L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 8
Offentligt

Bølgekraftteknologi.

Strategi for Forskning, Udvikling

og Demonstration 2012

K. Nielsen

J. Krogh

N. E. H. Jensen

J. P. Kofoed

E. Friis-Madsen

B. V. Mikkelsen

A. Jensen

Partnerskabet for Bølgekraft

ISSN 1901-726X

DCE Technical Report No. 146

EUDP-2010-II J. nr. 64010-0472

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20 L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Aalborg Universitet

Institut for Byggeri og Anlæg

Sektionen for Vand og Jord

DCE Technical Report No. 146

Bølgekraftteknologi.

Strategi for Forskning, Udvikling

og Demonstration 2012

K. Nielsen

J. Krogh

N. E. H. Jensen

J. P. Kofoed

E. Friis-Madsen

B. V. Mikkelsen

A. Jensen

Juni 2012

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Videnskabelige publikationer ved Institut for Byggeri og Anlæg

Technical Reports

anvendes til endelig afrapportering af forskningsresultater og videnskabe-

ligt arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Serien giver mu-

lighed for at fremlægge teori, forsøgsbeskrivelser og resultater i fuldstændig og uforkortet

form, hvilket ofte ikke tillades i videnskabelige tidsskrifter.

Technical Memoranda

udarbejdes til præliminær udgivelse af videnskabeligt arbejde udført

af ansatte ved Institut for Byggeri og Anlæg, hvor det skønnes passende. Dokumenter af den-

ne type kan være ufuldstændige, midlertidige versioner eller dele af et større arbejde. Dette

skal holdes in mente, når publikationer i serien refereres.

Contract Reports

benyttes til afrapportering af rekvireret videnskabeligt arbejde. Denne type

publikationer rummer fortroligt materiale, som kun vil være tilgængeligt for rekvirenten og

Institut for Byggeri og Anlæg. Derfor vil Contract Reports sædvanligvis ikke blive udgivet of-

fentligt.

Lecture Notes

indeholder undervisningsmateriale udarbejdet af undervisere ansat ved Institut

for Byggeri og Anlæg. Dette kan være kursusnoter, lærebøger, opgavekompendier, forsøgs-

manualer eller vejledninger til computerprogrammer udviklet ved Institut for Byggeri og An-

læg.

Theses

er monografier eller artikelsamlinger publiceret til afrapportering af videnskabeligt

arbejde udført ved Institut for Byggeri og Anlæg som led i opnåelsen af en ph.d.- eller doktor-

grad. Afhandlingerne er offentligt tilgængelige efter succesfuldt forsvar af den akademiske

grad.

Latest News

rummer nyheder om det videnskabelige arbejde udført ved Institut for Byggeri

og Anlæg med henblik på at skabe dialog, information og kontakt om igangværende forskning.

Dette inkluderer status af forskningsprojekter, udvikling i laboratorier, information om samar-

bejde og nyeste forskningsresultater.

Udgivet 2012 af

Aalborg Universitet

Institut for Byggeri og Anlæg

Sohngårdsholmsvej 57,

DK-9000 Aalborg, Danmark

Trykt i Aalborg på Aalborg Universitet

ISSN 1901-726X

DCE Technical Report No. 146

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Forord

Nærværende strategi for bølgekraftteknologi er udarbejdet som et led i det EUDP fi-

nansierede projekt ”Ny strategi for bølgekraft gennem industrielt partnerskab”. Projek-

tet er udviklet af Forskningsgruppen for Bølgeenergi under Institut for Byggeri og An-

læg ved Aalborg Universitet og Hanstholm Havneforum efter drøftelser med Energi-

net.dk. EUDPs medfinansiering af projektet betyder ikke nødvendigvis, at strategien er

et udtryk for Energistyrelsen/EUDPs synspunkter.

Partnerskabets formål er fremadrettet at iværksætte samarbejde omkring den videre

udvikling af bølgekraft i Danmark gennem konkrete tværgående udviklingsprojekter.

Partnerskabet er etableret som et uforpligtende samarbejde og en interessetilkendegi-

velse mellem virksomheder, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med bølgekraft.

Styregruppen for projektet, der løb fra marts 2011 til juni 2012, har bestået af:

Jens Peter Kofoed, Aalborg Universitet, projektleder

Jan Krogh, Aalborg Universitet, projekttovholder

Kim Nielsen, Rambøll/Aalborg Universitet, hovedforfatter

Niels Ejnar Helstrup Jensen, Energinet.dk

Erik Friis-Madsen, Bølgekraftforeningen

Britta Vang Mikkelsen, Hanstholm Havneforum

Andy Jensen, DanWEC, observatør

Der har i løbet af projektet været afholdt 3 partnerskabsmøder:

Kick-off møde hos LORC i Odense i april 2011

Midtvejsmøde hos Aalborg Universitet i Aalborg i oktober 2011

Strategimøde hos Hanstholm Havneforum i Hanstholm i marts 2012.

Som baggrund for udarbejdelsen af strategien er der desuden gennemført en række

interviews med bølgekraftudviklerne samt øvrige interessenter samt gennemført en

spørgeskemaundersøgelse. Formålet har været at få kortlagt og prioriteret en række

fælles problemstillinger og udviklingsfelter på tværs af de enkelte bølgekraftprojekter

og gerne med sideblik til mulige industrielle partnere uden for den lidt snævrere kreds

af udviklere.

Vi vil hermed gerne takke alle, der på positiv og engageret vis har deltaget i projek-

tets gennemførelse, og ser frem til videreførelsen af Partnerskabet, som ramme for

gennemførelsen af strategien.

Jens Peter Kofoed

Forkortelser

AAU

AC/DC

Aalborg Universitet

Vekselstrøm/Jevnstrøm

Biscay Marine Energy Platform

Cost Of Energy

Danish Wave Energy Center

Dansk Hydraulisk Institut

Det Norske Veritas

Dansk Standard

Danmarks Tekniske Universitet

European Energy Research Alliance

European Marine Energy Center

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

European Wave and Tidel Energy Conference"

Executive Committee

Forskning, Udvikling og Demonstration

Godkendt Teknologisk Serviceinstitut

Gigawatttimer

International Coastal Engineering Conference

International Conference on Ocean Energy

International Energy Agency

–

Ocean Energy Systems

International Electrotechnical Commission, Technical Committee

International Society of Offshore and Polar Engineers

Kilowatttimer

Lindoe Offshore Renewables Center

Megawatttimer

Ocean, Offshore and Arctic Engineering

Offshore Service Specification

Ocean Thermal Energy Conversion

Oscillating Water Column

Offshore Wave Energy Converters

–

1 (EU projekt)

Petajoule

Projektteam

Power Take-off

Structural Design of Wave Energy Devices

Site d'experimentation En Mer

–

(Marine Test Site)

Terawatttimer

Wave Energy Industry Association

Bimep

COE

DanWEC

DHI

DNV

DTU

EERA

EMEC

EUDP

EWTEC

ExCo

FUD

GTS

GWh

ICCE

ICOE

IEA-OES

IEC TC 114

ISOPE

kWh

LORC

MWh

OMAE

OSS

OTEC

OWC

OWEC-1

PTO

SDWED

SEM-REV

TWh

WEIA

Indholdsfortegnelse

PARTNERSKABET ................................................................................................................................. 1

RESUME ............................................................................................................................................... 2

HVORFOR BØLGEKRAFT? ..................................................................................................................... 4

STRATEGI OG ANBEFALINGER .............................................................................................................. 5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

ISION OG MÅLSÆTNING

.......................................................................................................................... 5

RIORITEREDE UDVIKLINGS

OG SAMARBEJDSOMRÅDER

.................................................................................. 6

DVIKLINGSMÅLSÆTNING

AFREGNINGSVILKÅR OG INVESTERING

...................................................................... 6

VILDIG SCREENING OG EVALUERING

........................................................................................................ 10

FFSHORE TESTFACILITETER TIL BØLGEKRAFT

.............................................................................................. 10

NBEFALINGER TIL OFFENTLIGE STØTTEORDNINGER

...................................................................................... 13

ØLGEKRAFT I

NERGISTYRELSENS

EKNOLOGIKATALOG

................................................................................ 14

ENERGI, MILJØ OG ERHVERV ............................................................................................................. 15

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

NERGIPOTENTIALE

................................................................................................................................ 15

NDPASNING I ENERGISYSTEMET

............................................................................................................... 15

ILJØFORHOLD

.................................................................................................................................... 15

KSPORTPOTENTIALE OG BESKÆFTIGELSE

................................................................................................... 16

ORRETNINGSMULIGHEDER OG BRANCHEFORENING

..................................................................................... 17

FORSKNING OG UDVIKLING ............................................................................................................... 18

6.1

RINVIS UDVIKLING AF BØLGEKRAFTTEKNOLOGIER

........................................................................................ 18

TVÆRGÅENDE BØLGEKRAFTAKTIVITETER .......................................................................................... 20

7.1

7.2

7.3

7.4

ANSKE

............................................................................................................................................... 20

NTERNATIONALE

................................................................................................................................... 20

TANDARDISERING UNDER

IEC TC 114 ..................................................................................................... 24

ERTIFICERING UNDER

DNV .................................................................................................................... 24

KONKLUSION ..................................................................................................................................... 25

REFERENCER ...................................................................................................................................... 26

APPENDIKS I: STATUS FOR BØLGEKRAFTTEKNOLOGIER ULTIMO 2011 ...................................................... 29

ATEGORIER AF BØLGEKRAFTANLÆG

..................................................................................................................... 29

E DANSKE BØLGEKRAFTPROJEKTER

...................................................................................................................... 30

ROJEKTER FRA UDLANDET

.................................................................................................................................. 35

APPENDIKS II: PARTNERSKABETS VIDERE UDVIKLING ............................................................................... 41

Partnerskabet

Partnerskabsprojektet som har samarbejdet om denne strategi omfatter:

Bølgekraftteknologiudviklere og netværksorganisationer

Wavestar

Floating Power Plant

Wave Dragon

WavePlane

Dexawave

CrestWing WaveEnergyFyn

Leancon Wave Energy

Resen Energy

Rolling cylinder

WavePiston

Weptos

Bølgekraftforeningen

Alliancen for Grøn Offshore Energi

Esbjerg Erhvervsudvikling

Lindø Offshore Renewable Center (LORC)

Hanstholm Havneforum

Offshore Center Danmark

Universiteter, Godkendt Teknologisk Serviceinstitutter (GTS) og testcentre

Aalborg Universitet

DHI

Danish Wave Energy Center (DanWEC)

Rådgivere og service

Rambøll

Innovayt

Sandroos, advokatfirma

Offentlige myndigheder og energiselskaber

Energinet.dk

DONG Energy A/S

Perspektiver for videreførelsen og udvikling af Partnerskabet beskrives i Appendiks II.

Strategien er udarbejdet dels med baggrund i drøftelser med de enkelte partnere, og

partnerskabsmøder afholdt under projektforløbet og senest i Hanstholm den 22. marts

2012, hvor den foreløbige udgave af strategien blev diskuteret. Denne endelige versi-

on er udarbejdet på baggrund af den feedback, Partnerskabet har givet med baggrund

i de løbende drøftelser på de efterfølgende styregruppemøder.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Resume

Vision

Visionen for dansk udvikling af bølgekraftteknologi er, at danske industri- og erhvervs-

virksomheder opnår kompetencer til afsætning af konkurrencedygtige bølgekrafttekno-

logier både på det danske og det internationale marked. Udnyttelse af bølgekraften er

forudsætningen for, at der i fremtiden kan bygges offshore energiparker på større hav-

dybder. Udvikling af bølgekraftteknologi skal senest fra 2030 sikre mulighed for en om-

kostningseffektiv, bæredygtig elforsyning fra offshore energiparker i Danmark.

Danmark har i dag nogle af de bedst dokumenterede bølgekraftkoncepter i verden.

Dette er opnået med relativt beskedne udviklingsmidler, idet udviklingen i Danmark

typisk er foregået ved gradvist at opskalere og dokumentere anlæg, hvilket har mini-

meret de økonomiske og sikkerhedsmæssige risici. Samarbejde mellem forskningsin-

stitutioner og udviklere om konkrete projekter har fastholdt et højt fagligt niveau.

Offshore vindmølleparker er et væsentligt element i fremtidens elforsyning. Offshore

er dyrt, særligt når man af hensyn til natur og miljø må langt til havs, uden at der af

den grund produceres mere energi. Bølgekraft er den eneste teknologi, der drager

fordele af at blive placeret på dybt vand i store bølger langt fra land, og kan derfor

blive forudsætningen for, at der kan anlægges omkostningseffektive kraftværker uden

for de kystnære områder.

Fra 2030 forventes bølgekraft at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger for-

bundet med at udbygge elproduktionskapaciteten offshore. For at nå dette mål, er der

i en overgang behov for tillægstariffer, der gradvist udfases efterhånden som produk-

tionen fra bølgekraft stiger.

Den danske bølgekraftbranche er nu nået til et punkt, hvor driftserfaring er afgørende

for, at udviklingen for alvor tager fart. Den videre udvikling af teknologi sker bedst

ved en hurtig kommercialisering igennem tidsbegrænsede tillægstariffer, hvorigennem

der sættes fokus på omkostninger, ydelse og driftsikkerhed. Desuden skal partnerska-

ber styrke samarbejdet i mellem forskningsmiljøer, udviklingsselskaber, industrivirk-

somheder samt aktører inden for markedet.

Strategi og anbefalinger

Det danske Partnerskab for Bølgekraft vil opfylde den overordnede vision igennem:

•

Optimal udnyttelse af udviklingsmidler igennem samarbejde om udvikling af

vitale fælles komponenter og udnyttelse af teknologier, både internt i branchen

og med eksterne specialiserede virksomheder. Det drejer sig først og fremmest

om forankring, PTO (Power Take-off) og søkabler til flydende anlæg.

At bølgekraft sidestilles med offshore vindkraft i forhold til nettilslutningsvilkår

og afregningstarif, således at bølgekraft kan indgå på lige fod med vindenergi i

udbud af offshore energiparker.

At der som supplement til ovenstående indføres tidbegrænsede og produkti-

onsbegrænsede tillægstariffer for bølgekraft, for herigennem at gennemføre en

hurtig kommercialisering af bølgekraft, og skabe fokus på omkostninger, ydelse

og driftsikkerhed, og at ForskVE-modellen, hvor støtten er betinget af, at pro-

jektet leverer en aftalt el-produktion afhængig af bølgeforhold, videreføres på

relevante demonstrationsprojekter.

•

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

•

At der sikres offentlig medfinansiering til etablering af demonstrationsanlæg af

de mest lovende konkurrerende bølgekraftkoncepter inden 2016.

At fokusere udviklingen igennem COE-beregninger (Cost Of Energy) og sand-

synliggøre, at anlæggene på sigt kan fremstille elektricitet til en konkurrence-

dygtig pris for offshore vedvarende energi.

At gennemføre en miljømæssig og samfundsmæssig vurdering af konkrete off-

shore lokaliseringsmuligheder for bølgekraftværker i Danmark, hvor der samlet

kan produceres mindst 1500 COE (Cost Of Energy) om året.

At Danmark fortsat skal være stærkt repræsenteret i internationalt samarbej-

de.

•



Nærværende strategi indeholder en detaljeret udviklingsplan og oversigt over de nød-

vendige investeringer for at opnå den forventede teknologiudvikling. Målsætningen om

at producere 1500 GWh/år til en reduceret pris på 0,10 kr/kWh i forhold til ren off-

shore vindkraft vil kræve en offentlig investering på ca. 1,5 milliard over de næste 20

år. Denne investering vil, alene ved den reducerede el-produktionspris, være tilbage-

betalt på 10 år.

Tabel 1 Bølgekrafts gennemsnitlige FUD-investeringer af offentlige støttemidler per år,

herunder tillægstariffer. Den forventede nødvendige afregningspris for offshore hav-

vindmøller er her fastsat til 1 kr./kWh.

Feed-in Tarif kr/kWh

År

2012 -

2012 - 2020

2013 - 2020

2015 - 2025

Samlet

Aktivitet

Tarif

FUD

Tilskud til prioriterede FUD-projekter, samt generel

forskning- og udviklingsstøtte

"ForskVE"-model

Ydelsesbetingen støtte (ForskVE-modellen),

baseret på maskinens ydelse i forhold til bølgerne,

ikke kWh

Design og etableringsstøtte

Tilskud til design og fremstilling af

demonstrationsanlæg. Støtten sammenkædes med

tillægstariffen til demonstrationsanlæg

Demo-anlæg 2-5 MW

Ekstra feed-in tarif til 7000 MWh/år til de første

4,50

demonstrationsanlæg, sikret i en periode på 10 år.

3,00

1,50

0,90

Mertarif*

2015

2020

2025

2030

2035 og efter

20 mio. kr. pr år

10 mio. kr. pr år

25 mio. kr. pr år

3,50

25 mio. kr. pr år

Demo-parker 10-20 MW

Ekstra feed-in tarif til de første små parker med en

årlig elproduktion på ca 30.000 MWh

2025 - 2035

Større bølgekraftparker 30-60 MW

Første større parker, produktion 100.000 MWh/år

Efter 2030

Udbudte energiparker 500-1000 MW

Udbud af større energiparker, hvor bølgekraft

kommer til at bidrage med 1500 GWh årligt

Gennemsnitlige årlige investeringer mio. kr. pr år

GWh produceret per år

2020 - 2030

2,00

0,50

-0,10

60 mio. kr. pr år

50 mio. kr. pr år

- 150 mio. kr. pr år

105

130

-80

-150

0,1

130

1500

*i forhold til dagens havmøller. For de større energiparker forventes prisen på energien at kommer 10 øre under rene offshore vindmølleparker. Med den

fremtidige satsning på offshore energi forventes derfor en samfundsmæssig besparelse.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Hvorfor bølgekraft?

I energiforliget 2012 er der til bølgeenergi specifikt afsat 25 mio. kr. til udvikling af

bølgeenergiområdet som en del af regeringens plan mod en omstilling til et energisy-

stem baseret 100 % på vedvarende energi.

Mange lande, herunder Danmark, forventes at satse kraftigt på offshore energiparker

for at få plads til den nødvendige energiforsyningskapacitet. Offshore vindkraft alene

er dyrt, når man af hensyn til natur og miljø må placere parkerne langt til havs, uden

at der af den grund produceres mere energi. Bølgekraft derimod har et større energi-

potentiale længere fra land og på dybere vand, og er derved den eneste teknologi, der

drager fordele af at blive placeret på dybt vand i store bølger, langt fra land.

Bølgekraft kan derfor være medvirkende til at nedbringe omkostningerne for energi-

parker til havs og dermed også energiprisen som et samfund, baseret på 100 % ved-

varende energi, må betale. Der er gode forudsætninger for at nå dette mål, bl.a.:

Vindkraft og bølgekraft kan deles om omkostningstunge offshore installationer,

f.eks. platforme, fundamenter, transformere, elkabler, forbindelse og servicefacili-

teter, og desuden vil en kombination øge udnyttelsesgraden af det tilgængelige hav

areal. Desuden vil placering af bølgeenergianlæg foran offshore vindmølleparker re-

ducere bølgerne, hvilket kan lette servicering af vindmøllerne.

Bølgekraft vokser op og klinger af langsommere end vindkraft og energiproduktio-

nen fra bølger er mere stabil. Kombination vil derfor give en mere udjævnet energi-

forsyning end for vind alene. Bølgekraftproduktion kan, afhængig af lokalitet, for-

udsiges 6-9 timer forud med en langt større nøjagtighed, end det er tilfældet for

vind, og er derfor billigere at integrere i det samlede el-system.

Der er begrænsede lavt-vands områder til rådighed for store vindmølleparker, og

placeringen på dybt vand betyder højere omkostninger uden en tilsvarende højere

energiproduktion. For bølgekraft betyder dybt vand højere bølger og et større ener-

gipotentiale, som giver en væsentlig forøgelse af energiproduktionen. Fremtidens

energiparker kan igennem udvikling af bølgekraftteknologien placeres på dybt

vand, hvor energiindholdet er meget højt, og hvor rene vindmølleparker næppe vil

være økonomisk realiserbare. Desuden vil den visuelle påvirkning af horisonten fra

bølgekraftanlæg på dybt vand, selv kombineret med høje havvindmøller, være for-

svindende.

Endelig er den danske bølgekraftbranche internationalt med helt fremme. Erfaringerne

fra offshore vind og offshore industri generelt genbruges i vid udstrækning, og et væ-

sentligt mål for branchen er at skabe danske arbejdspladser samt eksportere teknologi

og knowhow. Dette er allerede realiseret i det små. Det internationale udskillelsesløb

mellem forskellige bølgekraftteknologier er ved at blive løbet i gang, og vil tage til i de

kommende år. Danmark står teknologisk meget stærkt, men for at fastholde teknolo-

giudviklingen i Danmark er det afgørende, at der f.eks. sikres de nødvendige ramme-

betingelser for at etablere de første demonstrationsanlæg i danske farvande.

Bølgekraftbranchen vil med denne strategi styrke og udbygge samarbejdet om udvik-

ling af teknologien, og i fællesskab arbejde politisk for at forbedre rammevilkårene for

bølgekraft.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

4.1

Strategi og anbefalinger

Vision og målsætning

Danmark har i dag nogle af de bedst dokumenterede bølgekraftkoncepter i verden.

Dette er opnået med relativt beskedne udviklingsmidler, idet udviklingen i Danmark

typisk er foregået ved gradvist at opskalere og dokumentere anlæg, hvilket har mini-

meret de økonomiske og sikkerhedsmæssige risici. Samarbejde mellem forskningsin-

stitutioner og udviklere om konkrete projekter har fastholdt et højt fagligt niveau.

Bølgekraft er dog fortsat en relativt umoden teknologi, der endnu mangler at demon-

strere evnen til omkostningseffektivt og pålideligt at bidrage til fremtidens energifor-

syning. Derfor har Partnerskabet for Bølgekraft formuleret følgende overordnede visi-

on:

Vision

Visionen for dansk udvikling af bølgekraftteknologi er, at danske industri- og erhvervs-

virksomheder opnår kompetencer til afsætning af konkurrencedygtige bølgekrafttekno-

logier både på det danske og det internationale marked. Udnyttelse af bølgekraften er

forudsætningen for, at der i fremtiden kan bygges offshore energiparker på større hav-

dybder. Udvikling af bølgekraftteknologi skal senest fra 2030 sikre mulighed for en om-

kostningseffektiv, bæredygtig elforsyning fra offshore energiparker i Danmark.

Virkeliggørelse af visionen vil kræve fortsatte udviklingsaktiviteter, som involverer

partnerskaber, de tekniske universiteter, GTS-systemet, udviklingsselskaber, industri-

virksomheder m.fl., og som understøttes af offentlige midler og venture kapital.

Strategien er at minimere omkostningerne igennem et øget samarbejde om udvikling

af fælles

”standard”-komponenter,

der ikke betragtes som de enkelte bølgekraftudvik-

leres kerneteknologi. Midlet er, at der indgås alliancer og samarbejder mellem de en-

kelte bølgekraftprojekter, samt med specialiserede virksomheder og organisationer

uden for branchen.

Ud over de teknologiske udfordringer stiller udviklingsprocessen store krav til måle-

programmer, gennemførelse af afprøvninger og evaluering af resultater. Benchmar-

king ved hjælp af nøgletal er et vigtigt redskab i udviklingsprocessen. Der kunne der-

for være et behov for et organ, et institut eller lignende, der kunne give en objektiv og

uafhængig vurdering af de enkelte projekters teknologimuligheder, markedsmulighe-

der m.v.

Som et andet vigtigt led i strategien indgår, at der ved udvikling af bølgekraftanlæg

sikres risikovillig kapital og medfinansiering af teknologiudviklingen. Fuldskala demon-

stration er meget omkostningskrævende og kan ikke alene bæres af de nuværende

offentlige tilskudsordninger til forskning, udvikling og demonstration inden for ny

energiteknologi. En forudsætning for at kunne øge interessen for private investeringer

i bølgeenergi i Danmark er, at der indføres en midlertidig feed-in tarifstruktur for bøl-

gekraft.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

4.2

Prioriterede udviklings- og samarbejdsområder

Partnerskabet for Bølgekraft har via workshops og interviews med de danske bølge-

kraftudviklere identificeret en række områder af fælles interesse. Udviklingsarbejde

vedrørende de prioriterede områder kan iværksættes i samarbejde mellem flere udvik-

lere og i samarbejde med anden relevant faglig ekspertise på områderne.

Det tilstræbes, at de udviklede metoder og teknologier demonstreres, og at teknologi-

en i videst muligt omfang stilles til rådighed for Partnerskabet, som minimum hvor

teknologien er udviklet med støtte fra offentlige støtteprogrammer.

De udviklingsområder, som Partnerskabet har prioriteret som områder, der med størst

fordel kan udvikles i fællesskab, er følgende:

Emne og

tidshorisont:

Forankringssystemer

2012-2015

Beskrivelse

Et fælles udviklingsprojekt med henblik på at udvikle nye foran-

kringsmetoder for flydende anlæg med øget sikkerhed og levetid

og som kan udføres til reducerede udgifter.

Det handler om hele kæden fra overføring af energi fra bølgeab-

sorbere (gear, hydraulik, etc.) til generator. Et samarbejde om-

kring at udvikle og afprøve den PTO- og effektteknologi, der er

mest hensigtsmæssig mht. de enkelte generatorer i en bølgeener-

gimaskine fra en maskine (AC/DC til AC-konverter på bølgemaski-

neniveau)

til en ”farm” af bølgemaskiner inkl. en transformerstati-

on. Herunder vurdering af virkningsgrad, pris, vedligehold mm.

Udviklingen og afprøvningen af en fleksibel el-kabelforbindelse,

som kan benyttes til at tilslutte en flydende bølgemaskine, der

kan svaje omkring sit ankerpunkt til et fast punkt på havbunden.

Det er en udfordring tæt knyttet til forankringsmetoden mht. an-

læggets størrelse, vanddybden, bundforhold og havområdet.

Der er interesse for fælles udviklingsprojekter omkring afprøvning

af nye materialer og komponenter på prototyper, således at erfa-

ringer omkring holdbarhed, begroning, korrosion mm. fra afprøv-

ning af et anlæg kunne komme andre til gode.

Udarbejdelsen af en skitseplan for mulig fremtidig placering af

bølgekraftanlæg i Danmark.

DanWEC som GreenLab indgår i målsætningen for at reducere

udgifterne til etablering af fuldskalaforsøg

PTO-systemer

2014-2017

El-transmission fra fly-

dende anlæg til havbund

2013 - 2016

Materialer og komponen-

ter (løbende)

Placeringsmuligheder

2012-15

Faciliteter til demoanlæg

(løbende)

4.3

Udviklingsmålsætning, afregningsvilkår og investering

Den danske bølgekraftbranche er nået til et punkt, hvor driftserfaring er afgørende for,

at udviklingen for alvor tager fart. Stadig flere og større maskiner i drift, kombineret

med en målrettet forsknings- og udviklingsindsats, vil skabe den nødvendige synergi

imellem praksis og teori. For at kunne øge interessen for private investeringer i bølge-

energi i Danmark, som er på et prækommercielt niveau, er det nødvendigt, at der

midlertidigt indføres mere gunstige afregningsforhold for bølgekraft i Danmark. På sigt

forventer Partnerskabet for Bølgekraft, at bølgekraft afregnes efter tilsvarende vilkår

som andre offshore vedvarende energiteknologier, og som minimum ligestilles med

offshore vindkraft.

De første fuldskalaanlæg vil være afhængige af at modtage offentlig støtte, idet der er

tale om meget store investeringer. Det er i både branchens og samfundets interesse,

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

at denne støtte ydes til anlæg, der er i stand til at levere el til nettet, og derfor anbe-

fales det, at en væsentlig del af støtten ydes igennem en tillægspris til et fastsat antal

MWh eller i en given periode. Ydes en væsentlig del af den offentlige støtte igennem

den faktiske elproduktion vil det medføre:



Øget fokus på maskinernes omkostningseffektivitet

Klare rammer for bølgekraftfirmaernes udviklings- og forretningsplaner

Minimale risici for støttemidlerne

En naturlig overbygning til ForskVE-midlernes ydelsesbetingede støtte, som

anbefales videreført

Tillægsprisen skal aftage efterhånden som teknologien modnes, og der vil her være

tale om relativt begrænsede samfundsøkonomiske investeringer, som fra ca. 2030

forventes tilbagebetalt i form af reducerede afregningspriser til offshore energiparker.

Der foreslås følgende tarifstruktur:

Testsitet DanWEC ved Hanstholm udvikles og udbygges med kabeltilslutningsplat-

form og kabel til land, så der frem til ca. 2020 kan afprøves 3 til 6 forskellige anlæg

tilsluttet nettet. Disse praktiske forsøg med forskellige principper udføres med hen-

blik på at verificere og sammenligne teknologier, holdbarhed og produktion. Disse

anlæg kan støttes efter ForskVE-modellen, hvor fokus er ydelsen i forhold til bøl-

gerne mere end producerede MWh.

Fra ca. 2015 vil det være realistisk, at der kan installeres 2-5 MW demonstrations-

anlæg, der forventes at producere omkring 7000 MWh om året. Disse anlæg sikres

en speciel høj afregningspris på 4,5 kr/kWh, (eller ca. 3,5 kr/kWh højere end An-

holt havmøllepark), svarende til ca. 25 millioner om året. Ved tilfredsstillende funk-

tion og produktion vil den høje afregningspris betale den privat investerede kapital

tilbage i en aftalt årrække, og den vil være tilstrækkelig til at sætte de første anlæg

i søen. Anlæg ved DanWEC vil formentlig producere frem til 2030-35, hvorefter der

teknologisk vil være sikkerhed for ydelse, pålidelighed og økonomi.

Fra omkring 2020 kan de første små 0-serie demo-parker idriftsættes. Demo-

parkerne kan evt. sættes i udbud i forbindelse med vindparker, og udgangspunktet

for samlede udbud kan svare til en produktion på omkring 30.000 MWh årligt, sva-

rende til ca. 10-20 MW. Afregningsprisen forventes ca. 2 kr. højere end tilsvarende

havvindmøller.

Første større bølgekraftpark, eller energipark inkluderende bølgekraft, forventes

klar til udbud fra ca. 2025. Afregning for bølgekraftdelen forventes at være reduce-

ret til 50 øre/kWh over afregningsprisen for havvindmøller. Det forventes, at der

skal udbydes kapacitet til en årlig elproduktion på 100.000 MWh til denne afreg-

ningspris for at bringe bølgekraftbranchen frem til et udviklingsstadie, hvor det kan

indgå fuld kommercielt ved udbud af offshore energiparker.

I 2030-35 vil der via ovennævnte tarifstruktur være investeret omkring 1,5 milliard kr.

i bølgekraft, dog med en trinvis udvikling, der sikrer en sammenhæng til den forven-

tede teknologiudvikling. Denne teknologikøreplan dækker således udviklingen af bøl-

gekraft frem til 2030, hvor målet er, at bølgekraft er tilstrækkeligt gennemprøvet og

moden til at indgå i offshore energiparker med reduceret afregningspris til følge, og

som del heraf leverer mindst 1500 GWh om året.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Figur 1 Udviklingsplan for Bølgekraft.

Målet er, at den gennemsnitlige pris pr. kWh leveret fra en bølgekraftpark eller bøl-

ge/vindkraftpark vil være mindst 10 øre billigere end den rene vindmøllepark, og for

at nå dette mål kræves en målrettet investering i bølgekraft.

Som led i planlægningen af hvorledes udbygningen af bølgekraft kan foregå i Dan-

mark, skal det først afklares, hvor bølgekraftanlæg kan placeres i dansk søterritorium,

evt. i forbindelse med vindkraftanlæg, herunder en prioritering af hvilke anlægsaktivi-

teter initiativer, der skal igangsættes samt ligeledes hvor og hvornår dette skal ske.

Som eksempel anføres planen på følgende side.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Tabel 1 Bølgekrafts gennemsnitlige FUD-investeringer af offentlige støttemidler per år, herunder tillægstariffer.

Den forventede nødvendige afregningspris for offshore havvindmøller er her fastsat til 1 kr./kWh.

Feed-in Tarif kr/kWh

År

2012 -

2012 - 2020

2013 - 2020

2015 - 2025

Samlet

Tarif

Aktivitet

FUD

Tilskud til prioriterede FUD-projekter, samt generel

forskning- og udviklingsstøtte

"ForskVE"-model

Ydelsesbetingen støtte (ForskVE-modellen),

baseret på maskinens ydelse i forhold til bølgerne,

ikke kWh

Design og etableringsstøtte

Tilskud til design og fremstilling af

demonstrationsanlæg. Støtten sammenkædes med

tillægstariffen til demonstrationsanlæg

Demo-anlæg 2-5 MW

Ekstra feed-in tarif til 7000 MWh/år til de første

4,50

demonstrationsanlæg, sikret i en periode på 10 år.

3,00

1,50

0,90

Mertarif*

2015

2020

2025

2030

2035 og efter

20 mio. kr. pr år

10 mio. kr. pr år

25 mio. kr. pr år

3,50

25 mio. kr. pr år

105

130

-80

-150

0,1

130

1500

*i forhold til dagens havmøller. For de større energiparker forventes prisen på energien at kommer 10 øre under rene offshore vindmølleparker. Med den

fremtidige satsning på offshore energi forventes derfor en samfundsmæssig besparelse.

Demo-parker 10-20 MW

Ekstra feed-in tarif til de første små parker med en

årlig elproduktion på ca 30.000 MWh

2025 - 2035

Større bølgekraftparker 30-60 MW

Første større parker, produktion 100.000 MWh/år

Efter 2030

Udbudte energiparker 500-1000 MW

Udbud af større energiparker, hvor bølgekraft

kommer til at bidrage med 1500 GWh årligt

Gennemsnitlige årlige investeringer mio. kr. pr år

GWh produceret per år

2020 - 2030

2,00

0,50

-0,10

60 mio. kr. pr år

50 mio. kr. pr år

- 150 mio. kr. pr år

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

4.4

Uvildig screening og evaluering

Proof of concept, tillid til tekniske løsninger, validitet i afprøvning er væsentlige nøgle-

ord både i forhold til politiske beslutningstagere, relevante industrielle partnere og

nationale og internationale finansielle investorer.

Der er behov for en objektiv og uafhængig procedure til vurdering af de enkelte pro-

jekters teknologimuligheder, markedsmuligheder m.v. En screening af de enkelte kon-

cepter i forhold til en række kendte og fælles anerkendte parametre; en screening der

kunne give en skalamæssig vurdering af de enkelte dele, og en samlet vurdering af

totalkonceptet. Hermed kunne der også stilles skarpt på, om et koncept totalt set sco-

rer lavt, men på enkelte parametre har banebrydende elementer, der kunne indgå

udviklings- og forretningsmæssigt i andre koncepter.

Energinet.dk har udviklet et regneark, som kan benyttes til at beregne energiprisen

for individuelle bølgekraftanlæg. Dette værktøj vil fremover blive benyttet til at vurde-

re udviklingen i de dansk støttede udviklingsprojekter. COE-regnearket [W1] kan fin-

des på Energinet.dk's hjemmeside. Med denne regnearksmodel for vurdering af COE

er første skridt på vejen taget.

Et fælles projekt kunne være at udvikle et screenings- og evalueringsværktøj som

grundlag for en bredt anerkendt (gerne international) akkreditering af bølgekraftkon-

cepter.

4.5

Offshore testfaciliteter til bølgekraft

Det danske testsite ved Nissum Bredning blev etableret under det danske Bølgekraft-

program 1998-2001 og kendt i EU, da der i 2000 blev afholdt den 4. EWTEC konferen-

ce i Aalborg med ekskursion til sitet. Dernæst har langtidsafprøvningen af såvel Wave

Dragon som Wavestars storskalamodeller ved sitet medvirket til at give testsitet inter-

national anerkendelse.

Figur 2 Testsitet ved Nissum Bredning i 2007.

Umiddelbart efter etableringen af testsitet i det meget beskyttede havområde ved Nis-

sum Bredning, annoncerede Storbritannien, at de ville etablere et testsite EMEC (Eu-

ropean Marine Energy Centre), i det udsatte havområde ved Orkney øerne. EMEC er i

dag center for afprøvning af både bølgekraft og tidevandskraft, og senest er bølge-

kraftanlæggene Pelamis og Oyster blevet testet der. Irland har etableret et relativ be-

skyttet site i Galway Bay, hvor bl.a. skalamodeller af Wave Bob og OE Buoy er blevet

afprøvet. Portugal har gjort meget for at tiltrække udenlandske bølgekraftudviklere,

og arbejder bl.a. på at etablere en Pilot Zone for afprøvning af større parker med bøl-

gekraft. I Spanien er Bimep udlagt som forsøgsområde, i Frankrig SEM-REV og endelig

Wave Hub i Sydengland, hvor der er lagt el-kabler ud, som bølgekraftanlæg kan til-

sluttes. Et overblik over testsites i Europa er vist i Figur 3.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Figur 3 Testsites for bølgekraft og tidevandsenergi i Europa [8].

Danish Wave Power, Waveplane, Wavestar og Dexawave har gennem tiden haft af-

prøvningsaktiviteter i Hanstholm og i 2010 blev den erhvervsdrivende fond DanWEC

stiftet, hvorved DanWEC er etableret som et nationalt testsite for bølgeenergi ved

Hanstholm.

DanWEC har søgt, og modtaget betinget tilsagn om midler via Green Labs DK og vil

som GreenLab kunne tilbyde at dække de grundlæggende fælles behov, som udvikler-

ne har mht. til viden og data vedrørende bølge-, strøm-, vandstandsforhold, søaf-

mærkning, forankringsmuligheder, kabelstilslutning, transformerstation, adgang til

datafaciliteter, kontor, fremvisnings- og demonstrationsfaciliteter. Dette kombineret

med de fra naturen givne bølgeforhold, der passer til prækommercielle bølgeanlæg, en

positiv støtte fra regionen, den enkle danske "one-stop-shop"-procedure for godken-

delse til udlægning og el-produktion (som er unikt for Danmark), forventes også at

skabe international interesse for testcenteret.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Figur 4 Kollage af Partnerskabets danske bølgekraftprojekter. Se nærmere beskrivelse

i Appendiks I.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

4.6

Anbefalinger til offentlige støtteordninger

En betydelig del af de samlede forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler (FUD)

til bølgekraft kommer fra offentlige støttepuljer, herunder bl.a. EUDP (Energistyrel-

sen), ForskEL og ForskVE (Energinet.dk). Det anbefales, at bevillingerne gives til pro-

jekter, der støtter op om strategiens principper med hensyn til teknologisk indhold,

finansiering og samarbejde mv. Dette vil bl.a. omfatte:

1. Projekter der understøtter og viderefører forskning, udvikling og demonstration

inden for allerede etablerede anlægstyper, der har nået et vist stadie, herunder

benytter Energinet.dk’s COE-beregning til at fokusere udviklingen.

2. Udviklingsarbejde vedrørende de prioriterede områder iværksættes i samarbejde

mellem flere udviklere og i samarbejde med anden relevant faglig ekspertise på

områderne:

•

Forankring

PTO (Power Take-off)

Søkabler (fra havbund til det flydende roterende anlæg)

Materialer og komponenter

De udviklede metoder og teknologier demonstreres og teknologien stilles til rådig-

hed for Partnerskabet.

3. Understøtning af forskning og udvikling vedrørende nye anlægstyper, hvis der kan

redegøres for:



At de har et teknisk, drifts- og anlægsøkonomisk potentiale, især set i forhold

til andre dokumenterede typer af bølgekraftanlæg.

Hvordan de adskiller sig både teknisk og økonomisk fra tidligere undersøgte

anlægstyper i Danmark eller udlandet.

At udviklingsarbejde på prioriterede områder indarbejdes i samarbejde med

Partnerskabet.

At de i videst muligt omfang tager udgangspunkt i kendt teknologi.

4. Understøtning af undersøgelser som sigter på at vurdere konkrete offshore lokali-

seringsmuligheder for bølgekraftværker i Danmark, herunder omkostningerne til

el-transmission, vurdering af beskæftigelsesmæssige og miljømæssige konsekven-

ser

Det er nødvendigt for både tilskudsgiverne og branchen som helhed løbende at følge

udviklingen på bølgekraftområdet, både nationalt og internationalt, og at dette arbej-

de understøttes af forskningsprogrammerne. Det anbefales, at Energinet.dk og/eller

Energistyrelsen bidrager til årligt at samle de aktive involverede aktører og interessen-

ter til f.eks. en workshop, for at sikre:

•

Informations- og resultatudveksling mellem de aktive danske bølgekraftmiljøer

–projekter.

Koordinering og samarbejde mellem de forskellige danske par-

ter, hvor det er muligt og relevant.

Opdateret fælles viden om den internationale situation på området, gennem

dansk deltagelse i internationale aktiviteter som IEA-OES samarbejdet, EERA

samarbejdet og deltagelse i standardiseringsarbejdet under DS/IEC TC 114.

Tilskudsgivernes og investorernes overblik over områdets udvikling, identifika-

tion af nye FUD - indsatsområder og behov for ændringer i strategien.

•

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Endelig anbefales en markant styrkelse af forskning og uddannelse inden for bølge-

kraft på universitetsniveau, evt. ved oprettelsen af et institut for bølgekraft. GTS-

systemet kan i den forbindelse også spille en vigtig rolle for udviklingen af dansk bøl-

gekraftteknologi, både mht. brug af infrastruktur til fysiske afprøvninger og teknolo-

gisk service tilpasset behovet blandt teknologiudviklerne, herunder videre udvikling af

numeriske modelværktøjer.

Disse anbefalinger skal således erstatte dem, som er anført i den tidligere strategi for

udvikling [9] mht. målsætningen og indsatsområder for bølgekraft.

4.7

Bølgekraft i Energistyrelsens Teknologikatalog

I lighed med andre energiteknologier indgår bølgekraft i Energistyrelsens Teknologika-

talog [W2], hvor blandt andet målsætninger for installeret effekt, samt opdaterede

bud på energiproduktionsdata og økonomi anføres som vist i Tabel 2.

Bygningen af bølgekraftparkerne vil typisk kunne etableres i forbindelse med et hav-

neanlæg, og hvor anlæggene kan lagres og sejles ud på plads under gunstige vejrfor-

hold. Typiske udgiftsposter i forbindelse med bygning og drift af bølgekraftanlæg er

som vist nedenstående:

•

Hovedstruktur

Power Take-off

Kabeludgifter for nettilslutning

Udlægning og installation

Drift og vedligehold

Tabel 2 Nøgletal for bølgekraft til Teknologikatalog [W2].

2015

Energi tekniske data

Installeret effekt for et kraftværk (MW)

Længde af et bølgekraftværk km

Årlig produceret elektricitet (MWh/MW)

Til rådighed

Teknisk levetid

Byggeperiode (år)

Økonomiske data

Anlægs investering (MDDK/MW)

Drift og vedligehold (DDK/MW)

2020

Bølgekraft

2030

2050

10–100

1-20

3500

2-4

50-500

5-100

4500

2-8

Note

Ref

1500

2500

De nederste rækker i tabellen ovenfor er endnu ikke udfyldt, men strategiens målsæt-

ninger kunne typisk indarbejdes her i kommende udgaver og COE beregnes med

Energinet.dk’s regneark [W1].

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

5.1

Energi, miljø og erhverv

Energipotentiale

Bølgeforholdenes variation i den danske del af Nordsøen er beskrevet i rapporten [1],

og potentialet er beregnet til 30 TWh per år, opgjort som den mængde bølgekraft, der

årligt passerer dansk søterritorium i Nordsøen. Som et regneeksempel anføres i rap-

porten, at bølgekraftværker placeret over en 150 km strækning i en afstand på 100

km fra Jyllands vestkyst (hvor potentialet er 15 kW/m) kan levere en el-produktion på

ca. 5 TWh/år (5000 GWh/år). Dette svarer til ca. 15 % af det danske elforbrug. Dan-

marks vindkraftproduktion var til sammenligning ca. 7,8 TWh [2] i 2010.

Udviklingen af bølgekraft i Danmark skal derfor også ses med eksport potentiale for

øje, idet bølgeenergipotentialet langs Europas atlantiske kyststrækninger typisk er to

til tre gange større end i Danmark [3], med kortere afstand mellem kyst og gunstige

bølge- og dybdeforhold, hvilket på sigt kan give anledning til en betydelig eksport af

teknologi og knowhow.

Bølgeenergipotentialet kan svinge fra år til år og er typisk er 5 gange større i vinter-

månederne end om sommeren. Denne variation følger vindenergien og passer godt til

det danske energiforbrugsmønster.

Der er endnu ikke en bølgekraftteknologi, som prismæssigt kan konkurrere med f.eks.

vindkraft, men der er en række prototyper, som afprøves i havet og stadig nye ideer,

som undersøges i forsøgsbassiner under mere kontrollerbare omstændigheder, de-

signstudier og optimeringsprocedurer med henblik på at forbedre performance og

dermed økonomi. Bølgeenergianlæggenes energiproduktion er afhængig af bølgefor-

holdene på de lokaliteter, hvor anlæggene etableres.

Prototyperne, som afprøves i dag, er i størrelsen 100-1000 kW, og generatorer drives

eksempelvis via et pneumatisk, mekanisk eller hydraulisk Power Take-off system

(PTO), der opsamler energien fra en given bølgestrækning. Kommercielle offshore bøl-

gekraftværker vil på sigt omfatte et stort antal enheder på samme måde som vind-

farme, måske endda større. En øvre grænse for bølgekrafts bidrag i Danmark anslås

at være i størrelsesorden 11 TWh/år (40 PJ/år) [3].

5.2

Indpasning i energisystemet

Muligheden for at styre og regulere bølgeenergianlæggets energiproduktion ligger

primært i dens PTO-system. Generelt udvikles systemet med henblik på at absorbere

mest mulig af bølgernes energi på et givent tidspunkt, men indebærer også mulighe-

den for at koble systemet fra el-nettet, hvis det er påkrævet f.eks. af sikkerhedsgrun-

de. Bølgekraft er mere stabil og forudsigelig end vindkraft, og dette kan øge værdien

af kombinationen bølge- og vindkraft.

5.3

Miljøforhold

Bølgekraft forventes at give en positiv miljømæssig effekt. Planlagt i samarbejde med

skibsfart, olie/gas- og fiskerierhverv forventes bølgekraftanlæg at have en positiv ef-

fekt på havmiljøet. Specielt vil de undersøiske strukturer og beskyttede områder, som

bølgeenergiparkerne vil omfatte, kunne give fisk og anden flora og fauna nye beskyt-

tede yngleområder (se evt. [W3]).

Fordele:



Bølgekraft produceres uden fossilt brændstof.



Bølgekraftanlæg er lave strukturer, som placeret til havs ikke generer visuelt.



Bølgekraft er mere forudsigelig og stabil i forhold til vind.



Bølgekraft producerer mere energi placeret på dybere vand længere fra land.



Bølgekraftanlæg kan have en kystbeskyttende virkning.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Udfordringer:



Udvikling og afprøvning af prototyper til havs er dyrt, og det kræver derfor et

målrettet udviklingsprogram for at udvikle anlæggene, så de kan producere

strøm til en konkurrencedygtig pris.



I Danmark er de mest energirige bølger langt fra land, hvilket betyder, at ka-

belforbindelsen til land udgør en stor del af anlægsøkonomien.



Bølgekraftanlæg vil optage områder til havs, hvilket kræver en rettidig plan-

lægning og prioritering af arealer for indpasning af bølgekraftanlæg.

5.4

Eksportpotentiale og beskæftigelse

Interessen for udviklingen af og investeringen i vedvarende energi finder sin begrun-

delse i hensynet til forsyningssikkerhed og klima, men også erhvervs- og beskæftigel-

sesmæssige muligheder.

Inspirationen til sidstnævnte kan blandt andet hentes i resultaterne af Tysklands

enorme satsning på investering i solenergi. I 2009 skønnede det tyske Miljøministeri-

um således, at der var skabt 50.000 arbejdspladser inden for solenergi.

Ingeniørforeningen har i 2006 i sin Energiplan 2030 [4] vurderet energiperspektivet

for bølgekraft i Danmark til at være ca. 500 MW bølgekraft, som årligt kunne produce-

re 1,75 TWh. En sådan satsning vil udover det energi- og miljømæssige bidrag også

formodes at have positive samfundsøkonomisk konsekvenser i form af væsentlige ek-

sportindtægter og en betragtelig øget beskæftigelse.

Alliancen for Grøn Offshore Energi har i sin rapport

”Fra samling til handling”

[W4] i

2010, bl.a. med udgangspunkt i Klimakommissionens anbefalinger, skærpet målsæt-

ningen om, at der allerede inden 2020 skal kunne etableres 500 MW bølgekraft ved

Vestkysten og i Nordsøen, samt at der på europæisk plan vil være akkumuleret instal-

lation på 2,1 GW havenergi, hvilket skønnes at kunne skabe 15.000 arbejdspladser.

Under forudsætning af, at Danmark fortsat ønsker at være

”first

mover” på bølgekraft,

og aktivt satse på over de næste 10 år at have en ledende rolle i Europa inden for fel-

tet, skønnes det at kunne skabe 7.000 arbejdspladser i bølgekraftindustrien i 2020

stigende til godt 20.000 i 2050.

Dette forudsætter fremdeles, at der udvises den fornødne politiske beslutningskraft, at

der skabes det nødvendige plangrundlag, at der satses på en kontinuerlig og målrettet

FUD, samt en styrkelse af relevante uddannelsesmæssige tiltag.

Bølgekraft kombineret med andre energiteknologier, som offshore vindkraft og alge-

dyrkning, kunne på sigt skabe en diversitet i beskæftigelsesmæssige muligheder, hvor

fiskerierhvervet tidligere har domineret og givet nye økonomiske vækstmuligheder for

udkantsområderne i Danmark. Dette er i tråd med EU’s sociologiske bestræbelser for

at sikre samfundsudviklingen i disse områder.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

5.5

Forretningsmuligheder og brancheforening

Bølgekraftindustrien er endnu i sin spæde vorden. Der skal derfor parallelt med og

inden for de overordnede politisk skabte rammer, opbygges en ny industriel udvikling.

Dette kræver en kortlægning af de forretningsmæssige områder for bølgekraft, en

nærmere definering af specifikke kundegrupper for branchen som helhed samt opstil-

ling af en række konkrete forretningsmodeller, markedsmodning af løsninger og ud-

vikling af gennemarbejdede forretningsmodeller. Det er markante udfordringer og bar-

rierer, der skal forceres for, at en egentlig industrialisering og kommercialisering af

bølgekraftanlæg kan realiseres.

Dette er for så vidt ikke anderledes for bølgekraftbranchen i forhold til andre industri-

elle brancher, og megen inspiration kan uden tvivl hentes fra udviklingen af vindmøl-

lebranchen. Et inspirerende og åbent samarbejde mellem de to sektorer vil desuden

kunne være frugtbart og befordrende for en udvikling af egentlige havenergiparker

med kombinerede løsninger, hvori der indgår flere forskellige energikilder.

Der udtrykkes ønsker fra bølgekraftbranchens side om dels at få etableret en egentlig

brancheorganisation, samt hjælp til opstilling og udarbejdelse af forretningsmodeller.

Udviklerne har tidligere været primært centreret omkring bølgekraftforeningen [W5],

men derudover er der aktører som forsknings- og vidensinstitutioner, konsulenter,

juridiske eksperter, samt forskelige organisationer som Nordisk Folkecenter for Vedva-

rende Energi, DanWEC, LORC, Alliancen for Grøn Offshore Energi og Offshore Center

Danmark.

Det har også tidligere været forsøgt at danne en industriel organisation Wave Energy

Industry Association (WEIA) [W6], men dette strandede primært på grund af mang-

lende ressourcer.

Der er en markant og udtalt interesse for, at der dannes en overordnet paraply- eller

brancheforening, der samlet set og bredt kan varetage interessen for branchen som

helhed, og dermed være et fælles talerør i forhold til relevante myndigheder, beslut-

ningstagere og meningsdannere. Dette kunne eksempelvis ske med inspiration fra

tilsvarende initiativer inden for vindmøllebranchen.

Partnerskabet anses som den paraply og det fælles talerør (beskrevet i Appendix II),

der kan medvirke til en implementering af strategien ved at stimulere og medvirke til

etablering af projekter og samarbejder i henhold til de prioriterede udviklings- og sa-

marbejdsområder i den fortsatte udvikling med henblik på at realisere en egentlig

kommercialisering af bølgekraft i Danmark.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

6.1

Forskning og udvikling

Trinvis udvikling af bølgekraftteknologier

Udviklingen af bølgekraftteknologier har med tiden fundet en udviklingsmodel, der

groft kan opdeles i fem trin, hvor teknologien gradvis bygges og afprøves i større ska-

la samtidig med, at design, komponenter, power take-off og numeriske og økonomi-

ske beregninger fastlægges med større nøjagtighed. Udviklingen er ikke alene teknisk

betonet, men den er i lige så høj grad et spørgsmål om at skabe et team, en forret-

ningsmodel og undervejs tilpasse og optimere teknologien.

Det danske Bølgekraftprogram, der løb i perioden 1998

–

2001 [5] havde fokus på de

første tre af de fem trin og kun Wave Dragon nåede under programmet til trin 3. De

fem trin er beskrevet i nedenstående med eksempler på danske bølgeprojekter:

Trin 1:

Omfatter en

indledende afprøvning af nye idéer og koncepter,

bygning af

model og til efterfølgende simpel afprøvning i en bølgetank i samspil med et universi-

tet. Aalborg Universitet (AAU) har på denne måde udført en lang række forsøg med

forskellige koncepter, som har dannet basis for udvikling af nye ideer og inspireret til

Ph.d.-projekter.

Trin 2:

Omfatter videregående

udvikling og afprøvning

af udvalgte koncepter, med

henblik på at opnå kvantitative resultater for holdbarhed og energieffektivitet m.v.

Undersøgelser er foretaget i bølgetanke og med numeriske modeller. Af de 15 projek-

ter, som har været afprøvet i fase 2, og som er beskrevet i Bølgekraftudvalgets afslut-

tende rapport [5], er fire videreført i dansk regi og Swan DK3 videreført som OE Buoy

i Irland.

Trin 3: Prototypeudvikling og forsøg

har i dansk sammenhæng vist sig at omfatte

langtidsafprøvning af pilotprojekter i et beskyttet havområde i mindre skala, samtidig

med at forretningsmodeller og partnerskaber udvikles og etableres. Wave Dragon nå-

ede frem til denne fase inden for Bølgekraftprogrammets rammer og blev bygget og

søsat i 2004 og afprøvet i Nissum Bredning, hvor den promoverede bølgekraft frem til

isvinteren 2010, som satte punktum for afprøvningen. Efter Bølgekraftprogrammet

søsatte Waveplane en mindre Bølgehøvl i Ringkøbing fjord for private midler. I perio-

den 2006

–

2010 blev Tusindbenet videreført som Wavestar og afprøvet i Nissum

Bredning i skala 1:10, hvor den har produceret data og strøm. Poseidon, som det hed

under Bølgekraftprogrammet, blev videreført som Floating Power Plant bygget og af-

prøvet ved vindmølleparken ved Vindeby i perioden 2007

–

2011. Dexawave testede

en lille model ved AAU i 2009, efterfulgt af en 1:10 skalamodel installeret i Limfjorden.

I 2011 søsatte Dexawave en skala 1:5 prototype til overlevelsesforsøg ved Hanstholm.

Trin 4 Demonstrationsforsøg i større skala.

På dette trin verificeres anlægget på

alle måder i en stor skala. Som dansk eksempel kan anføres Wavestars maskine ved

Hanstholm, som blev bygget i 2008, tilsluttet til el-nettet og har produceret til el-

nettet over en to-årig periode. Den specielle afregningsordning, som er udviklet af

Energinet.dk under ForskVE, har vist sig meget brugbar på dette trin.

Trin 5 Kommercialisering.

I det omfang, at et projekt har dokumenteret sin energi-

produktion samt økonomi, og udviklingsfirmaet har indgået aftale om eller solgt en

eller flere prototyper i havet med f.eks. et energiselskab, så kan der tales om, at pro-

jektet er nået til trin 5.

Femtrinsmodellen, som blev afprøvet under Bølgekraftprogramme,t blev oprindeligt

beskrevet i OWEC-1 [6] projektet og er blevet videreudviklet og detaljeret under IEA-

OES Annex II [7] og Equimar [8]. Dokumentation og udvikling fra de forskellige trin er

en vigtig forudsætning for at komme i betragtning af el-producenter og energiselska-

ber, der normalt vil kræve, at et projekt er udviklet til og med trin 3.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Trin 5

Trin 4

Trin 3

Udvikling og

afprøvning af

komponenter

materialer samt

mindre prototype

forsøg

Tæt på fuldskala

forsøg f.eks. ved

DanWEC i

Hanstholm

opkoblet til nettet

Kommercialisering

af bølgeenergi i

fuld skala

Trin 2

Design

optimering og

feasibility studies

samt suplerende

modelforsøg i

større skala

Trin 1

Anvendt

forskning og

model-

afprøvning i

forsøgsbassin

Figur 5 Bølgekraftteknologiens fem udviklingstrin.

Denne femtrin-model kan sammenholdes med de nuværende støtteordninger for

energiteknologier, som netop er tilpasset energiteknologiernes udviklingskæde fra

anvendt forskning mod det kommercielle marked. Således har Det Strategiske Forsk-

ningsråd støttet

”Structural

Design of Wave Energy Devices” (SDWED) [W7] forsk-

ningsalliance, mens Energinet.dk med Forsk-EL og ForskVE har støttet bølgekraft på

alle trin fra 1

–

4, og specielt på trin 3 og trin 4 støttet med den ydelsesbetingede

støtte i ForskVE. EUDP har støttet større prototype forsøg på trin 4, som f.eks. Wa-

vestars forsøg ved Hanstholm. Green Labs DK er mest forudset til at støtte etablering

af infrastrukturer

–

som f.eks. DanWEC.

Figur 6 Danske energiteknologiske støtteordninger [W8].

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

7.1

Tværgående bølgekraftaktiviteter

Danske

Den strategiske forskningsalliance etableret af Forskningsgruppen for Bølgeenergi på

Aalborg Universitet (AAU) i form af projektet SDWED [W7] forventes at blive et vigtigt

omdrejningspunkt i bølgekraftbranchens bestræbelser på at gøre maskinerne mere

effektive og driftssikre. Projektet, som strækker sig over fem år, fik i 2010 en betyde-

lig bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 19,5 mio. kr.

Projektet sigter på at videreudvikle numeriske modeller til design, pålidelighed og

energiberegninger vedr. bølgekraftanlæg. Projektet er et strategisk samarbejde mel-

lem bl.a. AAU, DTU, DHI, DNV, RAMBOLL, mfl. og uddannelsen af Ph.D.’ere

er en væ-

sentlig del af projektet.

Sideløbende med AAU’s forskning gennemføres andre udviklingsprojekter, hvor forske-

re på AAU sammen med bølgekraftudviklerne tester potentialet i at benytte beton som

konstruktionsmateriale for bølgekraftmaskiner, der kan være med til at gøre disse

mere rentable og holdbare. AAU’s forskere fra Institut for Energiteknik er også enga-

geret i et projekt, der skal forbedre styring af bølgekraftmaskinernes PTO-systemer.

Disse fælles opgaver støttes af ForskEL.

Offshore Center Danmark har i 2011 etableret projektet

”Bølgekraft netværk”.

Målet

med projektet er at sikre bølgekrafts fortsatte innovationsevne, vækst og kommercia-

lisering for hurtigt at bringe energiformen op på niveau med offshore vindkraft og til-

svarende kommercialisering.

I efteråret 2010 bevilligede EUDP midler til at gennemføre nærværende projektet:

”Ny

strategi for bølgekraft gennem industrielt partnerskab”, som baggrund for udarbejdel-

sen af nærværende nye/reviderede strategi for bølgekraft, forankret i et nyetableret

Partnerskab for Bølgekraft. Baggrunden for bevillingen af støtte er at øge samarbejdet

inden for branchen og udvikle nye fælles projekter. De danske partnere, som har del-

taget i partnerskabsprojektet, blev indledningsvist præsenteret.

7.2

Internationale

Udviklingen internationalt kan følges på hjemmesiden for IEA-OES (W9a), hvor de

årlige rapporter gennemgår aktiviteterne inden for bølgekraft, tidevandsenergi, OTEC

samt osmotisk energi i de respektive medlemslande. Arbejdet under IEA-OES startede

i 2001 på initiativ fra Danmark, Storbritannien og Portugal og har i det forløbne årti

vokset til at omfatte 19 lande, som mødes to gange årligt. Det 23. ExCo-møde skal

afholdes i Aalborg i oktober 2012.

Samtidig med det voksende antal forskellige bølge- og tidevandsteknologiprojekter

styrkes og øges indsatsen på at udvikle metoder til at gøre de meget forskelligartede

projekter sammenlignelige, bl.a. gennem projektsamarbejde i EU-regi og internatio-

nalt samarbejde om standardisering under IEC TC 114.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

IEA-OES samarbejdsprojekter og medlemslande

Ud over årlige opsummeringer af medlemslandenes projektaktiviteter iværksættes

også fælles aktiviteter på områder af fælles interesse, som vist nedenstående i figur 7.

Figur 7 Oversigt over medlemmer i OES og aktiviteter [W9a].

Samarbejdsprojekter kaldes "tasks"

eller ”annexer”

og nedenstående er en kort be-

skrivelse af de ”tasks”,

der har været gennemført eller er under udarbejdelse, med

henvisning til rapporter fra de enkelte projekter på hjemmesiden for IEA-OES.

Task 1 Annex I [W9a] omfatter den årlige rapport om aktiviteter i de enkelte lande,

samt vedligehold af hjemmeside m.m.

Task 2 omfatter retningslinjer for afprøvning og evaluering af energiteknologier. Den

første del på modelforsøgsområdet, den anden del forhold vedr. prototypeafprøvning

samt data for udvalgte havområder og testsites. Danmark har ledet arbejdet under

Task 2 Annex II [W9b], og der er udarbejdet 9 rapporter.

Task 3 omfatter information mht. el-transmission og tilpasning til el-nettet. Dette ar-

bejde har været ledet af Powertech Labs Inc. i Canada, og der er udarbejdet 4 rappor-

ter under task 3 Annex III [W9c].

Task 4 omfatter miljømæssige aspekter mht. havenergi, arbejdet har været ledet af

USA, og der er udarbejdet en rapport under Annex IV [W9d].

Task 5 omfatter udveksling og vurdering af erfaringer på havenergiprojekter. Task 5

Annex V er netop startet med ledelse af USA og med dansk deltagelse.

Som led i de årlige årsrapporter bidrager alle medlemslande med en oversigt over na-

tionale aktiviteter herunder aktuelle tal for f.eks. installeret effekt inden for de forskel-

lige havenergiteknologier på prototyper eller mere permanente anlæg, som angivet i

Figur 8.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Figur 8 Installerede bølgekraft- og tidevandsenergi-projekter i udvalgte lande. Som

det fremgår, er der kun installeret få MW på internationalt plan (OES [W9a]).

Figur 9 Kollage over udenlandske bølgekraftprojekter, se nærmere beskrivelse i Ap-

pendiks I.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

EU-aktiviteter

Co-ordinated Action on Ocean Energy (CA-OE) [W10] var et dansk ledet samarbejds-

projekt med 44 partnere, som mødtes to gange om året i en periode på tre år. Projek-

tet satte fokus på behovet for fælles retningslinjer, og initierede etableringen af den

europæiske bølgekraftforening EU-OEA i 2006. Projektrapporterne findes på forenin-

gens hjemmeside.

Equimar [W11] fulgte i perioden 2008-2011 med lidt færre deltagere og væsentligt

større budget. Equimar har udarbejdet en lang række rapporter på næsten alle områ-

der, der vedrører bølgekraft og tidevand, som kan downloades fra projektets hjemme-

side.

WAVEPLAM [W12] blev koordineret af Spanien, som siden 2007 har udvist stor inte-

resse for bølgekraft.

MaRINET [W13]

”Marine Renewables Infrastructure Network” er rammen om et sam-

arbejde om testfaciliteter for Emerging Energy Technologies, løbende fra april 2011-

marts 2015. Projektet koordineres af Hydraulics & Maritime Research Centre, Universi-

ty College Cork, Irland, og der er 28 partnere fra 12 lande (heriblandt AAU, Danmark).

Hydralab IV [W14] er et samarbejde mellem forsøgslaboratorier herunder også test af

havenergiteknologier.

ORECCA [W15] (2009-2011) Målsætningen for ORECCA-projektet (Off-shore Re-

newable Energy Conversion Platforms

–

Coordination Action) er at skabe et netværk

og forum for vidensdeling samt udvikling af handlingsplaner for udviklingsaktiviteter i

relation til vedvarende havenergiteknologier (dansk deltagelse).

SOWFIA [W16] (2010-2012)

“Streamlining of Ocean Wave Farms Impact Assessment”

sigter på at koordinere og forenkle udviklingen af de værktøjer, der anvendes i forbin-

delse med sociologiske impact assessment (IA) studier for offshore vedvarende ener-

gi. Bølgekraftdemonstrationsprojekter vil indgå fra hvert EU-medlemsland.

MARINA [W17] (2010 - 2014) MARINA Platform-projektet vil etablere et sæt sammen-

lignelige gennemskuelige kriterier for evaluering af muliti-purpose platform for marine

energi.

Internationale konferencer på bølgeenergiområdet

Hvert andet år afholdes konferencen EWTEC "European Wave and Tidel Energy Confe-

rence", og den 10. konference afholdes i Aalborg i 2013. Med udspring i IEA-OES sam-

arbejdet er konferenceserien ICOE (International Conference on Ocean Energy) etab-

leret med et mere industrielt fokus. ICOE afholdes det år, hvor der ikke er EWTEC.

Derudover afholdes årligt GMREC

”Global Marine Renewable Energy Conference”

USA, og den asiatiske variation af EWTEC som kaldes AWTEC (Asian Wave and Tidal

Energy Conference).

Derudover er der en række andre konferencer inden for Coastal, offshore og arctic

Engineering, som også inkluderer bølgekraft, f.eks. ISOPE, OMAE, ICCE og Coast Lab.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

7.3

IEC TC 114.

’Marine

energy - Wave, tidal and other water current converters’ er et

international samarbejde omkring udvikling af standarder. Fra dansk side deltager en

række danske eksperter fra bl.a. FPP, Wavestar, AAU, Bølgekraftforeningen, Dong,

Rambøll og Sterndorff Engineering via den nationale spejlkomite under Dansk Stan-

dard S-614 [W18].

PT 62600-1: Terminology.

DK ekspert: Peter Frigaard, AAU

PT 62600-2:

Design requirements for marine energy systems.

DK ekspert: Peter Frigaard, AAU

PT 62600-10:

Assessment of mooring system for marine energy converters.

DK ekspert: Martin Sterndorff, Sterndorff Engineering

PT 62600-100:

Power performance assessment of electricity producing wave energy

converters.

DK ekspert: Jens Peter Kofoed, AAU

PT 62600-101:

Wave energy resource assessment and characterization.

DK ekspert: Martin Heyman Donovan, DONG

PT 62600-200:

Power performance assessment of electricity producing tidal energy

converters.

DK ekspert: Thomas Holm Krogh, DONG

PT 62600-201:

Tidal energy resource assessment and characterization.

DK ekspert: Martin Heyman Donovan, DONG

PT 62600-102:

Wave Energy Converter Power Performance Assessment at a Second

Location Using Measured Assessment Data.

DK ekspert: Kim Nielsen, Rambøll Danmark (conveyer), Jens Peter Kofoed, AAU

Standardisering under IEC TC 114

7.4

Certificering under DNV

DNV har en risikobaseret certificeringsproces for tidevandsenergi og bølgekraft. Denne

proces er defineret i OSS-312 certificering af tidevandsenergi og bølgeenergi. OSS-

312 beskriver en liste over dokumenter og definerer omfanget af anvendelsesområdet

for certificering. Certificering er ikke kun relateret til sikkerhed og miljø, men også til

funktionelle krav, som er af afgørende betydning for holdbarhed og succes i det mari-

ne miljø.

Certificeringsprocessen er en gradvis proces, der udvikler sig i takt med, at teknologi-

en udvikler sig. Dette afspejles i forskellige certificeringsbehov, fra de indledende trin

hvor certificeringsprocessens funktion er teknologivurdering, til identifikation af fejl-

funktioner og risikoanalyse.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Konklusion

Partnerskabet for Bølgekraft i Danmark har en unik mulighed for udvikling af en bære-

dygtig bølgekraftindustri, som beskrevet i denne strategirapport. Danske virksomhe-

der har mulighed for at udvikle projekter i samarbejde med internationalt anerkendte

forskere på AAU, hvor der også bliver uddannet internationale Ph.d. studerende. Her

kan de studerende afprøve deres færdigheder i praksis i samarbejde med bølgetekno-

logiudviklere. Der er testfaciliteter i åbent hav, som giver mulighed for at afprøve små

og store projekter i rimelige bølgeforhold før de bliver flyttet til mere ekstreme for-

hold.

Det industrielle netværk i Danmark har en meget stor erfaring i offshore industri og

vindmølleudvikling, som kan bruges direkte i forbindelse med udvikling af værdikæden

samt at bringe COE ned på bølgekraft. Desuden er der blandt de danske bølge-

energikoncepter flere positive resultater, hvis der sammenlignes med de udenlandske

projekter vedr. pålidelighed, performance og sikkerhed.

Det fremtidige partnerskab, som beskrevet i Appendiks II, må derfor videreudvikles

for at føre strategien ud i livet og danne rammen for det fortsatte industrielle og of-

fentlige samarbejde om forskning og udvikling, investeringer og finansiering, udvikling

af energiparker, succeskriterier for industrialisering af udvalgte projekter, dannelse af

forskningskompetencecenter samt promovering af danske bølgekraftanlæg på den

internationale scene.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Referencer

Litteraturhenvisninger:

Ramboll, DHI, DMI.

Kortlægning af Bølgeenergiforhold i den Danske del af

Nordsøen.

s.l. : Energistyrelsen, Juni 1999. Jno 5119/97-0014.

Energistatestik 2010.

s.l. : Energistyrelsen, 2011. ISSN 0906-4699.

Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark,

May 2009, J. P. Kofoed Rap-

port No. 59, for Klimakommissionen.

IDA Ingeniørforeningens Energiplan 2030,

Hovedrapport.

Udgivet af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. December 2006; ISBN: 87-

87254-64-6

Bølgekraftudvalgets

sekretariat,

Kim

Nielsen.

Bølgekraftprogram,

Bølgekraftudvalgets afsluttende rapport .

s.l. : Energistyrelsen, 2002.

OWEC-1 Offshore Wave Energy Converter Project

March 1996, Danish Wave Power Aps. Jou2 CT93-0394

IEA-OES Annex II report

B. Holmes & K. Nielsen (2010), Report T02-2.1

Guidelines for the Development & Testing of Wave Energy Systems,

OES-IA Annex II Task 2.1

http://www.ocean-energy-systems.org/library/annex_ii_reports/

Equimar: Protocols for the Equitable Assessment of Marine Energy Con-

verters

2011, Editors:, David Ingram, George Smith, Claudio Bittencourt-Ferreira, Helen

Smith, European Commission 7th framework programme; grant agreement

number 213380.

http://www.equimar.org/equimar-project-deliverables.html

Bølgekraftteknologi, Strategi for forskning og udvikling,

Energistyrelsen,

Elkraft System og Eltra, juni 2005, ISBNwww: 87-7844-539-6

Web baserede links:

COE Regnearket

http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og-klima/Forskning-i-

vedvarende-energi/Sider/Boelgekraft.aspx

Teknologikatalog Energistyrelsen

http://www.ens.dk/da-

DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Documents/Teknologikatalo

g%20Juni%202010.pdf.

Langhammer, Olivia.

http://www.chalmers.se/smt/oec-en/news-

events/downloadFile/attachedFile_5_f0/OEC_Kickoff_presentation_Olivia_Langha

mer_Part1.pdf?nocache=1308578485.96.

Grøn off-shore Alliance

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

http://greenoffshore.dk/aktiviteter/

Bølgekraftforeningen

http://www.waveenergy.dk/

WEIA

http://www.weia.dk/

SDWED

(Structural

Design of Wave Energy Devices)

www.sdwed.civil.aau.dk/

Energi 11, ISBN: 978-92-79-18988-3

http://viewer.zmags.com/publication/dc6fce6f#/dc6fce6f/1

W9a

IEA-OES, årsrapporter

http://www.ocean-energy-systems.org/library/annual_reports/

W9b

IEA-OES

(Annex

II)

http://www.ocean-energy-systems.org/library/annex_ii_reports/

W9c

IEA-OES

(Annex

III)

http://www.ocean-energy-systems.org/library/annex_iii_reports/

W9d

IEA-OES (Annex III)

http://www.ocean-energy-systems.org/library/annex_iii_reports/

W10

CA-OE

http://www.eu-oea.com/index.asp?bid=325.

W11

Equimar

http://www.equimar.org/

W12

Waveplam

http://www.waveplam.eu/page/

W13

MaRINET

http://www.fp7-marinet.eu/

W14

Hydolab

http://www.hydralab.eu/

W15

ORECCA

http://www.orecca.eu/web/guest;jsessionid=A02131A260C639C06A41004A9EB

3F8CE

W16

SOWFIA

http://en.wavec.org/index.php/83/sowfia/

W17

MARINA

http://www.marina-platform.info/

W18

Dansk Standard

www.ds.dk.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Appendiks I: Status for bølgekraftteknologier ultimo 2011

Kategorier af bølgekraftanlæg

Bølgekraftmaskiner er strukturer, som opfanger bølgernes energi. Den opsamlede

energi omformes via et PTO-system, som kan være hydraulisk, mekanisk eller pneu-

matisk, som driver en roterende generator, der producerer elektricitet eller via en li-

near generator indbygget i strukturen.

Der er talrige eksempler på klassificering af bølgekraftmaskiner, men i forbindelse

med denne rapport om placeringsmuligheder og fælles udvikling af bl.a. forankring er

det både praktisk og hensigtsmæssigt at klassificere efter placering og forankring:

1. Kyst og kyst nær bundfast konstruktion

2. Off-shore stramt fortøjet

3. Off-shore slækt fortøjet

Figur 10 Off-shore Wave energy converter study, OWEC-1 report 1996 [10].

De kystnære stationære anlæg er de mest udbredte måske fordi strukturen er fast.

De stramt forankrede systemer optager energien i bevægelsen relativt til havbunden.

Slæk forankrede systemerne kan optage bølgeenergi på en række forskellige måder

relativt til eller direkte af hovedstrukturen og er typisk installeret på vanddybder stør-

re end 45 meter.

PTO-systemer omfatter:

•

luftturbiner

(enkelt, manifolded, lukkede eller åbne systemer)

hydraulik (olie eller vand-hydraulik,

åbne og lukkede system)

lineære elektriske generatorer (i forskellige former)

mekanisk PTO (lineær og roterende)

Endelig kan man beskrive selve konstruktionen som en

point absorber

dvs. (en eller

flere) flydende bøjer der bevæges op og ned ad bølgen, eller som en

terminator

der

er en langstrakt konstruktion med bredsiden mod bølgefronten og endelig som en

at-

tenuator,

der har sin mindste udstrækning mod bølgefronten og optager energien,

som bølgen passerer ned langs dens sider (f.eks. Pelamis).

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

De danske bølgekraftprojekter

En beskrivelse af danske bølgekraftprojekter med link til projekternes respektive

hjemmesider.

Crestwing

Crestwing [W19] udviklet af WaveEnergyFyn har fået tidsbegrænset tilladelse til at

opstille bølgeenergianlægget Crestwing fra 1. juli 2011 frem til 1. juli 2012 ud for den

nordlige del af Frederikshavn Havn ca. 70 m fra nærmeste mole og 1,2 km fra havne-

indsejlingen. Anlægget vejer ca. 400 kg er 2,44 m i bredt og 10 m i langt med en

dybgang på 0,6 m svarende til en skala ca. 1:5. Bølgevingen består af to sammen-

hængslede pontoner forankret fra forreste ponton i havbunden og den relative bevæ-

gelse mellem de to pontoner udnyttes af et mekanisk PTO.

Figur 11 Crestwing Frederikshavn, september 2011 (foto Crestwing).

Dexawave

Dexawave [W20] har den 2. juli 2009 modtaget tidsbegrænset tilladelse til at opstille

et bølgekraftanlæg ved Hanstholm fra den 1. august 2009 forlænget frem til 1. august

2012.

Anlægget er et flydende offshore bølgekraftanlæg bestående af to flydepontoner pla-

ceret i vandoverfladen. Pontonerne er indbyrdes forbundet vha. et fleksibelt led og

oven på og mellem pontonerne er anbragt en hydraulisk cylinder. Derved opbygges

olietryk i cylinderen, som ensrettes og anvendes til at drive en hydraulisk motor. An-

lægget er 6 m i bredden og 13 m i længden. Pontonernes diameter er 1 m svarende til

en skala ca. 1:5.

Figur 12 Dexawave bugseres til DanWEC placering (foto Dexawave).

Dexawave har endvidere indgået en aftale med myndigheder på Malta om at bygge tre

fuldskala bølgemaskiner hver på ca. 250 kW efterfulgt af yderligere 24 anlæg. En lille

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

demonstrationsmodel i skala ca. 1:10 blev transporteret til Malta i 2011, og Dexawave

har installeret en bølgemåler for bedre at kunne vurdere bølgeforholdene for at evalu-

ere forretningsmuligheden Blue Ocean Energy

Floating Power plant

Floating Power Plant [W21] modtog i 2007 etablerings- og elproduktionstilladelse fra

Energistyrelsen til testanlægget

Poseidon 37

ved Vindeby, Lolland frem til den 31.

marts 2012.

Anlægget blev installeret i efteråret 2008.

Poseidon 37

er et flydende offshore bølge-

kraftanlæg med tre mindre vindmøller påmonteret. Anlægget har en frontbredde mod

bølgerne på 37 m og en længde på 25 m og en dybdegang på 3,5 m. Anlægget er for-

ankret til havbunden med en kabelforbindelse til den yderste vestlige mølle i Vindeby

hav-vindpark. Den maksimale producerede effekt fra anlægget er ca. 115 kW.

FPP har etableret samarbejde med Bridgeworks Capital i Oregon og skabt firmaet

Floating power Inc. i USA for at kommercialisere Poseidons bølge/vind energiplatform.

Figur 13 Floating Power Plant (foto FPP).

Leancon

Leancon [W22] Wave Energy har den 4. januar 2010 modtaget tilladelse til midlertidig

etablering af forsøgsanlægget Leancon ved Nissum Bredning frem til 1. april 2012 på

en placering ca. 200 m fra kysten og ca. 500 m fra Nordvestjysk Folkecenter for Ved-

varende Energis testsite.

Anlægget er en skala 1:10 model af et flydende OWC-anlæg. Modellen har en vægt på

ca. 2 ton er fremstillet i glasfiber, og er 24 m bred og 11 m lang. Toppen af den tra-

pez-formede hovedstruktur er ca. 1 m over vandlinjen. Modellen vil blive forsynet med

luftturbiner, generator og luftflow måleudstyr m.v.

LOPF

Resen Energy [W23] LOPF (Lever Operated Pivoting Float) er opfundet i USA i 2008

efter omfattende praktiske forsøg med små bøjer i den Mexicanske Golf. Alle rettighe-

der og patenter blev købt af Resen Energy i september 2010 og hele udviklingsaktivi-

teten er flyttet til Danmark. Med støtte fra ForskEL i 2011 er energiproduktionen ble-

vet dokumenteret i AAU’s bølgetank på en skala 1:25 model. Der er opnået tilladelse

til afprøvning af større 2 x 2m bøjer i Øresund, ud for Klampenborg, og der forventes,

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

at tilladelser snart gives til udlægning af 2 til 5 kW bøjer på testsitet i Nissum Bred-

ning og ud for Hanstholm. Begge sites søges med netforbindelse.

Figur 14 Trin 1 forsøg med LOPF ved AAU i 2011.

Rolling Cylinder

Rolling cylinder [W24] er et princip, som er udviklet på basis af en ide fra Öjvin Boltz

med henblik på at omsætte bølgepartiklernes bevægelse til rotation af en akse ved at

montere ”propellerblade,

der driver aksen til at rotere. Bladene er flexible og driver

akslen samme vej uanset om bølgebevægelsen kommer fra den ene eller anden side.

Projektet har modtaget PSO-støtte til indledende afprøvning på AAU.

Wave Dragon

Wave Dragon [W25] har haft etableringstilladelse siden 2003 og anlæggets elproduk-

tionstilladelse løber til 30. juni 2012. Tilladelsen er i mellemtiden blevet forlænget tre

gange, senest i forbindelse med at anlægget blev flyttet til større bølgehøjder ved Od-

by i Nissum Bredning. Vinteren 2010 gjorde imidlertid en ende på afprøvningen.

Figur 15 Wavedragon i Nissum Bredning (foto Wave Dragon).

Wave Dragon benytter overskylsprincippet, hvor bølgerne skyller op i et reservoir over

havets niveau og udledes gennem en række vandturbiner, der driver generatorer. An-

lægget havde en installeret effekt på 20 kW og en vægt på 237 ton og var 58 m bredt,

33 m langt med en dybgang på 3,6 m.

Wave Dragon fik i 2011 støtte fra EUDP til at udarbejde et certificeret design af en

fuldskala 1.5 MW demonstrationsenhed tilpasset bølgeforholdene ved DanWEC, Hanst-

holm. Endvidere har Wave Dragon deltaget i EU-projekter som CA-OE, WavePlam,

Equimar, Wavetrain I og II.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Wave Piston

Wave Piston [W26] er baseret på et princip udviklet af Kristian Glejbøl og Martin von

Bülow med henblik på at minimere udgifterne til konstruktion. Anlægget består af en

langstrakt struktur under havoverfladen bestående af pumper, som drives af vandpar-

tiklernes bevægelse frem og tilbage langs strukturen.

WavePlane

WavePlane A/S [W27] havde siden oktober 2008 etableringstilladelse til deres anlæg

ved Hanstholm. Bølgehøvlen, som den hedder, var i 2008 udstyret med to generatorer

på hver 100 kW og havde en indtagsbredde på 14 m. Maskinen var tænkt som en fo-

reløbig prototype i forholdet 1:1. Den havarerede imidlertid kort efter placeringen pga.

forkert forankring.

Figur 16 WavePlane 200kW bugseres til Hanstholm for placering.

Maskinen er et

”indskylningsanlæg”

uden bevægelige dele før turbinen. Maskinen er

en flydende V-formet konstruktion, forankret i V-formens spids, der vender mod de

indkommende bølger.

Fortil under vandlinjen er der en ”kunstig strandbred”, der be-

virker, at den indkommende bølge løftes op og skyller ind i et vandretliggende rør,

hvor der opstår en hvirvelstrøm, der ledes hen til turbinen (der driver generatoren) og

derefter tilbage til havet.

Etableringstilladelsen udløb i august 2009 og anlægget er pt. ikke i test på havet. Efter

et havari og konkurs, har den oprindelige opfinder Erik Skaarup generhvervet 100% af

hans opfindelse og vil med nye forbedringer gå efter en nyudlægning i 2013.

Wavespinner

Wavespinner [W28] projektet har hidtil kun været brugt af virksomheden Povlonis

Innovation til information via hjemmesiden

”om muligheden for udnyttelse af bølge-

energi.”

En model af Wavespinner udstilles i science-centeret Poul la Cour Museet

sammen den første Tusindben-model, forgængeren til Wavestar.

Wavestar

Wavestar Energy [W29] har etablerings- og elproduktionstilladelse frem til 5. novem-

ber 2013 ved DanWEC, Hanstholm. Anlægget består af to flydere hver med en diame-

ter på 5 m, som via et hydraulisk system udnytter flydernes op og nedadgående be-

vægelser til at producere elektricitet. Flyderne er fastholdt af en konstruktion, der kan

hæves op og ned på fire stålrør, som er fastgjort til betonfundamentet på havbunden.

I tilfælde af ekstrem storm kan flyderne løftes ud af vandet og stormsikres.

Teknisk videreføres de principper, som Wavestar afprøvede ved Nissum Bredning, i

mindre skala. Testanlægget har en generatorkapacitet på 80 kW og maksimalt er indtil

nu målt en gennemsnitlig effekt på ca. 40 kW. Man kan følge el-produktionen online,

med månedlige sammenfatninger over produktionsdata, som danner grundlag for en

afregningspris aftalt med Energinet.dk.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

I løbet af sommeren 2011 har DanWEC [W30] introduceret rundvisning med mulighed

for bl.a. at bese Wavestar via en 400 meter lang bro i fire meters højde over havet.

Dette har givet en enestående måde at promovere bølgekraft over for familier, firma-

er, skoler og prominente personligheder som Connie Hedegaard, klima og energimini-

stre og kronprins Frederik, der alle besøge Wavestar i 2011.

Figur 17 Wavestar i funktion (foto Wavestar).

Wavestar er endvidere involveret i en række udviklingsaktiviteter som kan forøge

energiproduktionen og reducere omkostningerne. Dette inkluderer udvikling af forbed-

rede kontrol og styringsstrategier, materialeforskning omkring højstyrkebeton. Endvi-

dere deltager Wavestar i et EU-projekt med partnere fra Storbritannien, Spanien og

Polen.

WEPTOS

Weptos [W31] er et af de nyeste bølgekraftkoncepter under udvikling i Danmark. An-

lægget er vist på nedenstående foto fra modelafprøvning i den Spanske testfacilitet

”Cantabria

Coastal and Ocean Basin”. Det nye i modellen er, at den kan justere sin

front mod bølgerne således, at under almindelige bølgeforhold bredes den ud, og un-

der storm folder anlægget sammen.

Langs hver af de to

”ben”

er placeret en række af 20 rotorer med en geometri kendt

som ”Salters Duck”,

som trækker på en fælles akse, som driver en generator placeret

i stævnen af maskinen. Modellen vejer ca. 1 ton og er i udfoldet tilstand ca. 12 m bred

mod bølgefronten, og hver arm har en længde på 7,5 m.

Figur 18 Weptos under forsøg i Spanien, september 2011(foto Weptos).

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Projekter fra udlandet

Bølgekraft omfatter globalt mere end 100 forskellige projekter på forskellige udvik-

lingstrin, og der kommer stadig nye ideer med henblik på at forbedre metoderne til at

udnytte havets energi. I 2011 er enkelte bølgekraftanlæg afprøvet til havs som de-

monstrationsprojekter, hvor det største projekt er Pelamis (en attennuator), som har

en installeret effekt på 750 kW. En mindre park bestående af tre enheder af denne

type blev bygget og installeret i Portugal i 2008. Endvidere er projektet Oyster bygget

i størrelse af 800 kW udlagt ved EMEC Orkney.

I modsætning til de mange danske udviklingsfirmaer for bølgekraft, med maksimalt én

til ti medarbejdere, så har såvel Pelamis og AquaMarine opbygget firmaer med mere

end 60 medarbejdere hver. OPT, som er et multinationalt foretagende, har aktiviteter

både i USA og Europa. På trods af de mange ansatte og store bølgemaskiner, som er

bygget og søsat, er der fortsat meget lidt information om anlæggenes egentlige ener-

giproduktion og økonomi, hvilket understøtter antagelsen om, at der er tale om første

generations maskiner, som kræver en betydelig videre udvikling for at blive rentable

på linje med vindkraft.

Pelamis Wave Power

Pelamis fejrer i år 2012 sin 14 års fødselsdag og Richard Yem, som er opfinder og ini-

tiativ tager til projektet skriver i den anledning på deres hjemmeside [W32]:

“It’s unbelievable how much Pelamis has achieved over the past fourteen years.

When we started wave energy was an academic curiosity, and now we are an im-

portant part of Scottish and UK Government strategy, have real machines generating

into the grid, and utility customers developing real wave farms off our shores. From

the first small tank test model in 1998 we have now designed, built and tested six full-

scale machines and through that amassed a vast pool of knowledge and experience

that gives us unrivalled insight into what we need to do next to deliver commercial

wave farms in the next few years. It has been a tough but rewarding 14 years since

our inception, and there is more than a tingle of excitement if I allow myself to think

where we may be in another 14 years’ time!”

Figur 19 Pelamis 2 under bugsering mod EMEC-testsitet ved Orkney [W32].

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Point absorbere

En række point absorbere, som ser relativt ens ud, er under udvikling som vist i ne-

denstående figur. De viste pointabsorbere fra PowerBuOY, WaveBob og Bolt udnytter

den relative bevægelse mellem en flyder og en masse under havoverfladen via et hy-

draulisk PTO.

Figur 20 OPT PowerBuoy 150kW USA og Storbritannien (EMEC)[W33] og WaveBob,

Irland [W34].

I Sverige, Norge og Australien arbejdes med point absorbere, som udnytter bevægel-

sen relativt til havbunden, og hvor PTO er placeret på havbunden. Den svenske point

absorbers PTO er en linear elektrisk generator, mens den Australske Ceto og Fred Ol-

sen benytter et hydraulisk PTO. Den svenske flyder placeres i havområder, hvor der

ikke er tidevand, mens den australske bøje er trukket under havoverfladen for ikke at

blive påvirket af tidevandet.

Figur 21 Ceto, 200 kW Australien [W35] og Fred Olsen, Bolt 45 kW, Norge [W36].

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Det svenske Seabased projekt har påbegyndt bygningen af et 10 MW bølgekraftværk

ved Lysekil, på den svenske vestkyst, som skal være klar til drift i 2015. Det kommer

til at bestå af 420 bøjer og bundkonstruktioner som vist på nedenstående figur alle

elektrisk forbundet til nettet.

Figur 22 Seabased, Sweden, 2 stk. 25 kW moduler til et 10,5 MW bølgekraftværk ved

Lysekil [W37].

Off-shore slapt forankret OWC

I Irland arbejder Ocean Energy med et princip de kalder OE Buoy. OE Buoy har været

afprøvet i skala ca. 1:4 ved det Irske testsite Donagalbay. Princippet er baseret på en

flydende OWC opfundet i Japan også kendt under navnet BBDB. Princippet blev afprø-

vet på DHI under det danske Bølgekraftprogram af under navnet Swan DK3

Figur 23 OE Buoy, 20 kW, Ireland [W38].

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Kystnært flap system

Ideen til Oyster er udklækket i 2001 af Professor Trevor Whittaker's team på Queens

Univesitet i Belfast, som et bud på en kystnær bølgemaskine der er fast monteret til

havbunden. Oyster består af en flap, der bevæges frem og tilbage og energien tages

ud via hydrauliske pumper monteret mellem flappen og strukturen, der med pæle

funderes til havbunden.

Figur 24 Oyster, 800 kW, Aquamarin [W39].

Firmaet Aquamarin er blevet kåret til det bedste sted i Storbritannien at arbejde og

har sikret milioner af £ til udviklingen af Oyster og det 60+ store team. Oyster 800

har en installeret effekt på 800kW. Den har en bredde på 26 m og højde på 12 m og

skal installeres på en vanddybde på 13 m ca. 500 m fra kysten ved Orkney.

Kystbaserede OWC anlæg

Der er endvidere bygget en række kystbaserede kraftværker, der driver luftturbiner

med det svingende vandsøjleprincip OWC, bl.a. på Islay i Scotland, Azorerne i Portugal

og i en havnemole Mitriku i Spanien.

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Figur 25 WaveGEN, 500 kW, Islay, Storbritanien og Mutriku, 300 kW, Spanien (foto

Voith Hydro Wavegen Ltd)

Referencer til Appendiks I:

10.

OWEC-1 Offshore Wave Energy Converter Project

March 1996, Danish Wave Power Aps. Jou2 CT93-0394

Web links:

W19 Crestwing

http://www.waveenergyfyn.dk/Contacts crestwing.htm

W20 Dexawave

http://www.dexawave.com/

W21 Floating Power Plant

http://www.floatingpowerplant.com/

W22 Leancon

http://www.leancon.com/

W23 Resen Energy

http://www.resenwaves.com/

W24 Rolling cylinder

http://www.rollingcylinder.com/

W25 Wave Dragon

http://www.wavedragon.net/

W26 Wave piston

http://www.wavepiston.dk/index.html

W27 Waveplane

http://www.waveplane.com/

W28 Wavespinner

www.wavespinner.dk

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

W29 Wavestar

http://wavestarenergy.com/

W30 DANWEC

http://www.danwec.com/en/news/activities/wave_energy/wave_energy.htm

W31

Weptos

http://www.weptos.com/da

W32 Pelamis

http://www.pelamiswave.com/pelamis-technology

W33 OPT

http://www.oceanpowertechnologies.com/

W34 Wave Bob

http://www.wavebob.com/

W35 CETO

http://www.carnegiewave.com/index.php?url=/ceto/what-is-ceto

W36 BOLT Fred Olsen

http://www.fredolsen-renewables.com/

W37 Seabased

http://www.seabased.com/index.php?option=com_content&view=article&id=70

&Itemid=83

W38 OE Buoy

http://www.oceanenergy.ie/

W39 Oyster, Aquamarin

http://www.aquamarinepower.com/projects/oyster-800-project-orkney/

W40 Wavegen

http://www.wavegen.co.uk/

W41 Mutriku

http://www.eve.es/web/Energias-Renovables/Energia-marina.aspx?lang=en-GB

L 114 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 11/5-20 fra Partnerskabet for Bølgekraft som opfølgning på henvendelse af 28/4-20

Appendiks II: Partnerskabets videre udvikling

Med afslutning på EUDP-projektet

”Ny strategi for bølgekraft gennem industrielt part-

nerskab” med udgangen af juni 2012 er opgaven og udfordringen at sikre, at

Partner-

skabet for Bølgekraft videreføres og konsolideres.

Det er afgørende vigtigt, at Partnerskabet løftes ud af og oven over diverse øvrige

foreningsaktiviteter og netværksdannelser m.v.

Derfor er nedenstående forslag til skitseret:

Formål.

Formålet med Partnerskabet for Bølgekraft er at arbejde for udvikling af bølgekraft

gennem industrielle partnerskaber.

Dette sker ved arbejde for implementering af strategien, herunder at stimulere og

medvirke til etablering af projekter og samarbejder i henhold til de prioriterede udvik-

lings- og samarbejdsområder.

Partnerskabet bør endvidere løbende arbejde for, at der sker den størst mulige koor-

dinering af diverse udadvendte aktiviteter for bølgekraftudvikling i form af fælles mø-

der, konferencer m.v.

Deltagerkreds

Deltagere i Partnerskabet vil typisk være at finde inden for følgende interessentskabs-

kredse:

•

Bølgekraftudviklere og øvrige netværk

Forskningsinstitutioner, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutioner og Testcentre

Industri og specialiserede virksomheder

Offentlige myndigheder og energiselskaber

Relaterede servicefunktioner (fundraisere, rådgivere, advokater m.v.)

Styregruppe

Partnerskabet ledes af en styregruppe, der sammensættes med repræsentation i for-

hold til ovennævnte deltagerkreds.

Som overgangsstyregruppe, og med det formål at sikre videreførelsen af Partnerska-

bet, indtræder styregruppen for partnerskabsprojektet fra 1. juli 2012 og virker indtil

udgangen af 2012, hvor en nyvalgt styregruppe tager over.

Styregruppen vælges for en 2-årig periode og fastsætter selv sin forretningsorden.

Virke

Partnerskabet virker gennem partnerskabsmøder, der som udgangspunkt afholdes to

gange årligt. Partnerskabet kan etablere en samarbejdsaftale med en af ovenstående

interessenter med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktionen for Partnerskabet.

Partnerskabet virker som udgangspunkt inden for rammerne af 2012-strategien, indtil

denne afløses af en ny eller revideret strategi.