L 125 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
L 125 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat over høringssvar til udkast til forslag til

lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum har i peri-

oden fra den 3. december 2019 til den 7. januar 2020 været i ekstern høring

blandt institutioner og organisationer. Høringen har også været offentliggjort på

Høringsportalen.

Der er indkommet 12 høringssvar, hvoraf 5 indeholder bemærkninger til lovforsla-

get. I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget.

Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i lovforslagets bemærknin-

ger.

2. Bemærkninger

Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI)

anerkender behovet for at sikre de lovgivningsmæssige ram-

mer for opsendelse af større raketter m.v., men finder et totalt forbud mod opsen-

delser vidtgående.

Jens Woeste har afgivet høringssvar på vegne af

DTU DanSTAR, DARK (Dansk

Amatør Raket Klub) og Copenhagen Suborbitals (herefter DanSTAR, DARK og

Copenhagen Suborbitals).

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

bemærker indledningsvist, at en

ændring af loven generelt hilses velkommen, idet det vil medføre en ønsket simpli-

ficering af regler og love, men finder at det også fremadrettet skal være muligt for

ikke-statslige operatører at foretage opsendelser af større raketter til større højder

fra Danmark, så længe dette sker på et fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt

grundlag.

I høringssvaret adresserer

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

de be-

grundelser for et forbud, der fremgår af rapporten fra den tværministerielle ar-

bejdsgruppe, dvs. fraværet af egnede opsendelsessteder, risici i forhold til fly- og

skibstrafik samt manglende kompetencer til faglig evaluering af opsendelsesaktivi-

teter, som de dog ikke finder kan begrunde et forbud.

Ingeniørforeningen, IDA (IDA)

har stor forståelse for tiltag, der kan skabe øget sik-

kerhed og øget bevidsthed om konsekvenser for miljø og borgervelfærd omkring

det stigende antal rumaktiviteter.

Ministeriet

bemærker indledningsvist, at lovforslaget er udarbejdet på baggrund

af rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndig-

hedsorganisering af civile raketaktiviteter fra april 2019. Arbejdsgruppen bestod af

repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministe-

9. januar 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

2020-184

Side 1/5

L 125 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

riet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Trans-

port- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet. Baggrunden herfor var, at de relevante ministerier fandt, at den aktuelle

regulering af civil raketaktivitet var utilstrækkelig, at myndighedsorganiseringen var

spredt og usammenhængende, og at raketaktiviteter i Danmark i dag ikke finder

sted på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.

Ministeriet har noteret sig, at der i høringssvarene generelt er en forståelse for be-

hovet for regulering, herunder af hensyn til sikkerheden.

Henvisningsmodel

DTU

vurderer, at løsningen med at henvise alle opsendelser til faciliteter i udlan-

det er problematisk, eftersom sådanne faciliteter (f.eks. Andøya og Esrange) vur-

deres at kræve et gebyr i størrelsesordenen 3-6 mio. kr. Da hverken studerende,

universiteter eller foreninger vil have sådanne midler, vil det betyde, at forskning

inden for civil raketaktivitet vil blive stærkt reduceret i fremtiden eller helt forsvinde.

Det vil højst sandsynligt få negative konsekvenser for erhvervslivet på området.

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

bemærker, at den foreslåede lov-

ændring vil øge omkostningsniveauet betragteligt og indebære et totalt stop for

alle danske større ikke-statslige raketopsendelser. Det oplyses i den forbindelse,

at opsendelser f.eks. fra Andøya vil koste i størrelsesordenen 4-6 mio. norske kr.

samt yderligere til transport af materiale og personel. Det anføres til sammenlig-

ning, at en opsendelse af Copenhagen Suborbitals raketter kun koster i underkan-

ten af 100.000 kr., da havopsendelser er omkostningseffektive, og da opsendel-

serne foretages af frivillige (ulønnede).

Ministeriet

bemærker indledningsvist, at den tværministerielle arbejdsgruppe bl.a.

har anbefalet henvisningsmodellen i forhold til større raketopsendelser, fordi be-

folkningstætheden i Danmark generelt taler imod at udføre sådanne større raket-

opsendelser i Danmark. Det fremgår ligeledes af rapporten, at arbejdsgruppen

ikke kan pege på noget sted i Danmark, hvor større opsendelsesaktiviteter kan

ske uden at være til gene og indebære en potentiel fare, herunder for søtrafikken

og trafikken i luftrummet over Danmark.

Ministeriet er enig i høringsparternes vurdering af, at omkostningerne ved opsen-

delse af større raketter fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet vil være

væsentligt større for aktørerne end opsendelse fra dansk territorium eller fra aktø-

rernes egne havbaserede opsendelsesplatforme. Som tidligere bemærket er det

dog vurderingen, at der ikke kan peges på et egnet sted i Danmark, hvor større

opsendelsesaktiviteter kan ske uden af være til gene og indebære en potentiel

fare. Derfor fastholdes henvisningsmodellen i lovforslaget.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at indførelsen af en godkendelsesmodel under alle

omstændigheder vil være forbundet med betydelige omkostninger for aktørerne,

bl.a. da en godkendelsesmodel vil indebære en sikkerhedsvurdering på baggrund

af nærmere dokumentation af eksempelvis ikke afprøvede teknologier og indfø-

relse af risikosænkende tiltag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/5

L 125 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Konsekvenser af forbud mod større raketopsendelser

bemærker, at forslaget indebærer, at udviklingen af raketteknologi stoppes – et

område, der p.t. er drevet af entusiastiske frivillige og studerende, men som viser

tegn på et kommercielt potentiale.

finder derfor, at det bør sikres, at der efter en

konkret vurdering også fremover vil kunne opsendes raketter fra dansk område.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

bemærker, at lovforslaget kan få negative

konsekvenser for erhvervslivet og civile raketaktiviteter samt universiteternes stu-

denterprojekter på området, herunder DTU´s DANSTAR bluedot projekt.

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

anfører, at Danmark med en hen-

visningsmodel vil afskære sig fra fremtidige aktiviteter på upstream-området, om-

handlende raket- og opsendelsesteknologi, da denne teknologi kun kan udvikles

og slutteligt kommercialiseres ved løbende testflyvninger.

IDA

finder som udgangspunkt forbuddet mod ikke-statslige større raketopsendel-

ser m.v. beklageligt, da Danmark har interesse i at være en del af den europæiske

rumfartsforskning, ikke mindst som leverandør og udvikler af nicheprodukter.

Ministeriet

bemærker hertil, at lovforslaget alene retter sig mod selve opsendel-

sen af raketter og ikke mod andre aktiviteter, som f.eks. udvikling af komponenter,

som kan indgå i kommercielle rum- og raketteknologier.

Som det tillige fremgår af rapporten, er der ikke aktuelt kendskab til danske virk-

somheder, som selv udvikler raketter eller planlægger at skabe en forretning om-

kring raketopsendelser i Danmark.

Der er således p.t. ingen kommercielle opsendelsesaktiviteter i Danmark. Til gen-

gæld er danske virksomheder aktive og internationalt anerkendte inden for

upstream-aktiviteter f.eks. konstruktion og fremstilling af dele til raketter, satellitter,

instrumenter m.v. I den forbindelse bemærkes endvidere, at i det omfang danske

virksomheder f.eks. indgår i rumaktiviteter, der kræver godkendelse i medfør af lov

om aktiviteter i det ydre rum, er der i dag tale om opsendelse af satellitter fra ud-

landet. Det vil sige aktiviteter, der ikke vil blive berørt af dette lovforslag.

Godkendelsesmodel

finder, at der formentlig bør indføres nogle begrænsninger på størrelse og ræk-

kevidde, ligesom der bør etableres en sikkerhedsgodkendelse, der sikrer den nød-

vendige uafhængighed af de tekniske eksperter og den godkendende myndighed,

men samtidig er afpasset efter størrelse og rækkevidde af raketterne.

Med henvisning til rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe finder

DTU

det bl.a. uforståeligt, hvorfor området i Østersøen ikke anses som værende egnet

til større raketopsendelser, da dette anvendes af militæret og er velegnet til høje

raketflyvninger, og at henvisningsmodellen anbefales frem for en godkendelses-

model.

Som et alternativ foreslår

DTU

en godkendelsesmodel, hvor DTU mod betaling

påtager sig myndighedsopgaven med at udføre risikovurderinger af ansøgninger

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

L 125 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

om opsendelse af civile raketter. Vurderingen vil kunne udføres konkret i samar-

bejde mellem DTU Space, DTU Fysik samt eksterne eksperter efter behov.

DanSTAR, DARK

Copenhagen Suborbitals

anfører, at såfremt et dansk forbud

alene bunder i et argument om sikkerhed ved opsendelser, vil de foreslå, at der

indsættes en hjemmel i loven, hvorefter ministeren kan meddele tilladelse til speci-

fikke opsendelser på baggrund af udarbejdet teknisk dokumentation og risikoana-

lyse m.v. og en evaluering, som kan foretages af et uvildigt råd bestående af re-

præsentanter fra relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner (myndigheds-

betjening) samt andre relevante organisationer og myndigheder.

IDA

finder ikke, at der bør gås på kompromis med den almene sikkerhed og an-

moder derfor om, at der i loven indsættes en mulighed for, at ministeren efter pas-

sende sikkerhedsgodkendelse kan tillade forsøg, der har konkrete forsknings- eller

udviklingsformål, og som foretages af eller i samarbejde med anerkendte forskere.

IDA

har forståelse for, at omkostningerne ved at sikre den relevante ekspertise in-

ternt i et ministerium vil kunne være uproportionelle, men finder, at der bør være

mulighed for en ad hoc-sagsbehandling med eksterne specialister, hvis de projek-

ter, der ansøges om godkendelse af, vurderes forsknings- og samfundsmæssigt

relevante nok og er af en passende størrelsesorden.

Ministeriet

skal indledningsvist bemærke, at når henvisningsmodellen fastholdes,

skyldes det, at det er den model, der efter den tværministerielle arbejdsgruppes

vurdering er den sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige.

Som beskrevet har arbejdsgruppen ikke kunnet pege på et sted i Danmark, hvor

større opsendelsesaktiviteter kan ske uden at være til gene og indebære en po-

tentiel fare, herunder for søtrafikken og trafikken i luftrummet over Danmark.

De autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet er derimod placeret langt fra tæt

bebyggelse og i områder, hvor anden menneskelig aktivitet er minimal, og de vil

derfor på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde også kunne håndtere en situation,

hvor en opsendelse af en større raket går galt.

Dertil kommer, at autoriserede opsendelsesfaciliteter har opbygget en organisa-

tion, som bl.a. indebærer en uafhængig sikkerhedsvurdering.

Som ovenfor bemærket, vil en godkendelsesmodel også være forbundet med be-

tydelige omkostninger for aktørerne, ikke mindst i lyset af at det er ministeriets for-

ståelse, at de raketter, som foreninger m.v. ønsker at opsende, er baseret på

egen-udvikling, hvilket vil stille yderligere krav til omfanget af en sikkerhedsgod-

kendelse, herunder dokumentation.

Det bemærkes afslutningsvist, at Forsvarsministeriet har oplyst, at områderne i

Østersøen omkring Bornholm ikke anvendes af forsvaret til opsendelser af raket-

ter.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

L 125 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Orbex

bemærker, at lovforslaget ikke tager højde for en situation, hvor udenland-

ske raketter vil kunne forårsage skade i Danmark, selvom raketten opsendes uden

for dansk territorium.

Orbex

anfører, at lovteksten med tilhørende bemærkninger giver anledning til tvivl

om, hvorvidt danske operatører fremover vil kunne foretage raketopsendelser m.v.

uden for Danmark.

Orbex

anfører endelig, at de anerkender behovet for risikominimering, men finder

umiddelbart grænsen på 4 km vilkårlig samtidig med, at denne grænse både tilla-

der potentielt farlige aktiviteter og hindrer nogle fremtidige raketaktiviteter.

Ministeriet

bemærker, at der i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe

sondres mellem små, mindre og større raketaktiviteter. Et af lovforslagets centrale

punkter er derfor at fastlægge en klar og entydig afgrænsning mellem de større

ikke-statslige raketopsendelser, som omfattes af det foreslåede forbud, og de min-

dre ikke-statslige raketopsendelser.

For så vidt angår de mindre ikke-statslige raketopsendelser bemærkes, at For-

svarsministeriet er i proces med at afdække om, og i givet fald hvordan mindre

ikke-statslige raketopsendelser, dvs. opsendelser under 4 km, kan håndteres sik-

kerhedsmæssigt forsvarligt, således at muligheden for at gennemføre opsendelser

af mindre ikke-statslige raketter i Danmark understøttes bedst muligt.

Ministeriet bemærker, at det er korrekt, at lovforslaget ikke omhandler en situation,

hvor en raket opsendt fra udlandet forårsager skade i Danmark. Det bemærkes, at

dette ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

Med lovforslaget forbydes ikke-statslige større raketopsendelser i den danske stat

og uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj el-

ler indretning eller af danske operatører. Uden for et myndighedsområde betyder i

denne sammenhæng uden for et folkeretligt anerkendt statsområde, det vil sige

f.eks. handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum.

Danske operatører vil således med lovforslaget fortsat kunne foretage større ra-

ketopsendelser m.v. inden for andre landes myndighedsområde (lovgivning).

Ministeriet vil foretage en præcisering heraf i lovforslagets bemærkninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5