Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 26.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tilbage i sommeren 2017 – det er jo snart 3 år siden – indførte man en ny lovgivning for at bekæmpe det, man kaldte for utryghedsskabende tiggeri. Og det er jo sådan, at det allerede i dag er strafbart at tigge; men utryghedsskabende tiggeri var altså det, der foregik på gågader, stationer, steder, hvor der er mange mennesker, og hvor det at blive konfronteret med meget tiggeri var en udfordring og også skabte utryghed. Derfor lavede man ny lovgivning i 2017, hvor man skærpede straffen for det, man så kategoriserede som utryghedsskabende tiggeri, dels ved at man kan straffes uden forudgående advarsel, dels ved at man altså også skærpede selve straffen for den her type af tiggeri.

Nu står vi her 3 år efter, fordi man på det tidspunkt lavede en hastelovgivning, som udløber her til sommer. Og så er det selvfølgelig relevant at kigge på, hvad erfaringerne så har været. Og erfaringerne har været, at loven har virket; man er kommet rigtig meget af det her til livs, og derfor er det Socialdemokratiets – både som regering og som parti – indstilling, at den her lov skal fortsætte med at virke. Og det, som det her lovforslag i al sin enkelhed handler om, er sådan set, at loven kan fortsætte sit virke, også ud over den udløbsdato, som er denne sommer. Og Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, der særligt i de høringssvar, vi har fået, og som der har været mange af, bliver beskrevet kritik af, er jo det manglende grundlag, den manglende evaluering af det, ordførerne italesatte som erfaringer, som det her lovforslag beror på. Det havde jo en udløbsklausul på 3 år af en årsag, nemlig at det så ville give mening, at man i løbet af den periode evaluerede, hvad det egentlig har haft af konsekvenser, hvad der er af erfaringer osv. Det, man så kan se, er, at der er en række organisationer, der siger, at det her er meget uhensigtsmæssigt. Men der er ikke nogen analyse af eller dokumentation for, at det skulle have haft en særlig effekt eller gjort noget særlig gavnligt.

Så kan ordføreren ikke sige noget om, hvor man har de her erfaringer, som ordføreren siger man har, fra; hvad det er, der viser, at det her har haft en gavnlig effekt?

Ordføreren.

Jo, det synes jeg er et helt rimeligt og godt spørgsmål, og det vil jeg naturligvis meget gerne. Det er jo sådan, at Rigspolitiet lavede en vurdering af det her tilbage i 2019, hvor man kiggede på erfaringerne fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi – der, hvor problemerne havde været størst – fra 2017 og 2018. Og der blev altså konstateret en bruttonedgang i antallet af både advarsler, sigtelser for tiggeri og sigtelser for utryghedsskabende tiggeri. Københavns Politi oplyser også, at en ophævelse af reglerne kan risikere at medføre en negativ effekt på denne udvikling. Det synes jeg sådan set er en meget fin måde at opgøre, hvad effekten af det har været, på. Det er også derfor, vi synes, at det giver god mening, at loven kan fortsætte.

Spørgeren.

Mig bekendt er de tal, ordføreren henviser til, et eller andet, man har samlet i marts 2019. Men det, der jo må være særlig interessant, er de organisationer, der er allertættest på de hjemløse, det går ud over. Gadejuristen beskriver i deres høringssvar, at der er hjemløse med handicap og andre tiggere, der bliver fanget under de her regler uden ligesom at have haft en eller anden opfordrende adfærd eller et eller andet. Er det hensigtsmæssigt, og er det gode erfaringer, når Gadejuristen beskriver sådan nogle konkrete eksempler?

Ordføreren.

Hvis det, den radikale ordfører mener, er, at man skal miskreditere det svar, der er kommet fra Rigspolitiet i 2019, så er vi uenige i det. Altså, jeg har sådan set fuld tillid til, at når Rigspolitiet lægger det til grund og svarer det, så er det validt. Og så er det klart, at der kan være forskellige opfattelser baseret på de erfaringer, man har. Men jeg synes sådan set, det er meget ædrueligt at lægge det til grund.

Tak for det. Så er der et spørgsmål fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Og tak til hr. Jeppe Bruus for argumenterne og for talen. Jeg vil egentlig bare gerne høre Socialdemokraternes ordfører komme med et bud på, om vi reelt har løst nogle problemer med den her såkaldte tiggerilovgivning. Altså, har det stoppet hjemløshed? Findes der ikke længere mennesker i Danmark, der har behov for at tigge en femmer til en kop kaffe? Jeg vil bare gerne høre Socialdemokratiets bud på, om den her lovgivning faktisk har løst noget som helst.

Ordføreren.

Altså, hvis man kigger på den her lovgivning i sammenhæng med det, vi også har lavet, og som vi jo i fællesskab også er ved at kigge på, nemlig at fjerne nogle af de her utryghedsskabende lejre og sætte ind over for den stigende udfordring, der jo også var med et stigende antal hjemløse, der fyldte meget i gadebilledet, så har den jo haft en effekt. Har den fjernet problemerne for de hjemløse, der lever på gaden? Nej, det tror jeg sådan set ikke den her. Der er stadig væk udfordringer, og det er jo sådan – og det ved Enhedslistens ordfører også godt – at det bestemt ikke er vores politik at skulle jagte den enkelte hjemløse rundt i gaderne, og derfor har vi jo bl.a. også forholdt os til spørgsmålet om, hvornår der er tale om en utryghedsskabende lejr, og hvornår der ikke er, og det er sådan set også af respekt for, at vi har nogle hjemløse, som af den ene eller den anden årsag lever det liv, og som vi også forsøger at skabe gode rammer for.

Spørgeren.

Det kan være godt både for mig og Enhedslisten, men sikkert også for andre at få understreget, at det ikke er Socialdemokratiets politik at jagte den enkelte hjemløse. Derfor vil jeg så bare gerne spørge: Hvorfor skal vi så have den her lovgivning, som betyder, at det er blevet kriminelt for en hjemløs at tigge 5 kr. til en kop kaffe? Altså, der er jo nu mulighed for, at den person kan blive idømt en bøde. Det er for mig at se en jagt på den enkelte hjemløse.

Jeg synes, det er dejligt, hvis Socialdemokratiet har nogle bud på, hvordan vi forhindrer hjemløshed, men hvad er Socialdemokratiets bud på, hvordan vi så laver god lovgivning, som ikke jagter den enkelte hjemløse? For det gør det her jo.

Ordføreren.

Det drøfter jeg meget gerne, men jeg tror, det er en lidt større diskussion. Lad os nu bare lægge svesken på disken: Det her handler jo om, at vi for nogle år siden oplevede en situation, hvor der var et stort antal udenlandske hjemløse, der især kom til København og de store byer, og at der derfor var behov for at sætte ind over for det. Det gjorde vi ved at gøre det forbudt at slå sig ned i permanente lejre og begå forskellige former for kriminalitet. Hvad angår det, som Enhedslistens ordfører siger, om at tigge en femmer, så er tiggeri jo allerede i dag forbudt. Det her handlede om utryghedsskabende tiggeri, og man skærpede straffen og gav mulighed for at give en straf uden forudgående advarsel, og det var jo også for at fjerne noget af det pres.

De to love plus andet har haft den effekt, at det også har taget noget af presset af de hjemløse, der er. Vi kan og vil ikke diskriminere på baggrund af nationalitet, men det er da ingen hemmelighed, at det har haft en effekt i forhold til at sætte ind over for den udvikling, vi oplevede for nogle år siden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil derfor gerne byde velkommen til fru Inger Støjberg fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Lovforslaget her handler om, præcis som den socialdemokratiske ordfører sagde lige før, hvorvidt vi skal bevare de regler, som et bredt flertal i Folketinget indførte i 2017, som betyder, at politiet ikke først skal give en advarsel, hvis personer tigger i nærheden af f.eks. metrostationer og gågader, og at straffen for tiggeri som udgangspunkt giver 14 dages fængsel i førstegangstilfælde.

Grunden til, at vi indførte reglerne i 2017, var jo især, at vi både i sommeren 2016 og i 2017 i København så en massiv tilstrømning af hjemløse fra andre lande, som etablerede sig i større lejre, og som ernærede sig ved at tigge ved bl.a. stationer og på gågader.

Jeg husker tydeligt en dag, da jeg var ude at kigge på nogle af de her ting og så det ved selvsyn, men jeg husker også alt det, vi så ved Trinitatis Kirke ved Rundetaarn, hvor der var opstået en større romalejr på kirkens område, og hvor kirkens medarbejdere til sidst blev tilbudt at få hepatitisvaccine, fordi de skulle gå og rydde op i affald og ekskrementer hver eneste morgen efter lejrens beboere. Det havde simpelt hen på det tidspunkt nået et niveau, hvor det var fuldstændig uacceptabelt. De var simpelt hen til stor gene for deres omgivelser i form af alt fra støj og uro til uhygiejniske sanitære forhold, og det prægede i meget høj grad bybilledet. De var i Danmark med det ene formål at ernære sig ved tiggeri. Og det skabte en enorm utryghed for borgerne her i København, men også i andre store byer.

Derfor indførte et bredt flertal i Folketinget i sommeren 2017 en skærpelse af straffen for tiggeri sammen med bl.a. muligheden for at forbyde de her utryghedsskabende lejre.

De seneste to somre har vi ikke set de samme problemer med de her lejre, og politiet har vurderet, at hvis vi lemper reglerne, risikerer vi, at problemet blusser op på ny. Stramningerne har desuden medført en del udsendelser af folk, som blot kom her til Danmark for at ernære sig ved tiggeri. Med andre ord har de tiltag, vi indførte tilbage i 2017, virket.

Det er naturligvis også derfor, at vi i Venstre på ingen måde ønsker os tilbage til situationen før, og det er selvfølgelig også derfor, at vi støtter op omkring det her lovforslag. Danskerne kan simpelt hen ikke være tjent med andet.

Tak til fru Inger Støjberg. Der er ingen korte kommentarer. Vi går videre til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Mange tak, formand. Det kan jo gøres relativt kort. Vi støtter naturligvis forslaget. Rigspolitiet har givet udtryk for, at utryghedsskabende tiggeri er mindsket, og det var også hensigten med lovforslaget. Så må vi endelig fortsætte ad den vej.

Når vi nu alligevel har fat i den her lov, tænker vi i Dansk Folkeparti, at vi nok kommer til at se lidt på nogle stramninger gennem nogle ændringsforslag. Det skal vi lige arbejde lidt videre på. Men foreløbig har lovforslaget i hvert fald vores fulde opbakning.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig til kommentarer. Så er den næste hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Der var engang et parlament. Årstallet var 2017. Det skulle holde afslutningsdebat om det politiske år, der var gået, og om hvad der var nået. Det kunne være noget, man havde gjort for børnene, de ældre, klimaet eller økonomien; det kunne være dét, der optog debatten og samlede parlamentet. Men nej, den her dag, hvor man så tilbage på et helt år, var det i stedet de hjemløse, der stod for skud og samlede et flertal. Det handlede ikke om, hvordan man kunne forbedre deres situation, for da dagen oprandt og solen var gået ned, var der efter en hel dag med politiske diskussioner om året, der var gået, pludselig flertal i parlamentet for, at man i stedet for først at give hjemløse en advarsel ved tiggeri på uhensigtsmæssige steder så skulle sende dem direkte i fængsel – direkte i fængsel! – ligesom hvis man lander på det forkerte felt i »Matador«. Og i stedet for at parlamentet gik på sommerferie, som det var tiltænkt, blev parlamentet efterfølgende hasteindkaldt til et lovforslag om en ny straf for hjemløse.

Sådan vil fremtiden formentlig skrive om tilblivelsen af den her lov. Om det skal blive en lykkelig afslutning på eventyret eller vi fortsat skal jagte hjemløse, er op til os selv, men for Radikale Venstre står det klart: Man har ikke selv valgt at være hjemløs, og der er ikke nogen, der af egen fri vilje har valgt at ville tigge; det gør man af nød. Derfor er der her tale om et socialt problem, og ikke om noget, man kan løse med en straf. Derfor skal vi i højere grad bekæmpe hjemløshed frem for hjemløse.

Som det nævnes i høringssvarene fra bl.a. Kirkens Korshær, sker der en ret vilkårlig håndhævelse af det her, og Gadejuristen har i deres høringssvar konkrete eksempler på, hvordan den her lov eksempelvis er anvendt for mennesker med handicap eller tiggere, der har siddet helt stilfærdigt med deres kop og ikke konfronteret nogen. Derfor bør vi have en mere grundig evaluering af omfanget og definitionen af utryghedsskabende tiggeri, inden vi uden videre fjerner den her udløbsklausul, for der er, som organisationerne fuldstændig enstemmigt anfører, ikke rigtig på det foreliggende grundlag nogen dokumentation for reglens effekt. Der er for meget tror og synes i lovbemærkningerne og for lidt fakta. Også FN har kritiseret de her regler, for det at tigge kan være livsopretholdende for nogle af de her mennesker, og det kan man altså ikke forbyde eller straffe sig ud af.

Det er klart, at alt, hvad der handler om organiseret betleri, ikke er acceptabelt, men det ligger altså allerede inden for kategorien organiseret kriminalitet eller menneskehandel, og det vil vi sådan set gerne være med til at sætte ind over for, men vi løser ikke noget problem med den her lov. Vi skubber det rundt eller skaber højst sandsynligt et nyt. Derfor stemmer Radikale Venstre imod. Vi skal bekæmpe hjemløshed, ikke hjemløse.

Tak for det. Der er en enkelt kommentar fra hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo altid interessant, når hr. Kristian Hegaard påberåber sig fakta. Jeg tror ikke, det er lang tid siden, at vi hørte hr. Kristian Hegaard sige her i Folketingssalen, at grænsekontrollen kun havde forhindret slangebøsser og andet småtteri i at komme ind, mens vi andre jo ved, hvordan virkeligheden ser ud. Nu gør noget tilsvarende sig åbenbart gældende her, hvor jeg kan forstå på hr. Kristian Hegaard, at det her forslag overhovedet ikke når målet, og at det handler om at få bragt folk ud af hjemløshed, og at de så nok også holder op med at tigge. Det er jo altid spændende ligesom at komme ind bag gardinet i den radikale virkelighedsforståelse.

Der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Kristian Hegaard, om han har nogen idé om, hvordan det ser ud med nationalitetsforholdet for de hjemløse, der bor i Danmark. Hvor mange taler vi om, der er danskere, og hvor mange taler vi om, der er EU-borgere fra de andre 26 lande? Har hr. Kristian Hegaard nogen idé om det, og indgår det også i hr. Kristian Hegaards overvejelser om, hvad det her forslag eventuelt har af effekt?

Ordføreren.

Alle synspunkter, der kommer frem, og alle fakta gør sig naturligvis gældende, hver eneste gang Radikale Venstre tager stilling til en given sag. Jeg er glad for, at spørgeren lige nævner den her sag om grænsekontrol, for Dansk Folkepartis påstand om, at der var fundet skydevåben, blev meget klart tilbagevist af Detektor i den pågældende artikel. Så der var mange fine ting, der blev afdækket i det her, og jeg kan sådan set fuldstændig stå inde for, hvad jeg sagde i den debat, nemlig at der ikke var fundet skydevåben. Det var der heller ikke. Til gengæld var der eksempelvis fundet slangebøsser og peberspray – det var altså tilfældet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Man skal jo passe på med at nævne referencer, for det giver selvfølgelig ordføreren lejlighed til ikke at besvare spørgsmålet. Så må jeg stille det lidt mere konkret. Altså, er hr. Kristian Hegaard enig i, at den lovændring, som vi vedtog for et par år siden, har medført et dramatisk fald i antallet af udenlandske tiggere, der kommer til Danmark? Det er simpelt hen blevet mindre attraktivt for rumænske og bulgarske og andre østeuropæiske tiggere at komme til Danmark. Og hvis hr. Kristian Hegaard accepterer det som et faktum, vil hr. Kristian Hegaard så ikke også medgive, at loven har været effektiv?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, er der jo ikke nogen evalueringer eller undersøgelser, der på nogen måde dokumenterer effekten af den her lov, og det er jo det, der er problemet. Så er det, ligesom vi famler i blinde, og der bliver for meget »tror« og »synes« i den her debat, og det har jo store konsekvenser for nogle af de mennesker, der er allermest udsatte. Når Gadejuristen fremhæver eksempler på meget sårbare og udsatte mennesker, som vilkårligt bliver udsat for det her, og som ikke har konfronteret nogen, så har det konsekvenser, og det må vi altså evaluere først, inden vi fortsætter med loven.

Vi siger tak til hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, som den næste i ordførerrækken. Værsgo.

Tak for ordet. Forslaget her handler jo om, at vi skal opretholde den lovgivning, som indførte skrappere sanktioner over for tiggeri. Og hvis vi ikke vedtager lovforslaget, falder sanktionerne væk. Jeg er sådan set ikke uenig i, at der kan være problemer med tiggeri. Og jeg synes især, at der er et behov for, at vi gør mere ved den organiserede form for tiggeri, hvor bagmænd tit udnytter andre mennesker i en svær situation til at skaffe sig selv indtægter. Jeg synes faktisk, at vi trænger til at få skærpet den del i lovgivningen, og jeg synes egentlig også, at det er noget, man bør overveje i den næste handlingsplan mod menneskehandel, for det er klart, at det er en meget uacceptabel situation.

Men det er jo ikke det, det her lovforslag handler om. Det skærer tværtimod alle over en kam. Og jeg er meget enig med organisationerne SAND, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær og mange andre i, at det her kriminaliserer fattigdom, når man giver fængselsstraffe for at tigge. Jeg synes, det er et socialt problem, og det skal ikke bekæmpes retspolitisk. Og så melder jeg mig nok ind i det kor, som synes, det er lidt sløjt, at vi ikke har fået en evaluering, forud for at vi nu går i gang med at behandle det her forslag. Jeg synes jo, at vi på en eller anden måde burde have en grundigere debat af et forslag, som har været så kraftigt diskuteret, at man ligefrem har sat en solnedgangsklausul på. Jeg har en mistanke om – men det må jo forblive en mistanke – at det måske ikke lige præcis er den her lovgivning, som har virket allermest, men måske snarere den om utryghedsskabende lejre, som har stresset nogle af de her mennesker ud af byen. Og dermed kunne man måske drøfte, om det her lovforslag var værd at opretholde, men det er svært at få den debat, når der ikke er lavet en samlet evaluering.

Men der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i SF afviser det her forslag. Vi synes, det er en kriminalisering af fattige mennesker.

Fru Pernille Bendixen har bedt om ordet.

Tak for det. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at det at være fattig og udsat er et socialt problem, at det sådan set er noget, der hører inde under sociallovgivningen og faktisk ikke rigtig har noget med den her lovgivning at gøre. Mener ordføreren, at vi skal holde op med at lovgive i straffelovgivningen, fordi vi har fattige mennesker i Danmark?

Det, jeg siger, er, at jeg ikke mener, at det her problem skal løses retspolitisk – jeg mener, det skal løses socialt. Vi har at gøre med nogle mennesker, som er fattige, og som tigger af en årsag, nemlig at de ikke har nogen indtægter, og hvis der er tale om udenlandske hjemløse, som driver omkring i København og ikke kan finde ud af at komme hjem, så synes jeg, det ville være meget bedre at gøre, som man gjorde for år tilbage, hvor man rent faktisk prøvede at hjælpe dem hjem til de lande, de kom fra. Man tog kontakt til ngo'er i Polen, Rumænien, eller hvor det nu var, og sørgede for, at de her mennesker også havde noget at vende hjem til. For det er klart, at det at drive rundt i København og prøve at have en tilværelse her, når man ikke bor her og ikke er underlagt den almindelige lovgivning og dermed ikke kan få den hjælp, er der bare nogle store udfordringer i.

Fru Pernille Bendixen.

Vi er enige i, at udenlandske tiggere selvfølgelig skal hjælpes ud herfra – de har ikke noget at gøre her – men det her lovforslag, L 113, er jo ikke sat i verden for at bekæmpe fattigdom. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, det er jeg sådan set enig i, men jeg synes, at det har en parallel til bekæmpelse af fattigdom, fordi det handler om fattige mennesker, som bliver ramt af det her lovforslag, og det er det, jeg synes er problematisk. Jeg synes ikke, man på den måde skal bruge retspolitik til at bekæmpe et problem, som dybest set er socialt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Altså, jeg går ud fra, at ordføreren er bekendt med, at det her jo ikke handler om, hvorvidt det skal være lovligt eller ulovligt at tigge i Danmark. Det her handler om, hvorvidt man skal have en advarsel, inden man kan sanktioneres for at have tigget i Danmark. Når ordføreren holder den her meget passionerede tale for fattige i Danmark, kunne man jo stille spørgsmålet: Ønsker SF, Socialistisk Folkeparti, helt generelt at fjerne bestemmelsen i straffeloven, der kriminaliserer betleri? Det ville da være en interessant melding. Altså, skal det hele flyttes over i sociallovgivningen? Det er jeg ret sikker på ganske hurtigt ville brede sig i østeuropæiske kredse, sådan at Danmark endnu en gang ville blive en magnet for de folk, der nu engang har valgt det som deres levevej, al den stund det sikkert er mere fortjenstfuldt at betle i Danmark, end det er i Bulgarien. Så er det det, der egentlig er Socialistisk Folkepartis ønske, altså at man helt ønsker at fjerne kriminaliseringen af betleri?

Ordføreren.

Altså, i princippet synes jeg, det er lidt svært at have den her paragraf, men det, der gør det endnu mere svært, er, at man begynder at sætte mennesker i fængsel i så lang tid, som man gør, med det her forslag. Det betyder, at det altså får nogle konsekvenser for de mennesker, som det handler om, og de vil typisk være fattige. Derimod har jeg ikke noget tilovers for de bagmænd, der sikkert også har været, som har organiseret, at det her har kunnet foregå, og det er i virkeligheden der, hvor jeg synes trykket skal ligge. Det har vi slet ikke forholdt os til. I stedet for stresser vi de mennesker, som faktisk er udsatte og måske endda bliver udnyttet af organiserede bagmænd, og det synes jeg bare er helt forkert. Jeg synes, vi skulle have arbejdet mere med at gå efter de bagmænd, som holder nogle af de her mennesker i et jerngreb og måske tvinger dem til at tigge.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg føler mig ret overbevist om, at der er en særlig hjemmel til at straffe bagmænd, der tvinger folk til at betle for sig, forhåbentlig også med en helt anden strafferamme, men det er jo slet ikke det, vi taler om her, fru Lorentzen. Det, vi taler om her, er, hvorvidt folk, der betler, skal kunne straffes, sanktioneres, udvises uden varsel. For problemet er jo, at hvis man først skal have et varsel og så bevæger sig rundt i lokalsamfundet og betler en gang til, kan det være ret vanskeligt for politiet at få det effektueret: Ved man nu lige, om vedkommende har fået et varsel, hvornår var det, er det forældet osv.?

Det, vi har at gøre med her, er et langt mere effektivt redskab for at bekæmpe tiggeri, og derfor må jeg bare spørge: Er Socialistisk Folkepartis opfattelse grundlæggende, at tiggeri er noget, der ikke skal være kriminelt i det danske samfund?

Ordføreren.

Det er i hvert fald grundlæggende SF's opfattelse, at når man begynder at sætte mennesker i fængsel for noget, som de gør for at opretholde livet, er det forkert.

Vi siger tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, og så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten stemte vi imod den her ordning, da den blev indført i 2017. Vi kan heller ikke støtte det her lovforslag, og det kan vi ikke, fordi vi ikke kan se, hvad det her lovforslag skal løse. Det her lovforslag er sammen med lejrforbuddet og zoneforbuddet med til at kriminalisere hjemløshed. Og det mener vi ikke i Enhedslisten er vejen frem. Hjemløshed er et socialt problem, og derfor skal det løses socialt; det er ikke noget, vi kan straffe os ud af.

Derudover er jeg helt enig med hr. Kristian Hegaard, når han påpeger nødvendigheden af en evaluering af det her, før man går videre med det. Når man læser i høringssvarene fra de organisationer, som arbejder med hjemløse til hverdag, og som jo er meget tættere på den her problemstilling, end vi er herinde, kan man se, at de påpeger, hvor mange problemer der er med den her lovgivning, og det synes jeg faktisk vi er nødt til at tage alvorligt. Og derfor synes jeg, at man som minimum kunne sikre, at vi inviterede de organisationer ind til en høring og drøftede med dem, hvordan vi bedst håndterer hjemløshed i Danmark i stedet for bare at vedtage den her lovgivning.

Så vi kan altså ikke støtte den her lovgivning overhovedet, og så skulle jeg hilse fra Alternativet, som måske har en lidt svær dag i dag, og sige, at de heller ikke kan støtte lovforslaget.

Tak siger vi til fru Rosa Lund. Så er det hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Naser Khader må meget gerne komme på talerstolen i stedet for at fornøje sig med unge kvinder. Værsgo.

Tak. For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at man som borger i Danmark kan føle sig tryg, når man går på gaden. Derfor iværksatte vi en række tiltag, sidst vi var i regering, for at øge trygheden i det danske samfund, heriblandt en skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri. Vi så desværre, at udenlandske tilrejsende slog lejr og tiggede, og det skabte utryghed for de omkringværende, og det er uacceptabelt, at man udsættes for utryghedsskabende adfærd, når man går en tur på Strøget, er på vej til stationen eller lignende. Alle steder i vores samfund er det uacceptabelt at blive udsat for utryghedsskabende adfærd.

Københavnerne oplevede det på nært hold, og der blev stillet krav om handling. Københavns overborgmester, Frank Jensen, var ude at kræve handling, og derfor kom lovgivningen i 2017. Derfor noterer jeg mig også med tilfredshed, at justitsministeren mener, at lovgivningen har virket efter hensigten. Jeg noterer mig desuden, at det er regeringens opfattelse, at en ophævelse af lovgivningen vil kunne øge omfanget af utryghedsskabende tiggeri i gågader, ved stationer eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Det giver derfor rigtig god mening at ophæve udløbsklausulen. Derfor støtter vi op om lovforslaget.

Der er ingen, der har meldt sig med korte bemærkninger, så tak til hr. Naser Khader. Så skal vi videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Udenlandske tiggere er efterhånden et velkendt syn i mange europæiske storbyer, og for nogle år siden så vi også problemet brede sig i København. Jeg mødte selv en grønlænder på Nørreport Station for nogle år siden, som kaldte på mig, da jeg kom gående forbi. Så siger han: Pernille, Pernille. Jeg tænkte, det var så mig. Jeg stopper og tænker, hvad han vil. Så fortalte han, hvor utrygt det var som dansk hjemløs, nu med grønlandsk baggrund, men som dansk hjemløs at være i Danmark under de forhold – under forhold, hvor udenlandske, jeg vil ikke sige bander, men hjemløse i store grupper gjorde det rigtig, rigtig svært for danske hjemløse at leve det liv, de levede.

Jeg tog det til mig som en ret voldsom oplevelse. Så gik der et stykke tid, og jeg var en lørdag aften på vej hjem fra byen, kommer på Østerport Station og har igen den ære at møde en dansk hjemløs, som ligger på et stykke pap. Klokken var 4 om morgenen, og det var iskoldt, og så siger jeg til ham, om ikke han trænger til en seng. Jeg vidste godt, at der var lidt langt med Kystbanen op til mig, men mine børn var ikke hjemme, og han kunne få et børneværelse. Det ville han ikke, det turde han ikke, og han havde simpelt hen så dårlige erfaringer med at stole på nogen, og så fortalte han nærmest samme historie, ikke fordi han troede, jeg var en udenlandsk hjemløs, men han fortalte, at han ikke turde bo på herbergerne i København, fordi de var hærget af udenlandske hjemløse.

Når vi nu har en situation, hvor politiet siger, at det her problem er blevet mindre, og at det tiggeri, som også skaber utryghed for mange andre danskere, er nedbragt på grund af den her lovgivning, så synes jeg, det er helt naturligt at sige, at selvfølgelig skal lovgivningen fastholdes, for det må betyde, at lovgivningen virker. Derfor støtter Nye Borgerlige lovforslaget.

Tak siger vi til fru Pernille Vermund. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

En af de begivenheder, som helt konkret førte til, at den her lov oprindelig blev vedtaget, var besættelsen, kan man næsten sige, af kirkepladsen foran Trinitatis Kirke i København, som i en længere periode var besat af udenlandske tiggere, som brugte pladsen foran Trinitatis Kirke, altså den kirke, som Rundetårn er en del af, som lejrplads. Der er jo ikke toiletter, så de problemer klarede man rundtomkring i hjørnerne, og man efterlod madvarer, og det førte til rotteplage, og problemet var så stort, at medarbejderne ved Trinitatis Kirke var i sundhedsfare, og der var vanskeligheder for dem med et opretholde almindelig orden. Samtidig kørte der en bølge af kriminalitet gennem det indre København, som politiet sagde selvfølgelig også havde noget at gøre med den her lejr.

Det var ikke det eneste, der førte til, at loven blev vedtaget, men det var begivenheder som dem, der førte til, at i 2017 vedtog man loven her. Loven har virket, i hvert fald hvad angår forholdene omkring Trinitatis Kirke i København, og politiet siger også, at loven helt generelt har virket. De her problemer, som skaber utryghed, og som skaber decideret sundhedsfare for medarbejdere, som arbejder i området, og for mennesker, der færdes i området, er i vidt omfang blevet afhjulpet med den her lov. Derfor er det selvfølgelig en god og fornuftig lov, og det er fornuftigt at fortsætte den, og det bakker vi selvfølgelig op i Liberal Alliance. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Henrik Dahl. Så er det justitsministeren.

Tak for den meget brede opbakning til lovforslaget. Det er, som det også er blevet nævnt, vigtigt, at danskerne kan føle sig trygge i det offentlige rum, og derfor har vi selvfølgelig også et ønske om fortsat at kunne komme det utryghedsskabende tiggeri til livs. Lovforslaget har, som det også er blevet nævnt, jo til formål at opretholde de strafskærpelser for utryghedsskabende tiggeri, som blev vedtaget under den tidligere regering. Med lovforslaget, som blev lavet dengang, var der en udløbsklausul, og det er den, vi skal ophæve, for ellers ville det betyde, at strafskærpelserne automatisk ville ophøre den 1. juli i indeværende år.

Hvis vi ikke ophæver udløbsklausulen, vil det for det første betyde, at der efter den 1. juli i år igen vil gælde et krav om forudgående advarsel som betingelse for straf for tiggeri begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler. Kravet om en forudgående advarsel blev i sin tid afskaffet for at give politiet mulighed for at lave en effektiv indsats mod tiggeri. For det andet vil det betyde, at straffen for tiggeri, der begås på nævnte steder, igen skal udmåles efter det tidligere gældende strafniveau, hvilket som udgangspunkt vil sige betinget fængsel i 7 dage.

Det er regeringens vurdering, at strafskærpelserne har haft en positiv effekt i forhold til at bekæmpe utryghedsskabende tiggeri, og at en ophævelse af kravet ville kunne øge omfanget af utryghedsskabende tiggeri. Derfor er vil vi med lovforslaget sikre, at den positive effekt opretholdes, også efter den 1. juli i indeværende år.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er indtil videre to, der har fået indtegnet sig til korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ministerens tale. Noget af det, der jo har været kritik af, både da lovforslaget blev fremsat første gang i 2017, og nu, hvor dette forslag er blevet fremsat, er, at der er en meget uklar definition af, hvad utryghedsskabende betleri egentlig er. Jeg vil bare høre, om ministeren er enig i, at der ikke er en særlig klar definition af, hvad utryghedsskabende betleri egentlig er.

Ministeren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Jeg synes, at det med den regulering, som der er, og med den anvendelse af reguleringen, som der er sket, er rimelig klart.

Hr. Kristian Hegaard.

Hvis ministeren mener, at der er en klar definition af utryghedsskabende betleri, vil ministeren så ikke her fra talerstolen gøre den definition gældende, læse den højt, sige den højt eller på en eller en måde komme det nærmere? Så kan vi jo sådan set få lukket den sag allerede i dag.

Ministeren.

Jamen der er ikke noget behov for at lukke en sag, for det er klart.

Tak, siger vi til justitsministeren. Nej, fru Rosa Lund nåede lige i sidste øjeblik at komme med igen. Værsgo.

Jeg troede, jeg havde trykket i tide. Det beklager jeg.

Jeg skal bare høre justitsministeren, om ikke det gør indtryk på ministeren, når alle de organisationer, som har en hverdag sammen med hjemløse, som har en hverdag omkring de her mennesker, fraråder, at man laver den her lovgivning. De beder om en evaluering. De beder om, at man ikke vedtager det her lovforslag. Gør det ikke indtryk på ministeren?

Ministeren.

Høringssvar gør altid indtryk. Jeg tror bare, man må konstatere, at det mål, der ønskes at nå her, nemlig at vi får fjernet det utryghedsskabende tiggeri, er et mål, som vægter højere for det meget, meget brede flertal i Folketinget, som vil vedtage loven, end det gør for de organisationer. Jeg synes, at noget af den bekymring, som organisationerne giver udtryk for, kan imødekommes på anden måde, nemlig ved, hvordan vi håndterer de sociale aspekter af tiggeri.

Fru Rosa Lund.

Jamen jeg er sådan set enig i, at der er mange sociale aspekter i det her, og det er også derfor, at det undrer mig, at den socialdemokratisk ledede regering fortsætter den tidligere regerings politik med at tage socialpolitikken ind i Justitsministeriet. For jeg tror ikke, det hjælper at straffe sig ud af de her problemer, som vi står over for.

Så vil jeg egentlig bare gerne høre, hvad justitsministerens initiativer er, for at komme nogle af de her organisationer i møde, når justitsministeren selv siger, at der er noget her, der skal løses socialt. Hvad kan justitsministeren selv gøre, ud over bare at sende det videre over i Social- og Indenrigsministeriet?

Ministeren.

Jamen i virkeligheden er det jo ikke så meget, fordi det lige præcis ikke er mit ressort. Det, jeg kan tage mig af, er det, som er Justitsministeriets ressort, herunder at sikre trygheden, og det er det, vi gør med det her lovforslag. I vores samtaler, som vi jo har sammen, om bl.a. utryghedsskabende lejre er der jo en erkendelse af, at der her også er nogle sociale forhold, som der er behov for regulering af.

Og så siger vi tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.