt behovet for it-udvikling.
Christian Kjeldsen påpeger i artiklen
”Ekspert: Nu skal 10 års testresultater
genberegnes”
(Folkeskolen.dk, 21. februar), at et nyt testsystem vil tage 3-5
år at udvikle. Det er formentlig et realistisk scenarium, hvis der skal ud-
vikles et nyt testsystem fra bunden, herunder udvikles ny it og nye opga-
ver i samarbejde med opgavekommissioner og fagfolk. Hvis det derimod
besluttes, at et nyt system omfatter justeringer inden for rammerne af det
nuværende system, vil udviklingstiden være kortere.
Med aftalen om nationale test (februar 2020) har folkeskoleforligskred-
sen besluttet, at Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører mindre
forbedringer af det eksisterende testsystem i løbet af 2020. Forbedrin-
gerne skal gøre testene mere retvisende på elevniveau, fx ved at færre
profilområder indgår i testene eller ved at slå profilområder sammen.
18. marts 2020
Sags nr.:20/04843
L 126 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det vil tage 3-5 år at bygge et nyt testsystem, til børne- og undervisningsministeren
Folkeskoleforligskredsen vil blive inddraget i den konkrete model for
forbedringerne af det eksisterende testsystem. De tilrettede test skal være
i drift indtil et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem er færdigudviklet
og træder i kraft.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2