Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 114 Bilag 1
Offentligt
2154883_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for Vedvarende
Energi
Dato
J nr.
2019-858
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning,
ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-
bonusordning, grøn pulje m.v.)
/VIJO, SOW
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven har været i høring i perioden fra
den 4. december 2019 til den 14. januar 2020.
Der er modtaget i alt 24 eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Advokatsamfundet, CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Skatterevisorforeningen.
Følgende parter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Better
Energy, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Datatilsynet, Energinet, European
Energy A/S, Eurowind Energy A/S, FSR
–
Danske Revisorer, Jens Kjærulff og
Camilla Kjærulff, KL, Landbrug & Fødevarer og SEGES, Peter Jensen og Lene
Bertelsen, Solcelleanlæg.dk, Taksationsmyndigheden, Vattenfall, Wind Denmark,
Wind Estate.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Værditab
2. Salgsoption
3. Afskaffelse af køberetsordningen
4. VE-bonus
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0002.png
5. Grøn pulje
6. Skatter og afgifter
7. Overgangsbestemmelser
8. Andre bemærkninger til lovforslaget
Der er foretaget mindre ændringer og præciseringer i lovforslaget som følge af
høringen. Herudover har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foretaget
følgende tre ændringer i lovforslaget:
1. Værditab, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje er ændret, så ordningerne
ikke omfatter forsøgsmøller inden for testcentrene. Det skyldes, at værditab
og salgsoption allerede er forankret i testcenterloven og
værditabsordningen og salgsoptionen er således færdigbehandlet for
testcentrene. Fsva. VE-bonus er der truffet beslutning om, at ordningen
ikke skal gælde for forsøgsmøller inden for testcentrene, da den tidligere
køberetsordning ikke galt for disse møller. I forhold til grøn pulje har
relevante kommuner allerede modtaget midler under den tidligere
gældende grønne ordning, hvor det blev vurderet, hvor mange MW der
maksimalt kunne være på testcenteret, og kommunen har kunne opnå
udbetaling af disse midler.
2. Grøn pulje er ændret således, at hvis kommunen ikke allokerer de
indbetalte midler senest 3 år efter indbetaling, skal de tilbagebetales til
statskassen i stedet for til opstiller. Det skyldes, at en tilbagebetaling til
opstiller kan give statsstøtteretlige udfordringer.
3. Der er foretaget en ændring i overgangsreglerne, således at modtagere af
tilsagn om pristillæg for elektricitet fra forsøgsmøller uden for testcentrene i
2018 og 2019 efter § 35 d i lov om fremme af vedvarende energi ikke er
omfattet af de nye VE-ordninger (revideret værditab, salgsoption, VE-
bonus og grøn pulje). Denne ændring er lavet for at ligestille modtagere af
tilsagn om pristillæg med vinderne fra de teknologineutrale udbud i 2018 og
2019. Sidstnævnte vil heller ikke blive omfattet af de nye VE-ordninger.
Ad. 1. Værditab
VE-anlæg omfattet af værditabsordningen
Better Energy mener, at formuleringen i den foreslåede § 6, stk. 1:
”ved
opstilling af
en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, ved opstilling af
solcelleanlæg, eller ved opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har
vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d” leder til en
misforståelse af, at kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et
teknologineutralt udbud, er omfattet af bestemmelsen. Better Energy foreslår en
ændret formulering.
Side 2/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0003.png
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 6, stk. 1, om værditabsordningen, at
værditabsordningen omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om
de modtager pristillæg, mens opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker
kun er omfattet af værditabsordningen, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Energi finder det uklart, hvem der har bemyndigelse til at vurdere og træffe
beslutning om, hvorvidt en bygning er opført med henblik på opsætning af solceller,
og dermed omfattet af den foreslåede § 6, stk. 4, nr. 3. Dansk Energi mener
desuden, at definitionen umuliggør, at der kan foretages justeringer på
eksisterende bygninger for at gøre plads til solcelleanlæg. Det findes
uhensigtsmæssigt, at der skal betales kompensation til naboer, når der opstilles
solcelleanlæg på bygninger, som allerede er opført.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 6, stk. 4, blevet
indarbejdet i § 6, stk. 1. Ministeriet har præciseret i lovbemærkningerne til § 6, stk.
1, at bestemmelsen omhandler solceller, som nettilsluttes på taget af bygninger
eller integreret i bygninger, hvor hele bygningen kun opføres med det ene formål at
opsætte solceller.
Bygninger omfattet af værditab
Flere private borgere anfører, at værditabsordningen bør udvides til at omfatte
mere end stuehuset for landbrugsejendomme. Ordningen bør også omfatte
udbygninger og landbrugsejendomme og andre erhvervsdrivende bygninger.
Ministeriets bemærkninger:
Værditabsordningen omfatter efter de gældende regler kun værditab på
beboelsesejendomme. Det indgår ikke i den politiske aftale af juni 2018 og
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget, at der skal ændres på
værditabsordningen i den henseende.
Ejers medvirken til værditabet
Better Energy
efterspørger en nærmere afgrænsning af begrebet ”medvirket til
tabet” i lovforslagets foreslåede § 6, stk. 1. De opfordrer til, at medvirken til
værditab skal medføre direkte bortfald af erstatning, frem for nedsættelse.
Ministeriets bemærkninger:
Begrebet
”medvirken til tabet” er
nærmere afgrænset i bemærkningerne til den
foreslåede § 6, stk. 2, i lovforslaget. Om ejers medvirken til tabet skal føre til
nedsættelse eller bortfald af erstatning må i hvert tilfælde bero på en konkret
vurdering foretaget af taksationsmyndigheden.
Side 3/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0004.png
Panthaverrettigheder og værditab
European Energy mener, at ejeren af ejendommen bør forelægge bekræftelse fra
eventuelle panthavere på, at udbetaling af værditab kan ske med frigørende
virkning til ejerne samt kontonummer i forbindelse med værditabsansøgningen eller
senest 4 uger efter ejerens modtagelse af taksationsmyndighedens afgørelse.
Dette er begrundet i et ønske om at fremme sagsbehandlingen hos panthaverne og
dermed undgå, at opstiller er nødsaget til at deponere beløbet.
Ministeriets bemærkninger:
Det er uafklaret i retspraksis, om værditabsbetaling er omfattet af en ejendoms pant
eller ej. Ministeriet har derfor ikke indsat et krav i lovforslaget om, at ejer skal
fremlægge en panthaverbekræftelse i forbindelse med anmeldelsen af krav om
værditab eller modtagelse af afgørelse af værditab. Opstiller kan dog for at være på
den sikre side selv rekvirere en panthaverbekræftelse hos de ejere, opstiller skal
udbetale værditab til, når opstiller udbetaler værditabsbetalingen.
Værdiansættelse af ejendomme omfattet af værditabs- og
salgsoptionsordningen
Taksationsmyndigheden finder det betænkeligt, at værdiansættelsen af ejendomme
under salgsoptionsordningen følger Taksationsmyndighedens vurdering af
ejendommens værdi i forbindelse med værditabsordningen. Dette begrundes i, at
vurderingen af ejendommen i forbindelse med udmåling af værditab tager
udgangspunkt i selve ejendommen, og ikke hele matriklen. Dette kan ifølge
Taksationsmyndigheden ikke sidestilles med en vurdering af ejendommens
salgsværdi. Det vil ifølge Taksationsmyndigheden indebære en betydelig ændring
af tids- og ressourcebruget hos Taksationsmyndigheden, hvis den foreslåede
ordning gennemføres. Taksationsmyndigheden anbefaler derfor, at
værdiansættelsen sker i henhold til de gældende regler om ekspropriation.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at taksationsmyndigheden skal værdiansætte ejendomme omfattet af
salgsoptionsordningen. Det følger således af den politiske aftale, at såfremt en
nabo til et VE-anlæg har anmeldt både krav om betaling af værditab og anmodning
om salgsoption, så skal taksationsmyndigheden ved samme besigtigelse først
afgøre værditabet på selve beboelsesejendommen som hidtil og derefter som det
nye - såfremt værditabet er over 1 % og beboelsesejendommen er i
salgsoptionszonen - værdiansætte hele ejendommen til brug for salgsoptionen. Det
er korrekt, at denne nye vurdering af ejendommens salgsværdi til brug for
salgsoptionen vil indebære en ændring af tids- og ressourcebruget hos
Taksationsmyndigheden. Energistyrelsen vurderer dog, at med det nuværende
årlige antal VE-projekter vil det nuværende antal beskikkede medlemmer og den
Side 4/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0005.png
nuværende sekretariatsbistand i Energistyrelsen være tilstrækkelig til at dække
dette øgede tids- og ressourceforbrug. Energistyrelsen vil sammen med
taksationsmyndigheden løbende vurdere, om der er behov for flere beskikkelser.
Dansk Energi mener, at købesummen af ejendomme omfattet af værditabs- og
salgsoptionsordningerne skal baseres på nuværende offentlige vurderinger frem for
Taksationsmyndighedens vurdering. De mener, at der skabes usikkerhed for
investorer, idet der skabes en anden officiel boligvurdering, og
Taksationsmyndighedens vurderingstidspunkt for værditab foreligger efter opstilling
af vindmøller eller solcelleanlæg.
Vattenfall finder sammenkoblingen af salgsoptions- og værditabsordningen
hensigtsmæssig. Vattenfall mener dog, at værdiansættelsen i forbindelse med
værditabserstatning og salgsoption bør baseres på det offentlige vurderingssystem
frem for taksation, når det nye offentlige vurderingssystem træder i kraft i 2024.
Wind Denmark mener ligeledes, at det på sigt bør være den offentlige
ejendomsvurdering og ikke taksationsmyndighedens vurdering, der ligger til grund
for salgsoption.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at grundlaget for salgsoptionsordningen skal være
taksationsmyndighedens værdifastsættelse af ejendommene. Denne
værdifastsættelse vurderes mere præcis på tværs af geografiske forskelle, end de
nuværende offentlige ejendomsvurderinger. Vurderingsmetoden vil blive
genvurderet i forbindelse med de nye og mere retvisende offentlige
ejendomsvurderinger, som forventes i 2020-2022. Såfremt det vurderes
hensigtsmæssigt, kan de nye offentlige ejendomsvurderinger erstatte
taksationsmyndighedens vurdering.
Flere private borgere anfører, at en lokal og uvildig ejendomsmægler skal deltage i
takseringen af beboelsesejendomme sammen med taksationsmyndigheden, da
den offentlige ejendomsværdi ifølge dem ikke er retvisende. Den endelige
vurdering af værditab bør derfor foreligge efter besigtigelse af en lokal
ejendomsmægler.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår dog allerede af bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 5, i
lovforslaget, at de sagkyndige i taksationsmyndigheden normalt er
ejendomsmæglere. Den juridiske formand for taksationsmyndigheden i den
konkrete sag vil anmode en af de udpegede sagkyndige om at deltage i den
konkrete sag. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt
Side 5/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0006.png
på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således
at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er dog samtidig vigtigt at sikre, at den
pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.
European Energy foreslår, at der indføres en ret for opstiller til at indhente en
tilstandsrapport og elinstallationsrapport på ejendommen, der kan lægges til grund
ved taksationsmyndighedens vurdering af ejendommen. Dette vil ifølge European
Energy begrænse opstillers risiko for, at der ved vurderingen af ejendommen ikke
tages højde for mangler.
Ministeriets bemærkninger:
I tilfælde, hvor opstiller har en rimelig formodning om, at ejendommen indeholder
mangler i et omfang, der har betydning for taksationsmyndighedens
værdifastsættelse af ejendommen, må opstiller gøre dette gældende som et
partsanlæg ved taksationsmyndighedens besigtigelse af ejendommen.
Better Energy foreslår, at det skal være en forudsætning for
taksationsmyndighedens mulighed for at kræve materiale udarbejdet af opstiller
efter den foreslåede § 7, stk. 2, at det omtalte materiale ikke allerede indgår i
forbindelse med lokalplanlægning af det enkelte VE-anlæg. På denne mådes
undgås dobbeltproduktion.
Ministeriets bemærkninger:
Der er ikke noget krav i den foreslåede § 7, stk. 2, i lovforslaget om, at det
materiale, som taksationsmyndigheden anmoder opstiller om, skal være
nyproduceret. Hvis det allerede udarbejdede materiale til lokalplanlægningen af
VE-anlægget er fyldestgørende i forhold til det materiale, taksationsmyndigheden
har anmodet om, så kan det allerede udarbejdede materiale anvendes.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at offentlige registre og tidligere afgørelser om
værditab kan anvendes som en indikation for hhv. værditab og forventede
omkostninger for naboer og opstiller, men er ikke enig i, at henvisninger til disse
skaber behørig retssikkerhed for parterne. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der
indarbejdes en konkret sagsbehandlingstid for taksationsmyndighedens afgørelse
om værditabet, således at der er en klar tidshorisont for både naboer og opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Antallet af naboer berørt af et VE-anlæg og kompleksiteten af vurderingerne af
værditabet på en beboelsesejendom kan variere fra anlæg til anlæg. Hertil
kommer, at taksationsmyndigheden fremover vil skulle værdifastsætte de
ejendomme, der er omfattet af salgsoptionsordningen samtidig med
værditabsvurderingen. Sidstnævnte vil være mere tidskrævende. Det vil således
ikke være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at indføre faste
sagsbehandlingstider.
Side 6/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0007.png
Vurderingstidspunktet
KL finder, at det er en god idé at flytte tidspunktet for vurdering af værditabet til
efter opstilling af VE-anlægget, da det bl.a. sikrer større gennemsigtighed.
Vattenfall mener ligeledes, at den foreslåede ændring af tidspunktet for
taksationsmyndighedens vurdering af værditab er fornuftig.
Wind Denmark støtter det foreslåede tidspunkt for gennemførelse af
værditabsordningen, da det kan forventes at give anledning til mindre polemik om
vurderingens resultat og mere sikkerhed for den faktiske påvirkning på
ejendommen.
Taksationsmyndigheden er enig i, at det er hensigtsmæssigt at flytte tidspunktet for
besigtigelse af ejendommen. Taksationsmyndigheden finder det dog ikke muligt at
erstatte tidspunktet med det nuværende tidspunkt for det offentlige møde til efter
opstillingen af VE-anlægget, som det er foreslået. Taksationsmyndigheden mener,
at der i så fald
mangler en ”før”-værdi.
Man risikerer, at ejeren kan opnå øget
værditabserstatning ved at foretage tilstandsændringer, som fx skærper udsynet til
VE-anlægget. Det foreslås derfor at ændre tidspunktet for taksationsmyndighedens
besigtigelse af ejendomme.
Taksationsmyndigheden opfordrer alternativt til, at det gøres obligatorisk, at
forholdene før opstillingen af VE-anlægget dokumenteres. Taksationsmyndigheden
opfordrer ligeledes til en overvejelse af, om man ønsker at tildele
værditabserstatning for f.eks. herlighedsværdi som følger af tilstandsændringer
foretaget efter, at ejeren fik viden om, at denne værdi vil blive forringet af et VE-
anlæg.
Flere private borgere anfører, at det er nødvendigt at foretage en vurdering af
beboelsesejendomme både før og efter opstilling af VE-anlægget.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at værditabsvurderingen fremover skal være efter VE-anlægget er
opstillet. Det sagkyndige medlem af taksationsmyndigheden vil som hovedregel
have en ejendomsmæglerbaggrund og dermed den fornødne ekspertise i at
undersøge boligpriser i det berørte område med henblik på at vurdere før-værdien
af de berørte beboelsesejendomme, der skal værdifastsættes.
Frivillige aftaler
Wind Denmark mener, at værditabsordningen skal bestå som ret, uanset om der
indgås frivillig aftale om kompensation. Dette bør ifølge Wind Denmark bero på
privatretlig aftale.
Side 7/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0008.png
Wind Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at retten til salgsoption frafalder ved
indgåelse af frivillige aftaler om kompensation, idet dette kan reducere borgernes
incitament til at indgå frivillige aftaler med opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Efter lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, er en ejer
afskåret fra at anmode om overtagelse af sin ejendom, såfremt ejeren har indgået
en aftale med den driftsansvarlige om værditabets størrelse. Ministeriet mener, at
det er hensigtsmæssigt at benytte samme model i dette lovforslag. Det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis opstiller ikke kan bero på, at frivillige aftaler om udbetaling
af værditab og køb af ejendommen med ejere kan eksekveres, fordi ejerne afventer
taksationsmyndighedens afgørelse også. Det vil endvidere være et
uhensigtsmæssigt træk på taksationsmyndighedens ressourcer, som opstiller i
øvrigt også skal dække omkostningerne til, hvis ejere med en frivillig aftale med
opstiller om værditab og køb af ejendommen desuden skal have ret til også at få
taksationsmyndighedens vurdering.
Better Energy opfordrer til, at der indføres en mulighed efter den foreslåede § 6,
stk. 3, til, at en VE-opstiller indgår aftale med en nabo til et VE-anlæg om, at der
ikke skal afventes taksationsproces.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger allerede af den foreslåede § 9, stk. 8, i lovforslaget, at en frivillig aftale
medfører, at taksationsprocessen bortfalder.
Ad 2. Salgsoption
Afgrænsningszone
Eurowind Energy A/S foreslår en præcisering af reglerne om beboelsesejendomme
omfattet af salgsoptionsordningen, således at opstiller ikke er forpligtet til at tilbyde
salgsoption til beboelsesejendomme inden for den angivne afstand til den
planlagte
vindmølleplacering, men kun beboelsesejendomme inden for den angivne afstand
af den
faktiske
vindmølleplacering.
Ministeriets bemærkninger:
Det er forudsat i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at salgsoptionen kun skal tilbydes til ejere af beboelsesejendomme
inden for seks gange møllehøjde eller 200 meter af den faktiske placering af et VE-
anlæg. Ministeriet har derfor ændret lovteksten i den foreslåede § 6 a vedrørende
salgsoption, så dette fremgår tydeligere.
Side 8/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0009.png
KL finder det meget positivt, at naboer til landvindmøller får mulighed for at sælge
deres hus ved at blive opkøbt af mølleinvestoren. KL mener, at salgsoption bør
tilbydes til ejere af beboelsesejendomme i en væsentligt større afstandszone end
den foreslåede. Dette begrundes bl.a. i, at VE-anlæg bliver større og dermed har
større påvirkning.
Ministeriets bemærkninger:
Afstandene er fastsat i medfør af den politiske aftale af november 2019 om
ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der
danner baggrund for lovforslaget.
European Energy mener, at lovforslaget indeholder en række positive ændringer,
og hilser de foreslåede tiltag velkommen. European Energy opfordrer dog til, at
vindmøller, solcelleanlæg og hybridanlæg opstillet på industrihavne undtages fra
salgsoption, grundet den tætte bebyggelse ved industrihavne.
Ministeriets bemærkninger:
VE-anlæg opstillet ved industrihavne er ikke undtaget i medfør af den politiske
aftale af november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning
til vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget.
Det bemærkes dog, at salgsoption forudsætter, at VE-anlæggets opstilling
medfører et værditab for beboelsesejendommene på over 1 pct. af
beboelsesejendommens værdi. Når en beboelsesejendom ligger ved en
industrihavn, vil dette element indgå i taksationsmyndighedens vurdering af, om
opførelsen af et VE-anlæg på industrihavnen vil medføre et selvstændigt værditab
på beboelsesejendommen.
Salgsoption og landbrugsejendomme
Wind Denmark finder den foreslåede salgsoptionsordning hensigtsmæssig. Wind
Denmark bemærker dog, at salgsoption ikke kommer til at have samme værdi for
en del af de landbrugsejendomme med erhverv, der ligger inden for seks gange
møllehøjden, da begrænsningerne i forhold til beboelsesejendom på
landbrugsjorden i praksis kan blive vanskelige at få til at harmonere med
udnyttelsen af optionen.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt og fremgår også af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.
Wind Denmark finder det desuden nødvendigt at lave en afskæring af antallet af
hektarer, der kan blive omfattet af salgsoptionen, da en beboelsesejendoms
matrikel kan omfatte mange hektar jord.
Ministeriets bemærkninger:
Side 9/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0010.png
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at det kan begrænses, hvor mange hektarer en opstiller er forpligtet til
at købe ved en salgsoption. Ministeriet har dog på baggrund af høringssvarene fra
taksationsmyndigheden, Landbrug & Fødevarer og SEGES tydeliggjort i
lovforslaget, at en salgsoption for en landbrugsejendom
–
som spørgsmålet
primært er relevant for
–
kun gælder den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav
på betaling af værditab, og ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller
medejede landbrugsejendomme. Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der
udgør en landbrugsejendom.
SEGES opfordrer til, at tidsfristen ift. at gøre salgsoptionen gældende forlænges,
når der er tale om landbrugsejendomme, da man efter udkastet vil kunne risikere,
at der kun er 3 måneder til at gøre den gældende. Det er ifølge SEGES for kort tid
til, at de udfordringer, der er ift. fx landbrugsloven, kan afklares. Det bemærkes
hertil, at der ikke foreligger det fulde grundlag for at tage stilling, før prisen er
fastsat.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har ændret lovteksten i den foreslåede § 6 a, stk. 5, således at ejere af
landbrugsejendomme har får minimum 6 måneder til at meddele opstiller, om de
ønsker at benytte den tilbudte salgsoption.
Landbrug & Fødevarer mener, at der bør indarbejdes et retskrav på dispensation til
lodsejer i tilfælde, hvor en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin
beboelsesbygning til opstiller, og landbrugslovens krav om bopælspligt dermed kan
begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugsmæssige drift. På
denne måde risikerer lodsejere ikke at miste muligheden for erhvervsmæssig drift,
hvis lodsejeren benytter sig af salgsoptionsordningen.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at det efter lovforslagets nuværende udformning
vil være op til lodsejer at søge f.eks. tilladelser eller dispensationer fra kommune
eller Landbrugsstyrelsen med hensyn til at benytte en salgsoption på en
landbrugsejendom, hvor der er bopælspligt. Landbrug & Fødevarer mener, at der
som led i vurderingen af, om der skal gives tilladelse eller dispensation, bør indgå
et subjektivt element til fordel for lodsejer i det omfang, der er tale om dispensation
eller tilladelse, der er initieret pga. en aftale om en salgsoption relateret til
nærværende ordning.
Ministeriets bemærkninger:
Reglerne om tilladelser og dispensationer, og vurderingen af om tilladelser og
dispensationer skal gives, er uden for ministeriets ressort. Lov om
landbrugsejendomme hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
Energistyrelsen har derfor været i dialog med Landbrugsstyrelsen, der oplyser, at
Side 10/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0011.png
et retskrav på en dispensation vil kræve en ændring af lov om
landsbrugsejendomme. Landbrugsstyrelsen oplyser, at lov om
landbrugsejendomme ikke pt. står foran at skulle revideres. Landbrugsstyrelsen
oplyser, at generelt vurderer styrelsen i dispensationssager, at det taler til lodsejers
fordel, hvis man uforskyldt kommer i klemme i forhold til opfyldelse af
bopælspligten, f.eks. hvis ens bolig bliver støjramt, men dispensationssager fordrer
i deres natur en konkret individuel vurdering. Landbrugsstyrelsen vil dog se på,
såfremt lovforslaget vedtages, om administrationsgrundlaget for
Landbrugsstyrelsens dispensationer efter loven - med hensyn til bopælspligt på
landbrugsejendomme
–
bør revideres, så det tager højde for
salgsoptionsordningen.
Taksationsmyndigheden har betænkeligheder ved omfanget af salgsoptionen.
Indledningsvis bemærker taksationsmyndigeden, at begrebet ”beboelsesejendom”,
som indført i en tidligere ændring af VE-loven, ikke har været helt uproblematisk,
især i forhold til landbrugsejendomme, hvor man f.eks. finder et fyr i en tidligere
staldbygning. Begrebet er søgt defineret den nuværende VE-lovs § 6, stk. 2. Med
det nye forslag introduceres parallelt begrebet ”ejendom”, der ikke er defineret i
lovudkastet. Af bemærkningerne ses dog,
at ”salgsoptionen
gælder kun selve
ejendommen, dvs. den matrikel som beboelsesejendommen indgår i, og ikke
eventuelle tilhørende jordbesiddelser på separate matrikler (jordbrug).”
Taksationsmyndigheden bemærker, at en ejendom efter bemærkningerne forstås
som en matrikel. Denne forståelse gælder efter bemærkningerne kun
landbrugsejendomme, selv om andre ejendomme også kan være delt over flere
matrikler. Det kan være noget forskelligt og tilfældigt, hvorledes en ejendom er
matrikuleret, og taksationsmyndigheden finder det ikke indlysende, hvorfor
matrikuleringen skal medføre en forskelsbehandling. Endvidere synes
problemstillingen om, hvorvidt matriklen med beboelsesejendommen efter
landbrugslovgivningen lovligt kan afhændes, ikke i relation til de bagvedliggende
beskyttelsesinteresser tilfredsstillende at være løst med nogle bemærkninger om,
at det er lodsejers ansvar. Taksationsmyndigheden foreslår en definition af
begrebet ejendom direkte i lovteksten, ligesom Taksationsmyndigheden opfordrer
lovgiver til at overveje, om lovforslaget i sin nuværende form giver
uhensigtsmæssige incitamenter til ommatrikuleringer forinden besigtigelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Begrebet ejendom vil ikke blive defineret i lovteksten til den foreslåede § 6 a.
Ministeriet har dog tydeliggjort bemærkningerne i lovforslaget at salgsoptionen kun
gælder den landbrugsejendom, der får tilkendt et krav på betaling af værditab, og
ikke eventuelle andre af lodsejeren ejede eller medejede landbrugsejendomme.
Lov om landbrugsejendomme definerer, hvad der udgør en landbrugsejendom.
For så vidt angår bemærkningerne om landbrugsejendomme med bopælspligt
henviser ministeriet til besvarelsen ovenfor på Landbrug & Fødevarer og SEGES
høringssvar vedrørende salgsoptionen og landbrugsejendomme med bopælspligt.
Side 11/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0012.png
Dispensation for senere anmeldelse af salgsoption
European Energy finder det uhensigtsmæssigt, at opstiller kan blive mødt med krav
om salgsoption, der først anmeldes efter nettilslutning af VE-anlægget. European
Energy foreslår af hensyn risiko for opstiller, at fristen for anmeldelse af krav
fremrykkes og påbegyndes efter udløb af fristen i § 9, stk. 5.
Ministeriets bemærkninger:
Forsinket anmeldelse af værditab og salgsoption efter VE-anlæggets første
producerede kWh kræver en dispensation fra taksationsmyndigheden efter den
foreslåede § 10, stk. 1, og forudsætter, at der foreligger særlige omstændigheder.
De særlige omstændigheder kan være situationer, hvor det må skønnes, at kravet
ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan fx skyldes,
at en ejer ikke har modtaget det lovpligtige orienteringsbrev; genevirkningen er
væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af orienteringsmaterialet
eller opstillers redegørelse for opstillingens konsekvenser, som blev fremlagt på det
offentlige møde, eller såfremt der ved opstillingen optræder gener, fx skyggekast
eller støj, som ikke var forudset i planfasen af VE-anlægget. Det vil være urimeligt
at afskære en anmelder fra at anmelde krav om værditab og salgsoption i disse
tilfælde. Hvis opstilleren har redegjort tilstrækkeligt for opstillingens konsekvenser
for de omkringliggende beboelsesejendomme, og hvis orienteringsmaterialet er
meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne
situation opstår.
Nærmere regulering af opstillers overtagelse af ejendommen
Flere private borgere anfører, at der under salgsoptionsordningen er behov for
yderligere retningslinjer vedrørende tidsrammen for et evt. salgs- og
overtagelsestidspunkt. Peter Jensen og Lene Bertelsen foreslår, at sælger senest
skal kunne tage beslutning om salgsoption ét år efter igangsættelsen af projektet,
og derefter fastsætte en overdragelsesdato efter sælgers ønske, dog inden for
max. ét år.
SEGES ønsker afklaret, hvad der gælder, hvis ikke ejer og opstiller kan opnå enig
om vilkårene for indfrielse af salgsoption, jf. den foreslåede § 6 a, stk. 6. Det
efterspørges hvilke muligheder dén, der har salgsoptionen, har for at varetage sine
interesser.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af den forslåede § 6 a, stk. 5, i lovforslaget, at ejeren skal
træffe beslutning om at tage imod salgsoptionen et år efter VE-anlæggets første
producerede kWh. At der derudover i den foreslåede § 6 a, stk. 6, i lovforslaget ikke
er detaljerede regler for opstillers overtagelse af ejerens ejendom skyldes, at til
forskel fra udbetalingen af værditab, hvor ejeren fortsat bliver boende i
beboelsesejendommen, så vil det, at ejer tager imod en salgsoption, indebære, at
Side 12/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0013.png
ejer skal fraflytte beboelsesejendommen og finde et nyt sted at bo. Formålet med
den foreslåede § 6 a, stk. 6, er derfor at give parterne maksimal fleksibilitet til at
aftale fraflytning og overtagelse mv. selv.
Indkaldelse til offentligt møde og databehandling
Wind Denmark støtter, at der ikke længere alene gives meddelelse om det
offentlige møde via lokale medier, men at det målrettes de enkelte borgere. Wind
Denmark finder dog, at den foreslåede § 9 indeholder en stor zone for individuel
orientering om det offentlige møde, der afholdes af opstiller.
Ministeriets bemærkninger:
Den store zone for individuel orientering om det offentlige møde er begrundet i, at
kravet om annoncering af det offentlige møde i lokale aviser udgår og erstattes af
et krav om individuel orientering ved brev om mødet. De skal således sikres, at
brevet sendes til alle, det offentlige møde kan være relevant for.
Wind Denmark bemærker, at såfremt de adresselister, der udarbejdes af
Energistyrelsen, ikke er fuldstændige, bør opstiller ikke betale omkostningerne
forbundet med evt. afholdelse af et supplerende møde.
Ministeriets bemærkninger:
Adresselisterne udarbejdes efter de gældende regler af Energistyrelsen, hvorfor det
er en videreførelse af gældende praksis. Det fremgår dog af bemærkningerne til
den foreslåede § 10 i lovforslaget, at dispensationsadgangen for senere
anmeldelse krav om betaling af værditab og salgsoption udvides, således det vil
være en gyldig dispensationsgrund, såfremt man ved en fejl ikke har modtaget det
lovpligtige orienteringsbrev.
Datatilsynet opfordrer til, at det afklares, hvorvidt der ved videregivelse af
adresseoplysninger til opstiller efter den foreslåede § 9 også er tale om
videregivelse af navneoplysninger. Nødvendigheden af dette bør så fald overvejes i
henhold til dataminimeringsprincippet i GDPR art. 5, stk. 1, litra c.
Datatilsynet finder ligeledes, at der med den foreslåede § 9 ikke er taget stilling til
videregivelse af oplysninger, som er omfattet af navne- eller adressebeskyttelse
under CPR-loven. Der henstilles til, at spørgsmålet adresseres i bemærkningerne
til lovforslaget. Datatilsynet opfordrer endvidere til, at det i bemærkningerne til
lovforslaget præciseres, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang henholdsvis
Energistyrelsen og opstiller vil være dataansvarlig for behandling af
personoplysninger som følge af de foreslåede ændringer.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har rettet lovteksten i den foreslåede § 9, stk. 5, og bemærkningerne
hertil i lovforslaget, således at det er tydeligt, at det kun er bygningsadresser som
videregives til opstiller og ikke personadresser. Listen til brug for udsendelse med
Side 13/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0014.png
navne og CPR-numre anvendes kun til udsendelsen af breve om det offentlige
møde via Digital Post, og videregives ikke til opstiller. Det er ligeledes præciseret i
hvilke tilfælde Energistyrelsen og opstiller vil være dataansvarlige.
Ad. 3. Afskaffelse af køberetsordningen
Better Energy er positive over for nedlæggelsen af køberetsordningen, som i Better
Energys optik ikke levede op til hensigten.
Vattenfall er enige i, at køberetsordningen ikke fungerede efter hensigten.
Vattenfall er derfor positive over for, at køberetsordningen erstattes af den
foreslåede VE-bonus.
KL har forståelse for, at køberetsordningen havde en række ulemper. KL mener
dog, at der med nedlæggelse af køberetsordningen mangler incitament for naboer,
der bor længere væk fra en landvindmølle end otte gange møllehøjden. KL foreslår,
at køberetsordningen erstattes af en anden form for kompensation for disse
borgere, og henviser til deres forslag om at overføre midler til en uafhængig statslig
jord- og klimafond.
Ministeriets bemærkninger:
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at der skal etableres flere ordninger end de benævnte i lovforslaget.
Naboer, som bor længere væk fra VE-anlægget, vil dog fremadrettet kunne søge
om midler under grøn pulje.
Ad 4. VE-bonus
Anlæg omfattet af VE-bonus
Dansk Energi
mener, at formuleringen i den foreslåede § 13, stk. 1: ”vindmøller,
solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til
pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d” leder til en misforståelse af, at
kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et teknologineutralt udbud, er
omfattet af bestemmelsen. Dansk Energi foreslår en ændret formulering.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 13, stk. 1, blevet til §
13, stk. 4. Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 13, stk. 4, at VE-
bonusordningen omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om de
modtager pristillæg, mens opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker kun
Side 14/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0015.png
er omfattet af værditabsordningen, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Solcelleforening finder det oplagt, at VE-bonus erstatter tidligere
støtteordninger, som ikke fungerede hensigtsmæssigt. Dansk Solcelleforening
mener dog ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg bør være omfattet af VE-
bonusordningen. De mener, at konkurrencevilkårene skævvrides, idet der
pålægges den samme byrde på opstiller af solcelleanlæg og vindmøller, selvom
solcelleanlæg medfører færre gener.
European Energy hilser de foreslåede tiltag velkommen, men mener med samme
begrundelse som ovenfor ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg skal være omfattet af
VE-bonusordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Den seneste markedsudvikling tyder på, at der er flere store ikke-støttede
solcelleanlæg på vej. Dette er baggrunden for, at grøn pulje også omfatter ikke-
støttede solceller med henblik på at fremtidssikre ordningen, fordi den er med til at
give kommunerne incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under
et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at puljen bør
gælde både vindmøller og solceller
–
uanset støtte
–
af hensyn til lige
konkurrencevilkår.
Endeligt forventes det, at der vil være ligheder mellem støttede og ikke-støttede
solcelleanlæg for så vidt angår omfattede arealer, udformning og mulige
genevirkninger, hvorfor det synes rimeligt, at naboerne er omfattet af de samme
regler, uanset om der opstilles støttede eller ikke-støttede solcelleanlæg.
Zone for VE-bonus
KL mener, at forslaget om VE-bonus har en række fordele. KL mener dog, at
bonussen bør tilbydes til beboere inden for en større radius på f.eks. 3 km. Dette er
for at sikre lokalt ejerskab.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at VE-bonus skal tilbydes naboer i en afstand af op til 8 gange
møllehøjden for vindmøller og i afstanden op til 200 meter fra et solcelleanlæg.
VE-bonusbeløbets størrelse
Wind Denmark finder, at VE-bonusordningen udgør et godt instrument til at erstatte
køberetsordningen. Wind Denmark bemærker, at den årlige udbetaling af VE-
bonus, der er estimeret til ca. 5000 kr. pr. husstand for vindmøller er for højt
estimeret, og i realiteten vil ligge tættere på 4000 kr. pr. husstand.
Side 15/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0016.png
Ministeriets bemærkninger:
I beregningerne er der benyttet en række antagelser (jf. Energistyrelsens
offentliggjorte analyse om VE-bonusordning s. 3-5). Antagelserne om fuldlasttimer
stammer fra Energistyrelsens teknologikatalog og antagelserne om elpriser
stammer fra Energistyrelsens basisfremskrivning og er baseret på generiske
projekter og betragtninger og vil således både kunne være højere og lavere i
realiteten
–
også afhængigt af det enkelte vind- og solår samt elprisen.
Flere private borgere anførerat det beløb, der tilbydes naboer til VE-anlæg efter
VE-bonusordningen, er for lavt.
Ministeriets bemærkninger:
VE-bonusordningens beregning og størrelse fremgår af den politiske aftale af
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget. Med hensyn til beløbets
niveau skal det bemærkes, at dette er fastlagt på baggrund af en afvejning af på
den ene side hensynet til, at VE-bonus skal være af en vis størrelse, der kan
modtages skattefrit, og på den anden side hensynet til at VE-bonus ikke skal være
en uforholdsmæssig stor udgift for opstiller.
Wind Denmark støtter indførelsen af et loft på VE-bonussen på 1,5 % af anlæggets
kapacitet. De bemærker, at det i tilfælde, hvor loftet får relevans, skal
kommunikeres klart fra starten, at VE-bonus som konsekvens heraf vil være lavere
for hver enkelt borger.
Ministerets bemærkninger:
Opstiller har pligt til at invitere til borgermøde om VE-ordningerne og fremlægge
information om VE-ordningerne på selve mødet. I de tilfælde, hvor loftet er relevant
for VE-bonusordningen må det være op til opstiller at gøre opmærksom på dette
forhold i indkaldelsen og på borgermødet, hvor VE-bonusordningen beskrives.
Vattenfall mener, at loftet på VE-bonussen på 1,5% af anlæggets kapacitet er
afgørende for at sikre en fortsat omkostningseffektiv grøn omstilling.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der indføres et loft over hvor meget
opstiller har pligt til at udbetale som VE-bonus.
Dansk Energi foreslår, at VE-bonussen skal udgøres af et fast beløb, der udbetales
én gang årligt. Dansk Energi mener, at det kan skabe modstand mod projektet, hvis
størrelsen af VE-bonus svinger fra år til år, og dermed ikke kan kommunikeres klart
fra opstiller til borger.
Wind Denmark opfordrer til, at VE-bonus opgøres på årlig basis frem for på
månedlig basis, for at lette den administrative byrde for opstiller.
Side 16/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0017.png
Ministeriets bemærkninger:
VE-bonusordningens beregning og størrelse fremgår af den politiske aftale af
november 2019 om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til
vedvarende energi, der danner baggrund for lovforslaget.
European Energy opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at VE-bonus ikke er
omfattet af et eventuelt pant i beboelsesejendommen, da der ikke er tale om
værditabserstatning.
Ministerets bemærkninger:
VE-bonusordningen er en bonus, som gives til naboer helt nær et VE-anlæg.
Bonussen har som sådan ikke noget at gøre med værdien på en eventuel
beboelsesejendom, men er i stedet at sammenligne med en almindelig skattefri
indkomst, hvorfor pant ikke er relevant ved VE-bonusordningen.
Udbetaling af VE-bonus
SEGES efterspørger en nærmere afklaring af reglerne om udbetaling og fordeling
af VE-bonus. Det ønskes for det første afklaret, hvordan udbetalingen til de
omfattede ejendomme skal ske, hvis der er flere beboere i ejendommen. Det
ønskes endvidere afklaret, hvordan
begrebet ”husstand” skal forstås, særligt i
forhold til beboelsesejendomme med flere husstande. Til sidst ønskes det afklaret,
hvordan VE-bonussen skal fordeles blandt husstanden, herunder hvis der ikke er
sammenfald af interesserne i husstanden.
European Energy foreslår, at berettigede modtagere af VE-bonus forpligtes til årligt
at oplyse til Energistyrelsen, hvortil VE-bonus kan udbetales. Energistyrelsen bør
hertil kunne påminde modtagere af VE-bonus via digital post. Disse oplysninger
ønskes videregivet fra Energistyrelsen til opstiller.
Vattenfall mener, at VE-bonus skal knyttes til bopæl, jf. Folkeregisteret for
helårshuse og ejerskab, jf. tinglysning for sommerhuse. Dette skyldes, at der ifølge
Vattenfall kan opstå uhensigtsmæssige incitamenter i forbindelse med ejendomme
som udlejes på korttidsbasis. Vattenfall påpeger desuden, at VE-bonussen
udfordrer projektøkonomien for projekter med mange naboejendomme.
Dansk Energi
mener, at begrebet ”naboer til anlægget” i § 13 er for bredt i forhold til
gennemsigtighed for investor.
Ministeriets bemærkninger:
De ønskede afklaringer og nærmere regler for, hvordan de berettigede modtagere
får deres VE-bonus vil fremgå af den bekendtgørelse om VE-bonus, der vil blive
udstedt som følge af bemyndigelsen i lovforslaget til at fastsætte regler om en VE-
bonusordning. Reglerne vil skulle overholde databeskyttelsesforordningen for så
Side 17/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0018.png
vid angår bl.a. videregivelse af oplysninger om personer til opstiller. Loftet på 1,5%
er indført med henblik på netop projekter med mange naboejendomme.
SEGES opfordrer til, at det i lovforslaget beskrives, hvordan VE-bonus influerer på
et lejeforhold, samt om der kan opstå problemstillinger under lejeloven. Her
henvises eksempelvis til, at der kan opstå en ubalance mellem lejer og udlejer, hvis
lejen falder som følge af opstilling af et VE-anlæg, men lejeren samtidig modtager
VE-bonus.
Ministeriets bemærkninger:
Lejeloven hører under Transport- og Boligministeriet. Energistyrelsen har været i
dialog med Transport- og Boligministeriet, der oplyser, at udbetaling af en VE-
bonus til lejeren for de gener, denne måtte opleve som følge af lejemålets
placering, ikke i sig selv vedrører lejeforholdet. For så vidt angår spørgsmål om
lejens størrelse kan det ikke afvises, at udefrakommende faktorer kan være
relevante for lejens størrelse.
Overførsel af opstillers pligt til ejer/senere erhverver
Dansk Energi opfordrer til, at § 13 præciseres, så både opstiller og ejer af VE-
anlæg er underlagt VE-bonus, da opstiller ikke nødvendigvis driver anlægget i hele
den periode, hvor beløbene skal udbetales.
SEGES bemærker, at det kun i bemærkningerne til VE-bonusordningen (den
foreslåede § 13) er anført, at pligten for ”opstiller” overgår til senere erhververe.
SEGES ønsker desuden en afklaring af, hvad der gør sig gældende for opstillers
øvrige pligter ift. senere erhververe.
Dansk Energi opfordrer til, at § 14, stk. 4, præciseres, så både opstiller og ejer af
VE-anlæg er underlagt VE-bonus og grøn pulje, da opstiller ikke nødvendigvis
driver anlægget i hele den periode, hvor beløbene skal udbetales.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har præciseret i bemærkningerne i lovforslaget til § 14, at ved begrebet
opstiller forstås den person eller juridiske person, der står som ejer af VE-
anlægget. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Ad 5. Grøn pulje
Støttede og ikke støttede anlæg omfattet af grøn pulje
Dansk Energi
mener, at formuleringen i den foreslåede § 14, stk. 1: ”vindmøller,
solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til
pristillæg i et teknologineutralt udbud
efter § 50 d” leder til en misforståelse af, at
Side 18/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0019.png
kun opstillere af VE-anlæg, der har vundet pristillæg i et teknologineutralt udbud, er
omfattet af bestemmelsen. Dansk Energi foreslår en ændret formulering.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har tydeliggjort i den foreslåede § 14, stk. 1 om grøn pulje, at puljen
omfatter opstillere af vindmøller og solcelleanlæg, uanset om de modtager
pristillæg, mens opstillere af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker kun er omfattet
af kravet om indbetaling til grøn pulje, hvis de har vundet ret til pristillæg efter et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
Dansk Solcelleforening mener ikke, at ikke-støttede solcelleanlæg skal være
omfattet af grøn pulje. De mener, at konkurrencevilkårene skævvrides, idet der
pålægges den samme byrde på opstiller af solcelleanlæg og vindmøller, selvom
solcelleanlæg medfører færre gener.
European Energy mener med samme begrundelse ikke, at ikke-støttede
solcelleanlæg skal være omfattet af grøn pulje.
Ministeriets bemærkninger:
Den seneste markedsudvikling tyder på, at der er flere store ikke-støttede
solcelleanlæg på vej. Dette er baggrunden for, at grøn pulje også omfatter ikke-
støttede solceller med henblik på at fremtidssikre ordningen, fordi den er med til at
give kommunerne incitament til udbygning med ikke-støttede solcelleanlæg under
et fremtidigt støttefrit regime. Herudover kan der argumenteres for, at puljen bør
gælde både vindmøller og solceller
–
uanset støtte
–
af hensyn til lige
konkurrencevilkår.
Endeligt forventes det, at der vil være ligheder mellem støttede og ikke-støttede
solcelleanlæg for så vidt angår omfattede arealer, udformning og mulige
genevirkninger, hvorfor det synes rimeligt, at naboerne er omfattet af de samme
regler, uanset om der opstilles støttede eller ikke-støttede solcelleanlæg.
Indbetaling til grøn pulje
Better Energy er positive over for lovforslagets formålsbestemmelser om større
borgerinddragelse og lokal forankring af nye VE-projekter, da dette er et vigtigt
element i den fortsatte udvikling af alternativ energi og produktion af grøn strøm på
markedsvilkår. Dansk Energi mener, at lovforslaget indeholder gode tiltag, som kan
sikre økonomisk kompensation for berørte borgere. Dansk Energi mener dog ikke,
at grøn pulje bør finansieres af opstiller. Det foreslås, at grøn pulje i stedet
finansieres over finansloven. Dansk Energi mener, at man på denne måde bedre vil
sikre opnåelse af 70% reduktionsmålet i 2030.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med grøn pulje er at skabe ensartet og gennemsigtige regler for opstillers
betaling for tiltag i kommunen i forbindelse med opstilling af vindmøller og
Side 19/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0020.png
solcelleanlæg, hvilket sker allerede i dag. Der er således mange tilfælde, hvor VE-
opstillere betaler for tiltag i kommunerne, hvor de ønsker at opstille VE-anlæg, som
en form for monetær incitament for opstilling af VE-anlægget. Grøn pulje har til
hensigt at skabe ensartet rammer på nationalt plan for sådanne indbetalinger fra
opstiller, hvilket er baggrunden for, at puljen skal finansieres af opstiller.
Eurowind Energy A/S finder det problematisk, at beløbet til grøn pulje skal
indbetales til den kommune, hvor anlægget er nettilsluttet, når der er tale om
opstilling af VE-anlæg på kommunegrænser. Det skyldes, at nettilslutningspunktet
kan være flere kilometer fra VE-anlægget, og den grønne pulje kan dermed komme
til at tilgodese en anden kommune end den, hvor VE-anlægget rent faktisk befinder
sig. Eurowind Energy A/S foreslår, at der tages højde for dette i lovforslaget.
Vattenfall finder det ligeledes betænkeligt, at indbetalingen af midler til grøn pulje
alene sker i den kommune, hvor en vindmøllepark er nettilsluttet, idet nogle
vindprojekter strækker sig over to eller flere kommuner. Vattenfall foreslår, at
indbetalingen sker ud fra, hvordan vindmølleparkens kapacitet i MW fordeler sig på
de involverede kommuners areal.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af de indkomne høringssvar ændret bestemmelsen i
lovforslaget således, at opstiller skal betale til grøn pulje i den kommune, hvor
anlægget opstilles og uddybet i bestemmelsen, at hvis et anlæg er opstillet på
tværs af flere kommuner, skal beløbet fordeles forholdsmæssigt mellem
kommunerne i forhold til den kapacitet i MW, der opstilles i hver enkelt kommune.
Wind Denmark støtter oprettelsen af en grøn pulje. Wind Denmark mener dog, at
indbetaling til grøn pulje bør være løbende frem for et engangsbeløb, fordi midlerne
således vil være koblet til VE-anlæggets tilstedeværelse i borgernes bevidsthed
gennem hele anlæggets levetid.
Ministeriets bemærkninger:
Baggrunden for forslaget om up-front betaling i stedet for løbende betaling er, at
der vil være mindre administration i forhold til at sikre rettidig og korrekt betaling,
det vil give mulighed for at realisere større lokale initiativer på baggrund af en
samlet større portion penge, der kan informeres om grøn pulje på et kritisk
tidspunkt nemlig i forbindelse med planlægning af projektet, hvor der
erfaringsmæssigt er størst utilfredshed hos naboer og lokale, og der er flere
eksempler på lokalt tilpassede frivillige løsninger, hvor betaling er sket up-font.
European Energy foreslår, at opstillers betaling til grøn pulje betinges af, at
lokalplanen er færdigbehandlet senest 24 måneder fra kommunens modtagelse af
opstillers ansøgning. Dette begrundes i et ønske om at formindske tiden fra
projektudvikling til nettilslutning.
Side 20/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0021.png
Ministeriets bemærkninger:
Kommunernes behandling af lokalplanen er reguleret i planlovgivningen, som hører
under Erhvervsministeriet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke
mulighed for at fastsætte regler i lov om fremme af vedvarende energi for
kommunernes sagsbehandlingstid i forhold til lokalplan.
Anvendelse af midler i grøn pulje
Better Energy efterspørgere præciserende regler om anvendelsen af grøn pulje,
som skal sikre midlerne til nærområdet.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til en nærmere beskrivelse af
rammesammensætningen for grøn pulje, og de skattemæssige konsekvenser
forbundet med grøn pulje. Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt,
såfremt midlerne i grøn pulje anvendes på projekter, som ikke har tilknytning til det
respektive VE-anlæg eller den grønne omstilling generelt.
KL mener, at lovforslaget, herunder oprettelsen af en grøn pulje er et vigtigt skridt i
den rigtige retning. KL foreslår en justering af ordningen til et primært fokus på
anlæggenes nærområder og grønne tiltag bredt forstået.
Flere private borgere anfører, at det beløb, opstiller indbetaler til grøn pulje ved
opstilling af landvindmøller, skal tilfalde lokalt inden for en afstand på 3 km fra
vindmøllen.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen om grøn pulje i lovforslaget indeholder en bemyndigelse til
ministeren til at fastsætte nærmere regler om oprettelse af en grøn pulje,
ansøgningsproceduren for tilskud fra grøn pulje, kredsen af ansøgningsberettigede
og tildeling af midler i prioriteret rækkefølge til naboer, grønne tiltag mv. Der vil ikke
herudover blive fastsat regler om anvendelse af midlerne. Reglerne forventes at
blive sendt i høring i foråret, hvor der vil være mulighed for at give bemærkninger til
det nærmere indhold og omfang heraf.
Vattenfall finder det skadeligt, hvis der fastsættes obligatoriske kriterier i lovgivning
for, hvordan midlerne i grøn pulje anvendes. De mener, at dette skal være op til
kommunalbestyrelsen i samråd med borgerne.
Ministeriets bemærkninger:
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke lovlige
kommunale tiltag midlerne fra grøn pulje skal allokeres til. Der er derfor ikke fastsat
regler i lovforslaget om, hvordan midlerne i grøn pulje skal anvendes.
Side 21/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0022.png
Flere private borgere finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne begunstiges
økonomisk gennem grøn pulje, da kommunerne ikke længere vil være upartiske i
behandlingen af ansøgninger om vindmøller.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet må henvise til, at det er Social- og
Indenrigsministeriet, der fører tilsyn med kommunerne, og bemærker i den
forbindelse generelt, at kommuner i deres sagsbehandling er underlagt
kommunestyrelsesloven, kommunale tilsynsregler, forvaltningsloven mv. og er
forpligtet til at lægge saglige hensyn til grund for deres sagsbehandling.
Ad 6. Skatter og afgifter
Generel skattefritagelse af indtægter, der er knyttet til VE-loven
FSR - Danske Revisorer finder det positivt, at der indføres skattefrihed for VE-
bonus frem for fradrag, da det er enklere at administrere, og da det mindsker
sandsynligheden for periodiseringsudfordringer. FSR undrer sig dog over, at der
ikke er skattefrihed for alle indtægter knyttet til VE-loven.
SEGES opfordrer til, at alle beløb gøres skattefri på linje med forslaget til
ligningslovens § 7 R om VE-bonus og bestemmelsen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 11 om skattefrihed ved ekspropriation.
Skatteministeriets bemærkninger:
Ved lovforslaget oprettes en ny VE-bonusordning, som skal give naboer et
økonomisk incitament til at bakke op om effektive VE-anlæg. Det er ved
lovforslaget valgt at gøre denne VE-bonus skattefri. I forhold til de andre indtægter
omfattet af lovforslaget er der tale om justering af værditabsordningen og en
overførelse af praksis vedrørende salgsoptioner til lov om fremme af vedvarende
energi, hvor den skattemæssige behandling ikke foreslås ændret.
Værditab og salgsoption
FSR - Danske Revisorer beder om stillingtagen til, om det ikke ville være
hensigtsmæssigt at tilbyde ejere af ejendommene skattefrihed for salget, således
som det også kendes fra ekspropriation.
Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der også indføres skattefrihed i forbindelse
med salgsoptionsordningen.
SEGES opfordrer til, at fortjeneste ved udnyttelse af salgsoptionen gøres skattefri.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det af lovforslaget ikke fremgår, hvordan
udbetalinger under værditabsordningen skattemæssigt behandles. Landbrug &
Fødevarer er af den opfattelse, at der er tale om en kompensation tilknyttet
Side 22/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0023.png
ejerboligen. Landbrug & Fødevarer anbefaler derfor, at udbetalinger gøres skattefri
ligesom avancer ved salg af fast ejendom for privatpersoner. Dette vil også være i
tråd med vilkårene for VE-bonus.
SEGES ønsker bekræftet, at der er tale om en salgssum vedrørende fast ejendom,
og at værditabet knytter sig til beboelsesdelen.
SEGES spørger, om
”opstiller” har fradragsret for evt. udgifter, denne måtte have i
relation til:
1) Rådgivning ifm. salgsoptioner?
2) Administration ifm. salgsoptioner?
3) Udgifter til køb af ejendomme mv. som følge af salgsoptioner?
SEGES spørger, om skattemyndighederne vil anerkende en aftalt fordeling af
anskaffelsessummen mellem de enkelte dele af ejendommen.
SEGES spørger endvidere om, hvorledes evt. udgifter til rådgivere skattemæssigt
skal behandles for den, der får opkøbt sin ejendom, herunder hvis salget ikke
gennemføres.
Skatteministeriets bemærkninger:
De foreslåede ændringer af værditabsordningen medfører ikke ændringer i den
skattemæssige behandling af udbetalinger efter værditabsordningen. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.14.1.1.
Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, beskattes som udgangspunkt på
samme måde som det tab, der erstattes, Dvs. at erstatningsbeløb, der dækker et
værditab på en fast ejendom, beskattes efter de regler, der gælder for afståelse af
en fast ejendom.
Da de udbetalte erstatninger ofte vil være knyttet til parcelhuset m.v. eller
stuehuset, vil erstatningsbeløbet normalt være fritaget for beskatning efter den
såkaldte ”parcelhusregel” i ejendomsavancebeskatningsloven. Der
kan dog være
tilfælde, hvor erstatningsbeløbet ikke vil være fritaget. F.eks. hvis erstatningen er
knyttet til den del af ejendommen, der ikke hører til stuehuset, eller hvis
erstatningen vedrører en erhvervsejendom. Såfremt der er tale om en
erhvervsejendom, kan beskatningen kan dog udskydes, hvis den skattepligtige
fortjeneste, der opnås ved udbetaling af erstatningen, anbringes i en anden
erhvervsejendom.
Salgsoptionsordningen er et tilbud til de ejere af fast ejendom, der er omfattet af
værditabsordningen, og bygger på bl.a. på erfaringerne med opstillere af VE-
anlægs frivillige tilbud til naboer til VE-anlæg om at overtage en naboejendom.
Side 23/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0024.png
Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at den skattemæssige behandling af
salgsoptionsordningen følger de regler, der gælder for udbetalinger efter
værditabsordningen.
Fortjeneste, der opstår ved salg af en fast ejendom gennem
salgsoptionsordningen, foreslås derfor også skattemæssigt behandlet efter de
regler, der gælder for afståelse af en fast ejendom, jf. beskrivelsen ovenfor.
Opstilleren af VE-anlægget og sælgeren af ejendommen vil alene have fradragsret
for de udgifter, der er forbundet med købet henholdsvis salg af ejendommen, i det
omfang de nævnte udgifter kan anses for at udgøre driftsudgifter, dvs. at der skal
være tale om udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde en
indkomst. Der er ikke mulighed for at kunne foretage fradrag ved opgørelse af
ejendomsavancen.
Skattemyndighederne anerkender som udgangspunkt den fordeling af
anskaffelsessummen, der er foretaget ved en aftale mellem to uafhængige parter,
der har modstående interesser. Hvis parterne ikke har modstående interesser, har
skattemyndighederne mulighed for at ændre fordelingen, hvis den ikke kan anses
for retvisende.
VE-bonus
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at VE-bonus er skattefri for modtageren.
Tilsvarende bør fradragsretten for udbetalinger beskrives yderligere.
SEGES spørger om de skattemæssige konsekvenser af betalinger, som opstiller
eller evt. senere erhververe måtte være forpligtede til at betale efter loven.
Skatteministeriets bemærkninger:
I lovforslagets afsnit 2.14.1.1. findes en beskrivelse af fradragsreglerne for VE-
bonus.
Opstilleren af visse VE-anlæg er efter lovforslaget pligtig til at udbetale VE-bonus.
For ejeren af det vedvarende energi-anlæg, der skal udbetale VE-bonus, kan de
udgifter, der relaterer sig til udbetalingen af VE-bonus, fradrages ved
indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Der er tale om en omkostning, der er
pålagt opstilleren ved lov, og som er nødvendig at afholde for at kunne udøve
virksomhed med vedvarende energi-anlæg som vindmøller, solceller, bølgekraft-
og vandkraftanlæg. Betalingen kan fradrages hos udbetaleren i det indkomstår,
hvor udbetalingen finder sted. Den udbetalte VE-bonus er skattepligtig for
modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren erhverver endelig ret til
udbetalingen-
Grøn pulje
Side 24/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0025.png
FSR - Danske Revisorer opfordrer til, at det overvejes, om pristillæg udbetalt til
vindere af et teknologineutralt udbud bør fritages for beskatning. FSR foreslår, at
pristillæg fritages for beskatning, eller at der alternativt gives mulighed for
straksfradrag.
Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt at understrege, at indbetalte beløb til grøn
ordning bør være fradragsberettigede.
SEGES spørger, om udgifter til betaling til Grøn Pulje er fradragsberettigede, og
om evt. tilbagebetaling af dette beløb er skattepligtig.
Skatteministeriets bemærkninger
Reglerne for beskatning af pristillæg til vindere af teknologineutrale udbud er ikke
foreslået ændrede. Tillæggene er således fortsat skattepligtige.
Lovpligtige indbetalinger til grøn pulje må anses for fradragsberettigede ved
indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Fradraget kan foretages i det
indkomstår, hvor indbetalingen foretages. En evt. tilbagebetaling vil være
skattepligtig i det indkomstår, hvor opstilleren erhverver ret til tilbagebetalingen.
Ændringer af den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P og
overgangsbestemmelser
FSR - Danske Revisorer finder det positivt, at eksisterende ejere af andele i
vindmølleanlæg, der anvender den skematiske ordning, fortsat kan gøre dette.
FSR - Danske Revisorer finder det ikke hensigtsmæssigt at ophæve
henvisningerne til andele i VE-anlæg i ligningslovens § 29, stk. 4, og
personskattelovens § 4, stk. 9, da bestemmelserne stadig skal være gældende for
eksisterende ejere, der anvender den skematiske ordning.
SEGES
finder det forkert at fjerne henvisningen til ”andele i vedvarende energi-
anlæg”.
Wind Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget lægger op til en
ophævelse af den skematiske ordning. Det vil gøre det vanskeligere for lokale
borgere at opføre vindmøller efter laugstankegangen.
SEGES har stillet en række spørgsmål vedrørende fortolkning og eventuel ændring
af gældende regler for beskatning af VE-anlæg, der ikke er omfattet af de
foreslåede ændringer.
SEGES ønsker en lempelse af overgangsbestemmelserne, således at personer,
der efterfølgende køber en andel i et ”gammelt” VE-anlæg,
frit kan vælge, om de vil
Side 25/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0026.png
anvende den skematiske ordning, uanset om de i forvejen ejer andele, der
anvender denne ordning.
Skatteministeriets bemærkninger:
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 9, at de foreslåede
ændringer alene har virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes
den 1. juni 2020 eller senere. Bestemmelserne i ligningslovens § 29, stk. 4, og
personskattelovens § 4, stk. 9, om den skematiske ordning vil derfor fortsat gælde
for eksisterende ejere, der anvender denne ordning.
Muligheden for at anvende den skematiske ordning ved opgørelse af indkomst ved
vindmøllevirksomhed er efter de gældende regler knyttet sammen med, at andelen
i vindmøllen er prisfastsat efter de regler, der gælder for prisfastsættelse efter
køberetsordningen. Når køberetsordningen, herunder de særlige regler for
fastsættelse af kostprisen, ophæves, er der ikke længere mulighed for at
opretholde denne ordning.
Efter ligningslovens § 8 P er det en betingelse for valg af en skematisk opgørelse,
at alle de VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, som en fysisk person ejer, opfylder
betingelserne, for at kunne omfattes af den skematiske ordning. Hvis en ejer af VE-
anlæg, hvor den skematiske opgørelse er valgt, efter loven ikrafttræden køber
”gamle” andele i vindmøller, vil ejeren også skulle anvende den skematiske
opgørelse ved indkomstopgørelsen for disse andele. Der er ikke fundet
hensigtsmæssigt at lempe disse regler, så der kan anvendes forskellige
opgørelsesmetoder.
Ad 7. Overgangsbestemmelser
Værditab og salgsoption
European Energy opfordrer til, at det i lovforslaget præciseres, at der for projekter,
hvor taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab inden 1. juni 2020,
lægges det allerede opgjorte værditab til grund for endelig opgørelse af værditab
og salgsoption.
Vattenfall opfordrer til en præcisering i lovforslaget af, at der for projekter, hvor
taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditab inden 1. juni 2020, men
hvor byggetilladelsen indsendes herefter, lægges det allerede opgjorte værditab til
grund for vurderingen af salgsoption.
Dansk Energi ønsker ligeledes præciseret, at der for projekter, hvor der er afgjort
værditab inden 1. juni 2020, men hvor byggetilladelsen først modtages efter,
lægges det allerede opgjorte værditab til grund for projektet og adgang til
salgsoption.
Side 26/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0027.png
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af overgangsreglerne i § 5, at hvis der er truffet afgørelse om værditab
før den 1. juni 2020, lægges det opgjorte værditab til grund i medfør af denne
værditabsafgørelse. Ministeriet har præciseret dette yderligere i bemærkningerne til
overgangsreglerne.
Åben dør-havvindmølleprojekter
Wind Estate er positiv over for oprettelsen af en grøn pulje, der ifølge Wind Estate
sikrer bedre lokal forståelse for vindmølleprojekter end den nuværende
køberetsordning. Wind Estate ønsker derfor, at deres tre åben dør-projekter
omfattes af den foreslåede grønne pulje frem for den nugældende køberetsordning.
Wind Estate opfordrer til, at overgangsordningen for åben dør-projekter træder i
kraft eksempelvis ved lovforslagets offentliggørelse, så alle projekter med
forundersøgelsestilladelse før den 3. december 2019 følger de nuværende
ordninger. Wind Estate ønsker alternativt, at deres tre åben dør-projekter modtager
forundersøgelsestilladelse efter lovens ikrafttrædelse d. 1. juni 2020.
Wind Estate foreslår alternativt, at der indføres en form for forældelsesfrist for de
nuværende ordninger, så alle projekter, der ikke er etableret før f.eks. 2024, skal
følge de nye ordninger.
Wind Denmark opfordrer ligeledes til, at d. 3. december 2019 bliver skæringsdato
for overgangsreglerne vedrørende de åben dør-projekter, der har været i
myndighedshøring, således at disse projekter omfattes af grøn pulje frem for den
nuværende køberetsordning. Alternativt opfordres der til, at de tre projekter
modtager forundersøgelsestilladelse efter 1. juni 2020.
Ministeriets bemærkninger:
Hvorvidt åben dør-projekter er omfattet af de nugældende ordninger eller de nye
ordninger, der forventes at træde i kraft den 1. juni 2020 beror på, om projekterne
har opnået forundersøgelsestilladelse før eller efter den 1. juni 2020.
Forundersøgelsestilladelsen er valgt som skæringskriterie, idet dette er tidspunktet,
hvor projektet har fået sin første tilladelse. 1. juni er valgt af hensyn til, at borgerne
ikke kan forventes at kende de nye grønne ordninger, før de endeligt vedtages af
Folketinget (og idet indholdet af ordningerne ikke er endeligt fastlagt, før de er
endeligt vedtaget). Således kan borgere frem til vedtagelsen forvente bl.a. at kunne
udnytte den eksisterende køberet for vindmøller.
European Energy
opfordrer til, at ”åben dør”-projekter,
der har modtaget
forundersøgelsestilladelse før 1. juni 2020, undtages fra at følge de nye ordninger,
da projekterne kan være forpligtede til at efterleve køberetsordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Side 27/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0028.png
Hvis et åben dør-projekt er omfattet af de nugældende ordninger, herunder
køberetsordningen, i medfør af overgangsreglen i lovforslaget og ønsker at deltage
i det teknologineutrale udbud i 2020-2024, er det et krav, at projektet også
gennemføre de nye ordninger. Baggrunden herfor er at sikre, at alle projekter, der
deltager i kommende udbud, er underlagt de nye ordninger, uanset hvornår de har
modtaget en forundersøgelsestilladelse, og om de måtte være omfattet af de
nugældende ordninger.
Teknologineutrale udbud 2020-2024
Wind Denmark finder det uklart, hvorvidt projekter som vinder ret til pristillæg i de
teknologineutrale udbud 2020-2024, og som i plangrundlaget henviser til de hidtil
eksisterende VE-støtteordninger, bliver omfattet af både de nye ordninger samt de,
der henvises til i plangrundlaget. Wind Denmark opfordrer til, at en henvisning til de
nugældende ordninger i plangrundlaget tilsidesættes af lovens bestemmelser,
således at der undgås en skævvridning mellem projekter, der kan deltage i de
teknologineutrale udbud.
Wind Denmark opfordrer til, at klima-, energi- og forsyningsministeren udnytter
bemyndigelsen til at afholde teknologineutrale udbud i 2020-2024. Wind Denmark
mener, at udbudsmodellen bør baseres på en differencekontrakt/CfD-model med et
stramt udbudsloft, da dette ifølge Wind Denmark både kan understøtte
realiseringen af en række projekter samt generere indtægter til staten.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet må henvise til, at der tages kontakt til de
pågældende kommuner med henblik på en nærmere afklaring af håndtering af den
pågældende situation. Det er umiddelbart Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at et krav om gennemførelse af køberetsordningen på et tidspunkt, hvor
ordningen er ophævet, ikke kan håndhæves. Dette gælder i den situation, hvor et
projekt har opnået byggetilladelse efter den 1. juni 2020, og derfor er omfattet af de
nye ordninger, og hvor køberetsordningen er ophævet, og derfor ikke finder
anvendelse på projektet.
Skæringstidspunktet
Vattenfall opfordrer til, at overgangsreglen for land- og solcelleanlæg fastsættes
efter den dato, der ansøges om byggetilladelse, i stedet for datoen for udstedelsen
af tilladelsen.
Ministeriets bemærkninger:
Det følger af overgangsreglen, at hvis der er udstedt en byggetilladelse for et
projekt før den 1. juni 2020, vil projektet være omfattet af de nugældende ordninger
om værditab og køberet, og hvis byggetilladelsen er udstedt efter den 1. juni 2020,
vil projektet være omfattet af de nye ordninger om værditab, salgsoption, VE-bonus
og grøn pulje. Hvis skæringstidspunktet ændres til ansøgning om byggetilladelse i
Side 28/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0029.png
stedet for udstedelse af byggetilladelse, vil opstiller selv kunne vælge, om de vil
være omfattet af de nugældende eller nye ordninger, hvilket ikke vurderes at være
hensigtsmæssigt.
Generelle bemærkninger til overgangsbestemmelserne
Wind Denmark opfordrer Energistyrelsen til at offentliggøre en oversigt el. lign. over
overgangsbestemmelserne, ligesom kommuner bør vejledes om disse regler.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har udarbejdet en sådan oversigt, som vil blive offentliggjort i forbindelse
med fremsættelse af lovforslaget.
Ad 8. Andre bemærkninger til lovforslaget
Oplysningspligt for oplysninger vedrørende VE-støtteordningerne
FSR - Danske Revisorer opfordrer til, at der udformes en revisorinstruks, der mere
præcist definerer, hvilke arbejdshandlinger revisor skal gennemføre for at bekræfte
rigtigheden af de oplysninger, der er omfattet af opstillers oplysningspligt efter den
foreslåede § 15.
Ministeriets bemærkninger:
Efter den lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet er § 15 blevet til § 14 a.
Ministeriet vil overveje nærmere, om ministeriet finder det nødvendigt at udarbejde
en revisorinstruks.
Anlæg omfattet af VE-loven og elforsyningsloven
European Energy opfordrer til, at flydende solcelleanlæg på havet omfattes af VE-
lovens regler, da det er en mulig teknologi, som fremmer produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder.
Ministeriets bemærkninger:
Det indgår ikke i den politiske aftale af november 2019 om ordninger til fremme af
lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi, der danner baggrund for
lovforslaget, at flydende solcelleanlæg skal indgå i denne lovændring. Det tages
dog til efterretning, at det er en mulig fremtidig energikilde, som vil blive medtænkt
efter behov ved eventuelle fremtidige ændringer.
Energinet foreslår at hybridanlæg omfattes af ordlyden af den foreslåede § 67, stk.
3, i elforsyningsloven. Der foreslås ligeledes en ny definition af hybridanlæg i den
foreslåede § 5.
Ministeriets bemærkninger:
Hybridanlæg er allerede omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen for vindmøller
og solcelleanlæg og vil også blive omfattet af den nye nettilslutningsbekendtgørelse
Side 29/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0030.png
for vindmøller, solcelleanlæg, vandkraftværker og bølgekraftanlæg, der vil blive
udstedt i medfør af § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Det er derfor
Ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at tilføje hybridanlæg i § 67, stk. 3 i
lov om elforsyning.
Solcelleanlæg.dk mener ikke, at man bør kompensere naboer for opstilling af
landvindmøller og større solcelleanlæg. Solcelleanlæg.dk opfordrer til, at man i
stedet skifter fokus til integrerede og ”pæne” løsninger frem for større VE-anlæg,
der gør indhug i den danske natur og dens markarealer.
Ministeriets bemærkninger:
Lovforslaget implementerer den politiske aftale af november 2019 om ordninger til
fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi. Aftalen indeholder
ikke solcelleanlæg på tag mv., hvorfor der ikke er taget stilling til ovennævnte
forslag.
Vindmøllers påvirkning på beboelse og landområder
KL mener, at de foreslåede ændringer er et vigtigt skridt i den rigtige retning. KL
opfordrer til, at der tages yderligere skridt for at udbygge vedvarende energi. KL
foreslår, at der for landvindmøller bør ske en ny national afvejning af
beskyttelseshensyn i forhold til skovplantager, herregårdslandskaber og
afstandskrav til boliger langs motorveje. Dette begrundes i mangel på
placeringsmuligheder.
KL mener, at de 4,2 mia. kr., der er afsat til det teknologineutrale udbud, bør
overføres til en uafhængig statslig jord- og klimafond, hvor en del af midlerne
målrettes nabokompensation og landdistriktsudvikling.
KL foreslår, at afstandskravet for landvindmøller til beboelsesejendomme forøges
for at forhindre borgermodstand.
Flere private borgere anfører, at afstandskravet fra landvindmøller til nærmeste
naboer bør være på minimum seks gange møllehøjden af hensyn til disse naboer;
at afstandskravet på seks gange møllehøjden er utilstrækkeligt sammenlignet med
afstandskravet på 4 km på havet; at der indføres regler om, at der ikke kan opstilles
vindmøller på områder, hvor der tidligere har været opstillet vindmøller, i en periode
på 20 år efter nedtagningen pga. stor belastning for lokalbefolkningen; at der
indføres regler om, hvem der er ansvarlig for nedtagning af vindmøller og solceller,
herunder at der afsættes penge til nedtagning fra start af; at der mangler krav om
nye sundhedsundersøgelser for havvindmøllers påvirkning på landområder og at
der mangler målinger af de påvirkninger, krybestøj, vagabonderende strømme og
strømstøj har på dyr og mennesker.
Ministeriets bemærkninger:
Side 30/31
 L 114 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2154883_0031.png
Det fremsatte lovforslag indeholder ikke direkte de ovenfor benævnte emner,
hvorfor der ikke er taget stilling til ovennævnte forslag og kommentarer.
Side 31/31