Erhvervsudvalget 2019-20
L 123 Bilag 1
Offentligt
2154838_0001.png
NOTAT
19. februar 2020
20/00602-1
madsbr-dep
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag om ændring af markedsfø-
ringsloven
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en 5-årig forældelsesfrist for over-
trædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i forbindelse
med vildledende markedsføring af fast ejendom eller kreditaftaler til finan-
siering af eller med sikkerhed i fast ejendom samt vildledende markedsfø-
ring af løbende kontraktforhold med angivelse af en varig pris.
Lovforslaget er sendt i høring den 13. december 2019 med høringsfrist den
13. januar 2020 til i alt 157 organisationer, myndigheder m.v.
Der er modtaget høringssvar fra 20 høringsparter. Heraf har 8 haft bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at der generelt er opbakning til lovforslaget.
Forbrugerombudsmanden finder det positivt, at der indføres en 5-årig for-
ældelsesfrist for strafansvaret for at vildlede forbrugerne bl.a. i forbindelse
med store investeringer som boligkøb.
Forbrugerombudsmanden mener dog, at den 2-årige forældelsesfrist også
vil kunne medføre forældelse af strafansvaret i andre sager om markedsfø-
ring af lån og abonnementer end de specifikke sagstyper, der er omfattet af
lovforslaget, fordi virkningen af den ulovlige markedsføring kan vise sig
længe efter, at markedsføringen er sket. Forbrugerombudsmanden peger
på, at det også er nævnt i forarbejderne til lovforslaget, at andre særlove
indeholder længere forældelsesfrist end udgangspunktet på 2 år. Det gælder
fx vildledningsbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed.
Forbrugerrådet Tænk er positivt indstillet over for lovforslaget, som vil
kunne medvirke til en bedre forbrugerbeskyttelse. Forbrugerrådet Tænk pe-
ger på, at der særligt i forhold til vildledende markedsføring af fast ejendom
eller kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom kan
være tale om forhold af stor økonomisk betydning for den enkelte forbru-
ger.
L 123 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2154838_0002.png
2/6
FDM bakker op om lovforslaget, da det er vigtigt, at der er en reel mulighed
for håndhævelse i sager af den omhandlede karakter.
Dansk Energi bakker op om en stramning af markedsføringsloven med ind-
førelse af en særlig 5-årig forældelsesfrist for overtrædelser af bestemmel-
ser om vildledende markedsføring.
Dansk Erhverv mener, at de eksisterende forældelsesfrister balancerer hen-
synet mellem Forbrugerombudsmandens muligheder for at føre et effektivt
tilsyn og krav til de administration hos de erhvervsdrivende acceptabelt, og
er derfor generelt tilbageholdende med at støtte en forlængelse af forældel-
sesfristerne i markedsføringsloven. Da lovforslaget er begrænset til få af-
grænsede områder, hvor der er konstateret et reelt behov for længere for-
ældelsesfrister, støtter Dansk Erhverv dog lovforslaget.
Dansk Annoncørforening er generelt enig i, at forældelsesfristerne for over-
trædelse af visse af markedsføringslovens bestemmelser kan hæves fra de
nuværende 2 år, men mener, at der skal være tale om en helt særlige und-
tagelser. Dansk Annoncørforening mener, at lovforslaget forlænger fristen
for flere produkter og ydelser mere end rimeligt, hvis de forretningsdriven-
des hensyn også skal vægtes. De foreslår, at vildledende markedsføring af
løbende kontraktforhold med angivelse af varig pris bør udgå af lovforsla-
get.
Kreativitet og Kommunikation mener, at de nuværende forældelsesfrister
balancerer hensynet mellem et effekt tilsyn og de administrative byrder, det
afføder hos de erhvervsdrivende, godt. Da der er konstateret et behov for
længere forældelsesfrister på de tre konkrete områder, som lovforslaget er
begrænset til, og da der er tale om en forældelsesfrist, der ikke beror på
subjektive forhold, kan Kreativitet og Kommunikation dog støtte lovforsla-
get.
3. Bemærkninger til konkrete emner
3.1 Administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Flere høringsparter anfører, at det ikke er korrekt, at lovforslaget ikke med-
fører administrative og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Dansk Erhverv peger på, at en forlængelse af forældelsesfristen vil medføre
yderligere administration for erhvervslivet, idet virksomhederne vil skulle
opbevare dokumentation i længere tid, hvilket også gælder eventuelle per-
sonoplysninger, der indgår i fx udsendelseslister m.v.
Finans Danmark anfører, at en udvidelse af forældelsesfristen fra to til frem
år nødvendigvis vil betyde, at virksomhederne længere vil være underlagt
Forbrugerombudsmandens håndhævelsesmuligheder, hvilket vil medføre
L 123 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2154838_0003.png
3/6
øgede økonomiske og administrative konsekvenser for de omhandlede
virksomheder, afhængigt af antallet af sager og sagernes karakter.
Kreativitet og Kommunikation peger på, at forældelsesfrister er et afgø-
rende punkt i erhvervslivets administration, fordi det i mange sammen-
hænge er afgørende for den administrative byrde i forhold til at sikre doku-
mentation. Kreativitet og Kommunikation mener derfor ikke, at det er kor-
rekt, at der ikke er administrative konsekvenser som følge af lovforslaget.
Kommentar
Danske virksomheder er ikke forpligtede til at sikre og opbevare dokumen-
tation, hvorfor øget dokumentation ikke tæller som en administrativ byrde.
Ved sager om vildledende markedsføring vil bevisbyrden ligge hos Forbru-
gerombudsmanden.
Ved vurdering af de administrative konsekvenser tages der udgangspunkt i
princippet om, at virksomhederne efterlever reglerne. Det betyder, at det
tidsforbrug virksomhederne måtte have ved at stille information og doku-
mentation til rådighed for myndigheder ved kontrol- og klagesager i til-
fælde, hvor virksomheden har, eller formodes at have, overtrådt regler,
ikke opgøres som en administrativ byrde.
På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke medfører erhvervsøkono-
miske konsekvenser, herunder administrative konsekvenser.
3.2 Lovforslagets anvendelsesområde
løbende kontraktforhold med
angivelse af en varig pris
Dansk Annoncørforening anfører, at forslaget om at hæve forældelsesfri-
sten for løbende kontraktforhold med angivelse af varige priser tilsynela-
dende er møntet på mobilabonnementer og finder, at der er tale om en for
drastisk begrænsning af den erhvervsdrivendes nødvendige handlemulig-
heder. Dansk Annoncørforening mener, at lovforslaget ikke tager tilstræk-
keligt hensyn til mange og ofte uforudsigelige politiske indgreb i telemar-
kedets prissætning. Prissætningen på mobilmarkedet er i høj grad underka-
stet politisk regulering gennem auktionspriser på frekvensbånd og direkte
fastsættelse af maksimumpriser for eksempelvis roaming. Det medfører, at
teleudbyderne er i en situation, hvor forudsætningerne for et abonnements
rentabilitet ændrer sig drastisk i løbet af dets levetid grundet udefrakom-
mende forhold.
Dansk Annoncørforening mener, at særlove skal begrænses mest muligt og
være forbeholdt de helt særlige tilfælde, hvor lovovertrædelsens karakter
eller omfang taler herfor. Dette gør sig ikke gældende ift. markedsføring af
abonnementer med angivelse af fast pris. Dansk Annoncørforening mener,
L 123 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2154838_0004.png
4/6
at et en forlængelse af forældelsesfristen med mere end det dobbelte og ud
over straffelovens bestemmelser ikke er proportionalt med hverken omfan-
get af sager eller karakteren af eventuelle overtrædelser. Dansk Annoncør-
forening mener, at forbrugeren har pligt til at orientere sig om de kontrakt-
forhold, som forbrugeren indgår, og hvis forbrugeren føler sig vildledt, har
forbrugeren mulighed for at indbringe en klage. Den nuværende lovgivning
rummer derfor alle nødvendige redskaber til at bekæmpe eventuel vildle-
dende markedsføring på området.
Dansk Energi peger på, at forslagets anvendelsesområde om løbende kon-
traktforhold, hvor der angives en varig pris, vil berøre produkter, som ud-
bydes til elforbrugerne på det danske elhandelsmarked.
Dansk Energi anfører, at det danske elhandelsmarked er gennemgribende
særreguleret, og at Forsyningstilsynet har udstedt en bekendtgørelse, der
bl.a. definerer, hvad der skal forstås ved henholdsvis en variabel og en fast
pris.
Ved
fast pris
forstås: ”Et elprodukt kendetegnet ved, at den fremtidige stan-
dardpris ligger fast over en periode på mindst 3 sammenhængende måneder
og dermed er kendt på forhånd af kunden”. Ved
variabel
pris
forstås: ”Et
elprodukt, hvor prisen ændrer sig løbende iht. en veldefineret elbørs, og er
gældende for en periode på under 3 måneder.
Dansk Energi peger på, at markedsføringsloven ikke indeholder en defini-
tion af begrebet ”varig” pris, men antager, at lovforslaget begreb skal for-
stås på samme
måde som bekendtgørelsens begreb ”fast pris”. Det vil give
anledning til forvirring og til en usikker retstilstand på elhandelsområdet,
at Forsyningstilsynet definerer et begreb, som efter markedsføringsloven er
strafbelagt med en særlig forlænget forældelsesfrist. Dansk Energi finder
det ikke holdbart, at en elhandler ikke på forhånd kan vide om en påtænkt
markedsføring er omfattet af den foreslåede udvidede forældelsesfrist. Det
vil kunne være tilfældet, hvis en elhandler markedsfører et produkt, hvor
prisen ændrer sig løbende iht. en veldefineret elbørs, som er gældende for
en periode på 3 måneder. Produktet vil derfor skulle kategoriseres som en
”fast pris” på elpris.dk., men det vil være uklart om markedsføringen vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Dansk Energi mener derfor,
at lovforslaget bør definere, hvad der forstås ved en ”varig pris”, og at der
tages højde for særlige produkters karakteristika, så det sikres, at det er klart
for de erhvervsdrivende om deres markedsføring er omfattet af bestemmel-
sen.
Endelig peger Dansk Energi på, at Forbrugerombudsmanden i 2017 bl.a.
over for elbranchen indskærpede, hvilke begrundelser en virksomhed kan
benytte sig af til ensidigt at ændre vilkår som fx priser og gebyrer i løbende
kontraktforhold med forbrugere. Efter at have været i dialog med Forbru-
L 123 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
5/6
gerombudsmanden anbefalede Dansk Energi deres medlemmer at gen-
nemgå deres leveringsbetingelser og foreslog en specifik formulering i le-
veringsvilkår for vilkårsændringer. Dansk Energi lægger til grund, at de
omhandlede vilkårsændringer ikke vil betyde, at der fremover vil være tale
om vildledende markedsføring omfattet af lovforslaget.
Kommentar
Indledningsvis kan det bemærkes, at det skal fremgå af aftalevilkårene, hvis
en erhvervsdrivende ensidigt skal kunne ændre prisen i et løbende kontrakt-
forhold.
Det er korrekt, at markedsføringsloven ikke indeholder en definition af be-
grebet ”varig pris”. Lovforslaget ændrer imidlertid ikke på markedsfø-
ringslovens bestemmelser om vildledning eller på Forbrugerombudsman-
dens praksis for, hvornår markedsføring af varige eller faste priser anses
for at være vildledende. Som anført har der været en række sager, hvor
Forbrugerombudsmanden vurderede, at en erhvervsdrivendes markedsfø-
ring af en pris kunne give anledning til, at forbrugerne havde en forvent-
ning om, at prisen ikke ville blive hævet, og at markedsføringen derfor var
vildledende. Lovforslaget ændrer ikke på disse forhold, men alene på for-
ældelsesfristerne for vildledende markedsføring inden for de tre specifikke
områder.
Lovforslaget tilsigter at forlænge forældelsesfristen i sager om markedsfø-
ring af løbende kontraktforhold, hvor der angives varige priser, såsom
”priser for altid” eller lignende, der er egnet til at give forbrugeren en
berettiget forventning om, at prisen ikke vil blive ændret, selvom det frem-
går af aftalevilkårene, at den erhvervsdrivende har mulighed herfor. Det
forhold, at den erhvervsdrivende i aftalevilkårene har bestemmelser om, at
prisen ensidigt vil kunne ændres under de i aftalen oplyste konkrete om-
stændigheder, vil ikke i sig selv gøre en given markedsføring vildledende,
såfremt dette er angivet med tilstrækkelig tydelighed, og den erhvervsdri-
vende ikke samtidig markedsfører prisen som, at den ikke vil ændres. Det
beror på en vurdering af det konkrete markedsføringstiltag, om der er tale
om vildledning.
Lovforslaget har ikke til formål at forhindre, at en erhvervsdrivende kan
hæve prisen. Formålet er at give Forbrugerombudsmanden bedre håndhæ-
velsesmuligheder i sager, hvor den erhvervsdrivendes markedsføring er eg-
net til at vildlede om prisens bestandighed.
Det må antages, at lovforslaget vil have en præventiv effekt, og at erhvervs-
drivende i højere grad foretager en kvalificeret vurdering af, om deres mar-
kedsføring med angivelse af varige priser er holdbar, når der er en foræl-
delsesfrist på fem år frem for to. Hvis en erhvervsdrivende vil være på den
L 123 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
6/6
sikre side, kan den erhvervsdrivende undlade at markedsføre sig med an-
givelse af varige priser, som giver indtryk af, at prisen ikke vil kunne æn-
dres.
Det forhold, at der i sektorlovgivning opereres med definitioner på variable
eller faste priser, indebærer ikke, at et forhold omfattes af lovforslaget.
Hvis det fremgår klart af markedsføringen, hvad der forstås ved den sek-
torspecifikke definition, og at det af vilkårene fremgår klart, under hvilke
omstændigheder prisen i givet fald kan reguleres, vil der ikke være tale om
vildledning.
For at imødekomme Dansk Energis bekymring foreslås det dog, at lov-
forslaget justeres, så det tydeliggøres, hvilke situationer lovforslaget om-
fatter.