L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
L 122 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

25. februar 2020

Dokumentnummer

Initialer-JEV

Høringsnotat vedrørende forslag om lov om ædle metaller og konflikt-

mineraler

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget, der er en modernisering af den

gældende ædelmetallov er, at danske forbrugere fortsat skal have tillid til,

at smykker mv. i guld, sølv, platin og palladium indeholder den korrekte

mængde af ædelmetal, som der betales for. Som noget nyt fastsætter lov-

forslaget desuden regler for import til Danmark af visse mineraler (i virk-

somhedernes forsyningskæder fra konfliktområder (benævnes herefter

konfliktmineraler).

Udkast til lovforslag om ædle metaller og konfliktmineraler har været i

høring fra den 21. oktober 2019 til den 18. november 2019. Der er modta-

get høringssvar fra 11 myndigheder, organisationer, private guldmede mv.

Heraf har syv høringsparter afgivet høringssvar med bemærkninger. Hø-

ringssvarene fra henholdsvis Guldsmedefagets Fællesråd og FORCE Tech-

nology indeholdte nogle forslag til ændring af konkrete bestemmelser,

hvorfor Sikkerhedsstyrelsen efter høringsfristens udløb har afholdt indi-

videlle telefonmøder med de to interessenter for at drøfte deres hørings-

svar. Sikkerhedsstyrelsen har efter endt høringsperiode lavet en tilføjelse i

lovforslagets §7 og §8, hvor der er tilføjet et stk. 2 til hver paragraf samt

tilføjet en uddybning herom i bemærkningerne til lovforslaget. Svarene i

dette notat vil derfor ikke forholde sig til tilføjelsen, da den ikke var med i

den version af lovforslaget, som blev sendt i høring.

2. Generelle bemærkninger

Overordnet er der en generel tilfredshed med lovforslaget. Guldsmedefa-

gets Fællesråd (GF) har dog udvist bekymring om antallet af kontrolbesøg.

GF har som en afsluttende bemærkning i forbindelse med høringen skrevet,

at de er skeptiske over for lovforslaget. De har dog efterfølgende oplyst

over for Sikkerhedsstyrelsen, at det primært vedrører kontrolniveauet, sær-

ligt hos de virksomheder, som ikke har et navnestempel. GF henviser i de-

res høringssvar til et notat Sikkerhedsstyrelsen tidligere har fremsendt om-

handlende et forslag til en ny kontrolmodel. Den nye kontrolmodel lægger

op til at branchens ønsker om øget kontrol i butikker uden et navnestempel

bliver efterkommet. Lovforslaget fastlægger ikke et kontrolniveau, hvilket

også har været drøftet efterfølgende med Guldsmedefagets Fællesråd.

Kontrolmodel og

–niveau

fastsættes efterfølgende endeligt i en resultat-

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

kontakt mellem Sikkerhedsstyrelsen og den juridiske person, der skal ud-

føre kontrollen. Antal tilsyn fremgår således hverken af loven eller en be-

kendtgørelse udstedt i henhold til loven.

Både GF samt FORCE Technology har fremhævet nogle uhensigtsmæs-

sigheder i lovforslaget. Begge parter har fremhævet en mulig skærpelse i

lovforslagets § 5, stk. 3, i forhold til, hvilke varer af ædle metaller der skal

påføres navnestempel. En skærpelse i forhold til den gældende lov har ikke

været tiltænkt, hvorfor Sikkerhedsstyrelsen har tilrettet lovforslaget på

baggrund af høringssvarene. Force Technology har derudover ønsket en

præcisering af, hvem der anses for værende fabrikanter, og hvornår de skal

have et navnestempel, hvilket Sikkerhedsstyrelsen også har efterkommet

med tilretning af bemærkningerne til § 4 og § 6.

Lovforslag om ædle metaller og konfliktmineraler

3. Høringssvar til lovforslagets enkelte temaer

3.1 Omfanget af kontrol/tilsyn

Guldsmedien påpeger, at flere butikker finder det bekymrende, at Ædel-

metalkontrollen bortfalder. Guldsmedien har den opfattelse, at denne bli-

ver erstattet af et andet kontrolorgan. Guldsmedien mener, at kontrolbesøg,

der bliver varslet, ikke er optimale, hvis formålet er at finde underholdige

samt ustemplede varer.

Galleri Asdis mener, at de små virksomheder betaler for meget i gebyr i

forhold til, hvor få prøver de får udtaget til kontrol. Galleri Asdis foreslår,

at man lader det årlige navnestempelgebyr bortfalde, for efterfølgende at

kræve betaling for hver prøve, der udtages til kontrol. Galleri Asdis nævner

også, at de i sidste ende er imod egentligt kontrol, og henviser til model-

lerne i USA og Tyskland.

GF bemærker, at det er Sikkerhedsstyrelsens hensigt at reducere i antallet

af kontrolbesøg hos navnestempelindehavere, hvilket betyder, at navnes-

tempelindehaveren vil modtage kontrolbesøg hvert syvende år. GF påpe-

ger, at de tilbage i 2017 i forbindelse med ændring af bekendtgørelse om

afgifter m.v. til dækning af Ædelmetalkontrollens udgifter, frembragte for-

slag til, hvordan man med en mindre forhøjelse af navnestempelgebyr

kunne fastholde kontrolniveauet. GF bemærker derudover også, at de fryg-

ter, at reducering af kontroltrykket vil medføre en forringelse af forbruger-

sikkerheden.

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen har i lovforslaget ikke nedlagt kontrollen, men foreslår

at betegnelsen ædelmetalkontrollen nedlægges. Kontrollen vil fortsat blive

foretaget. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at kontrollen foretages som en

myndighedsopgave, hvilket bevirker at kontrolbesøg skal varsles.

Det er samtidig Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at den foreslåede lov ikke

forringer kontrollen hos virksomhederne. Antal samt fordeling af kontrol-

besøg vil blive drøftet på møder med interessenter, som herved vil få ind-

flydelse samt mulighed for at frembringe deres ønske til kontrolbesøg,

samt ændret fokus fremadrettet.

Lovforslaget ændrer ikke i finansieringsrammen. Registrerings- og tilsyns-

ordningen af navnestempelindehavere finansieres fortsat af branchen gen-

nem opkrævning af gebyrer. Tilsyn med virksomheder uden et navnestem-

pel finansieres som i dag på finansloven. Når Sikkerhedsstyrelsen har ud-

stedt et påbud, skal styrelsen på opfølgende kontrolbesøg for at kontrollere,

om påbuddet er efterkommet. Udgifterne ved at gennemføre et ekstra kon-

trolbesøg pålægges den virksomhed, der får et påbud.

Der vil kun være tale om gebyrbelagt opfølgningsbesøg, hvis der udstedes

et påbud efter lovforslagets § 15.

Størrelsen på gebyret for et opfølgende kontrolbesøg fastsættes, så det

modsvarer Sikkerhedsstyrelsens udgifter til gennemførelse og sagsbehand-

ling af tilsynsbesøget.

Navnestempelgebyret betales lige af alle, og kontrolbesøgene vil blive

planlagt efter en risikobasseret tilsynsmodel. Man kan således ikke på for-

hånd forudsige, hvor ofte en virksomhed vil blive underlagt kontrol, samt

om det er store eller små virksomheder, der vil modtage flest kontrolbesøg.

Lovforslaget danner grundlag for en mere risikobaseret tilsynsmodel, da vi

med loven får mulighed for registersamkøring af data. Dette giver mulig-

hed for gennem en risikobasseret tilsynsmodel at målrette kontrollen og

bruge ressourcerne på en måde, som tjener både erhvervslivet og det of-

fentlige bedst.

3.2 Nedlæggelse af ædelmetalkontrollen

GF anfører, at nedlæggelsen af ædelmetalkontrollen som begreb ikke er i

branchens interesse. GF påpeger, at opgaven tidligere har været konkur-

renceudsat, og at det derfor var den bedste og mest kvalificerede udbyder,

der varetog opgaven. De anfører ligeledes, at en nedlæggelse vil være et

tilbageslag for kvaliteten i kontrollen, samt at der vil være overhængende

risiko for, at viden og erfaring vil gå tabt. GF påpeger, at man i det nye

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

lovforslag vælger at afskaffe en uvildig tredjepartskontrol, hvilket de ikke

mener er i branchens interesse. De anfører desuden, at manglende tredje-

partskontrol er betænkeligt henset til den almindelige retssikkerhed.

Kommentar

Det er korrekt, at kontrolopgaven tidligere har været sendt i udbud. Idet der

i den nuværende lov er fastsat, at det skal være en selvejende institution,

der varetager opgaven, var der én virksomhed, der kom i betragtning. Æn-

dringen giver mulighed for, at flere juridiske personer kan byde ind på op-

gaven. Dette giver mulighed for at konkurrenceudsætte opgaven yderligere

i forhold til tidligere. Der eksisterer i dag ikke en uvildig tredjepartskontrol,

men ædelmetalkontrollen er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen til at udføre

kontrolopgaven

Det bemærkes i den forbindelse, at der i arbejdet med bekendtgørelsen om

ædle metaller, der kommer til at indeholde de nærmere bestemmelser om-

kring kontrol, gebyr og stempling af varer, vil være et klart fokus på at

inddrage interessenterne for på denne måde at imødekomme de ønsker

samt behov, der måtte være. Dette vil blandt andet ske gennem afholdelse

af interessentmøder.

3.3 Varsling

Guldsmedien bemærker, at de finder det problematisk, at kontrolbesøg

fremadrettet skal varsles, idet de hermed mener, at det giver den varslede

virksomhed mulighed for at gemme de varer, de har en mistanke til kunne

være underholdige eller mangle stempler.

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der i lovforslaget fastslås, at der ved ud-

førelsen af kontrol er tale om en myndighedsopgave. Dette betyder, at kon-

trolbesøg skal varsles, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er fast praksis.

Der vil være mulighed for at udføre kontrolbesøg, der ikke varsles, jf. rets-

sikkerhedsloven § 5, stk. 4, hvis det vurderes, at det af hensyn til formålet

med kontrollen er nødvendigt at foretage kontrollen uden varsel. Dette

kunne blandt andet være, hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager en klage fra

en forbruger, som har købt en vare, der viser sig at være underholdig.

3.4. Betegnelsen sterling sølv

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Goldfingers samt FORCE Technology anfører, at begrebet sterlingsølv ef-

ter deres vurdering ikke bliver brugt mere, og derfor godt kan fjernes fra

lovforslaget.

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen har forelagt GF spørgsmålet. GF vurderer, at der sta-

dig er behov for betegnelsen ”Sterling” idet det bliver brugt hos flere af

branchens medlemmer. Sikkerhedsstyrelsen vurderer derfor, at det stadig

skal være muligt at anvende betegnelsen ”Sterling”, da en fjernelse af be-

grebet vil være indgribende over for de virksomheder, der i dag stempler

med denne betegnelse. En videreførelse af denne mulighed vil således være

mindst indgribende for virksomhederne, og det vil samtidig imødekomme

branchens ønske.

3.5. Ændring af minimumsholdighed for guld

Goldfingers mener, at minimumsholdigheden for guld bør ændres og hæ-

ves fra de nuværende 333 promille (8 karat) til 375 promille (9 karat).

Grunden herfor er det lave indhold af guld, der er i 333 promille guld, som

Goldfingeres mener er vildledning af forbrugeren, da et produkt med så lav

en karat ikke bør betegnes som guld.

Kommentar

GF er ligeledes blevet forelagt spørgsmålet om forhøjelse af promillen for

guld, så 8 karat herved udgår. GF har udtalt, at markedet for 8 karat guld

er så stort, at det er svært at udfase produktet. Produktet er udbredt hos

forbrugerne, som har taget det til sig, derfor er det en stor del af virksom-

hedernes omsætning.

Sikkerhedsstyrelsen vurderer derfor, at den danske særregel skal bevares

af hensyn til både virksomheder og forbrugere. En ændring vil være ind-

gribende over for de virksomheder der producerer varer af 8 karat guld,

ligesom en hævelse af mindsteværdien af guld fra 8 til 9 karat vil få prisen

på varerne til at stige. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at ændringen er så

lille, at det reelt ikke ville stille forbrugerne meget bedre i henhold til at

ændre holdigheden fra 8 til 9 karat.

3.6. Stempling af platin og palladium

Goldfingers foreslår at platin og palladiumlegeringer skal stemples med

”pt” og ”pd”,

idet man ikke kan vide, om et smykke, der er stemplet, inde-

holder det ene metal eller det andet, idet metallerne ligner hinanden. For-

brugeren kan derfor komme i tvivl, om de køber platin eller palladium.

Kommentar

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med det nye lovforslag er der lagt op til muligheden for at stemple med

”pt” og ”pd”, men det er ikke et krav.

Bestemmelsen blev i den nuværende

lov indført af hensyn til konventionen, hvor det gik fra at være et krav til

at være en frivillig mulighed. Den foreslåede lov følger herved konventio-

nen. Det er derfor muligt for virksomhederne at påføre varerne med beteg-

nelsen ”pt” eller ”pd”.

Det er ligeledes muligt at påføre varer af andre ædle

metaller for eksempel guld en betegnelse.

3.7 Regulering af både ædle metaller og konfliktmineraler i samme lov

GF mener, at man ved at lægge området for ædle metaller og konfliktmi-

neraler sammen i et lovforslag, ikke gør loven læsevenlig for virksomhe-

derne. Virksomheder, der bliver underlagt reglerne om ædle metaller, vil

ikke være underlagt reglerne omkring konfliktmineraler. GF bemærker, at

lovforslaget omfatter to forskellige brancher, hvor der ikke er sammenfal-

dende interesser.

Dansk Industri forholder sig udelukkende til den del af loven, der omhand-

ler konfliktmineraler. Dansk Industri opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til at

udarbejde en vejledning for at hjælpe virksomhederne med, på en læseven-

lig måde, at præcisere hvilke dele af loven, der gør sig gældende for dem

på området for konfliktmineraler.

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen har vurderet, at det er formålstjenestelige af hensyn til

både lovteknik og den politiske proces at samle to mindre områder i ét lov-

forslag. Der vil efterfølgende blive udarbejdet bekendtgørelser på hver af

de to områder, for på denne måde blandt andet at fremme læsevenligheden.

Sikkerhedsstyrelsen vil efter udarbejdelsen af bekendtgørelserne vurdere,

om det er hensigtsmæssigt, at der udarbejdes materiale, der vejleder virk-

somhederne om reglerne. Denne vurdering vil ske i samarbejde med inte-

ressenterne.

3.8. Nedlæggelse af Ædelmetalnævnet

GF ønsker at bibeholde Ædelmetalnævnet. GF bemærker, at Ædelmetal-

nævnet igennem tiden har givet interessenterne en hurtig og relevant ind-

dragelse, hvis der skulle sparres omkring internationalt arbejde, kontrol-

indsats samt opdatering omkring forholdene på markedet.

Kommentar

Det er korrekt, at der ved et årligt møde i Ædelmetalnævnet har været mu-

lighed for at drøfte de omtalte emner, for på denne måde i samarbejde med

interessenterne at nå til en fælles forståelse og indsats.

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen vil med det nye forslag lægge op til, at der fremadret-

tet bliver afholdt løbende møder, når enten Sikkerhedsstyrelsen eller inte-

ressenterne vurderer, at det er nødvendigt. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at

den nye ordning lægger op til en mere effektiv, agil og målrettet interes-

sentinddragelse, da interessentinddragelsen ikke længere skal følge den

formelle procedure for indkaldelse til møder i Ædelmetalnævnet, ligesom

det også er muligt at indkalde andre interessenter, som i dag ikke er med-

lemmer af nævnet. På denne måde vil Sikkerhedsstyrelsen ved ændringer

eller nye tiltag hurtigere kunne agere på området. Det er ikke Sikkerheds-

styrelsen hensigt at svække interessentinddragelsen. Det vil altid bero på

Sikkerhedsstyrelsens konkrete og individuelle vurdering af det aktuelle

spørgsmål, om der er behov for at indkalde til et interessentmøde.

3.9. Registersamkøring

Datatilsynet påpeger, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at kontrolopga-

ven udføres af eksterne operatører, skal gøre sig overvejelser om, hvem der

er dataansvarlig for kontrolopgaven, herunder om den eksterne operatør

fungerer som databehandler. Datatilsynet bemærker i øvrigt, at der jf. da-

tabeskyttelsesforordningen ikke er et udtrykkeligt krav til, at der skal være

en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed.

Kommentar

Med henblik på at opnå en effektiv og risikobaseret kontrol påtænkes det

at registersamkøre oplysninger, herunder udførelse af kontrolopgaven efter

lovforslagets § 18. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der bør indsættes en

specifik bestemmelse til registersamkøring af oplysninger fra egne registre,

offentligt tilgængeligt oplysninger og ikke offentligt tilgængelige oplys-

ninger indhentet fra andre myndigheder, så der ikke er tvivl om hjemlen.

4. Bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget

4.1 Definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 2

Force Technology foreslår, at Sikkerhedsstyrelsen tilpasser definitionen af

varer af ædle metaller i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, så det tydeligt frem-

går, at fabrikanter af varer af uædle metaller belagt med ædle metaller ikke

er omfattet af bestemmelsen om, at fabrikanter skal have et registreret nav-

nestempel.

Kommentar

Hensigten er, at det alene er fabrikanter af varer af ædle metaller, der skal

have et registreret navnestempel. Sikkerhedsstyrelsen medgiver på bag-

grund af bemærkningen fra FORCE Technology, at dette skal præciseres

yderligere i lovtekstens ordlyd.

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4.2. Varer af uædle metaller belagt med ædle metaller

FORCE Technology og GF finder, at der i lovforslagets § 5, stk. 3 er sket

en stramning, idet disse varer på nuværende tidspunkt ikke skal stemples.

GF påpeger, at der er mange varer på markedet, der med gennemførsel af

den foreslåede lov, ikke overholder kravene. GF foreslår ligeledes, at der

bliver vurderet på lovforslagets § 3, idet ædle metaller i uforarbejdet stand

ikke længere er omfattet af loven. GF påpeger, at det hidtil har været kon-

trol af varer af uforarbejdet stand hos leverandøren, hvilket har sikret, at

halvfabrikata, der senere indgår i færdige varer, har været underlagt kon-

trol.

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at lovforslagets § 5, stk. 3 ikke har været helt

klar. Sikkerhedsstyrelsen ændrer derfor bestemmelsen, så ordet

”stemples”

bliver skiftet ud med ”beskrives

med betegnelser”.

Det er korrekt, at halvfabrikata ikke er omfattet af den foreslåede lov. Dette

forhindrer dog ikke virksomhederne i at få deres varer testet på et labora-

torium for at sikre og garantere varernes holdighed.

4.3. Ejendomsret til udtagne varer

GF bemærker, at det jf. kommentarerne til lovforslagets § 14, er Sikker-

hedsstyrelsen, der har ejendomsretten til udtagne varer. Den nuværende

praksis er, at den udtagne vare leveres tilbage til virksomheden i den stand

den er i, efter testen er udført. GF ønsker en præcisering af, at det er virk-

somheden der har ejendomsretten til varen, med mindre kontrolmyndighe-

den har købt den vare, der bliver udtaget til kontrol. GF påpeger, at den

samlede værdi af en udtaget vare kan være ganske betydelig, og at værdien

af det ædelmetal, der indgår i varen kan være ganske lille. GF mener derfor,

at ejendomsretten bør ligge hos virksomheden.

Kommentar

Det er korrekt, at det med det nye lovforslag er Sikkerhedsstyrelsen, der

har ejendomsretten over varen, der bliver udtaget til test. Virksomheden

kan dog få varen udleveret efter endt sagsbehandling, hvis den måtte ønske

dette. I den gældende lov fremgår det, at en udtaget vare bliver leveret til-

bage til den virksomhed, hvorfra varen er udtaget, når undersøgelserne af

udført. Varen er leveret tilbage i den stand, som den har været i, efter testen

er udført. Virksomheden afholder selv de udgifter, der måtte være til at

bringe varen tilbage i salgbar stand. Det er ikke hensigten at ændre denne

retstilstand.

L 122 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4.4. Strafbestemmelser

GF mener, at der ved overtrædelse af loven og herved udsigt til en bøde på

50.000 er tale om en voldsom stigning i forhold til retspraksis på området

for ædelmetaller. GF foreslår, at der udarbejdes et bødekatalog over de

overtrædelser, myndigheden oftest ser forekomme i praksis. GF bemærker,

at det er uomtvisteligt, at overtrædelser skal straffes, men at det skal være

proportionelt med selve overtrædelsen.

Kommentar

Sikkerhedsstyrelsen vælger at følge det bødeniveau, der er lagt op til i pro-

duktsikkerhedsloven, for derved at ensrette med øvrige områder, der om-

handler salg af produkter til forbrugere. Forbrugerne skal kunne stole på

indholdet af ædelt metal i varerne. Derfor bør der ses med alvor på over-

trædelser af loven. Sikkerhedsstyrelsen har ved nuværende anmeldelser til

politiet lagt op til et bødeniveau på 50.000 kr.

Sikkerhedsstyrelsen har efter et opfølgende telefonmøde med GF noteret

sig, at bekymringen hos GF primært går på, at et bødeniveau på 50.000 kr.

for en mindre iværksætter vil være meget indgribende. GF har forståelse

for, at bødeniveauet skal kunne mærkes hos de virksomheder, der ikke øn-

sker at overholde reglerne.

Sikkerhedsstyrelsen bemærker, at der er mulighed for i forbindelse med

kontrollen at benytte forbud og påbud jf. lovforslagets § 15 som en mindre

indgribende foranstaltning, inden sagen overdrages til politiet. Sikkerheds-

styrelsen vil overveje at udarbejde et bødekatalog, når der foreligger til-

strækkelig med retspraksis på området.