Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Harmonisering af droneområdet).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 26.02.2020).

Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres.

Ændringen indebærer, at alle taler, og det gælder både ministertaler, ordførertaler og korte bemærkninger, afvikles fra pladserne.

Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser, og man vil som normalt kunne se resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, værsgo.

Tak for det. Desværre er Thomas Jensen blevet syg, så jeg er substitut for Thomas Jensen til den her førstebehandling.

Vi begiver os ind på et område, hvor vi skal til at kigge på fagre nye verden, nemlig hele droneområdet. Det har hidtil været et nationalt anliggende, indtil 2019, hvor Europa-Kommissionen vedtog to forordninger om regulering af droneområdet. Det er to forordninger, hvoraf den ene drejer sig om flyvning med droner, og den anden er en forordning vedrørende produktkrav og markedskontrol af dronerne.

Forordningen vedrørende flyvning med droner eller droneoperationer medfører, at der fastsættes moderne og standardiserede regler for droneflyvning på tværs af hele EU. Her kan man måske lidt forenklet sige, at denne forordning fastsætter nogle rammer for de fælles færdselsregler for droneflyvning. En af de væsentlige ændringer er, at der indføres i forordningen, at droneflyvning bliver kategoriseret efter, hvor risikofyldt flyvningerne er i forhold til at påføre tredjemand skade.

Man opererer med tre kategorier. Den første kategori er en åben kategori, som omfatter droneflyvninger med lav risiko for skade på tredjemand, og små droner er inde under den her kategori. Flyvningerne skal følge en række veldefinerede regler om synlighed af dronen for droneføreren. Den anden kategori er en specifik kategori, og den kategori omfatter den mere avancerede droneflyvning, hvor der f.eks. flyves med større droner eller fragtes ting med dronen eller foretages anden mere risikofyldt droneflyvning.

Den droneflyvning er mere kompleks. Den er tættere på mennesker eller bygninger eller foregår uden for droneførerens synlighed, og det kræver så myndighedsgodkendelse på baggrund af en detaljeret risikovurdering. Den sidste kategori er en certificeret kategori. Den kategori omfatter droneflyvning hvor der – hold nu fast! – flyves med mennesker i certificerede droner. På nuværende tidspunkt er der ikke vedtaget regler for denne kategori, og færdselsreglerne for disse indgår ikke i forordningen. Det forventes, at kravene til disse droneflyvninger vil blive ligestillet med de krav, der gælder for bemandet civil luftfart.

Den anden forordning, som drejer sig om en række produktkrav til droner, vil efter vores mening være med til at højne kvaliteten af dronerne og dermed sikkerheden for brugen af disse. Forordningen stiller også krav til medlemsstaterne om at føre kontrol med de droner, der markedsføres i den pågældende stat.

For os at se er det her en række fornuftige bestemmelser, som gør, at vi baner vejen lidt mere for fagre nye verden og får orden på forholdene omkring det. Så vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Hans Christian Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi skal behandle i dag, er jo med til at tilpasse de danske regler om droner, som sker ifølge vedtagne EU-forordninger, så der sker en bedre harmonisering inden for droneområdet. Og i lovforslaget foreslås det at ophæve de nuværende færdselsregler for droneflyvninger for fremadrettet at blive reguleret på EU-niveau. Herunder giver de nye EU-regler Danmark mulighed for at fastsætte geografiske zoner for øget eller reduceret droneflyvning og indeholder derfor også bestemmelser, som giver mulighed for en national fastsættelse af den geografiske afgrænsning for brugen af droner.

Der er dog nogle områder, som ikke er fastsat af EU-lovgivningen, f.eks. regler om beskyttelse af privatlivets fred, krav om ansvarsforsikring, forhold knyttet til den offentlige sikkerhed – politi, forsvar og beredskab – samt natur- og miljøbeskyttelse. Der er dog mulighed for, at reglerne kan blive tilpasset områderne, således at den nationale selvbestemmelsesret fortsat kan blive præciseret og dermed også udnyttet. Endelig foreslås det også, at en række bestemmelser om markedskontrol af droner som følge af EU-regler gennemføres på nationalt niveau.

Helt overordnet set er Venstre positivt indstillet over for lovforslaget, da droneteknologien har udviklet sig med høj hastighed og rummer et stort vækstpotentiale samt mange erhvervsanvendelsesmuligheder. Og det skyldes jo, at droner har en høj nytteværdi for samfundet, fordi droner kan løse en lang række opgaver billigere, hurtigere og mere miljø- og klimaneutralt grundet deres lave energiforbrug og CO₂-udledning i sammenligning med traditionelle fly og helikoptere. Så anvendelsespotentialet for droner er således stort og fortsat uudnyttet, hvorfor en revidering og tilpasning af EU-reglerne inden for droneområdet forekommer naturligt.

Jeg vil dog i den her sammenhæng bede transportministeren om at kigge dronereglerne igennem, da vi i Danmark jo allerede har udarbejdet et sæt regler inden for området, og det husker jeg særdeles godt, fordi jeg selv som transportminister var med til at forhandle det på plads med ordførerne. Og derfor vil jeg så høre ministeren på et samråd eller et forhandlingsmøde, eller hvad vi nu kan finde på sammen, om vi lige kan få en politisk diskussion om brug og anvendelse af dem i forhold til lovforslagets indhold, der på nationalt niveau giver mulighed for at tage den danske udarbejdelse af dronereglerne i brug.

Det var jo det, som vi også gjorde dengang, altså vi samledes og talte om privatlivets fred osv. Og jeg synes, det var en god ordning, og ja, jeg må jo sige, at det faktisk var på den daværende oppositions opfordring, vi gjorde det, fordi det var udsprunget af et samråd, hvor vi sad og diskuterede det og sagde: Det her er rigtig svært sådan at få helt ind under huden; hvad gør vi? Det trænger vi nok til at få en god snak om.

Jeg vil bare håbe, at ministeren vil gøre det ligesom sidst, så vi får mulighed for at mødes. For det er helt sikkert, at vi skal have regler, også for privatlivet. Og med de ord vil vi bare fra Venstres side sige, at vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Danmark har jo sådan set været et af foregangslandene inden for droneteknologi, og jeg synes da i dagens anledning, når vi har sådan et relativt ukompliceret lovforslag som det her, at vi lige skal huske at vende blikket lidt bagud og se på de initiativer, som vi både forskningsmæssigt og erhvervsmæssigt har sat i søen igennem de senere år.

Det er ikke mindst i forhold til udviklingen i Beldringe Lufthavn ved Odense, som jo har vist, at man både kan skabe nye arbejdspladser og nye virksomheder netop inden for hele droneerhvervet.

Det har jo, i takt med at man har udviklet droner, vist sig, at de kan bruges til flere og flere ting. Nogle vil måske også bruge dem til nogle negative ting. Der har været forslag om, at skattevæsenet kunne bruge dem til at komme om og kigge i baghaven. Det var, dengang vi havde skattediskussionen om, om man måtte komme ind på folks grund. Det var nok sådan lige at gå en kende for langt. Men droner kan bruges til næsten alt, hvad man har lyst til. Man bruger dem også rent forsvarsmæssigt. Så der er mange steder, man kan bruge dem.

I forhold til lovforslaget er det jo på sin plads, at vi selvfølgelig får skabt nogle trafikregler, som også kan komme til at gælde over grænserne. Men jeg synes også, det er vigtigt at præcisere, at vi med de her ændringer stadig væk har hånd i hanke med de særlige danske vilkår, vi har, i forhold til at vi kan lave testflyvninger osv. Det bliver der stadig væk mulighed for at praktisere, som man eksempelvis gør i dag på Beldringe Lufthavn.

Dansk Folkeparti er positive over for lovforslaget. Jeg vil godt allerede nu sige, bare for at berolige ministeren, at vi ikke anser det som nødvendigt at møde op i et samråd om det her lovforslag. Jeg kunne finde mange andre steder, hvor det var mere presserende, f.eks. omkring infrastrukturen. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. I lighed med de øvrige ordførere kan Radikale Venstre også støtte lovforslaget. Det er jo et godt eksempel på, at teknologien udvikler sig, og derfor skal reguleringen, som bestemmes her og på EU-plan, følge med. Her har Danmark været foran. Det er fint for Radikale Venstre, at vi nu ser, at der også kommer EU-lovgivning på området, sådan at vi får en passende og fælles regulering på det her område. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

SF deltog også for nogle år siden i udarbejdelsen af den første lov, for det er jo både godt og nødvendigt at få reguleret flyvning med droner. Det giver nogle gode muligheder for samfundet, og det giver også nogle muligheder for at ekspandere og lave nye arbejdspladser for gode, innovative danske virksomheder, bl.a. nogle på Nordfyn.

Men der sker jo også det, at området udvider sig konstant med nye udfordringer, og derfor skal vi selvfølgelig også følge med med lovgivning, der passer til virkeligheden, og det er helt nødvendigt, at der aftales internationale regler, og at Danmark bliver en del af EU-reglerne. SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Nu er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Da vores sædvanlige ordfører på området, hr. Henning Hyllested, ikke kan være til stede, vil jeg her fremføre hans synspunkter, og jeg håber, at jeg kan ramme hans stemmeføring så godt som muligt.

Lovforslaget her er fremsat på baggrund af den EU-harmonisering af droneområdet, som nu finder sted med gennemførelsen af et par EU-forordninger på området. EU-harmoniseringer er normalt ikke noget, vi er helt pjattede med i Enhedslisten, og vi stemte da også i sin tid imod forhandlingsmandatet, som den daværende regering havde udarbejdet og søgte opbakning til. Et flertal af partier støttede dengang regeringen.

Vi syntes dengang, at det ikke var nødvendigt med en EU-regulering, og vi synes i forbindelse med EU-harmonisering af droneområdet, at det skal med i billedet, om det er grænseoverskridende, eller hvad det er. Det synspunkt har vi stadig: Flyvning med droner er altovervejende noget, der foregår inden for landets grænser, og det bør derfor være et nationalt anliggende at regulere droneflyvning.

I Enhedslisten har vi den tilgang til implementering af EU-direktiver og forordninger, at når vi engang har stemt imod ved mandatgivningen i Europaudvalget, så kigger vi på substansen i det lovforslag, som så implementerer det, og kigger på det konkrete indhold. Vi erkender, at lovforslaget i stor udstrækning viderefører en række af de bestemmelser, som i dag står i luftfartsloven, ikke mindst dem, der faktisk er overladt til national regulering i forordningerne.

Men vi var i sin tid, i 2017, ret kritiske over for nogle af bestemmelserne, der blev indført i luftfartsloven for at regulere droneflyvning i Danmark – så kritiske, at vi endte med at stemme gult til forslaget. De mangler, vi dengang påpegede, er der ikke rettet op på i EU-forordningen og dermed heller ikke i lovforslaget her, måske endda tværtimod.

Den skelnen mellem flyvning i byer og det åbne land, som ligger i de nuværende bestemmelser, bliver hermed ophævet. Efter de nuværende bestemmelser er det kun i professionelt øjemed, man kan få lov til at flyve i bymæssig bebyggelse, men efter de nye bestemmelser kan alle flyve med droner, hvor det skal være, hvis de opfylder de i vores øjne ret sparsomme krav til uddannelse. Det synes vi er ret katastrofalt.

Gennemførelsesforordningen retter heller ikke op på manglerne med hensyn til vægtgrænser og alderskrav og er i det hele taget et temmelig uoverskueligt dokument, der indfører et hav af klasser, kategorier og underkategorier, og kravene til droneflyvning fremstår uklare med vide fortolkningsmuligheder, og de er meget svære at kontrollere for myndighederne.

I Enhedslisten synes vi tværtimod, vi bør være særdeles agtpågivende, når ny teknologi udvikles og tages i brug. Der er klare problemstillinger, både omkring overvågning og omkring privatlivets fred, der ikke er løst tilstrækkeligt med det her lovforslag. Det kunne vi høre andre ordførere også nævne, og det kan være, at der kommer en efterfølger til det her.

Enhedslisten fastholder sin linje fra 2017 og fra mandatgivningen i Europaudvalget, og vi må tilkendegive, at vi ikke er vilde med det her forslag.

Tak for det. Og den næste er hr. Niels Flemming Hansen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Forslaget indeholder en ophævelse af de nuværende færdselsregler for droneflyvninger, da de fremadrettet vil blive reguleret på EU-plan. EU-reglerne giver Danmark mulighed for at fastsætte geografiske zoner for øget eller reduceret droneflyvning, og forslaget indeholder derfor bestemmelser om national fastsættelse af den geografiske afgrænsning for brugen af droner. Mange opgaver bliver, som min kollega fra Venstre også har udtrykt, løst bedre og billigere for dansk erhvervsliv, hvilket jo er godt, og jeg er sikker på, at vores fynske udviklere af droner også får muligheder for øget eksport. Vi i Det Konservative Folkeparti støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi også vil arbejde for fortsat at sikre privatlivets fred.

Tak for det. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak, formand. Det her lovforslag er som udgangspunkt noget, som vi ikke er så vilde med i Nye Borgerlige, nemlig det her med EU, der går ind over og harmoniserer. Lige præcis på det her område kan man så sige, at det nogle gange vil give god mening. Men jeg deler også nogle af de bekymringer, som er blevet anført af tidligere ordførere. Der er nogle spørgsmål, som skal besvares, og nogle ting, som skal opklares, før vi endegyldigt kan bakke op om det her lovforslag. Tak.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi har at gøre med implementering af EU-lovgivning i dansk lovgivning, og der er det jo ofte sådan, at enten kender EU sin grænse, eller også kender EU ikke sin grænse. Vi synes, at balancen er holdt her. Vi synes, at lovforslaget er udtryk for, at EU regulerer det, som har europæisk relevans, og som giver merværdi for branchen og for dem, der gerne vil flyve med droner, sådan at det er dét, der reguleres på EU-plan, og at det så overlades til de nationale lovgivninger at gøre de ting, som giver mening at gøre nationalt. Derfor kan vi bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Så er det transportministeren. Værsgo.

Tak, formand, og også tak til ordførerne for den altovervejende positive modtagelse af forslaget. Det nærværende lovforslag om ændring af luftfartsloven er jo en afledt effekt af, at Europa-Kommissionen har vedtaget to forordninger til regulering af droneområdet på tværs af Det Europæiske Fællesskab. Formålet med lovforslaget er for det første at sikre gennemførelsen af visse EU-regler på området, herunder gennemførelse af markedskontrol med de produktkrav, som kommer til at gælde for fremtidens droner. Det siger selvsagt sig selv, at det betyder, at det indre marked også kommer til at fungere på dette område, og herved sikres der også en effektiv kontrol med, at produktkravene til droner i denne forordning bliver overholdt.

Lovforslaget supplerer herved forordningen om produktkrav og markedskontol på droneområdet, særlig i forhold til udpegningen af, hvem der skal foretage markedskontrol med dronerne. Lovforslaget ophæver samtidig de nationale regler om droneflyvning i og uden for et bymæssigt område, og denne sondring vil ikke længere være relevant, eftersom forordningen om droneoperationer fremadrettet fastsætter reglerne for droneflyvning. Ophævelsen af reglerne i luftfartsloven vil skabe regelharmoni mellem EU-retten og national ret.

For det andet udnytter lovforslaget det nationale råderum til at fastsætte nationale begrænsninger, altså hvad der kan flyves med af droner, samt til at gennemføre visse supplerende regler om flyvning med droner. Dette angår eksempelvis muligheden for at fastsætte regler om beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af følsomme naturområder m.m. Lovforslaget indeholder således bemyndigelser til fastsættelse af regler til beskyttelse af privatlivets fred samt beskyttelse af følsomme naturområder og særlige bygninger og områder. Herudover giver implementeringen af EU-forordningen om droneoperationer mulighed for at oprette zoner, altså områder med særlige regler for flyvningen med droner. Områderne kan være forbudsområder, eksempelvis hen over en bymidte, hvor det kan forbydes at flyve med droner for at sikre borgernes privatliv. Der kan også oprettes områder, hvor der er lempeligere regler for flyvning med droner.

For det tredje viderefører lovforslaget den gældende mulighed for at fastsætte en pligt for droneføreren til at være ansvarsforsikret, og det er jo ret så væsentligt. Med lovforslaget skabes der ensartede regler for flyvning med droner på tværs af de europæiske lande. Dronetegnet, kørekortet for en dronefører, bliver det samme på tværs af de europæiske lande, hvorved det bliver lettere for den enkelte at flyve i vores nabolande, da reglerne for flyvning derved bliver ens. Samtidig arbejder Europa-Kommissionen med regler for systemer, der teknisk skal understøtte droneflyvninger uden for droneførerens synsvidde. Disse systemer vil understøtte fragt med droner, så det fulde potentiale af dronerne kan udnyttes.

I forhold til nogle af de afgivne bemærkninger vil jeg først sige til hr. Hans Christian Schmidt, Venstre, at jeg er fuldstændig enig i bemærkningerne om det store vækstpotentiale og den høje nytteværdi for samfundet, der er på droneområdet. Det er også klart, at jeg til enhver tid gerne stiller mig til rådighed for en politisk diskussion af det, der måtte være relevant, og naturligvis også på dette område. Jeg skal dog sige, at konkret i forhold til de hjemler, der er til at kunne fastsætte nærmere regler for beskyttelse af privatlivets fred i forhold til droneflyvning, og som sker efter forhandling med Justitsministeriet og justitsministeren, er hensigten, at de nuværende regler om beskyttelse af privatlivets fred videreføres uændret, og det synes jeg er nok så væsentligt. Men derfor kan vi stadig væk sagtens tage en diskussion af de regler, også om de virker efter hensigten. Det tror jeg også der er nogle af de andre ordførere der ligesom har tilkendegivet vigtigheden af. Så det får vi naturligvis sat op. Om det så bliver virtuelt eller i fysisk form, må vi jo lige finde ud af i praksis.

Til hr. Hans Kristian Skibby vil jeg sige, at jeg igen vil erklære mig fuldstændig enig i det udmærkede synspunkt om, at Danmark netop har været et foregangsland på droneområdet. Det tror jeg vi på mange måder kan tage et fælles ansvar for. Her er også understregningen af, at vi jo netop også har nogle særlige testfaciliteter, som flere ordførere også har nævnt, bl.a. på Nordfyn, og der synes jeg, at det er væsentligt at understrege, at de nye regler, der lægges op til her, som udgangspunkt ikke vil have en mere indgribende karakter for operationer i dronecentre end i dag, og samtidig indeholder reguleringen mulighed for en nemmere godkendelse af visse typer af droneoperationer, fordi reglerne muliggør, at en organisation, altså eksempelvis et testcenter, kan erhverve det, man kalder et LUC, Light UAS Operator Certificate. Det er et certificat, som tildeler indehaveren af certifikatet bemyndigelse og beføjelse til selv at godkende egne droneoperationer, som ellers ville kræve myndighedsgodkendelse, omfattet af den specifikke kategori. Det vil altså sige, at større organisationer, som løbende anvender droner i deres virke både forskningsmæssigt og kommercielt, på den baggrund vil kunne søge om at få et LUC og dermed få nemmere ved at udøve deres opgave og foretage forskellige test. Det synes jeg jo er en ret fleksibel måde at kunne arbejde på.

Tak også til ordførerne for Radikale og SF. Tak for bemærkningerne fra fru Jette Gottlieb. Det er rart at vide, at hr. Henning Hyllesteds flammetale er blevet gengivet med passende betoninger. Det synes jeg er fint, og jeg har naturligvis noteret mig, at der er en konsistens i forhold til det, Enhedslisten sagde, da mandatet skulle afgives i Europaudvalget, og det, man så siger nu, og som man også har sagt under tidligere lovbehandlinger.

Tak også til hr. Niels Flemming Hansen fra De Konservative for de positive tilkendegivelser. Vi kommer selvfølgelig til løbende at kigge nærmere på sagerne i udvalgsbehandlingen. Og til fru Mette Thiesen vil jeg naturligvis også komme med en tilkendegivelse af, at vi får kigget på spørgsmålet om privatlivets fred. Det er klart, at når man går væk fra den tidligere tilgang om at have en skelnen mellem, om man flyver over en bymæssig bebyggelse eller over en landzone, så handler det selvfølgelig også om at lave en konkret vurdering af, hvad risici er i de konkrete områder. Det tror jeg faktisk vil være med til at give nogle lidt mere klare regler end det, der er i dag. Altså, man kan jo sagtens forestille sig, at der i en landzone også ligger et privat byggeri, hvor det kan være lige så relevant, at man ikke skal fotografere og filme og alt mulig andet. Jeg synes også, at eksempelvis bestemmelserne om, at man ikke må flyve droner for tæt på ulykkessteder, er ret betydende, altså at vi også sikrer den del af privatlivets fred, som handler om, at hvis der er sket en meget, meget alvorlig ulykke, må der ikke filmes af privatpersoner eller kulørt presse eller andet, nemlig at man ikke må optage billeder på nært hold af alvorligt tilskadekomne mennesker. Det kan reguleres på den måde.

Til hr. Ole Birk Olesen vil jeg også bare tilkendegive en fuldstændig enighed, i forhold til at der netop er den her gode balance mellem den europæiske regulering og den danske regulering.

Så med de ord vil jeg sige tak for tilbagemeldingerne og tilkendegivelserne, og jeg ser frem til behandlingen i udvalget.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.