Udkast version 3. april 2020
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder
1
I medfør af § 7, stk. 2 og 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 23. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. xx af xxx 2020,
fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter
med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i det endelige energiforbrug i Danmark.
§ 2.
Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og
energieffektiviseringer efter denne ordning udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende
2014, nr. L 187, s. 1, [SA.XXXXX,] og administreres i overensstemmelse hermed.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Afskæringspris og vejledende tilsagnsramme: Den pris pr. kWh pr. år, som den sidste ansøgning i
prioritetsrækken i en ansøgningsrunde kan komme i betragtning med på grundlag af en vejledende tilsagnsramme
(tærskelværdi), som er den grænse, der af Energistyrelsen fastlægges for den enkelte ansøgningsrunde, og som
rammes af den sidste prioriterede og godkendte ansøgning.
2) Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.
3) Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, transportsektoren, landbrug, fiskeri,
gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv, jf. artikel 2, nr.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af
direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.
oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF
og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/826 af
4. marts 2019 om ændring af bilag VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende
vurderinger af potentialet for varme- og køleeffektivitet, EU-Tidende 2019, nr. L 137, side 3.
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).
1