L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 115 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Team i DEP

El og kritisk infrastruktur

Dato

22. januar 2020

J nr.

2019-3329

Kontor i ENS:

Forsyning

J nr.

2019-95910

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elfor-

syning og lov om naturgasforsyning om ændring af den økonomiske regulering

og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet mv.

Udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og

lov om naturgasforsyning om ændring af den økonomiske regulering af Energinet

og ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet mv. har

været sendt i høring fra den 12. november til den 10. december 2019.

Energistyrelsen har modtaget i alt 16 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 11 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Dansk Fjernvarme

Dansk Energi

Dansk Industri

European Energy

Forsyningstilsynet

Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

Landbrug & Fødevarer FmbA

PGNiG Upstream Norway AS

Radius Elnet A/S

Wind Denmark

Følgende fem høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger eller ikke

har forholdt sig til høringen:



Advokatsamfundet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

FSR Danske Revisorer

Rigsrevisionen

Green Network

Side 1/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

Økonomisk regulering af Energinet............................................................. 3

Generelle bemærkninger ................................................................................. 3

Indtægtsramme................................................................................................ 4

Forsyningstilsynets ressourcer ........................................................................ 4

Rammelovgivning ............................................................................................ 5

Leveringskvalitet .............................................................................................. 5

Tillæg til indtægtsrammen ............................................................................... 6

Væsentlighedskriterium ................................................................................... 7

Regnskabsmæssig adskillelse ........................................................................ 7

Effektiviseringskrav .......................................................................................... 8

Forskning og udvikling ..................................................................................... 8

Tarifering.......................................................................................................... 9

Overgangsordning ......................................................................................... 10

Anvendelse af overskud ................................................................................ 10

Forretningsplan .............................................................................................. 10

Synkronkompensatorer ................................................................................. 11

Markedsmæssige vilkår ................................................................................. 12

Forrentning .................................................................................................... 12

Tarifpåvirkning ............................................................................................... 13

Transmissionsselskab (gas) .......................................................................... 13

Datahub ......................................................................................................... 14

Øvrige forslag til tekstnære ændringer .......................................................... 14

Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces ......................... 15

Generelle bemærkninger ............................................................................... 15

Godkendelsesprocessen ............................................................................... 15

Transparens................................................................................................... 19

Bestyrelsessammensætningen i Energinet .............................................. 22

Digital kommunikation ................................................................................ 22

Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede

naturgasprodukter ....................................................................................... 23

Side 2/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert

emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. Det skal bemærkes, at hørings-

svarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsporta-

len.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i

lovforslagets bemærkninger.

Økonomisk regulering af Energinet

Generelle bemærkninger

Dansk Energi finder det overordnet positivt, at der indføres en indtægtsrammere-

gulering for Energinet. Dansk Energi finder det vigtigt, at processen omkring an-

lægsinvesteringer ikke bliver en stopklods for den grønne omstilling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der i udviklingen af

reguleringen har været fokus på fleksibilitet i reguleringen og sammenhængen

mellem indtægtsrammereguleringen og de fremadskuende elementer i den lang-

sigtede udviklingsplan.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Radius bemærker, at med krav om offentliggørelse af langsigtede udviklingsplaner,

der bl.a. kan bruges til fastsættelse af indtægtsrammen, tager dette lovforslag det

første skridt i retning af at supplere en mere mekanisk indtægtsrammefastsættel-

se med et aftalebaseret element. Radius er glad for, at dette første skridt imple-

menteres i forsyningsreguleringen og ser frem til at se det udbredt i andre forsy-

ningssektorer, ikke mindst hos eldistributionsselskaberne, hvor det vil kunne give

væsentlige samfundsøkonomiske gevinster.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der ikke er taget stil-

ling til, hvorvidt en lignende model skal indføres for andre sektorer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme bemærker, at valget af indtægtsramme som reguleringsform

ikke er den mest hensigtsmæssige. Dansk Fjernvarme bemærker, at Energinet er

monopolist og har få professionelle kunder, hvorved aftalebaseret regulering i

stedet findes oplagt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at valget af regulering

baserer sig på stemmeaftalen af den 8. maj 2018 om fremtidssikret økonomisk

regulering af Energinet. Med den politiske aftale blev det besluttet, at Energinet

Side 3/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

underlægges en indtægtsrammeregulering. Baggrunden for den nye regulering er,

at Energinet

–

pga. politiske beslutninger og nye investeringer

–

er vokset betyde-

ligt i størrelse siden den nuværende regulering blev indført, hvilket ændrer på kra-

vene til reguleringen og tilsynet med Energinet for fortsat at kunne understøtte

effektivitet, forbrugerbeskyttelse, gennemsigtighed, frihedsgrader og klar rollefor-

deling. Det har været vurderingen, at indtægtsrammeregulering i højere grad un-

derstøtter sådanne hensyn. En indtægtsrammeregulering af Energinet sikrer sam-

tidig en mere ensartet regulering i forsyningssektoren. Det bemærkes samtidig, at

der indføres en regulering tilpasset Energinet som én aktør med mange roller. Der

sikres bl.a. en fleksibel regulering gennem forretningsplanen, den langsigtede inve-

steringsplan og muligheden for tillæg til indtægtsrammen baseret på forventede

omkostninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget

Indtægtsramme

Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, hvad der

menes med, at Forsyningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammer, herunder om

der henvises til endelige eller foreløbige indtægtsrammer, og om der henvises til,

at indtægtsrammen følger et kalenderår. Forsyningstilsynet lægger endvidere til

grund, at der med udmeldingen af den foreløbige indtægtsramme ikke er tale om

en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at overstående er præci-

seret i lovforslagets bemærkninger, hvor foreløbige indtægtsrammer udmeldes før

reguleringsåret og endelige indtægtsrammer efter reguleringsåret. Et regulerings-

år defineres som et kalenderår.

Processen vedrørende udmelding af indtægtsrammer er præciseret i lovbemærk-

ningerne.

Forsyningstilsynets ressourcer

Dansk Energi foreslår, at Forsyningstilsynet inden for eksisterende rammer priori-

terer de nødvendige ressourcer til at implementere den nye regulering. Derved vil

tarifferne ikke stige som følge af yderligere gebyrfinansierede årsværk.

Dansk Industri påpeger, at Forsyningstilsynets endelige udvikling af reguleringen

vil være omkostningstung og opfordrer til, at tilsynet får tildelt de nødvendige

ressourcer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet er

uafhængigt, hvorfor Forsyningstilsynets prioritering af eksisterende ressourcer

hverken kan eller skal kunne påvirkes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Den nye regulering medfører behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Forsy-

ningstilsynet til at udvikle, implementere og administrere den nye regulering.

Side 4/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget

Rammelovgivning

Dansk Energi bemærker, at Forsyningstilsynets opgave er at udvikle de tekniske

elementer af reguleringen. Dansk Energi finder det vigtigt, at Forsyningstilsynets

opgave fokuseres, og at det undgås, at der laves dobbeltregulering i tilfælde, hvor

et område allerede er reguleret andet steds.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er enighed om, at

dobbeltregulering bør undgås, og at dette har været et fokuspunkt allerede inden

udviklingen af rammereguleringen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at der med lovforslaget er tale om en rammelov,

som efterfølgende skal udvikles. Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sker en aktiv

inddragelse af forbrugere og interessenter, og at inddragelsen sker i god tid.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at koordinere forbruger- og interessentinddragelse i forbindelse

med den konkrete udvikling af reguleringen. Det er dog forventningen, at forbru-

gere og interessenter inddrages i passende tid og omfang.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Fjernvarme bemærker, at der ved reguleringen er tale om en væsentlig

ændring i opbygningen af reguleringskompetencerne i forhold til tidligere praksis,

når Forsyningstilsynet både skal udvikle og udmønte reguleringen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det følger af den poli-

tisk aftale om et stærk Forsyningstilsyn af den 4. oktober 2017, at Forsyningstilsy-

net fremadrettet i højere grad skal have ansvaret for at udforme og implementere

den tekniske del af reguleringen ud fra en ramme, der fastsættes ved lov. Det be-

mærkes således, at ændringerne i lovforslaget ift. reguleringskompetencerne er i

overensstemmelse med de politiske ønsker bag aftalen om et stærkt Forsyningstil-

syn.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Leveringskvalitet

Dansk Energi finder det positivt, at der skabes incitamenter til en høj forsynings-

sikkerhed og støtter derfor, at der indføres et fradrag i indtægtsrammen baseret

på leveringskvalitet. Det bør dog præciseres, at kravene til leveringskvalitet skal

fastsættes, så de giver samfundsøkonomisk mening. Dansk Energi finder desuden,

at det bør præciseres, hvad der menes med leveringskvalitet. Det bør tydeliggøres,

at fradraget for utilstrækkelig leveringskvalitet vil afspejle det samlede mål for

Side 5/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elforsyningssikkerhed som udmeldt af klima-, energi- og forsyningsministeren til

Energinet, herunder også effekttilstrækkeligheden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der er en vis sammen-

hæng mellem det af ministeren udmeldte mål for samlet elforsyningssikkerhed og

den i lovforslaget omhandlede leveringskvalitet for transmissionsnettet. Der er

derimod ikke en direkte sammenhæng mellem leveringskvaliteten for transmissi-

onsnettet og effekttilstrækkeligheden. Leveringskvaliteten for transmissionsnettet

handler grundlæggende set om transmissionsnettets kvalitet og stand (det vil sige

evnen til at transportere elektriciteten). Effekttilstrækkeligheden bestemmes der-

imod af, om der er produceret elektricitet nok, og dette er i væsentligt omfang

afhængigt af handlinger foretaget i udlandet i forhold til produceret el.

Tilsammen udgør både leveringskvaliteten og effekttilstrækkeligheden, det vi kal-

der elforsyningssikkerhed. Et eventuelt fradrag i indtægtsramme for utilstrækkelig

leveringskvalitet bør derfor kun direkte afspejle det samlede mål for elforsynings-

sikkerhed, såfremt dette mål er underopdelt og udmeldt specifikt for transmissi-

onsnettet. Det er pt. ikke hensigten, at det af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren udmeldte niveau for elforsyningssikkerhed bliver 1:1 med målet for leverings-

kvaliteten.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Tillæg til indtægtsrammen

Dansk Energi finder det positivt, at der opereres med en økonomisk regulering,

som funderes i en fremadrettet plan for investeringsbehovet og ikke kun i de hi-

storiske investeringsniveauer. Dansk Energi bemærker, at der er tilsvarende behov

for eldistribution.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der ikke er taget stil-

ling til, hvorvidt en lignende model skal indføres for andre sektorer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt med kombinationen af

Energinets mulighed for løbende at ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til ind-

tægtsrammen og indregning af afskrivninger i indtægtsrammen, hvor disse ligeligt

fordeles på hvert reguleringsår i reguleringsperioden. Forsyningstilsynet vurderer,

at det vil være mest retvisende, at transmissionsvirksomhed eller transmissions-

selskab først søger om tillæg til indtægtsrammen, tæt på idriftsættelse af investe-

ringen. Forsyningstilsynet vurderer videre, at tillæg for investeringer først bør

medregnes fra det tidspunkt, hvor investeringen idriftsættes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er hensigten, at de

forventede omkostninger indgår som et gennemsnit i løbet af reguleringsperioden

for at sikre forudsigelighed og transparens i tarifferne og indtægtsrammen. Det er

Side 6/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forventningen, at Energinet ansøger om projekter i god tid forud for idriftsættelse,

og at godkendelsesproceduren giver incitament til så retvisende budgetter som

muligt. Det vil dog være op til Forsyningstilsynet at udmønte den endelige model til

håndtering af tillæg til indtægtsrammen. Bemærkningerne giver anledning til æn-

dring af lovforslaget, således at tillæggene som udgangspunkt indregnes som gen-

nemsnitlige tillæg set over reguleringsperioden. Det vil således medføre, at Forsy-

ningstilsynet kan vælge anden praksis, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Væsentlighedskriterium

Forsyningstilsynet anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at investeringer, her-

under både nyinvesteringer og investeringer med væsentlig ny kapacitet og funk-

tionalitet underlægges et væsentlighedskriterium for, hvornår en investering kan

udløse et tillæg, og at væsentlighedskriteriet vil blive fastsat af Forsyningstilsynet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, kan ansøge om tillæg til omkostningsrammen. Forsyningstilsynet kan

fastsætte et væsentlighedskriterium for, hvornår der kan ansøges om tillæg.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Regnskabsmæssig adskillelse

Forsyningstilsynet anfører, at Energinet skal føre separate reguleringsregnskaber

for dennes helejede datterselskaber til brug for fastsættelse af indtægtsrammen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at dette allerede er præ-

ciseret i lovforslagets bemærkninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet anfører, at det er uklart, hvilke indtægter og omkostninger der

er tale om, når der i lovforslaget nævnes indtægter og omkostninger, der regn-

skabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder. Forsyningstilsynet be-

mærker dertil, at det er et krav, at der selskaberne imellem er regnskabsmæssig

adskillelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bestemmelsen skal

sikre, at Forsyningstilsynet får mulighed for at medtage omkostninger, som relate-

rer sig til aktiviteter, der varetages efter lov om Energinet § 2, stk. 2, men som

afholdes i andre af Energinets datterselskaber, i indtægtsrammerne.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 7/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Effektiviseringskrav

Forsyningstilsynet anbefaler, at

”individuelle

effektiviseringskrav” slettes, da det

er Forsyningstilsynets vurdering, at der ved fastsættelse af effektiviseringskrav

både er en mulighed for at fastsætte et generelt og et individuelt krav.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at bemærkningerne giver an-

ledning til, at lovforslaget er præciseret ved,

at ”i dividuelle effektiviseri gskrav”

er slettet i lovteksten.

Dansk Fjernvarme bemærker, at en væsentlig del af indtægtsrammen omhandler

effektiviseringer, typisk på baggrund af benchmarking. Da Energinet er monopo-

list, vil benchmarking ikke være en mulighed, og Dansk Fjernvarme forventer der-

for i stedet e ”grø thøster” odel for effektiviseringer,

hvilket findes uhensigts-

mæssigt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at fastsætte modellen for beregning af effektiviseringskrav, herun-

der et eventuelt sammenligningsgrundlag med lignende selskaber. Det forventes

derfor ikke, at der fastsættes yderligere hensyn til modellerne for effektviserings-

krav, end hvad der allerede fremgår af lovforslaget.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forskning og udvikling

Dansk Industri er af den opfattelse, at forskning og udvikling er vigtigt i forhold til

de politiske ønsker om den fremtidige grønne udvikling, og foreslår derfor, at der

indføres mulighed for tillæg til forskning og udvikling som følge af interessentøn-

sker i transmissionsselskabets indtægtsramme.

Aalborg Universitet udtrykker bekymring for om transmissionsselskabet for el vil

være i stand til fortsat at foretage forskning og udvikling, da beslutningen om nød-

vendige projekter flyttes fra transmissionsselskab til systemansvarlig virksomhed.

Aalborg Universitet foreslår, at transmissionsselskabet underlægges ret og pligt til

at udføre forskning og udvikling med tilstrækkelige midler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen indehol-

der en række muligheder for at deltage i udviklings- og innovationsprojekter.

For alle regulerede datterselskaber vil indtægtsrammerne blive fastsat med ud-

gangspunkt i historiske omkostninger. De eksisterende udviklingsaktiviteter, som

datterselskaberne allerede afholder, vil således være indeholdt i indtægtsrammer-

ne.

For den systemansvarlige virksomhed vil det gælde, at der kan ansøges om tillæg

til yderligere udvikling og innovation gennem forretningsplanen. Den systeman-

svarlige virksomhed har mulighed for at bestille udviklings- og innovationsprojek-

Side 8/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ter hos dem, som selskabet vurderer er bedst til at udføre projektet, herunder

hos transmissionsvirksomheden. Endelig kan transmissionsvirksomheden anvende

overskud opnået som følge af ekstraordinære effektiviseringsgevinster til investe-

ring i udvikling og innovation.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Tarifering

Dansk Energi anfører, at det ikke fremgår tydeligt i lovforslaget, om der er om-

kostninger, som opkræves over Energinets tariffer, men som ikke er omfattet af

indtægtsrammen. Eksempelvis er det uklart, hvordan omkostningerne til Energi-

nets myndighedsarbejde finansieres, herunder om disse omkostninger indgår i

indtægtsrammen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at omkostninger og ind-

tægter som følger af aktiviteter efter lov om Energinet § 2, stk. 2, som varetages af

de regulerede selskaber, som udgangspunkt indgår i indtægtsrammerne. Det vil

dog være muligt for Forsyningstilsynet at undtage omkostninger fra indtægts-

rammerne. Myndighedsopgaverne varetaget overordnet af myndighedsenheden i

SOV’et er finansieret via koncernbidraget fra de underlæggende enheder. Kon-

cernbidraget forventes at indgå i indtægtsrammen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet foreslår, at tarifstabilitet sikres ved, at Forsyningstilsynet fast-

sætter regler om en fleksibel differencesaldo for at mindske tarifudsving. Det fore-

slås videre, at Energinet under særlige omstændigheder kan ansøge Forsyningstil-

synet om opbygning af differencer i forbrugernes favør.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at fastsætte modellen for afvikling af differencer, således at Ener-

ginet får incitament til at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt,

dog under hensyn til tarifstabilitet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer udtrykker ønske om forudsigelighed i

tarifferne, så store og uventede tarifstigninger på aktuelt 20 pct. på et år undgås.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at et af formålene med

den nye regulering er at sikre transparens og forudsigelighed for Energinets øko-

nomi.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 9/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overgangsordning

Forsyningstilsynet ser en mulighed for en overgangsordning som værdifuld i det

tilfælde, hvor Forsyningstilsynet ikke fuldt ud vil kunne nå at udmelde foreløbige

indtægtsrammer for 2022 før reguleringsperiodens start.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet kan

fastsætte overgangsregler i tilfælde af, at Forsyningstilsynet ikke fuldt ud kan nå at

udmelde foreløbige indtægtsrammer for 2022 før reguleringsperiodens start.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Anvendelse af overskud

Dansk Fjernvarme stiller sig uforstående over for muligheden for overskud som

følge af ekstraordinære effektiviseringer, da incitamentet til at opnå overskud

normalt vil være udbetaling af overskud til ejerne, hvilket ikke er muligt i Energi-

nets tilfælde.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de regulerede selska-

bers, dog ikke systemansvarlig virksomheds, mulighed for at opnå overskud vil

være et vigtigt incitament for at opnå effektiviseringer, trods det ikke vil være mu-

ligt at udbetale overskud til Energinets ejer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forretningsplan

Dansk Energi foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvilken rolle forret-

ningsplanen forventes at have for fastlæggelse af indtægtsrammen.

Forsyningstilsynet anfører, at med formuleringen i § 71 a, stk. 2, i lov om elforsy-

ning synes det forudindtaget, at Forsyningstilsynet godkender forretningsplanen.

Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet kun godkender forretningspla-

nen, såfremt den lever op til loven og de af Forsyningstilsynets nærmere fastsatte

regler i medfør af lovens § 71 a, stk. 4.

Dansk Industri finder konceptet om en forretningsplan positivt og ser frem til at

deltage i interessentinddragelsen. Dansk Industri mener dog, at Forsyningstilsynet

skal være forpligtet til at indarbejde planen i indtægtsrammen, og ikke kun have

muligheden, da planen er med til at fremtidssikre reguleringen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at bemærkningerne giver an-

ledning til at præcisere lovforslaget således, at Forsyningstilsynet fastsætter en

indtægtsramme for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, med ud-

gangspunkt i de historiske omkostninger og under hensyntagen til forretningspla-

nen. Det betyder således, at Forsyningstilsynet ikke skal godkende forretningspla-

nen, men kan vælge at gøre det.

Side 10/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Synkronkompensatorer

FSE og Wind Denmark bemærker, at synkronkompensatorer bør opfattes som

værende integrerede netkomponenter efter artikel 2, stk. 51 direktiv 2019/944,

hvilket medfører, at ydelserne undtages kravet om udbud i direktivets artikel 40

stk. 7. Tilga ge u der ygges af E ergi ets ” ehovsvurderi g for syste ydelser

2020”.

FSE bemærker yderligere, at udskillelsen af synkronkompensatorerne fra ind-

tægtsrammen ikke er begrundet, og at synkronkompensatorerne derfor bør regu-

leres som en del af den samlede transmissionsvirksomheds indtægtsramme.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det endnu ikke er af-

klaret, hvorvidt visse eller alle Energinets synkronkompensatorer skal betragtes

som integrerede netkomponenter. Afklaringen forventes at ske i forbindelse med

implementeringen af direktiv 2019/944.

Lovforslaget er præciseret således, at det kun vil være synkronkompensatorer, der

ikke betragtes som integrerede netkomponenter, der markedsudsættes og holdes

uden for indtægtsrammen. Synkronkompensatorer, der betragtes som integrerede

netkomponenter, indgår således i indtægtsrammen.

FSE og Wind Denmark udtrykker bekymring for, at en markedsudsættelse vil føre

til dobbeltbetaling for forbrugerne, da forbrugerne i første omgang skal betale for

etablering af netkomponenterne og herefter for markedsgørelsen, hvilket ikke

findes hensigtsmæssig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at formålet ved mar-

kedsudsættelse er, at leveringen af ydelsen bør ske fra det anlæg med laveste

marginalomkostning på leveringstidspunktet. Det forventes, at markedsgørelsen

vil resultere i, at skiftende markedsaktører vil kunne levere ydelserne til de laveste

marginalomkostninger, eksempelvis afhængig af kraftværkers aktivitet. Såfremt

Energinets marginalomkostninger er for høje til at kunne agere på markedet, vil de

markedsudsatte synkronkompensatorer kunne betragtes som beløbsstørrelser,

som allerede er disponeret og afholdt i tidligere perioder, og som er irreversible og

dermed ikke kan komme retur til virksomheden.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

FSE finder det problematisk, at Forsyningstilsynet pålægges at fastsætte regler om

markedsgørelse af synkronkompensatorer, da det findes at være i strid med for-

ordning 2017/1485 art. 108 stk. 2a.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at nævnte bestemmelse,

so pålægger tra s issio svirkso hede at ”udfor e, etablere og forvalte i

købet af syste ydelser ”, ikke er til hi der for, at Forsy i gstilsy et ka opsætte

regler om markedsgørelse af systemydelser.

Side 11/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Markedsmæssige vilkår

Dansk Energi foreslår, at det anføres i lovforslaget, at Energinet i sin prisfastsæt-

telse af koncerninterne transaktioner skal overholde skattemæssig transfer pricing

praksis og OECD’s guidelines, samt at Forsyningstilsynet skal lægge allerede gæl-

dende transfer pricing principper til grund for tilsynet med koncerninterne handler

frem for, at Forsyningstilsynet fastlægger et nyt regelsæt.

Dansk Energi er enig i, at koncerninterne ydelser skal købes på markedsvilkår, og

at systembærende egenskaber skal markedsgøres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at kravet om aftalers

markedsmæssighed er fastsat i regler i lov om elforsyning og lov om naturgasfor-

syning. Disse regler gælder også for Energinet. Forsyningstilsynet fører tilsyn efter

disse regler, og det er således op til Forsyningstilsynet at udmønte de gældende

krav om markedsmæssighed, herunder krav til dokumentation.

Spørgsmålet om skattelovgivningens regler om Transfer Pricing for skattesubjekter

er fastsat bl.a. i skattekontrolloven og TP-dokumentationsbekendtgørelsen. Skat-

testyrelsen fører tilsyn efter disse regler, som henhører under skatteministerens

område.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forrentning

Dansk Fjernvarme finder det uklart, hvilket formål forrentningen tjener i forhold til

forbrugerne og stiller spørgsmål til, hvorvidt forrentningen indføres for at forbere-

de et fremtidigt salg af Energinet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at som følge af stemme-

aftalen af 8. maj 2018 om fremtidssikret regulering af Energinet skal indtægts-

rammereguleringen indeholde et forrentningselement, der skal sikre, at Energinet

kan finansiere den investerede kapital. Forrentningen skal afspejle Energinets kapi-

talomkostninger i form af fremmed- og egenkapital og fastsættes af Forsyningstil-

synet. Formålet med forrentning er således ikke at klargøre Energinet til et salg.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG bemærker, at indførslen af et forrentningselement for gastransmissionssel-

skabet kan være i strid med EU-reguleringen på gasområdet, da forrentningen kan

skabe risiko for krydssubsidiering, diskriminering og mindre transparens.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at sikre, at forrentningselementet og udmøntning af den økonomi-

ske regulering overholder EU-reguleringen.

Side 12/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Tarifpåvirkning

PGNiG bemærker, at reguleringen fundamentalt ændrer på forudsætningerne for

Open Season auktionen afholdt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe i

2017. PGNiG er bekymret for, at reguleringen, herunder særligt forrentningsele-

mentet, medfører betydelige tarifstigninger og PGNiG er af den opfattelse, at del-

tagerne i Open season auktionen ikke blev informeret om risikoen herfor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der i informationsma-

terialet til Open Season 2017 blev informeret om, at der var en ny regulering på

vej. Der blev refereret til den tidligere regerings forsyningsstrategi, og der er efter-

følgende blevet indgået en stemmeaftale af 8. maj 2018 om Energinets regulering.

Heraf fremgår det, at Energinet underlægges en indtægtsrammeregulering med et

forrentningselement. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opfat-

telse, at PGNiG og andre budgivere i Open Season 2017 var informeret om den

fremtidige regulering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG bemærker, at tarifstigninger som følge af reguleringen kan gøre det danske

transitsystem uattraktivt for transitkunder, hvilket kan have en yderligere negativ

effekt på samlede tariffer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at reguleringen, herun-

der forrentningselement, ikke er endelig udformet, og lovforslaget skal ses som en

rammelovgivning, der endeligt udformes af Forsyningstilsynet. Formålet med regu-

leringen er dog helt overordnet at sikre effektiv drift af Energinet og herved også

transparente og lave tariffer. Herudover forventes Forsyningstilsynet, i forbindelse

med fastsættelse regler for afskrivninger og differencer, at tage hensyn til konkur-

rencepåvirkning af tredjepartsanvendelse af handelsforbindelser.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Transmissionsselskab (gas)

Forsyningstilsynet bemærker, at reguleringen af transmissionsselskaber forudsæt-

ter mulighed for fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter knyt-

tet til henholdsvis transmissionsdrift og systemdrift.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet har

hjemmel til at fastsætte regler for opbygning af reguleringsregnskaberne, herun-

der indhold. Opdelingen vil derfor kunne foretages i reguleringsregnskaberne, og

der er derfor ikke behov for regnskabsmæssig adskillelse.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 13/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Datahub

Dansk Energi anfører, at brugerdrevne ønsker bør afgrænses til tilpasninger som

følge af funktionalitet, der er nødvendige for at opretholde Datahubbens kerne-

funktion. Nye funktioners nødvendighed i forhold til brugerdrevne ønsker bør

ifølge Dansk Energi dokumenteres af Datahub og vurderes af Forsyningstilsynet.

Dansk Energi ønsker, at det bliver præciseret i lovforslaget. Dansk Energi finder

det herudover uklart, hvorledes omkostninger til brugerdrevne ønsker finansieres.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til For-

syningstilsynet at fastsætte modellen for indarbejdelse af brugerdrevne ønsker i

Datahubs regulering, hvis det vurderes for hensigtsmæssigt i forhold til Datahubs

funktionalitet eller opgavevaretagelse. Det findes ikke hensigtsmæssigt at afgræn-

se de brugerdrevne ønsker yderligere, da det begrænser mulighederne for fremti-

dig markedsudvikling og nye aktører. Det forventes, at omkostningerne til Data-

hubs aktiviteter i relation til brugerdrevne ønsker opgøres separat fra de øvrige

omkostninger i Datahub, og kan finansieres enten gennem tarifferne eller ved ge-

byrer afhængig de brugerdrevne ønskers karakter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Øvrige forslag til tekstnære ændringer

Forsyningstilsynet er i deres høringsbrev kommet med en række tekstnære forslag

til ændringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at de tekstnære forslag

er imødekommet og lovforslaget er blevet præciseret og ændret, hvor ministeriet

er enige i forslagene. Blandt de forslag til ændringer, der ikke imødekommes er:

Forsyningstilsynet foreslår, at der i de almindelige bemærkninger afsnit 2 nævnes

hensynet til krydssubsidiering i forbindelse med en uddybningen af fastsættelse af

indtægtsrammer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at den anvendte formu-

lering har til formål at understrege, at indtægtsrammerne tilpasses de respektive

selskabers særlige karakteristika. Krydssubsidiering er en af mange fordele ved

indtægtsrammeregulering, som kunne nævnes. Dette er dog undladt for ikke at

specificere visse fordele frem for andre.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Forsyningstilsynet vurderer, at sætningen om, at udgangspunktet for regulerings-

perioden er fire år, med fordel kan slettes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er hensigtsmæs-

sigt, at det fremgår af lovforslaget, hvad reguleringsperiodens længde som ud-

Side 14/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gangspunkt er. Det fremgår tillige af lovforslaget, at Forsyningstilsynet kan ændre

reguleringsperiodens længde, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ny planlægnings- og investeringsgodkendelsesproces

Generelle bemærkninger

Wind Denmark bemærker, at tidshorisonten i Energinets netudviklingsplaner, som

skal udarbejdes hvert andet år, med fordel kunne være længere end de foreslåede

10 år, da 10 år kun svarer til etableringstiden for nye projekter. En tidshorisont på

15-20 år vil være hensigtsmæssigt i forhold til den grønne omstillings behov for

netudbygning og en langsigtet planlægning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lov-

forslaget, at det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved første

udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at den langsigtede udvik-

lingsplan skal give et samlet overblik over den planlagte netudbygning på kort sigt

og det langsigtede behov for udviklingen af el- og gastransmissionsnettet for en

20-årig periode.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Godkendelsesprocessen

Dansk Industri udtrykker bekymring for, at godkendelsesprocessen for projekter

bliver for tung og rigid. Dansk Industri er bekymret for, at en årlig godkendelses-

proces, der indeholder flere led (Ministeriet, Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og

Folketinget) vil kunne medføre unødige forsinkelser af projekter, der kan være af

afgørende betydning for forsyningssikkerheden og den grønne omstilling. Dansk

Industri anerkender, at der er indsat en bagatelgrænse for ministergodkendelse,

samt at der er indsat mulighed for ansøgning for særligt hastende projekter uden

for den årlige samlede ansøgning for projekter, men er bekymret for, om det er

tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige fleksibilitet.

Dansk Energi vurderer, at Energinet fortsat bør kunne investere i forhold til et

forventet behov. Dansk Energi bemærker, at energisystemet er i rivende udvikling,

og alle elementer af det fremtidige energisystem vil per definition ikke være kendt

på et givet investeringstidspunkt. Derfor vurderer Dansk Energi, at det vigtigt, at

E ergi et fortsat agilt ka foretage de i vesteri ger, der har karakter af ’ o regret’

i forhold til energisystemet, og som understøtter udbygningen af vedvarende

energi.

Radius udtrykker ligeledes bekymring for, at det bliver vanskeligt for Energinet at

få godkendt investeringer, der ikke allerede er omfattet af en langsigtet udvik-

lingsplan, og at der derfor kan gå to år, før nye projekter kan behandles hos Ener-

Side 15/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ginet. Radius oplyser, at to år er for lang tid at vente både på forbrugs- og produk-

tionssiden.

European Energy bemærker, at selv relativt store solcelleanlæg kan udvikles og

realiseres inden for en tidshorisont på ganske få år, og at der med fordel kan ska-

bes mere klarhed omkring proceduren for godkendelse af hastende projekter.

European Energy foreslår, at der bliver skabt budgetmæssigt tilstrækkelige ram-

mer for finansiering af disse hastende projekter, uden at der skal henvises til en

’sær evilli g ud over i dtægtsra

e ’. Dette ku e ifølge Europea E ergy ske

ved at i trodu ere e ”fast-tra k” godke delsespro es, der sikrer at projekter,

hvor etablering er garanteret ved økonomisk garantistillelse og plangrundlag, kan

blive godkendt inden for en kortere tidsramme på f.eks. 3-6 måneder.

Der vil ifølge European Energy være projekter, hvor det er nødvendigt at afvente

en sammenhængende langsigtet planlægning, mens andre mindre og afgrænsede

udbygningsprojekter, som f.eks. udvidelse af en transformer, ikke behøver at ind-

gå i de la gsigtede pla er og prioriteri ger, idet der er tale o ” u d e opgaver”,

der skal eksekveres.

Det er Wind Denmarks generelle vurdering, at gennemførelsen af den grønne

omstilling kræver, at Energinet får mulighed for at investere i udbygninger af

transmissionsnettet på baggrund af begrundede forventninger om udbygninger

med vedvarende energi i specifikke netområder. Hvis den nuværende situation

opretholdes, hvor udbygninger af elnettet kun godkendes på baggrund af specifik-

ke igangsatte projekter, risikeres det, at elnettet i stadigt stigende omfang vil være

bag efter udbygningen med vedvarende energi. Dette kan ifølge Wind Denmark

resultere i øgede problemer med nettilslutning af nye vindmølleprojekter. Regule-

ringen af Energinet bør derfor ifølge Wind Denmark tillade, at virksomheden etab-

lerer netforstærkninger til områder, hvor der forventes en udbygning med vedva-

rende energi. Wind Denmark foreslår, at dette bør fremgå af lovforslaget i form af,

at de godkendelseskriterier, som Energinets projektansøgninger er underlagt, bør

tillade denne type investeringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget

stilles krav om, at et projekt er

’belyst i de la gsigtede udvikli gspla ’.

Det skal

forstås sådan, at projektet skal være omtalt i planen, dog uden at det behøves at

være udførligt beskrevet, dvs. at det vil være tilstrækkelig, at Energinet har beskre-

vet nogle forventelige udviklinger, hvori projektet kan rummes.

Det fremgår yderligere af bemærkningerne, at det forventes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler

om, at Energinet kan udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan, hvis

der under planperioden opstår et uforudset behov for påbegyndelse eller godken-

delse af projekter, som ikke er belyst i den langsigtede udviklingsplan, eller som

Side 16/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

har afledte effekter for den overordnede udvikling af transmissionsnettet eller an-

dre aktører. Dette skal sikre, at projekter, som ikke er belyst i den langsigtede ud-

viklingsplan, kan beskrives i et tillæg frem for at skulle afvente en ny langsigtet

udviklingsplan.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det forventes, at klima-,

energi- og forsyningsministeren ved første udmøntning fastsætter regler om, at

Energinet, hvor særlige forhold taler for det, kan ansøge om projekter uden for den

samlede årlige ansøgning, hvis der opstår uopsætteligt behov for klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved ha-

stende tredjepartshenvendelser eller ved pålæg efter den gældende § 4, stk. 6.

Formålet hermed er at undgå, at nødvendige projekter forsinkes, fordi behovet for

eller løsningen på et identificeret behov først foreligger efter indsendelse af an-

søgning.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren konkret kan beslutte, om

en ansøgning uden for den samlede årlige ansøgning kan behandles, eller om

Energinet skal afvente næste årlige ansøgningsrunde.

Det er på baggrund af ovenstående vurderingen, at der er den tilstrækkelige fleksi-

bilitet i planlægnings- og godkendelsesprocessen til at imødekomme den forvente-

de udvikling i energisystemet som konsekvens af den grønne omstilling.

Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med lovforslaget tages stilling til, hvorvidt

Energinet kan udbygge elnettet på baggrund af begrundede forventninger om

udbygninger med vedvarende energi. Forslaget vil tages med i betragtning i den

generelle udvikling af reguleringen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi finder, at det er hensigtsmæssigt, at den nye regulering af Energinet

medfører et incitament til et større omkostningsfokus. Dansk Energi bemærker

dog, at der kan være risiko for, at det øgede fokus på omkostningseffektivitet kan

gå ud over udbygning af transmissionsnettet. Dette vil i så fald medføre, at nets-

elskaberne bliver nødt til at udbygge distributionsnettet i områder, hvor det ellers

ville være mere omkostningseffektivt at udbygge med transmissionskapacitet.

Dansk Energi vurderer, at der allerede i dag kan forekomme tilfælde, hvor distribu-

tionsnettet er kraftigt belastet, da transmissionsnettet ikke i en tilstrækkelig grad

er udbygget til at håndtere normaldrift, eller fordi udbygningstaksten for transmis-

sionsnettet har været for langsom. Dette kan medføre større omkostninger end

nødvendigt og en øget risiko for afbrud af slutkunder i områder, hvor der er en høj

grad af VE-produktion. Dansk Energi finder således, at ovenstående problematik

bør indgå i vurderingen af Energinets udbygningsplan, således at det sikres, at der

investeres tilstrækkeligt i transmissionskapacitet til, at udnyttelsen og udbygnin-

Side 17/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

gen af den samlede elinfrastruktur optimeres. Eldistributionsselskaberne indgår

naturligvis meget gerne i en endnu tættere dialog om Energinets planer fremad-

rettet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der i lovforslaget er

lagt op til løbende interessentinddragelse i forbindelse med Energinets udarbejdel-

se af den langsigtede udviklingsplan. Formålet med interessentinddragelsen er

bl.a., at behov fra andre interessenter inddrages i Energinets planlægningsarbejde,

herunder med henblik på at sikre sammenhængen mellem transmissions- og di-

stributionsnet, og med henblik på, at den samfundsøkonomisk mest optimale løs-

ning vælges, og at øgede omkostninger ved en ukoordineret tilgang undgås. Dertil

skal nævnes, at der vil være transparens omkring interessentinddragelsen. Energi-

styrelsen forventes således at deltage som observatør på møder med interessen-

ter. Det forventes videre, at de modtagne høringssvar skal offentliggøres og ind-

sendes til klima-, energi- og forsyningsministeren sammen med den langsigtede

udviklingsplan, og at Energinet i den sammenhæng skal gøre rede for de hensyn,

der er taget i forhold til de modtagne høringssvar.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at Energinet i den langsigtede udvik-

lingsplan i bilaget over de projekter, der planlægges gennemført, angiver en tids-

horisont for gennemførelsen af projekterne.

Forsyningstilsynet anfører, at for at Forsyningstilsynet kan tage stilling til tillægget

til indtægtsrammen for en reinvestering med væsentlig ny kapacitet og/eller ny

funktionalitet, er der behov for, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller

Energistyrelsen vurderer og skriftligt begrunder over for Forsyningstilsynet i en

afgørelse, hvilke elementer i ansøgningen, der ud fra et teknisk perspektiv er nye.

Forsyningstilsynet bemærker videre, at det ikke er hensigtsmæssigt at opbygge

kompetencer til det samme i to forskellige myndigheder. Der er behov for, at

kompetence og ansvar er klart fordelt mellem myndighederne, så Forsyningstilsy-

net træffer afgørelse om tillæg til indtægtsrammen for investeringer, og Energisty-

relsen godkender, om investeringen må foretages, samt hvilke elementer, der er

nye i en eventuel reinvestering med væsentlig ny kapacitet og/eller funktionalitet.

Forsyningstilsynet bemærker, at klima-, energi- og forsyningsministeren henholds-

vis Energistyrelsen bør træffe automatisk afgørelse herom. Forsyningstilsynet fo-

reslår, at processen evalueres inden for en passende tidshorisont.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det ikke er hensigten

at opbygge kompetencer til det samme i to forskellige myndigheder.

På baggrund af Forsyningstilsynets bemærkninger er lovforslagets bemærkninger

ændret, således at det forudsættes, at når Forsyningstilsynet træffer afgørelse om

tillæg til omkostningsrammen, lægger tilsynet en vurdering fra Energistyrelsen af,

Side 18/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om projektet medfører væsentlige funktionelle eller kapacitetsmæssige ændringer,

til grund.

Forsyningstilsynet bemærker, at i forhold til vurdering af business cases er det

væsentligt, at der er hjemmel i loven til, at Forsyningstilsynet i vurderingen af til-

læg til investeringer eksempelvis har mulighed for at vurdere faktuelle oplysnin-

ger, metoder og forudsætninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det følger af de almin-

delige forvaltningsretlige principper, at Forsyningstilsynet kan vurdere faktuelle

oplysninger, metoder og forudsætninger mv. i en business case. Derudover kan

Forsyningstilsynet i medfør af gældende § 84 i elforsyningsloven og § 45 i natur-

gasforsyningsloven anmode om yderlige oplysninger hos Energinet, som er nød-

vendige for varetagelsen af tilsynets opgaver.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Transparens

Wind Denmark, Landbrug & Fødevarer, European Energy og Dansk Industri ud-

trykker støtte til forslaget om, at Energinet skal anvende en sammenhængende

helhedsorienteret planlægning i forhold til udviklingen af transmissionsnettet ved

hvert andet år at udarbejde netudviklingsplaner og til den øgede interessentind-

dragelse, som foreslås i lovforslaget. Interessentinddragelsesprocessen bør dog

være målrettet mod at få gennemført den lange række af udbygninger af elnettet,

som den grønne omstilling nødvendiggør i de kommende år.

Dansk Energi og Radius bemærker i forbindelse med forslaget om at styrke plan-

lægnings- og investeringsprocessen for Energinets anlægsprojekter, at det er posi-

tivt, at der arbejdes for at øge transparens for projekternes gennemførsel fremad-

rettet. Dette gør det lettere for elnetselskaberne at planlægge deres investeringer,

fleksibilitetsbehov mv. Det er derfor vigtigt, at Energinets rammer bliver tilpas

agile, og at Energinets investeringsrammer også tager højde for og koordineres

med elnetselskabernes investeringsplaner, da der ud fra et samfundsmæssigt per-

spektiv kan være situationer, hvor investeringerne i el-infrastruktur mere hen-

sigtsmæssigt placeres på distributionsniveau og omvendt. Radius vurderer videre,

at det vigtigste fortsat er, at der er kontinuerlig dialog mellem Energinet og Ener-

ginets kunder, herunder elnetselskaberne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er hensigten med

lovforslaget, at Energinet i deres langsigtede udviklingsplaner godtgør, at den ud-

vikling af transmissionsnettet, der lægges op til, er den samfundsøkonomisk mest

hensigtsmæssige. Der er i denne sammenhæng blandt andet lagt op til, at der ta-

ges højde for og koordineres med elnetselskabernes netplanlægning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 19/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme bemærker, at de finder det positivt, at der igennem en langsig-

tet udviklingsplan sættes fokus på øget transparens, interessentinddragelse og

undersøgelse af relevante alternativer, når Energinet skal planlægge den fremtidi-

ge netudbygning. Ifølge Dansk Fjernvarme lader det ikke til at fremgå eksplicit af

lovforslaget eller bemærkningerne, men Dansk Fjernvarme formoder, at formule-

ringerne om en samfundsøkonomisk udbygning af nettet skal forstås helt bredt og

indebærer et stærkt fokus på sektorkobling

–

særligt i forhold til fjernvarmesyste-

met, der kan spille en central rolle i indpasningen af vedvarende energiproduktion.

Dansk Fjernvarme foreslår, at dette fremgår mere klart af lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at i forhold til interes-

sentinddragelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved før-

ste udmøntning af bemyndigelsen fastsætter regler om, at Energinet løbende vil

skulle foretage interessentinddragelse under udarbejdelsen af den langsigtede

udviklingsplan. Energinet vil skulle involvere interessenter bredt, herunder produ-

center, distributionsselskaber og andre brugere af infrastrukturen. Såfremt Dansk

Fjernvarme byder ind med sektorkobling, vil det skulle fremgå i forbindelse med

den langsigtede udviklingsplan, hvad den samfundsøkonomiske mest hensigts-

mæssige løsning er.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Energi støtter lovforslagets hensigt om at styrke planlægnings- og investe-

ringsprocessen for Energinets anlægsprojekter, herunder inddragelse af interes-

senter og at udvide godkendelsesprocessen til at omfatte projekter på tidlige plan-

lægningsstadier. Dansk Energi vurderer, at dette vil give omverdenen mere indsigt

i projekternes gennemførsel og et politisk ejerskab til projekterne. Dansk Energi

pointerer, at det dog er vigtigt, at den styrkede planlægnings- og investeringspro-

ces ikke bliver en stopklods for den grønne omstilling af elsystemet.

Radius fremhæver vigtigheden af, at centrale aktører inddrages kontinuerligt i

Energinets investeringsplanlægning. Det er positivt, at lovforslaget sætter krav om

inddragelse af offentligheden. Radius oplyser, at de allerede i dag oplever en vel-

fungerende koordinering og dialog med Energinet om udvikling af elnettet, og de

ser gerne, at denne dialog og inddragelse fortsætter. Radius foreslår, at det foran-

kres i lovgivningen, at nøgleinteressenter inddrages kontinuerligt og særligt tæt i

perioden op til aflevering af langsigtede udviklingsplaner.

Radius bemærker, at det endnu ikke er fastlagt, hvad Energinets langsigtede ud-

viklingsplaner mv. skal indeholde, eller hvem de skal rettes mod. Radius bemær-

ker, at det er vigtigt, at Forsyningstilsynet kan bruge de langsigtede udviklingspla-

ner i deres arbejde med at godkende rammer for Energinet, men det er lige så

vigtigt, at planerne er specifikt målrettede mod energisystemets øvrige aktører og

kunder. Radius bemærker, at det ikke bør være et mål for Energinets netudvik-

Side 20/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lingsplaner

–

og slet ikke elnetselskabernes

–

at de kommunikerer direkte til det

politiske niveau.

European Energy bemærker, at den langsigtede udviklingsplan omfatter samspillet

mellem netselskaber og transmissionsselskaber i udarbejdelsen af denne plan.

Selvom det er beskrevet, hvordan der skal etableres interessentfora, der sikrer

dialog omkring disse planer, er der ikke beskrevet, på hvilken præmis dette sam-

spil skal finde sted, hvilket European Energy foreslår der bliver.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det er hensigten med

den langsigtede udviklingsplan, at interessenterne skal kunne se Energinets inten-

tioner for udviklingen af transmissionsnettet, samt at Energinet har taget interes-

senters behov i betragtning. Det fremgår af lovbemærkningerne, at ved første

udmøntning af bemyndigelsen forventes der i forhold til offentlig inddragelse fast-

sat regler om interessentinddragelse og offentlig høring.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

PGNiG bemærker, at et af den nye økonomiske regulerings hovedprincipper er at

øge interessenters involvering i Energinets aktivitetsområder. Derfor bør regule-

ringen efter PGNiG’s mening være klar og specifik i forhold til, hvornår Energinet

eller Forsyningstilsynet skal afholde markedskonsultationer. PGNIG peger på et

tilfælde, hvor PGNiG ikke ser, dette er tilfældet, nemlig i processen med at udvikle

de la gsigtede udvikli gspla , hvor lovforslaget ku ”foreslår” ko sultatio er

med markedet. PGNiG bemærker, at en langsigtet udviklingsplan både har en stra-

tegisk betydning og potentiale til at hæve tarifniveauet markant. Derfor finder

PGNiG, at reguleringen bør stille krav om konsultationsprocessen for den langsig-

tede investeringsplan (snarere end gøre det til en mulighed) for gas-TSO'en.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget stiller krav

om involvering af interessenter under udarbejdelse af den langsigtede udviklings-

plan. Det følger af lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a.

fastsætter nærmere regler om offentlig inddragelse i forbindelse med udarbejdelse

af den langsigtede udviklingsplan. Der henvises herudover til svaret ovenfor.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den igangværende og fremtidige grønne om-

stilling af hele energisektoren kræver betydelige investeringer. Derfor er det vig-

tigt, at den nye regulering sikrer

–

som der også lægges op til

–

en tæt koordine-

ring af dette med de politiske ønsker og aftaler for at sikre, at der hverken sker

over- eller underinvesteringer eller fejlinvesteringer. Landbrug & Fødevarer kan

derfor tilslutte sig ideen om, at der fremadrettet skal være en bedre koordine-

rings- og godkendelsesproces med det politiske system. Landbrug & Fødevarer

håber

–

som der også lægges op til

–

at der fremadrettet kan være en bedre pro-

Side 21/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ces med hensyn til øget inddragelse af interessenter og forbrugerrepræsentanter

og gennemsigtighed om Energinets udvikling, udbygning af el- og gasnettet m.v.

Det er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse tillige vigtigt, at der sker en både

tidlig og målrettet inddragelse af interessenter og forbrugerrepræsentanter, så

konsekvenser og mulige alternativer for de berørte interessenter og forbrugere

bliver detaljeret belyst og vurderet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovbe-

mærkningerne, at der ved første udmøntning af bemyndigelsen forventes fastsat

regler om interessentinddragelse og offentlig høring, samt at der i den langsigtede

udviklingsplan skal tages stilling til alternativer til netudvikling.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Bestyrelsessammensætningen i Energinet

Landbrug & Fødevarer nævner, at de kan tilslutte sig kravet om, at det skal følge

Statens ejerskabspolitik og idéen om, at der fremadrettet skal stilles større krav til

bestyrelsens forretningsmæssige kompetencer. Landbrug & Fødevarer giver ud-

tryk for at savne en uddybning af sidstnævnte, som følge af at det kan forstås og

udmøntes på mange måder. Det vil her være centralt for Landbrug & Fødevarer, at

der inddrages virksomheds- eller organisationsfolk, der repræsenterer store er-

hvervsforbrugergrupper.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne giver

anledning til ændring af lovforslaget, således at det præciseres i bemærkninger til

lovforslaget, at der med den foreslåede bestemmelse skabes bedre rammer for

klima-, energi- og forsyningsministeren til løbende at kunne sikre en bestyrelses-

sammensætning, der er passende i forhold til selskabets forretning og situation.

Det enkelte bestyrelsesmedlem skal bidrage med kompetencer og erfaringer, der

er relevante for selskabet, og bestyrelsen skal som kollektiv have den rette kompe-

tenceprofil til at sikre hensynet til langsigtet værdiskabelse og eventuelt øvrige

målsætninger selskabet måtte have.

Digital kommunikation

Forsyningstilsynet

e ærker, at ”Det foreslås at fre tidssikre lovgiv i ge såle-

des, at der også gives klima-, energi- og forsyningsministeren en bemyndigelse til

at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system i lov om Energi-

et” og ” Fastsættelse af regler o

rug af este te digitale syste er ka l.a.

være krav om anvendelse af selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater,

digital sig atur eller lig e de i ekse pelvis a søg i gssager”.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at da Forsyningstilsynet får hjemmel til at fast-

sætte regler om indberetning mv. af reguleringsregnskab, er det essentiel, at de

Side 22/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

regler, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren om anvendelse af

bestemte digitale systemer ikke hindrer Forsyningstilsynet i at anvende de af For-

syningstilsynet allerede anvendte systemer for indberetning af reguleringsregn-

skaber eller hensigtsmæssige digitale systemer for indberetning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Forsyningstilsynets

opgaver i forhold til reguleringsregnskaberne vil efter lovforslaget blive reguleret i

lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, hvorfor evt. regler om anvendelse

af bestemte digitale systemer vil skulle fastsættes efter disse love. Det er dog præ-

ciseret i lovforslagets specielle bemærkninger, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myn-

dighed til at udøve de beføjelser, som ministeren har fået tillagt efter denne be-

stemmelse, jf. § 21.

Gebyromkostninger som en del af prisen for prisregulerede naturgas-

produkter

Dansk Energi finder det positivt, at gebyromkostninger for myndighedsbehandling

kan indregnes som en del af prisen for forsyningspligtområdet. Imidlertid finder

Dansk Energi ikke, at den foreslåede ændring favner alle potentielle omkostninger

til myndighedsbehandling, da der alene henvises til omkostninger til myndigheds-

behandling hos Forsyningstilsynet, som følge af § 44 i lov om naturgasforsyning.

Dansk Energi foreslår derfor, at anvendelsesområdet udvides til også at gælde

myndighedsbehandling hos Energistyrelsen og Ankenævnet for Energiområder.

Dansk Energi bemærker, at de allerede udsendte udbudsbetingelser for forsy-

ningspligt bør tage højde for de foreslåede ændringer.

Forsyningstilsynet anfører, at den foreslåede ændring vil medføre forøgede om-

kostninger for virksomhederne, da det har konsekvenser for gennemførelse af

Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningspligtpriser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der med den foreslåe-

de ændring åbnes op for, at omkostninger til myndighedsbehandling hos Forsy-

ningstilsynet, som følge af lov om naturgasforsyning, kan indregnes i forsynings-

pligtprisen.

I medfør af naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne i for-

bindelse med afholdelse af udbud efter lovens § 27. Der er tale om omkostninger,

der vedrører alle selskaberne, og alene i mindre omfang omkostninger, der vedrø-

rer det selskab, der tildeles bevillingen. Omkostninger, der vedrører alle selskaber-

ne, er ikke udskilt som udgifter vedrørende udbud. Der er således tale om omkost-

ninger af mindre betydelig størrelse.

Side 23/24

L 115 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ankenævnet på Energiområdet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Kon-

kurrence- & Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af energibranchen og

godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager. I medfør af Naturgasfor-

syningslovens § 53 a, betales udgifterne, forbundet med etablering og drift af an-

kenævnet, af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkræv-

ning. Ifølge reglerne betaler naturgasleverandørerne til sammen 150.000 kr. årligt,

som fordeles på selskaberne i forhold til den mængde naturgas, som naturgasleve-

randørerne har leveret til forbrug. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om

specifikation af omkostningerne ved behandling af klager over forsyningspligtige

naturgasleverandører. Det er Ankenævnet, der afgør, hvordan opkrævningen sker.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det omstændeligt at justere forsla-

get med henblik på at inkludere disse mindre beløb vedrørende opgaver i relation

til forsyningspligtproduktet for Energistyrelsens myndighedsbehandling og Anke-

nævnets eventuelt udspecificerede beløb for myndighedsbehandling, men Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vil justere forslaget, således at myndighedsom-

kostninger i medfør af naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3 og § 53 a, så vidt

myndighederne specificerer det i deres afregning, kan omfattes af bestemmelsen

om indregning i forsyningspligtprisen.

Den gældende bestemmelse i lovens § 37 b, stk. 5, medfører, at Forsyningstilsynet

påser, at et forsyningspligtselskab i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der

indebærer, at det ved udbuddet tilbudte tillæg overstiges.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig med Forsyningstilsynet i, at tilsy-

nets opgave med forslaget forøges, når der skal føres tilsyn med forsyningspligt-

selskabets indregning af omkostninger som følge af myndighedsbetaling, og at

dette kan medføre forøgede omkostninger for virksomhedernes betaling for Forsy-

ningstilsynets tilsyn med forsyningspligtpriser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at bemærkningerne giver an-

ledning til at lovforslaget præciseres, således at myndighedsomkostninger i medfør

af naturgasforsyningslovens § 24, stk. 3 og § 53 a, så vidt myndighederne specifi-

cerer det i deres afregning, kan omfattes af bestemmelsen om indregning i forsy-

ningspligtprisen.

Side 24/24