Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Dato: 20. januar 2020
Sags ID: 407988
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Postadresse
Teknik- og Miljømyndighed
Fruegade 7
4970 Rødby
Tlf.: 54 67 67 67
www.lolland.dk
Sendt pr. mail til:
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse
og udvikling af byer – anmeldeordning
Lolland Kommune takker for muligheden for at fremsende bemærknin-
ger til udkast til lovforslaget om ændring af lov om byfornyelse og ud-
vikling af byer, herefter benævnt byfornyelsesloven.
Lolland Kommune har en meget aktiv boligpolitisk indsats i et forsøg på
at højne niveauet for private udlejningsboliger i kommunen og forhin-
dre, at der sker tilflytning til ejendomme med kondemnable forhold bå-
de i forhold til sundhedsfarlige og til brandfarlige forhold.
Lolland Kommune har været fortaler for, at der lovgivningsmæssigt blev
indført en form for anmeldeordning i et forsøg på at styrke kommuner-
nes muligheder for at forhindre udlejningen i sundhedsfarlige boliger, da
vi oplever, at de eksisterende regler i byfornyelsesloven ikke er tilstræk-
kelige til at gennemføre den nødvendige forebyggende indsats over for
udlejning af boliger, som ikke egner sig hertil på grund af deres stand.
Herunder er det kommunens ønske, at vi får værktøjer til at iværksætte
en særlig indsats over for de udlejere, som gentagne gange har sager,
om sundheds- og brandfarlige forhold i henhold til byfornyelseslovens
regler.
Vi vil derfor foreslå, at man i anmeldeordningen indtænker yderligere
krav til udlejere, som ejer over 3 ejendomme. Aktiviteter af dette om-
fang må betegnes som et kommercielt formål, og derfor bør udlejere
også anses for og behandles som professionelle udlejere.
For så vidt angår det konkrete lovforslag i dets nuværende form, ser
Lolland Kommune det som en forbedring, men vurderer det ikke som
tilstrækkeligt i forhold til vores problemstillinger. Lolland Kommune er
bekymret for, at det ikke vil få den ønskede virkning overfor spekulativ
udlejning af dårlige boliger, fordi boligen skal have stået tom et år, før
anmeldeordningen træder i kraft. Kommunen har erfaring for, at visse
typer udlejere samarbejder med en form for ”viceværter”, og det må
forventes, at disse i samarbejde med udlejere vil skifte bopælsadresse
mellem de ejendomme, som er i fare for at falde for etårs grænsen for
ikke at have været udlejet. I forhold til bekæmpelse af den spekulative
udlejning er Lolland Kommune derfor af den opfattelse, at etårs græn-
sen bør afskaffes eller som minimum forkortes væsentligt, i forhold til
de professionelle udlejere som alene udlejer med et kommercielt for-
Kontaktperson
Rie Christiansen
Byggeri og Ejendomme
Tlf.: 54676422
1/3