Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven. (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 26.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Med L 114 tager vi fat på udmøntningen af den politiske aftale, som vi lavede i energiforligskredsen i efteråret, og som skal være med til at sikre en større kommunal og lokal opbakning til opstillingen af vedvarende energi. Det er en god og nødvendig aftale, som er med til at fremtidssikre den grønne omstilling, for vi kommer jo ikke uden om, at den grønne omstilling fylder i landskabet.

Vindmøller er et godt eksempel; her er der sket rigtig meget på udviklingsfronten, når vi sammenligner de møller, som blev opstillet for 20-30 år siden, med de møller, som kommer op i dag. Møllerne er blevet meget større, og det samme er den påvirkning, som de så har på et lokalområde. Derfor er det vigtigt, at vi med L 114 tager et afgørende skridt for at styrke opbakningen til ny vedvarende energi ved at sikre bedre rettigheder til de naboer og lokalsamfund, som så at sige befinder sig i den grønne omstillings frontlinje. Med den nye VE-bonus, salgsoption og den ændrede værditabsordning kommer borgerne til at stå stærkere, men det er win-win, for forhåbentlig kommer det også til at betyde, at der er flere projekter, som kan opnå lokal opbakning og en hurtigere sagsbehandling. Aftalen er derfor både god for borgere og for vindmølleopstillere, og så er aftalen også god for de kommuner, som er med til at tage ansvar for den grønne omstilling. Her er der nogle kommuner, der løfter en større del af opgaven end andre, og det er kun fair, at der er en økonomisk gevinst for de kommuner, der lægger jord til nye vindmøller og nye solceller og er med til at sikre, at vi kan få grøn strøm ud til hele Danmark.

Den grønne pulje vil forhåbentlig netop kunne bruges til at være med til at skabe gode initiativer ude i lokalområderne og være med til at skabe en ny værdi for de borgere, som måske ikke lige forbinder landlig herlighedsværdi med udsigten til kæmpemøller. I Socialdemokratiet bakker vi derfor varmt op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så byder jeg velkommen til hr. Carsten Kissmeyer, midtjyde og ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Jamen det er jo en aftale, som rækker tilbage til den tidligere regering, og derfor er vi selvfølgelig glade for aftalen. Lovforslaget skal implementere det, at vi laver teknologineutrale udbud til støtte for solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller, samt bølge- og vandkraftanlæg. Og det, der derudover ligger, er, at vi også skal gennemføre en aftale, der forbedrer forholdene for naboer til solcelleanlæg og vindmøller, og Venstre indgik med den nye regering en aftale i november måned sidste år. Det, der sådan set er det vigtige i denne sammenhæng, er, at man udbyder teknologineutralt, og det betyder, at man sådan set udbyder og siger: Hvordan kan vi få den her vedvarende energi så billigt som muligt? Og der er afsat 4,2 mia. kr. i perioden fra 2020-2024, og nu giver man mulighed for, at man rent faktisk også kan komme i gang med det.

I forhold til den tidligere taler har jeg lige lyst til at sige, at mængden af vindmøller i landskabet med de større vindmøller jo rent faktisk bliver mindre, og derfor er det også vigtigt, at vi, når vi så sætter de nye vindmøller op, også sikrer, at vi får nogle ordninger, som gør, at borgerne føler sig mere trygge ved det, der sker. Der indføres tre nye ordninger. Det betyder, at man som nære naboer til et stort vedvarende energianlæg kan få en skattefri bonus i denne sammenhæng. Der oprettes også en salgsoptionsordning, så dem, der bor mellem fire og seks gange møllehøjden fra møllerne, kan få en mulighed for at sælge deres hus, deres bolig, til vindmølleopstilleren, og det er vel at mærke med et system, hvor det er en taksationskommission, der fastsætter værdien af boligen, så der skulle være en sikkerhed for, at folk bliver behandlet ordentligt. Og så bliver der den her føromtalte grønne pulje, som giver kommunerne mulighed for at lave grønne initiativer, gerne i nærheden af der, hvor folk kommer til at opleve de her vedvarende energianlæg.

Så vi tænker, at det her er en god aftale, og vi vil gerne være med til at forbedre forholdene, både for at få etableret vedvarende energi, men også for dem, som bliver naboer til det. Så vi vil rigtig gerne støtte det her forslag, og jeg siger tak for ordet.

Selv tak. Velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det kan jo være svært at diskutere skønhed og æstetik – er en vindmølle et teknologisk vidunder, som man bare går og drømmer om at have udsigt til, eller er det et stort skrummel, som både støjer lydmæssigt og visuelt, er til gene og er en værdiforringelse i bred forstand? Det findes der nok ikke noget sådan objektivt rigtigt svar på.

Ikke desto mindre er det objektivt konstaterbart, at rigtig mange rundtomkring i fædrelandet igennem årene har følt sig generet af de stadig større vindmøller, som er blevet sat op. Derfor er vi i mit parti, Dansk Folkeparti, rigtig glade for, at vi i energiaftalen fik sat et loft over, hvor mange møller der skal stå på land. Vi er til gengæld lidt bekymrede for, hvordan det udvikler sig. Det er, som om man er god nok til at få sat nye møller op, men ikke helt god nok til at få pillet de gamle ned. Og vi kan se, at der ligesom kan komme et problem her fremadrettet. Derfor er det jo ekstra vigtigt, at vi så også forbedrer de værditabsordninger og andre ordninger, som gør, at de folk, der altså ude i landet bliver ramt af generne fra de her efterhånden ganske store møller, enten på en ordentlig måde kan komme væk fra deres hjem og få erstatning for det, eller at de kan få kompensation for den skade, som de lider. Vi er glade for de tre nye ingredienser, som hr. Carsten Kissmeyer har nævnt, og som jeg derfor ikke skal gentage.

Der er jo ingen tvivl om, at med det ambitiøse mål, som et flertal i Folketinget har sat sig i forhold til klimaloven – den er godt nok ikke vedtaget endnu, men vi har da en aftale om det – der handler om at reducere CO₂-udslippet med 70 pct. i 2030, jamen så vil snart sagt alle danskere kunne mærke på egen krop, at det har en konsekvens. Det gælder selvfølgelig både i forhold til det økonomiske, hvor vi stadig væk venter lidt på regeringen, i forhold til hvornår vi får noget om, hvordan det her skal skrues sammen, men det gælder jo altså også med hensyn til den helt konkrete måde, som landet nu engang er indrettet på – den visuelle fremtoning i form af biogasanlæg, vindmøller, og hvad vi ellers har på VE-siden.

Vi kunne godt tænke os i Dansk Folkeparti, at vi især i relation til den økonomiske side fik en fornyet drøftelse her oven på den periode, vi har været igennem med corona. Jeg tror, vi alle sammen taler med erhvervsdrivende derude, som virkelig er hårdt spændt for. På trods af de fine hjælpepakker, som et meget, meget bredt flertal her i Folketinget jo har lavet, så er der rigtig mange, som frygter, hvad der venter lige om hjørnet. Og vi frygter i mit parti, at det simpelt hen kan være vores fastholdelse af det her 70-procentskrav, der lige bliver dråben, som får bægeret til at flyde over, og som kan få rigtig mange til at dreje nøglen om; private virksomheder, som måske lige har klaret sig, og som kan se, at de kan klare sig igennem krisen her med skindet på næsen; folk, der ved, at der stadig væk er et job, når de må møde igen. Ja, hvis vi holder fast i det her 70-procentskrav, er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti bange for, at det er dem, det kommer til at gå ud over.

Derfor har jeg jo i mit lønkammer her i tiden, hvor vi ikke har kunnet mødes så meget fysisk, skrevet til ministeren og spurgt, om det måske ikke var en idé, at vi genovervejede den her klimalov og gik ned til 60 pct. Og jeg ved, at det for ministeren umuligt kan være et uambitiøst mål, for indtil vi lavede aftalen i december, var det også ministerens egen politik. Så måske var det på tide, at vi gentænkte hele den her meget ambitiøse klimalov. Der er jo i virkeligheden ikke meget ambition i bare at være så ambitiøs, at folk må dreje nøglen om, lukke deres virksomheder og afskedige deres medarbejdere. Det er i hvert fald ikke den måde, vi i Dansk Folkeparti ser at vi skal komme videre på.

Men fred være med det for nu. Jeg håber, ministeren svarer på mit brev på et tidspunkt. I forhold til de gode ordninger, vi laver her, sådan at dem, der er ramt af generne fra vindmøller og andet, kan få kompensation, står vi selvfølgelig hundrede procent på mål for det. Tak, formand.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, kan jeg se. Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu taler ordføreren om at reducere klimamålene, så jeg vil gerne høre, hvor stor en temperaturstigning ordføreren er klar til at acceptere. Altså, hvis det kun bliver de 2 grader, vil det jo i sig selv medføre en hel masse kæmpestore problemer. F.eks. mister vi sandsynligvis isbjørnen, da der bliver isfrit på polerne hvert tiende år. Vi mister måske 80 pct. af koralrevene. Og det er, hvis vi når de 2 grader. I og med at ordføreren er klar til at slække på målet, hvor store temperaturstigninger er ordføreren så klar til at vi får her i verden?

Værsgo.

I forhold til det med isbjørnene vil jeg, hvis man kerer sig om det, anbefale, at man prøver at få de arktiske nationer til at forbyde jagt på isbjørne. Der er langt flere isbjørne, der dør som følge af menneskelig jagt, end der gør som følge af klimaforandringerne. Så det kunne måske være en ambition for Alternativet.

I Dansk Folkeparti har vi ikke et mål om, hvad klodens gennemsnitstemperatur skal være ved udgangen af det her århundrede, for vi besinder os på den, kan man sige, lidt ydmyge tilgang til tilværelsen, at vi nok mest kan regulere for Danmarks vedkommende. Så derfor ser vi på, hvordan klimapolitikken skal se ud her, og håber på, at vi i Danmark kan være dem, der knækker nødden så at sige med hensyn til at finde en vedvarende energikilde, der er fossilfri, og som så kan eksporteres som en god forretning. Og det er jo det, der skal drive os i retning af globale mål. Men det er jo ikke Danmark, der kommer til at bestemme, hvordan temperaturen skal være i år 2100.

Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Nej, det er jo klart, men vi må alle sammen bidrage. Vi kan jo ikke forlange, at de store skal lave de store ting om, hvis vi ikke selv vil være med til at lave de små ting om. En 2-gradersstigning vil sandsynligvis også medføre ret store oversvømmelser rundtomkring i verden med mange klimaflygtninge, som kommer herop, til følge, og store tørker – igen med mange klimaflygtninge til følge. Adskillige folkeslag på lavtliggende øer vil simpelt hen forsvinde ved 2 graders stigning.

Når nu ordføreren er klar til at lempe på målet, vil jeg bare høre, hvor store temperaturstigninger Dansk Folkeparti vil acceptere.

Jamen vi har ikke en formuleret holdning til noget, vi ikke har mulighed for at påvirke. Altså, jeg har heller ikke en holdning til tyngdekraftens effekt, fordi det ganske enkelt er uden for Folketingets og dermed også vores beføjelser. Det, vi har en holdning til, er, hvordan Danmarks energi- og klimapolitik skal se ud. Og der tror jeg, at Danmark vil være bedre til at bære verden i en grønnere retning, hvis vi gør det uden at lukke dansk erhvervsliv. Jeg tror ikke, at vi kommer til at spille nogen positiv rolle i verden, hvis den klimapolitik, vi presser ned over den private sektor, gør, at folk går fra hus og hjem.

Så er det hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Det undrer mig egentlig, at vi i forbindelse med førstebehandlingen af det her forslag kommer ind på den del, som hedder 70-procentsmålsætningen, for det her er jo i virkeligheden noget, som vi bredt står bag i energiforligskredsen, altså at vi skal have skabt de her ordninger. Men når ordføreren så kommer ind på, at det måske er tid til at slække, så undrer Dansk Folkepartis kurs mig en smule. Under valgkampen mente man, at det var et udtryk for hysteri, at der var et 70-procentsønske. Så skiftede man kurs i slutningen af sidste år og var lige pludselig med, og nu er man så imod igen og vil slække på ambitionerne. Og det leder mig i virkeligheden frem til at spørge: Hvad er det, der har ændret sig i Dansk Folkepartis analyse af klimaudfordringen som sådan? Måske kan ordføreren redegøre for det.

Tak. Og værsgo.

Hvis jeg ikke husker helt galt, var hr. Ruben Kidde også ordfører på de tidligere forslag, hvor skatteministeren var her, og jeg mener, at skatteministeren nævnte beløbet 300 eller 400 mia. kr., som de seneste par måneder er blevet brugt, og som vi ikke rigtig havde budgetteret med, før coronaen kom til Danmark. Og det kan jo sagtens være, at der er partier, som siger: 300 eller 400 mia. kr., herregud, dem kan vi da bare finde et andet sted. Men i Dansk Folkeparti er vi ret optaget af, at den belastning, som selvfølgelig vil komme på erhvervslivet med en meget ambitiøs klimapolitik, ikke skal være det skub, som gør, at folk ryger ud over på kanten og må lukke deres virksomhed og sende deres medarbejdere hjem.

Så det, der er sket fra december til nu, er jo – og det går jeg ud fra at hr. Ruben Kidde er opmærksom på – at hele verden og hele verdensøkonomien er sendt til tælling, og jeg betragter det som ganske uansvarligt, hvis man ikke netop lader det indgå i sine overvejelser også.

Hr. Ruben Kidde.

Ja, og der er det jo så Radikale Venstres tilgang, at der mere end nogen sinde nu er brug for en genopretning af økonomien, og samtidig er der selvfølgelig brug for, at vi gentænker det sammen med det grønne. Altså, der er kæmpe muligheder for at få sat gang i økonomien i vores samfund, i Danmark og i hele verden, ved at investere i grønne teknologier nu her, og vi kan sætte gang i en grøn genstartspakke med alle mulige initiativer, som også kunne handle om at øge og sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi såsom solceller og vindmøller, som er noget af det, vi taler om i forbindelse med de teknologineutrale udbud.

Så i sidste ende ville jeg ønske (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Tak!) Et hurtigt spørgsmål ...

Det er det sikreste at begynde med spørgsmålet, men værsgo.

Tak. Betyder det her, at Dansk Folkeparti overvejer at forlade forligskredsen på baggrund af spørgsmålet om de 70 pct.? Det håber jeg ikke, men jeg håber, at vi kan stå bredt sammen om at løse fremtidens udfordringer, også på det grønne område.

Tak. Og værsgo.

Først i forhold til den grønne strømproduktion, som ordføreren nævner – solceller og vindmøller – vil jeg sige, at der tror jeg nok vi skal nå målet. Altså, jeg tror ikke, vi er så langt fra, at Danmark på strømsiden bliver 100 pct. grønt. Det er fint – den ambition deler vi fuldstændig. Udfordringen kommer jo i forhold til landbruget og transportsektoren og alle mulige andre sektorer, hvor det vil blive rigtig, rigtig dyrt.

Og nej, vi truer ikke med at forlade forligskredsen. Det ville jo være hasarderet, for så overlader vi det til socialisterne og alle dem, som hr. Ruben Kiddes parti sidder tæt op ad – ikke så tæt for tiden, men almindeligvis jo ganske tæt. Nej, nej, vi truer skam ikke med at gå, vi truer med at blive.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Ruben Kidde, Radikale Venstre.

Mange tak. Vindmøller og solceller er utrolig vigtige på vejen mod at reducere CO₂-udledningerne med 70 pct. i 2030, men de er ikke altid lige populære blandt naboerne. Derfor er det en rigtig god idé, at vi med det her lovforslag markant forbedrer vilkårene for naboer til nye vindmøller og solcelleanlæg, og derfor er det også en god idé, at vi samtidig giver bedre mulighed for, at de kommuner, som tager ansvar for at opstille nye vindmøller og solceller rundtom i det danske land, får en kompensation.

Lovforslaget skaber en ny salgsordning, så boligejere, der er i nær afstand til nye energianlæg, enten kan sælge deres bolig til den virksomhed, der står for projektet, eller kan vælge at blive boende og så modtage en årlig kontant bonus. Lovforslaget sikrer samtidig også penge til de kommuner, der lægger jord til nye projekter, og midlerne kommer fra de virksomheder, der opstiller vindmøllerne eller solcelleparkerne, hvilket er værd at notere sig. Høringssvarene fra områdets mange aktører har langt overvejende været positive, og der har også været flere konstruktive indspark, som jeg ser frem til at drøfte som en del af udvalgsbehandlingen. Landvindmøller og solceller er den billigste form for vedvarende energi i Danmark, og for Radikale Venstre spiller landvind og sol derfor også en helt central rolle i vores tilgang til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling af landet. Derfor ser vi også frem til at få sat skub i de teknologineutrale udbud i år, for en stærk vedvarende energi-udbygning er noget af det, som kan bidrage til en grøn genstart af Danmark.

Så i Radikale Venstre er vi ikke i tvivl om, at lovforslaget vil komme til at styrke den lokale opbakning til og dermed medvirke til at realisere flere vedvarende energi-projekter i Danmark, og på den baggrund kan vi naturligvis støtte op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste er fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Vores fælles klimamål om at reducere drivhusgasserne med 70 pct. i 2030, som jo bl.a. Dansk Industri og det samlede erhvervsliv bakker op omkring, kræver en væsentlig elektrificering af Danmark, som vi ser det i SF, og det betyder jo selvsagt også, at vi har brug for god grøn strøm.

Vi har brug for, at der kommer flere solceller og vindmøller, også på land. Men der er ingen tvivl om, at alt for mange borgere har følt, at vindmøller og solceller i baghaven nok lidt var en gene, og at de ikke er blevet kompenseret tilstrækkeligt økonomisk for, at det var dem, der var naboerne. Derfor skal borgere og kommuner i langt højere grad kunne mærke direkte på pengepungen, at de bidrager til den grønne omstilling med god grøn energi, og derfor er det rigtig godt, at vi får taget fat på den her del af energiforliget fra 2018, som netop tager fat på bedre kompensationsordninger.

Lovforslaget sikrer først og fremmest, at borgere, som er naboer til f.eks. vindmøller, får 5.000 kr. i bonus om året. Den bliver skattefri, og den bliver ikke modregnet i de ydelser, som man eventuelt ellers skulle modtage fra det offentlige. Hvis man er en meget nær nabo, kan man også få adgang til den forbedrede værditabsordning med nye vurderinger af husets værdi, og er man rigtig tæt på, har man mulighed for at benytte en salgsoption, så man kan sælge sin bolig til f.eks. vindmølleropstilleren. Samtidig skal opstilleren af den vedvarende energi fremover også give penge til kommunerne i form af en grøn pulje, og de penge kan kommunerne jo formålstjenligt bruge til byfornyelse eller til gode projekter i netop de lokalområder, hvor man skal bo ved siden af vindmøller eller solceller.

Samtidig tager aftalen også fat på at afskaffe køberetsordningen, som jo egentlig i udgangspunktet godt kunne have været en rigtig god idé, men som ikke har vist sig at tjene det formål, der var bag tanken. Det har nemlig vist sig, at det ikke er folk, som bor så nær ved VE-projekterne, som køber andelene, men at det derimod i højere grad har fungeret som et investeringsprojekt for folk, som ikke var i nærheden af møllerne, og så har det jo ikke indfriet den idé, der var bag ved ordningen, i tilfredsstillende grad. Så vi synes, det er fornuftigt, at den afskaffes.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i SF ikke er sikre på, at de her beløb præcis er de rigtige, at de er høje nok, at de rammer helt rent, og derfor er vi også glade for, at der i ordningen ligger en evaluering, og at vi på baggrund af den kan se på, om man eventuelt skal hæve både VE-bonussen og bidraget til kommunerne. Derudover indeholder lovforslaget nogle andre elementer af sådan mere teknisk karakter, som også er fine og fornuftige, og samlet set støtter SF selvsagt lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det er værd at sige, når nu køberetsordningen nedlægges med det her lovforslag, at køberetsordningen i sin tid var rigtig god – da man havde mindre vindmølleprojekter, hvor man kunne sikre sig, at en meget stor del af lokalbefolkningen kom til at eje andele i de møller, der blev stillet op lokalt. Så må man bare sige, at med tiden er de her møller jo blevet større og større og initiativet til at opstille møllerne har ændret sig til, at det er store nationale eller store statslige selskaber, store energiselskaber, som er på udkig efter vindmølleprojekter, også uden for det område, hvor de sådan geografisk hører til. Vi er derfor kommet ud i en situation, hvor man ikke har den samme lokale fundering, som man havde tidligere, bag et vindmølleprojekt. Når man så også har oplevet, at man i forhold til annoncering omkring køberetsordningen – at man ligesom skal annoncere, at nu har folk en rettighed til at købe en andel i en vindmølle – ikke er så god til at annoncere, fordi man helst vil have, der er så få som muligt, som bruger køberetsordningen, må man sige, at vi er kommet i en situation her i 2020, hvor køberetsordningen bør laves om. Men jeg synes, det er værd at sige, at den har haft betydning for den lokale opbakning til vindmølleprojekter i Danmark tidligere.

Hvad er det så, vi erstatter det med? Jamen det er jo noget, som lidt er drevet af at gå efter at få en bedre lokal opbakning til vindmøller, og jeg synes, den her skattefri bonus, som nu indføres, og som beboere – det er vel at mærke beboere – som bor tæt ved en vindmølle, får, er en god ordning. Det er altså ikke ejeren af huset, men beboeren, der får en skattefri bonus hvert år. Det synes jeg er en god ordning, det synes Enhedslisten er en god ordning.

Jeg synes også, at vi er endt med noget på værditabsordninger, som er rigtig godt. Der kan være mange, som føler sig utrygge, hvis et vindmølleprojekt skal opstå tæt på deres bolig, men man må sige, at erfaringerne viser, at det er sådan, at generne fra vindmøller er mindre end det, som naboer havde frygtet. Derfor er det rigtig godt, at vi er kommet frem til en ordning, hvor dem, der bor tættest på et vindmølleprojekt, kan få værdisat deres hus, inden projektet bliver realiseret, og så har en ret til at sælge deres hus, efter at møllerne er opstillet. Det synes jeg er en rigtig god løsning, som kan gøre, at den beboer ikke er nødt til at afhænde sit hus, inden projektet bliver realiseret, men har en rettighed til at kunne sælge sin bolig, hvis man oplever, at det er for stor en gene, at man er blevet nabo til en vindmølle.

Så er vi i Enhedslisten glade for, at grøn pulje bliver genindført. Vi var imod, at den blev afskaffet. Nu ender man så på en ordning, hvor det er det samme beløb, 88.000 kr. pr. megawatt, som går til kommunen, og kommunerne har handlet forskelligt. Nogle kommuner har været gode til at bruge de beløb lokalt, sådan at man lokalt har kunnet få noget mere ud af at blive nabo til en vindmølle. Det har været nyt tag til forsamlingshuset, eller det har været stisystemer ud i lokalområdet tæt på, hvor møllen står. Jeg vil opfordre kommunerne til at bruge den her ordning på konstruktiv vis og imødekomme de ønsker, der måtte være lokalt.

Så har vi de teknologineutrale udbud, der gælder for 4 år, og der kan man sige, at vi så er inde i noget, som trækker lidt i den modsatte retning af det med at sikre bedre lokal opbakning, for det er jo meget svært at deltage i de her teknologineutrale udbud, hvis man har et vindmølleprojekt eller et stort solcelleprojekt, som skal have en vvm-godkendelse. Der er vi altså inde i noget, hvor det ikke er lokalt forankret på samme vis, som det var tidligere. Der synes jeg, vi har en opgave med at arbejde videre med nogle ting. I Tyskland har de en ordning, hvor man, hvis der har været sådan et udbud, hvor der er blevet fastlagt én støttepris det ene år, og man har et folkeligt projekt, som ikke er alt for stort, sådan set kan være berettiget til det samme støttebeløb året efter, hvis man ligesom byder sig til. Det er ikke en ordning, vi har fået seriøst diskuteret i Danmark endnu, men det kunne faktisk være en løsning for at sikre, at der igen kommer flere lokale projekter, lokalt funderede projekter. For vi oplever jo, at de selskaber, der er aktive med at opstille landvindmøller i Danmark, opererer i hele landet.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får flere landvindmøller op i Danmark. Det er den billigste – den billigste – elektriske produktion, der findes. Landvindmøller er billigere end at lave et nyt kulkraftværk. Det er dér, vi er, og så skal vi skabe gode vilkår for, at de landvindmøller kommer op at stå. Jeg synes, at vi også mangler at løse nogle ting omkring solceller. Det løser vi så ikke her; det er de store anlæg på jorden, vi får håndteret her, men vi mangler at komme frem til, at der kommer flere solceller op på vores tage, at det bliver en naturlig del i en tagrenovering, at vi får opstillet solceller, fordi man får de samme vilkår som kommuner og regioner.

Det var mine kommentarer til det lovforslag her, som Enhedslisten støtter.

Den næste taler er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. L 114 er jo en udmøntning af den historiske energiaftale, vi lavede i sommeren 2018. Og det her omfatter jo 4,2 mia. kr. i det, vi kalder teknologineutralt udbud. Det er sådan med landvindmøller, at der er nogle, der synes, de er udmærkede, fordi de er med til at løse vores energi- og klimaudfordringer. Der er andre, der har dem tæt på, som synes, at de er skrækkelige, og det kommer vi ikke til at ændre med den her lov, L 114. For det vil fortsætte med at være sådan, at der er nogle, der absolut ikke synes om de her vindmøller eller solceller.

Jeg kommer fra Lemvig Kommune, som har rekord i vindmøller, og jeg tror, jeg personligt kan se noget, der ligner 24 vindmøller omkring mit hus. Og jeg lever med det, for det er noget, man ser overalt, hvor jeg bor, dér, hvor jeg kommer fra. Og vi er jo i hvert fald med til at trække landvindmøller i en mængde, som gør, at hvis det blev foldet ud over hele Danmark, havde vi ikke noget problem med at få de her møller op, som vi gerne vil have op. Men det er en stor udfordring, vi står med, og selv om vi nu tilføjer og opretter tre nye ordninger, må jeg sige, at den ene af dem, bonussen – eller man kan også sige en betaling for de problemer, der kan være i at være tæt på en vindmølle – på 5.000 kr. skattefrit om året, jo ikke er nogen herregård, heller ikke ude i det vestjyske. Og jeg vil sige til jer, at jeg jo under forhandlingerne forsøgte, om vi ikke kunne få det længere op, og det var bare ikke muligt, at vi kunne komme længere op. Men jeg vil også sige, at der er nogle, der synes, at det er lidt af en fornærmelse med 5.000 kr. for at få en vindmølle til at stå i baghaven. Når vi i De Konservative bakker det her op, er det, fordi det var det kompromis, vi kunne lave, og det bakker vi selvfølgelig op.

Den anden del, som jeg tror det er rigtig godt at vi har med igen, er, at vi får et beløb ud til kommunerne på 88.000 kr. pr. megawatt. Det vil sige, at den grønne ordning bliver genfremsat, og den har en effekt og har haft en enorm effekt i min kommune. For der har vi valgt at sige, at beløbene kommer ud i det lokalområde, hvor møllerne bliver rejst. Og det har givet nogle enormt gode projekter og byudviklinger i landdistrikter og i landsbyer, som vi jo slet ikke ville have set, hvis ikke de møller var kommet op. Så dér er der forståelse for det her, og dér er der, kan vi sige, value for money. For de mennesker siger: Det her forstår vi, her får vi en kontant afregning i lokalmiljøet, og det kan vi bruge til noget. Og med 88.000 kr. er det altså store beløb, vi taler om, med de megawatt, der bliver rejst i dag. Man er lynhurtigt oppe at runde 1 mio. kr. til sådan et lokalområde, og det får man altså noget legeplads eller torv eller fornyelse af det ene og det andet for, eller af forsamlingshuse, der har brug for en ordentlig omgang. Så det er rigtig godt. Og så har vi jo så salgsoptionsordningen, som også er en rigtig god ordning, og som betyder, at de, der er tæt på, har mulighed for at afsætte deres ejendom, hvis de ikke ønsker at være der. Og så er der forbedringer af den nuværende værditabsordning, som jeg også synes er rigtig god.

Så samlet set er udmøntningen her jo rigtig fin, og Det Konservative Folkeparti bakker op om L 114.

Tak for det. Så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

L 114 indeholder tiltag, som er både fornuftige og rimelige. De nye ordninger, som fremgår af lovforslaget, sikrer et rimeligt hensyn til naboer, som belemres af byggeri af vedvarende energi-anlæg. Og dem, der ønsker at sælge deres bolig som en konsekvens af energiprojekter, får også mulighed for det, og det er godt. Derudover er den skattefrie årlige bonus til visse naboer til energiprojekter også en fin ordning.

Desuden forekommer det at være en god ordning, at det i lovforslaget foreslås, at taksationsmyndighederne skal offentliggøre deres vurderinger af værditab af ejendomme, så der er gennemsigtighed i afgørelserne. Jeg synes også, at afskaffelsen af køberetsordningen til fordel for VE-bonus er fornuftigt baseret på de analyser, der ligger til grund, der viser, at køberetsordningen ikke fungerer efter hensigten.

Af enkelte indvendinger så jeg gerne, at vurderingen af boligpriserne for dem, der ønsker at sælge, sikres at være korrekte, således at borgere kan være sikre på, at værdien af deres ejendom svarer til det, de ville få på markedet. Det kunne f.eks være ved at inddrage lokale ejendomsmæglere, som flere private borgere har ønsket i forbindelse med høringen af lovforslaget.

Men lovforslaget skaber også grundlag for, at der kan afholdes udbud af pristillæg for elektricitet produceret af VE for 4,2 mia. kr., og det er uspiseligt for Nye Borgerlige, så derfor kan vi ikke stemme for L 114 som en samlet pakke. Hvis lovforslaget deles op i to, vil vi kunne stemme for de ovennævnte forslag som kompensation for VE-anlæg. Men vi kan ikke stemme for forslaget, som det foreligger. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det her har været, synes jeg faktisk, en interessant lovbehandling. For alle partier har fremhævet de gode ordninger, som er i loven, for naboer til energiprojekter af denne art. Og det kan vi også bakke op om. Men der er faktisk ikke rigtig noget parti før os, der roser lovforslaget for, at det er et teknologineutralt udbud. Og det er jo nok udtryk for, at det var lige præcis det, som Liberal Alliance rigtig fik igennem i dette lovforslag: Det var Liberal Alliance sammen med den daværende minister fra Venstre, som kæmpede ihærdigt for, at det skulle være teknologineutralt; altså om man producerer strømmen via vind eller sol eller vand eller bølger, betyder ikke så meget – bare den er grøn. Og så er dem, der får pengene, altså dem, der kan levere mest strøm for pengene. Det er altså teknologineutralt, og det er en nyordning i forhold til den her ordning, og det er værd at sige på den her talerstol, at Folketinget her slår ind på en meget mere fornuftig kurs end tidligere. Og det vil jeg gerne fremhæve med det her lovforslag, desuagtet at Folketingets øvrige partier ikke rigtig går op i det, tilsyneladende.

Tak for det. Den sidste er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det her forslag er en udmøntning af energiaftalen fra 2018, som Alternativet også er med i, så vi stemmer selvfølgelig for, og det gør vi med glæde – især fordi lovforslaget bl.a. skaber lokal opbakning for opsætning af landmøller. Det er på mange forskellige måder, som er blevet gennemgået, så jeg vil undlade at gå ind i alt det. Jeg vil bare f.eks. nævne det med værdisætning af ens hus, så folk ikke oplever værditab på deres huse, hvis der bliver sat vindmøller op, eller det der med, at lokalområderne faktisk får lidt glæde af møllerne i den lokale infrastruktur. Det kan være et forsamlingshus, skoler osv.; de får lidt glæde af den indkomst, der er fra møllerne – utrolig vigtigt i forhold til at bevare bosætning ude i landområderne.

Tak. Ordførerrækken er slut. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det, og tak for de mange gode indlæg fra ordførerne. Den lokale og kommunale opbakning til fremtidens udbygning med vedvarende energi er et væsentligt element i at sikre Danmarks fortsatte grønne omstilling. Det er også et væsentligt element, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse klimamålsætninger. Det er derfor vigtigt, at der eksisterer de rette rammer for udbygningen, og det er vigtigt, at vi sikrer, at befolkningen bakker op. Vi skal bruge mere vind og sol både på havet og til lands for at komme i mål, men det skal gøres under hensyntagen til danskerne.

Derfor har energiforligskredsen i november 2019 lavet en bred aftale om en ny VE-ordning. Denne aftale implementeres med dette lovforslag. Ifølge aftalen oprettes der for det første tre nye ordninger, der skal sikre hensynet til lokale borgere og naboer til vedvarende energi-anlæg samt til de kommuner, der udbygger med vedvarende energi. Der oprettes en salgsoptionsordning, der giver boligejere i tæt afstand til vindmøller eller solcelleparker mulighed for at sælge deres bolig til opstiller. Boligen skal sælges til opstiller til værdien vurderet af den uafhængige taksationsmyndighed. Der oprettes en VE-bonusordning, hvor de nære naboer til vedvarende energi-projekter får en årlig kontant skattefri bonus. Størrelsen på bonussen afhænger af projektets produktion, men for naboer til et gennemsnitligt vindmølleprojekt svarer det cirka til 5.000 kr. årligt. Desuden forpligtes opstillere med lovforslaget til at betale 88.000 kr. pr. opstillet megawatt til den kommune, hvor der opstilles nye anlæg. De grønne midler kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Det er hensigten, at kommunerne skal have mulighed for at tildele midlerne fortrinsvis til projekter nær naboer til det vedvarende energi-anlæg samt til grønne tiltag i kommunen. Lovforslaget indeholder også forbedringer af den nuværende værditabsordning og afskaffer køberetsordningen, da den ikke har virket efter hensigten i den senere tid. Dette er også aftalt i energiforligskredsen.

Med lovforslaget gives der for det andet mulighed for bemyndigelse til at afholde teknologineutrale udbud i 2020-2024, som det blev aftalt i forligsaftalen i 2018.

Lovforslaget indeholder for det tredje mindre ændringer i VE-loven og lov om elforsyning af teknisk og administrativ karakter. Ændring af værditabsordningen, ophævelse af køberetsordningen, ny salgsoptionsordning, ny VE-bonusordning og den nye grønne pulje forventes at træde i kraft den 1. juni 2020, så flest mulige borgere og kommuner får glæde af de nye VE-ordninger. De øvrige dele af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2020 bortset fra bemyndigelsen til afholdelse af teknologineutrale udbud, som vil blive ... [lydudfald].

Der er heller ikke nogen kommentarer til ministeren, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.