L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112 Bilag 1
Offentligt

arc

amager ressource

center

Miljø- og Fodevareministeriet

Mail: [email protected], [email protected]

Kopi til: Dansk Affaldsforening

11.

aece’-’ber

2019

Sags.i’

Dok.

n’

irdaie

19/2s

7701/19

OHLN

Side

Horingssvar vedr. producentansvar

journalnunimer 201 9-9743

Miljø- og Fodevareministeriet har den 7. november2019 sendt et lovforslag om producentansvar hø-

ring.

AROs skal indledningsvis henvise til det høringssvar, der er fremsendt fra Dansk Affaldsforening, som vi

kan tilslutte os.

Herudover har ARC en række supplerende bemærkninger til lovforslaget, hvilke er uddybet i efterføl

gende skema med henvisning til lovforslagets enkelte dele:

•

Der bor være fokus på, at producenterne betaler hele regningen for håndteringen af emballa

gerne fra start til mål også for det emballageaffald, som ikke bliver sorteret ud og er tilbage i

restaffaldet. Kun ved også at give producenterne den regning, tilskynder man til at få mest mu

ligt indsamlet særskilt.

•

En stor del af forbrugerne bor i tætte byområder, og producenterne skal derfor også forpligtes til

at bidrage til finansiering af de ofte dyrere løsninger, som her er nødvendige for at bringe resul

taterne op herunder til sortering byrummet, nye standarder med elskraldebiler og sortering af

restaffald. Der er behov for at slå fast, at det er kommunerne, som indretter byrummet og tager

ansvar for, at det er nemt for borgerne at komme al med affaldet.

•

Gradueringen af betalingen for markedsadgang bør tilrettelægges, så producenterne betaier

den højeste pris for indsamling og behandling, da forskellen mellem højeste og faktuelle pris

skal give incitament til at forbedre emballagen.

•

Der skal indsættes krav om, at slutbehandlingen sker i EU/EØS. Europa skal selv sikre opar

bejdningen, så vi reelt har mulighed for at kontrollere genanvendelsen, øge cirkulariteten og for

synïngssikkerheden m.h.t. både affaldsbehandling og adgang til nye råvarer til produktionen.

—

Venlig hilsen

Jacob H. Simonsen

Direktør

APO

—

iS Amager Ressourcecenier

÷45 3268 9300

arc*a-r-c.dk

cvR

01< 34208115

Viricirnolle’iej 6

DK-2300 Kobenbaan 5

www.a-r-c.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 2 al 2

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

ARC-bemærkning

Lovtekst

9 p, stk. i

Det fremgår, at der er krav om særskilt håndtering af emballageaffald. Sær

skilt håndtering kan imidlertid begrænse genanvendelsen uhensigtsmæssigt.

Reglerne bør forholde sig til sammenblandet og fejlsorteret affald, bla. det

som er sammensat eller forurenet med andet materiale. Det skal sikres, at

emballage og andet affald så vidt muligt genanvendes, også selv om det er

lagi i en forkert beholder.

Desuden bør producentansvaret også forholde sig til de udfordringer, der

vedrører genanvendeligt affald i restaffaldet og bidrage til at der sker yderli

gere genanvendelse heraf. For store ressourcer går tabt, hvis der ikke sorte

res

pä

restaffald, og at det er her en stor del af potentialet for højere resulta

ter ligger. Sortering at restaffald sker i bla. Holland og Norge og ARC har be

sluttet at etablere et anlæg. Det overvejes desuden som virkemiddel at MST i

forbindelse med kommende national affaldspian

Den geograf iske forpligtelse skal også observeres i byområder og i forhold til

opnåede resultater, så det ikke kun handler om at tilbyde en ordning, men at

der ogsà påhviler producenterne en forpligtelse til at bidrage til finansiering at

de ofte dyrere løsninger, som her er nødvendige for at bringe resultaterne op

ellers vil de kommuner ikke kunne levere på høje genanvendelsesmål for

husholdningsaffaldet. Finansieringen skal bla, omfatte sortering i byrumn’et,

nye standarder for indsamling med elskraldebiler og sortering af restaffald.

—

9 p, stk. 5

z, stk. 3

Jf. gældende rammebetingelser er det kommunerne, som indretter byrummet

og tager ansvar for, at det er nemt for borgerne at komme af med affaldet.

Gradueringen at betalingen for markedsadgang bør tilrettelægges, så produ

centerne betaler den højeste pris for indsamling og behandling, da forskellen

mellem højeste og faktuelle pris skal give incitament til at forbedre emballa

gen. Provenuet skal anvendes til at udvikle behandlingsmetoder og til at ud

vikle emballager som er lettere at genanvende.

I forlængelse af kriterier for graduering af finansielle bidrag og påtænkt sik

kerhedsstillelse ses udfordring med at tilvejebringe en økonomisk effektiv los

ning, hvor midlerne oremærkes, overføres fra år til år og opbevares sikkert.

Erfaringsmæssigt har det vist sig sikkert at placere lignende opgaver i offent

ligt regi jf. deponier ol.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tina Janet Henrigues

Fra:

Sendt

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Henrik Egede <[email protected]>

13. december 2019 11:14

Miljø- og fødevareministeriet; Anne Nielsen

HøringssvarAPPLiA Danmark -jour. 201 9-9743

APPLiA Danmark Høringssvar -journalnummer 2019-9743.pdf

Kære alle,

Vedr. høring at udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse/producentansvar.

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Vedhæftet høringssvar fra APPLiA Danmark

—

med ønsker om

Aktiv håndhævelse at lovgivningen

Enkel datahåndtering

Markedsbaseret genbrug med certificerede aktører

Venlig hilsen

Henrik Egede

Direktør

APPLiA Danmark

Tuborgvej 5

DK 2900 Hellerup

Tel:

45 33 369192

Mob: ÷ 45 217482 66

Mail: heapplia-danmark.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

PPL1

Hellerup 13. december, 2019

Ang. Journalnummer 2019-9743

Høringssvar

Til: Miljø-og Fødevareministeriet.

Departementet

—

Ressourcer og Forsyning

Til: [email protected]; amien(&nfvIn;ï dk

APPLiA Danmark producentforening for leverandører af hvidevarer og elektriske husholdningsapparater til

det danske marked har modtaget høringsskrivelse om ovennævnte emne.

—

Vi takker for muligheden for at afgive vores kommentar

—

og for god dialog undervejs

processen.

APPLiA Danmark ønsker et fair og effektivt system med så få byrder for virksomhederne som muligt.

Vores største bekymring er, at det ny producentansvar uden aktiv og effektiv kontrol bliver

konkurrenceforvridende og kun fører til øgede byrder for de forvejen lovlydige virksomheder.

Derfor

kan det ikke betones stærkt nok. at hàndhævelse at producentansvaret med mærkbare og

konsekvente sanktioner for forsommelse og undladelse af deltagelse er en forudsætning for at skabe

respekt om det fremtidige producentansvar.

Baggrund herfor senere.

APPLiA Danmark vil først kvittere for, at der åbnes mulighed for, at producenter og importører kan

synliggøre en miljøafgift for kunder/slutbrugere.

(9, sk 6).

APPLiA Danmark vil også kvittere for, at der lægges op til en markedsbaseret løsning, når det gælder

genbrug og forberedelse til genbrug af funktionsduelige produkter.

Aktørerne i det kommende marked skal være CENELEC-certificerede, men kravene skal måske afpasses de

deltagende virksomheders størrelse, så alle seriøse aktører kan deltage og sikre borgernært genbrug. En

europæisk standard for aktører i dette marked var det optimale. Vi deltager gerne i en videre dialog om

kravene til certificering og det kommende marked.

APPLiA

Danmark

—

Tuborgvej 5,

2900 Hellerup. CVR-nr: 21561511

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

VILIF%

Ang. harmonisering at producentansvaret på tværs at kategorier (WFEE og batterier) hilses velkommen, at

producenterne kan forholde sig til de samme retlige grundprincipper på alle producentansvarsområderne.

Ang. dataindsamling og indberetningsforpligtelser er APPLiA Danmark fuldstændig på linje med DPA

System, når der peges på, at et af de væsentligste og mest effektive elementer i producentansvaret er, at

den samlede indberetning af producenternes data sker til producentansvarsorganisationen OPA-System.

Dvs. indberetning af både producenternes markedsførte mængder, de indsamlede mængder og de

behandlede mængder. Det er meget væsentligt at datastrømmen netop fastholdes i én strøm og i det

cirkulære format, som fra starten har været ideen i dataindberetningen for producentansvaret. Derfor er

det beklageligt, at Miljøstyrelsen har indført en dobbeltindberetning at de indsamlede mængder, så

producenterne og deres kollektive ordninger nu skal indberette indsamlede mængder to steder, både hos

DPA-System og i Miljøstyrelsens affaldsdatasystem (ADS).

Sidstnævnte er overflødigt arbejde for producenterne og medvirker til at skabe forvirring.

Det er derfor en stærk anbefaling, at datastrømmen for alle producentansvarsområderne fastholdes til at

bestå mellem producenter, de kollektive ordninger og producentansvars-organisationen DPA-System, som

dernæst kan levere alle Ønskede data til ADS.

Ang. håndhævelse og sanktioner (straffe) for virksomheders forsømmelse at producentansvar er det

afgørende, at der fremover føres et aktivt og konsekvent tilsyn.

Siden producentansvaret for elektronik blev etableret i

2005/2006

har været et uopfyldt behov for en

markant tilsynsindsats fra myndighederne.

Den manglende tilsynsindsats har vist sig ved et betydeligt antal free-ridere, som ikke lader sig registrere i

producentregistret og derved snyder de virksomheder, der lovlydigt overholder deres lovbestemte

forpligtelser.

Det skønnes, at mere end en tredjedel af de danske virksomheder der er omfattet af producentansvaret i

dag, er free-ridere. For udenlandske virksomheder der f.eks. ved fjernsalg sender varer ind i Danmark, er

antallet meget højere.

APPLiA Danmark—Tuborgvej 5, 2900 Hellerup. CVR-nr: 21661511

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

PPLi

Der mangler også opfølgning og sanktionering, når virksomhederne ikke overholder deres forpligtelser til

årlig indberetning til producentansvarsregistret. Flere hundrede at virksomhederne i producentregistret

forsømmer hvert år at foretage deres indberetning inden for tidsfristen og senest har halvdelen af de

registrerede virksomheder i producentregistret undladt at indsende de lovpligtige revisor- og

lede Is es e rklæ ringe r.

Virksonihederne oplever, at de frit kan se bort fra deres forpligtelser, fordi der ikke fra tilsynsmyndighedens

side iværksættes sanktioner, når reglerne overtrædes. Tendensen er blevet mere og mere markant og

respekten for at overholde reglerne er nu snart helt forsvundet.

APPLiA Danmark ønsker et tilsynssystem, hvor tilsynsmyndigheden griber ind, straks der sker en

lovovertrædelse og at der etableres en bødestruktur med et så højt niveau, at sanktionerne reelt er

præventive overfor de virksomheder, der ikke anerkender reglerne eller med fortsæt bryder dem.

Der bør derfor i Miljøbeskyttelsesloven indarbejdes hjemler til etablering af flere og skærpede

san ktionsm u I igheder.

APPLiA Danmark er i alle emner indstillet på at være i dialog om den fremtidige udformning af

prod u centa nsva ret.

APPLiA Danmark repræsenterer: BSH Hvidevarer Afs, Candy Hoover Oy, De’ Longhi Scandinavia AB, Eico

Afs, Electrolux Home Products Denmark Afs, Gorenje Group Nordic Afs, Gram AIS, Groupe SEB Denmark

Afs, Grundig Nordic, LG Electronics AB, JG Silverline, Melitta Nordic Afs, Miele Afs, Moccamaster Nordic,

Nespresso Denmark, Nilfisk Danmark, Philips Consumer Lifestyle, Samsung Electronics Nordic AB, SMEG

Nordic AB, Thermex Scandinavia Afs, Thuesen Jensen AS, Vestfrost Household, Whirlpool Nordic Afs,

Wilfa Danmark Afs samt Witt Afs.

Vi gør opmærksom på, at enslydende høringssvar er sendt fra Consumer Electronics Danmark.

Ven ligst

Henrik Egede

Direktør, APPLiA Danmark

—

[email protected], tlf: 21 74 8266

APPLiA Danmark

—

Tuborgvej 5, 2900 Hellerup. CVR-nr: 21661511

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

R I

ad.di.dk

Affaids- og

Ressou rcei ndostrien

HC. Andersens

Bourevard IS

1787

Kabenhavn V

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att. Anne Nielsen, Anne Harborg Larsen, Signe Sloth Hansen og Anne Gry Lund

København 13december 2019

Høringssvar vedrørende lovforslag om udvidet producentansvar

ARI skal takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget om

udvidet producentansvar.

Overordnede synspunkter

•

Danmark gik forrest ved overgangen fra deponering til forbrænding

Danmark har med en fornuftig implementering af producentansvaret

mulighed for at demonstrere for verden, hvordan et samfund kan gå fra

forbrænding til genanvendelse og cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi fordrer, at affaldet indsamles og forberedes til at indgå i

produktionen af nye produkter på niveau med dem, som er blevet til affald.

Emballageproducenterne og affaldsbranchen er klar til i samarbejde med

virksomhederne, borgerne og kommunerne at levere på denne omstilling,

hvis de kan få adgang til affaldet.

•

Indledende bemærkninger

Overordnet skal ARI bemærke, at indførelsen af producentansvar for emballage

næsten uanset, hvordan det indføres vil komme til at påvirke hele den måde

affaldssektoren er organiseret på i dag. ARI skal derfor opfordre til, at man vælger at

udnytte den mulighed, det skaber for at bringe affaldshåndteringen i Danmark et

langt skridt nærmere cirkulær økonomi end Danmark er i dag, og ikke taber

muligheden i et forsøg på at tilpasse producentansvaret mest muligt til den

eksisterende sektors opbygning. En ting som alle aktører har markeret enighed

omkring er at sektorens opbygning i dag ikke er hensigtsmæssig. Det politiske forlig

fra 2007 placerede sektoren midt mellem to stole, og det har bremset næsten al

udvikling i sektoren siden.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Aaid

R@,nir,çiru,trjçrj

Alle er tilsvarende enige om, at cirkulær økonomi betyder, at affaldet skal indsamles

og behandles med henblik på at indgå i nye produkter på det originale produkts

niveau. Ellers er der simpelthen ikke tale om cirkulær økonomi. Men kun om mere

eller mindre downcycling.

Sammenhæng med den kommende affaldspian

I afsnit 2 i bemærkningerne bør sidste afsnit reflektere disse forhold. Blot at

integrere producentansvaret for emballage i reguleringen på linje med

producentansvaret for elektronik vil ikke sikre en strømlinet affaldssektor med en

klar rolle- og ansvarsfordeling for sådan ser sektoren ikke ud i dag. Der gøres

endvidere opmærksom på, at den nationale affaldsplan rækker længere ud end

implementeringsfristen for producentansvaret. Det bør derfor reflekteres i planen, at

ansvaret og finansieringen af emballageaffaldet overgår fra kommunerne til

producenterne 1. januar 2025, da dette også får stor indvirkning på de tiltag, der skal

foretages eller ikke foretages i perioden frem til da.

Affald sgebyrerne

Det bør ligeledes fremgå klart, at der vil og skal ske en markant ændring at

affaldsgebyrerne i perioden. Som et absolut minimum kræver direktivet, at

producenterne dækker omkostningerne til indsamling og håndtering af

emballageaffald. Da de eksisterende sorteringskriterier og de kommende

branchefælles standarder alle er baseret på materialer og ikke disses oprindelige

funktion, som f.eks. emballage, da emballage udgør den helt overvejende del af den

papir, pap, metal, glas og plast som indsamles fra husholdningerne, og da de

kommunale ordninger skal opgøres hver for sig, betyder det reelt, at

husholdningerne efter 1. januar 2025 ikke eller næsten ikke skal betale for

hånclteringen af alt det affald, de udsorterer under den almindelige affaldsordning.

De skal helt overvejende kun betale for afhentning af organisk affald og

forbrændingsegnet affald. De får dermed et langt større incitament til at udsortere

tørt genanvendeligt affald end de nogensinde før har haft.

Sammenhæng med branchefælles standarder for sortering af affald

Når dette incitament kan kombineres med, at producenterne får mulighed for at

mærke deres emballage, således at det klart fremgår, hvilken spand affaldet hører til

i, er der en enestående mulighed for at få en effektiv sortering, som kan danne

fundamentet for en reel cirkulærgenanvendelse af materialerne.

Det fordrer dog, at sorteringskriterierne eller de branchefælles standarder bliver

obligatoriske, ensartede og hensigtsmæssige i forhold til sortering og behandling at

materialerne med henblik på højkvalitativ genanvendelse. Det bedste ville være at

følge direktivets krav om særskilt indsamling af de pågældende materialer. Det

værste ville være at søge om dispensation fra direktivets krav til at blande alt muligt

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

AR I

AUa!d

Ro,,ourc,indukriv

sammen i den tro, at alting kan skilles ad senere. Som oplæg fra de virksomheder,

som har modtaget sammenblandinger at glas, plast og metal, har vist, kan plasten

reelt ikke bruges til noget cirkulært efterfølgende, og store dele af glasset går tabt i

forsøget på at adskille materialerne igen. Det er potentialer, som vi kunne bevare

med bare en smule indsats i indsamlingsleddet, men som vi idag bare vælger at

miste.

Det siger sig selv, at sorteringskravene skal være fornuftige og obligatoriske, således

at producenternes information, mærkning af emballagen og håndtering af affaldet

kan rettes ind efter det. Der er materialer, som kan blandes sammen i indsamlingen

uden, at det umuliggør senere adskillelse. Papir & pap og metal & glas er eksempler

på kombinationer, der ikke forurener hinanden, og som kan sorteres mekanisk

efterfølgende. Hvis vi vil nå et godt resultat, skal alle led i kæden bidrage. Koblingen

til de branchefælles standarder for sortering bør fremgår at bemærkningerne, da de

er helt afgørende for systemets succes. Det er derfor godt, at disse er nævnt i afsnit

3.2.3.1., men det bør understreges yderligere, hvor centrale de er, hvis det skal

lykkedes at leve op til direktivets krav.

Konsekvenser for indsamling af affald fra mindre virksomheder

Overordnet er ARI positiv overfor, at der lægges op til at bygge ovenpå det

eksisterende princip i sektoren om, at erhvervsaffaldet er konkurrenceudsat og

håndteres af markedet. Markedet har løftet denne opgave og vil med en afklaring af

rollefordelingen i affaldssektoren, som kan understøtte private investeringer i

behandlingsteknologi, kunne gøre det endnu bedre.

Indførelsen af producentansvaret får også en betydelig indflydelse på små og mindre

erhvervsdrivende med affald, som i vidt omfang ligner husholdningsaffald. Det er i

forvejen et område, hvor ikke meget følger den eksisterende lovgivning. Hvis

afhentningen at de tørre fraktioner for husholdningerne bliver gratis, vil der være et

stort ønske fra mindre virksomheder om at anvende disse ordninger, uanset om de

tilhører blandet bolig- og erhvervsejendomme eller ikke. Der bør derfor tages stilling

til, om de eksisterende regler, som reelt ikke håndhæves at kommunerne, bør

fastholdes, eller om der skal laves en klarere skillelinje for håndtering af

husholdnings- henholdsvis erhvervsaffald, herunder organisk affald og restaffald.

Behov for en snarlig klar beslutning om rollefordelingen

Omstillingsperioden er alt for kort. Bemærkningerne lægger op til at

producentansvaret kan komme fra ingenting til et fuldt fungerende system på 24

måneder. Det er helt urealistisk. Formentlig omfattes op mod 40.DDO virksomheder

af producentansvaret. Alle disse virksomheder skal forstå deres ansvar i det

kommende system og tage stilling til om de vil håndtere indsamling og

affaldsbehandling selv eller indgå i en kollektiv ordning. Den kollektive ordning skal

etableres, lave planer for indsamling og opsamling af affaldet, lave udbud for

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

P+

nurinduçtrk,n

transport, sortering og genanvendelse, lave systemer som kan sikre dokumentation

for en reel genanvendelse på niveau med eller over direktivets krav. dean og knap

halvdelen af landets kommuner brugte 5-6 år på bare at udbyde noget af deres

plastaffald til sortering.

Der er brug for en klar beslutning om rollefordelingen i forhold til håndtering af

emballage så snart som muligt og en beslutning, som giver producenterne et entydigt

ansvar for ikke bare omkostningerne, men også for den fysiske håndtering af affaldet

senest umiddelbart efter indsamling. Med en klar beslutning herom nu kan

producenterne gå igang med at organisere sig og være klar med et fungerende

system 1. januar 2025.

Hvis beslutningen udsættes, bør der som minimum indføres et stop for yderligere

kommunale investeringer i sorterings- og behandlingsanlæg til papir, pap, metal, glas

og plast, indtil beslutningen om rollefordelingen er truffet for at undgå en gentagelse

af de nu 15 år lange diskussioner om en reorganisering af affaldsforbrændings

sektoren, hvor kommunernes løbende investeringer i større og dyrere

forbrændingsanlæg gjorde en politisk beslutning om en reorganisering af sektoren

umulig. Samfundet, borgerene og virksomhederne gik dermed glip af milliardstore

besparelser. Lad os ikke få en gentagelse heraf, hvor vi igen skal leve med en mindre

god løsning i en lang årrække fremad for at forrente forkerte investeringer.

Den gode nyhed er, at producenterne er med og klar til at påtage sig ansvaret. De ser

selv behovet for at sikre recirkulering af materialerne i højst muligt omfang, da

markedet i større og større grad efterspørger emballager helt eller delvist produceret

på genanvendte materialer. Enkelte er allerede nu uvillige til at indgå længere aftaler

med løfte om levering af emballager af genanvendte materialer, fordi de er usikre på

den fremtidige forsyning.

Danmark har en unik chance for at tage et stort skridt fremad mod cirkularitet, da

alle de nødvendige delelementer er med. Efterspørgsel i markedet, standarder for

sortering, mærkning af emballagen, teknologien er klar og et samlet ansvar hos

producenterne for at nå målet.

FØlgegruppens diskussioner i bemærkningerne

Gengivelsen af følgegruppens diskussioner giver ikke et rimeligt billede af

diskussionerne. Hvis politikerne skal have et rimeligt indtryk, bør det fremgå, hvilke

grupper blandt interessenterne der fremførte hvilke synspunkter. Som et minimum

bør synspunkternes fordeling på erhvervsinteressenter og kommunale interessenter

fremgå.

Indsamling (infrastruktur og transport)

Indsamling af affaldet fra husholdningerne omfatter planlægning og etablering af den

infrastruktur som borgeren skal aflevere sit affald i (beholdere ved husstanden,’h-._

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

4PR I

Affa!d

Qu rc

chi arT,, n

nærmiljøet, på genbrugspladsen, nedgravede containere, osv.) og tømningen af

diverse beholdere og transporten frem til omlastning eller behandling af affaldet med

henblik på produktion af nye produkter eller destruktion af materialerne ved

forbrænding.

Synspunktet om at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne fortsat har ansvaret for

indsamlingen af emballagen fra husholdningerne ud fra en sammenhæng med

indsamlingen af det øvrige husholdningsaffald (madaffald, restaffald og storskrald) og

et ønske om omkostningseffektivitet giver begrænset mening i forhold til

transportdelen af indsamlingen. Da de tørre fraktioner er samlet enten i selvstændige

spande eller todelte spande med andre tørre fraktioner, vil disse ikke blive afhentet

sammen med madaffald, restaffald og storskrald. Der vil alligevel skulle komme en

anden lastbil efter de tørre fraktioner, og om denne kommer på vegne af kommunen

eller på vegne af producentansvaret betyder næppe noget for husholdningerne.

Det vil være økonomisk og logistisk mere effektivt, at producenterne stod for

afhentningen af disse spande, kuber og containere, da områderne så kunne inddeles

og udbydes rent efter en effektiv logistik på tværs af landet og ikke efter

kommunegrænser. Miljøstyrelsens eget projekt nr. 1953/2019 peger også på, at bla.

større ensretning, fælles informationskampagner, mere ens udbud og en bedre

udnyttelse af bilmateriellet kan give betydelige besparelser.

Såfremt producenterne står for transporten fra husholdningerne og

genbrugspladserne kan der spares ved planlægningen af opgaven, planlægning og

gennemførsel af udbud, administrative omkostninger, ens krav til transportører

vedrørende opgaveudførsel, dataindberetningskrav, kommunikation til borgerne om

fejisortering, osv. Det vil også have en positiv sideeffekt på det øvrige affaldsmarked

og på datastrømmen i øvrigt, da opgaven vil dække en så stor del af markedet, at de

udviklede koncepter også vil forbedre opgavehåndtering og data på det resterende

område. Endelig vil det give mulighed for en koordineret opsamling på udfordringer

ved sortering og afhentning, vejledning af husholdningerne i samarbejde med

kommunerne, samarbejde med kommunerne om tilrettelæggelse af den lokale

infrastruktur, opsamling på effektiviteten af de forskellige løsninger og udvikling af

indsamlingsteknologien via løbende test af forskellige koncepter spredt over landet.

Lovforslaget citerer i afsnit 3.2.1.2.4. direktivet for at pålægge medlemsstaterne, at

de skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse omkostningerne til de

nødvendige for at levere omkostningseffektive affaldshåndteringstjenester. Hvis

producenterne selv varetager transporten er omkostningerne ikke til diskussion, da

de selv skal betale dem. Hvis kommunerne skal stå for det, må producenterne

naturligt kræve, i overensstemmelse med direktivet, at kommunerne leverer ydelsen

til samme pris, som producenterne selv kunne have fået opgaven udført.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

A1 i,

AiakJ

RoQurcçirflSu%triçn

Kommunerne vil stadig have kompetencen til at tilrettelægge den lokale infrastruktur

og dermed have kontrol over, hvordan der samles ind hos borgerne. Skal der være

nedgravede løsninger, affaldssug, flere eller færre beholdere, rammer og tidspunkter

for afhentning, farver på materiellet, kombinationen af afhentning fra rnatriklen, fra

nærområdet eller fra genbrugspladsen. Kompetencen skal dog udØves indenfor

affaldsbekendtgørelsens og de branchefælles standarders rammer.

Sortering af emballageaffaldet

I forhold til sorteringsopgaven giver samling af mængderne på tværs af landet

kombineret med høje krav til både den kvantitative og kvalitative genanvendelse og

producenternes eget behov for råmaterialer til deres produktion, producenterne et

klart incitament til at lægge en udbudsstrategi, som sikrer en løbende

teknologiudvikling, der kontinuerligt vil give adgang til stadigt større mængder

materiale på et kvalitetsniveau, som kan træde i stedet for originalprodukterne.

Incentive har

et notat til Miljøstyrelsen af 11. august 2017 regnet på økonomien ved

at samle sorteringen af de tørre fraktioner på få anlæg frem for at sprede sorteringen

ud på mange små anlæg. I den ene ende giver 1-3 anlæg et overskud på 77-88 mio kr,

mens 26 anlæg, lagt i overensstemmelse med den eksisterende kommunale struktur i

forhold til kommunale selskaber og affaldsforbrændingsanlæg og i

overensstemmelse med de hidtil offentliggjorte kommunale planer om anlæg, giver

et underskud på 156 mio kr, Der er således betydelige skalafordele ved en samling af

behandlingen af det tørre affald, som naturligt kunne realiseres, såfremt opgaven

med behandlingen af alt det tørre affald blev samlet hos producenterne. Tilsvarende

som ved transporten vil producenterne i forhold til sorteringen kunne kræve, at

udførelsen af opgaven ved en påtvunget kommunal aktør ikke koster mere, end

producenterne selv kunne have udført opgaven for, jf. princippet om nødvendige

omkostninger.

Kvalitetskrav til håndteringen af emballageaffaldet

Affaldshåndteringsmålene for emballage bør ikke kun udgøres at

genanvendelsesmålene direktivet. Genanvendelse er en meget bred kategori. Hvis vi

skal sikre reel cirkulær genanvendelse af materialerne, er det vigtigt, at der stilles

kvalitative krav, hvor det er muligt, således at materialerne i såvidt omfang som

muligt genanvendes på kvalitetsniveau med originalemballagen og ikke downcycles.

Alternativt frygtes det, at genanvendelse på laveste niveau vil blive en

konkurrenceparameter på tværs at evt, flere kollektive ordninger og i hvert fald på

tværs at kollektive ordninger og individuelle ordninger.

Grov- eller forsortering i kommunalt regi

Der har været et ønske fra kommunal side om mulighed for at for- eller grovsortere i

husholdningernes tørre affald forud for overdragelse af affaldet til producenterne.

\..

‘4j

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Pà R I

AqIads

Rçs,ourccndu,trio

Man kunne forstille sig at sortere materialet i emballageaffald og andet eller at fjerne

større eller mindre dele af urenheder forud for overdragelsen. Umiddelbart kan dette

ikke anbefales, da sådanne sorteringer reelt ikke vil bidrage med nogen værdi i

forhold til affaldets videre håndtering. Storskalafordelen ved at samle mængderne af

f.eks. plastik er netop, at det skaber mulighed for at indgå aftale med store

avancerede sorteringsanlæg, som vil kunne fjerne urenheder, opdele plasten i

enkeltpolymere og gøre disse klar til at indgå i nye produkter. Uanset om plasten fra

nogen kommuner måtte være lidt renere end fra andre grundet forsortering vil

affaldet alligevel blive sendt gennem hele anlægget og ikke forsøgt tilført anlægget

på et senere sorteringstrin både af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde.

Forsorteringen bliver dermed til spild af penge.

En sortering af emballage og ikke-emballage affald vil dels være dyr, kræve manuel

sortering og vil efterlade kommunerne med en yderst begrænset mængde ikke

emballageaffald, som de ikke har mulighed for at behandle på tilsvarende effektiv vis,

som skalafordelen vil give producenterne mulighed for. Det vil således blot blive en

dårligere og dyrere løsning for borgerne, som jo vil skulle betale for det, da dette

netop ikke drejer sig om emballageaffald.

Data

Indførelsen af producentansvar for emballage giver mulighed for en markant

forenkling af datastrømmen omkring store dele af affaldet fra husholdningerne. Hvis

datakravet fra ADS integreres med producentansvaret vil der kunne sikres

tilstrækkelige oplysninger til indberetningen til EU, samt til at sikre kontrol med

emballageaffaldet i Danmark. Producentordningen vil kunne give data om både

markedsførte, afhentede og behandlede mængder på et større detaljeringsniveau

end de nuværende indberetninger og administrativt enkelt, så længe der er enighed

om at anvende data på tværs af den samlede affaldsmængde. Det kunne forenkle de

samlede administrative hyrder på erhvervet ganske betydeligt, samtidig med at

datakvaliteten kunne hæves.

En fælles informationspiatform

Den samlede opgave kan kun løses i et samarbejde mellem alle parter,

emballageproducenterne, affaldsproducenterne, borgerne, kommunerne,

affaldsbranchen og de nationale myndigheder. Der er derfor behov for et

koordinerende forum med deltagelse af alle parter, hvor der kan følges op på de

løbende resultater og udfordringer og vendes hvor og hvordan der skal sættes ind for

at forbedre resultaterne løbende.

Tilsyn og håndhævelse

Det er meget positivt, at der i afsnit 3.2.3.7. lægges op til, at tilsynet med

producentordningerne skal udføres af en statslig myndighed. Det er afgørende, at

‘

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ahd

Rent,rcnuutrIon

staten kommer til at være tilsynsmyndighed både med eventuelle kollektivordninger

og med producenter, som måtte vælge at udføre opgaven selv. Det eksisterende

kommunale affaldstilsyn kan på ingen måde være garant for et effektiv tilsyn på

dette område, endsige sikre en ensartet håndhævelse på tværs af aktørerne.

Med hensyn til § 9 p, stk. 8 bør denne gøres bred nok til at sikre, at den også kan

omfatte krav om tilsætning af sporingsstoffer til udvalgte materialetyper og ikke kun

en udvortes mærkning. Tilsætning af sporingsstof feks. til fødevareemballage kan

muliggøre en nær perfekt udsortering heraf på sorteringsanlæggene efterfølgende,

og dermed øge genanvendelsen af fødevareemballage til ny fødevareemballage. Det

er dog en forudsætning at dette sker på EU-niveau, da rigtig mange fødevarer

importeres og det meste af emballagen produceres udenfor landets grænser.

De eksisterende producentordninger

ARI bifalder, at ændringerne er lagt så nær op ad direktivernes krav, og har derfor

ikke yderligere bemærkninger hertil.

ARI står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Niels Bukholt

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), Anne Nielsen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar angående udvidet producentansvar

11-12-2019 13:38:38

Vedrørende organiseringen af batterHndsamlingen i Danmark.pdf;

Miljø- og Fodevareministeriet

Anne Nielsen, Miljø- og Fødevaremiolsteriet

B*.o1

BatteriForeningen takker for Miljøstyrelsens høringsbrev af 7. november 2019 og for afholdelse af

høringsmøde om Udvidet Producentansvar.

Selvom vi har haft officiel indsamling af brugte bærbare batterier i 10 år, er det fortsat kun lidt over halvdelen

af batterierne! der indsamles. Det vil BatteriForeningen gerne bistå med at gøre noget ved.

En medvir’ende ërsag hertil er heie den måde. hvorpå områdel er organ seret og finansieret.

Bat:eriForen.ngen henstiller, at Miljø- og Fødevareministeriet. som flere gange har stillet branunen i udsigt al

ville tage området op til revis’on, som led i gennemførelsen af de nødvendige lovh,em e’ for Uuvdet

P’odjcentansvar. tager skridt til også at sikre hjemmel for, at irdsamingen af brugte bærbare batterier i

Darmark kan organiseres på samme måde som WEES og embal age.

Det vil være helt i tråd med der overordnede idé med implementering af Udvidet Producentansvar for

WEEE. batterier og emballage!

jf.

høringsmaterialet: “Det forstås med lovforslaget! at def udvidede

producentansvar for emballage følger de organisatoriske rammer, som også gælder for

producentansvarsordningerne for batterier og elektronik, samt den til enhver tid gældende organisering at

affaldssektoren. Ligeledes skal producentansva ret sammentænkes med nationale strategier for cirkulær

økonomi og nationale atfaldsplaner. Formålet hermed er at sikre en strømlinet affaldssektor med en klar

rolle- og ansvarsfordeling.”

Desuden foreslår BatteriForeningen, at indsamlingen af brugte batterier effektiviseres ved gennemførelse af

landsoækkende. ensartede informationskampagner Finansieringen skal ske ved at pulje mdlerne til

informationskampagner hos DPA-System, som overlades de: fremtidige ansvar for at gennemføre

prooucenternes informationsforpligtelse.

BatteriForeningen kan tilslutte sg de synspunkter, der fra anden sde er fremkommet mht, at sty’Ke

konsekvenserne al ikke at efterleve kravene på producentansvarsomradet,

jf.

fx, Aaplia Danmarks

ho’i’igssvar af 13, ds. Tl styrkese af kontroi og sankt oneriog bør det være mul:gt at anvence samme

sanKt:onssystemer, som allerede er udviklet pa andre områder Fx. har Erhvervsstyrelsen dag et meget

effektivt system. der gør det umuligt at drive virksomhed i Danmark! hvis ikke virksomhederne indsender

regnskab til tiden. Processen er fuldt automatiseret og må ucer større vanskelighed også kunne udvikles til

procucentansvarsområdet. Som eksempel bør manglende overholdelse at eglerne for indberetning til DPA

System! mang ende indsendese af revisorerklæring mv. ndebære, at virksomhederne risikerer at olive

tvangsoolast og dermed udelukket fra at tjene penge i Darmark.

Tilsvarende er der behov for en langt større kontrol med import at produkter, der sælges via udenlandske

hjemmesider, uden at sælgeren deltager i Producentansvarsordningerne. Hvis det var farlige fødevarer, der

på denne måde kom ind over vores grænser] ville det omgående blive stoppet at fødevaremyndighederne.

Men er det ulovligt, sundhedsfarligt free-rider’ elektronik] ser myndighederne stort set gennem fingre med

importen. Her kan Miljø- og Fødevareministeren med fordel se på, hvordan Fødevaremyndighederne

håndterer importkontrollen.

Endelig kan BatteriForeningen tiltræde, at dataindsamling og indberetningsforpligtelser samkøres ét

BatteriForeningen står uforstående overfor den henholdenhed, der synes at være Miøstyrelsen mht, at

overlade denne opgave til DPA-System. DPA-System er i forvejen underlagt Miljøstyrelsens kontrol, og har

årelang erfaring med udvikling og drift af kosteffektiv dataindsamling på Producentansvarsområdet,

BatteriForeningen kan også her fuldt ud tilslutte sig de synspunkter, der er fremfør af Applia Danmark.

BatteriForeningen vedhæfter et notat, der nærmere forklarer begrundelserne for de ændringer, foreningen

foreslår foretaget til styrkelse af indsamlingen af brugte bærbare batterier

Venligst anerkend modtagelsen af nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen I Best regards

Zofus

Advokat- & Konsulentfirma

Trekronergade 147 B. 2.th.

2500 Valby

dø

ino@ba:teri dk

bauer dK

Tlf. +45 40433253

J.Nr. 5260

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Frederik Madsen

BatteriForeningen Danish branch of EPBA

BatteriForeningen er dansk filial af den europæiske batteriorganisation EPBA med hjemsted i Bruxelles

Personoplysninger i afsender/modlager telterne i denne mail vil blive registreret i BatteriForeningens kontaktdatabase. Oplysningerne

behandles iht. BatteriForeningens persondalaregler Se nærmere under BatteriForeningen pà batteridk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

BatteriForeningen

Trekrc.iergade 478

25D Viby

II. 40 43 D2 50

nI@batIerdk

Journalnr. 5.0.14

Endeligt 11. december 2019

NOTAT

Vedrørende organiseringen af batterlindsamlingen:

I 2014 gennemførte Miljøstyrelsen et projekt “Best practice for indsamling af batterier i

kommunerne

“.

Projektet blev gennemført af KL. (Miljøprojekt 1577, 2014). Projektet har

bla. følgende konklusioner mv.:

“Set med afbureaukratisering og regelforenkling for øje oplever kommunerne, systemet

med indberetning af omkostninger hvert år som ressourcekræ vende i forhold til de

resultater der opnås. For kommunerne giver det ikke mening med to forskellige

regelsæt for henholdsvis batterier og elskrot, set i forhold til, at op mod 70 % af elskrot

indeholder batterier.”

“Det anses for uhensigtsmæssigt, at indsamling af elskrot kan finansieres over

affaldsgebyret, mens batteriindsamling ikke tilsvarende kan gebyrfinansieres. Derfor bør

andre løsninger overvejes.

“Kommunerne ønsker generelt et system, hvor opgaven kan gebyrfinansieres via

affaldsgebyret, Det opleves som et administrativt tungt og bøvlet system at kommunen

hvert år skal opgøre omkostninger for en bestemt affaldsfraktion der økonomisk er af

marginal betydning i det samlede omkostningsniveau for affaldsområdet, Der bruges en

del administrative ressourcer på at op gøre marginale beløb, der ikke har nogen

miljømæssig effekt.

Miljø projektet afsluttes således:

‘Det virker ikke hensigtsmæssigt at de to direktiver [WEEE og batterier] er

implementeret så forskelligt

Årsagen til ovenstående er, at Miljøstyrelsen i forbindelse med implementeringen af

batteridirektivet på daværende tidspunkt fandt, at artikel 8 fastsætter et nærhedskrav,

der ikke findes tilsvarende i WEEE-direktivet.

KL har på intet tidspunkt problematiseret de kommunale forpligtelser i relation til

nærhedskravet, der i Danmark bla. fremgår af Batteribekendtgørelsens

18:

“Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er etableret let tilgængelige

indsamlingsordninger for udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i borgernes

nærhed under hensyn til befolkningstætheden. Dette kan ske ved feks. indsamling ved

husstanden eller opsætning af batterikuber,”

11-12-2019

Vedrørende orgariiseringen af batteriindsamlingen i Danmark

Side i

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I den danske WEEE-bekendtgøre/se er kravet til de kommunale ordninger udtrykt

således:

22. Kommunalbestyrelsen skal etablere indsamlingsordninger for affald af elektrisk

og elektronisk udstyr fra private husholdninger. Indsamlingsordnin gerne skal være let

tilgængelige under hensyn til befolkningstætheden.

Den reelle forskel mellem den kommunale forpligtelse i hhv. batteribekendtgørelsen og

WEEE-bekendtgørelsen synes vanskelig at forklare, hvilket det nævnte Miljøprojekt 1577

fra 2014 i øvrigt bekræfter.

I forhold til EU fremgår følgende af kommissionens officielle QA papir: ‘Consumers

should be able to return waste batteries to accessible collection points in their

neighbourhood, free of charge and without any obligation to buy a new battery.

(Articles 8(I)(a) and 8(I)(cD;

Med støtte i ovenstående er BatteriForeningen af den opfattelse, at indsamlingen af

brugte batterier bør organiseres og finansieres på samme måde som WEEE og

emballage, således at kommunerne bla. får mulighed for at sikre en bedre koordinering

af indsamlingen af de tre affaldsfraktioner, fremfor at skulle bruge kræfter på at

dokumentere udgifter og holde separate udbud og regnskaber.

En sådan ændring vil også indebære, at kommunernes pligt til at indberette

omkostningstal til den særlige konto 0.52.85 afskaffes tillige med

DUT-afregningsordningen.

Styrkelse at indsamlingen at brugte batterier

BatteriForeningen foreslår desuden en centralisering af informationsindsatsen om

aflevering af brugte batterier, som i dag fremstår decentral og ikke-koordineret, idet de

kollektive ordninger gennemfører hver deres informationskampagner på vidt forskellige

måder, både hvad angår budskaber og medier.

Hertil kommer, at producenter, der ikke er medlem af en kollektivordning, er forpligtet til

selv at gennemføre kampagner, men om det sker, må anses for yderst tvivlsomt. På

denne måde er den danske ordning også konkurrenceforvridende.

I tilslutning hertil har hver kommune sin egen information om aflevering af batterier.

Tilmed gennemføres kampagnerne uden viden om forbrugeradfærd i relation til brugte

batterier, og uden at der er foreligger undersøgelser af, hvad der virker.

Der er desuden ingen form for genkendelseseffekt mellem de forskellige

informationskampagner, således at det ikke er muligt at måle effekten af den indsats,

der foretages.

Konkret foreslår BatteriForeningen, at producenternes pligt til at informere om aflevering

af brugte batterier centraliseres med det formål mere effektivt at kunne gennemføre

målrettede og målbare landsdækkende oplysningskampagner.

Kampagnerne kan finansieres ved, at der ved producenternes registrering hos

DPA-System tilvejebringes pligt til foruden registreringsgebyret at betale et gebyr til

dækning af oplysningskampagner.

11-12-2019

Vedrørende organiseringen af batleriindsamlingen i Danmark

Side 2

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kampagnerne kan afvikles i regi af DPA-System, som har erklæret sig indforstet i at

varetage opgaven. DPA-System bør nedsætte et særligt informationsudvalg med

repræsentanter for svel producenter, kollektivordninger som kommuner, som skal have

til formål at koordinere informationsindsatsen p tværs af landet.

En sådan ordning vil desuden have den fordel, at alle producenter bidrager i forhold til

deres markedsandel, hvilket gør ordningen ikke-konkurrenceforvridende.

11-12-2019

Vedrørende organtseringen af batlertindsamltngen i Danmark

Sde 3

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bryggeriforeningen

DANISH

BREV/LRS

ASSOC

ATION

Miljø- og Fodevarerninisteriet

Departeni entet

Ressourcer og Forsyning

V ja e—post: m

ni fv ni

Cc.: annen ti ni l\ mdL

Valby. den 12. december2010,

Deres nr.: 2019-9743

Vedr.: Udkast til lov om ændrine af lov om miliobeskvttelse

—

producentansvar.

Tak for muligheden for at fremsende eventuelle bemærkninger til det udkast, der er sendt i horing

den 6. november d.å. af Miljø- og Fodevareniinisteriet.

Bryggeriforeningens bemærkninger til udkastet kan sammenfattes således:

Det er særdeles positivt, at Miljø- og Fødevareministeriet med udkastet lægger op til en dansk

iniplementering afdet udvidede producentansvar ved først at skabe de videst mulige juridiske

rammer inden for det reviderede affaldsdirektiv og reviderede emballageaffaldsdirektiv. så

erhvervslivet kan påhegynde udvikling afden eller de kollektive ordninger, der i praksis skal ofte

producentansvaret. og dernæst udforme den mere konkrete regulering via bekendtgorelser senere.

når erhver slivet har udviklet den eller de konkrete modeller.

Det er også positivt, at det ifolge lovudkastets bemærkninger anerkendes, at producenter afol og

læskedrikke nim. allerede opfylder producentansvaret for deres salgsemballager ved at være

omfattet af det obligatoriske pant- og retursvstem.

Det er ligeledes positivt, at Miljø- og Fodevareministeriet har vurderet, at pant— og retursystemet

fungerer både miljomæssigt og okonomisk effektivt og derfor foreslår at viderefore pant- og

rctursvstemet uændret. Brvggeriforeningen er enig i at videreføre pant— og retursystemet. fordi det

allerede er en effektiv producentansvarsordning.

Skal pant- og retursystemets høje effektivitet opretholdes. forudsætter det, at pant- og returkravet

ikke udvides. Branchen og dagligvarehandelen har imødekommet et politisk ønske oni at indlemme

juice og frugtsaft i pant- og retursystemet fra I. november d.å., men det er parternes klare vurdering.

at pantkravet ikke kan udvides yderligere, hvis effektiviteten skal opretholdes.

Bryggeriforeningen / Danish BrewersAssociation

Faxehus Gamle Carlsberg

vej

16- DK-i 799 KøbenhavnV

Tel+45 72162424•Fax+45 72162444

infobryggeriforeningendk wwwbryggeriforeningen.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

4’

Bryggeriforeningen

DANSH

3R[WES

ASSOC’A

ION

Det er ydermere positivt, at Miljø- og Fodevareministeriet ifølge bemærkningerne har vurderet, at

pant- og

retursystemet

allerede opfylder EU’s mindstekrav til producentansvarsordninger. hvorfor

der med lovudkastel ikke foreslås ændringer af den gældende panthekendtgorelse.

liryggeriforeningen er enig i Miljø- og Fodevareministeriets vurdering.

Det anbefales, at det fremgår klart af bemærkningerne, at nr producentertie pålægges ansvaret, så

overdrages de dermed også ejerskahet til materialerne, ellers kan ansvaret og ejerskahet ikke

overdrages fra den enkelte producent til fx

cii

kollektiv ordning. der igen skal foranstalte den videre

behandling.

Det forudsættes, at omkostningerne fremover bæres af producenterne. og det estimeres at være til en

samlet netto—omkostning på Ca. 1.5 mia. kr/årligt. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne.

h orledes ministeren vi[ sikre. at denne omkostning modsvares aftilsvarende reduktion afaffhlds—

rerne.

Bemærkninger til enkelte hestenuiielser og bemærkninger i lovudkastet:

Det fremgår af lovudkastets punkt 10 om en ny

9p. at producenter og importerer skal hjemtage

Det

emballage og betale “...forhohlsniæssigi / forhold til deres markedsandel afemhallage

anbefales at genhesoge fomiulcringen. for hensigten er vel, at producenter og importører skal betale

lhr indsamling og genanvendelse afderes emhallager svarende til omkostningerne til indsamling og

genanvendelse afemballagerne. og at hver emballage skal betale sine egne omkostninger. Det er

således uklart. hvad en emballages “markedsandel” er. Det foreslås i stedet at slette de ovennævnte

kursiverede ord.

lirvggeriforeningen støtter lovudkastets forslag til organisering af producentansvaret (punkt

3.2.3.1). således at der sker færrest mulig ændringer i det nuværende fysiske “flow” af

emballageaffald. herunder at kommunerne fortsat skal have ansvaret for at indsamle

husholdningseniballageaffald og virksomhederne fortsat skal have ansvaret for at indsamle og

genanvende erhvervsemballageaffaldet. Det er imidlertid uklart. hvad der menes med

bemærkningerne i det 4. afsnit under dette punkt. at ‘‘Dette

vil niedfore,

i’irkso,nhelerne i

inodwetning

til

den gældende organisering af affalc&sektoren ikke selv

kan

vælge, hvorledes

i’nkson,hedens erhi’erisemhallageaf//t/d skal ha,nlre,’es’’.

Det anbefales at tilføje bemærkninger.

der oplyser, hvad det er for valg, som virksomhederne afskæres fra med lovudkastet?

—

Br3ggeriforeningen har noteret, at Miljø- og Fodevareministeriet under høringsmodet den 25.

november d.å. bemærkede. at det kommende producentansvar vil omfatte alle producenter og

importører af emhallerede varer og ikke kun varemærkeindehavere. og at Miljø- og Fodevare

ministeriet på den baggrund foreslog at udelade ordet “varemærkeindehaver” i det endelige

lovforslag.

Bryggehforeningen / Danish BrewersAssociation

Faxehus’ Camle Carlsberg Vej 16. DK-i 799 KgbenhavnV

TeL-f45 72162424Fax+45 72162444

[email protected] www.bryggeriforeningen.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

•11

Bryggeriforeningen

DANISH

BREWERS’

ASSOC[ATION

Det fremgår flere gange. at de nærmere bestemmelser vil blive fastlagt i”crnballagebekendt

gørelsen”. Bryggeriforeningen anbefaler en opdeling, således at de nærmere krav vedrørende

producentansvaret fastlægges i én selvstændig bekendtgørelse, mens de nærmere krav til selve

emballagen fastsættes i en anden bekendtgørelse (som ændringer af bekendtgørelsen om visse krav

til emballager). Det vil give et nødvendigt overblik og forenkling. Det må desuden forventes, at

bekendtgørelsen om visse krav til emballager skal ændres (igen), når EU’s krav om mindst 25 %

rPET i PET-flasker og særskilt indsamling i SUP-direktivet skal implementeres.

Med

9p. stk. 6 foreslås en model for regulering af de markedsførte mængder i de tilfælde, hvor et

emballeret produkt eksporteres i senere handelsled. Det anbefales at supplere bemærkningerne med

først at gøre klart, at en emballage (et emballeret produkt). der eksporteres ud af landet ikke

omfattes af de danske producentansvarsregler og i stedet omfattes af de regler, der vil gælde for

producenter og importører i importlandet. hvor emballagen derfor ikke skal indgå i opgørelsen af

“markedsforte mængder” i Danmark. hverken ved direkte eksport eller ved eksport i senere

han de Is led

Med venlig hilsen

B RY G G E R IF DR EN IN G EN

Pü(

Knud Loftlund

Bryggeriforeningen / Danish Brewers’Association

Faxehus’ Garnre car[sberg Vej 16 DK-i 799 KøbenhavnV

TeI.+4572162424.Faxi-4572i62444

[email protected] www.bryggeriforeningen.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Consumer Electronics Danmark

Hellerup.

13. december, 2019

Ang. Journalnummer 2019-9743

Høringssvar

Til: Miljø-og Fødevareministeriet.

Departementet

—

Ressourcer og Forsyning

TH: [email protected]: annerKôrnfvhm. dk

Consumer Electronics Danmark

interessevaretager for leverandører af forbrugerelektronik til det danske

marked har gennem APPLiA Danmark modtaget høringsskrivelse om ovennævnte emne.

—

Vi tillader os at bruge muligheden for at afgive vores kommentar.

Consumer Electronics Danmark (GED) ønsker et fair og effektivt system med så få byrder for

virksomhederne som muligt.

Vores største bekymring er. at det ny producentansvar uden aktiv og effektiv kontrol bliver

konkurrenceforvridende og kun fører til øgede byrder for de i forvejen lovlydige virksomheder.

Derfor kan det ikke betones stærkt nok. at håndhævelse af producentansvaret med mærkbare og

konsekvente sanktioner for forsømmelse og undladelse af deltagelse er en forudsætning for at skabe

respekt om det fremtidige producentansvar.

Baggrund herfor senere.

CED vil først kvittere for, at der åbnes mulighed for, at producenter og importører kan synliggøre en

miljøafgift for kunder/slutbrugere.

(p9, sk 6).

CED vil også kvittere for, at der lægges op til en markedsbaseret løsning, når det gælder genbrug og

forberedelse til genbrug af funktionsduelige produkter.

Aktørerne i det kommende marked skal være CENELEC-certificerede, men kravene skal måske afpasses de

deltagende virksomheders størrelse, så alle seriøse aktører uanset størrel5e kan deltage og sikre

borgernært genbrug. En europæisk standard for aktører i dette marked ville være det optimale. Vi deltager

gerne i en videre dialog om kravene til certificering og det kommende marked.

—

Consumer Electronics Danmark —Tuborgvej 5, 2900 Hellerup.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ang. harmonisering af producentansvaret på tværs af kategorier (WEEE og batterier) hildes velkommen, at

producenterne kan forholde sig til de samme retlige grundprincipper på alle producentansvarsområderne.

Ang. dataindsamling og indberetningsforpligtelser er CED fuldstændig på linje med DPA-System, når der

peges på, at et af de væsentligste og mest effektive elementer i producentansvaret er, at den samlede

indberetning af producenternes data sker til producentansvarsorganisationen DPA-System.

Dvs. indberetning af både producenternes markedsførte mængder, de indsamlede mængder og de

behandlede mængder. Det er meget væsentligt at datastrømmen netop fastholdes i én strøm og i det

cirkulære format, som fra starten har været ideen i dataindberetningen for producentansvaret. Derfor er

det beklageligt, at Miljøstyrelsen har indført en dobbeltindberetning af de indsamlede mængder, så

producenterne og deres kollektive ordninger nu skal indberette indsamlede mængder to steder, både hos

DPA-System og i Miljøstyrelsens affaldsdatasystem (ADS).

Sidstnævnte er overflødigt arbejde for producenterne og medvirker til at skabe forvirring.

Det er derfor en stærk anbefaling, at datastrømmen for alle producentansvarsområderne fastholdes til at

bestå mellem producenter, de kollektive ordninger og producentansvars-organisationen DPA-System, som

dernæst kan levere alle ønskede data til ADS.

Ang. håndhævelse og sanktioner (straffe) for aktørers forsømmelse af producentansvar er det afgørende,

at der fremover føres et aktivt og konsekvent tilsyn.

Siden producentansvaret for elektronik blev etableret i

2005/2006

har været et uopfyldt behov for en

markant tilsynsindsats fra myndighederne.

Den manglende tilsynsindsats har vist sig ved et betydeligt antal free-ridere, som ikke lader sig registrere i

producentregistret og derved snyder de virksomheder, der lovlydigt overholder deres lovbestemte

forpligtelser.

Det skønnes, at mere end en tredjedel af de danske virksomheder der er omfattet af producentansvaret i

dag, er free-ridere. For udenlandske virksomheder der f.eks. ved fjernsalg sender varer ind i Danmark, er

antallet meget højere.

Der mangler også i udstrakt grad opfølgning og sanktionering, når virksomhederne ikke overholder deres

forpligtelser til årlig indberetning til producentansvarsregistret. Flere hundrede af virksomhederne i

producentregistret forsømmer hvert år at foretage deres indberetning inden for tidsfristen og senest har

halvdelen af de registrerede virksomheder i producentregistret undladt at indsende de lovpligtige revisor-

og ledelseserklæringer.

Virksomhederne oplever, at de frit kan se bort fra deres forpligtelser, fordi der ikke fra tilsynsmyndighedens

side iværksættes sanktioner, når reglerne overtrædes. Tendensen er blevet mere og mere markant og

respekten for at overholde reglerne er nu snart helt forsvundet.

ConsLimer Electronics Danmark —Tuborgvej 3, 2900 Hellerup.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

CED Ønsker et tilsynssystem, hvor tilsynsmyndigheden griber ind, straks der sker en lovovertrædelse og at

der etableres en bødestruktur med et så højt niveau, at sanktionerne reelt er præventive overfor de

virksomheder, der ikke anerkender reglerne eller med fortsæt bryder dem.

CED repræsenterer:

Harman/Kardon, Panasonic Nordic, Samsung Electronics AR, TC{. Nordic, TP-Vision, Yamaha Music

Venligst

Henrik Egede

Direktør. [email protected]. tlf. 21 74 82 66

Interessevareta get for Consumer Electronics Danmark

ConsLimer Electronics Danmark

—

Tuborgvej 5, 2900 Hellerup.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

coop

Høringssvar

Lovforslag om udvidet producentansvar

Coop Danmark takker for muligheden for at bidrage med høringssvar til

lovforslaget om ændret lov for miljøbeskyttelse, forud for etableringen af

et dansk producentansvar for emba flager.

Prociucentansvaret for emballager vil have store økonomiske og praktiske

konsekvenser for hele markedet. Vi er bevidste om vores del af ansvaret

for emhallager, ogvi har en stor interesse i, at det kommende producent-

ansvar eftehever vores ambitionsniveau for at drive en udvikling i retning

af mere bæredygtg emba lage. Samtidigt er oet dog afgørende, at produ

centansvaret organiseres effektivt, og med en stærk fokus på ensretning

og konkurrenceudsættese.

Vi vil gerne tibyde os selv som sparringsparter i det kommende forløb

om udviklng af bekendtgørelsen, og vi ser frem til den videre dialog.

Organisering

Det udvidede producentansvar overdrager det fulde ansvar for emballa

gen til erhvervslivet. Hertil følgerforpligtelsen

til

at optimere båndterngen

og genanvendelsen af emballageaffaldet fra de danske husho dninger. Det

betinger dog også, at de definerede producenter/importører også har rå

deret over selve emballageaffaldet og den nødvendige optimering af af

snittene i værdikæden, fra sortering til genanvendelse, samt retten til at

konkurrenceudsætte disse.

Med henblik på den etab[erede kommunale indsamling anbefaler vi, at en

økonomisk analyse bør lægge til grund for den videre vurdering af, hvor

dan denne fremadrettet bør håndteres. Det er klart, at der nødvendigvis

Coop Danmark Afs

Roskildevej 65

•

DK-2620 Albertslund

Tlf. +45 43 8643 86 •w’.v’icoopdk

VAT/CVR: 26 25 94 95

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

coop

bør være en stærk sammenhæng til producentansvarets afledte organisa

toriske ændringer i affaldssektoren.

Endvidere er det nødvendigt at de kommunale aftaldssystemer ensrettes.

Der bør særligt sættes ens rammerfor indsamlingsleddet, så afgiftsstruk

turen ligeledes kan ensrettes. Alternativet vil være uhåndterbart for ands

dækkende virksomheder, som principielt kunne opleve forskellige afgifts

strukturer og forhold, baseret på 98 forskeHige lokale kontekster. Ensret

tede nationale gebyrstrukturer må derfor være en forudsætning for vel-

fungerende producentansvar for emballage.

Vi anser også dette som en nødvendighed, for forbrugernes udvidede og

fælles forståelse for den cirkulær økonomi og genanvendelse specifikt.

Vi ser frem til bekendtgørelsens udmøntning at dette.

Mængdeopgørelse

Det fremgår at Miljøministeren kan fastsætte regler tor mængdeopgø

relse at emballager på markedet, samt beregninger at markedsandel af

emballager.

Mængdeopgørelser er en nødvendighed for videre at kunne beregne ge

byrer.

Dog er det for os atgørende, at der sikres absolut databeskyttelse, så en

kelte producenters markedsandele holdes fortrolige. Dette bør ske ved, at

data rapporteres til etableret uvildig revisor eller lignende. For erfaringer

med dette kan der skeles til Dansk Retursystem.

Endvidere skal det understreges at mængdeopgørelser kan medføre

store udfordringer, økonomiske såvel som praktiske bredt

handlen. En

præcis opgørelse af emballageforbrug, brudt ned på materialeniveau

samt sammensætning, vil kræve en større udvidelse at de systemer vi i

Coop Danmark Afs

Roskildevej 65

•

DK-2620 Albertslund

Ilt 4-45 43864386

•

vArCvR:

26 25 94 95

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

dag lagrer varedata og produktinformationer i. Derfor er det afgørende

nødvendgt at der er stor gennemsigtighed i udviklingen og fastsættelsen

af kriterierne for mængdeopgørelserne, samt inddragelse af relevante ak

tører i drøftelserne.

Vi vil også opfordre til, at kriterierne for mængdeopgørelse udarbejdes i

god tid til irnolementeringen af producentansvaret for emballagen så

handlen har retmæssig tio til udvidelse og tilpasning at omtalte varedata

systemer.

E-hanciel

Andelen af emballager der tilføres markedet gennem e-handel på tværs at

landegrænser er stigende, og det anses som en nødvendighed, at disse

også pålægges det danske producentansvar. Dette er et krav som vii Coop

Danmark lægger stor vægt på. Videre støtter vi også lovforslagets mulig

hed for fastsættelse at en bagatelgrænse for producentansvaret forplig

tigelser, så der ikke opstår uforholdsmæssige forhold mellem mindre im

portører/producenter, og store administrative og økonomiske byrder.

Det skal pointeres at udformningen at denne bagatelgrænse bør defineres

at ministeren i tæt samarbejde med ernvervslivet. Formålet forbliver at

skåne minare virksomheder med små embalagemængoer, imens det sik

res at der ikke udarbejdes hulier i be<endtgørelsen, som muliggør visse for

mer for e-handel undviger producentansvaret uberettige:.

Mærkning af emballager

Det fremgår at Miljøministeren kan fastsætte regler om producenter og

importørers pligt til mærkning af emballager.

Vi forventer at ansvaret for udformningen af denne mærkning tilfalder er

hvervslivet. Endvidere opfordrer vi til, at mærkningsordningen funderes

Coop Danmark AIS

Roskildevej 65 DK-2620 Albertslund

Tlf- 445 43864386

•

:.LL)UIJ

VAT/CVR: 262S 9495

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

på et internationalt grundlag. Det er vigtigt for os at understrege, at en

meget stor del af vores sourcing foretages fælles nordisk, og at en dansk

mærkningsordning derfor ikke vil være levedygtig i vores internationale

kontekst.

Det skal tilføjes at vii Coop allerede mærker vores emballager med sorte

ringsanvisninger, som vejleder vores forbrugere til korrekt sortering af

produktets emballage. Kriterierne for mærkningen bør også udformes

med stærke hensyn til emballagernes begrænsede plads til tryk.

Cennemsigtighed og tabsrater

De: fremgår at der foreægger et arbejde meo etablering af kriterier for

bereg”inq aftabsrater.

mens oeregninger af :ausrater i sig selv eren nødvendighed, mene’ vi det

medvirker til at belyse en af affaldssektoren store udfordringer. Den nu

værende ugennemsigtighed. I ir’cieværende år bar vi set eksempler på,

hvor affaldet i dets videre færd kan risikere at ende, I Coop mener vi, at det

er en absolut nødvendighed, at gennemsigtigheden i atfaldssektoren bed

res. Det skal være muligt at finde nøjagtge svar oå hvor gode vi er til gen-

anvendelse, og det bør være muigt at følge affaldsstrømmene, på lige too

med det overblik der er en nødvendighed i andre typer af leverar’dørkæ

der.

Gradueret afgiftsstruktur

Det fremgår at Miljørninisteren kan fastsætte regler om kriterier for gra

duering af de finansielle bidrag til de kollektive ordninger, med henblik på

at skabe økonomisk incitament til, at producenter designer og producerer

produkter og emballager, med reduceret miljøpåvirkning.

Coop Danmark Afs

Roskildevej 65

•

DK-2620 Albertslund

Tlf. 4-45 43 8643 86

‘.‘‘::IJ

-Coos stk

VAT/CVR:

26 25 94 95

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vi bakker op om en gradueret atgittsstruktur, og mener udformningen at

denne vil være at afgørende karakter for producentansvarets ønskede po

sitive virkning; en reduktion at emballagers miljøbelastning. lmes en at

giftsstru<tr, der gradueres med henblik på at tilgodese mIjørigtige em

ballager. kan aflede en positiv udvikling, ser vi også en risiko i relation til

hvilken baggrundsviden samt hvilket rationale gradueringen baseres på.

BA T-betragtninger

I Coop har vi et stærkt ønske om at fremme den cirkulære økonomi. Det vil

sige en stærk fokus på genbrug, design til genanvendelse, efterspørgsel at

genanvendte materialer, samt omstilling til fornybare materialer. Imens

disse tematikker kan italesættes i en status quo kontekst, anser vi ikke

dette som et optimalt grundlag for udformningen at et producentansvar.

Hvis vi skal lykkes med en cirkulær økonomi, skal vi ikke låse os fast i en at

gittsstruktur baseret på nuværende kontekst og implementerede tekno

ogier (aftaldssystem mm.), men snarere drive en udvikling i den retning vi

ønsker at bevæge os, baseret på SAT.

Et eksempel herpå er lamineret karton emballager (mælkekarton, bønner

på karton), som står godt i et overorinet miljøperspektiv, kan genanven

des i landene omkrng os, imens vii Danmark i<ke nar etableret muligheden

for genanvendelse. Ud fra en cirkulær status quo betragtning burde denne

afgiftbelægges tungere, på trods at at emballagen temadrettet kan være

den bedre løsning end dens alternativer.

Fornybare materialer

Imens fokus i øjeblikket er sat på gen brug og genanvendelse, kan der ikke

herske tvivl om hvorvidt at emballageområdets omstilling fra fossile til tor

nybare materialer, er af afgørende karakter. Her kan nogle at udtordrin

gerne løses med nye pap- og papir materialer, men behovet for mere

Coop Danmark

AIS

Roskildevej 65 DK.2620 Albertslund

Tlf. +45 43864386 v.svwcoop.dk

VAT/CVR: 26259495

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

coop

tekniske emballagetyper forbliver en nødvendighed, i indsatsen mod

madspHd samt opretholdelsen af tødevaresikkerheden. Hertil vil stillingta

gen til bl.a. bioplast være nødvendigt.

Vi kan ikke alene genanvende og genbruge os til et nulstillet ressourcetræk.

Der vil altid være behov for tilførsel at virgint materiale. Derfor bør det vur

deres hvorvidt perspektivet for det graduerede bidrag også bør omfatte

en betragtning om fornybarhed kontra tossilt.

For perspektiv på diskussionen om bioplastens rolle, henviser vi til Det Bio-

økonomiske Panels anbefalinger for biopolymerer, som offentliggøres de

cember 2019.

Kemi i den cirkulære økonomi

En større forståelse for kemiområdets indvirken på genbrug og genanven

delse, er en præmis for indfrielsen af den cirkulære økonomi. Imens skade

lig kemi i produkter og emballager udgør et problem i sig selv, så bliver

dette problem blot yderligere udtalt, når de selv samme produkter og em

ballager recirkuleres. Imens genbrug kan medføre yderligere eksponering,

medfører genanvendelse en uhensigtsmæssig fortynding og spredning af

den uønskede kemi. Coop anser det derfor som en nødvendighed, at der

med et øget fokus på design til genanvendelse, ligeledes indgår et øget

fokus på den skadelige kemis betydning for denne.

Hoilstisk bæredygtighed

I Coop arbejder v med en bred forståelse af bæredygtighed, der rækker

videre end de umiddelbare betragtninger i den cirkulære økonomi. Med en

omstilling fra fossile til fornybare materialer følger markant anderledes le

verandørkæder, og et højere træk på en række ressourcer som, til trods

for deres status som fornybare, også har en indvirken på miljøet.

Coop Danmark AIS

Roskildevej 65

•

DK-2620 Albertslund

Tlf. +45 43864386

vATJCVR: 26 259495

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Et eksempel herpå er en eventuel omstilling af visse emballager fra plast

til papr/pap. HertiL finder vi det afgørenoe, at bæredygtigheden at de

sourcede forryhare materialer sikres. or materialer baseret på s<ovorug

(pap/papi’j skelnes til e:ablerede tredjepartscertificeringer som FSC. Det

er afgørende at omstilling og forskydning mellem materialer sikres, så så

danne ikke afleder utilsigtede konsekvenser for miøperspektiver der ræk

ker udover grundprincipperne i den cirkulære økonomi. Kort sagt, er det

vigtigt, at der tages hensyn til at materialerne i emballagere er tæredyg

tigt produceret og fremstillet.

Med venlig hilsen,

Mathias Hvam, Coop Danmark

Mathiahvarq©coop.dk

51593751

Coop DerimarkA/S

Roskildevej 65- DK-2620 Albereslund

Tlf. +45 43 8643 86

svw.CooP.dk

VATICVR: 26

25 94 95

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

forening

A’toEd

er ressourcer

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Brevet sendes alene pr. mail.

931 22019

Side I ar 3

Høringssvar på udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelse

ducentansvar

pro

inr. lUR 15.6.10 .3-Ol

Miljø- og fødevareministeriet har den 6. november 2019 sendt udkast til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar) i høring. Lovforslaget skal

etablere hjemler, der implementerer nye regler for emballageaffald, elektronikaf-

fald! batterier og biler.

Lovforslaget består primært af bemyndigelser til ministeren, og det fremgår stort

set ikke, hvordan producentansvaret i praksis skat implementeres.

Hvordan man konkret vælger at implementere reglerne, har stor betydning for

den danske affaldssektor. Derfor finder vi det betænkeligt, at en række væsent

lige valg overlades til ministeren og centraladministrationen uden at have været

genstand for en politisk debat. Det handler blandt andet om roller, ansvar, samar

bejde, organisering, finansiering og incitamenter til ECO-design.

Vi vil derfor opfordre til, at der snarest tages en politisk debat om, hvordan ram

merne for implementeringen af producentansvaret i Danmark skal se ud. Vi op

fordrer til, at øvrige relevante aktører inddrages i debatten.

Dansk Affaldsforening har lavet vedlagte forslag til, hvordan rammerne for en

model kan se ud. Vi opfordrer folketinget og ministeriet til at tage udgangspunkt i

forslaget.

Anbefalinger

Det er afgørende for den reelle funktion af producentansvaret, at det implemente

res med omtanke, Gøres det, åbner der sig nogle muligheder, vi ikke har i dag.

Vi anbefaler, at kommuner og affaldsselskaber får en afgørende rolle i forbin

delse med indsamlingen og den indledende sortering af emballageaffaldet. Dette

skal ske i samarbejde med de relevante aktører.

Derfor er det afgørende, at der i lovforslaget lægges op til et forpligtigende sam

arbejde parterne imellem, da det vil have stor betydning for at etablere et

Dansk 4ffsnos forening Isar 53 ,i,edle f,,,,ier

bid,,rIl

Din’sk Affaldsfore,,i,,g

vester Fnrinagsgarfe 1.5.

TIL: 72312070

danskaffaldsforo,,,nei.dk

ko,ni,, 101O og ko,,,’un’,ale selskaber i Da,s’yark og pà Pære er,se.

Medio,,,,,, erne indss,nler og ll4,,dtorerhusi,oidn,,,gsaffald og erl,vervsaffald fra 98 ko,nnisn er for 5.6 mio,

borgere

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Aftaki forening

e esso.

V’y

S,cJo 2 afl

Jnr. PUR I!

0.’) 3-W

velfungerende system. Rolle og ansvar bor derfor allerede p det principielle ni-

veau beskrives i lovforslaget.

De nye reger er en gunstg rn’J!1g;ned for at sikre sig det sarrarcejce mellem de

forskeluge led i værdikæden. der er afgørende for udviklingen af a’faldssekorens

rolle i den cirkulære økonomi.

Det

VIl

også

kræve,

at der i lovfosaget lægges op

tii

at tage mere oroaktive red

skaber i brug for at fremme udviklingen af mere miljøvenlige emballager, der er

nemmere at genbruge, reparere og genanvende.

Det er ikke nok at bruge gradueret gebyrer Der skal også ses pa andre incita

menter som fx afgifter, brug at genanvendelige materialer i nye produkter, forbud,

krav om udfasning. reparation. designkrav og/eller krav om standardisering af

ru at er al er.

Det er vores anbefaling, at der kun etableres en kollektiv ordning (evt, en for hus

holdningsemballager og en for erhvervsemballager). Fordelene er, at der primært

sæt:es fokus på de iniljømæss’ge malsæ:r’inger, systemets funktion og udvikling

fremfor og undga parallelle systemer frenfor en kamp om medlemmer. Ordnin

gen ska1 natur’igvis underlægges nogle regler cm fx akkredtering og jævnhg kon

trol af. at opgaven !oses tilfredsst Ilence

Det v også være i regi af den koliektive ordning, at der kan etableres forplig

tende samarbejder mellem de forskellige aktører i værdikæden. Hvordan det

præcist skal foregå bør naturligvis drøftes mellem aktørerne private som offent

lige. Intentionen bør dog fremgå af lovforslaget.

—

Vi er enige i, at der skal gøres en indsats for at øge genbruget at elektronikaffald.

herunder reparation og genbrug af komponenter. Derfor lavede vi allerede for to

år siden et forslag (vedlagt), der skal gøre det muligt for kommunerne at lave so

cialøkonomiske virksomheder, der kan styrke genbrug og reparation at elektro

nikaff&d og samt.digt hjælpe bo-gere. der har svært ved al f.nde fodfæste på ar

oe d s mark edet.

Dette bør suppleres med, alder nå de kommunale genbrugsptadser skabes

nogle rammer, der styrker mu’igheden for at genbruge og reparere de store

mængder af elektronikaffad. der modtages. De: system har aHerede vist sig at

kunne fungere. og det giver rigtig god mening for borgerne.

På den baggrund anbefaler vi, at bestemmelserne om private tilbagetagningsord

ninger trækkes. Det er vanskeligt at se, hvordan en ny (og tredje) ordning for

elektronikaffald, hvor private virksomheder kører rundt og må hente elektronikaf

fald, skal gøre det nemmere for borgerne

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DanskAffa

forening

Affald

er ressourcer

Side 3 af .1

Jr,, ti’? i:

I’llOi

Endelig anbefa’er vi. at der i lo’dorsaget tages stilling til hvordan man vil &kre

sig, at det system. der etableres for erhvervsemballager, understøtter de grund

læggende formål med det udvdede prcducentansvar. Nu slår der alene at man

vil fortsætte som hidtil uden at begrunde hvordan det kan understøtte bedre pro

dukter mere genbrug. mere genanvendese osv.

Lovforslaget bor indeholde de principielle rammer

Som forslaget I gger nu. kan ministerer i prncippet fastsælte i bekendtgørelser!

at kommLnernes rolle alene skal være at agere “udbudskontor”. Kommunerne far

godt nok ansvaret for at .‘ndsame emba’lageafald fra husholdninger, men er

bundet p hænder og fødder, hvad angår handiefrihed Det er vi ikke nteresseret

Det manglende kendskab til de fremtidige rammer vil betyde. at alt (udviklings)ar

bejde med a’faldshåndtering privat som offentligt går i stå. Ingen investerer el

ler bruger ressourcer på opgaver man ikke ved om man skal løse i fremtiden.

—

Vi vil derfor opfordre til, at det lovforslag der fremsættes i Folketinget i langt hø

jere grad. beskriver, hvordan man forestiller sig de principielle rammer for, hvor

dan producentansvaret for embailager skal implementeres. Vi skal i den sam

mennæng adva”e mod, at det impementeres efter samme prticipper som e!ek

tron

Kaffald. da de: ikke

efter hensigter..

M.nisteret har haft en folgegruppe ti; sin rådighed det seneste

11/2

år, kunne

være brugt 1l at udvike forslag og/eiler principper, men er i stedet brugt til at

komme med sporadisk input og til at kommentere på diverse konsulentrapporter.

Vi skal derfor opfordre til, at ministeriet iværksætter et arbejde, der skal sikre, at

et forslag til principielle rammer for implementeringen af producentansvarel er

beskrevet i lovforslaget inden det fremsættes i Folketinget.

Vores bemærkninger til lovforslaget er uddybet i vedlagte notat. Dansk Affalds

forening stiller sig naturligvis til rådighed, hvis I ønsker at få uddybel eller på an

den vis drøfte vores høringssvar.

Menls

Mads Jakobsen, formand

Per Bødker Andersen, næstformand

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk;

NOTAT

forening

A3id

er ressourcer

Bemærkninger til horingsud

kast til lovforslag om produ

centansvar

iciledri g

Miljø- og Fødevareministeriet har den 6. november 2019 sendt udkast til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar) i høring.

Ændringsforslaget skal etablere hjemler til at implementere;

•

Nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger for biler, bat

terier og elektronikaffald

•

Udvidet producentansvar for emballager

•

Modernisere reglerne for udvidet producentansvar for elektronikaffald

med henblik på at sikre mere genbrug og bedre genanvendelse.

De to første punkter følger af, at Danmark skal implementere ændringer i hen

holdsvis affaids- og emballagedirektiverne. Det tredje punkt er et nationalt initia

tiv, der kommer fra “aftale om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær øko

nomi” (V, K, LA, DF og Ry).

Lovforslaget forventes fremlagt i februar 2020, og skal vedtages senest den 5.

juli. Direktivreglerne skal være fuldt implementeret senest den 5. januar 2023 (bi

ler, batterier og elektronikaffald) og den 31. december 2024 (emballager).

Lovforslaget består stort set kun af bemyndigelser til ministeren. Der tages ikke

nærmere stilling tit, hvordan man forventer, at det udvidede producentansvar for

emballager og de nye minimumskrav for biler, batterier og elektronikaffald skal

implementeres. Det finder Dansk Affaldsforening problematisk i lyset af de store

økonomiske og organisatoriske konsekvenser, producentansvaret vil få.

Overordnede anbefalinger

Det er afgørende for den reelle funktion af producentansvaret, at det implemente

res med omtanke. Gøres det, åbner der sig nogle muligheder, vi ikke har dag.

Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget ikke lægger op til en politisk de

bat om de fremtidige rammer for producentansvaret.

Vi foreslår derfor, at der snarest sættes gang i en debat mellem Folketinget og de

relevante eksterne aktører, med det formål at skabe nogle fælles principielle ram

mer for implementeringen at producentansvaret i Danmark.

Som input til den diskussion har vi lavet vedlagte forslag til rammer for produ

centansvar i Danmark. De tre centrale anbefalinger er beskrevet i det efterføl

gende.

3-72-2,5 ‘9

J.nr. MR Il.6.lO.5-02

006,6)6 Affaldsforeni,,g

Vester Po,, n,ogs god’s 1. 5

7606

KoI,eni,o’n,V

danskaffatdsforening.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk ffa!d forening

er re4303-ce’

Kon un uner og kommunale efta’

‘skaber som nøgleaktur

Kommuner og kommunale affaidsselskaber er et oplagt udgangspunkt for imple

menteringen af den del af producentansvaret, der handler om at operationalisere

affal dshå ndteri n gen.

S,de 2

Det er vores opfattelse, at kommunerne skal have det formelle ansvar for ind

samlingen og den indledende (grov)sortering af emballageaffaldet

Det er dog afcorende for systemets funktion og udvikling, at de konkrete rammer

fastlægges i samarbejde melem producenterne, de statslige myno.gheder, andre

re1evante aktøre og kommunerne/affaidsselskaberne.

Vi anb&aler. at det direkte fremgår af ovforslage:s oemærkninger. at kommu

nerne ska! have en fom’el rolle i relation ti’ indsamling og sorterirg at emballane

affaldeL

Satiiarbjde

pa /

værdikæden

En organisering, hvor parterne skal std san’mien om fælles mål, vil med sikker

hed styrke muligheden for at na frem. Det fremgar også af affaldsrammedirekti

vets artikel Ba), pkt 6, at medlemsstaterne skal sikre en regelmæssig dialog mel

lem de relevante interessenter. der deltager

ordningerne for udvidet producent-

ansvar.

Derfor oor det af ‘ovforslagets benlærKningsr frem.ga at et v gtig element ved

implemer:erngen er a: etablere forpligler’de samarbejde og de og parterne mel

lem. Lovforslaget synes ikke at indeholde forslag i den retning

I den sammenhæng bekymre det os. at der i lovors!aget lægges op til, at produ

centansvaret for emballager skal organiseres som WEEE. Da man irrp:emen:e

rede prooucenlansvarer for WEEE havde man de bedste intentioner omkring

samarbejde mellem de forskellige aktører. Det viste sig i praksis ikke at fungere.

En viden man har haft længe, også i ministeriet. Vi kan blandt andet henvise til

vedlagte henvendelse fra RenoSam (201 1), hvor der peges på en række pro

blemstillinger.

Lovforslaget bør i bemærkningerne redegøre for de velkendte problemer, der er

med organiseringen afWEEE. Bedst var det hvis der også blev peget på potenti

elle løsningsmuligheder.

‘tIERE-systemets mangler er en at grnoene LI. at vi vores forslag peger në. at

oer skal nedsætles el eller flere formelle fora ned det formål at sikre systemets

samlede udvikling, herunder rådgive de statslge myndigheder nàr lovgivningen

skal ændres og justeres.

Vi er o’qer’oeviste om, at alle i værdikæden skal have ansvar og roller, hvis vi skal

sikre udviklingen i design- og produktleddet og nå genanvendelsesmålene her

under bedre genanvendelse og begrænsning af downcycling.

—

Hvis der ikke ændres på organiseringen, vil vi med stor sikkerhed begå nogle af

de samme fejl på emballageområdet, som vii dag ser på WEEE området.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

forening

Affald er ressourcer

ECO-design

Det fremgår af såvel direktivet som lovforslaget, at sigtet med at overlade ansva

ret for affaldshåndteringen til producenterne er at skabe incitament til udvikling af

mere miljøvenlige produkter (indhold af mere genanvendt materiale, mere hold-

bart, lettere at reparere, bedre genanvendelse mv.).

Det skal i den sammenhæng understreges, at emballager i udgangspunktet ikke

er et affaldsproblem, men et produktproblem. Laver man et produkt, der kun kan

downcycles, er meget dyrt at genanvende eller ikke kan nyttiggøres overhovedet,

er der noget galt med produktet, og ikke affaldshåndteringen.

Ofte er det langt nemmere at løse et “affaldsproblem” ved at stille krav til produk

tet, fremfor at udvikle kompliceret og omkostningstunge (teknologiske) løsninger

med henblik på at få det genanvendt. Denne typer af diskussioner er centrale, og

endnu et argument for, at der etableres formelle fora fra parterne imellem, hvor

problemer og løsninger kan drøftes.

I lovforslaget peges alene på økonomiske styringsmidler (graduerede gebyrer)

som et middel. Her henvises til, at EU Kommissionen vil udarbejde retningslinjer,

der forventes klar til foråret 2020.

Erfaringsmæssigt er graduerede gebyrer vanskelige at indrette, så de i praksis

fører til (miljømæssige) ændringer af produkter. Vi har ikke kendskab til lande,

der har fået det til at fungere.

Det fremgår ikke, hvilke kriterier gebyrerne skal fastsættes efter, hvilket naturhg

vis er afgørende. Er det miøbelastningen og/eller den reelle pris for at få embal

lagen genanvendt.

For mange materialer sker der en downcycling for hver gang de materialenyttig

gøres, hvilke betyder, at kvaliteten af fx den plast, en embatlageplast bliver gen-

anvendt som, er af en ringere kvalitet end det, plasten oprindelig blev brugt til. Er

det den vej vi vil gå?

På hvilke “delniveau” skal der gradueres? Skal det være efter emballagetyper,

materialer, indhold af miljøfremmede stoffer, kvalitet af genanvendelse, mæng

der, emballagens anvendelse eller lignende.

Skal gebyret dække de faktiske omkostninger til genanvendelse og/eller må det

fastsættes efter, om det pågældende materiale fx indeholder stoffer, vi ikke øn

sker i vores produkter.

Der kan ikke nødvendigvis svares på ovenstående spørgsmål, men lovforslaget

bør indeholde overvejelser om spørgsmålet, da det er helt afgørende for produ

centansvarets funktion. Desuden skal der træffes nogle politiske valg, da den

model/modeller, der vælges, har store konsekvenser for aktørerne.

Det kunne fx af lovbemærkninger fremgå at de graduerede gebyrer skal dække

de samlede omkostninger til genanvendelse (måske på et vist niveau).

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affald forening

errD.jrce’

Lovforslaget bør bemærke, at graduerede gebyrer har vist sig svære at fà til at

fungere, og der bør peges på. at der også skal ses på en række andre incitamen

ter som fx afgifter, krav om brug af genanvendelige materialer i nye produkter,

forbud, krav om udfasning, krav om reparerbarhed, designkrav og/eller standardi

sering at de materialer der bruges i eniballager.

Vores øvrige anbefalinger fremgår af de efterfølgende bemærkninger.

Gei;[irlt til ovio:’

Forslaget vii få store konsekvenser for den danske affaldsseklor i almindelighed

og Kommuner samt producenter i særdeleshed. Producenterre skai finansiere ar

faldshåndtering. hvor det i dag sker va de kommurale affaldsgebyrer. Lovforsla

get indeholder ingen overvejelser om, hvordan det skal ske i praKsis

Det samme gælder de organisatoriske konsekvenser, hvor der alene står, at ‘der

tages udgangspunkt i den til en hver tid gældende organisering af affaidssekto

ren’.

Affaldsrammedirektivet lægger op til, at “medlemsstateme kan træffe passende

foranstaltninger til at fremme et design af produkter eller produktkomponenter

der ni/nr/sker miljøpavirkoingen og produktionen af affald under fremstillingen og

den efterfølgende anvendelse af produkterne. og for at sikre, at nyttiggerelse og

horiskaffelse af produkter, der er bluvot til affald, finder sted i overensstemmelse

med artikel 4 og 13” (artikel 8).

Det fremgär ligeledes, at når der etableres ordninger for udvidet producentan

svar. skai medler’sstaterne “nøje fastlægge roller og ansvarsomrader for alle re

le vante involverede aktorer herunder producenter afproclukter der markedsfø

rer produkter i mediemsstaten. organisatroner der gennemf ører forpligtigeiser

vedrørende udvidet producentansvar på disses vegne, private eller offentlige ak

(ører på affaldsorprådet, lokale myndigheder og, hvor det er relevant. operatører

inden for genhrug og forberedelse med henblik på genbrug saint socialøkonomi

ske virksomheded’ (artikel 8a).

Hvordan ovenstående spørgsmål og problemstillinger håndteres har stor betyd

ning, hvorfor der i bemærkningerne til lovforslaget bør være overvejelser om

kring, hvordan ændringerne i praksis skal implementeres.

Det vil også betyde at disse a1.gcrende spørgsmål bliver genstand for en po’tisk

ministeren og centraladministrationen.

debat i Folketinget og ikke overlades

Oa Folketinget i sin tid implementerede elektronikskrotdirektivet. fremgik det af

lovuemærkningerne. hvordan rammerne for organisering og finan&ering a’ syste

met skulle være Det fremgik af de alminde ige bemærkninger til lovforslaget oa

det bev fremsat den 23. februar 2005. ((nuùs::

;;

(Ir iiiTY1rJu4ZJO/

forslao/12/20042 12 som frrr:sat_htin). Det samme gælder lovforslaget om bat

terier, hvor rammerne også fremgik af lovbemærkninger (hts /,vjv»;j retsLnfor

mation.dk!Fcrriis.:RD/lciispx’?ici=115901).

..,‘

Stdo4afld

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DanskAffaki torening

At’d

er ressourcer

Når det kan lade sig gøre for WEEE og batterier, kn det naturligvis også lade sig

gære for emballager.

Vi er enige i, at en række (teknisk/faglige) detaljer mest hensigtsmæssigt fast

lægges på bekendtgørelsesniveau. Men tiltag. der griber ind i organiseringen og

finansieringen af affaldssektoren, herunder tiltag der blandt andet skal fremme

bedre design af produkter, er ikke teknisk/faglige detaljer, men afgørende politi

ske spørgsmål.

Dansk Affaldsforening har lavet et forslag til rammer for producentansvar for em

ballager i Danmark, som er vedlagt. Vi vil anbefale, at forslaget skrives ind i fx de

almindehge bemærkninger til lovforslaget, eller på anden måde kan være ud

gangspunkt for en nødvendig politisk debat om producentansvarets implemente

ring.

Vi er bekendt med, at hjemlerne skal være implementeret senest den 5. juli 2020.

Danmark har dog tidligere fået udskudt sådanne frister blandt andet i forbin

delse med implementeringen af elektronikskrotdirektivet. Det er værd at overveje

igen, så implementeringen sker med den nødvendige politiske debat.

—

Side

Vi vil opfordre til, at der snarest iværksættes en proces, hvor relevante aktører in

volveres og kommer med et forslag til, hvordan producentansvaret kan imple

menteres. Gerne i samspil med folketinget. Målet er at have en fælles forslag for

rammerne for implementeringen af producentansvaret, når lovforslaget fremsæt

tes.

Kommunerne vil ikke være et udbudskontor

Hvis kommuner og affaldsselskaber skal løfte dele af affaldshåndteringsopga

ven i relation til emballageaffald, skal de have nogle rammer, der giver reelle mci

tamenter til at få systemet til at fungere, og i samarbejde med andre udvikle sy

stemet.

—

Reelt rummer lovforslaget mulighed for, at kommunernes rolle på bekendtgørel

sesniveau kan reduceres til at have ansvaret for en indsamlingsopgave, som de

ikke har nogen indflydelse på.

Lovforslaget muliggør, at kravene til sortering/indsamlingsmateriel, køretøjer, sor

teringsvejledning og hvor emballageaffaldet skal aflevers bestemmes af ministe

riet i samarbejde med producenterne. Kommunernes motivation til at løfte denne

opgave må antages at være begrænset.

Systemet skal indrettes, så alle relevante parter har reelle incitamenter til, sam

men med de øvrige parter, at tage ansvar for systemets funktion, og dets videre

udvikling.

Vi vil derfor anbefale, at det fremgår af lovforslaget, at hensigten ikke er, at kom

munerne (eller andre) skal bindes på hænder og fødder i forhold til de opgaver,

de skal løse. Vi har ingen interesse i blot at være et udbudskontor,

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DariskAffa

forening

.4ni’ci nr s;o’..rce

Den nuværende udvikling kan stoppe

Udover det demokratisk betænke’ige i, at indføre producentansvaret uoen en po

I tisk debat om rammerne, er der er risiko for, at de nuværende indsatser går i

stå

,Hverien kommuner/affadsseiskaber. producenter eller genanvendelsesvErksom

beder har noget incitament til at styrke udviki ngen. hvad angar emballage og

åndteringen at emballageaffad herunder etableringen af behandlingskapacitet

rår de fremt’dige rammer ikke kendes.

Kommuner og (fælles)kommunale aftaldsselskaber ma forventes at være tilbage

holdende med investere i og bruge ressourcer på aktiviteter, de ikke er sikre på,

er deres ansvar om nogle år.

S ogsä af hensyn til den nødvendige fremdrift og udvikhng af systemet, skal vi

opfordre til, at rammerne for producentansvaret bliver fasuagt i lovforslaget.

Finansiering er de

iii

;æi’ende regler dækkende iink?

Lovforslagets udgangspunkt er, at der skal ske en fuld producentfinansiering af

affaldshåndteringen. Konsekvensen er, at hvis kommunerne skal stå for fx ind

samlingen at emballageaffald, skal de have dækket alle deres omkostninger.

—

For at sikre en vis fleksibilitet, kan der afviges fra hovedprincippet, men produ

centerne skal afholde mindst 80% af de nødvendige omkostninger.

Foreningen ser positivt pà, at der er indbygget en vis fleksibilitet i finansieringen.

Det giver rum for bedre og mere fleksible lokaTe løsninger i relation til indsamling

og sortering, og samtidigt giver det mulighed for dialog parterne imellem om ud

vikling af systemet.

Afvgelser kan ske af bersyn ti ‘behovet for at

sikre en passende affaldshéndte

ring og den økonomiske bæredygtighed af ordningen”.

EUKommissionen vii

starter af 2020 offentliggøre en vejledning om. hvad “nødvendige o9kos!ninger’

er. Den vil m:nisterie: ægge sig opad.

Vi vi dog opfordre til, at der i lovforslaget gøres nogle overvejelser om, hvad vi

rnerer ovenstående betyder. de det i høj grad også er et politisk spørgsml. Så

danne politiske diskussiore skal tages. uanset hvad der står i FU-Kommissi

onens vejledning.

—

Det vil også fortsat være et äbent spørgsmal, hvordan de sidste op til 20% at om

kosiningerne kan finansieres. Hvis fx kommunerne skal løfte dele af håndterings

opgaven, skal der være sikkerhed for, at de kan få finansieret de omkostninger,

der ikke dækkes af producenterne. MÉ det ske via det kommunale affa[dsgebyr?

Er der i givet fald begrænsninger for, hvad de må opkræve og hvilken ordning

skal det høre under?

Kommunerne vil også gerne kunne finansieres eventuelle særlige lokalpolitiske

ønsker til en ordning, som man ikke kan kræve producenterne finansierer. Må de

det, og under hvilke rammer?

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

forening

AId

er ressourcer

Pointen er, at når der i udgangspunktet lægges op til, at kommunerne skal have

en rolle i affaldshåndteringen, skal man også forholde sig til, hvordan opgaveløs

ningen skal/kan finansieres. Det kan fx betyde ændringer i miljobeskyttelseslo

vens gebyrbestemmelser.

Endelig er der problemstillingen omkring emballageaffald, der smides pë offent

l;ge arealer (parker, pladser, strande og lignende) eller affald, der smides i skral

oespande på offentlige arealer. Håndteringen af delte affald, må ikke gebyrinan

sieres. Problemstillingen bør fremgå at lovforslaget, herunder at producenterne

skal (med)finansiere de omkostninger. der er knyttet til håndterng af henkastet

emballageaffald samt emba!lagea’fald på offen:lige arealer.

økonomiske konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at omkostningerne ved at nåndtere emballageaf’ald i

dag skønnes at udgøre cirka 1,5 rr1a. kroner pr. år. Først og fremmest er tallet

ekstremt usikkert. hvilket bør fremgå af lovforslaget

Dernæst tyder alt på, at der i fremtiden ska! sorteres endnu mere affald specielt i

husholdningerne, hvorfor vi skal regne med at omkostninger vil stige når produ

centansvaret træder

kraft i 2025.

De branchefælles standarder for affadsindsamIing peger hge nu på at der skal

husstandsindsamies affald i minimum 7 fraktioner, herunder de fraktioner der

klassisk indeholder store mængder emballage. pap/papir plastik, metal og gas

Dansk Affaldsforening har kigget på. hvad det koster typisk at indsamle emballa

geaffald for en husstand Ta’lene bygger på erfaringer fra 7-8 kommuner der har

erfaringer med at indsamle kildesorteret (emballage)affald Det bygger på en an

tagelse om at pastik, pap/papir, metal og glas typisk består af 90% embaager,

mens restaffa!det består af 10% emba’lager.

Yderligere antages det at emballagerne udgør 10% af den samlede administra

lion i en kommunens håndtering af husholdningsaffaldet og al 10% af de sam

lede omkostninger forbundet med driften af genbrugspladserne.

Disse antagelser kan naturligvis diskuteres, og skal betragtes som foreløbige, da

vi gerne vil drøfte dem yderligere med vores medlemmer og andre aktører.

Vores første forsigtige analyse] med ovennævnte antagelser, viser at omkostnin

gerne til håndtering af emballageaffald fra husholdningerne på landsplan vil ligge

mellem 1,2 mia kroner og 2,1 mia kroner

når der alle steder skal indsamles af

fald ved husstanden. Dette er altså eksklusive mængderne fra virksomheder og

Dansk Retursystem.

Dansk Affaldsforening vil meget gerne i dialog] med ministeriet og andre aktører

omkring tallene for at finde frem til det mest retvisende billede af omkostningerne

til affaldshåndtering af embatlager i Danmark.

S,d.2 7at !.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Afta

forening

Nfa’d e

ressojreor

Ændring at reçjlnrno for WEEE (elektronikaffald)

Lovforslaget lægger ikke op til substantielle ændringer i den màde, WEEE-direk

tivet er implementeret i dansk lovgivning.

Det fremgår af direktivet, at medlemslandene skal tilskynde udviklingen at miø

venlige design, der fremmer genbrug, adskillelse og nyttiggørelse af WLEE (arti

kel 4).

Pä trods af at der er etableret flere partnerskaber (fx

iLI[PS

‘,t:

ioci:ra3’u

c..

EOY’

‘Se .‘3

.ac2:(iQciientSV.O”S.

r)ano:’eKon’so:,us:

‘:Z

oaJ c.’- r::V) med det formål at fremme mil;øvenligt oesin af elektroni

ske produkter. er de posit.ve resuitater begrænset.

‘

•

‘

,..-....c-..

lr.citamente”ne til at udviKle miljcveniige produkter er t syneladence ikke tilstræk

kelige når det alene ska’ baseres p frvill:ghed og partne’skaber. Derfor er det

“odvendigt. at der i lovforsaget lægges op ti at tage redskaber i brug. der reelt

kan ændre pd designet at produkterne. Det skal sætte fokus pä mindre m:ljaoa

virkning, genbrug, reparation. genbrug

af komponenter samt høj kvalitet

i genan

vendelsen.

Det nuværende system har dernæst det oroblem.

der ikke er etforpligtigende

samarbejde parterne imelem I flere år har oet uden succes være forsøgt at

øse

en række af snitfladeproclen’sti.lingerne. og

af grundene e. at parterne ikke

har et fæl.es ansvar.

Producenterne er reeft heller ikKe involveret i affaldshånd:eringen. men har over

ladt opgaven tP kol’ektive ordninger. Et midde til reelt at

få

producenterne

tii

at se

pa deres produkter er, at :9oivere dem i hvad der sker med produktet, når det

bliver til affa d. og ikke a!ene overlade det til kollektve ordn nger og genanvendel

sesvi rks om hed er

Involveringen af producenterne er ogsè påvirket negativt af. at der er flere kollek

tive ordninger. Det kan på papiret virker fornuftigt, men er i praksis uhensigts

mæssigt Det fjerner fokus fra: at producentansvaret har et klart defineret miuø

formål

og ikke er en kamp om at kapre medlemnner

Lovforslaget bør lægge vægt på, at producenten tildeles en mere central rolle i

producentansvaret for WEEE, og der bør overvejes, om man kun skal arbejde

med en kollektiv ordning.

Producenterne betaler ikke for den kommunale indsamling afWEEE, da den fi

nansieres af det kommunale affaldsgebyr. Intentionerne med den ordning var

gode] men de har også i praksis vist sig ikke at virke efter hensigten Det bar si

den implementeringen givet anledning til uenigheder om, hvor snittet går mellem

de opgaver kommunen skal løse for gebyrmidler, og hvilke opgaver producen

terne skal løse for producentmidler.

En måde at lukke den diskussion på, er ved at lade producenterne finansiere alle

omkostninger ved hdndtering afWEEE, som det er tilfældet med

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk:’.

fomning

Arfaci er

emoallagea’faldet. WEEE-direktivet lægger op tl en sådan losning, jf. artikel 12

og præambel 21

Det er en af grundene til, at der i 2010 blev fremsat et beslutningsforslag, der

agde op til en ansvarsfordeling hvor producenterne blev palagt det fblde øko9o-

miske ansvar for indsamhngen af elskrot fra borgerne (beslutningsforslaget er

vedlagt) Et at argumenterne var, at det vil øge incitamenterne til at fremme miljø

venlige procukter, hvis alle omkost.iingerne til atfaldshåndteringen blev pagt

producenterne.

Det fremgr ikke af lovforslaget, hvorfor man ikke ønsker at følge direktivets an

befalinger, hvad angår finansieringen af indsamlingen af WEEE, eller hvorfor der

ikke er fuldt op på beslutningsforslaget fra 2010.

Siden 2006 har producenterne skønsmæssigt sparet mellem 500 og 1000 mio.

kroner, ved ikke at have det økonomiske ansvar for indsamlingen af WEEE.

Vi vil anbefale, at der i lovforslaget indgår et forslag cm, at producenterne frem

over skal dække alle omkostninger til håndteringen at WEEE, jf. affaldsrammedi

rektivets artikel 8a.

Private

ti!’.

Lovforslaget lægger op til at følge en anbefaling fra blandt andet Advisory Board

for Cirkulær økonomi. I korthed går det ud på, at private aktorer (CENELEC cer

tificeret), der forestär indsamling og håndtering at WEEE, skal kunne hente

WEEE direkte hos de enkelte husholdninger. Ifølge lovforslaget vU det medføre

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på cirka 246 mio, kroner.

‘

Dermed er der potentielt tre ordninger for WELE for husholdninger. Kommunal

inosamling (typisk via genbrugspladsen), indviduelle ordninger fra producenter

og odninger fra private (CENELEC certificeret) virksomheder

Foreningen er enige i, at det er vigtigt at fremme genbrug og reparation at WEEE

og der ligger et økonomisk potentiale. Om det er på cirka 246 mio. kroner, og

hvorvidt den foresläede løsning er den bedste er mere tv.vlsomt.

Foreningen har svært ved at forestille sig. hvordan afhentningen at WEEE hos

den enkelte husstand i praksis skal finde sted Hvordan ved husstanden fx hvor

når den private operatør kommer og hvilke typer WEEE de tager med?

Vi vil i stedet anbefale, at der i stedet tages udgangspunkt i det eksisterende sy

steni

Det bemærkes, at mange kommuner og kommunale affaldsselskaber har ønsket

at arbejde med genbrug og reparation af WEEE, men er blevet modarbejdet af

producenter og kollektive ordninger. Dl har blandt andet rejst en sag i Ankestyrel

sen, der stillede spørgsmålstegn ved kommuners ret (generelt) til at arbejde med

genbrug og reparation.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affald forening

Affad

.urcer

Der har været muflghed for at indgå samarbejder om genbrug og reparation af

WEEE mellem kommuner og producenter i mange år, men uden at det er sket.

Først inden for de seneste par år, er der taget små skridt i den retning, og det vil

give mening! hvis man i lovforslaget følger op på dem.

I Belgien har de succes med socioøkonomiske virksomheder, der reparerer og

genbruger WEEE og andre produkter

n’,’,

cL.ri r’.’,irH

Det frem

går desuden af affaldsrammedirektivets artikel 8a, i a), at der kan tildeles rolle

og ansvar til socialøkonomiske virksomheder.

S’d2

I’)

ijf

1.3

Med det udgangspunkt har Dansk Affaldsforening udviklet et forslag, der skal

gøre det muligt for kommunerne at oprette socialøkonomiske (reparations)virk

somheder, der kan styrke den cirkulære økonomi og samtidigt hjælpe borgere,

der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (vedlagt).

Sådanne løsninger kan tage udgangspunkt i de kommunale genbrugspladser,

der i forvejen modtager de største mængder af WEEE fra borgerne. Gives de rig

tige rammebetingelser, vil der være mulighed for at indrette pladserne, så der er

plads og ressourcer til at modtage WEEE skansomt, sd det kan genbruges, repa

reres eller man kan udtage genbrugelige komponenter.

Hvordan reglerne præcis skal være, bør drøftes mellem de relevante parter. Men

en sådan løsning vil efter vores opfattelse være meget bedre end en løsning.

hvor en masse private aktører kører rundt og henter WEEE hos borgerne.

Vi skal derfor anbefale, at bestemmelserne om tilbagetagningsordninger fjernes

fra lovforslaget.

I stedet bør der indføres bestemmelser, der muliggører og/eller understøtter mu

lighederne for genbruge/reparere WEEE, der kommer ind på genbrugspladser,

herunder understøtter vores forslag om socialøkonomiske virksomheder. Så

danne løsninger lægger også op til samarbejde mellem aktørerne i værdikæden,

som er afgørende for at fremme den cirkulære økonomi.

En kolloktiv ordning

Besøg i og erfaringer fra andre lande peger i retning af, at der er fordele ved kun

at have en kollektiv ordning. Eventuelt to

én for husholdningsemballager og én

for erhvervsemballager.

Ordningen skal være “not-for-profit”, og have sit fokus på systemets miljømæs

sige målsætninger. Det er vanskeligt at se, hvordan det hjælper det miljemæs

sige formål med producentansvaret at have kollektive ordninger, der skal kæmpe

om medlemmer og dermed fjerne fokus på det primære—miljø og samarbejde.

Den kollektive ordning skal naturligvis underlægges nogle regler, som fx kan

være, at de skal opfylde en akkreditering, som det kendes fra andre lande. Dette

kan suppleres med, at de kun har retten til at operere i fx 5-6 år adgangen, heref

ter kan opgaven udbydes.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk.

forning

NeM er ressourcer

Det vil også være i regi at den kollektive ordning, at der kan samarbejdes mellem

de forskellige aktorer i værdikæden. Fx, kan der etableres forpligtigende tora, der

skal sikre, at systemerne fungerer bedst muligt, samt at de udvikles, så der er

fremgang på alle miljoparametre. Andre emner som økonomi, mængder, mal

sætninger, serviceniveau og rammebetingelser kan cgsë drøftes

Der kan læses mere om baggrunde for vores ønske om en kollektiv ordning i

vedlagte forslag

Vi skal opfordre til, at det af lovforslaget fremgår, at der kan være fordele ved at

kun at have en (to) kollekUve ordninger, blandt andet baseret p udenlandske er

fa ringer.

Er b

‘ie

ry se ru ba lager

Vores høringssvar beskæfUger sig pimært med husholdningsemballager, da

kommuner i dag har ansvaret for dem. Genanvendehgt erhvervsaffald. herunder

embaflager, er underlag: et “trit marked, hvor affaldsproducenterne selv kan

vælge, hvem der skal køre og behandle deres genanvendelige (emballage)affald.

Lovforslaget kan læses som om, at det system blot skal fortsætte. Det synes dog

uklart, hvordan man vil opfylde målsætningerne om bedre design, færre miljøpå

virkninger samt mere genbrug og genanvendelse ved at fortsætte med det sy

stem, vi har i dag.

Lovforslaget bør derfor indeholde en redegørelse for. hvordan man vil sikre sig.

at systemet for erhvervsembaager understøtter de grundiæggende formal med

det udvidede producentansvar.

Konkrete bemærkninger tH lovforslaget

Indledning (1)

Det fremgàr, at det andet formål er at tage første skridt til at indføre udvidet pro

ducentansvar for emballager i Danmark. Det er dog begrænset, hvor mange

skridt der tages, da lovforslaget indeholder meget lidt om, hvordan producentan

svaret skal implementeres.

Lovforslagets baggrund (2)

Vi har forståelse for, at man ønsker at implementere lovforslaget inden 5 juh

202D. Derfor skal vi opfordre til at der snarest iværksættes et arbejde mellem re

levante parter (og politikere), med det formål at blive enige om de principielle

rammer for implementeringen af producentansvaret.

Ifølge lovforslaget er det normalt ved indførelsen at producentansvarsordninger,

at der primært fastsættes bemyndigelseshjemler. Det var dog ikke tilfældet, da

man implementerede producentansvar for hhv. WEEE og batterier. Her er relativt

klare beskrivelser af, hvordan man forestiller sig, at systemet skal implemente

res, hvilket fremgår at lovforslagene. Se https.h’www.ft dk/samHng!20042!lov-

forslan!12/20042 2 som fremsat htm og https /.“w.vw retsinforma

t!on.dk!Forms!R3710.aspx2uj=115901.

S,de

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

Affa

forening

Vi anbefaler at der lovforslaget er en beskrivelse af de overordnede rammer, og

er samtidig enige i, at mange tekniske og faglige detaljer hensigtsmæssigt fast

lægges på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at rammerne for emballager skal følge rammer for WEEE og batte-

rier. Vi savner en forklaring PA] hvorfor man vælger at gøre det] nr man er be

kendt med] at de to systemer/ordninger ikke fungerer efter hensigten.

enballageclirektivets krav

nin

produce

€AJIS var

bt einbalJiger (2.2)

Er der dokumentation for, at det udvidede producentansvar i sig selv giver incita

menter til] at producenterne designer sine emballager mere miljøvenligt, som det

fremgår af afsnittet? Findes der eksempler fra andre lande?

SoJo

2at 8

Hvilke erfaringer og dokumentation bygger bemærkninger om, at det udvidede

producentansvar forventes at fremme den cirkulære økonomi gennem mere fore

byggelse af emballageaffald og gennem fremme af genbrug og genanvendelse

og andre former for nyttiggørelse pa?

Modernisering af itidsmtilit;g og behandling af el r$rtori;kwfald (2.3)

När man i bemærkninger korrekt peger pä, at den korte udbudstid blokerer for

udviklingen relation til genbrug og reparation af WEEE. hvorfor tager man så

ikke den naturlige konsekvens og kræver længere udbudsperioder?

Er der erfaringer fra udlandet eller andre steder] der kan dokumentere at ‘moder

niseringen’ i praksis vil udløse et stort økonomisk genbrugs- og genanvendelses

pote ntiale?

Q13-affaft/sdj,’cktivets

,niniuni,nski’av og

2018-etnballc’tgediroktivet (3.2.1.2)

Det fremgår] at medlemsstaterne har pligt til at træffe foranstaltninger, der kan

fremme produkter med at mindske miljøpåvirkningerne, fx ved at produkterne er

holdbare] reparerbare og lettere at genbruge og genanvende. Hvilke foranstalt

ninger vil man træffe for at opfylde de pligter?

Fastsættelse ef ro/leroy ansvars fordeling (3.2.1.2.1)

Her fremgår det, at roller og ansvarsområde nøje skal fastlægges, hvorfor vi

også af den grund opfordrer til] at den mere principielle deling af roller og ansvar

fremgår af lovforslaget.

Anl’efa/iiqer b’.’ ,nir,Jsteriets folyegriippe

(3.2.2,)

Det skal bemærkes] at følgegruppen ikke er blevet inddraget i, at komme med

råd til hvordan producentansvaret kan implementeres i Danmark. Det var først i

sidste øjeblik, at vi blev bedt kommentere på indholdet af dette afsnit. Gruppen

har primært været brugt til at give feedback på nogle rapporter, og haft nogle

løse drøftelser af mulige modeller og hensyn til der skal tages, når rammerne

fastlægges.

Vi vil opfordre til] at ministeriet fremadrettet, og snarest muligt] bruger gruppen til

at komme med input til rammerne for implementeringen, så de kan indgå] når fol

ketinget skal drøfte lovforslaget.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

torenng

Marc er rcsscurcer

Anonymiseringen af, hvad “dee af følgegruppen” har tUkendegivet. synes unød

vendigt.

kan reelt ikke bruges til andet end at konstatere, at der har været

uenighed. Medmindre nogle har bedt om det modsatte, bør der sættes navne på.

hvem der har tilkendegivet hvad.

S,de Is af tS

e4sniswriecs øvet veje/ser og toresiaec

orcuz,riq

(J.1.J)

Lovforslaget indeholder ikke noget forslag om en ordning men nenv’ser til, at det

skal fastlægges på bekendtgørelsesniveau. samt at der tages udgangspunkt

den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren”,

Det er helt afgørende (politiske) beslutninger om ordningens funktion og indret

ning, der skal træffes, När ministeriet ikke lægger op til, al disse beslutninger skal

træffes politisk, bør det fremgå, hvad baggrunden er, for at beslutningerne skal

træffes af ministeren og centraladministrationen og ikke af Folketinget.

Organis-eririg at prochicentans varet (3.2.3.1)

Det fremgår, at virksomheder får en rettighed, men ikke en pligt til at aflevere em

ballageaffald uden omkostninger til producenterne, men selv kan varetage for

pligtigelsen. Det lyder godt, men vil i praksis vise sig vanskeligt at styre.

Skal producenterne til enhver tid stå klar (fra den ene dag til den anden) til at

modtage ernballageaffald, hvis det passer virksomheden ikke længere selv at

tage ansvaret? Hvordan vil det system motivere producenterne til at lave miø

venlige produkter? Skal virksomheder oplyse, at de selv tager ansvaret og til

hvem? Skal myndighederne have besked?

Hvordan mener ministeriet, at det er i tråd med et producentansvar, at en privat

virksomhed kan fratage producenten ansvaret, uden producenten kan gøre noget

ved det?

Det fremgår., at der vil blive fastsat krav til de kommunale ordninger omkring fx

hvlke fraktioner, der skal indsamles og krav om at anvende fælles sorteringsvej

ledninger. Der ses tilsyneladende bort fra, at sorteringskrav typisk gælder materi

aler, mens producentansvaret omhandler produkter Der bør tages højde for de

potentielle problemstillinger, der kan opstå mellem kriter:’erne for producenternes

finansiering af emballageaffaldsbåndtering. og de eventu&le krav der stiPes til de

kommuna;e indsamlingsordninger.

Oprettelse at kollektive ordninger (3.2.34)

Som tidgere nævnt bar det overvejes, om der skal lægges op til, at der kun er

en kollektiv ordning for hver producentansvarsordning- Eventuelt to én for hus

holdningsaffald og én for erhvervsaffald. Fordelen er, at der holdes fokus på mil

jøopgaven. og ikke unødvendig kamp om at få flest muligt medlemmer.

—

Der er os bekendt ikke kommet noget positivt for miljøet ud af at der er flere kol

lektive ordninger på WEEE-området.

En ordning vil skabe langt bedre basis for samarbejde på tværs af værdikæden,

som er nødvendigt for at få succes.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Afatd forening

Affa!d

er ressourew

Der skal naturligvis stilles krav til den kollektive ordning, og gerne mere skærpde

krav end der lægges op til i bemærkningerne. Fx i form af en tidsbegrænset ak

kreditering eller lignende.

Udenlandske erfaringer peger ogsä i retning af en kollektiv ordning. der arbejder

“not-for-profit”.

Ucelclencle ret: t”

t og iniljobeskyttelsesloveii

Er der eksempler på, at producenter bar etableret egne tilbagetagningsordninger,

hvor borgerne kan aflevere deres WEEE?

.‘

S,d014.’it

Ministeriets overvejelser og foreslaet orciniriget (3.3.2)

Som vi har skrevet i vores generelle bemærkninger bør dette forslag trækkes og

man bør i stedet bruger de systemer vi allerede har til at fremme genbrug og re

paration. Det handler fx om socialøkonorniske virksomheder og at styrke ram

merne pa de kommunale genbrugspladser

Det bemærkes! at borgerne i dag har en række muligheder for at aflevere brugt

WEEE i diverse butikker, der enten tager imod brugt WEEE og/eller tilbyder at re

parere det.

Betyder reglerne, at butikker, der i dag tager imod brugt WEEE, fremover skal

CENELEC certificeres? Inklusive frivillige organisationers genbrugsbutikker og

kommunale genbrugspladser, der modtager brugt WEEE?

økonomiske konsekvenser (4.1)

Det skal tydeligt fremgå af dette afsnit, at ogsa handtering af emballager, der en

der som herreløst affald eller i opsamlingsmateriale på offentlige arealer, skal fi

nansieres af producenterne.

Modernisering af indsamling og hr’hancliing af elektronikaffald (5.3)

Dokumentationen for, at der er positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på

cirka 246 mio. kroner, må siges at være meget optimistiske. Hvorvidt en ordning,

hvor borgerne skal opsøges aktivt! uden det vides, om de har værdifuld WEEE,

og om de vil af med det, vil blive set som en god forretningsmodel, har vi stadig

til gode at få bevist.

Indførelse af udvidet pro clrrcentansvar for emhallager(7.2)

Hvad baseres konklusionen om, at producentansvaret medfører en miljømæssig

forbedring af design! produktion og anvendelse af emballage samt hndtering af

emballageaffald, på, når lovforslaget reelt ikke indeholder forslag. der peger i den

retning?

Til nr. JO

Det fremgår, at “det er hensigten, at de nærmere regler om indsamlingen af em

ballageaffald skal være i overensstemmelse med den organisering af affaldssek

tonen, der vil være gældende pà tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne om

det udvidede producentansvar for emballagen”.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

•‘.

forening

Affad er rssourcer

Det er ganske fint at tage udgangspunkt i den eksisterende organisering, men

det ses ikke at være til hinder for at gå i gang allerede nu. Taget bogstaveligt be

tyder det jo, at vi skal vente med at gå i gang, til vi er helt sikre på, hvordan sek

toren er organrseret om 4-5 år.

S,dc ‘5

a’

Muligheden for, at en producent selv kan tage ansvaret for håndteringen af sine

emballager (typer), kan også være et redskab til at iværksætte forsøg og udvikle

det samlede system, Der bør derfor lægges op til, at producenterne og kommu

ner/aff&dsselskaber kan samarbejde om indsamhngen at bestemte embakager.

hvis formålet er at udvikle systemet cg!eller understøtte producentansvarets mil

jømæssige mlsætninger

Det fremgär. at bestemmelserne skal sikre, at producenterne dækker omkostnin

ger Det bemærkes, at der ikke aiene er omkostninger forbundet til driften at ord

ningerne, men også en række administrative omkostninger forbundet med at

løfte opgaven. Disse skal også indgå i de samlede omkostninger. Det kan fremgå

at en særskHt dot midt på side 45

Ifølge lovforslaget vil det først være i bekendtgørelsen, at regler om fordelingen

af det økonomiske ansvar vil blive fastlagt under henvisning til at EU-Kommis

sionen cffenuiggzr en vejledning i foråret 2020.

—

Det er fornuftjt at inddrage kommissionens veledn’ng. men det ændrer ikke på.

at vi a’lerede nu kan fastlægge de principper. vii Danmark ønsker at følge. Som

fx at der skal være plads til, at kommunerne selv kan finansieres lokaipolitiske

ønsker.

Da der heLer ikke er garanti for, at vejledningen kommer i foråret, kan det sætte

det kommende mplementeringsarbejde i stå. hvis den bliver forsinket

De bemærkes at netoo reglerne for tiIdelingen i WEEE-ordningen er kontrapro

duktive Med en bidelingsperiode på et år ad gangen. hvor det geografiske an

svar rykker rundt. og operatørerne ikke ved, om de er købt eller solgt af de kol

lektive ordninger, er der konstant uro. Udviklingen at systemet betaler prisen,

herunder mulighederne for at forfølge miljømæssige målsætninger.

Det bør af bemærkningerne fremgå, at de problemer, WEEE-systemer lider un

der, ikke skal ramme det kommende emballagesystem.

Det gives bemyndigelse til, at miøministeren kan fastsætte regler om pligt til at

påføre mærkning. der skal oplyse om korrekt affatdshåndtering. Der bør her også

lægges vægt på, at der skal ske en koordinering mellem producenter og affalds

operatørerne, så der er sammenhæng mellem informationer/mærkning på pro

dukterne og den efterfølgende affaldshåndtering.

7/mr.

Vi anbefaler, at der lægges op til at begrænse antallet af kollektive ordninger, cia

det erfaringsmæssigt ikke fremmer de miljømæssige målsætninger, der er produ

centansvarets primære formål.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affakl forening

Alm’ er essourc,’y

Der skal naturligvis stilles krav til de kollektive ordninger, og der skal kunne by

des på opgaven, jf. vores tidligere bemærkninger

/7/ nr 20

Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan “graduerede gebyrer eller andre (øko-

nomisk) redskaber skal medvirke til at skabe (miljomæssigt bedre produkter.

Der henvises til en vejledning fra EU-Kommissionen, der forventes offentliggjort

marts 2320. Der er dog langt fra sikkert, at de vil fungere efter hensigten Ar.dre

arde har forsøgt sig med g-aduerede gebyrer uden succes.

Det er også en vanskeig opgave, hvorfor cer er bug for. at lovfor&aget forholder

sig mere aktivt til den pricioieHe probemstiling der hanoler om hvorean man

ka skabe incitamenter til at fremme et mljovenligt design af produktw.

Graduerede gebyrer alene ska’ gradueres inden for de samlede omkostninger til

affa dsbåd:eringen De: er ikke nærmere præciseret pa hvilket nveau Er det pa

emcaHagetype emballagenia:eriale. produkttype genbrugsmulgheder genan

vendelsesm gheder el er noget andet9

Hvordan fastsættes omkostninger? Hvis en emballage af teknologiske årsager

ikke kan geranvendes. hvac e sa omkostnngen til affaldshandtelnger? Kan

der pålægges ekstra geoy, hvis emballagen. indeholder miløfremmede stoffer.

se’vom det ikke afspejler sig i omkostninger Hvis embailager der bruges til det

samme formål, har samme hardteringsomkostr.inger, hvad er sa incitamentet til

at ændre designet? Hvad hvis omkostnngerne ved at upcykle er højere end at

downcycle en type embaageaFa’d.

Pointen er, at graduerede gebyrer ikke

nogen garanti for. at der sker en pa

virkning af eniballageprodukternes (miljø)design. Der skal andre midler til. Det

oor fremg & lovbemærkn;ngerne.

Hertil kommer, at een egentlige gradueing skal ske i de koliektive ordninger Det

kan altså risikere at blive et konkurrenceparameter. Vi har meget svært ved at

se, hvordan det kan komme til gavn for de miljomæssige målsætninger

For os er det endnu et argument for, at der kun bør være en eller to kollektive

ordninger for hvert producentansvar, da det ellers kan være svært at holde fokus

på det miljømæssige formål.

Til

nr.

370938

Her udmøntes forslaget om tilbagetagningsordning for WEEF Har ministeriet ek

sempler fra andre lande, der viser, at en sådan ordning vil øge genbrug, repara

tion og genanvendelsen af WEEE?

s,uo

ft.if 78

Det er uklart, om det er en pligt for borgerne at benytte en indsamlingsordning

iværksat af en privat virksomhed. Hvis det er en pligt, vil det så betyde, at kom

munerne ikke må modtage WEEE på genbrugspladsen og/eller i deres stor

skraldsordning. der er omfattet af ordningen?

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk?

forening

AtfaFd er ressourcer

Kan en virksomhed, der har iværksat en privat indsamlingsordning, nægte at

modtage WEEE, som de ellers har sagt ja til at modtage? Er der krav om, at en

“privat” indsamlingsordning skal dække fastlagte geografiske områder, herunder

krav om at de skal indsamle WEEE med faste frekvenser?

Side 11sf Ii

Vores pointe er, at det er nødvendigt at gøre de væsentligste snitflader til de

kommunale ordninger (og eventuelle individuelle producentordninger) klar alle

rede i det lovforberedende arbejde, da det handler om afgørende fordeling af an

svaret?

Moderniseringen vil betyde, at borgerne kan opleve at skulle/kunne aflevere

WEEE i tre forskellige ordninger. De kan sågar opleve at skulle aflevere ensartet

produkter i forskellige ordninger. Hvis fx den samme type produkt har hhv, en po

sitiv værdi (privat tilbagetagningsordning) eller negativ værdi (genbrugspladsen).

Vi skal gentage vores forslag om at trække forslaget tilbage, og erstatte det med

de forslag om fremme af genbrug og reparation, vi har fremsat tidligere. Det vil

være nemmere at forstå for borgerne, have (dokumenteret) miljømæssig effekt,

være nemmere at styre og ikke mindst kunne være til gavn for folk, der har svært

ved at få fæste på arbejdsmarkedet.

øvrige bemærkninger

Foreningen har nogle yderligere kommentarer, der ikke relaterer sig til konkrete

bestemmelser eller bemærkninger i lovforslaget. Til gengæld mener vi, de er væ

sentlige i relation til den bedst mulige håndtering af emballageaffald.

Sporharlied og styring

Sporbarhed og styring er væsentlige elementer, hvis man skal sikre sig, at affal

det behandles, som man ønsker det. Problemstillingerne er uddybet i vores ved

lagte forslag.

Vi kan forestille os en række problemstillinger i forbindelse med at sikre tilstræk

kelig behandlingskapacitet, hvis man skal gardere sig mod kapacitetsmangel, fal

dende kvalitet i genanvendelse, ingen vH modtage affaldet, manglende økonomi

ske incitamenter m.v. Allerede i dag har vi set problemer med fx plast, tekstiler

og pap. Problemstillingen er uddybet i ovennævnte forslag.

Hvilke tnâl skal nas og hvordan gør vi det?

Som bekendt er man ved at finde nye metoder for, hvordan man skal udregne

genanvendelsesprocenterne. Der skal i højere grad ses på output end på input.

Vi vil gerne have rene affaldsstrømme, undgå downcycling og fremme den cirku

lære økonomi. Det er langt fra sikkert det sker som konsekvens af producentan

svaret, hvis man ikke allerede nu tager fat på nogle væsentlige problemstillinger.

Reelt ved vi ikke, hvor høj genanvendelsen er, når det skal regnes ud på en fly

og er alle enige om mere retvisende måde end i dag.

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Atf

A’.

forening

es ‘essnurc.y

Vi ved heller kke hvilken type genanvendelse der finder sted i dag i forhold til

kvaliteter. af genanvende:sen. Langt de fleste emballagematerialer i dag downcy

cles, og kan i den sidste ende ikke materialenyttiggores hensigtsmæssigt.

Vi ved heller, ikke om der er teknologier til rådighed. sä alle typer emballager kan

genanvendes 09/eller om det vU være meget dyrt. Hvordan forholder man sig til

det?

Det rejser et væsentligt spørgsmål omkring, hvorvidt et “emballageproblem” skal

løses i affaldsleddet eller i produktions-/designleddet. Det nytter ikke noget at

etablere kompliceret og omkostningstunge indsamlingssystemer, sorterings- og

behandlingssystemer. hvis der er større fordele ved at ændre på produktet

Generelt bør man kigge efter løsninger i produktions- og designfasen. før man

forsøger at løse det i affads’asen

Vi kan muhgvs oa msætningerne i c,rek:iver’e med de redskaber. vi har til r

dighed i dag Men hvis vi vil blive endnu bedre, genanvende med højere kval:tet,

genbruge mere, lave mere miljøvenlige produkter ru v., skai alle led i værøikæ

den arbejoe sammen.. sa vi kan komme i een rigtige retning.

Konirnenit z’

fint

sÉncilg et ansvar

Uanset hvordan arocucentansvare: bliver imper:enteet vi kommjnerne stadg

have ansvaret for store dele at borgernes affald. Derfor er det vigtigt, at man ved

implementeringen af producentansvaret tager højde for, hvordan producentan

svarssystemerne bedst muligt kan spille sammen med de kommunale systemer.

I den sidste ende er det borgerne, der skal løfte den helt lavpraktiske (og afgø

rende) del af opgaven nemlig den faktiske sortering. De skal møde systemer,

der er imødekommende, forståelige og giver gode resultater. Det fordrer samar

bejde og koordinering parterne imellem.

—

SR)e i3Ti8

Vores afsluttende anbefaling skal være, at det af bemærkningerne til lovforslaget

fremgër, at (forpligtigende) samarbejde på tværs i værdikæden er nødvendigt

hvis opgaven skal løses med succes.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affalde forening

NOTAT

Affald er ressourcer

Forslag til rammer for produ

centansvar for emballager i

Danmark

For ni al

Det centrale formàl med at indføre et producentansvar er, at fremme design af

produkter og produktkomponenter, der mindsker miljøpåvirkningerne og produkti

onen af affald under fremstillingen og den efterfølgende brug af produkterne.

Samtidigt skal produkterne designes med henblik på mest muligt genbrug og

genanvendelse, når de bflver til affald.

Et middel! der skal skubbe på denne udvikling! er opstilling af målsætninger for

genanvendelsen af emballageaffald, som det er gjort i emballagedirektivet.

For at nå målsætninger om genanvendelse, er det afgørende, at man har et vel-

fungerende system for håndtering af emballageaffald.

I Danmark er der et velfungerende kommunalt system for håndtering af affald fra

husholdninger, som det er oplagt at tage udgangspunkt i, når producentansvaret

for emballager skal implementeres i Danmark.

Formålet med dette forslag er at sikre, at implementeringen af producentansva

ret, for så vidt angår affaldshåndteringen, understøtter genanvendelsesmålene,

tager hensyn til borgerne, optimerer driften og sikrer en fortsat udvikling af syste

met.

Håndteringen af emballageaffald bør derfor etableres med udgangspunkt i:

•

Borgerne i fokus. Der skal være en ansvarlig aktør, som borgerne mø

der og skal forholde sig til. Borgerne er afgørende for, at affaldet bliver

sorteret, så mest muligt kan genanvendes.

Byg videre på et velfungerende system. Den eksisterende kommunale

infrastruktur for håndtering af emballager fra husholdninger fungerer og

kendes af borgerne, hvorfor den bør være udgangspunktet for den videre

udvikling.

Bedre emballager mere og bedre genanvendelse. Det samlet sy

stem for producentansvaret udformes på en måde, der sikrer, at produ

centerne har reelle incitamenter til, at emballager produceres og desig

nes med henblik på at begrænse miljøpåvirkningen samt øge genbrug

og genanvendelse

—

12-11-2019

int. NIP 335.5-Ol

Oa,isk Affaldo to’en

ves:,’r Pan,,’ags gad” 1 5.

6606 Kavanhav,,

da,,skarfalcjsforeoing.dk

•

Centrale udfordringer

Det er en vanskelig og kompleks opgave at implementere producentansvaret for

emballager. På den ene side handler det om at sikre, at der sker en udvikling af

produkterne med henblik på at mindske miljøpåvirkningen samt øge

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

Affald

forening

Atderss.cer

mulighederne for at genbrug produkterne og genanvende emballageaffaldet i nye

produkter, og på den anden side skal man opnå nogle genanvendelsesmål.

Særligt tre udfordringer skal håndteres, hvis målsætningerne skal opfyldes, sam

tidig med at systemet understøtter udviklingen af den cirkulære økonomi.

Ivcrdan skabes cInriricitcirneter

ti!

ECO-desic,jn?

Materialer og sammensætningen af materialer i emballagerne, er helt afgørende

for, hvorvict de er muhge at genbwge/genanvende og med hvUken kvaltet. Em

baflager er typisk ikke uoformet med det primære formäl at kjnre gerbru

ges/genanvendes, hvorfor det kan være meget dyrt, teknisk meget vanskeligt og

i en række tilfælde reelt umuiigt at genb[uge!genanvende emballagerne.

Dernæst er Get :yp sk for de emballager. der genanvendes. at der ske en “down

cykling for hver ny lur de far i cirklen. Der sker en gradvis forringelse af kvalite

ten af det emballagemaleriale som genanvendes, hvilket betyder, at mulighe

derne for en reel genanvendelse på et Udspunkt ophører.

Ovenstående skal ses lyset at. at målsætningerne fremover er 65 % reel genan

vendelse al al emballage (år 2025). Danmark er kommet langt ved at lade kom

munerne have ansvaret for borgernes affald, og har opnået 65% genanvendelse

for emballageaffald (med undtagelse af plast)

Mer. der kar iKke hv.es pä laurbærrene. nar der ses frem mod rye mälsætnin

ger. hvor oe skal rdvik’es og designes produkter. der kan genanvendes uden at

kva’.teten af materialerne forringes. Derfor skal der fortsat ses o hvordan hnd

teringen al emballageaffaldet kan udvikles, sa den understøtter malsætringerne.

Der er bec enighed om, at der sKal sættes ind i des.gn og oroduktionsfasen. hvis

det største potentiale for at mindske miljopåvirkningen samt øge genbrug og

genanvendelse skal udløses. Desværre er det kun i meget begrænset omfang

lykkedes at skabe incitamenter og systemer, der fører til sådanne ændringer i

producenternes adfærd.

Der bør derfor sættes massivt ind på at udvikle metoder, der reelt giver incita

menter til at udvikle miljøvenlige emballager. Det handler om direkte økonomiske

midler i form at fx afgifter, bonus for at bruge genanvendelige matenaler, forbud,

krav om udfasning, krav om indhold af genanvendetige materialer, designkrav og

stanDadiserirg af de mater aler der bruges i emballagerne

Prodjcenterne bør også have en pIgt til at sikre at forbr.Jgerne fär informationer

om, fx hvordan emballagerne skal sorteres og hvilken fom for genanvendelse de

gär til.

lvorrlan

sikres reelle tniljognvinster og

rJeflfl)flJGji’rr(l’

S,’J023t8

Det er en kendsgerning, at affaldshåndtering samlet set er en omkostning. Det

gælder typisk også de fraktioner, der har en positiv økonomisk salgsværdi som fx

papir pap, metal og nogle plasttyper.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk•

forening

Afa’d er ressourcer

Normalt får man penge for de varer, man producerer, og sker det ikke, stopper

man produktionen af de pågældende varer. Sådan fungerer det ikke på affalds

området. Her koster det typisk penge at komme af med affaldet, og man kan ikke

uden videre stoppe sin affa[dsproduktion, blot fordi man synes, affaldsomkostnin

gerne er for høje. Det giver nogle helt særlig udfordringer, når det “ikke kan be-

tale sig” at forfølge miljømäl.

Hertil kommer, at affald ofte skal igennem mange led, mellemhandlere og krydse

landegrænser (også uden for EU) inden det når sin slutbehandling. Her er der til

svarende en stor— og ressourcetung udfordring, hvis man skal sikre sig, at af

faldet helt ud til sidste led behandles korrekt,

—

s’ue 33f6

For at komme disse udfordringer i møde, skal der sættes fokus på styring og

gennemsigtighed i opgaveløsningen i alle led i kæden. Erfaringerne er, atjo læn

gere væk fra kilden og jo flere led affaldet bevæger sig igennem, des vanskeli

gere er det at sikre og dokumentere genanvendelsen.

Tilsvarende er det nødvendigt med stor gennemsigtighed i det samlede system,

så der er indsigt i, hvad der rent faktisk sker med affaldet og hvilke omkostninger.

der knytter sig til.

Samarbejde i værdikæcien

For at nå genanvendelsesmålene og sikre udviklingen i design- og produktleddet,

er der brug for, at alle i værdikæden får ansvar og roller i et formaliseret samar

bejde. Det gælder designere, producenter, kommuner, detailhandlen, bor

gere/forbrugere, kommuner, statslige myndigheder, affaldsbehandlere og forsk

nings- og uddannelsesinstitutioner mv.

Der skal i den sammenhæng nedsættes et eller flere formelle fora med det for

mål, at sikre systemets samlet udvikling, herunder rådgive de statslige myndighe

der når lovgivningen skal ændres og justeres.

Producentansvaret for WEEE og batterier er i Danmark implementeret uden et

forpligtende samarbejde parterne imellem. Der er ikke reelt fokus på, at imple

menteringen skal udvikle systemet og produkterne i en mere miljøvenlig retning.

Inden for rammerne af de to systemer har ingen af parterne reelt interesse i at

forfølge producentansvarets overordnede målsætninger (ECO-design, genbrug

og genanvendelse).

Resultatet har været, at producentansvaret primært opfattes som en økonomisk

opgave, hvor der har været en løbende kamp om at undg og/eller begrænse

omkostninger parterne imellem.

Det er vigtigt, at de dårlige erfaringer tages med, når producentansvaret for em

ballager skal implementeres. Med et velfungerende og forpligtigende samarbejde

sikres videndeling og det understøttes, at emballagerne ændres i en mere miljø-

venlig retning, der samtidigt gør emballageaffaldet nemmere at sortere og genan

vende. Hermed kan der arbejdes henimod, at materialerne får en positiv værdi

såvel økonomisk som ressourcemæssigt, mens der samtidigt sikres høj kvalitet i

genanvendelsen.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Af fa

forening

Kommunerne og kommunale affalclselskabor

somn

øgieaktør

Kommuner og kommunale affa’dsselskaber (herefter blot kommuner) er et oplagt

udgangspunkt tor den det af implementeringen af producentansvaret. der handler

om at operationalisere affaldshåndteringen. Systemet er veletableret, gennem-

prøvet og kendt af borgerne. Hertil kommer, at det kan justeres og tilpasses de

ændringer, der følger af, at producentansvaret skal implementeres.

S,cIcJ,f8

Danmark lever i dag op til mdlsætningen om 65% genanvendelse af alle emballa

ger i r 2025 med undtagelse af plast. Denne solide kommunale platform er op

lagt at tage udgangspunkt i, når producentansvaret skal implementeres og de

miljømæssige ambitioner øges.

Hvis kommunerne har opgaven, sikres gennemsigtighed i systemet. Kommuner

har pligt til at være åbne om alle relevante forhold, der handler om borgernes af

fald Den åberhed sikrer, al der konstant kan sættes fokus på at optimere og vi

dereudvikle affaldshånd:eringen.

Kommunerne har viden om lokae forhold om fx borgerne. boHgsammensætnin

gen. virkemidler der kan motivere borgerne, fysiske forhold. lokalpolitiske ønsker

og det forventede servicen;veau. Det er alle faktorer, der medvirker t.! at sikre, at

affaldet kan hentes hos borgerne til storst

rijiig gavn for miljø og

økonomi.

Der er ligeiedes en fordel, at oer ikke ‘.aves paaflelle (indsamings)systemer. der

alt andet lige vil gøre opgaven mere kompliceret for savel borgere som kommu

ner og producenter

Hvis kommunerne skal kunne levere de ønskede resultater, er det en forudsæt

ning. at de har den formelle pligt, ret og ansvar for at håndtere borgernes embal

lageaffald.

Opgaven skal løses og videreudvikles samarbejde med de øvrige aktører vær

dikæden, ligesom rammerne skal tilgodese, at producenterne får indflydelse, da

de skal betale en stor del af opgaveløsningen

Koiiitir,aI incis -miIn9

og sortering

Kommunerne skal have det ¶omelte ansvar for nosamlingen og den indledende

(grov)sortering af emoa:,agerne. De konkrete rammer skal fastlægges i samar

bejde med producenterne de statsige myndigheder og andre relevante parter,

sä de kommunale systemer sikrer, at Danmark opfylder genanvendelsesmäiene.

Det handler om:

•

I hvilket omfang der er behov for ham’onisering af den kommunale ind

samling. Kommunerne er klar til at t Ipasse sig de krav og ændringer,

der er nødvendige for at opnå den høje genanvendelse, herunder hvor

dan materialerne bedst sorteres og hvor tæt på borgerne det skal

ske.

Mange kommunerne anvender allerede det fælles piktogramsystem

og tager udgangspunkt i de fælles sorteringskriterier, og denne ud

vikling fortsætter rundt om i landet.

•

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affaidsforening

Aftaki er ressourcer

•

Hvilke krav der skal gælde i de forskellige demografiske og geografi

ske områder? herunder i relation til forskellige boligtyper.

Kommunernes mulighed for selv at finansiere dele af indsamlings

systemet. Dette kan feks. være et lokalt ønske om øget service eller at

få den tunge trafik ud af byerne.

Et samarbejde mellem kommuner og producenter omkring kommu

nikationen! vil utvivlsomt være til gavn for genbrug og genanvendelse

af emballager. Det er vigtigt! der skabes en sammenhæng i kommunika

tionen omkring de produkter og emballager, borgerne køber, og der se

nere bliver til emballageaffald, som de skat sortere korrekt. Det betyder,

at producenterne skal sætte yderligere fokus på, hvordan produktet og

emballagen sorteres og genanvendes bedst muligt direkte på emballa

gen og via deres kommunikation til forbrugerne. De kunne, som kommu

nerne, arbejde for at ensrette deres kommunikation.

—

Side Sofa

Uanset hvordan ovenstående indsamling organiseres, vil der være behov for en

grovsortering af det indsamlede emballageaffald, inden det kan sendes til yderli

gere finsortering eller genanvendelse. Behovet for (efter)sortering afhænger af

den konkrete emballage og de sorteringskrav, der stifles ude hos borgerne. Fx

kræver glas typisk ikke megen eftersortering, mens plast ofte skal igennem flere

sorterings led.

En afgørende opgave i forbindelse med implementeringen af producentansvaret

er at fastlægge krav om hvilke fraktioner og kvaliteter emballageaffaldet skal

være sorteret i, når kommunerne sender emballageaffaldet til videre finsortering

og genanvendelse.

De krav, der stilles til den kommunale sortering, skal hænge sammen med, hvil

ken behandling der er teknologisk samt økonomisk mulig og realistisk. De skal

ligeledes hænge sammen med, hvilken sortering der i praksis kan forventes af

borgerne! herunder hvilken efterfølgende sorteringsteknologi der er til rådighed.

Det må forventes, at der også skal tages stilling til, hvordan balancen skal være

mellem prisen og miljøgevinsten ved at genanvende emballager kontra den po

tentielle pris og miljøgevinsten ved at sende en del af emballageaffaldet/materia

erne til energiudnyttelse.

i dag skal borgerne typisk sortere affaldet efter materialerne, men al plast er ikke

emballageplast og al pap er ikke emballagepap. Derfor lægges emballager og

ikke emballager af samme materialer typisk i den samme spand. Det giver nem

lig kun sjældent mening at sorterer efter materialers funktioner, hvorfor sådanne

sorteringskrav skal implementeres med omtanke.

For at bevare borgernes tillid er det afgørende, at det system, der udvikles, er re

alistisk og troværdigt. Det kræver et åbent, tillidsfuldt og forpligtigende samar

bejde parterne i mellem.

Udgangspunktet er, at kommunerne har ansvaret for indsamlingen af emballage-

affaldet og frem til det punkt, hvor sorteringen opfylder de fastlagte krav til

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Affald forening

.VTa.

e-R550

kommunerne. Dette indebærer, at kommunerne selv kan vælge at løse indsam

lings- og sorteringsopgaven, eller udbyde hele eller dele af opgaven.

Afsætning

Kommuner vU have ansvaret for at afsætte (eller aflevere) emballageaffaldet til

videre behandling, nar det opfylder de fastlagte sorterings- og kvalitetskrav. Em

bal[agerne vil enten blive afsat til videre sortering eller direkte til genanvendelse

Dpgaven med at garantere at alt affald går til den be’nandlirg. der kræves, kan

være vanskelig. Hvor krævende opgaven er. afhænger af emballagernes materi

alesammensætning. mængder, økonomiske værdi (positiv eller nega:iv), sorte

‘lngsgrad muige behandlingsformer mv

Der skal derfor etableres noge systemer der garanterer at emballageaffaldet

sendes til den rigtige affaldsbehandling. opfylder de til enhver tid gældende kvali

tetskrav samt krav om reel genanvendelse

Det skal også overvejes, om systemerne skal indrettes, sä det er muligt at “pulje”

emballageaffaldet i større ensartede mængder uden at komme i konflikt med fx

udbudsbestemmelser. Tilsvarende bør man se pé mulighederne for at etablere

sorterings- og beharidhngsanlæggene inden for en rimelig afstand af indsam

lingsstederne. da det gør det nemmere at sikre korrekt håndtering

emner

Der er en rækKe emner, Ler også er reevante at tage stilling t; rela;on til a’

faldshåndteringen. men som bedst drøftes selvs:ændigt.

Sporbarhed oy styring

En stor fælles opgave er at sikre, at embaliageaffaldet behandles som ønsket. fra

det tidspunkt det inosamles nos borgerne, til det ender i et nyt produkt. Det kræ

ver! at affaldet kan styres og spores.

Erfaringerne viser, at det er en vanskelig opgave, selv når der ydes en stor ind

sats for at sikre dokumentation for den faktiske behandling af affaldet. J0 flere led

i form af fx efter- og finsorteringerne, mellemhandlere og lande såvel indenfor

som udenfor EU, affaldet skal passere, das vanskeligere er opgaven.

En række udenlandske erfaringer peger i retning af, at jo tættere vi har affaldet

oä os. ces nemmere er del at sikre korrekt behandling uden at opst!lle store kom

plicerede og dyre dokumentations-. tilsyns- eller kont’•osystemer.

Dette taler for, at konnnunerne har ansvaret for den ind1edende sortering af em

ba’agerne. Det taler ligeledes for, at vi styrker mulighederne for at bygge sorte

rings og behandlingsatæg i Danmark og omegn Kommu9erre er desuden ga

rant for, at der er gennemsigtighed i handteringen hvad angår resultater og øko

nomi.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DanskAffald forening

Affa!d

er ressourcer

Markedsproblen;er

Oa markedet for behandling af affald på flere punkter adskiller sig fra andre mar

keder, kan der forudses en række potentielle problemstillinger, der bør tages

højde for.

Mange lande har fokus på at øge genanvendelsen af emballager (og andre frakti

oner). Der kan derfor opstå kapacitetsproblemer, så man ikke kan komme af med

sit affald til den rette affaldsbehandling. Dette opleves allerede i dag for fx teksti

ler og plast.

Sikringen af, at der er behandlingskapacitet til emballageaffaldet, er! at der er

nogle, der vil investere i sortering- og/eller behandlingsanlæg. Skal man kaste

mange millioner efter et anlæg, vil man gerne have en rimelig sikkerhed for, at

der kommer affald til anlægget. Dette gælder også, hvis der skal udvikles nye og

bedre sorterings- og behandlingsteknologier.

Det kan ikke forventes, at der er behandlingskapacitet til rådighed, blot fordi der

stilles behandlingskrav. Det må forventes, at der også skal etableres rammer, der

sikrer behandlingskapaciteten og udviklingen af teknologier.

Dette kan fx understøttes ved, at der stilles krav om, at emballageproducenterne

skal bruge en vis mængder emballageaffald i deres nye produkter og/eller en vis

mængde skal genbruges. Kort sagt skal der skabes et “markedstræk” efter em

ballag eaffald.

Tilsvarende vil krav om, at en andel af emballageaffaldet ikke må downcycles,

kunne skabe incitamenter til at etablere behandlingskapacitet og ændre på em

ballagernes design.

Prisen for, hvad det koster at komme af med affaldet, kan variere kraftigt over så

vel tid som sted. Udfordringen består i at fastholde den korrekte håndtering af

emballagerne, selvom omkostningerne stiger og/efler varierer kraftigt. Det kræver

et robust system, som alle stoler på.

En kollektiv ordning

Det er naturligt, at emballageproducenterne organiserer sig! for i fællesskab at

løfte deres opgaver. Det er sket i alle de lande, der har producentansvar om

end i lidt forskellige former.

—

Side i af 8

På baggrund af de udenlandske erfaringer synes det at fungere bedst, hvis der

kun er en kollektiv ordning, hvor alle producenter er organiseret. Da de er “not for

profit”, kan de holde fokus på at løfte den faktiske opgave med at løfte produ

centansvaret og de (miljømæssige) mål, det skal forfølge.

Der skal naturligvis stilles krav, som den kollektive ordning skal leve op til. Krav

som med jævne mellemrum skal justeres, hvorved andre aktører også kan få

mulighed for at byde på opgaven som kollektiv ordning.

En afgørende fordel ved en kollektiv ordning er, at den kan fungere som bindeled

mellem de forskellige aktører i værdikæden. Den kan være udgangspunkt for de

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk ffaIcJ forening

forpligtigende tora, hvor de forskellige parter mødes, for at sikre at systemerne

fungerer bedst muligt og samtidigt arbejder med at videreudvikle systemerne, så

der er fremgang på alle miljøparametre.

Her bør ligeledes etableres fora, der kan forhandle om relevante emner

relation

td fx økonomi, mængder, mdlsætninger, serviceniveau og kvalitet samt tora der

kan rådgive de statslige myndigheder, når rammebetingelserne!lovgivningen skal

justeres eller ændres.

Her vi også kunne skabes rum til at iværksætte forsøg og pilotprojekter på tværs

at værcikæden, der kan medvirke til at v.dereucviK:e systemet. I øjebikket er de

komr’unale parter

dialog med Arla om hånd:eringer af Tetra Pak, et kommunal:

selskab i Nodjylland samarbejder med lokale virksomheder om lokal behandling

at plastemballager og plastindustren har inddraget Københavns KommLne og

ARC

arbejdet med en designguide for cirkulære plastemballager. Sädanne mu

lighederne er centrale, hvis ambibonerne om at opnå reel cirkulær økonomi skal

opfyldes.

Værdien af et tillidsfuldt samarbejde på tværs at værdikæden kan ikke overvur

deres.

Statsliq tiiyricliy/ied

Systemet bliver forhåbentlig indrettet saledes, at de involverede parter kan løse

de f este opgaver gennem (formelt) samaro’de og dialog inden for de rammer

lovgvringe.n fastsætter. Det mc dog forventes at der opstär situationer, ivor det

ikke kan lade sig gøre. I de si:ationerne ska, de statslige myndgheder kunne

træde til. cg trækker de nødvendige streger i sandet.

(e,ib,’ug

Producentansvaret skal som tidligere nævnt også fremme genbrug at emballa

ger. Producenter og andre aktører skal have mulighed for at etablere tilbagetag

ningsordninger for genbrugelige emballager Sådanne tiltag bør også koordine

res med kommunerne og ske i et samarbejde, så de bedst mulige resultater op

nås. Det kan fx gøres gennem fælles kommunikation, og ved at kommunerne stil

ler plads til rådighed på genbrugspladserne, som det kendes det fra fx mælke

kasser og brødkasser.

S,,f8

afs

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

‘4-

4-i

‘I

Ifl

2’

ltr)

I‘I.

‘4-

14-

0 0

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Forord

Danmark skal senest i 2025 have indført udvidet producentansvar pa emballager praksis betyder det, at producenterne vil fa et markant øget ansvar for den

emballage, de markedsfører

Danmark. nar de bliver til affald i hvert fald finansielt. da de skal belale minimum 80 procent af omkostningerne.

P:oducentansvaret er en meget stor ændring af sektoren og de rammer sektorer arbecer unde og kræver derfor omfattende og grindig politisk behandling at

Folketinget. Derfor har Dansk Affaidsforening udarbejdet et oplæg tii. hvorda” pcducer:ansvaet Kan implementeres pa en goc made for borgere.

virksomheder økonomi og ikke n’i”dst miljøet.

—

Bedre emballager mere og bedre genanvendelse

Malet er klart: Producentansvaret skal fremme design at produ<ter, der mindsKer miljopavirkningen bade under produktionen og den efterfølgende brug.

Skal implementeringen af det udvidede producentansvar blive en succes. sa kræver det først og fremmest et s:ærkt samarbejde i hele værdikæden. Fra design

at ny embaflage til den selvsamme emballage b Iver indsamlet, sorteret som affald og oparbejdet og endelig genanvendt og brugt i ny produktion. En cirkulær

økonomi kræver fokus hele vejen rundt.

—

Klar rollefordeling og stærkt samarbejde

Der skal være en klar rollefordeling, og de involverede parter skal bidrage. hvor de giver størst værdi. Derfor bør kommunerne og de kommunale

affaldsselskaber have det forme’le ansvar for indsamlingen og den indleoende (grov)solering af emballagerne. Herefter kan kommunerne og de kommunale

affaldsselskaber tilbyde at catage sig ansvaret for at afsætte emballageaffalde: til videre oeh.andling og genanvendelse.

Kommunerne og de kommunale affaldsseiskaber har cpbygget en effektiv og veletabieret affaldsinfrastruKtur. der er udvikle: samspil med borgerne. En

irfrastruktur, der tilbyder en oplagt losning pa den del at producentansvare:. øer nandier cm den operationelle affaldshaidtering. Som dem.. okratiske. offentlige

aktorer kan de samtidg tilbyde transparens i opgaveiøsningen pa et omrace. der er bace vanske:igt og vigtigt.

Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber star klar til at patage sig et stol ansvar for at gøre det udvidede producentansvar til en succes. Vi haber, at

vores forslag kan danne udgangspunkt for en konstruktiv. saglig og aben diskussion.

Dansk

forening

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvorfor producentansvar på emballageaffald?

Der skal indføres udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald

alle EU-lande senest 31. december 2024. Det udvidede producentansvar for

emballage og embaliageaffald skal:

Fremme design af produkter, der mindsker miljøpåvirkningen og

produktionen af affald under produktionen og den efterfølgende brug af

emballagen.

65%

Sikre, at emballagerne designes og fremstilles med henblik pé mest muligt

genbrug og genanvendelse, når de bliver til affald.

Af det samlede

eribalaqeaffaid skal

genanver.ces i

2L25

Dansk ffalc :‘forening

Ai’r!ç

e rs u’

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tre anbefalinger

Sæt borgerne i fokus

Borgerne er afgørende for, at affaldet bliver

sorteret. sa mest muhgt kan genanvendes.

J0 bedre borgerne sorterer, jo mere kan der

genanvendes.

Brug den velfungerende

infrastruktur

Den eksisterende kommunale infrastruktur

for harotering af emhallager fra

hushodninger Lngerer og er velkendt for

borgerne. Derfor bor den være

udgangspunktet for den videre udvikling, nar

producentansvaret skal implementeres.

Sikr bedre emballager

Bedre embaaaer medfører mere og bedre

genanvendelse. Derfor skal det samlede

system for producent ansvaret udformes pa

en made, der sikrer at producenterne har

reelle nci:arnenter til at producere og

designe emhallager, der begrænser

ressourceforbruget og øger genbrugen og

genanvendelsen.

••

DanskAffaldsforening

er r

iii,

cc-r

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udfordringer

Manglende incitamenter til

miljøvenlige emballager

De materialer, der bruges til at lave

emballagerne er afgørende for muligheden

for og kvaliteten af genanvendelsen. Ved

hver genanvendelse sker der en

“downcycling” af emballagen. hvor kvaliteten

forringes en smule. Derfor ophører

muligheden for reel genanvendelse pa et

tidspunkt. En malsætning pa 65% reel

genanvendeise i 2025 kræver derfor at der

arbejdes pa at skabe incitamenter til at

udvikle miljovenlige emballager

Risiko for manglende

miljogevinster og

gennemsigtighed

En del af malet med producentansvaret er

at sikre reelle miljøgevinster, nâr andelen af

genanvendt emballage stiger. En af de store

udfordringer bliver at sikre tilstrækkeligt

gennemsigtighed i “affaldets rejse”. Affald

skal ofte gennem mange led

mellemhandlere og krydse landegrænser

før det nar slutbehandling. Erfaringerne

viser, at jo længere væk fra kilden, jo

vanskeligere er det at sikre og dokumentere

genanvendelsen.

—

Manglende samarbejde i

værdikæden

Erfaringerne fra producentansvaret for

WEEE (elektrisk udstyr) og batterier viser

med al tydelighed, at der er et stort behov

for at sikre reelt samarbejde mellem

parterne i værdikæden, hvis opgaven ikke i

sidste ende skal ende som en kamp om at

begrænse egne omkostninger Vi skal sikre

et velfungerende og forpligtende

samarb&de. der kæmper for at gøre

emballageaffaldet mere miljøvenligt,

samtidig med at sorteringen og

gerianvendelsen gøres lettere.

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

SAMARBEJDSFORUM

Aktørerne deltager i forpligtende forum. der har til opgave at

anbefale om forbedringer af hele systemet. Det gælder eks.

afgifter, sorteringskritener og afsætning.

Primær aktør:

Primær aktor:

Producenter

Kommuner og kommunale

affa/dsse/skaber

Kommunale affa/dsselska her ef/er

Private affa/dsv,rksomheder

DESIGN & PRODUKTION

Målsætning: Mindske ressourceforbruget i design-

og forbrugsfasen, udvikle produkter med henblik

pa genorug og genarvenaese.

Hvordan: Fx. differenterece afg’f:e’ Krav om brug

at genanvendelig: materale i nye p’ocuk:e

udfasning. forbuc stardardise’Vg. ooiysinoe’ om

errba.lage’ne miljøøelastnrg og r.iÆgrec fo’

genanvendelse, minimumsstandarder og

desig i-krav.

Begge dele bor justeres løbende—; tak: med

udvikiing

ø’

:eKnolog: og for’etningsmode.ier.

Samarbe1de ‘ren <ommurer cm kommuniKation

og dialog med borgerne/forbrugerne korrekt

handtering af emballagerne. Fx, bør

affaldspiklogrammerne trykkes pa emballagerne.

...

‘‘ø

AFSÆTNING & GENANVENDELSE

Målsætning: Afsætning til evt, yderligere sortering

og reel genanvendelse, hvor embailageaffaldet

.rogar ry o:ccukl,on højest mug kval:et.

Hvordan: Ko:nnjrer fæ lessKan eler e’

prodccentansvars organisation kan afsætte

affaldet t.l ‘ccl ge-ar.vencelse. De: Dør ske ud Pa

best c’act:oes ft. udoud. der giver s’kkerhed for

reel genanvendelse

hoj kvalitet.

De sonteringsk’av. der sti es. næ stor be:yaning

for. hvac der afsættes ti genanvendeise. De:

gæ.der bade hvis eniballageaffalde: er egnet :il

•di’ek:e genar’iendese el e’ k’æver finsolering.

FU skal give sikkerhed for den reelle

genanvendelse i markedet pa tværs af

mcdi e rus lande

INDSAMLING & SORTERING

Malsætning: Understotte genanvendelsesmal via

effektive, enkle indsamlingsordninger, der har

borgerne ‘oKus og tage: nersyn

:i.

ioka:e forhold.

Hvordan: Kommunerne indsamier og sorterer men

udgangspunkt i fæ.ies soierngsxnte:.er og

ciktogramme’ sart ti.passece

:rasami’rgss:a::da’ce’. Systemet tr.passes og

udvikles samarbeide med de relevante aktorer.

Kommunerne har ansva’et fo’ ‘ncsw-tl nger og der

indlecerce scnerzng. som de selv cser e ler

jdbyde’ ‘tasparer.s’ okcnom; og ahh

_okale ønsker ti sæ’l ge dr:vniicie’ til affaldsbrier

(ren lufi), øget serviceniveau og lignende skal

kommunerne selv dække

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommunerne og kommunale selskabers rolle

Indsamling og (grov)sortering

Kommunerne og de kommunale selskaber skal have det formelle ansvar for indsamlingen og den indledende (grov)sortering af emballagerne. Der skal opstilles

mal og krav til den efterfølgende (grov)sortering. Kommunerne vil saledes have ansvaret for indsamlingen af emba9ageaffaldet og frem til det punkt, hvor

sorteringen opfylder de fastlagte krav. Herved kan kommunen vælge selv at løse indsamlings- og sorteringsopgaven eller udbyde hele eller dele af den

samlede opgave.

Afsætning

Kommunerne og affaidsselskaherne vil efterfølgende have ansvaret for at afsætte (eller aflevere) emballageaffaldet til videre behandling, när det opfylder de

fastlagte sorteringskrav. Emballagerne vil enten blive afsat til videre (fin)sortering eller til direkte genanvendelse. Se forklaring nedenfor. Der skal etableres

systemer, der garanterer, at emballageaffaldet sendes til den rigtige affaldsbehandling og dermed opfylder kvalitetskrav samt krav om reel genanvendelse.

Design og produktion

Indsamling og sortering

Afsætning og genanvendelse

—

og produceres

prni.j

Errba:Iage cesignes

flDaaDe b ve iI

aFaic

Affac rdsarrles

Omv)scr.eres

Trnrsocr.eres v cere

(fiVsoteing

F sorte g eer c’re.Kte ti

genanveide se

9-c

DanskAffaidsforening

Ai:icr

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvad kan vi tilbyde?

Velfungerende infrastruktur

Det affaldsinfrastruktur, som kommunerne og de kommunale selskaber står

bag) tilbyder en opFagt løsning på den del af producentansvaret, der handler

om den operationelle affaldshändteringen. Systemet er veletableret, effektivt

og velkendt for borgerne. Systemet kan desuden tilpasses og justeres efter

de ændringer, der følger med implementeringen Sf producentansvaret.

Gennemsigtighed i opgavelosningen

ar kommunerne til opgave indsamle emballageaft&det hos borgerne, vi det

samt.dig sikre total gennemsigtighed der cel af ocgaven. Kommunerne har

pligt IH at oplyse om aNe relevante forhold. der handler om borgernes affald.

Kendskab til lokale forhold

Kommunerne cg de kommuna:e saskaber kender allerede de lokale forhold

boHgsammensæ:rrgen virkerrider der kar. motivere borgerne, fysiske

forhold. okalpohtiske ønsker og det forventede serviceniveau.

—

Dansk

forening

.er.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Rammerne for samarbejdet

Hvis det udvidede producentansvar skal lykkes, kræver det et stærkt samarbejde i hele værdikæden. For at lykkes med det, skal en række elementer være til

stede eller afklares.

Behov for

ha rmoniseri ng?

Kommunerne og de

kommunale

affaldsselskaber er klar til

at tilpasse dig de krav og

ændringer, der er

nødvendige for at opnå

den høje genanvendelse

Det handler bla. om,

hvordan materialerne

sorteres bedst, og hvor

tæt på borgerne det skal

ske.

Fælles

kom mu ni kations indsats

Borgerne skal mødes af

en fælles

kommunikationsindsat,

der sætter fokus på,

hvordan de produkter og

emballager borgerne

køber sorteres korrekt.

Det kræver yderligere

fokus på, hvordan

produktet og emballagen

sorteres og genanvendes

bedst muligt direkte pâ

emballagen.

—

Indflydelse til

producenterne

Froducentansvaret

betyder, at producenterne

vil skulle afholde en udgift,

som de ikke har gjort for,

Derfor skal rammerne for

samarbejdet tilgodese, at

producenterne får

indflydelse på den

samlede opgaveløsning.

Kommunal finansiering

Klar rollefordeling

Én kollektiv ordning

Kommunernes mulighed

for selv at finansiere dele

af indsamlingssystemet

skal sikres for at kunne

komme lokale ønsker i

mode. Det kan fx være

ønske om øget service

eller ønske at fà den tunge

transport ud af byen.

Klare og vefdefinerede

roller til de involverede

parter skal sikre, at

producentansvaret for

emballager ikke ender

som producenta[lsvaret

for WEEE. Gevinsterne

ved producentansvaret

kan kun høstes, hvis

samarbejdet bl}ver reelt og

forpligtende.

Emballageproducenterne

organiserer sig ganske

naturligt for at styrke deres

opgaveløsning. Det viser

udenlandske erfaringer,

hvorfra det også er

tydeligt, at den bedste

løsning er, at

producenterne er

organiseret ét sted. Den

kollektive ordning skal

naturligvis mødes af krav,

der sikrer, at man reelt

løfter producentansvaret.

Dansk

‘:..

‘forening

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Yderligere perspektiver

Markedsproblemer

Indretningen af markedet for behandling af affald medfører en række potentielle

problemstiltinger, der bør tages højde for. Det gælder fx, at

Mange lande har fokus pä at øge genanvendelsen af emballager (og andre

fraktioner) Der kan medføre kapacitetsproblemer, hvor man ikke kan komme af med

sit affald til den rene affaldsbehandling. Det opleves allerede idag for tekstiler.

Den tilstrækkelige behandlingskapacitet til emballageaffaldet kræver, at der er nogle.

der vit investere i sortering- og/eller behandlingsanlæg Skal man investere store

srrne et anlæg

man ge’e have en s:<kete; for at een e’:er’a.eence <amme’

affalc t. an ægget. Dette gælder casa. hvis oe s.<af dv<les nye og Deere sorø’

eg oea”elirgstekno egier

Det <an i<ke fo’ventes. at De’ er oebarcl rgs.<aoaoitet til raoigbed.

0:0t

‘crdi cer st les

‘oe-andlingskrav Det m fonertes. at ne- skal etahle’es ramme’. oer s.krer

behandlingskapaciteten og udviklingen afteknologier Kort sagt skal der skabes et

na’rieestræ.K e:er emoa’iagea”a d. Fx genner <‘av om emtal ageoroducentere

ska b’ge en v s mænccer er. bataceaffa o

deres nye oroeu<ter oc’eer en v:s

rrærgc’e skal geroruges. ilsva-erde v.. kav om at emoallageaffa det kke ma

ccwnovc.es s<abe notamente’

t:i

at etaoie’e oebaro’ cskaoaci:e: og æde ces gr

af ennbaiagerne

Priser for, rvac Det <aster at omre af rr-Dc afta,oet. kan var,ere kraftrgt over

to og

sted Udfordringen er at fastholde den korrekte handtering af emhallagerne, selvom

omkostningerne stiger og/eller varierer kraftigt Det kræver et robust system, som alle

stoler pa

Sporbarhed

For at sikre, at embatlageaffaldet behandles som onsket. er det nødvendigt med en

styring og sporing af emballagen hett fra indsamles hos borgerne, til det ender i et nyt

prod ukt

Erfarrngerne viser, at det er en vanskelig opgave Jo flere led i form af fx efter- og

finsorteringerne, mellemhandlere og tande sbve! indenfor som udenfor FU, affaldet skal

passere, des vansketrgere er opgaven.

En række udenlandske erfaringer peger

retning af. at to tættere vi bar affaldet pä os, des

nen’rrrere er oet at sr<’e ko”e<: oebardJrg oen

opstille store ker.pl cerece og dyre

oo<umentations-

syns- e er <ontro;s’steme’

Dette ta er for at konnrurere nar arsva’et

:0.

oer tre eceooe sorte’r,o af

en-oa agenne Det tale’ ltgeleoes :o atv styr<er mu gt-ecerne fo at bygge sor.e’tcs

og nenarolrgsanlæg Danmar< og omegn Kemn-.re’e e’ ga’ant or. at der e’

gennemsigtighed i handteringen, hvad angbr resultater og okonorni

de’ne sar-nennæ”g være er oroe. Ovis oe- <ar

000ygges en

mode, Ovis

s.cces

:<ke

atrærger af at myre gbrn ska c’e i: syn og <ortrot

Def

Vi:

Dansk

forening

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

9%;

Dansk

FORSLAG: SOCIO-ØKONOMISKE REPARATIONSVIRKSOMHEDER

forening

A€fE1d er-

Er der liv efter gen brugs

pladsen?

Forslag: Kommunerne skal kunne oprette socio-økonom/ske repa

rationsvirksomheder for at styrke den cirkulære økonomi

Alt for mange produkter, der stadig kan bruges, ender som affald. Samtidig

har tusindvis af borgere vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarke-

det. Derfor foreslår Dansk Affaidsforenirig at give kommuner og kommu-

nale affaldsselskaber mulighed for at oprette socialøkonomiske reparati-

onsvirksomheder, der kan give affaldet nyt liv og samtidig løfte borgere,

der har haft det svært. Målet er at udvikle den cirkulære økonomi og derfor

skal kommunerne samtidig have udvidede muligheder for at arbejde med

elektronik, der udgør det største problem for miljøet.

Borgerne afleverer hver dag masser af genstande på genbrugspladserne, der

stadig virker fint eller nemt kan repareres. Det gælder alle slags produkter bla.

møbler, cykler, tøj, kaffemaskiner, blendere, radioer mm. Hvis Danmark skal ud

vikle den cirkulær økonomi, skal produkterne have nyt liv og tilbage i brug.

—

2612.2017

Ost’sk Affaldsforenuig

Vodroffsvej 59. I

1900 Frodenksbergc

Tlf..- 12312010

ds,isksffsldsforening.dk

Miljømæssigt set er særligt elektronik et problem, hvis det bliver til affald. Elektro

nikprodukter kræver store mængder olie, metaller, vand, energi og sjældne

grundstoffer at producere. i ud af 4 af de elektronikprodukter, som borgerne afle

verer på genbrugspladsen hvert år, virker stadig. Værdien af produkterne er på

op mod 140 mio. kr. Dertil kommer, at op til 50% af de øvrige produkter “virker

med mindre problemer eller “kan repareres”. Det viser tal fra Syddansk Universi

tet1.

I en cirkulær økonomi er det afgørende, at produkterne bruges til det formål, de

er lavet til, så længe som muligt. På den måde fastholder de den højest mulige

værdi økonomisk og miljømæssigt. Eksempelvis bør en cykel forblive en cykel så

længe som muligt. Hvis en cykel repareres og genbruges, sparer miljøet de 380

kg. ressourcer, det kræver at producere en ny. Det samme gælder eksempelvis

et TV, som bør genbruges som TV og ikke smides ud og kværnes i stykker, som

det sker med størstedelen af elektronikken i dag.

Borgerne bakker op om at styrke reparation og genbrug, der forebygger ressour

cespild. 77% af de europæiske forbrugere gerne vil have deres produkter repare

ret2.

CrcuIar Economy in E-waste Management: Resource Recovery and Design for End-of-Life. Keshav

Parajuyi. SDU 2017

Eurobarometer

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk At ia

forening

Ai er

I Belgien har politikerne gjort det muligt at etablere De Kritigwinkel (cirkulær bu

tik)3. Det er en social-økonomisk non-profil virksomhed, hvor borgere, der har

vanskeligt ved at komme ind pà arbejdsmarkedet, reparerer næsten alle slags

produkter og sælger dem med garantiperiode i forskellige byer4. 12013 var der i

Flandern 113 butikker med 5000 ansatte. der tog

mod 4,6 mio. kunder*

Det potentiale er også tilstede i Danmark.. hvor der er i 2. kvartal 2017 var

727.677 mennesker oa offentlig forsorgelse (SU-modtagere fratrukket) heraf

185.257 pa øvrige ydelser, der dækKer over bLa. kortanthælosrodtagere syge

dagpengerrodtagere borgere i ressourceforløb. obafklaring mv5. Udover de

økonomiske gevirster ved gerbrug for borgerne, har samfundet også en økono

mske fordel på 202 880 kr ved at flytte en borger fra forsorgese til beskæfti

gelse med lav løn7

—

Side 2af5

Forslag:

Nye ;ociaLskonorniske reparationsvirksomhecler

Derfor foreslår Dansk Affaldsforening. at kommuner og affaldsselskaber skal

have mulighed for at oprette social-økonomiske reparationsvirksomheder på at

faldsområdet. Det bor i høj grad ske i samarbejde med andre aktører herunder

private virksomheder. Virksomhederne skal kunne reparere eksempelvis cykler.

borde, stole og andre møbler samt tøj og forskellige tekstiler.

—

Reparation flugter med de opgaver og det ansvar, kommunerne løfter på affaids

området i dag. da affaldsbekendtgorelsen forpligter kommunerne til at bringe res

sourcerne så højt op i det sakadte affaldshierarki som mut;gt. A:lerede i dag har

kommunerne muligneder for at unders:otte genbrug Bla. har Ankestyrelsen

netop har vurderet, at kommunerne gerne må drive genbrugsbutiKker7.

Social-økonomiske reparat orsvirksomheder kan bidrage VI at ‘ytte udsatie bor

gere tættere på arbedsmarkedet. Kor-irnunale affaidsselskaber arbejder i forve

jen med flere bundlinjer og skal balancere økonomi, miljø og andre samfunds

mæssige hensyn. Derfor har de solid erfaring med særlige ansættelser, der bi

drager tit at løfte kompetencerne hos personer, der har svært ved at finde fodfæ

ste på arbejdsmarkedet.

De brugbare genstande, borgerne smider i containerne på genbrugspladserne,

kan fortsat sælges i de kommunale genbrugsbutikker, men en egentlig dansk

pendant til De Kringwinkel kan næppe etableres indenfor de nuværende rammer,

Det er nødvendigt at kunne opbygge kapacitet

form at know how, erfaring og

kompetencer, når det gælder esempelvis cykler og vaskemaskne-.

httpJ/w0.v rreJse.og/rrebse-n-en1oers-rneei rg-:n-ghent-be’gium!

hiip’//swav.uwkringwnke’ De/ni/horne

https:!/vn.retai:deia i.eu/en/rlews/aigemeerVrnore-custorners-and-turnover-kringvAnkei

hlip://vww.dst dk.’da/Siaiistiklnyt/NytHtrni?cid=2431 B

hitp.//www.kI.dklirnagevaui[Fiies/id63806/c1202/Borgere_,ogvirksomhedericenirurn-etud-

spil_tii_.PDF

https://vAw/.danskarraidsforening.dk/nyheder/pressemeddeieise/ankeslyreisen-komrnuner-maa

gerne-drive-genbrugsbutikker

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

.j :

forening

Aid

er ressourcer

Principper bag

Dansk Affaidsforening forestiller sig, at reparationsvirksomhederne etableres ud

fra nogle simple principper:

Reparation af udtjente produkter: Reparationsvirksomhederne skal repa

rere produkter, som borgerne har afleveret på genbrugspladserne. Hvis bor

gerne ønsker at sælge eller få repareret produkter til eget brug, kan de frit af

levere dem hos private aktører såsom cykelmekanikere eller lignende. Kom

muner og affaldsselskaber skal ikke konkurrere med de traditionelle reparati

onsvirksomheder, men fokusere på at give selve affaldet nyt liv.

•

Afsøge lokale muligheder for samarbejde: Kommuner og affaldsselskaber

sk afsøge mulighederne for samarbejde med lokale samarbejdspartnere

herunder virksomheder, der ønsker at samarbejde om opbygningen og driften

af den socio-økonomiske virksomhed. Såfremt det ikke er muligt at tinde lo

kale partnere, skal kommunen have mulighed for at etablere og drifte virksom

heden alene.

—

S’do 3 af 5

•

Samarbejde med cirkulære virksomheder eller start ups: De socialøkono

miske virksomheder kan samarbejde med traditionelle virksomheder, hvis for

retningsmodeller er baseret på reparation og genbrug. Disse virksomheder

skal kunne lave aftaler med affaldsselskaberne om indsamling af særlige frak

tioner på genbrugspladserne. Det gælder eksempelvis refurb.dk og Blue City,

der opkøber, reparerer og sælger brugt elektronik i deres egne butikker.

Afsætning i forlængelse at genbrugspladserne: Flere kommuner og af

faldsselskaber har etableret genbrugsbutikker og dermed findes den nødven

dige infrastruktur allerede i mange kommuner. Dog bør reparationsvirksomhe

derne også kunne afsætte dem ved hjælp af “resellers” i andre butikker tra

ditionelle forretninger eller andre genbrugsbutikker. Det gør “genbrugskagen”

større.

—

•

Kommunen som kickstarter: Kommunerne skal blot deltage i virksomheden

i opstartsfasen. Når den er bæredygtig, skal kommunen ikke længere allokere

ressourcer til driften. Det vil betyde, at konstruktionen skal ændres i det øje

blik, kommunen træder ud.

Forslaget om socialøkonomiske reparationsvirksomheder er en konkretisering af

et forslag fra Dansk Affaldsforeningens publikation “Fuld skrald på den cirkulær

økonomi”, der er sektorens oplæg til udviklingen af cirkulær økonomi i Danmark.

,NJv

uiii’I’n’i’tring af V/EEEdirektiv, der styrker crktiIæ, økonomi

Elektronikaffald er i dag producenternes og importørernes ansvar og således

uden for kommunernes kontrol. Det skyldes, at elektronikaffald blev omfattet af

producentansvar i hele EU i 2006— det såkaldte WEEE-direktiv.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

Atfa

Ati-i:r

foroning

Men der er mulighed for at gøre det bedre, da det enkelte medLemsland selv er

ansvarlig for at implementere direktivet. For at styrke reparation og genbrug yder

ligere, foreslår Dansk Affaldsforening derfor at modernisere implernenteringen at

WEEE-direktivet i Danmark, så det understøtter genbrug.

Sdo I at 5

Først og fremmest bør producenterne i Danmark plægges at sikre reparation og

genbrug fremfor genanvendelse alene. Samtidig skal kommunerne skal have

mulighed for at sortere og afsætte elektronikken til reparation enten hos de so

cialøkonomiske virksomheder eller tU andre Producenterne får stad’g affaloet.

rrer produkterne fär nyt liv og dermed foriænget levetid til giæde deres nye ejere

og miøet.

—

I dag knuses og neddeles prcduktene oftest. efter borgerne har afleveret dem

p genbrugspladserne. Arsagen er markedskræfternes sirp!e logik. De kan

bedre betale sig at knuse produkterne og genanvende de dele, der er penge

værd, end at forsøge at reparere og genbruge produkterne.

Mængden af elektronikaffald Danmark alene (målt i vægt) er steget med 80 pro

cent i perioden 1995-2015°. Idag produceres der over 70.000 tons elektronikaf

fald om året10 eller hvad der svarer til ca. 13 kilo per dansker. Elektronik er den

hurtigst voksende affaldsfraktion globalt. Omfanget i dag svarer til vægten at ca.

5000 Eiffel-tårne hvert ar. Konkret kræver moderniseringen. at der foretages min

dre justeringer i Lov om miljøbeskyttelse (MBL) og Elskrothekendtgorelsen

tnc-’J

SeLvom elektrork er producerternes ansvar, sker ir.dsam9nger i vid uostræk

ning på de kommunale genbrugspladser. Kommunerne har siden 2006 stillet

genbrugsladserne

ti!

rådighed og indsamiet eektronika’faldet uden betaling. At

bygge, drive og ved ge’nolde irfrastruktur koster penge, og derfor har kommu

nerne og dermed skatteborgerne i praksis betalt producenternes omkostninger

via affaldsgebyret.

En beregning foretaget af Dansk Affaldsforening i 2011 viste, at kommunerne

har haft udgifter til indsamlingen på mellem 35 og 80 mio. kr. om året. Det dæk

ker over alt fra areal, uddannelse at pladsfolk, administration, oprydning, skilt

ning, lønninger mv. til ca. 400 indsamlingssteder, som industrien alternativt selv

skulle finansiere. Da producentansvaret har eksisteret siden 2006, beløber det

sig til 350-800 mio. kr. i “gratis husleje” betalt af kommunerne og dermed skatte

borgerne

De omkostninger bør producenterne afholde fremacrettet s borgerne ikke fi

nansierer erhvervslivet over skatter Om ikke andet fordi ordningen er på kant

med EU’s statsstø:teregler og muligvis ville blive underkendt säfremt den blev

afprøvet.

hitps.11ing.diartikei/kanip-mod-elektronikskrot-reparaiionsrevoite-pa-vej-2O2871 ?amp

Miljøstyreisen Affaidssiatistik 2015. OPA-system 2015

Renosam. Beregningen er foretaget inden fusionen med Affaid Danmark

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk

ftffalct

forening

Aftal er

ressourcei

Hvorfor bliver elektronikprodukterne ikke genbrugt?

Formålet med at give industrien ansvaret for deres egne produkter var, at fore

bygge og reducere affaldsmængderne for at mindske ressourceforbruget. Kort

fortalt: At tilskynde virksomhederne til at producere produkter med lang levetid,

som kan repareres, genbruges og genanvendes herunder skabe cirkulære for-

retningsmodeller med lejeordninger, genbrug mv.

Virksomhederne har dog ikke valgt at tage egne produkter tilbage, men at gå

sammen i såkaldte “kollektive ordninger”, hvor alt elektronikaffaldet knuses, hvor

efter kun de materialer, der er mest værdifulde, tages ud og genanvendes.

—

s,desafs

Det meste affald koster penge, cia det er billigere og nemmere for virksomhe

derne at producere med nye såkaldte

virgine

ressourcer. Derfor er der nega

tive priser, som betyder, at kommunen betaler for at afsætte affaldet på det inter

nationale “marked” også selvom dele af det genanvendes. Dele af elektronikaf

faldet er dog penge værd pga. indholdet af metaller. Resten af er en omkostning.

Derfor giver det økonomiske mening at knuse produkterne og “cherry picke” guld,

sølv osv. Konsekvensen er, at store dele af produkterne og dermed ressourcer

som bla. forskellige sjældne grundstoffer gàr tabt.

—

Selv om dele af elektronikaffaldet er penge værd, kan der fortsat være økonomi

ske gevinster forbundet med at omgå miljøreglerne. Af samme årsag er brud på

reglerne ikke usædvanlige senest en sag om ulovlig opbevaring, som kan re

sultere i grundvandsforurening eller lignende12.

—

—I

https;Hvmwdr.dklnyheder?indland/danmarks-stoerste-eI-skrotvirksomhed-har-brudt-miljeeregler

gentagne-gange

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Brevet er alene sendt pr. e-mail.

Reno

Sam

26. august 2011

Beslutningsforslag (B 108) om fly

ansvarsfordeling i forbindelse med

håndteringen af elskrot

Folketinget har den 10. maj i år 1. behandlet B 108. Vi kan med

glæde konstatere, at der er flertal for en drøftelse af, hvorvidt

producenterne skal finansiere den (fælles)kommunale indsamling

at elskrot.

Renosam er positiv overfor B 108, da den eksisterende ordning

for indsamling af elskrot ikke fungerer tilfredsstillende for

affaldsselskaber og kommuner.

RenoSam har tidligere skrevet til Miljøministeren (15/6 2010) og

udvalget (23/9-2010) og fortalt, hvorfor vi er utilfredse med de

eksisterende regler (begge breve er vedlagt), I forbindelse med 1.

behandlingen havde vi endvidere en artikel i Altinget (vedlagt).

RenoSam vil gerne bidrage konstruktivt til de politiske drøftelser,

der ifølge tidsplanen skal finde sted den 8. september. Vi har

derfor lavet vedlagte notat, der beskriver en række af de forhold. vi

finder det væsentligt at inddrage i debatten.

Vi vil også gerne mødes med udvalget, og forelægge vores

synspunkter, hvis udvalget måtte ønske det.

Venlig hilsen

RenoSam

Reno Sam

Mads Jakobsen

Formand

Vesterbrogade 24, 2

Per Bødker Andersen

Næstformand

1620 København V

Tetefon 4675 6661

renosam@renosam dk

v’M’ renosam dk

cvR

1326 1679

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Reno(< cSam

26 august2O1l

Bidrag til de politiske drøftelser om beslutningsforslag (B

108) om ny ansvarsfordeling i forbindelse med

håndteringen af elskrot

RenoSam har læst de breve, som elretur har sendt til flere af udvalgets

medlemmer i forbindelse nied fremsættelsen af B 108. Tiisvarende er v’

bekendt med partiernes synspunkter. som de korn frem under 1.

behandlingen af lovforslaget.

Det er baggrunden for. at vi har valgt at sende dette notat til

udvalget.

Vi vil komme ind p fire områder:

• Kommunernes opgaver i forbindelse med elskrot

• Hvad koster det for kommunerne (borgerne)?

• Hvordan gør man i udlandet?

• Ansvarsfordelingen mef lem kommuner og producenter.

Kommunernes opgaver

Ifølge elretur (den største kollektive ordning for producenter og

importører) er det svært at se, hvilken indsats affaldsselskaber og

kommuner yder. I breve til henholdsvis Mette Gjerskov og Steen

Gade skriver de: “i praksis stil/er kommunerne altså blot areal til

rådighed for producenternes materie/”.

Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordninger for elskrot

fra husholdninger, der er let tilgængelige under hensyn til

befolkningstætheden

(

19 i elskrotbekendtgorelsen).

bringeordning. hvcr husholdningen selv skal af:evere elskrotten på

gen brugspladsen.

I første omgang er der opgaver forbundet med at etablere

ordningen. Dels i form af at få regulativet pa plads, dels i form af den

praktiske etablering af ordningen. Det kræver en mobilisering af den

(fælles)kommunale administration og de relevante politiske udvalg.

Hertil kommer de indkøb og den planlægning, der er nødvendig for

at få ordningen i gang.

Hertil kommer de opgaver, der knytter sig til driften af ordningen. I

forbindelse med genbrugspladsen handler det om oprydning,

vejledning/rådgivning af brugerne, kontakt med vognmænd, sikring

af at fyldt materiel bliver tømt, sikring at at der er tomt materiel til

rådighed for brugerne mv.

Opgaven med at sikre indsamlingen af elskrot kræver mere end blot

at stille et areal til rådighed. Det er i øvrigt ikke gratis at stille et areal

til rådighed. Arealet skal købes/lejes, indrettes, måske indhegnes,

ReoSa:-

Vesterbrogade 24. 2 l

1520 Kobehavn V

Telefon 4675 6661

renosarn@renosam dk

Indsamlingsordninger

etableres typisk som en såkaldt

wwW rerosarr dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

der skal være plads til, at lastbiler kan hente fyldt indsamlingsmateriel, mv.

Hvad koster det for kommunerne/borgerne?

Ifølge elretur har kommunerne stort set ingen omkostninger i forbindelse med

indsamlingen af elskrot. Omkostningerne på 40-60 mio. er ifølge elretur “grebet

ud af luften”.

Erfaringerne i RenoSams medlemskreds er, at det er forbundet med

omkostninger at indsamle elskrot.

Elskrot er typisk ikke en selvstændig ordning, men en del af

genbrugspladsordningen, Ordningen vil bidrage med omkostninger i forhold til

følgende aktiviteter:

• Pladsfolk

• Driftsledere

• Administration

• Afskrivninger/leje

• Skilte/sorteringsvejledning

• Oprydning/reparation efter indbrud

• Omkostninger til maskiner

• Almindelig vedligeholdelse og oprydning på pladsen

• Andel af øvrige fæltesudgifter.

RenoSam har lavet undersøgelse af omkostningerne i vores medIemskreds.

Besvarelserne dækker Ca. 500.000 husstande fordelt over hele landet.

Omkostningerne varierer en del, da forholdene kan være meget forskellige i de

enkelte kommuner/selskaber, grundet forskellige valg af ordninger, geografi,

grundpriser, antal genbrugspladser, valg af serviceniveau, forskellige måder at

opgøre omkostningerne på m.v.

Gennemsnitsomkostningerne pr. husstand i vores undersøgelse er Ca. 25

kroner. Det svarer til Ca. 65 millioner kroner på landsplan.

Tallet dækket over en stor variation, og er derfor forbundet med en vis

usikkerhed. Et forsigtigt skøn er, at de faktiske omkostninger på landsplan

ligger mellem 35 og 80 millioner kroner pr. år.

—

Ifølge Dansk Producentansvarssystem var der i 2010 registreret 381

indsamlingssteder/genbrugspladser, hvor borgere og virksomheder kunne

aflevere elskrot,

Hvis producenter og importører selv skal stå for at indsamle elskrot, og tilbyde

samme serviceniveau som kommuner og aftaldsselskaber, skal de som

minimum løfte følgende opgaver:

•

Etablere 381 indsamlingssteder

Informere borgerne om indsamlingsstedernes placering og åbningstider

Sikring mod tyveri

Ansætte “pladsfolk” til at vejlede borgerne og holde orden på de enkelte

indsamling ssteder.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Skønner vi lavt, i forhold til den undersøgelse vi har lavet, er de

samledet,(tælles)kommunale) omkostninger til indsamlingen at elskrot 35

millioner kroner/år. Det giver et gennemsnit på ca. 92.000

kroner/i ndsamlingssted.

Alene omkostningerne til en fuldtidsansat :pladsmand ligger mellem 300.000

og 350.000 kr/år. Mange genbrugspladser har i dag åbent alle ugens dage. og

holder kun lukket 2-5 dage om aret.

Vælger producenterne at skære åbningstiderne på indsamlingsstederne, hvilket

betyder ringere service, ned til fx 10 timer om ugen. er omkostninger til

pladsmanden mindst 75.000. Det svarer til sm 29 millioner kroner på

landsplan, under forudsætning at, at producenterne etablerer 381

indsamlingssteder til elskrot.

I praksis er der flere omkostninger til at etablere og drive indsamlingsstederne

end nævnt i ovenstående regnestykke.

Vi kan opfordre udvalget til at hede elretur lave et budget. der viser h’ior meget.

det vil koste at etablere og drive 381 indsamNngssteder, hvor borgerne kan

aflevere deres elskrot og hvor ab’iirgstider samt radgivning/vejledning har

samme niveau som på de kommunale genhrugspladser.

For indsamlingen at batterier gælder, at det skal betales af producenterne.

Indsamlingen af batterier er en opgave, som kommunerne er palagt at tage sig

af. For at finde ud at hvad det koster, skal kommunerne hvert år i april indsende

en opgørelse til Miljøstyrelsen over deres omkostninger.

Dette har de nu gjort for to ar —2009 og 2010. Omkostningerne har vist sig at

være omkring 15 millioner pr. är på landsplan.

Opgaven med at indsamle batterier er mindre end opgaven med at indsamle

elskrot. Mængderne at batterier er ikke så store og elskrot skal samles ind i

flere fraktioner (5-6). mens batterier samles ind i én traktion.

Hvad gør man i udlandet?

I udlandet er man at den optaffelse, at det koster noget at samle elskrot ind.

Det er korrekt, at det i mange europæiske lande også er kommunerne, der

indsamler elskrot. Denne løsning er typisk valgt, fordi det er den mest

hensigtsmæssige for alle parter og fordi den sikrer indsamling at store

mængder elskrot.

Men i modsætning til i Danmark får kommunerne helt eller delvist dækket deres

omkostninger.

Selv i lande, hvor producenterne selv har ansvaret for indsamlingen at elskrot.

ser man, at producenterne, frivilligt, vælger at indgå økonomiske aftaler med

kommuner. Aftaler der indebærer, at kommunerne, mod betaling, indsamler

elskrot fra borgerne.

Omkostninger til indsamling af batterier

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I de fleste andre EU-lande, er der således en opfattelse af, at producenterne

skal have det økonomiske ansvar for indsamlingen at elskrot. Udfordringen

består i at finde ud

af,

hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt.

Ansvarsfordeling mellem kommuner og producenter

For s vidt angår ansvarsfordelingen, kan vi konstatere, at elretur og vi har

forskellige opfattelser af, hvor klar den er.

Opgave- og ansvarssnitfladen mellem kommuner og producenter/importører har

været diskuteret siden producentansvarsreglerne trådte i kraft i 2006.

Det er korrekt, at der dengang var bred enighed om reglerne. RenoSam

bakkede også op om reglerne. Problemet er, at reglerne, efter vores opfattelse,

aldrig har fungeret efter hensigten.

Fra starten af 2007 og et par år frem mødtes de relevante parter jævnligt,

herunder også Miljøstyrelsen og elretur, for at drøfte erfaringerne med reglerne.

Det viste sig hurtigt, at tre områder var genstand for stor diskussion og

uenighed:

• lndsamlingsstederne (genbrugspladserne) hvilke krav skal der stilles til

dem?

• Indsamlingsmateriellet hvilke krav skal der stilles til det og hvor meget

skal der stå på hvert enkelt indsamlingssted?

• Afhentningsvilkår hvor ofte skal producenterne hente elskrot fra

indsamlingsstederne og hvor fyldt skal indsamlingsmaterialet være?

—

Parterne holdt i 2008 to workshops om henholdsvis indsamlingsmateriel og

afhentningsvilkår, hvor hensigten var at finde fælles løsninger. Det lykkedes

ikke. Det lykkedes heller ikke, at finde frem til fælles løsninger gennem de

relativt mange fællesmøder, der blev holdt i 2007 og 2008.

Den bekendtgørelse, der kom i april 2010, har ikke løst problemerne. Der er

efter vores opfattelse fortsat usikkerhed omkring, hvem der har det praktiske og

økonomiske ansvar for hvad i relation til de kommunale indsamlingssteder

(gen brugspladser).

Vi mødtes i april måned 2010 med Miljøstyrelsen, hvor vi redegjorde for de

mangler, den nye bekendtgørelse efter vores opfattelse har.

Som eksempel kan vi nævne ansvaret for de såkaldt “stinkere” kølemøbler

hvor borgeren har efterladt madrester. Reglerne synes rimelig klare, men ikke

desto mindre har det givet anledning til flere konflikter mellem producenter (eller

deres operatører) og affaldsselskaber/kommuner.

—

De erfaringer vores medlemmer har opnået gennem 5 år, og som vi har opnået

gennem vores branchesamarbejde med de private aktører, er, at de afprøver

hele Uden grænserne for, hvilke opgaver og (økonomisk) ansvar de kan lægge

over på kommuner, affaldsselskaber, genbrugspladserne og de ansatte. Det var

ikke hensigten med reglerne og den direkte grund til, at vi ikke længere kan

bakke op om det eksisterende system.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

FOLKETINGSTIDENDE A

FOLKETINGET

Res I utn ngs forslag nr. B lOS

Folketinget 2010— I I

Fremsat den I. april 20! I aFBennv Engelbrecht (5). Ole Vagn Christensen (5). Mette (ijerskov (SL Per Husted (S) og Flemming

Nb Iler NI ortensen (5

Forslag til folkctingsbeslutning

om en ny ansvarsfordelirig for håndtering afeiskrot

Folketinget pålægger regeringen at udforme en ny national

ansvarsfordeling for håndtering afelskrot. der i overenssteni—

m else med producentansvaret og forti re neren betaler—princip—

pet pålægger producenterne det fulde okonomiske ansvar for

i ndsanilingen af elskrot fra borgerne.

AXO 13110

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Benuerkninger

I-tørne!

til ,fàrslaget

eksisterende regler i Danmark og søm følge af, at producen

terne ikke lever øp til deres ansvar. jf. prodneentatisvaret og

førureneren betaler-princippet.

So ni eksempel på områder, hvor prod ucenternes ansvar

tæltes over på kom ni ci nerne, kan nævnes:

—-

Forslaget har til formål at sikre en samfundsøkonomisk og

niiljoniæssigt optiiial indsamling af elskrot samt undgå. at

dele af producenternes ansvar og omkostninger ‘æltes o\er på

kom ‘ii u ne rue. affa I ds selskaberne og sid ste ende borgerne. En

ans\ arsfordeli lig

forventes ifølge AlYaldsselskabernes

sammenslutning, Renosani. at kunne spare kolfilfitinerne

40—60 Ifl iø.

kr. irl

igt.

konkret skal en ny atist arsfordeling het irke.

at liorgerne fortsat skal atlet ere elskrot

til

(Idi kontiflultale

ii dsa

Ii li Sø ‘dii

lig.

—-

—

at konilfiunerlie har ansvaret for at indsaiiile elskrot fra

borgerne og

--atprodueeiiteriie har

samlingen a

hen teal i det

det fulde

økonomiske anstar for ind

—

elsk

rot fra borgerne samt ansvaret for at

elsk

rot. ko ni

nin

ne lue ndsam ler fra borgerne.

—

idere mener forslagsstillerne, at forslaget vil løse den

erscrende traktatkræiikelsessag. kommissionen har anlagt

1111(1 l)anniark

ladt

ugen

prodneetitenies

elsk

røt,

manglende finansiering af

kumniutter og

affaldsselskaher har i

niange

år

nidsanilet

cl-trut

Ira borgerne med stor stieces, Det er

cii

riglig

god

los—

ulig

borgerne. samfundsokononuen

nuljoet.

niodsæt—

lmg til, hvad

der er

tilfældet i

andre

El—lande, stiller

ilt

tine røg affå Idsse

skaber

dag

deres ndsam iii gs

løg stik

til radielied før producenterne uden betaling. Det har ‘rilioldt

prodticentente fra at skulle int estere i en ny indsanilingsin—

trastrnktnr og stillet producenterne i Danmark favorahelt i

s:inutienligning med andre lande.

I praksis er den konkrete ans\ arsfordeling mellem kom—

ifl

itera ffa Idsse I skaber øg producenter i forhold til sorte ring.

afhentning. indsamlingsntateriale ulv, dog uklar. Producen—

tcrne har i stigende grad væltet mange opgaver

øg

omkøst

inger. som ellers er ti Itænkt producenterne. jf. producentan—

s’ aret. over på komm liner. affaldsselskaber og i sidste ende

borgerne.

Siden 2006 har elskrothåndteringen været reguleret. jf. den

danske implementering af WEEE—direktit et (Waste Eleetrical

and Electronic Equipment—Direetive.

2002/96/EF).

Som et re—

stil tat afd rekt ivet er producenterne om fattet af producent an

svaret. (ler har til formål at motivere producenterne til at

udt i k le ni ere ni i Ij oven lige produkter samt øge gen brug. gen—

iitdt inding og andre former for u’ttiggorelse af elskrot, Det

sker ted. at producenterne tilskndes til at finansiere alle om

kostningerne i relation til indsamlingen afelskrot ha Itusliold—

ni uger. I følge produ centan s\ aret har producenterne således

pligt til at tilbagetage elskrot og behandle det miljomæssigt

forsvarligt. Dette sker i

Id overensstemmelse med forure—

neren betaler—princippet om. at virksom heder er ansvarlige for

at håndtere den forurening. deres produkt risikerer at måtte

Ib rårsage.

Det er derfor ikke aceeptabelt. at producenterne vælter op

gaver og øm kostn inger øver på kom ni u erne. som følge af de

Sikring mød tyveri. Producenterne stiller krav om. at kom—

muner/affaidsselskaher skal betale før at beskytte produ

cc nterti es tæ rd ier,

Strenge sorten tgskras der kræt er ekstra ntattdskab og

materiel.

Elskrot, der ikke afhentes af producenterne som aftalt.

livi Iket medfører dri ftsprohlemer på gcnbrugspladserne

øg lv lige r pl adsertie

til at

iii vestere

i ekstra lagerkapac itet,

Prodticenterne henter ikke elskrøt i veckenderne. hvor der

typisk i ud leveres mest el skrot.

Genbrugspladserne modtager ikke indsaml ingsbure og

lign, fra producenterne, eller de er i därlig stand. hvilket

medfører driftsproblemer

øg

farligt arbejdsmiljø.

På trods af at uuljoniiaisteren og >.liljostyrelsen gennem

læ tigere tid a f ko

lii Ifl ci ne r og a

flå Id sse I skaber er blevet ørt

opmærksom P probleitet. blev der i april 2010 itdstedt eli

ret ideret »elskrotbekendtgorelsea der desværre understøtter

den uheldige tendens. (Bekendtgørelse nr. 362 af 6. april 2010

om niarkedsforing af elektrisk

elektronisk udstyr samt

Itandtering af affald af elektrisk og elektronisk udsty r).

Såfiemt situationen ikkeæ ndres.

I kommuner og affalds—

selskaber søm en konsekt etis af den øgede opgaveh rde være

tt cuiget

til at sætte affltldsgeh ret op el ler forringe sert

iecn

over før borgerne, Ingen a f delene er

nskværd i ge. Samtidig

er ineitamentet for producenterne til at udvikle mere miljø—

venl ige produkter mindre. n6r omkostningerne ved indsam

ling tæltes over på kommuner. affaldsselskaber og borgere.

Da der er tale om håndtering af et ni i jo— og sti nd hed s farligt

affaldsprodukt. er situtationen på ingen måde acceptabel

øg

går

stik imod princippet øm, at førureneren betaler, hvilket tradi—

iønelt har væ i’et g ru ud laget før den danske a ffaldshåndteri ng

og miljøpolitik.

lIllplelneII/e)’f

tig a/

it EET i andre Et

—lande

EV—di rekt i vel øm producentansvar før el skrøt lader det

være op til hver enkelt uiedlemsstat at afgøre, hvordan ansvar

og finansiering af indsamlingen af elskrot fra borgerne skal

fordeles. Danmark har som en af de eneste medlcmsstater i

ELt besluttet. at de lokale myndigheder har det praktiske såvel

som det okonøniiske’tnsvar for indsamlingen af elskt’ot fra

hus

old ni

lige

rue

I 2007 ideutifieerede

elt

et alnering af W’EEE-direktivet.

igangsat af Kottim i ss i øneti. Dati ni ark søm en med lem sstat, der

i implemeuteringen af direktivet havde ignoreret den vigtige

artikel 8. der pålægger producenterne 6 nans ieriugsan svaret.

jI’. 2010-11, NIPU alm, del st-ar på spørgsmål 134. Samme

e’.-alnering slog ikke overraskende fast, at Danmark også i

praksis har fritaget prøducentern e for det fin ans i elle ansvar,

Kom ni issionen har efterfø I gettde anlagt en traktatk rænke I

sessag mød den danske regering, ht ori det anføres, at man ikke

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kan se, hvordan det i Danmark sikres, at en producent pålæg

ges det ftnansielle ansvar,

jf.

2010-11, NIPU alm, del svar

på sporesmÅl 135. Forslagsstillerne mener, at forslaget vil lose

dette problem og bri lige Dan mark på Ii ij e med Konim i ssio—

nens anvisninger og nied andre lande

FU.

I en lang række af de andre medlenisstater pålægges pro

—

ducenterne at betale for hele eller dele af indsam ingen

bla. Sverige. Spanien og Grækenland bærer producenterne

således hele linansieriiigsansvaret. mens producenterne

i lan

som

Frankrig. Ostrig og .Storbritan:tieri er pålagt dele af

Fuansierngeti

I forhold til drsse

linde n’der producenterne

Danmark

ekstraordinært fa’,orable infrastr ukturelle og ikke

Hvis parterne ikke er i stand til at nå til enighed om en

aftale, træder en »nodaftaleo i kraft. Den går tid på. at kom

munerog affaldsselskaber lægger alt elskrot tisorteret i samme

container. soni transporteres til et regionali opsam Ii ngssted.

hor det overtages afproducenterne.

Borgerne vil fortsat skulle bruge

det systeni. de er

bekendt

ed. og

som b

i dti bar resulteret i store

ni æ ngder ind sam let

elskroi. Koniniunerne vil have ansvaret for at indsam le el—

skrottet fra borgerne, mens producenterne hær’er det okono

iske ans a rsan

ans ord for at

bente og behand e det

elikr’ot. sini kommunerne indsuitler fra borgerne,

mindste okonont iske forhold.

sir

rir

le//lig

For at

tmcleä fremtidige geb’ rstigninger og forringet ser

ice Dr borgerne skal producenterne

i overensstemmelse ned

producen tans aret og forurer.eren betaler—princippet samt i

I iglied med an s’ ars fordelingen i trange andre LE—medlem s—

siatertillæggesdct Fuldeokonomiskeansar [brindsamlingen

afelskrot fra borgerne i DanmarL

Dci be: der, at der skal Ii’ es aftaler mellem prodtcen:eane

komni urterne. so ni kom penserer koni ni titter og a ffaldsse I—

skaber for deres indsats. Forhatidlittgerite om disse aftaler kari

med Fu ‘de I kic i Ii teres

ed NI i Ij ostyre Isen sour nioderator,

ilt ni

i’en

lui?

( )k

ion i

Forslaget fors entes ikke at utedfore udgifter for hverken

stat eller kommuner. ‘Fx ærtiniad vil en e fI’eD i’. i ru plemente—

rille af

den foreslåede ansvarsfordelitig kuitie medfore be

sparelser for kommunerne, da de vil blis e kompenseret fuldt

tid for deres indsamlingsindsats. En besparelse, der i sidste

ende ‘il kunne komme borgerne til gode i form afet reduceret

affaidsgeh’ r Affaldsseiskabernes satiiinensltitning. Reno—

sam. urderer. at den kom ni un a le ind sa mii ngs i ad sat s kos:er

konitiiunerne —0—60 mio. kr. årligt.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I lie I’rL,tltlcer Rc

iiihiIit PFlnc]pIe or the WIzLL L)ireciie

mal Repori ()Lopnl. ‘‘ee RI’A. 2007

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Skriflhigfren,sæiteLsc’

Bentis E ngelbrechl (S ):

Som ordforer for forslagsstillerne lillader jeg mig herved

at fremsætte:

ni-slag

nl/olkefmgsbesli,ming op?

cii

inairsvai’sfoideling/oi

liwulret-ing afeLsk,’ol

(Beslutningsforslag nr B 108)

Jeg henviser i

ovrigt til

de bemærkninger, der ledsager for

slaget, og anbefaler (let til Iingets velvillige behandling

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøminister Karen El!emann

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Reno

Sam

14 juni2010

Kære Karen Ellemann

Kommuner og affaldsselskaber har i mange år indsamlet elskrot

(WEEE) fra borgere med stor succes Det fortsætter vi gerne

med, da vi synes, det er en rigtig god løsning for borgerne og

miljøet

I april blev der udstedt en revideret “elskrotbekendtgørelse”, der

undersløtter tendensen til, at producenterne kan overvætte

opgaver og omkostninger på kommuner, affaidsselskaber og

borgere Konsekvensen er, at kommunerne enten skal sætte

affaldsgebyret op eller servicen overfor borgerne ned

RenoSam finder det ikke rimeligt, at borgerne skal betale et større

affaldsgebyr eller opleve en ringere service, alene fordi

producenterne vil spare penge Slet ikke, når elskrot er omfattet af

et producentansvar

Det

skal

være enkelt for borgerne

Da producentansvaret blev implementeret 2006, var der enighed

om, al reglerne skulle være enkle for borgerne Derfor besluttede

man, at kommunerne fortsat skulle stå for indsamlingen af elskrot

Borgerne betaler for dette over affaldsgebyret Resten af ansvaret

for at håndtere elskrotten ligger hos producenter Modellen

kommer alle til gode

kan kamme af med alt deres affald et sted og de kan

fortsætte med at anvende det system. de kender og som fungerer

godt

Borgerne

—

skal ikke selv etablere en bekostelig indsamling

af elskrot fra husholdninger

Producenterne

—

Miljøstyrelsen får sikkerhed for, at der bliver indsamlet rigtig

meget elskrot, idet modellen sikrer et fintmasket indsamlingsnet

—

RenoSan’

VeSeÔrCQadE 24 2 W

b20 Købennan V

Telefon 4675 6661

renosam@renosam k

vvnvrenosam dk

Kommuner og affaldsseiska bor har fortsat ansvaret for indsam-

lingen af elskrotten og skal dermed ikke nægte at modtage elskrot

fra borgerne

—

cvR

1326 1679

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Omkostninger overvæltes på kommuner og affaidsselskaber

Kommuner og affaldsselskaber kan i almindeghed sev styre indsamlingsiogi

stikken i forbindelse med genbrugspladser Allsà spørgsmål som hvordan plad

sen indrettes, hvor skal containerne stå1 hvordan skal materiellet se ud, hvornår

skal affaldet hentes, hvordan vejleder vi borgerne og meget andet

Denne ‘ret’ har kommuner og selskaber ikke, når det gælder elskrot Her re

guleres forholdet af elskrotbekendtgørefsen og den opgave- og ansvarsforde

ing den foreskriver Pä niange punkter er denne Fordeling dog uklar, hvilket har

givet anledninger til en række Lienigheder mellem parterne

Vores erfaringer er, at producenterne, eller mere præcist de kollektive ordnin

ger, der løfter opgaven på producenternes vegne, primært har fokus på

o konontien

Vi skal ikke anfægte det mctv Men det betyder, at produconterne overvælter

opgaver og omkostninger på kommuner. affaldsselskaber og borgee Den

reviderede bekendtgørelse understøtter beklageligvis denne adfærd

I det daglige bliver mange genbrugspladser nød til at håndtere de problemer,

det medfører Ellers går det ud over pladsens drift og service

Men der er grænser for, hvor længe vi kan acceptere, at de ansatte pà gen

brugspladserne skal bruge tid på og borgerne betale for, at producenterne kan

spare penge

Desuden er en at de bagvedliggende intentioner med producentansvaret, at det

skal motivere producenterne til at udvikle mere miøvenHge produkter I det

pågående arbejde med at revidere direktivet lægges der endvdere vægt oå, at

medlemsstaterne ti!skynder til, at producenterne skal finansiere ale omkostnin

gerne i relation til indsamlingsstederne (genbrugspadSerne)

Vi vil fortsat gerne stå for indsamlingen af borgernes elskrot Men det er vores

:‘-h. at når vi mødes i august, kan vi drøfte. hvordan ansvarsfordelingen

mellem kommuner og producenter kan gøres mere hensigtsmæssig

Venlig hilsen

Renosam

4/*’-—

Per Bødker Andersen

Næstfcrrnard

Mads Jakobsen

ormand

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Brevet er alene sendt pr e-mail

Reno

Sam

23 september 2010

Elskrot (WEEE) og producentansvar

Kommuner og affaldsselskaber har mange år indsamlet elakrot

(WEEE) fra borgere med stor succes RenoSain skal understrege.

at vi gerne fortsætter med det, cia vi synes, det er en rigtig god

løsning for borgerne og miljøet

I april 2010 blev der udstedt en revideret elskrotbekendtgørelse”,

der understøtter tendensen til, at producenterne kan overvælte

opgaver og omkostninger på borgere, kommuner og

affaidsselskaber Konsekvensen er, at kommunerne enten skal

sætte affaldsgebyret op eller servicen overfor borgerne ned

RenoSam, og de øvrige kommunale parter, har gennem 3 år

advaret Miljøstyrelsen mod denne tendens

Vi har gjort gældende, at vi finder det urimeligt, at borgerne skal

betale et større affaldsgebyr eller opleve en ringere service, alene

fordi producenterne vil spare penge Slet ikke, når elskrot siden

2006 har været omfattet af et

producentansvar

Vi må konstatere, at hverken Miljøministeren eller Miljøstyrelsen

har været lydhør overfor vores bekymringer

Det er baggrunden for, at vi nu vil bede FMPU om at arbejde for

en ændring af reglerne om håndtering af elskrot Dels for at sikre

en større overensstemmelse med producentansvaret, dels for at

undgå at borgere skal betale et højere affaldsgebyr, for at

producenterne kan spare penge

Baggrund: Det skal være enkelt for borgerne

Oa producentansvaret blev implementeret i 2006, var der enighed

om. at reglerne skulle være enkle for borgerne og til fordel for alle:

Kommuner og affa/dsse!skabei’

fik ansvaret for indsamlingen at

elskrot fra husholdninger og kan dermed ikke nægte at modtage

elskrot fra borgerne

—

RenoSam

Vesterbrogade 24.2 lv

1520 København V

Telefon 4675 6661

nosam@renosam dk

wwwrenosamdk

CVR 1326 1679

Borgerne kan komme

at med alt deres affald ét sted og de kan

fortsætte med at anvende det system, de kender og som fungerer

—

odt

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Producenterne skal ikke selv etablere. og betale for, indsamlingsordningerne

for elskrot fra husholdninger

—

Mi/Jøstyrelsen fâr sikkerhed for, at der bliver indsamlet meget elskrot, idet

modellen sikrer et fintmasket indsamlingsnet

—

Omkostninger overvæltes på kommuner og affaidsselskaber

Elskrot afleveres typisk af borgerne pä de (fælles)kommunale genbrugspladser,

hvor producenterne står for at hente elskrotten Opgave- og ansvarsfordelingen

mellem kommune/selskab og producenter i forhold til sortering, afhentning,

indsamlingsmateriel, m v er oå mange måder uklar

Dette førte til, at de involverede parter i starten af 2007 startede et fælles

arbejde, hvis formå var at finde en løsning pà uklarhederne På trods af en

række moder og workshops lykkedes det ikke parterne at opnå enighed om en

revision af reglerne

Vores erfaringer er, at producenterne primært har fokus på økonomien Det

betyder blandt andet, at producenterne overvælter opgaver til

kommuner/selskaber og omkostningerne på borgere Den reviderede

bekendtgørelse, Miljøstyrelsen har udstedt i april 2010] understotter

beklageligvis denne adfærd

RenoSam kan ikke længere acceptere] at vores medlemmer skal bruge tid på.

og borgerne hetale for, at producenterne sparer penge

Producenlansvaret skulle gerne motivere producenterne til at udvike mere

miljøvenlige orodukter EUdirektivet lægger også vægt på, at producenterne

Ulskyndes til at finansiere alle omkostningerne i relation til indsamlingen af

elskrot fra husholdninger

Vi vi fortsat gerne have ansvaret for indsamlingen at borgernes elskrot. men

ikke under de nuværende juridiske præmisser

Det er vores håb at EMPU kan påbegynde en proces, der sikrer et regelsæt, der

stemmer overens med princippet om et producentansvar, og som ikke

pålægger borgerne at betale for producenternes besparelser

FMPU er naturligvis velkommen til at kontakte RenoSam, hvis yderligere

oplysninger ønskes

Venlig hilsen

RenoSam

Mads Jakobsen

Formand

Per Bødker Andersen

Næstformand

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

FOLKETINGSTIDENDE A

FOLKETINGET

Beslutningsforslag nr. B lOS

Folketinget 2010—11

Frenisat den 1. april 2011 af Benn Engelbrecht { 5). Ole Vagn Christensen (SL Mette Gjerskov (S). Per Husted 5) og Flemminu

Nioller Mortensen (5)

Forslag til folketingsbeslutning

om en ny ansv’arsfordeling for håndtering af elskrot

Folketinget pålægger regeringen at udforme en n’ national

pet pålægger pro&centeme det fulde ekonom iske ansvar for

ansvarsfordehng for håndtering af eskrot. der vverensstem-

ntelse ned producentansvaret og lh:urencren betaler—princip—

indsamlingen af elskrot fra boruerne.

A X0 13 ti 0

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Benicer/uiinger ti/fàrslaget

I’o,’niu/

Forslaget har til Formål at sikre en sam Fundsokonom isk og

mi lj o ‘ii æss igt optimal i ndsani I ing af e Iskrot samt undgå. at

de le af producenternes ansv ar og omkostninger væ I tes over

kommunerne affaldsselskaberne og i sidste ende borgerne. En

ny ansvarsfordeling forventes folge Affiildsselskahernes

saninienslutniig. Renosam, at kunne spare konimtinerne

40-60 mio. kr. årligt.

Konkret skal cii n ansvarslordeling bevirke.

at borgerne fortsat skal afi e’

etc

elsk rot til dcii ko ni ni u n al

i n dsa iii liii g soi’d n lig.

—

at kommunerne har anss aret for at indsamle elskrot fra

borgerne, og

at producenterne har (let fulde o kononi iske ali st ar for ind

samlingen

elskrot fra borgerne samt ansvaret for at

hente alt det elsk rot. kom

unerne

iii

dsam ler fra borgerne.

Endvidere mener forslagsstillerne, at forslaget ‘i I lose den

erserende traktatkræitkelsessag, Kommissionen har anlagt

mod Danmark og prodneenternes manglende finansiering af

itidsani I ingen af clskrot,

Bciggi’itIkl

Kommuner og alfltldsselskaber har i niange år indsamlet

clskrut fra borgerne nied stor sticees, I )ct er en rigtig god los

ning for borgerne. samfundsokononiten og

ntiljoet. I tiiodsæt—

ulig

til, hvad der er tilfældet i andre EL—lande, stiller

konitiiuner og affaldsselskaber (lag (leres indsani lingslogist i

til rådighed for producenterne uden betaling. Det har friholdi

producenterne fra at skulle investere i en nv indsanili ngsin

trastruktitr og stil let producenterne i I )anmark favorabelt i

sanuuenl igning med andre lande.

I praksis er den konkrete ansvars forde Ii ng ni ell eni kom—

ni uner’affaldsselskaber og producenter i forhold til sortering.

atlient ni ug. i ndsam Ii ngsmaIeri al e ni ,v dog uklar. Producen

terne har i stigende grad væltet mange opgaver og onikost

ninger. som ellers er tiltænkt produeentenie.jf. prodneentan—

svaret, over på kom ni uner, a ffaldsselskaber og i sidste ende

borgerne.

Siden 2006 har elskrothåndteringen været reguleret.jf. den

danske iniplementering af \VEEE-direktivet (Waste Eleetrical

and Electronic Eqtupment-Direetive. 200296iEF). Som et le

su I tat af di rekt i vet er producenterne oni fattet af p roducentan

svaret, (ler har til fhrniål at motivere producenterne til at

udvikle mere miljovenlige produkter samt oge genbrttg. gen—

i ndvinding og andre former for

tit

ttiggorelse af elskrot. Det

sker ved, at producenterne

Iskyndes til at finansiere al le om

kostningerne i relation til iidsaniliiigen afelskrot fra hushold—

ni tiger. I folge producentansvaret har producenterne således

pligt til at tilbagetage elskrot og behandle det miljnniæssigt

forsvarligt. Dette sker i

fti

Id overensstenime I se med fo rure—

neren betaler—princippet om, at virksomheder er ansvarlige for

at håndtere den foru ren ing. deres produkt risikerer at måtte

l’orårsage.

Det er derfor ikke aceeptabelt, at producenterne vælter op

gaver og onikostninger over på kommunerne, soni fohge afde

eksisterende regler i Danmark og som folge af. at producen

terne ikke lever op til deres ansvar,

f. prod ueentansvaret og

form’en el’en betaler—princippet.

Som ekseni pe I på om råder, hvor produce nte rn es ansvar

væ Ites over på koni ni ulierne. kan nævn es;

Sikring mod t\ ven Producenterne stiller krav om, at kom—

muner/affaldsselskaber skal betale for at besk tte produ

centernes værd i er.

Strenge sorteringskrav. der kræver ekstra mandskab og

materiel.

Elskrot. der ikke afhentes af producenterne som aflalt.

livi Iket niedforer driftsproblenier på genbrugspladserne

og tvinger pladserne til at investere i ekstra lagerkapacitet.

Producenterne henter ikke elsk rot i weekenderne, hvor der

typisk ind leveres ni est el skrot.

Genbrngspladserne modtager ikke indsamlingsbare og

I ign fra producenterne, eller de er i dårlig stand, hvilket

ni ed forer dri ftsproblenier og fart

igt

arbej dsm i Ij o.

På trods af at miljoministeren og Nliljostvrelsen gennem

længere tid af kommuner og affaldsselskaber er blevet gorI

opin ærksoni på problemet. blev (ler april 2010 udstedt en

re’ id’ret »elskrotbekendtgorelseo. der desværre understotter

den uheldige tendens. (Bekendtgorelse nr. 362 af6, april 2010

om niarkedsforing at’ elektrisk og elektronisk udstyr satiit

håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr).

Såfremt situationen ikke ændres, vil kommuner og affalds

selskaber som en konsekvens af den ogede opgavebyrde tære

tvunget til at sætte affaldsgehyret op eller forringe servicelt

over for borgerne. Ingen af delene er onskværdige. Samtidig

er inc itam entet for p roducente mc til at udvikle tue re ni i Ij o

ven lige produkter ni indre, når oni kostn i ngerne ved i ndsam

ting væltes over på kommuner, affaidsselskaber og borgere.

Da der er tale oni håndtering af et ni i Ij o— og sundheds farligt

affaldsprodukt. er situationen på ingen niåde acceptabel og går

stik iniod princippet om, at foru reneren betaler, hvilket trad i—

tionelt har været grundlaget for den danske affaldshåndtering

og niiljopolitik.

—

/tnp/enieiiternzg uf II ‘LEE i

undte

Et ‘—hvide

EU-direktivet om producentansvar for elskrot lader det

være op til hver enkelt niedlenisstat at afgore. hvordan ansvar

og finansiering af i ndsani Ii ngen af el skrot fra borgerne skal

fordeles. Danm ark har som en af de eneste nied I enisstater i

EL besluttet, at de lokale myndigheder har det praktiske såvel

som det okononuske ansvar for indsamlingen af elskrot fra

h u sti old ni

lige rn e,

I 2007 ideittifmcerede en evaluering af \\‘EEE-direktivet,

igangsat af Koni ni ss ionen, Da

ni ark som en nied

ciii

sstat, (ler

i implenienteringen af direktivet havde ignoreret den vigtige

artikel 8, der pålægger producenterne finansieringsansvaret.

jf.

2010-11. NIPU alm. del svar på sporgsmål 34. Samme

evaluering slog ikke overraskende fast, at Danmark også i

praksis har Fritaget producenterne for det finans iel le ansvar,

Komniissionen har efterfolgende anlagt en traktatkrænkel

sessag mod den danske regering, hvori det anfores. at man ikke

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kan se, hvordan det Danmark sikres, at en producent pålæg

ges det finansielle ansvar,

jf.

2010-I I, NIPU alm, del svar

på sporgsmål 135. Forslagsstillerne mener, at forslaget vil løse

dette problem og bringe Danmark på I inje med Kommissio

nens anvisninger og med andre lande i EU.

I en lang række af de andre med lemsstater pålægges pro

ducenterne at betale for hele eller dele af indsamlingen’. I

bla. Sverige, Spanien og Grækenland bærer producenterne

således hele 6 nan s i en ngsansvaret. mens producenterne i lan

de som Frankrig. Ostrig og Storbritannien er pålagt dclc af

Finansieringen. I forhold til disse lande nyder producenterne i

Danmark ekstraordinært favorable infrastrukturelle og ikke

mindste økonomiske forhold.

—

1-Ivis parterne ikke er i stand til at nå til enighed om en

aftale, træder en »nodafiale i kraft. Den går ud på, at kom

muner og affaldsselskaber lægger alt elskrot usorteret

samme

container. som transporteres til et regionalt opsamlingssted.

hvor det overtages af producenterne.

Borgerne vil fortsat skulle bruge det sy stern, de er bekendt

ni ed,

og som hidtil har resulteret

store ni æ ngder i ndsam let

el skrot, Kom

iii

unerne vil have an svaret for al

ndsani le el—

skrottet fra borgerne, mens producenterne bærer det okono

m iske ansvar samt ansvaret for at hente og behandle det

clskrot,

som kommunerne

indsamler fra borgerne.

Okonomi

Forslaget forventes ikke at niedfore udgifter for hverken

stat eller koni ni uner. Tvært i mod vil en effektiv i ni plem ente—

ring af den foreslåede ansvarsfordeling kunne medfore be

sparelser for kommunerne. da de vil blive kompenseret fuldt

tid for deres i ndsam I ingsi ndsats. En besparelse, der i sidste

ende vil kunne komme borgerne til gode i form afet reduceret

affaldsgehyr. Affaldsselskabernes sammenslutning. Reno-

sam. vurderer, at den kom m u na le in dsam Ii ngsi ndsats koster

kom munerne 40—60 ni io. kr. årligt.

anss’ai’sfoi’de/ing

For at undgå fremtidige gebyrstigninger og forringet ser

vice for borgerne skal producenterne i overensstemmelse med

prod ucentansvaret og foru reneren betaler—princippet samt

lighed med an svars fordelingen i mange andre EU—med le ms—

statertillægges det fulde økonomiske ansvar for indsamlingen

afelskrot fra borgerne i Danmark.

Det betyder, at der skal laves aftaler mellem producenterne

og kommunerne, som kompcn serer kom ni uner og a ffal dssel

skaber for dcrcs indsats. Forhandlingerne om disse aftaler kan

med fordel fitciliteres med Mi Ijostyrelsen som moderator.

at’

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DG FNV [lie Producer Responsihilu’ I’rnelple olilie WTFF l)ireetivc Pinal Repoo OLopoI_ ‘iiee RPA_ 2007

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Sk;iJiIig/*enisæiieLw

Benny Engelbrecht (S):

Som ordforer for forslagsst I lerne til lader jeg mig herved

at frem sætte:

Fois/ag til folketbigshes/urning oni

lidin/tetitig ofelskiot.

(Beslutningsforslag nr. B 108)

en ni

unsicnsfordelhg fin

i eg hen viser i ovnet til de heni ærkn i uge

der ed sager for

slaget. og anbefaler det til

Tingets vel

ulige

behandling.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

www.denskerhverv.dk

nfo9idanskerhverv.dk

T. +45 3374 6000

ERHVERV

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade

1216 København K

Att.: Anne Nielsen

[email protected]

december

13.

2019

Høring af udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

implementering af affaldsdirektivets krav til udvidet producentansvars

ordninger for emballage og WEEE

—

Herved Dansk Erhvervs bemærkninger til ændringsforslag til miljobeskyttelsesloven. Forslaget

vedrører tre hoveddele, nemlig indførelsen af et nyt producentansvar for emballager og ændringer

af eksisterende producentansvarsordninger for WEEE, batterier og akkumulatorer samt biler, og

som det tredje en modernisering af det eksisterende producentansvar for elektriske og elektroni

ske produkter (WEEE).

De to førstnævnte dele følger af affaldsdirektivet, som sætter nye rninimumskrav til producentan

svarsordningernes effekt. Direktivet har den positive hensigt at stimulere overgangen til en cirku

lær økonomi.

Moderniseringen af det eksisterende producentansvar for WEEE består i at realisere anbefalinger

fra dels Partnerskabet for indsamling af elektronik affald fra

2017,

hvor partnerskabet bestod af

erhverv og kommuner, dels den politiske Aftale om udmøntning af pulje til Strategi for Cirkulær

Økonomi, dels Advisory Board for Cirkulær Økonomi. Dansk Erhverv mener, at initiativerne til at

modernisere og dermed forbedre de eksisterende udfordringer med systemet er positive.

Dansk Erhverv støtter overordnet forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, og bidra

ger herved med bemærkninger og forslag, særligt til impleinenteringen af producentansvaret for

emballager.

Generelle bemærkninger

Producentansvaret er en reguleringsform, der med de nye minimumskrav i affaldsdirektivet, tager

et stærkt afsæt i den cirkulære økonomi. Producentansvaret er det første eksempel på regulering,

der binder en økonomisk sløjfe mellem design- og genanvendelsesfasen, som hidtil har været ad

skilte fordi de befinder sig langt fra hinanden i værdikæden. Mekanismen er, at hvis der designes

så genanvendelse i en ordentlig kvalitet er mulig, så bliver betalingen til producentansvarssyste

met lavere end den er for mindre miljøvenlige udgaver.

Producentansvaret udgør således et væsentligt paradigmeskifte i forhold til den affaldsorganise

ring, som vi har i Danmark i dag, og som bygger på, at kommunen har ansvaret for affaldet og bor

gerne betaler via renovationsgebyret. At der er tale om et paradigmeskifte er vigtigt at erkende for

at opnå en succes med producentansvaret. For en succes kræver, at reguleringsformen udnyttes

fuldt ud, som den er tiltænk.

Deres rer. 201 9-9743

Side 1:7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Denne erkendelse er efter Dansk Erhvervs opfattelse vigtig for alle producentansvarsordninger.

men særligt for producentansvaret for emballage, som står over for at blive nyetableret.

I det følgende gives specifikke bemærkninger til producentansvar for emballage og herefter

revision af WEEE,

jf.

nye direktivkrav og danske anbefalinger til moderniseringen.

fokus.

Specifikke bemærkninger til producentansvar for emballager

Dansk Erhverv ønsker,

at producentansvaret

indføres med en række mål og succeskriterier i

Det er vigtigt, at producentansvarssystemet sikrer reelle miljøforbedringer i form af mere miljø-

venlige emballager, som kan genanvendes i hej kvalitet, ligesom det er vigtigt at systemet indehol

der et konkurrenceelement, der sikrer iboende omkostningseffektivitet og teknologisk innovation i

hele værdikæden. Både kvalitet af og pris på de genanvendte materialer er vigtig, hvis de skal blive

konkurrencedygtige med de jomfruelige materialer, hvilket er afgørende for at sikre, at de reelt bli

ver genanvendt i nye produkter.

Cirkulær Økonomi kan beskrives som “materialeledelse”, og det kræver, at værdikædesamarbejder

fremmes og bygges på klare mål om miljookonomisk effektivitet. Det kræver samarbejde i værdi-

kæden, hvor fx affaldsbranchens viden om adskillelse af materialer og genanvendelse kobles med

emballageproducenternes forståelse af behov til funktionalitet og muligheder for designmæssige

Et succeskriterie er også, at prociuceutansvaret udformes sådan, at der gives mulighed for gron

vækst i Danmark, særligt på markedet for genanvendelse. Produktion afgenanvendte råvarer

altså den endelige genanvendelsesaktivitet foregår der meget lidt af i Danmark, men med en

fly

og meget stor strøm af emballagematerialer vil der blive mulighed for at etablere nye virksomhe

der, til en håndtering af dette, hvis rammerne bliver sådan, at de understotter erhverv og innova

tion.

—

forandringer.

Producentansvaret skal understottes af et effektiv tilsyn. De såkaldte freeriders altså, virksomhe

der, der ikke bidrager til at finansiere affaldsbehandlingen alene eller via en kollektiv ordning er

en bekendt udfordring fra eksisterende ordninger. Et effektivt tilsyn indebærer en målrettet ind

sats over for både de virksomheder, der er placeret i Danmark og de virksomheder, som er place

ret i udlandet og via internettet sender varer ind på det danske marked.

—

Endelig er det vigtigt at forbrugerne finder systemet let at anvende.

Organiseringen af producentansvaret

I lovforslaget angives det, at det nye producentansvar skal bygges på ryggen af nye kendte organi

satoriske rammer. Konkret i lovforslaget beskrives tre indskrænkende rammer for modelleringen

af det kommende producentansvar for emballage:

Det fremgår, at produceutansvaret skal tage udgangspunkt i den ‘til enhver tid gældende organi

sering’ (afsnit

3.23.1).

Nutidens organisering er baseret på en affaldsregulering fra 1980, dvs.

år for den cirkulære okonomi blev formuleret. Producentansvaret bygger på cirkulær okonomi af

affaldsressourcer, mens den gældende affaldssektor bygger på kommunernes ret og pligt til at

overtage affaldet og i en række tilfælde med okonomisk ineitament til at brænde ressourcerne af.

—

Produeentansvaret skal ifølge lovforslaget endvidere bygge på den danske strategi for cirkulær

økonomi fra 2018. Strategien foreslår bla., at der er behov for at foretage en væsentlig forandring

Side 2/7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

af affaldssektoren, hvis Danmark skal flytte sig over i den cirkulære økonomi. Strategien erkender

altså, at den nuværende affaidssektor og cirkularitet ikke spiller sammen.

Lovforslaget angiver endvidere, at producentansvaret skal bygge på regeringens kommende natio

nale affaldsplan. Indholdet af planen er pt. ikke kendt. Men det forventes, at affaldsplanen eller

den i

primo 2020

kommende reviderede affaldsbekendtgørelse indeholder et initiativ til, at

kommunerne ensretter affaidssortering og anvendelsen at piktogrammer til visning at korrekt sor

tering. Ensartethed i kommunerne er i alle henseender afgørende for mere genanvendelse i Dan

mark samt overgangen til den cirkulære økonomi, og dette gælder også, når vi taler om emballager

i et producentansvarssystem.

—

Dansk Erhverv kan således ikke støtte forslaget om, at miljobeskyttelsesloven skal fastsætte, at

producentansvaret skal bygges på ryggen at den nuværende affaldssektor. Dansk Erhverv finder i

stedet, at producentansvaret skal opbygges med producenternes ansvar og muligheder som ud

gangspunkt og med oven for skitserede succeskriterier som parametre.

Der lægges op til en model, der er sammenlignelig med den, der i dag eksisterer for elektronik, og

som ikke har sikret en strømlinet affaldssektor med en klar rolle- og ansvarsfordeling. Tvisten

mellem kommuner og producenter om ejerskabet til affaldet er konstant, og Ankestyrelsen har væ

ret involveret.

Rolle- og ansvarsfordeling

Der er et behov for en tydelig

fordeling

at roller og ansvar mellem producenter, der i direktivet er

givet ansvaret for en udvikling af området, og kommuner, der naturligt spiller en rolle i forhold til

borgernes affald.

Dansk Erhverv anbefaler, at kommunerne gives ansvaret for de traditionelle borgernære opgaver,

såsom fx beslutninger om, hvorledes affald opsamles hos hhv, borger i etage- og villabebyggelse

olign., mens producentansvaret gives ansvaret for de dele afværdikæden, hvor de traditionelt har

opereret. Således skal affaldstransport, sortering og genanvendelse varetages af producentansva

ret. Producentansvaret skal samarbejde med kommunerne om at planlægge infrastrukturen og om

at få kvaliteten på sorteringen så høj som mulig.

Denne skitserende rollefordeling er i strid de kommunale affaldsselskabers ønske om, at kommu

nerne skal vedblive med at have ansvaret for transporten af affaldet væk fra husholdningerne. De

tørre fraktioner, så som emballagen samles enten i selvstændige affaldsspande, evt. med kamre til

flere tørre fraktioner, og vil derfor alligevel ikke blive aflwntet sammen med det affald madaffald,

restaffald og storskrald som kommunen fortsat er forpligtet til at afhente.

Dansk Erhverv mener, at det vil være mest økonomisk og logistisk effektivt at lade producenterne

stå for transport af spandene, da landet så kan inddeles og udbydes med en effektiv logistik som

mål i stedet for kommunegrænser. En større skala vil også give en bedre mulighed for udvikling af

indsamlingsteknologien. Miljøstyrelsens projekt nr.

1953/2019

påpeger, at en større ensretning,

fælles informationskampagner, mere ens udbud og en bedre udnyttelse af bilmateriellet kan give

betydelige besparelser i indsamlingen. Såfremt producenterne står for transporten fra husholdnin

gerne og genbrugspladserne til producentansvarets opsamlingssteder, kan der spares ressourcer i

planlægningen af opgaven, gennemforsel af udbud, administrative omkostninger, formulering af

krav til transportorer vedrorende opgaveudførsel. dataindberetningskrav, kommunikation til bor

gerne om feilsortering og i samarbejde med kommunerne tilrettelægge den lokale infrastruktur.

Et andet kommunalt onske er, at de får mulighed for at forsortere eller grovsortere i husholdnin

gernes tørre

affald forud for, at emballageaffaldet overdrages til producenterne i den situation,

hvor kommunerne indsamler fx plastemballage og andet plast ind i samme spand. Dette tinder

Side 3 7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, da sådanne sorteringer reelt ikke vil bidrage

med nogen værdi i forhold til affaldets videre håndtering. Storskalafordelen ved at samle mæng

derne af feks. alt plastik er netop, at det skaber mulighed for at indgå aftale med et avanceret sor

teringsanlæg, som vil kunne fjerne urenheder, opdele plasten i enkeltpolymere og gøre disse klar

til at indgå i nye produkter. På anlæg puljes plasten fra flere kommuner, og uanset om plasten fra

nogle kommuner måtte være renere end fra andre kommuner grundet en forsortering, så vil affal

det blive kørt gennem hele anlægget af både praktiske og sikkerhedsmæssige grunde. En forsorte

ring vil således ikke bibringe en merværdi. Og hver sorteringsproces er med til at fordyre prisen på

det genanvendte materiale og gøre det mindre attraktivt på råvaremarkedet.

Affaldsdirektivet pålægger medlemsstaterne at begrænse omkostningerne i systemet. Hvis produ

centerne selv varetager transporten, er omkostningerne ikke til diskussion, da de selv skal betale

for dem. Hvis kommunerne skal stå for det, må producenterne naturligt kræve, i overensstem

nielse med direktivet, at kommunerne leverer ydelsen til samme pris, som producenterne selv

kunne have fået opgaven udført til.

Med Dansk Erhvervs forslag ovenfor, vil kommunerne stadig have retten til at tilrettelægge den

lokale infrastruktur og dermed have

konti-ol

med indsamlingen af affaldet. Fx om der skal være

nedgravede løsninger, affaldssug, flere eller færre beholdere, farver på materiellet, kombinationen

af afhentning fra malriklen, fra nærområdet eller fra genbrugspladsen, dvs, lokal miljopolitiske

parametre og borgernære forhold. Kompetencen skal dog udøves inden for affaldsbekendtgørel

sens og de branchefælles standarders rammer.

Sorteringskriterier

Det er afgørende vigtigt, at krav til sortering af emhallager bliver landsdækkende og entydige.

Sorteringskriterier i de kommende såkakite br-anrhefælles standarder skal sikre ensartet

faldssortering i kommunerne. Dansk Erhverv anbefaler direktivets krav om særskilt indsamling af

de pågældende materialer folges. Det skyldes, at kvaliteten

som

udgangspunkt falder, når materia

ler blandes sammen i affaldsspandene, fordi de ikke kan adskilles perfekt igen.

—

Sorteringskriterierne skal være fornuftige og obligatoriske for kommunerne at bruge, således at

producenternes mærkning og håndtering af affaldet kan rettes ind efter det.

Kravene til kommunerne skal være obligatoriske, så nye variationer fremadrettet undgås, dette er

vigtigt for at sikre forndsigelige rammevilkår og dermed virksomhedernes investeringslyst.

Ovenstående indbefatter således, at Dansk Erhverv anfægter horingsmaterialet (side

26),

hvor det

fremgår, at det i bekendtgørelsen “forventes” at skulle fastsætte krav til indsamlingsordninger og

fraktioner, der skal indsamles i kommunerne. Af lovbemærkninger bør derimod vigtigheden af

sorteringskriterierne fremgå tydeligere, da systemets succes afhænger af dette.

Direktivet fastsætter desuden, at borgerne skal informeres om systemet. Men at give klar informa

lion om, hvordan borgene skal forholde sig, vil blive vanskelig, hvis kommunerne gør det forskel

ligt.

Forbrænding som konkurrent til cirkulær økonomi

En rniljomæssig uheldig, men effektiv konkurrent til den cirkulære okonomi er aftaldsforbrændin

gen. Producentansvaret skal implenienteres på en sådan måde, at forbrænding bliver så ikke-at

traktiv som mulig.

Side 47

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv mener derfor, at producenterne skal finansiere affald, der på deres sorteringsplad

ser olign. frasorteres til forbrænding, og at kommunerne tilsvarende fortsat via opkrævning af

renovationsgebyret skal finansiere det affald, som de ved deres systemer ikke formår at over-

drage til producentansvaret, og som derfor ender i forbrændingen. Ellers er kommuner og borgere

uden økonomisk incitament til at gøre sig umage med sorteringen, og denne reguleringsform

producentansvaret handler om at skabe økonomiske incitamenter for at sikre miljøgevinster.

—

Jf. direktivet skal producenterne dække minimum 80 % af omkostningerne ved det samlede sy

stem, mens andre, fx kommunerne fx i form af borgernes renovationsgebyr, kan dække de sidste

Dermed kan ovenstående model lade sig gøre.

Tidsperspektivet

Tiden fra den planlagte vedtagelse af bekendtgørelse i ultimo

2023—til

ikrafttrædelse primo

2025

er uhyre kort. Bemærkningerne til forslaget lægger op til at operationelt producentansvar

kan opbygges på blot

måneder. Det er urealistisk. Omtrent samtlige virksomheder omfattes af

producentansvaret, og alle disse virksomheder skal forstå deres ansvar i det kommende system og

tage stilling til, om de vil håndtere indsamling og affald.sbehandling selv eller indgå i en kollektiv

ordning. Den kollektive ordning skal etableres, der skal laves planer for indsamling og opsamling

af affaldet, laves udbud for transport, sortering og genanvendelse. oprettes systemer, som kan

sikre dokumentation for en reel genanvendelse på niveau med eller over direktivets krav. Til sam

menligningen brugte konsortiet dean og knap halvdelen af landets kommuner 5-6 år på hare at

udbyde noget af deres plastaffald til sortering.

—

Der er bnig for en klar beslutning om fordelingen af ansvaret mellem producenterne og kominu

nerne så snart som muligt. Med en klar beslutning i

2020,

kan producenterne gå i gang med at or

ganisere sig snart og dermed have en rimelig chance for at være Har den

januar

2025.

Med en kort frist vil det også blive yderst vanskeligt at søge at understøtte en dansk grøn vækst, og

det eneste der kan nås er at udbyde affaldet til behandling på eksisterende anlæg i udlandet.

Hvis beslutningen om en fordeling af roller og ansvar mellem producenter og kommuner ikke er

nært forstående, som at blive vedtaget medio

2020,

bør der som minimum indføres et stop for

yderligere kommunale investeringer i sorterings- og behandlingsteknologi og -anlæg til papir, pap,

metal, glas og plast, som er de materialer, der er gældende på emballageområdet. En udbygning af

den kommunale affaldssektor på et tidspunkt hvor EU-regler overdrager ansvaret til producen

terne giver ikke mening.

Afstandtagen til referat af

Dansk

Erhven’s

holdning i høringsmaterialet

Følgegruppens samlede holdninger er beskrevet i horingsmaterialet, men forskellige synspunkter

mellem erhverv og kommuner fremgår ikke særligt rollefordelingen mellem private og offentlige

aktorer. Visse dele af beskrivelserne af folgegnippens fælles holdninger, kan Dansk Erhverv ikke

tilslutte

sig,

hvilket fremgår af dette horingssvar som sådan.

Definition af “producent” og brug af den

bemyndigede repræsentant

Ud fra den foreslåede definition af producent” overordnet beskrevet som “påfvlderen” er det

uklart, hvem der er producent

i det tilfælde, hvor en privatlabel producent udlægger design og

produktion af emballage samt pårldning til en underleverandør, men hvor underleverandoren er

styret af detaljerede krav til udbyder. Det kan fx være en større varemærkeindehaver, der har sit

helt eget einballagedesign, men som udlægger alle de opgaver, der definerer dem som producent,

bortset fra de reelle design.

—

Side 5/7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

På s. i8 i beskrivelserne står der om den bemvndigede repræsentant, at kravet er, at en virksom

hed, der sælger

“[..

direkte til køber via grænseoverskridende handle[...]”. Bor ordet “køber” er

stattes med “slutbruger”. En “køber” kan også “ære en detailhandel.

Registrering, håndhævelse og tilsyn

En effektiv håndhævelse med producentansvaret for emballage bliver vigtigt for dets succes.

Kommissionen er på vej med en vejledning om producenternes registrering og håndhævelse.

Dansk Erhverv anbefaler en harmonisering på området, særligt når det gælder en håndtering af

producenter, der via internettet placerer varer på et marked.

I høringsforslaget fastsættes, at der lægges op til, at tilsynet med producentordningerne skal udfø

res af en statslig myndighed. Dansk Erhverv støtter forslaget. Det er afgørende, at staten er tilsyns

myndighed både med eventuelle kollektivordninger og med producenter, som måtte vælge at ud

føre opgaven selv via en såkaldt individuel ordning. Det eksisterende kommunale affaldstilsyn kan

på ingen måde være garant for et effektivt tilsyn på dette område, endsige sikre en ensartet hånd-

hævelse på tværs af aktorerne.

Dansk Erhverv foreslår, at tilsvnet finansieres af producenterne selv, sådan at de kan kræve at få

udløst de aftalte (og finansierede) kontroltimer. Forslaget er foranlediget af store udfordringer

med at få fort kontrol med producentansvaret for elektronik, hvilket hæmmer systemets effektivi

tet.

Graduerede bidrag

Affaldsdirektivet fastsætter, at producenterne skal betale mere eller mindre for systemets behand

ling af deres emballage alt efter, hvor miljovenlig den er. Dvs, prisen falder, hvis emballagen er de

signet til genanvendelse. Kommissionen offentliggør i marts

2020

en vejledning til disse gradue

rede bidrag. Da Danmark er et lille åbent marked, er det afgørende vigtigt, at dansk implemente

ring af de graduerende bidrag lægger sig så tæt op ad de afgørende europæiske lande. Uden en

harmonisering bliver det vanskeligt at designe emballager, der skal placeres på flere europæiske

d elma rkeder.

Specifikke bemærkninger til ændring af det eksisterende producentansvar

for elektronik og elektroniske produkter (WEEE)

Producentansvaret for elektroniske og elektriske produkter (WEEE) skal revideres med henblik på

at møde affaldsdirektivets nye minimumskrav. Dansk Erhverv støtter dette til fulde, da det vil

styrke reguleringens effekt på producenternes miljoperformances. Producentansvaret er udformet

og implementeret mere end et årti før Cirkulær Økonomi blev formuleret, hvorfor det naturligt

ikke lever op til dagens krav.

Et effektivt tilsyn er vigtigt for, at systemet fungerer. I dag fungerer tilsv net. der er Miljøstyrelsen,

beklageligvis ikke effektivt.

Og behovet er der. DPA skonner at mere end en tredjedel afde danske virksomheder, der reelt er

omfattet af producentansvaret i dag, er freeriders, dvs, har undladt eller ikke er klar over, at de

skal tilmelde sig. Tallet virker voldsomt, men en producent af et hæve-sænke-bord opfatter sig må

ske alene som møbelhandler og ikke også som en, der handler med elektronik.

Tilsyn

Sde 57

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK ERHVERV

Dertil kommer en stor, og i øvrigt stigende andel af de udenlandske virksomheder, der via nethan

del placerer varer på det danske marked. For denne gruppe skal der findes en europæisk metode

til håndhævelse, hvilket kommissionen også arbejder med.

Specifikke bemærkninger til modernisering af producentansvaret for elektri

ske og elektroniske produkter (WEEE)

Dansk Erhverv støtter hensigten om at modernisere producentansvaret for WEEE ved at udmonte

anbefalinger fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald, der bestod af erhverv og kommu

ner, og som vil understotte mål i Strategi for Cirkulær økonomi og anbefalinger i Advisory Board

for cirkulær økonomi.

Væsentligst er, at det bringer ordnede forhold på markedet at sikre en regulering af de virksomhe

der, som har istandsættelses-, genbrugs-, og genanvendelseslosninger på markedet i dag, men som

ikke var indtænkt i det oprindelige producentansvar, da det blev udformet for

år siden. Disse

aktorer skal formelt integreres i systemet, fx ved at indberette data med henblik på kontrol og sta

tistik.

Et krav om certificering støttes under forudsætning af, at der bliver tale om Select, fordi den bliver

et krav i Eli, alternativt

ISO.

Samtidig peger

års erfaring med producentansvarssystemet på nødvendigheden af og potentia

ler for forbedringer, hvilket handler om gennemsigtighed mv. Også krav til sikkerhedsstillelsen

foreslås forandret. Dansk Erhverv anbefaler, at der findes inspiration i bredden af metoder for sik

kerhedsstillelse, som er gældende på området for grænseoverskridende transport af affald.

Tilbagetagningsorcbinger

Producenter kan løfte deres ansvar ved at deltagelse i en kollektiv ordning eller ved individuelle

ordninger. Fri metode kan være en tilbagetagningsordning, dvs,

hvor forbrugere kan aflevere

deres udtjente varer tilbage til detailhandlen. Tilbagetagningsordninger fungerer allerede i marke

det i dag, og de indeholder helt særlige muligheder for

fremme

af reparation og genbnig.

Tilbagetagningsordninger er i dag baseret på undtagelser fra de almindelige bestemmelser i af

faldsbekendtgorelsen. Dansk Erhverv finder, at der er behov for en mere åben tilgang ved, at der i

affaldsbekendtgorelsen fastsættes egentlige bestemmelser for disse tilbagetagningsordninger.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddhninger.

Med venlig hilsen

Lisbet Hagelund

Chefkonsulent

Side

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

D RC

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholm5gade 12

1216 København K

Ref.: 2019-9743

Svar til udkast til lovforslag om udvidet producentansvar

Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) takker for det fremsendte høringsmateriale.

Generelle bemærkninger

DANMARKS

RESTAU RANTER

&CAFEER

12. december 2019

I DRC ervi overordnet set positivt på et producentansvar på emballage. For restaurationsbranchens

vedkommende er der søsat projekter, som på tværs af værdikæden undersøger, hvordan mængden at

emballage nedbringes og gøres mere bæredygtig, feks. take away restauranter. Derfor er det vigtigt for

branchen, at producentansvaret bliver en medspiller til denne udvikling og ikke en klods om benet.

Da lovforslaget er en rammelovgivning, skal de nærmere definitioner at producent, emballage, snitfiader

mellem producenter og importører m.m. skal fastlægges senere hen ved en revideret

emballagebekendtgørelse. I høringsmaterialet vurderes det, at denne ligger klar i starten af 2023. DRC

håber, at denne tidshorisont overholdes så der sikres god mulig tid til at omstilling.

For DRC er det vigtigt, at producentansvaret og dermed omkostningerne ligger så langt tilbage som muligt:

hos producenten eller virksomheden der importerer. Her ligger incitamentet og ekspertisen til at effektuere

bæredygtig emballage og dermed sikre en mere genanvendelige emballage i minimale mængder.

Der er lagt op til, at producentansvaret indtænkes i det nuværende kommunale renovationssystem, således

der ikke etableres et parallelt indsamlingssystem. DRC er enig i en sådan løsning, da det let kunne blive

bøvlet for virksomheder) der på den ene eller anden måde sælger emballage videre til forbrugeren. Her er

det vigtigt, at der tænkes i en fælles løsning og ikke separate modeller fra kommune til kommune.

For nylig har vi set en tredobling i afgiften på bla. bæreposer og engangsservice, men som ikke tager højde

for, eller skaber incitament til et bæredygtigt valg hos producenterne. DRC vil gerne advare mod, at

producentansvaret vil betyde dobbeltafgifter på visse produktkategorier og varer, hvor både EU og danske

afgifter vil være pålagt (EU-engangsplastdirektiv samt en eventuel plastikafgift i EU). Potentielle

dobbeltafgifter vil skade virksomheder, og DRC vil derfor anbefale, at man fra regeringens side sikrer sig, at

det ikke kommer til at ske med det forestående producentansvar samt andre tiltag, der måtte komme fra

EU.

DRC ser frem til den videre proces, og står til rådighed som repræsentanter for restaurationsbranchen,

såfremt der er brug for nærmere vidensdeling.

De bedste hilsner

Christian Idorn

Politisk konsulent

DANMARKS RESTAURANTER & CAFEER

DRONNtNGENS TVÆRGADE 8A 11302 KØBENHAVN K

N.THEHOS

cvR: 83840315

T: +45 3325 1011

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DE DANSKE BILIP4PORTØRER

Til Miljø- og Fødevareministeriet

13. december 2019.

Høringssvar

—

J.nr. 2019-9743

producentansvar

Høring over udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Miljø- og Fødevareministeriet har den 6. november 2019 fremsendt høringsudkast til æn

dringsforslag af miljøbeskyttelseslovens

9 vedrørende udvidet producentansvar, som imple

menterer dele af EU’s Affaldsdirektiv (EU 2018/851 at 30. maj 2018) i det følgende 2018-

affa ldsd i re ktivet.

—

De Danske Bilimportører er brancheorganisationen for bilimportører i Danmark. Vi repræsen

terer derfor langt størstedelen at de importører, der i dag er omfattet at reglerne om produ

centansvar for udtjente biler. Vi har derfor læst lovforslaget med stor interesse og skal hermed

fremsende vores bemærkninger til høringsudkastet.

Vores bemærkninger relaterer sig hovedsageligt til tre af de foreslåede bestemmelser: den

foreslåede

9 y (lovforslagets nr. 16) om repræsentation, den foreslåede

9 z, stk. 3, nr. 2,

(lovforslagets nr. 20) om graduering at finansielle bidrag til de kollektive ordninger samt den

foreslåede

å, stk. 3, (lovforslagets nr. 34) om sikkerhedsstillelse.

Nedenfor gennemgås vores konkrete bemærkninger til disse bestemmelser. Vi vil dog indled

ningsvis knytte et par overordnede bemærkninger til lovforslaget i sin helhed.

De Danske Bilimportørers medlemmer deltager i dag i en kollektiv ordning, Refero, som vare

tager De Danske Bilimportørers medlemmers forpligtelser efter miljøbeskyttelsesloven og

bilskrotbekendtgørelsen om tilbagetagning og pligt til særskilt håndtering af udtjente biler.

Refero har indgået aftale med Stena Recycling A/S om tilbagetagning og håndtering af de ud

tjente biler. På grund af gunstige skrotpriser, har der igennem en længere årrække ikke været

udgifter forbundet med håndteringen i de udtjente biler, og dette forventes at fortsætte.

Det er altså en god forretning at håndtere udtjente biler, og producentansvaret for udtjente

biler adskiller sig derfor en del fra de øvrige producentansvarsordninger.

Det er væsentligt for De Danske Bilimportører, at de nye regler ikke bliver unødigt byrdefulde

i forhold til en ordning som den nuværende, som “hviler i sig selv” og som samtidig sikrer, at

udtjente biler håndteres miljømæssigt korrekt og efter reglerne.

Når bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal udmøntes i bekendtgørelser inden for de

enkelte producentansvarsområder, bør der derfor differentieres og reguleres efter det kon

krete behov. Det er vigtigt, at der ikke laves regler, der alene giver ekstra administration, men

ikke ekstra miljøfordele i forhold til de konkrete producentansvarsordninger.

Samtidig anerkendes naturligvis Danmarks forpligtelser til at implementere 2018-affaldsdirek-

tivets bestemmelser, men det er De Danske Bilimportørers vurdering, at formuleringen af di

rektivets bestemmelser åbner op for både differentiering og konkrete hensyn, hvilket over-

ordnet også er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Den foreslåede

9y (lovforslagets nr. 16) om repræsentation

I henhold til den foreslåede

9 y kan udenlandske producenter og importører vælge at lade

sig repræsentere i Danmark af en etableret repræsentant. Dette gælder allerede for elektrisk

og elektronisk udstyr.

Det er dog lidt uklart både i lovteksten og i bemærkningerne, hvorvidt det alene gælder i til

fælde, hvor den udenlandske producent sælger sit produkt direkte fra udlandet til en dansk

kunde, eller om en udenlandsk producent kan beslutte selv at være ansvarlig efter de danske

producentansvarsregler via repræsentantskab, uanset at der er en dansk etableret importør,

der i henhold til nugældende regler ville være omfattet af producentansvaret.

Det er ikke specificeret, at der skal være tale om fjernsalg eller e-handel fra udlandet eller om

salg kan foregå fra Danmark.

Som De Danske Bilimportører umiddelbart forstår den foreslåede

9 y, gør bestemmelsen det

muligt fra januar 2023 for en udenlandsk bilproducent via en repræsentant etableret i Dan

mark at varetage producentansvaret. I et sådant tilfælde vil den eller de danske bilimportører,

der i dag har et producentansvar, alene anses som “distributør” i henhold til definitionerne i

reglerne, og vil derfor ikke længere have et producentansvar. Tillige vil en enkelt dansk bilim

portør at et bestemt bilmærke kunne påtage sig repræsentantskabet for den udenlandske

producents samlede markedsførte mængde biler i Danmark, hvorefter øvrige danske bilim

portører af dette bilmærke alene anses for “distributører” i reglernes forstand.

Miljø- og Erhvervsministeriet bedes be- eller afkræfte ovenstående forståelse af den nye be

stemmelse. Hvis det ikke er sådan, reglen skal forstås, bedes dette udredes i høringsnotatet.

Den foreslåede § 9 z, stk. 3, nr. 2, (lovforslagets nr.

20)

om graduering af finansielle bidrag

til de kollektive ordninger

Det er anført i bemærkningerne, at der i 2018-affaldsdirketivet stilles krav om graduering af

de finansielle bidrag, som producenter og importører betaler til de kollektive ordninger som

incitament til, at producenterne tager større miljømæssige hensyn i forbindelse med produk

tionen. Dette overordnede formål anerkendes naturligvis.

Samtidig bør det fra lovgivers side anerkendes, hvordan forholdene på de producentansvars

regulerede markeder konkret er i Danmark.

Der er ingen danske producenter at biler, hvorfor samtlige biler på det danske marked impor

teres fra udlandet. Det er alene de (udenlandske) producenter, der har indflydelse på bilernes

udformning og miljømæssige output som udtjent bil.

At regulere og differentiere gebyret for de danske bilimportørers deltagelse i den kollektive

ordning, vil i sagens natur ikke resultere i en mere miljøvenlig produktion. Det vil derfor alene

være en administrativ byrde, uden at importørerne har en mulighed for selv at påvirke pro

duktionen, og dermed vil reguleringen ikke have en miljømæssig gevinst.

Samtidig har der på grund at gunstige skrotpriser gennem en lang årrække ikke været udgifter

forbundet med tilbagetagningen og håndteringen af de udtjente biler, hvorfor medlemmerne

ikke betaler for deres tilslutning til den kollektive ordning, “Refero”. Der sker heller ikke nogen

betaling mellem Refero og operatøren, Stena Recycling. Den kollektive ordning Refero betaler

altså ikke penge til Stena Recycling for håndteringen af de udtjente biler på vegne af importø

rerne. Der er eksisterer kun et individuelt (administrativt) gebyr til Dansk Producentansvar

(DPA) for registreringen dér.

En graduering af det finansielle bidrag baseret på miljømæssige faktorer, som importørerne

ikke har indflydelse på, og i tilfælde, hvor der ikke betales for affaldshåndteringen fra den

Side 2

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

kollektive ordning til affaldsbehandlerne, virker derfor omsonst, og vil alene være en admini

strativ byrde.

Disse hensyn bør inddrages i den efterfølgende udmøntning at reglerne.

Herudover og i forlængelse at ovenstående skal det bemærkes, at den foreslåede bestem

melse og de tilknyttede bemærkninger til forslaget ikke giver klarhed over, hvordan den efter

følgende regulering og udmøntning vil ske.

Det fremgår af bemærkningerne, at Kommissionen torventes at komme med en vejledning

omhandlende graduering i marts 2020. Det er derfor end ikke muligt på nuværende tidspunkt

at lave lovbemærkninger til den foreslåede bemyndigelse, som redegør for i hvilket omfang

og hvordan, gradueringen at bidragene tænkes udmøntet.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse ses således hverken afgrænset eller præciseret

et rimeligt omfang.

Den foreslåede bestemmelse indgår på lige fod med ministerens mulighed for at fastsætte

regler om lige adgang til at deltage i kollektive ordninger samt de kollektive ordningers orga

nisering. Det er dog i den forbindelse værd at bemærke, at den nye bestemmelse vedrØrer

gebyrer, og det er De Danske Bilimportørers opfattelse, at en bemyndigelse, som den foreslå

ede, er langt mere vidtgående end de bemyndigelser, der herudover reguleres i bestemmel

sen.

Det er derfor De Danske Bilimportørers opfattelse, at bemyndigelsesbestemmelsen er for

uklar og uafgrænset på nuværende tidspunkt og tillige potentielt for vidtgående.

Den foreslåede §

å, stk. 3, (lovforslagets nr. 34) om sikkerhedsstillelse

Ministeren bemyndiges

den foreslåede bestemmelse til at tastsætte regler om sikkerheds

stillelse på alle producentansvarsområder.

For så vidt angår producentansvar for udtjente biler er det igen væsentligt at fremhæve, at

der i forbindelse med udmøntning at reglerne i en senere bekendtgørelse bør ses på det reelle

behov for sikkerhedsstillelse i den konkrete ordning. Der bør ikke vedtages regler, der alene

er en administrativ byrde for de omfattede, uden at det reelt har en betydning.

Der ses således ikke at være et aktuelt behov tor sikkerhedsstillelse til affaldshåndtering at

udtjente biler med det nuværende marked for bilskrot henset til de gunstige skrotpriser. Det

anerkendes naturligvis, at der kan opstå et behov ude

fremtiden, men et krav om sikkerheds

stillelse med dertil hørende administrative byrder vedrørende administration heraf mv., bør

alene indtræde, hvis et behov tor sikkerhedsstillelse skulle vise sig.

De Danske Bilimportører vil meget gerne inddrages i Miljø- og Fødevareministeriets kom

mende overvejelser omkring udmøntningen at reglerne vedrørende producentansvaret for

udtjente biler og kvitterer i øvrigt for inddragelsen frem til nu, som er påskønnet.

Vi står også gerne til rådighed med oplysninger omkring de nuværende ordninger, således at

den fremtidige regulering kommer til at passe ind “den virkelige verden” samtidig med at

direktivets minimumskrav naturligvis skal overholdes.

Med venlig hilsen

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16, 1550 København

Side 3

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

08K

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Pr. mail [email protected]

Kopi: annenmfvm.dk

København, den 10. december2019

Miljø- og Fødevareministeriets journalnummer 2019-9743 høringssvar fra De

Samvirkende Købmænd, DSK Udkast til lovforslag om udvidet producentan

svar sendes i høring

—

Miljø- og Fødevareministeriet har den 7. november offentliggjort udkast til ændrings

forslag at miljøbeskyttelsesloven vedr, udvidet producentansvar.

DSK takker for lejligheden til at kommentere på ministeriets udkast til ovennævnte

lov.

Generelle bemærkninger

Der er tale om rammelovgivning, hvor miljøministeren efterfølgende fastsætter regler

på en lang række områder. Desuden forventes retningslinjer fra EU-Kommissionen i

foråret 2020 med henblik på besvarelse at en række centrale spørgsmål herunder,

hvordan EU-medlemslandene kan implementere de graduerede bidrag. På den bag

grund er der fortsat så mange ubesvarede spørgsmål, at det ikke er muligt at kom

mentere på det forventede endelige lovgrundlag.

DSK vil dog allerede nu gerne kvittere for en række positive elementer:

Den reviderede emballagebekendtgørelse forventes udstedt primo 2023, så

berørte aktører får tid til at forberede sig. Det er helt afgørende for erhvervets

muligheder for at planlægge og leve op til lovforslagets krav. Jo tidligere be

kendtgørelsen er klar desto bedre!

Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende organisering af pant- og retur-

systemet for visse drikkevareemballager (Dansk Retursystem AIS).

Den producentregisteransvarlige organisation forudsættes oprettet som en

non-profit organisation i lighed med f.eks. Dansk Retursystem A/S.

Der lægges ikke op til nye obligatoriske pantordninger.

Producenter og importører mv. skal afholde minimum 80% af omkostningerne.

De resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af affaldsproducenter

eller affaldsdistributører. Det er positivt, at de virksomheder, der sælger/over-

drager emballagerne til den endelige forbruger ikke pålægges en omkostning

for dette. Omkostningerne bør placeres så langt tilbage i produktions- og/eller

importledet som muligt for at sikre transparente vilkår i markedet.

—

De Samvirkende Købmænd

Islands Biygge 261 DK-2300 KøbenhavnS

ITW

+453962 1616 [email protected]

wv.dsk.dk

cvRnr15232o13j Danske Bank 4180-4110212313

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med det udvidede producentansvar får erhvervslivet det fulde ansvar for emballagen.

Med ansvaret følger en forpligtigelse til at optimere genanvendelse af emballage fra

danske husholdninger. Det betinger, at producenter/importører mv. selv tager ejer-

skabet til emballageaffaldet, og at branchen har ansvaret for at optimere alle faser i

værdikæden fra sortering til genanvendelse.

Det er ønskeligt, at kommunerne fortsat bør have ansvar for indsamling af hushold

ningsaffaldet.

Det vurderes som det også fremgår af materialet uhensigtsmæssigt og mindre

omkostningseffektivt at skulle etablere parallelle indsamlingssystemer for emballage-

affald set i forhold til den kommunale indsamling af øvrigt husholdningsaffald (madaf

fald, restaffald mv.).

—

Det er dog åbenlyst, at der fremover bør stilles langt flere krav til kommunerne, så

landsdækkende producenter ikke skal indordne sig under op til 98 forskellige syste

mer, herunder potentielt 98 forskellige prisstrukturer for alle mulige former for affald.

Sortering og indsamling af emballageaffaldet bør ensrettes og effektiviseres på tværs

af landet, så alle forbrugere i Danmark uanset bopælskommune oplever, at em

ballage. der er designet til genanvendelse indsamles sorteres og indgår i den cirku

lære økonomi på samme måde herunder også med samme gebyrer i hele landet.

—

Det bør sikres, at enkelte kommuner ud fra et ønske om at tilbyde borgerne i den

enkelte kommune et helt særligt højt serviceniveau ikke efterfølgende kan over-

vælte omkostningerne til producenterne.

—

Vi har med stor tilfredshed noteret os, at det forventes, at derpå bekendtgørelsesni

veau vil blive fastsat krav til de kommunale indsamlingsordninger, herunder eksem

pelvis i hvilke fraktioner affaldet indsamles, samt krav om at anvende fælles sorte

ringsvejledninger’.

Dette er en vital forudsætning for et omkostningseffektivt indsamlingssystem, hvor

forbrugerne uanset bopælskommune kan blive orienteret om korrekt behandling

af emballageaffald.

—

Under generelle bemærkninger er det ligeledes vigtigt for DSK, at producenter/impor

tører ikke ensidigt får mulighed for at pålægge detailhandelen returtagningspligt i et

pantsystem uden detailhandelens positive tilsagn. Etablering af pant- og retursyste

mer kan være en udmærket idé, men affaldet skal ikke nødvendigvis håndteres i de

tailhandelen. Dertil er omkostninger, krav til plads og eventuelle arbejdsmiljø- og hy

giejneproblemer for store. Opbygningen af vores pant- og retursystem for visse drik

kevareemballager tager udgangspunkt i en tid, hvor de tomme glasflasker blev indle

veret i butikken, afhentet, vasket og genfyldt af bryggerierne, I dag er situationen en

anden, og skulle vi opfinde pantsystemet forfra, ville vi næppe basere systemet på, at

de tomme emballager skal afleveres i dagligvarebutikkerne. Så også derfor er det af

gørende, at producenter og importører mv. ikke kan pålægge detailhandelen den

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

daglige drift af et nyt

andre steder!

—

eller udvidet

—

pantsystem. Det hører mere naturligt hjemme

Specifikke bemærkninger

En producentregisteransvarlig organisation

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne udpege en producentregi

steransvarlig organisation til at varetage administrationen af producentregistret. Det

kan være fornuftigt, men det fremgår ikke, hvilke kriterier ministeren vil lægge til

grund ved udvælgelsen.

Det bør fremgå, om den producentregisteransvarlige organisation udpeges “en gang

for alle”, eller om organisationen udstyres med en eneret, der kan fornys efter mini

sterens godkendelse.

Etableringen af den producentregisteransvarlige organisation bør ske efter inddra

gelse af erhvervslivets organisationer i bred forstand.

Om Dansk Retursystem AIS

Det fremgår, at producenter (med drikkevarer omfattet af pantbekendtgørelsen) ikke

har, og ikke får, mulighed for at Fade deres forpligtigelser være båret af andre end

Dansk Retursystem AIS. En emballage kan dog som bekendt tilmeldes som genpå

fyldelig emballage, hvor producenten selv har ansvaret for emballagen. Returprocen

ten skal da være på minimum 98.

Bagate/grænse

Det foreslås, at der gives mulighed for at indføre en bagatelgrænse for opfyldelse af

producentansvaret, idet det findes hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med

201 8-affaldsdirektivet at producenter og importører, der markedsfører meget små

mængder emballage, ikke bliver underlagt uforholdsmæssigt store administrative og

økonomiske byrder. økonomiske og administrative forpligtelser må, efter direktivet,

ikke medføre en uforholdsmæssig stor regelbyrde for producenter, der markedsfører

små mængder af et produkt. Det kan være udmærket med en vis form for fleksibilitet,

men bagateigrænsen bør fastsættes politisk af ministeren og ikke uddelegeres til den

producentregisteransvarlige organisation. Bagateigrænsen kan have konkurrence

mæssige konsekvenser aktørerne imellem.

—

En bagatelgrænse må ikke hjælpe udenlandske e-handelsvirksomheder til at undgå

deres forpligtigelser i Danmark. Det fremgår da også, at en bagatelgrænse ikke skal

ses som en mulighed for at kunne undlade at lade sig registrere som producent, men

alene som en administrativ og økonomisk lettelse. Der udestår derfor en vigtig op

gave med at sikre registrering også fra de udenlandske virksomheder!

—

Sikre anonymitet

Opgørelse af affaldsmængder er nødvendig for at kunne beregne gebyrer, men det

er samtidig afgørende, at der sikres fortrolighed, så konkurrencefølsom viden ikke

heller ikke utilsigtet kan komme til konkurrenters kendskab. DSK vil her henlede

opmærksomheden på den konstruktion, der kendes fra Dansk Retursystem, hvor

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

konkurrencefølsom viden ikke tilgår hverken selskabets medarbejdere eller selska

bets bestyrelse.

Ubesvarede spørgsmål

DSK har en række ubesvarede spørgsmål, der

adresseres her:

—

af hensyn til den videre proces

—

DSK ser frem til en afklaring at, hvad der forstås med transportemballage, her

under om paller er emballager eller blot varer, der handles mellem virksomhe

der.

Når omkostninger til indsamling af emballageaffald fremover skal afholdes at

producenter/importøren mv., bør de nuværende omkostninger til kommunal

håndtering af affald for hhv, virksomheder og private husstande samtidig falde,

når emballageaffaldet skal bære egne omkostninger. Det bedes ministeriet be

kræfte.

Som led i det lovforberedende arbejde bør det sikres, at Konkurrence- og For

brugerstyrelsen er indforstået med, at der de kommende år forventes samar

bejde i mange forskellige brancher. Samarbejdet vil vedrøre indretning af

branchestandarder med feks. krav til udformning af emballager.

Det er fortsat uklart, hvordan det sikres, at potentielle free-riders (især i form at

udenlandske virksomheder med distancesalg) vil blive omfattet af pligter og

rettigheder på samme vHkår som danskbaserede virksomheder. Med etable

ringen at det udvidede producentansvar skal der ikke skabes endnu en forskel

mellem danske og udenlandske virksomheder, der medvirker til at gøre di

stancehandel mere attraktiv end handel lokalt i Danmark.

Afsluttende bemærkninger

DSK ser frem til et fortsat godt samarbejde i tølgegruppen. DSK torventer, at ministe

riet i den fortsatte proces vil involvere tølgegruppen og dermed give en bred kreds af

interessenter mulighed for at deltage i arbejdet.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fodevarerministeriet,

Slotsholmsgade

12,

1216

København

aiiicnu’ nffvntdk

Att.: Anne Nielsen

Kopi: Anne Harborg Larsen ablçpmfvm.dk

Signe Sloth Hansen sigsh uiiui vin dk

alundjjjfvm dk

Anne Gry Lund

13.

december2019

DI-2019-00924

MF\’?.I sagsflr.: 2019-9743

Dansk

Industri

Confederation et Danish Indusiry

Dl horingssvar vedr, lovforslag om udvidet producentansvar

Dl takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget om udvidet

producentansvar. Horingssvaret er struktureret i to dele. Første del forholder sig udeluk

kende til producentansvar for EMBALLAGER, anden del forholder sig udelukkende til

EKSISTERENDE PRODUCENTANSVAR.

1. Emballage

Emballageaffald skal finde vej i ny produktion og helst produktion af nye emballager. Det

er udgangspunktet i

cirkulær økonomi, og det er grundsætningen i DIs horingssvar.

For at opnå dette må alle dele af loven understotte, at affaldsindsamling og behandling

målrettes den voksende efterspørgsel på genanvendt materiale, som allerede findes i dag.

Det skal naturligvis ske under hensyntagen til borgere, miljøet, producenter og myndig

heder. Følgende horingssvar tager udgangspunkt i, hvordan den tankegang fremmes i alle

led lige fra loTammen til skraldespanden.

Centrale budskaber

Ø Producenterne spiller en fuldkommen central rolle i producentansvaret. Det bor ty

deligt kunne læses i bemærkningerne samt gerne i loxteksten, at den rolle ikke alene

er finansiel men også praktisk.

Ø Det er en forudsætning for effektiv genamendelse i høj kvalitet, at der er ensrettet

sortering ved forbrugeren, og derfor bor producentansvaret tænkes sammen med de

branchefælles sorteringsstandarder.

Ø Hvis det er ønsket fysisk at kunne håndtere (sortere og genanvende) eniballageaffald

i Damnark fra 1januar

2025,

så er det Dl’s vurdering, at det er nødvendigt, at centrale

bekendtgørelser udstedes væsentligt tidligere end primo

2023.

H. C Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(-45)3317 3377

di13,dLdk

dhdk

CVR- 1607 7S 43

Ilhil IIIII l!rIIIIII!III!IIIIIINIIIIIUI

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

t.t

GENERELLE BEMÆRKNINGER EMRALLAGER

DI’s forslag til nye formuleringer i lovforslaget er skrevet med

Producenternes rolle

Producenterne spiller en fuldkommen central rolle i producentansvaret. Det bor tydeligt

kunne læses i bemærkningerne samt gerne i lovteksten, at den rolle ikke alene er finansiel

men også praktisk.

1.1.1

Dis iiooo virksomheder kan se frem til en meget stor regning, og Miljostyrelsen anslår,

at producenterne bliver pålagt

1,5

mia. kroner i årlige omkostninger. Det er ligeledes virk

somhederne, der skal bruge de genanvendte råvarer i deres produktion. Derfor bor virk

somhederne naturligvis spille en praktisk rolle i producentansvaret og ikke blot en finan

sid rolle. Vi læser også denne intention i bemærkningerne, og DI kvitterer for, at produ

centernes rolle fremhæves, feks. på side 46, hvor (let fremgår, at affaldet ‘indsamles via

den kommunale ordning, hvorfra producenterne og iniportorcrne skal afhente affaldet’.

Ligeledes læses det som en praktisk rolle til producenterne, niir der i forslaget til §cp står,

at producenter for egen regning skal ‘foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndte

ring af emballage, som er markedsfort som del af et emballeret produkt”.

For at understrege den praktiske rolle for producenterne kan lignende formuleringer ek

sempelvis indgå på side

42:

‘Forslaget indebærer, at producent er og importorer afem—

hallerede produkter pålægges et udvidet producentansvar, herunder en handlepligt

saint

cii

forpligtelse til at afholde de forbundne omkostninger

i forhold til håndtering afemballageaffald

Og feks. i bemærkningernes afsnit

3.2.2,

side

25:

“Folgegruppen peget desuden på. at

såfremt kommunerne har ansvar for indsamling afhusholdningseitiballageaffaldet, vil

der være behov for meget klare regler og snitflade-beskrivelser i forhold til,

hvordan emballageaffaldet overdrages til producenterne

Den mest direkte vej til et effektivt system, der opnår genanvende]se i en kvalitet, som kan

bruges i ny produktion, er ved at lade den part, der efiersporger råvaren og betaler for

systemet, have det praktiske ansvar. DI mener derfor, at det er indlysende, at producen

terne skal have en væsentlig, praktisk rolle, og som minimum overtager emballageaffaldet

direkte efter indsamlingen. Det kan også omfatte, at producenterne udhyder transporten

af emballageaffald fra husstand til behandling.

Bemærk, at DI parallelt med dette horingssvar fremsender et dokument, der mere detal

jeret skitserer DI’s forslag til en hensigtsmæssig rollefordeling og snitflade, der tilgodeser

både producenter, borgere, miljøet og kommuner.

Endeligt foreslår DI en mindre ændring af en specifik formulering i lovforslaget for at give

affaldssektorens parter handlerum til at finde en pragmatisk og fleksibel indretning af an

svarsdelingen i producentansvaret:

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side

25:

“Det er hensigten ved fastsættelsen gf regler omproducentansvarfor emballage

og enzballageaffald at tage t.dqtntgsptmkt—i hexisyiz

til den

til enhver tid gældende

organisering af affaldssektoren,

jf.

politisk aftale om organisering af affaldssekto ren

(2oo7”

Side

26:

“Udniontningen af beniyndigelsen skal tage udgengsjmnkt-i hensyn Ut i den

til enhver tid gældende organisering afaffaldssektoren.”

gtt-ngsptntkl4 hensyn

til

den til enhver tid gældende organisering afaffuldssektoren.”

Samme formulering findes allerede på side 26:

‘Der skal således tages hensyn til den på

enhver

1.1.2

Side 47:

“Udnwntningen af hemyndigelsen på bekendtgørelsesniveau skal tage

tid—

tid gældende organisering med henblik på at sikre en stromlinet affaldssektor”

Sammenhæng til branchefælles standarder

Det er en forudsætning for effektiv genanvendelse

høj kvalitet, at der er ensrettet sorte

ring ved forbrugeren, og derfor bor producentansvaret tænkes sammen med de branche-

fælles sorteringsstandarder.

Der er ingen

tvivl

om, at ensretning

affaldsindsamling har et enormt potentiale for at

3CR).

øge omkostningseffektiviteten og genanvendelsen, jf.

Det skyldes bla., at indsamling kan ske på tværs af kommunegrænser, information til for

brugeren kan ensartes, og udbud af inaterialeindkob standardiseres. For at få et velfunge

rende producentansvarssvstem er det afgørende at hoste fordelene ved ensretning i ind

samlingen og kildesortering. Dette sætter også spørgsmålstegn ved påstanden i afsnit

3.2.2

om, at det vil være effektivt at lade kommuner hente emballageaffaldet. udelukkende

fordi de allerede henter rest- og organisk affald. Reelt er der allerede i dag parallelle sy

stemer (separat afhentning) for feks. plast-, metal- og glasaffald.

Den måde emballageaffald indsamles på, bor understøtte god kvalitet i genanvendelsen.

Det er derfor vigtigt, at sortering og indsamling ved forbrugerne gør det muligt at målrette

sorterings- og genanvendelsesanlæg efter de kvaliteter, der eftersporges på markedet. En

ensartet indsamling i hele landet vil bidrage positivt. Med større ensartede volumener bli

ver det lettere at målrette investeringer i sorterings- og genanvendelsesanlæg samt -tek

nologier, ikke mindst i forbindelse med producentansvaret.

DI mener derfor, at der i bemærkningerne til lovforslaget bor refereres til arbejdet med de

branchefælles standarder, herunder at producenterne inddrages i standardernes indhold

og fremtidige revideringer. I den sammenhæng opfordrer DI desuden til allerede i forbin

delse med regerings affaldsplan at gøre de branchefælles standarder for sortering og ind

samling obligatorisk.

Systemet bor desuden kunne rumme, at emhallager, der i dag ikke genanvendes i Dan

mark, kan udsorteres med dette formål for øje i fremtiden. Eksempelvis drikkevarekarto

ner, som i dag ikke kildesorteres (eller eftersorteres), men som har stort potentiale for i

fremtiden at blive genanvendt.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Tidslinjen

Hvis det er ønsket ‘sisk at kunne håndtere (sortere og genanvende) emballageaffald i

Danmark fra

januar

2025,

så er det DI’s vurdering, at det er nodvendigt, at centrale

bekendtgørelser udstedes væsentligt tidligere end prinio

2023.

1.1.3

I beniærkningernes punkt

3.2.3

fremgår det, at ministeriet forventer, at “Beintjudiqelses—

bestemmelserne udnzoiztes og

detaljeres nærmere i

ernballagebeke,zdtgorelseiz frem

mod

31.

december

2024”,

samt at “Det er målet, at den reviderede eniballagebekendtgorelse

udstedes allerede primo

2023’.

Denne foreslåede tidslinje efterlader producenterne og

affalds- og ressourceindustrien med så lidt tid til at omstille sig, at det er urealistisk at

forvente, at producenterne kan være klar til andet end at eksportere affald den

januar

2025.

Hvis det er et mål at dele af affaldsbehandlingen, herunder surteringen, skal foregå

inden for landets grænser, hvilket DI bakker op om, er det nødvendigt at revurdere tids-

linjen.

Selv forudsat det perfekte forløb uden en eneste forsinkelse i lovgivningsarbejdet, efterla

des titusindvis af producenter med

måneder til at oprette en kollektiv ordning, indgå i

aftaler, sammensætte udbud og søge dix-erse tilladelser mv.

måneder er ganske enkelt

ikke tid nok,

Vi har forståelse for, at ikke alle beslutninger har samme vigtighed på dette tidspunkt.

Men visse centrale beslutninger m træffes tidligere end frem mod

31.

december

2024”,

hvis vi ønsker et velfungercnde system.

DI tilbyder derfor gerne at indgå i et samarbejde med ininisterici om en prioriteret ræk

kefølge. Her kunne man soge at komme til enighed om, hvilke beslutninger der er centrale

at tage på et tidligere tidspunkt. To ting kan fremhæves her

definitionen af ‘producent”

samt

roller og ansvar i producentansvarssystemet. For vi ved, hvem det’ er omfattet, og

hvem der får hvilke opgaver i producentansvarssvstemet, er der ikke rigtig nogen, der kan

rykke på etableringen af de nødvendige dele af systemet.

Som minimum bor der indføres et stop for kommunale investeringer i sorterings— og gen—

anvendelsesanlæg, indtil det er afgjort, hvem der får det praktiske ansvar for håndterin—

gen. Lige nu hældes der så mange penge som muligt i kommunal affaldsbehandling for at

gøre beslutningen om en reorganisering af sektoren så svær som mulig. Det er uhensigts

mæssigt for miljøet, for borgerne og for producenterne.

1.2

SPECIFIKKE

BEMÆRKNINGER

—

Afsnit

3.2.2

Anbefalinger fra ministeriets folgegruppe

DI kvitterer for, at følgegruppens anbefalinger fremgår, men vi mener ikke, at afsnit

3.2.2.

præsenterer et retvisende billede af folgegruppens holdninger og anbefalinger.

1.2.1

I ministeriets folgegruppe eksisterer der to tydeligt afgrænsede men klart modsatrettede

holdninger. Men læser man bemærkningerne i lovforslagets afsnit

3.2.2

får man ikke dette

indtryk, og derfor bor det omformuleres, så det tydeligt fremgår, hvilke interessenter som

mener hvad. Eksempelvis, at det er kommunerne, der mener, at kommunerne skal have

den centrale rolle. Specifikke bemærkninger og ændringsforslag nedenfor.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side

24:

“Hovedformålet med udvidet producentansvar er at udvikle produkterne i en

mere miljøvenlig retning og

sikre

mest mulig genanvendelse af den emballage, der bliver

til affald.”

Side

24:

“Folgegruppen har desuden lagt vægt på, atproducentansvarsordningen skal

være enkel for forbrugerne

at benytte og forstå...”

Side

24:

har tilkendegivet, at der vil være en række fordele ved at organisere

det udvidede producentansvar på en sådan måde, at kommunerne fortsot har ansvar

for indsamling afhzzsholdningsaffaldet.”

Side

24-25:

uheizsigtsmæssigt og mindre omkostrzingseffektivt at skulle etab

vurdere

lere parallelle indsamlingssystemer for emhallageaffald set iforhold til den kommunale

indsamling af otrigt liusholdzn ngsaffald (niadaffald, restaffald niv.).’

Side

25:

“

olgegruppen

har tilkendegivet, at idet producenterne

erforpligtet til atfinansiere indsamlingen, bor de også have indflydelse på hele syste

met, herunder hvordan embullageaffaldet sorteres og indsamles ved borgerne. I den

sammenhæng læggei’

vægt på, at kommunernes viden om indsamling lokalt

bringes i spil, mens

affolgegruppen lægger vægt på, at der stilles krav om,

at indsamlingen skalfolge ensartede kriterierfor sortering og indsamling, som borfast

sættes i dialog med de producenter, der er omfattet afproducentansvaret.”

Side

25:”

Folgegruppen peger desuden på, at såfremt kommunerne har ansvarfor mdsamlmg af

husholdninqsemhallageaffaldet, vil der være behov for meget klare regler og snitflade-

beskrivelser iforhold til,

hvordan emballageaffaldet overdrages til produ

centerne

DI mener, at ovenstående ændringsforslag giver et mere præcist og retvisende billede af

de holdninger, som folgegruppen har givet udtryk for over det sidste år.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Graduering af bidrag til kollektivordninger (eco-gebyrer)

Forslagets side 57 beskriver, at graduerede gebyrer skal tage hensyn til “holdbarhed, re

parerbarhed, genbrugehghed og genanvendelighed og tilstedeværelsen affarlige stof

fer”. DI støtter disse kriterier for graduering og foreslår, at man i tillæg nævner dokumen

térbarhed, simplicitet og jævnlige evalueringer af kriterierne.

1.2.2

En vis grad af simplicitet er vigtigt at tænke ind i kriterierne for at gøre de graduerede

gebyrer så operationelle for producenterne

som

muligt, hvilket understøtter, at miljørig—

tige designvalg træffes. Dokumentérbarhed er væsentligt for at sikre, at de kriterier, der

opstilles reelt, efterleves. Jævnlige evalueringer af kriterierne skal reflektere at genanven

delsesteknologi konstant forfines, og produkter, der i dag er svære at genanvende, i frem

tiden kan genanvendes lettere, og derfor ikke skal straffes via modulerede gebyrer.

Derudover opfordrer DI til, at ministeriet nævner Kommissionens kommende vejledning

om graduerede bidrag og ved samme lejlighed understreger at harmonisering på tværs af

landegrænser har stor betydning for incitamenternes effekt.

Bagateigrænsen

Ad pn. stk.

foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for en

bagatelgrænse. Af bemærkningerne fremgår det, at hensigten er, at ‘producenter og im

portører, der markedsfører meget små mængder emballage, ikke bliver underlagt ufor

holdsmæssigt store administrative og okonomiske byrdei” (side

27).

DI støtter til fulde

hensigten med at lette de administrative byrder for iværksættere sanil små— og mellem

store virksomheder, men DI mener ikke, at disse bør fritages for producentansvaret.

1.2.3

DI mener, at en bagatelgrænse bør fritage små producenter fra mange af de administrative

byrder, som store virksomheder pålægges, men ikke fra producentansvaret som helhed.

Man kan lade sig inspirere af Pant— og Retursystemet, som tilbyder en ordning, hvor små

producenter skal efterleve væsentlige, forsimplede krav til registrering, dokumentation,

betaling mm.

Hovedårsagen er, at man åbner en dør på klem ved at fritage visse producenter fra at på

tage sig ansvar, som alle vil prøve at smyge sig igennem. Det tyske producentansvarssy

stem har af samme årsag valgt at fjerne deres bagatelgrænse ved indgangen til

2019,

stedet tilbyde de små producenter en ‘fixed-fee’, som dækker hele deres ansvar. Denne

ordning kan man også med fordel lade sig inspirere af.

Ansvar for at leve op til EU-inål om emballagegenanvendelse

DI læser på side 28, at producenterne, eller deres kollektivordning, skal leve op til målene

for genanvendelse af emballageaffald. Deraf må det følge, at producenterne kan indrette

det affaldssystem, de indgår i, da man ikke kan gøre en aktør ansvarlig for aktiviteter som

er ude af deres magt.

1.2.4

Men er det ikke hensigten at give producenterne retten til at indrette affaldssystemet, må

man derfor også omskrive lovforslaget, så der i stedet er tale om nationale mål som ek

sempelvis regeringen hæfter for.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side

28:

“De kollektive ordninger skal sikre opfijldelse af genanvendelsesmålene i 2018-embal-

lagedirektivets artikel 6, stk. i,f)-i).”

Definition af producent/Serviceemballage

De tre kategorier af producenter, der fremgår flere gange i bemærkningerne producent,

importor og distancesælger, bor udvides med en fjerde kategori: sen’iceemballagefabri

kant.

1.2.5

I punkt

3.2.3.2

fremgår det, at producentansvaret forsøges placeret ved den virksomhed,

der har den største indflydelse på udformningen af emballagen (side 26). Ud fra denne

forudsætning, mener DI, at ansvaret for serviceemballage (to-go emballage) skal placeret

hos fabrikanten/importøren af denne. Branchekoderne for pizzeriaer, grilibarer, isbarer,

kaffebarer, vært huse og diskoteker indeholder mere en

7400

virksomheder. DI vurderer

ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre samtlige af disse til producenter eftersom:

Det enkelte pizzeria eller kaffebar har meget ringe indflydelse på designet af deres

takeaway-emballage.

• Incitamentet til at designe med henblik på genanvendelse er ubetydeligt i denne

type virksomheder.

• Tilsynsopgaven, uanset hvordan det placeres, vil blive eksponentielt større.

• Efterlevelsen af registreringspligten risikerer at blive meget lav blandt denne type

virksomheder.

• Bagatelgrænsen er ikke et egnet redskab til at håndtere dette, fordi de mange små

virksomheder tilsammen markedsfører meget store mængder, og fordi vi ønsker

incitamenter til miljovenligt design afserviceemballage.

En sådan definition af serviceemhallagefabrikant er gældende i feks. Tyskland og Belgien.

Ministeriet kan med fordel lade sig inspirere af disse, eksisterende, definitioner.

with regard to

service

packaging,

contrary to

the above, any party that produces service

packaging

ifl Belgium with

a view to

placing ton the

Belgian market,

and any

party that,

where the service packaging is flot produced in

Belgium,

has imported

with a view to

placing

on the Belgian market, or any party that imports the service packaging and places

on the Belgian market itseif, whether or flot they are retailers;

Definition afserviceemballogqfabrikant, Belgian CooperationAgree;nent,

2008 (Link)

Forhandlere og distributørers pligt til at sørge for deres leverandør er

registreret (p, stk. 7)

§gp,

stk.

fremgår det, at forhandlere og distributorer ikke må aftage og forhandle

produkter, der ikke lever op til registreringspligten. DI finder det problematisk, at man

lægger en pseudo—tilsynspligt ud til erhvervslivet, og i yderste konsekvens straffer for

handlere og distributorer for, at andre virksomheder ikke efterlever deres forpligtelser.

Pligter og ansvar bør følge hinanden, og det må ene og alene være den forpligtede virk

somheds opgave at holde opsyn med og leve op til sine forpligtelser.

1.2.6

I bemærkningerne fremgår det, at det skal kunne lade sig gøre at “tjekke på forholdsvis

kort tid, om den producent eller importer, hvis emballerede produkterforhandleren eller

distributo ren aftager og forhandler, er registreret i producentansvarsregistret.” (side

47). Men selv hvis det er relativt simpelt at tjekke individuelle produkter, er der tale om

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

en meget betydelig byrde for distributorer og forhandlere, som typisk har mange tusinde

varer, der skifter konstant.

Det må formodes, at formålet er at minimere free-rider problematikken så meget

som

muligt. DI’s holdning er, at det er producenterne, der er ansvarlige for produccntansvaret,

og at loven i øvrigt håndhæves af statslige myndigheder eventuelt med hjælp fra bcmvn—

digede organisationer som feks. en produktrcgisterorganisation,

Vedr, oprettelse af kollektiv ordninger

DI mener, at det bor fremhæves, at ministeren har benwndigelse til at forudsætte, at kol

lektive ordninger skal være non-profit i lighed med det folgende afsnit om producentregi

sterorganisationer. Jet system, der pålægger alle virksomheder en lovtvungen pligt, er det

uhensigtsmæssigt at lade enkelte kollektive ordninger profitere på den pligt.

1.2.7 Afsnit 3.2.3.4

i.a.8 Pant- og retursystemet

DI er enig

i betragtningen

om, at pant— og retursvstemet er en

udvidet producentansvars—

ordning, og vi støtter intentionen om at bevare sådanne velfungerende ordninger. Der er

flere forskellige årsager til, at systemet fungerer godt på nuværende tidspunkt. herunder

at det er et snævert afgrænset system med homogene produkter. Så længe pant- og retur—

systemet fortsat er til gavn for både miljo og samfund, er det hensigtsmæssigt at fastholde

det, og den måde det opererer på. DI kvitterer derfor for formuleringen på side

i be

mærkningerne

lovforslaget ikke ændrer ved den eksisterende organisering af’pant—

og retursystemet.”

“...

2. Eksisterende producentansvarsordninger

Implementering af nye minimurnskrav til eksisterende producentansvar

DI noterer, at de foreslåede ændringer har til hensigt at give hjemmel til miljoministeren

til at implementere nye minimumskrav til eksisterende producentansvar som folge afæn

di’ing i Eli’s affaldsdirektiv.

2.1

DI hilser minimumsbestemmelserne i Affaldsdirektivets artikel Su velkommen. Mini

mumsbestemmelser til producentansvaret, som folger artikel 8a, imodegår en hel del af

de problemstillinger, som de eksisterende producentansvar har lidt under,

DI noterer samtidig, at harmonisering af producentansvaret for WEER, BAT, og ELV i

forbindelse med indførelse af det udvidede producentansvar vil være en lettelse for alle

producenter, da producenterne fremadrettet kan forholde sig til de samme retlige grund—

principper på alle producentansvarsområderne.

Tilsyn og sanktionsmuligheder

Ud over ren direktivimplementering, mener DI, at der er områder, som bør adresseres

bla. med henblik på at reducere antallet af free-riders i danske producentansvarssyste

m er.

2.2

Inden for det eksisterende producentansvarssystem for

WEEE

er der et betydeligt antal

virksomheder, som ikke lader sig registrere i producentregistret, og derved snyder de virk

somheder, der overholder deres lovbestemte forpligtelser. Det skønnes, at mere end en

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tredjedel af de danske virksomheder, der er omfattet af producentansvaret i dag, er free

ridere. For udenlandske virksomheder, der f.eks. ved fjernsalg sender varer ind i Dan

mark, er antallet meget højere.

Der mangler i udstrakt grad opfølgning og sanktionering, når virksomhederne ikke over

holder deres forpligtelser til årlig indberetning til produeentansvarsregistret. Flere hund

rede virksomhederne i producentregistret forsømmer hvert år at foretage deres indberet

ning inden for tidsfristen. Senest har halvdelen af de registrerede virksomheder i produ

centregistret undladt at indsende de lovpligtige revisor- og ledelseserklæringer.

Udfordringen er, at virksomhederne ikke oplever en konsekvens ved at se bort fra deres

forpligtelser, fordi der ikke fra tilsynsmyndighedens side iværksættes sanktioner, når reg

lerne overtrædes.

Der er behov for at få etableret et nyt tilsynssystem. Det er nødvendigt med øget tilsyn, og

at tilsynsmyndigheden griber ind, når der sker en lovovertrædelse.

En enkel måde at sanktionere er at etablere en bødestruktur både i forhold til de egentlige

free-ridere men i lige så høj grad over for de virksomheder, der ikke overholder de løbende

pligter i producentansvaret.

DI opfordrer til, at der i Miljøbeskyttelsesloven indarbejdes hjemler til etablering af flere

og skærpede sanktionsnmligheder.

Dataindsamling og indberetningsforpligtelser på hele producentansvars

området

DI mener, at et væsentligt element i produeentansvaret er, at den samlede indberetning

af producenternes data sker et sted til producentansvarsorganisationen DPA-System.

2.3

Producenterne indberetter både markedsførte mængder, de indsamlede mængder og de

behandlede mængder. Det er afgørende, at datastrømmen netop fastholdes i én strøm.

Derfor er det beklageligt, at Miljøstyrelsen har indført en dobbeltindberetning af de ind

samlede mængder, således at producenterne og deres kollektive ordninger nu skal indbe

rette indsamlede mængder to steder, både hos DPA-System og i Miljøstyrelsens affalds

datasystem (ADS). Sidstnævnte vurderer DI er overflødigt, og det medvirker til at skabe

forvirring.

DI anbefaler, at datastrømmen for alle producentansvarsområderne fastholdes til at bestå

mellem producenter, de kollektive ordninger og producentansvars-organisationen DPA

System, som dernæst kan levere alle ønskede data til ADS. Fastholdelse af datastrømmen

gør det uomtvisteligt nemmere for producenterne på én gang at registrere sig og løbende

at indberette deres data i et samlet system. Det er DPA-System, som har viden om produ

centansvaret og kan vejlede producenterne i indberetningen og dermed sikre god kvalitet

i data.

Det er en anbefaling, som tidligere er stillet af Partnerskabet for indsamling af elektronik-

affald. Her lød anbefalingen, at der etableres én dataindgang for de aktører, der skal

indberette indsamling af elektronikaffald.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Modernisering af producentansvaret for WEEE

DI bakker op om behovet for modernisering af producentansvaret for

WEEE.

2.4

Med de foreslåede ændringer vil genanvendelsesvirksomheder få mulighed for at ind-

samle elektronikaffald fra husholdningerne uden at de skal aflevere det til producentan

svarssystemet. Det kan medføre en lovliggorelse af en praksis, der allerede sker i dag, og

en mere korrekt registrering af elektronikaffaldsstrommene. Men om det betyder eget

genanvendelse eller øget genbrug, er dog tvivlsomt.

DI arbejder for mere og øget kvalitet i genanvendelsen og ikke mindst øget genbrug af

elektronik for det bliver til affald. Der er store potentialer i øget genbrug af elektronik i

Danmark. DI har i forbindelse med Den frivillige aftale om WEEE udarbejdet undersø

gelse af markedspotentiale og de økonomiske potentialer ved øget genhrug (WEEE goes

circular Resultater fra Den frivillige aftale om WEEE).

—

I Danmark alene vurderes markedet for levetidsforlængelse af højværdiprodukter at

kunne omsætte for over to mia. kr. årligt og have potentiale for ressourcebesparelse på

over

3.900

tons elektronik om året.

Det undrer derfor Dl, hvorfor ministeriet i lovforslag udelukkende fokuserer på at give

affaldsbehandlere lettere adgang til elektronikaffald uden om de kommunale indsamlin—

ger og uden om producentansvaret. Formålet bor udvides til også at sikre øget genbrug

(via genbrugsvirksomheder) og ikke kun forberedelse til genbrug og genanvendelse (via

affaldsbehandlere).

—

Formålet med WEEE direktivet er bla.: at bidrage til en bæredygtig produktion og et

bæredygtigtforbrug ved ijàrste række atforebygge frembringelse af WEEE og desuden

genbruge, genanvende og på anden måde nyttiggore dette affald for at nedbringe den

affaidsmængde, der skal bortskaffes, og bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse og

genvinding af værdifulde sekundære råstoffer.

Krav om certificering afaffaldsaktorer

I de foreslåede ændringer til indsarnlingsreglerne for elektronikaffald er fokus på at give

affaldsbehandlere adgang til elektronikaffaldet. Her vil certificeringsordninger sikkert

kunne medvirke til at øge kvaliteten i genanvendelsen og samtidig lette tilsynsopgaven,

men det vil ikke fremme genbrugsvirksomheders muligheder for at øge genbrug af elek

tronik.

2.5

—

Den CENELEC standard, der peges på (EN 50625-serien), har alene fokus på krav til af

faldsbehandlere og vil dermed “kun” medvirke til bedre kvalitet i genanvendelse og for

beredelse til genbrug. Begge dele efter elektronikken er blevet til affald.

—

DI ønsker et langt tydeligere fokus på genbrug af elektronik. Vi skal undgå, at produkterne

bliver til affald ved at levetidsforlænge produkterne. Med genbrug af elektronik bevares

værdien i produkterne i langt højere grad end ved genanvendelse. I en eirkulær økonomi

bør de små loops i form af genbrug, deleokonomi og reparationer x’ære første prioritet.

Når produktets levetid ikke længere kan forlænges via direkte genbrug, så giver det me

ning af forberede til genbrug eller genanvende materialerne.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Derfor foreslår DI, at der i lovforslaget tilføjes en mulighed for, at også genbrugsvirksom

heder kan få adgang til at indsamle brugt elektronik fra husholdninger. På den måde vil

elektronikprodukter med genbrugsværdi kunne køre uden om affaldsindsamlinger, hvor

produkterne risikerer at blive beskadiget og miste sit genbrugspotentiale. Konkret vil det

kunne gøres ved at få CENELEC EN

50614

med i lovforslaget.

Da certificeringer kan udgøre en barriere for mindre SMV’ere i en opstartsfase pga. krav

om for egen regning at skulle certificeres via ekstern auditor, foreslår DI indførelse af

en form for indkøringsperiode.

—

2.6 Markedsbaseret tilgang til genbrug afWEEE

Flere og flere professionelle genbrugsvirksomheder dukker op, og der er igangsat forskel

lige projekter i kollektivordninger for at fremme genbrug af elektronik. Men forsøg på op

skalering af forretningsmodeller og samarbejde baseret på genbrug af elektronik støder

på flere forskellige praktiske og lovgivningsmæssige barrierer.

DI mener, at det er væsentligt, at der arbejdes på at sikre, at det kommunalt indsamlede

elektronik også håndteres med henblik på genbrug. Alle undersøgelser viser, at der er

store genbrugspotentialer i den elektronik, der i dag indleveres via de kommunale ordnin

ger. Men opsamlingsmaterialer og behandling på de kommunale genbrugspladser forrin

ger genbrugspotentialet (ridser, regn mv.).

Herudover har DI erfaret, at visse kommuner gensælger kasseret elektronik i strid med

lovgivningen. Ikke-professionelt gensalg kan skade producenternes varemærkeom

domme, hvis produkterne videresælges uden garanti. I tilfælde af, at produkter, som for

eksempel laptops og smartphones, ikke undergår forskriftsmæssig sletning af data, kan

kundernes datasikkerhed bringes i fare, hvilket falder tilbage på producenten. Fraværet

af rammer for produktsikkerhed og sikkerhed for en forsvarlig miljømæssig håndtering

er desuden med til at begrænse forretningsværdien i WEEE. Derfor støtter DI markeds-

baseret genbrug af WEEE og at reglerne på området tydeligøres.

—

DI ønsker derfor, at regler for kommunale genbrugsaktiviteter tydeliggøres, og at det som

minimum sikres, at både kommunale og private aktører, der gensælger elektroniske pro

dukter, overholder samme krav til produktsikkerhed, producentansvar og garantiperio

der.

Ændret længde på tildelingsordninger for at øge genbrug

I praksis kræver øget genbrug af elektronik fra husholdninger nye samarbejdsformer

mellem de kollektive ordninger og de kommunale genbrugspladser.

2.7

I dag tildeles de kollektive ordninger i etårige perioder, hvilke genbrugspladser de skal

afhente elektronikaffald fra. Det er for kort tid i forhold til at realisere dialog, etablering

af samarbejdsmodel og eventuelle investeringer til fremme af genbrug mellem parterne.

Aalborg Forsyning har igangsat et projekt, hvor kommunen har faciliteret samarbejde

mellem den kollektive ordning, genbrugspladsen samt genbrugsvirksomhed om nye og

mere skånsomme måder til at håndtere indsamling og opmagasinering af hårde hvide-

vare på genbrugspladsen, så genbrugsværdien fastholdes.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Konceptet er, at den kollektive ordning indgår kontrakt mcd genbrugsvirksomhed, som

afhenter de kasserede hårde hvidevarer med genbrugspotentiale på de kommunale gen

brugspladser. Herfra istandsættes de elektroniske produkter og sættes på markedet med

ny garanti. Genbrugsvirksomheden overtager samtidig producentansvaret for de enkelte

pro dukter.

For at understøtte en markedsbaseret tilgang til genbrug af elektronik foreslår DI, at der

i lovforslaget etableres mulighed for længere tildelingsperioder, så etableret samarbejde

om genbrug af WEFE mellem de konkrete aktorer ikke skal stoppes umiddelbart efter

opstart. Det vil samtidig også betyde:

•

mindre administration for kommuner, behandlere og transportorer.

bedre kontrol med indsamlingsudst)Tet.

øget fyldningsgrad af containere ved et tættere samarbejde mellem kollektivordnin

gen og de kommunale pladser.

DI vil parallelt understøtte udbredelsen af en generisk samarbejdsmodel for genbrug af

I,ATEEE mellem de kommunale genbrugspladser, de kollektive ordninger og genbrugs

virksomheder. Målet er, at genbrugsmodeller ikke stoppes ved skift afsamarbejdspart

nere, da alle parter bakker op om en generiske samarbejdsmodel.

Afslutningsvis opfordrer DI til en mere ambitiøs tilgang til arbejdet med at modernisere

producentansvaret for elektronik. Der kan som beskrevet gøres langt mere for at sikre

genhrug af elektronik i Danmark.

Med venlig hilsen

Julius Møller Meilstrup

Iben Kinch Sohn

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato: 13. december 2019

Skrevet at Ph.d. Jens Peter Mortensen, Miljøregulering at industri, cirkulær økonomi

Danmarks

Naturfredninqsforenin

Horingssvar fra

Danmarks Naturfredningsforening

Det udvidet producentansvar

Klar parat PET

til permanent genanvendelse

-_;_

Materialevalg

CirkuIarite ved genbrug samt mekanisk og biologisk

genanvendelse

b1eekI,.t_9*ntng&n.t

Glas

‘I’

:ganv.nd.ugt

‘e,ns,e,t

‘p’mnnr.t

Nedbc*t4t

Nn,

flC4I

,Pe’

,,a,,,fra%..:a,

ia,

‘‘.--‘‘

Op,’

lrgeqfair

sas.;

¶tÅ

5”

-al’,’

ii—;’,—

Op,

Pap;/pap

kompost

Nn;

I Ca

20 ganjt

tå

—

PET ennn,er

and,e ikke

msre,t

NosIe t,pe

lie

permanent

,kke permanent

C.,-..,n4n.ai,F.

.ia

av-;,.

,-,ea,,AC,,..C-,,:4.,.aIL,I

økonomi ‘AA

Kommunal opgave:

Det udvidet producentansvar

i-*ytkc

Ji,r,n,,nJ,aiwtdlS.j,, I’a,gfr, i

h-nln,hte,;.,iJ

Io’.ri,ibtudl

iLl-I

i, lo’s,,,, 10.1 waL€si

4;ain

Oee T’ ,n&n

Ln’a-

i La.a,,

SOFA

%F*,5asg,t,W’4t

Aa;Gee.y

rmtn

[‘0

‘nnss ‘noot

itcfl’

, ,—

i;-’::;

..-

-:--

r-:u.

Cirkulær økonomi for emballager

Lii

P L’:’s

LC”S5’5 Lee” ,r,deest’ ;si

blE

5t. de

se1.’,

EU eksportaf plastaffald

Notu,

r’

atv;1)

—

9,eese’ene

—

éi:::;:

Hahn

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det udvidet producentansvar

Cirkulær økonomipakken fra EU indebærer helt nye muligheder for udvikling af nye bæredygti

ge forretningsmuligheder, men det betyder også, at der må siges farvel til gamle.

Ofte ses de nye forretningsmodeller som dyre og vanskelige at implementere. Det gør de fordi,

der dels ikke beregnes, hvor meget det koster at fortsætte med de gamle ikke bæredygtige

løsninger, dels er det ukendt land at skulle tænke helt nyt.

En spontan reaktion er, at det kan ikke lade sig gøre! Det er dog set ud fra de eksisterende

løsninger i den ramme, der hidtil har været sat op. Cirkulær økonomipakken ændrer funda

mentalt på rammerne. Det væsentligste punkt er indførelsen af det udvidet producentansvar.

Det udvidet producentansvar flytter ansvar, pligt og økonomi for behandling af affald væk fra

det offentlige, kommunerne til, at det er de ansvarlige producenter, der bær ansvar, pligt og

økonomi for affaldshåndteringen.

En sådan ændring kan ikke bare ske på en gang med det samme, men det er i den retning,

der skal arbejdes. I dag er det kommunerne, der står for indsamling af affaldet, til dels for

behandlingen især hvad angår forbrænding og det er borgerne, der betaler. I fremtiden skal

dette være opgaver for de ansvarlige virksomheder.

Når de ansvarlige virksomheder skal betale for behandlingen, må kommunerne nok se i øjne

ne, at virksomhederne ikke ønsker, at affaldet skal brændes, men i stedet at få affaldet tilbage

som ressource. Virksomhederne vil ikke betale for kommunernes investeringer i affaldsfor

brændingsanlæg, samt i de indsamlingsanlæg og behandlingsanlæg, der ikke bringer affaldet

tilbage som en ressource.

De ansvarlige producenter får en mulighed med det udvidet producentansvar at stille krav til

kommunernes affaldshåndtering og om nødvendigt at sætte dem fra bestilling, og selv overta

ge hele håndteringen.

Fejlinvesteringer i forbrænding

Det ser ud til, at vi i Danmark brænder mere plastaffald af i vores kommunale affaldsforbræn

dingsanlæg efter vi er begyndt at samle plastaffald ind til genanvendelse end før.

Kommunerne har i de eksisterende rammer investeret i mange forskellige anlæg, der ikke bi

drager til cirkulær økonomi. Det gælder især investeringer i affaldsforbrændingsanlæg, men

også i indsamlingssystemer og behandlingsanlæg, der ikke fører affaldet tilbage som ressource

til de producentansvarlige virksomheder.

En overgang til cirkulær økonomi kræver en udfasning af affaldsforbrændingsanlæg. Det kan

dog ikke ske på en gang men gradvist dels i takt med indførelsen at cirkulær økonomi dels i

takt med at de er tilbagebetalt. Der er kun en kommune, et affaldsselskab, der har besluttet at

gå denne vej, og det er BOFA på Bornholm.

Danmarks Naturfredningsforening har besluttet at udarbejde et udkast til en afviklingsplan for

de kommunale affaldsforbrændingsanlæg for hele Danmark, som det første og vigtigste punkt

for implementering af det udvidet producentansvar.

Fejlinvesteringer i håndtering af bioaffald

Kommunerne har investeret i indsamling at affald og i behandlingsanlæg, der ikke fremmer

cirkulær økonomi, men fremmer en fortsat forbrænding og destruktion af ressourcer. Det er

især sket på håndteringen af indsamlet madaffald og plastaffald.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

For håndtering at bioaffald har det medført en indsamling særskilt af madaffald, Bioaffald om

fatter imidlertid ud over madaffald også haveaffald og nedbrydelige fødevareemballager som

papir, pap og nedbrydelig plast. Indsamlingen af madaffald er kun en brøkdel af hvad der kun

ne have været indsamlet at bioaffald.

Det indsamlede madaffald behandles på en sådan måde, at vand med indhold af organisk ma

teriale sendes til biogasanlæg og større fraktioner af organisk materiale sendes til forbrænding.

Den våde fraktion anvendes i biogasanlæg, der har til formål at behandle gylle som et affalds

produkt eller luftemission.

Madaffald behandles således dels med et energiformål dels som et bidrag til en renseteknik for

den industrielle svinekødsproduktion, og ikke som en ressource, der skal bringes tilbage til

landmanden som en ressource for ny produktion af fødevarer. Investeringer i indsamling at

madaffald og ikke i bioaffald, i pulpanlæg og i biogasanlæg til behandling at gylle må fra et

synspunkt om cirkulær økonomi anses som fejlinvesteringer.

Fejlinvesteringer i håndtering

plastaffald

Kommunerne har ikke haft dialog med de ansvarlige producenter ved valg af indsamlingssy

stemer og investeringer i behandlingsanlæg.

Kommunerne samler plastaffald ind i blandede bunker, leverer dem til sorteringsanlæg, der

sorterer ud i plasttyper. Imidlertid betyder det, at emballager til fx toiletrens blandes sammen

med emballager til fødevarer.

Det blandede og derefter sorteret plastaffald bliver derfor kun sjældent til fødevareemballager

igen. Der skal hele tiden produceres ny fødevareemballager. Producenterne at fødevareembal

lager vil gerne have plastaffald som ressource til ny produktion, men ikke fra en blandet og

efterfølgende sorteret bunke.

Plastaffald sendes til sortering, hvoraf en stor andel sendes til fx Tyskland. I Tyskland vil føde

vareproducenterne heller ikke gerne anvende sorteret plastaffald fra blandet plastaffald til fø

devareemballager. Der er derfor opstået store bunker at plastaffald samt en overfyldt affalds

forbrændingssektor.

Det ser ud til, at Danmark importerer mere plastaffald til forbrænding, end Danmark eksporte

rer plastaffald til genanvendelse. Nogle gange er modtageren at dansk plastaffald, den samme

som eksporterer plastatfald til forbrænding i Danmark. Det kan ikke påvises, at der er dansk

plastaffald i det importeret.

Fejlinvesteringer i håndtering af restaffald

Mange kommuner og kommunale affaldsselskaber overvejer etablering at sorteringsanlæg til

restaftald. Det sker i henhold til dels at sortere plastaffald ud, der tæller negativt på den C02

neutrale konto, når det brændes, dels for at få en højere genanvendelsesprocent regnet ud

som samlet ind til genanvendelse.

Begge formål er håbløse set i et cirkulær økonomiperspektiv. Den frasorterede plastfraktion vil

typisk være at så ringe kvalitet, at den under alle omstændigheder ender med at blive brændt.

På denne måde vil den hverken være C02 neutral eller faktuelt blive genanvendt.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ta bsrater

Hidtil har kommunerne kun skullet regne en genanvendelsesprocent ud efter, hvor meget af

fald, der er samlet ind til genanvendelse selvom, at det er kommet frem, at meget store ande

le at dette affald rent faktisk brændes eller ender i fjerne lande som Malaysia mv.

Dette er meget utilfredsstillende og EU har dog også bestemt, at nu skal der regnes faktuel

genanvendelse. Beregningsmetoderne er dog ikke fastlagt. Kommunerne og de kommunale

affaldsselskaber ønsker en måde at gøre det på. De ansvarlige producenter gør det på en an

den måde.

Kommunerne regner

le i nye produkter.

tabsrater imens de ansvarlige producenter regner i genanvendt materia

Vestforbrænding vil gerne fastlægge ratetab p en sådan måde, at de sender plastaffald til

behandler og der i deres kontrakt står, at de overlader ansvaret til aftageren og deres angivel

se af genanvendelse,

Det betyder, at når der sendes plastaffald til Tyskland, så er det Ca. 50

af plastaffald fra

husholdningerne fraregnet plastaffald fra Dansk Retursystem, der sendes videre.

Med en lovet genanvendelsesprocent p 75 % bliver det en samlet genanvendelsesprocent på

Ca. 33

%•

Det er så regnet på et enkelt anlæg og er ikke en gennemsnitlig tabsrate.

Det skal nævnes, at Dansk Folkeparti har foreslået, at der for affaidsbehandling til genanven

delse gælder et kædeansvar. Det går derfor imod måden Vestforbrænding ønsker at regne på.

Konkurrencen for plastaffald er international og der er mange mellemhandlere, så det er umu

ligt at følge plastaffaldet hele vejen. Der må derfor regnes på nationalt niveau, men udregning

enkeltaftager er ikke løsningen.

Ifølge Ingeniøren har Vestforbrænding sendt 50.000 tons plastaffald til Tyskland. Aftageren

har afsat 130.000 tons plastaffald til Danmark til bla. Fynsværket til forbrænding.

Hvis der skal regnes en gennemsnitlig tabsrate for Danmark ud fra dette eksempel, så bliver

genanvendelsesprocenten pludselig negativ lig med minus 260

Danmark bidrager på denne

måde meget negativt til genanvendelsen.

Gennemsnitlige tabsrater for plastaffald skal regnes på baggrund af, hvad der brændes på

danske affaldsforbrændingsanlæg m.v. Det er de tal, der bidrager til gennemsnitstab at plast-

affald som ressource i Danmark. Med dette regnestykke står Danmark med et meget negativt

bidrag til de gennemsnitlige tabsrater.

Der er kun en vej for kommunerne og de kommunale affaldsselskaber, og det er udfasning af

forbrænding svarende til planerne på Bornholm.

Tabsrater i de private systemer

Miljødepartementet har hidtil taget udgangspunkt i dels KL udkast for piktogrammer dels de

fraktioner EU udarbejdede opgørelser efter tidligere.

Imidlertid er det ikke længere kommunerne og deres organisationer, der skal stå til ansvar for

genanvendelse og de begrænsninger og muligheder indsamlinger medfører. Med indførelsen af

det udvidet producentansvar er det de producentansvarlige virksomheder, der har dette an

svar.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Retursystem opfatter emballage til drikkevarer med nogle undtagelser som fx vinflasker

og mælk. Det er en opdeling af indsamling af plast, metal og glasaffald fra en afgrænset pro

duktgruppe.

Affald fra gr ikke direkte tilbage til producenterne, men forhandles af mellemhandlere, der

bearbejder materialerne til nye materialer. Ingen af emballagerne kan dog siges at komme

tilbage til de pgældende drikkevarevirksomheder igen. Der er tab undervejs samt salg til em

ballageproducenter fra andre produktgrupper.

Arla, der ikke er med i Dansk Retursystem har ikke samme mulighed for at styre indsamling af

deres emballager, men har prøvet i grevis at f en aftale med kommunerne. Det er slet ikke

lykkedes, da kommunerne ikke vil spille med.

Det kan nævnes, at i Sverige og Tyskland samler kommunerne kompositmaterialerne ind og

fr pap genanvendt imens plast lg og coatning sendes til forbrænding. Det giver dog en fak

tuel genanvendelsesprocent for kommunerne pg

%, men de vil hellere bevare kartonerne i

restaffald til forbrænding.

Ana regner dog ligesom Dansk Retursystem indholdet af genanvendt materiale i kartonerne.

Kartonerne kan laves fuldt ud pg genanvendt pap. Derudover kan en del af plasten den uden

fødevarekontakt også produceres af genanvendt materiale. Kapsierne har i mindre omfang

været samlet ind af Bilka og Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Arla. Plasten

har dog været anvendt til de grønne kasser og ikke til nye kapsler.

Både Dansk Retursystem og Arla regner i anvendt genanvendt materiale i nye produkter. Det

giver følgende resultater:

• Plast tabsrate; 70% til 50% i 2035

• Glas tabsrate næsten

• Netal

5/D

% mangler med få undtagelser potentiale for genbrug!

tab af aluminium ved smeitning

5°/o

• Komposit

tab ved plastdelen brændes

Det er værd at nævne, at kommunerne på ingen måde bidrager med genanvendelse af affald

til samme produkt igen og rammer på den måde totalt forbi det udvidet producentansvar.

Danmarks Naturfredningsforening anser de ansvarlige producenters måde at beregne tabsrater

og genanvendelsesprocenter som den eneste gangbare og vederhæftige måde at regne på.

Det er logisk på det udvidet producentansvar at overlade beregninger og rapportering af dette

til netop de producentansvarlige virksomheder.

Kommunernes bidrag til opgørelser af gennemsnitlige tabsrater skal komme fra indberetninger

af, hvor meget der brændes.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Ensretning af indsamlingssystemer

Miljøstyrelsen præsenterede følgende udkast til piktogrammer til ensretning af affaldsindsam

ling fra husstande, se figur 1. Med piktogrammerne er der lagt op til en længeventet og efter

spurgt ensretning af affaldsindsamling fra husstande.

Standard for sorteringskriterier

5orteringskritere for tolgende frdktioner stron1Jine nationtlt via

a[’aldsbùkciuJtgerclscn 09 dclinltionor skrivcs

ind

som bilag til

hekendtgoresen.

Pik1ogrann’crnes anvcnclcIsc ‘5t’c’ï;lnics Iigclc’Jcs

MA DAJFALD

Figur 1:

Udkast til piktogrammer fra Følgegruppemode om standarder for sortering og indsamling af

holdning sa ffa I d.

Hidtil har kommunernes affaldsindsamling været koncentreret om restaffaldsspanden, der sta

dig i affaldsregulativer benævnes for dagrenovation, hvor ligesom det hele skal proppes ned i.

Dagrenovationsspanden har derfor været anset for den største. Denne situation er ændret og

piktogrammerne bør derfor rettes ind efter det udvidet producent ansvar og faktuel genanven

delse.

En accept af piktogrammer og standarder m baseres dels p om disse piktogrammer kan

medføre en hndtering af affald, der sikre faktuel genanvendelse og ikke blot samlet ind til

genanvendelse, dels på om de ansvarlige producenter kan genanvende det indsamlede affald

som ressource til ny produktion.

Der kommunernes Landsforening der har stget for udarbejdelse og præsentation af pikto

grammer for affaldssortering. Det er sket p et tidspunkt, hvor det grundlæggende var slået

fast, at det var kommunernes ret og pligt at håndtere affald fra husholdningerne. Det er det

ikke længere og derfor skal piktogrammerne rettes til den nye virkelighed, hvor det er de an

svarlige virksomheder, der har den afgørende indflydelse pg udformningen af piktogrammer.

Producentansvarskrav til håndtering af bioaffald

Piktogrammet for madaffald og afgrænsningen her til stemmer ikke overens med begrebet i

affaldsdirektivet, der omfatter madaffald. Affaldsdirektivet bruger begrebet bioaffald. Bioaffald

omfatter:

• Madaffald

• Haveaffald

• Affald fra nedbrydelige emballager som papir, pap og nedbrydelig plast

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Følgelig passer piktogrammerne for henholdsvis pap og papir kun til mekanisk genanvendelse.

Mekanisk genanvendelse passer til kontorpapir som piktogrammet da også viser, men ikke til

illustrationen at en fødevareemballage. Pap kunne være en pizzabakke, men skal netop ikke

genanvendes som pap men som bioatfald.

Som konsekvens af at opfatte madafifald som bioaffald og at kun at måle samlet ind til genan

vendelse og ikke til faktuel genanvendelse har fx fået Affald Plus til at håndtere bioaffald på

følgende vis.

Haveaffald samles ind på en plads lige ved siden at forbrændingsanlægget, hvor det neddeles

og sorteres. Der sorteres i 3 kvaliteter; en som flis til kraftværker (altså forbrænding), en som

urent flis til forbrænding på torbrændingsanlæg altså også forbrænding og så en våd fraktion,

der blot bliver spredt direkte på markerne.

Haveaffaldet er samlet ind til genanvendelse, men der er intet faktuel genanvendelse i håndte

ringen at haveaffaldet hos Affald Plus!

Det går ikke meget bedre med madaffaldet. Affald Plus har i samme bygning som affaidsfor

brændingsanlægget etableret et pulpanlæg til forbehandling af madaffald. Den våde fraktion

sorteres som pulp til eksterne biogasanlæg imens den tørre fraktion sendes direkte ind i af

faldsforbrændingsovnen.

Madaffaldet er samlet ind til genanvendelse, men der er intet faktuel genanvendelse i håndte

ringen af madaffaldet hos Affald Plus.

Der er dog behandlingsanlæg, der har taget cirkulær økonomi til sig. Det er fx Ragnsells og

Biovækst.

Biovækst har et tørbiogasanlæg, der er designet til håndtering af madaffald fra husholdninger

ne. Biovækst aftager madaffald kommunerne i oplandet til ARGO samt fx mad/haveatfaldet

samlet ind fra villaer i Frederiksberg. Tidligere fik Biovækst også madaffald fra de gamle AFFAV

kommuner samt København mfl.

Der produceres kompost, der er så vigtigt for udviklingen at de regenerative landbrug.

Ragnsells driver et traditionelt pulpanlæg bygget op om madaffald fra supermarkederne. Det

blev etableret som en protest mod Amager Bakke. Der er mere plast i dette madaffald end der

er i madaffald fra husholdningerne. Ragnsells sorterer plast fra og genanvender plast som foli

er.

Ragnsells modtager en mindre mængde madaffald fra husholdninger. Ragnsells sorterer også

madaftald fra til forbrænding ligesom Affald Plus om end det betragtes som utilsigtet.

Ragnselis har valgt at forsøge med at sende den omtalte tørre fraktion til Biovækst i stedet for

til forbrænding. Danmarks Naturtredningsforening støtter sådanne tiltag.

Bioaffald omfatter således ikke kun madaffald men også haveaffald samt emballageaffald af

nedbrydelige materialer som papir, pap og nedbrydelig plast. Samles disse fraktioner i en

spand, så udgør fraktionen op til 60

at husholdningsaffaldet.

Der er altså al mulig grund til at lade denne affaldsfraktion være omdrejningspunktet for af

faldsindsamlingen fra husholdningerne med plads på husstanden. Det kan nævnes, at Frede

riksberg og Rotterdam kommuner begge samler madaffald og haveaffald ind i samme spand

fra villaer.

Denne sammenblanding kan de fleste danske behandlingsanlæg til madaffald ikke håndtere,

da det kun er komposteringsanlæg og bestemte tørbiogasanlæg, der er i stand til dette. Der er

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

derfor et akut behov for, at der etableres flere tørbiogasanlæg eller industrielle komposte

ringsanlæg.

Producentansvarskrav til håndtering af restaffald

For at undgå urenheder i hovedspanden for husholdningerne på husstandspladsen, så er rest

affaldsspanden også en nødvendighed ved husstandspladsen.

Restaffaldsspanden skal være den, hvor afgifter til indsamlingssystemet skal baseres på. Der

bør dog også være en bødeordning for iblanding af affaldsfraktioner i bioaffaldsspanden, der

ikke hører hjemme her.

Indsamling af husholdningsaffald

Husstand,

minimum

2 fraktioner

Gadestand, variable antal fraktioner

Binaffalri:

M ariaffalri

—

‘

I ødevàreplesternhaflager,

Kar to net

Klar PT emhahager

—

I poser af papir eller

Nedhrdeig plast

og papaffaici

•

Papir

Plastaffaid ikke fødevareemballager

•

Koritorpapir, reklarrier mv

Smat elektronik, rrietal, batterier,

elpærer mv

lekstHffald

Glasaffald

•

Fluveaffald

Reslaffald:

lUI

•

Figur 2: Standard og ensretningsminimumskrav for indsamling at husholdningsaffald.

Til at begynde med må det regnes med, at restaffaldsspanden omfatter 20 Wo af husholdnings

affaldet.

På

denne måde omfatter restaffaldsspand og bioaffaldsspand 80

af affaldet, og det

er det der som udgangspunkt skal samles ind på husstanden.

Restaffald indeholder genanvendelige affaldsfraktioner, fx:

• Flamingo, EPS plast

• Mælkekartoner og andre kompositmaterialer af plast og pap (skal indsamles og genan

vendes senest 2024).

• Nedbrydelige fødevareemballager at papir og pap som pizzabakker, brødposer mv.

• Plastemballager med fødevarerester på

• Fødevarer

• Metal som mønter, bestik, fælge til biler, dåser mv.

• Elektronik som glødetråd elpærer, cykellygter, værktøj mv.

Det er indsamlingssystemerne til disse fraktioner, der skal etableres og forbedres. Ved etable

ring at særskilte indsamlingssystemer samt finansiering af affaldssystemet på restaffaldsfrakti

onen kan størrelsen af restaffald reduceres.

Indsamling af husholdningsaffald fra gadestande har vist sig i flere undersøgelser at være lige

så effektive som indsamling ved husstandspladser. Nogle gange er indsamlingssystemerne

mere effektive fx for glasaffald med Bornholm som topscorer.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Indsamlinger af affald

Danmarks Naturfredningsforening foretager en årlig affaldsindsamling med mere end 200.000

deltagere. Det gør Danmarks Naturfredningsforening til den største enkelte aktør målt i antal

aktive på affaldsområdet.

Der findes andre foreninger og affaldsindsamlingsordninger fx er der en verdens affaldsind

samlingsdag samt en tilsvarende for EU. Disse affaldsindsamlinger afholdes på forskellige tids

punkter på året, og ikke samtidigt med arrangementet arrangeret af naturfredningsforeningen.

Danmarks Naturfredningsforening har tilrettelagt den årlige affaldsindsamling i april måned

fordi den skal ske på et tidspunkt, hvor landskabet ikke er dækket af sne og hvor alt det grøn

ne ikke er vokset helt op endnu.

I henhold til det udvidet producentansvar er det de ansvarlige producenters ansvar at rydde op

i naturen samt betale udgifterne til den. Danmarks Naturfredningsforening har følgende samlet

udgifter på 1,23 mio. kr. vist i figur 3:

Budget for årlig affaldsindsamling

UdgIfter (inkl. moms)

I owlutiori/plakat 000 stk pr 0<1 uktio,

(‘avout?tryk(

II1wItato.1/pIakat w000 stk poito

Ii1spratiorrsh.efte tl

.1ritr’.’i’akke,

Iayost

I Ilsplratklnshæfte til deltage ipakke (yk

10000

50 000

25000

30 009

250000

15000

4000<1

150000

10000

10009

10000

5000<1

25000

30000

400000

10000

25000

500(20

AfLI’Iække (100000

horn 50.000

voksne]

I I’

‘

I tI

IrtgSI.I

el tage’

a knieg

Materiale,

til

Porto deltagei pakker

‘.

I /,5

hti

.,,!

r,::,:.e

[oIk,eskI)Iei

30 000

180 000

15000

10000

575.000

15009

30000

10000

575009

AnIIoIlr:erIPIg

0{’.erse

450 000

Medarhejderonikosill Inger

6<10 0(10 1.230.000

Figur 3: Budget for årlig affaldsindsamling for Danmarks Naturfredningsforening.

De årlige affaldsindsamlinger har til formål at få ryddet op i natur, i skove, i søer, på strande,

på gader og stræder m.v. Der er mange forskellige former for affald, fra cykler, pengeskabe,

indkøbsposer, cigaretskod, kapsler til øl og sodavandsflasker, slikpapir, ispinde, pizzabakker og

meget mere.

Nogle internationale miljøorganisationer har slået sig sammen, talt op og fundet de 10 virk

somheder, der er ansvarlige for verdens forurening med plastaffald, se figur 4.

Coca-Cola er så afgjort suverænt den mest plastforurenende virksomhed på verdensplan. Co-

ca-Cola har ikke ladet dette overhørigt og svarede igen med, at alle flasker skal tilbage igen, I

nogle lande er der ganske udemærkede eksisterende systemer men i andre lande er der ingen

systemer til at tage flaskerne retur. Derfor bevilger Coca-Cola 1,5 mia. dollars til at få flasker

ne tilbage.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

The Top Ten Plastic Polluters

THE lOP 1EN

Plasric PoIIuter 2019

.“,“

PEPSICO

iI,r.IrtGr th

lun

li’.I, int

.Uo’—[si

oil

RliP’lHri

lr,iil

rIi ni

Figur 4: Opgørelse over de 10 største plastforurenere i verdenen 2018 og 2019.

Det virker med denne slags opgørelser.

Danmark er en af de lande, hvor der er et system, der tager sig af Coca-Colas flasker og dg

ser. Det er Dansk Retursystem. Det er dog ikke alle Coca-Colaflasker og daser, der er omfattet

af Dansk Retursystem.

P Danmark Naturfredningsforenings rlige affaldsindsamling finder vi ganske mange dåser

uden pant. Det er dser, der er købt syd for grænsen til Tyskland og bragt tilbage til Danmark

og smidt i naturen. Der findes også plastflasker uden pant.

Danmarks Naturfredningsforening har kigget p slagge fra affaldsforbrændingsanlæg. Her fin

des en del daser til drikkevarer. De bliver sorteret fra slaggen og genanvendt. Plastflasker kan

ikke findes. De formodes brændt, hvis de har været der.

Til sammen er der 3 aktører til at tage sig af Coca-Cola flasker i Danmark:

• Dansk Retursystem samler ind via detailbutikker m.v. og er finansieret af erhvervet

selv, da de er ejet af Bryggeriforeningen.

• Danmarks Naturfredningsforening, der samler affald ind fra naturen en gang om

ret, finansieret af projektpartnere eller af egen lomme (medlemmernes).

• De danske kommuner gennem husstandsindsamling af affald (finansieret af afgift

indkrævet fra borgerne)

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at de ansvarlige producenter overtager finansie

ringen af den årlige affaldsindsamling. Denne kunne ske ved dannelsen af en fond, der har til

formgl at samle det affald op, der ryger forbi systemerne til affaldsindsamling.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Gadestande og butiksstande

Det har ikke været muligt at gennemgå alle affaldsfraktioner, der skal håndteres via indsam

ling fra gadestande og butiksstande. Der har ikke været tid nok til at gennemgå affaldshåndte

ring at elektronikaffald, tekstilaffald mv. der er affaldsfraktioner, hvor der kan indgå reparati

onsværksteder mv.

Danmarks Naturfredningsforening vil dog byde ind med retningslinjer for håndteringen at glas-

affald og plastaffald samlet ind fra gadestande og butiksstande.

Producentansvarskrav til håndtering at glasaffald

For genanvendelse at glas gælder, at glas ikke må samles ind i komprimator vogne. Det er

mange jyske kommuner, der samler glasaffald ind sammen med plast og metalaffald. Det gi

ver en dårlige genanvendelse at glasaffald, da glasskår knusses i for små størrelser og pulveri

seres.

Den bedste måde at samle glasaffald ind på er ved gadestande. Det er Bornholm, der har den

mest effektive glasaffaldsindsamling i kuber. Indsamling i kuber giver i øvrigt mulighed for at

sende glasaffald til sortering til genbrug,

Der er 2 sorteringsanlæg til glasaffald tilbage i Danmark, hvoraf det ene også har et vaskean

læg til glasflasker. De benyttes ikke ret meget. Her er et klar uudnyttet potentiale for cirkulær

økonomi.

Producent ansvarskrav til håndtering plastaffald

Kommunerne samler plastaffald ind i blandede bunker, leverer dem til sorteringsanlæg, der

sorterer ud i plasttyper. Imidlertid betyder det, at emballager til fx toiletrens blandes sammen

med emballager til fødevarer.

Det blandede og derefter sorteret plastaffald bliver derfor kun sjældent til fødevareemballager

igen. Der skal hele tiden produceres ny fødevareemballager igen. Producenterne af fødevare

emballager vil gerne have plastaffald, men ikke fra en blandet og sorteret bunke. Kommunerne

har ikke spurgt de producentansvarlige virksomheder om, hvordan affaldet skulle leveres som

ressou rce.

I stedet sendes plastaffald til sortering, hvoraf en stor andel sendes til fx Tyskland. I Tyskland

vil fødevareproducenterne heller ikke gerne anvende blandet plastaffald. Der er derfor opstået

store bunker af plastaffald samt en overfyldt affaldsforbrændingssektor.

Danmark importerer mere plastaffald til forbrænding, end Danmark eksporterer plastaffald til

genanvendelse. Nogle gange er modtageren at dansk plastaffald, den samme som eksporter

plastaffald til forbrænding i Danmark. Det kan ikke påvises, at der er dansk plastaffald i det

importeret

Plastaffald fra husholdningerne er en international handelsvare. Plastaffald fra husholdningerne

handles i mindst to varianter:

• Mixet plastaffald samlet ind fra standpladser ved boliger

• Plastaffald af typen PET, der er særskilt indsamlet i mere lukkede system som fx Dansk Retursystem

Der ligger bjerge at mixet plastaffald fra husholdningerne rundt om i Europa. Det er samlet ind

til genanvendelse, men en stor del af det bliver brændt, lagret på enorme lagre eller sendt til

ukendte destinationer i Asien.

Tyske affaldsforbrændingsanlæg kan ikke følge med, så eksporten af plastaffald til forbrænding

stiger. Danske forbrændingsanlæg er begyndt at importere affald fra Tyskland.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mixet plastaffald er en katastrofe både økonomisk og miljømæssigt.

Plastaffald, der består at brugte sodavandsflasker mv. fra Dansk Retursystem, bliver ekspor

teret til Holland. Her kan plastaffaldet i princippet oparbejdes til fly plast, der kan anvendes til

produktion af nye flasker igen. Plasttypen er PET og det er den gennemsigtige, der er mest

værd, da en sortfarvet flaske ikke kan blive gennemsigtig igen.

Emballageproducenter til fødevarer forsøger at købe klar RPET. Det samme gør emballagepro

ducenter til kosmetik, shampoo m.v. Coca Cola køber al det som de kan tå fat i til hele deres

verdensmarked. Producenter til flis trøjer m.v. køber klar RPET.

Situationen for klar RPET står i stærk kontrast til situationen for mixet plastaffald samlet ind

fra husholdningerne. Prisen på RPET er kraftigt stigende!

En dansk fremtidig strategi for håndtering af plastaffald kan ikke ske adskilt fra resten af Euro

pa. Plastaffald handles på tværs at grænser, så selv om danske kommuner etablere store

plastsorteringsanlæg, så ændres der ikke noget grundlæggende ved situationen.

Reno Nord i Aalborg har i øvrigt allerede investeret i et plastsorteringsanlæg. De har ikke bed

re resultater end de tyske, svenske, portugisiske eller andre i Europa. Det er stadig et mix af

plastaffald, der skal afsættes p et marked, der ikke kan tåle mere. Vi skal ikke forvente, at vi

i Danmark kan opnå en genanvendelsesprocent, der er anderledes end resten af Europa.

Det er dog oplagt, at en dansk strategi for plastaffald må bygge på erfaringerne fra Dansk Re

tursystem. Klar PET skal samles særskilt ind sådan, at klar RPET fra emballager til fødevarer

ikke blandes sammen med klar RPET fra fx emballager til toiletrens. Indsamling af plastaffald

skal inddeles i produktgrupper, se figur 5.

Emballageaffald i produktgrupper

Drkkevare

Daik .:s1err

Personilg

Kommunal

blandet

ind arnling

tønflg

Figur 5: Emballageaffald opdelt i produktgrupper med angivelse af hvor cirkulation skal op

nas.

En del af plastaffaldet inddelt i produktgrupperne kan indsamles i butikker som ved MATAS

ordningen imens fødevareemballager er bedst egnet til indsamling på gadestande gerne i til

knytning til detailbutikker for fødevarer.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvis danske emballageproducenter til fødevarer vil bidrage til en øget genanvendelsesprocent,

så skal de for at forøge markedet af klar RPET til genanvendelse, hver gang der introduceres

en ny plastemballage, sørge for, at den er af klar PET.

De danske emballageproducenter til fødevarer kan på den måde forøge adgangen for de euro

pæiske plastemballageproducenter til anvendt klar RPET, men det hjælper kun lidt på genan

vendelsesprocenten i Danmark medmindre alle andre emballageproducenter til fødevarer gør

det samme.

Indsamling ved gadestande gør det muligt at samle affald ind opdelt i flere fraktioner fx plast-

affald fra fødevareemballager for sig. Hvis klar plast fra fødevareemballager samles ind for sig,

så kan det formentlig ske på en sådan måde, at plastaffald kan leveres direkte til fødevareem

ballageproducenterne uden om mellemhandlere, der sorterer.

Potentialet er derfor stort, da det samtidigt er muligt at få penge for denne salgs plast (PET) i

modsætning til den blandede plast også efter sortering indebær en omkostning for at komme

at med. Samtidigt er det ofte denne blandet plast samt frasorterede fraktioner herfra, der hav

ner i de kommunale affaldsforbrændingsanlæg eller på fjerne strande.

Af eksempler på indsamling i butikker kan nævnes Matas ordningen, hvor Matas i årevis har

samlet egne brugte embaliager ind fra kunder. Desværre bruges emballagerne ikke igen til

emballager, men til tæpperuller og vejreflektorstande.

Indsamlingen sker dog som en indsamling efter produktgruppen personlig plejemidler og er

således samlet separat ind i forhold til andre produktgrupper. Det er især vigtigt, at emballa

geaffald til fødevarer ikke blandes med ikke fødevareemballager.

Butiksindsamling har et uudnyttet potentiale, der kan udvikles mere på.

Konklusionen er, at indsamlingssystemerne skal indrettes på en sådan måde, at der ved hver

husstand minimum er en bioaffaldsspand og en restaffaldsspand, der skal bære udgiftsniveau

et for den samlede affaldsindsamling.

De resterende 20

på gadestande.

af husholdningsaffald bør hellere indsamles på anden vis fx i butikker og

Der skal kunne gives dispensation mod at påvise en mere effektiv genanvendelse.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Reduktion af forbrug af plast

Plastflaskerne i Dansk Retursystem blev tidligere samlet ind, vasket og genfyldt. Det kunne

lade sig gøre fordi drikkevareproducenterne selv vaskede flaskerne. I dag er det kun få små

bryggerier som Hancock, der stadig vasker glasfiasker.

Der findes både tyske og engelske bryggerier samt vingårde i fx Spanien, der også vasker fla

sker til genfyldning. Vingårde i Spanien har tidligere modtaget vinflasker af glas fra Danmark

samlet ind at fx Københavns Kommune.

Genbrug lukker ofte kredsløbene i brancher eller i mindre områder, og det er således muligt at

få en national bedre genanvendelsesprocent ved at satse på genbrug. Det ligger i øvrigt i tråd

med cirkulær økonomibetragtningerne at starte med genbrug før genanvendelse, se figur 6.

Gentænk affaidspian med omtanke

1.Undgå, 2. (5enhrug, 3. Genanvend,

Figur 6:

Prioritering i emballagestrategien illustreret ved plastdrikkeflasker fra venstre mod højre.

Trykket på RPET markedet kan reduceres med udvikling af emballagefri bulk salg. Her er det

forbrugeren, der selv medbringer emballagen, vasker den og bruger den igen. Der dukker flere

og flere bulk salg supermarkeder op i storbyerne samt bulk slag af enkeltvarer i supermarke

der eller direkte på bondegårdene mv.

Det er helt tydeligt, hvad der skal gøres med de fremtidige kommunale affaldsplaner på plast-

affald. Der skal vendes tilbage til de gamle dyder, hvor genbrug var den åbenlyse løsning.

Genan vendelse er altså ikke den primære løsning.

Både genbrug og genanvendelse skal optimeres. Danmarks Naturfredningsforening har følgen

de anbefalinger:

• Dansk Retursystem skal genetablere og fremme genbrug.

• De danske kommuner skal i stedet for at investere i sorteringsanlæg etablere mindre

kredsløb for genbrug. Det kan ske med de lokale drikke og fødevarevirksomheder samt

detailbutikker. Det vU blive nødvendigt med etablering af vaskemaskiner til vask af em

ballager, der senere skal genfyldes. Hvem der skal foretage investeringerne, er op til

parterne at forhandle.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

• Genanvendelse skal fremmes via et krav til fødevarevirksomhederne om, at hver gang

der indføres en ny plastemballage,

skal den være af klar PET.

• Kommunerne skal samle plastaffald ind delt op i produktgrupper, Det er ikkevæsentlig

om indsamlingen sker fra husstand, gadestand, genbrugsstation, i butikkerne eller p

anden vis. Det skal aftales mellem parterne Produktgrupperne er emballager for:

Drikke og fødevarer (for drikkevarer er der etableret Dansk Retursystem, men

der kan lokalt være behov for alternativer).

Kosmetik og personlig plejemidler (Matas har fx etableret egen ordning for ind

samling af egne emballager).

Rengøringsmidler og husholdningskemikalier.

o Andre produkter

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udfasning af forbrændingsanlæg i Danmark

Det udvidet producentansvar betyder, at producenterne skal betale for affaldshåndteringen. I

dag kan kommunerne levere en forbrændingsstrategi. Hvis forbrændingsindustrien skal fast

holdes, så skal der inden for de næste 30 år investeres i nye affaldsforbrændingsanlæg.

Der er to måder at investerer i forbrændingsstrategien på. Den ene er blot en fornyelse af de

eksisterende forbrændingsanlæg og den anden bygger på en aftaldsiforbrænding, der i en op

timeret form understøtte varmeforsyningen i fjernvarmenettene.

Der er 25 kommunale affaldsforbrændingsanlæg, der inden for de næste 30 år skal fornyes, se

figur. Prisen for et affaldsforbrændingsanlæg er mest afhængig kravene til roggasrenseudsty

ret, og kun i mindre grad afhængig at sterrelsen at ovn og kapacitet. Derfor sættes prisen til et

affaldsforbrændingsanlæg i snit til 3 mia. Over 30 år giver det et samlet beløb på 75 mia.

økonomisk baseret udfasningspian

for affaidsforbrænding

Attaidsmængder I tons per

anlæg

itI I

i Jil iiii

Ø,pij.fj

,,__4

__,

‘:‘

Figur 7: Oversigt over forbrændingsanlæg; deres fornyelses år eller udtasnings år.

Såfremt at forbrændingsanlæggenes primære opgave er at forsyne fjernvarmesektoren, så vil

der kun være brug for ca. 8 forbrændingsanlæg. Til gengæld skal de være større, fleksible og

have ekstra udstyr til varmeudnyttelse. Prisen per anlæg sættes derfor til 4 mia. Over 30 år

giver det et samlet beløb på 32 mia.

Genanvendelse vil kræve investeringer i ændret indsamlingsmetoder for bioaffald og plastaf

fald, i nye og andre behandlingsanlæg til bioaffald samt sorteringsanlæg til plastaffald.

Der regnes med, at der skal investeres i 13 nye anlæg til behandling at bioaffald. Bioaffald be

står af madaffald, haveaffald samt af nedbrydelige emballager som papir, pap og nedbrydelig

plast. Anlæggene skal kunne producere kompost til opbygning af det regenerative landbrug. Et

nyt anlæg til behandling af bioaffald og ændret indsamling koster maksimalt 200 mio. 13 nye

anlæg og ændret indsamling koster derfor 2,6 mia.

Plastaffald skal først og fremmest samles ind med affald fra fødevareemballager for sig. Der

kan laves projekter, hvor klar PET samles ind særskilt. Klar PET kan leveres til enkelte fødeva

reemballageproducenter direkte uden mellemhandler og sorterer. Det vil reducere behovet for

sorteringsanlæg. Fødevareemballager skal ellers sorteres i plasttyper og det vil kræve etable

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ring af et par anlæg udover, dem som allerede er etableret. Et anlæg koster 200 mio. og 2

anlæg koster derfor 0,4 mia.

De samlede investeringer de næste 30 år for investeringer genanvendelsesanlæg vil derfor

løbe op i 3 mia

Investeringer de næste 30 år

• Forbrændngsstrategier:

—

25 forbrændingsanlæg a 3 mia.

75 mia.

—

8 store forbrændingsanlæg a 4 mia.

• 13

nye

anlæg til bioaffald a 200 mio,

• 2

nye

fødevareplastanlæg a

20( mio.

32 mia.

• Genanvendelsesstrategi:

2,6

mia.

0,4 mia.

—

Total:

mia.

Figur 8: Sammenligning af investeringsbehov for rorbrændingsstrategier og en genanvendel

sesstrateg i.

Investeringerne skal forløbe i takt med og i god tid før udfasning af forbrændingsanlægskapa

citeten, se figur 9.

økonomisk baseret udfasningspian for

affaidsforbrænding

I.Z:t

3:CO3Z

,tr;.i;

ringder

B,,tÇ,’.

p ,t,b

,•F’,

ç 1.;

1k1’ L

cdaI,d.k,a>’%L4

!X•CO

cco,z

n(.çI»

I!xo,:

.!»)

‘.•

•‘f’ 1’f

«3’1

*‘

‘

‘t1.

•?*

Figur 9

Indførelse at genanvendelsesanlæg skal i god tid følge udtasning at forbrændingskapacitet.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Cirkulær økonomi mærkning af produkter

De eksisterende miljømærker tager ikke hånd om affaldshåndteringen i kommunerne. Et mil

jømærke kan beskrive at produktet er genanvendeligt, men ikke at produktet rent faktisk bli

ver genanvendt. frliljømærkning, som de ser ud i dag, har derfor en begrænsning som instru

ment til en grøn omstilling og indførelsen af cirkulær økonomi.

Det er det, som det udvidet producentansvar laver om på. Nu er det i princippet virksomhe

dernes ansvar at få produkterne tilbage igen og ikke en offentlig opgave for en kommune at

håndtere noget affald. Dansk Retursystem repræsenterer en måde at indføre det udvidet pro

ducentansvar. Her står virksomhederne med alt ansvar og betaling for systemet.

De emballager, der er omfattet af systemet er mærket med et mærke, der fortæller, at embal

lagen er omfattet af retursystemet, og at der udbetales pant ved aflevering tilbage. Således er

Dansk Retursystems mærkning et eksempel på et cirkulær økonomimærke.

I Dansk Retursystem ligger der en ordning, hvor der tidligere var en standardisering, der låste

variationerne på emballager fast til nogle få accepterede emballager. Dette blev der proteste

ret imod, da det gjorde det svært at skille sig ud ved markedsføring af produkter. I stedet blev

der indført fra emballagedesignvalg samt et scoringssystem, der gør vanskeligt genanvendeli

ge emballager dyrere at bruge systemet.

Dansk Retursystem gælder kun for emballager til drikkevarer. Vil fødevarevirksomhederne ud

vikle tilsvarende retursystemer eventuelt i samarbejde med kommunerne eller vil de forsøge at

melde sig ind i Dansk Retursystem. Det kan der ikke svares på nu, men det bliver en væsentlig

opgave fremover.

Kendetegn ved Dansk Retursystem

•

Der er en særskilt lov for drikkevareemballager pà nær for emballager til

mIke prOdUkt er.

Drikkevarevjkorihederne hm erkendt deres udvidet producentansvar.

Systemet er udelukkende finansieret at vimksumhede ne,

Ph I er den eneste

plasttype.

Kun transparent PLT de fleste helt uden farve, men enkelte med farve.

Lmballaer er runde flaskeformet. der kan indgå I en

automat.

Der er med ovennævnte undtagelse frit valg at design, men priser! varierer

efter, hvor vanskelig design er at genawenrlo, fx flasker med patentprop

skal fjernes manuelt og koster derfor mere.

Flaskerne afleveres

butikker på nær ganske tå på gade opstillede

pa ntstat

i oier

Der er pant på emballagemne.

—

Figur 10: Kendetegn ved Dansk Retursystem.

I dag eksisterer der flere miljømærkninger af fødevarer. Der er dog ingen af mærkerne, der

omfatter en cirkulær økonomitankegang. Mærkerne henvender sig til forbrugerne dels om ind

hold dels om hvordan fødevarerne er blevet produceret. Her skiller ø mærket sig ud. ø mær

ket omfatter produktionen af fødevarer men ikke håndteringen af madaffald, spildevand og

spildevandsslam.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Den økologiske produktion af fødevarer mangler et retursystem. Spildevandsslam er som regel

s forurenet, at det ikke kan komme p økologiske marker. Madaffald fra husholdninger og

detail anvendes i det industrielle husdyrbrug til håndtering af gylle i renseteknisk forstand.

ø mærket kan udvides til et cirkulær økonomimærke ved, at mærkningskriterierne udvides

med krav om at tage madafifald og spildevandsslam tilbage. På nuværende tidspunkt er kvali

teten af hovedparten af spildevandsslam og madaffald ikke tilstrækkelig til cirkulation. Det vil

derfor være for risikabelt at udvide ø mærket som det er i dag.

Et retursystem er dog en forudsætning for udviklingen af det regenerative landbrug, hvor næ

ringssalte og kulstofbank recirkuleres i kredsløb. Det er samtidig en forudsætning for en løs

ning af en del af klimaproblemerne affødt af landbrugsdriften og forbrug af fødevarer.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Komplementært forslag til paragraffer

Danmarks Naturfredningsforening har følgende komplementære forslag til paragraffer i miljø-

beskyttelsesloven:

Nr.

Forslag til

Begrundelse

Forskellige boformer, ad-

gangsveje og indretninger af

byrum mv. kræver forskellige

løsninger på indsamling. En

fastlæggelse på bestemte ty

per er derfor ikke hensigts

mæssigt eller fremmende for

en forøgelse at genanvendel

sen.

Der er grundlæggende frit

valg mellem forskellige

indsamlingsmåder. En ikke

udtømmende liste er føl-

gende:

• Husstand

• Gadestand

• Butiksstand (tidligere

benævnt for farve-

handle ro rd nin gen)

• Genbrugsstation

• Mobil afhentning (tid

ligere benævnt for

is bil

rd nin gen)

Afvigelser fra følgende

standarder skal begrundes:

• 2 spande på hus

stand: Bioaffald

Restaffald

• X antal spande på

gadestande eller

andre ordninger

• Bøde for fejisortering

i bioaffald

• Restaffald skal bære

betaling for hele af

fald so rd nin gen

De fleste husstande kan ikke

rumme flere forskellige former

for spande til affaldssortering.

Det er vigtigt at madaffald

håndteres tæt på køkkener og

at spandene tømmes hyppigt.

Restaffald skal være tæt på

husstande for at und

gå/begrænse fejlsortering i

fraktioner, der skal til genan

vendelse, hvis restaffalds

spanden placeres væk fra hus

standene.

Muligheden for at samle ind på

gadestande gør det muligt at

dele op i flere fraktioner, hvil

ket øger muligheden for gen-

anvendelse især vigtigt for

plastaffald).

Samtidigt kan borgere, der

ikke ønsker deltage i genan

vendelse af affald vælge at

benytte husstandenes restaf

faldsspand, men i så fald ko

ster det for husstanden.

Der er således et økonomisk

incitament til aflevering til

qenanvendelse.

Mange kommuner udfører en

stor opgave for at samle affald

ind til genanvendelse. Imidler

tid kan mange kommuner slet

ikke dokumentere faktuel

genanvendelse.

Dette er stærkt utilfredsstil

Kommunerne skal doku-

mentere, at minimum 50

% at en indsamlet affalds-

fraktion faktuelt bliver

genanvendt.

Miljøstyrelsen er tilsyns-

myndighed.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kommuner, der ikke lever

op til forpligtigelsen, kan

straffes ved bøde.

Kommuner, der gentagen-

de gange ikke lever op til

forpligtigelsen, skal kunne

fratages opgaven.

De ansvarlige producenter

skal i stedet pålægges op

gaven om nødvendigt ved

indførelse at en pantord

ninq.

Reel genanvendelse måles

for emballageaffald som

• Returantal at enkelt

emballage og sam

let mængde samt

• Indhold af returmate

riale i nye emballa

ger

lende og der mangler en para

graf for håndhævelse,

Genanvendelse omfatter både

genanvendelse at et produkt

til samme produkt samt gen-

anvendelse til noget andet.

Genanvendelse som noget

andet gør at det andet så ikke

produceres at noget genan

vendt andet, Det kaldes derfor

for nedcykling og kan ikke

omfattes at reel genanvendel

se.

Dette er vigtigt for emballa

ger, men kan ikke anvendes

som betragtning for fx madaf

tal d.

Alle andre medlemslande skal

også genanvende mere. Det

nytter derfor ikke at brænde

deres affald.

Da kommunerne ikke kan do

kumentere genanvendelse på

fx plastaffald, så er der en

risiko for import af dansk af

fald, der er sorteret ud til gen-

anvendelse, alligevel bliver

brændt på et dansk affaldsfor

brændingsanlæg.

Hvis den eksisterende kapaci

tet for affaldsforbrænding skal

vedligeholdes, så koster det

kommunerne investeringer for

75 mia. inden 2048 (25 anlæg

af 3 mia.).

Tallet er beregnet på anlægs

gr, 30 års levetid samt 10 års

forlængelse ved levetidsfor

længelse.

Udfasningen vil ikke ske jævnt

hverken tidsmæssigt eller

geografisk. Der skal derfor

udarbejdes en aftale mellem

alle kommunerne om anven

delseaf de anlæg med længst

Kommunerne må ikke im

portere affald til forbræn

ding, men gerne til gen-

brug og genanvendelse.

Kommunerne skal udar

bejde en plan for udfasning

at affaldsforbrænding.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

levetid tilbage afsluttende med

Amager Bakke.

Andre kendte scenarier:

1) Et alternativ, der har

været nævnt er 8 for

brænclingsanlæg i til

knytning til de store

fjernvarmeom råder.

Disse anlæg vil anslås

til en investering på 4

mia. stykket i alt 32

mia

2) Investeringer i tørbio

gasanlæg (15 stk. a

150 mio.) samt et

plastsorte ri n gsa n læg

specifikt for fødevare

emballager (2,75 mia.)

vil til sammenligning

udgøre 5 mia. i inve

sterinq

Forbrændingsanlæg, der fases

ud senere, skal kunne tage

affald fra kommuner, hvor

anlægget er faset ud.

Plastdelen af shredder affald

sorteres fra for at metalvær

kerne skal kunne overholde

grænseværdier for udledning

at dioxin og PCB når metallet

skal smeltes om og anvendes

igen.

I dag sender mange kommu

ner med flere shredder affald

til lagring på deponier eller

lignende. Det ønsker de at få

brændt i forbrændingsanlæg

til husholdningsaffald, hvor

shredderaffald blandes op med

husholdningsaffald for at

overholde grænseværdier.

Miljøstyrelsen har udarbejdet

flere og flere tilladelser til for

brænding af shredder affald.

Det er kommunerne, der anvi

ser shredder affald til for

brænding på deres egne an

læg.

PCB destrueres ikke på de

kommunale forbrændingsan

læg. De kommunale forbræn

dingsanlæg deponerer ikke

Kommunerne må efter at-

tale med hinanden benytte

hinandens affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Shredderaffald må kun

brændes på forbrændings

anlæg, hvor:

• Temperaturen er over

1.100 Ci 2s i

terbrænde ren

• Slaggen deponeres

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

deres slagge, men ønsker at

benytte slagge til konstrukti

onsformål. Ofte sker lagring

og anvendelse under ganske

kritisable forhold fx at anven

de slaggen som 4 meter tykke

bundlag i landbrugssiloer, eller

som i meter tykt lag p stier

igennem naturomrder.

Shredder affald indeholder

PCB og skal derfor destrueres.

Det kan kun ske pg forbræn

dingsanlæg, der er designet til

denne behandling og hvor

slacjcien deponeres.

Der skal etableres en fond

for oprydning pg almene

arealer. Der er de produ

centansvarlige virksomhe

der, der skal betale ind til

fonden.

• Der skal nedsættes

en bestyrelse for

fonden med repræ

sentanter fra indu

strien samt Dan

marks Naturfred

ningsforening samt

et ekstra medlem

fra miljøorganisati

onerne.

• Fonden har til formgl

at understøtte og

fuldt finansiere af

faldsindsamling fra

offentlige arealer til

lands og vands.

De producentansvarlige virk

somheder har ansvaret for

oprydning p almene arealer, i

naturen m.v.

Her er det ikke kun kommu

nen, der agerer.

Danmarks Naturfredningsfor

ening aktiverer 200.000 delta

gere hvert r i affaldsindsam

lingen.

Fonden skal finansiere denne

aktivitet samt lignende aktivi

teter.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

nn,C’

IS F

system

Dansk Producent Ansvar

Miljø- og Fødevareministeriet

Departement

Journalnummer 2019-9743

Att.:

[email protected] og ;.imerqruvfm

Dansk Producentansvarsystem

Vesterbrogade

6D, 4.

sal

DK-1620 København V

Tel:(+45) 39155161

www.dpa-system.d k

CVR nr. 29028842

13. december 2019

Høringssvar fra DPASystem vedrørende udkast til lov om miljøbeskyttelse, for

implementering af det udvidet producentansvar/producentansvar for emballage.

OPA-System har den 6. november 2019 modtaget høringsskrivelse for ovenstående emne.

Svarfristen for høringssvar er den 13. december 2019. DPA-System takker for muligheden for at

kommentere på ovennævnte.

I kommentarerne til høringsodkastet har DPA-System fokuseret på de problemstillinger, der er

iagttaget siden producentansvaret for WEEE, BAT og ELV oprindeligt blev etableret, hvor

revisionen af lovgivningen er en kærkommen lejlighed til at få korrigeret

o hensigtsmæssighederne.

Kommentarer til høringsudkastet

1-larmonisering af regelsættene for producentansvarsområderne

Harmonisering at prodocentansvaret for WEEE, BAT, og ELV i forbindelse med indførelse af det

udvidede producentansvar, herunder implementeringen af minimomsbestemmelserne i

Affaldsdirektivets artikel 8a, hilses generelt velkommen. Det bliver en lettelse for alle omfattede

producenter, at de fremadrettet kan forholde sig til de samme retlige grondprincipper på alle

p rod uce nta n sva rso m rå de rne,

Der er i dag uhensigtsmæssige forskelle i implementeringen af hhv. WEEE- og Batteridirektivet,

som er svære at forstå for de omfattede producenter, her kan nævnes, at udenlandske

virksomheder med salg af batterier ikke kan registrere sig i Danmark og for de europæiske

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

flDA’

U F fl

system

Danish Producer ResponsbiIity

producenter ej heller, har mulighed for at have en bemyndiget repræsentant (BR), da disse

bestemmelser i modsætning til elektronik (WEEE) ikke er medtaget i den danske bekendtgørelse.

Det antages, at ca. 70-80% at de virksomheder som har producentansvar for elektroniske

produkter også er omfattet af producentansvar for batterier. Der fremstår stadig en stor

udfordring for producentansvarlige producenter med bærbare batterier, idet de markedsførte

mængder at bærbare batterier, men ikke øvrige batterikategorier, skal indberettes til SKAT, som

derefter overfører data til DPA-System. Se mere herom i afsnittet om indberetning tor bærbare

batterier.

De skærpede krav til producentansvaret, som følger af artikel 8a, imødegår en hel del af de

problemstillinger, som de eksisterende producentansvar har lidt under de seneste år.

Bestemmelserne under et ses derfor at tilføre producentansvaret positive forandringer.

Indførelsen at et producentansvar for emballage i Danmark er DPA-System også imødekommende

overfor. Der vil på dette område også kunne hentes yderligere gevinster for aktørerne, hvis det

fremtidige producentansvar tor emballage ligeledes vil tølge samme principper, som de

eksisterende producentansvar og vil tå den samme struktur. Dette bla. fordi de virksomheder, der

vil have et producentansvar for emballage, i forvejen ofte har et sådant for elektronik eller

batterier.

Nye aktører på producentansvarsområdet for elektronik

En bekymring må dog udtrykkes i forhold planerne om at give andre end producenterne og de

kollektive ordninger mulighed for at indsamle WEEE. Ved at åbne for nye aktørgrupper på WEEE

området brydes med den harmonisering, som netop ses som et væsentligt positivt element i

revisionen af de eksisterende producentansvar. Overvejelserne i udkastet synes derfor på dette

område at savne en velbeskrevet retning for den senere lovgivning på bekendtgørelsesniveau.

Der henvises i høringsudkastet til anbefalingerne fra “Partnerskab for indsamling”, som én af

kilderne til at åbne for yderligere aktører. Anbetalingen fra partnerskabet, som DPA-System var

sekretariat tor, var baseret på, at det specitikt var genvindingsindustrien, som skulle have en

mulighed tor at indsamle WEEE, uden at det indsamlede WEEE efterfølgende og uden modydelse

skal overleveres til producentorganisationerne. Den tilgrundliggende problemstilling var, at

genvindingsindustrien reelt indsamler WEEE, men registrerer det indsamlede som metal, eller

andet ikke-WEEE, hvortor de indsamlede mængder mangler i regnskabet tor indsamlet WEEE, og

derved medvirker til en lavere samlet indsamlingsprocent tor nationalstaten Danmark.

Anbefalingen bestod således ikke i, at der skal åbnes bredt tor flere andre aktørgrupper

Det er uklart om formålet med at åbne for nye aktører er at hæve kvaliteten og omfanget af

genbrug. Hvis dette generelt positive element er en del af formålet er det formentlig ikke nok, blot

at åbne for nye aktører, uden at der stilles særlige krav om, at disse aktører skal opfylde nogle

specifikke målsætninger om genbrug. Det angives godt nok i høringsudkastet, at der skal etableres

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

flDA1’

U F fl

system

Danish Producer Responsihility

en certificering af de “nye” aktører, men certificeringen skal vel også ligeligt gælde de etablerede

aktører på området og en certificering betyder ikke krav om øget genbrug.

Tilsyn

Vedrørende tilsyn oR sanktioner

på

producentansvarsområdet

Siden producentansvaret for elektronik blev etableret i 2005/2006 har det været tydeligt i alle

årene, at der er et uopfyldt behov for en markant tilsynsindsats fra myndighedernes side. Den

manglende tilsynsindsats har vist sig ved eksistensen at et betydeligt antal såkaldte free-ridere,

dvs, virksomheder som ikke lader sig registrere i producentregistret og derved snyder de

virksomheder, der lovlydigt overholder deres lovbestemte forpligtelser.

Det skønnes, at mere end en tredjedel af de danske virksomheder, der reelt er omfattet at

producentansvaret i dag, er free-ridere. For udenlandske virksomheder, der f.eks. ved fjernsalg

sender varer ind i Danmark, er andelen at free-ridere endnu højere.

Der mangler også i udstrakt grad opfølgning og sanktionering, når virksomhederne ikke overholder

deres forpligtelser til årlig indberetning til producentansvarsregistret. Flere hundrede at

virksomhederne i producentregistret forsømmer hvert år at foretage deres indberetning inden for

tidsfristen og senest har halvdelen at de registrerede virksomheder i producentregistret undladt at

indsende de lovpligtige revisor- og ledelseserklæringer. Andre virksomheder betaler ikke de

lovpligtige gebyrer og bliver som følge deraf slettet fra registret. De fleste at de slettede

virksomheder foretager sig ikke noget i den anledning, og fortsætter derved blot som free-ridere.

Endelig forekommer der free-ridere som opretholder deres registreringsbevis og godkendelse og

vedligeholder den ved år efter år blot at indberette 0 kg i markedsført mængde. Herved har man

etableret en tiktiv registrering og man unddrager man sig i al væsentlighed både gebyrer, tildeling

at indsamlingsforpligtelse og krav om revisorerklæringer.

Virksomhederne oplever, at de frit kan se bort fra deres forpligtelser, fordi der ikke fra

tilsynsmyndighedens side iværksættes sanktioner, når reglerne overtrædes. Der foreligger ikke i

dag en praksis for, at tilsynsmyndigheden retligt forfølger producenter, der nægter at iagttage sit

producentansvar. Den manglende retspraksis på området betyder, at der ikke findes eksempler på

virksomheder, der har modtaget retlige sanktioner, og som derfor kan bruges som “skræk og

advarsel” overfor andre virksomheder.

Tendensen er blevet mere og mere markant over årene og respekten for at overholde reglerne er

nu snart helt forsvundet. DPA vurderer, baseret på mange års erfaring, at der på hele producent

ansvarsområdet er et stort behov for at få etableret et nyt tilsynssystem, hvorunder

tilsynsinstansen griber ind, straks der sker en lovovertrædelse og at der, som i flere EU-lande,

herunder nabolande som Sverige og Tyskland, etableres en bødestruktur med et så højt niveau, at

sanktionerne reelt virker præventivt overfor de virksomheder, der fristes til at bryde reglerne. Det

drejer sig både om sanktioner overfor de egentlige free-ridere, men i lige så høj grad om

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

U F fl

system

Danish Producer Responsihihty

sanktioner overfor de virksomheder, der ikke overholder de løbende pligter i producentansvaret.

Der bør derfor i Miljøbeskyttelsesloven indarbejdes hjemler til etablering at flere og skærpede

san ktionsm u I igheder.

Miljøstyrelsen oplyser om tilsynsvirksomhed på egen hjemmeside

‘

“En veltilrettelagt og effektiv

tilsynsindsats er et centralt element iforebyggelse af miljøproblemer, og miljøtilsynet er væsentligt

både udfra en miljøøkonomisk synsvinkel og for borgernes, virksomheders og landbrugs oplevelse

af rets bevidsthed. Der kan være en forventning fra borgerne om, at miljømyndighederne sikrer en

miljøti/stand, der er forsvarlig.

Hvis miljøtilsynet ned- eller bortprioriteres i længere perioder, vil en del af incitamentet til at

overholde lovgivningen bortfalde. Tilsynet spiller med andre ord en vigtig rolle i atfå love, regler og

herunder miljøgodkendelser til at virke i praksis.”

DPA-System finder, at citatet meget præcist beskriver det aktuelle behov, men desværre ikke den

aktuelle situation. Der bør derfor findes enten en ny model for tilsynet eller tilføres betydeligt flere

ressourcer til tilsynsområdet.

Dataindberetning og datastrømme

Dataindsamling og indberetningsforpligtelser på hele producentansvarsområdet

Et af de væsentligste og mest effektive elementer i producentansvaret er, at den samlede

indberetning at producenternes data sker til producentansvarsorganisationen DPA-System. Dvs, at

der sker en indberetning til DPA-System af både producenternes markedsførte mængder, de

indsamlede mængder og de behandlede mængder. Det er meget væsentligt, at datastrømmen,

fortsætter som i dag, og netop fastholdes i én strøm og i det cirkulære format, som fra starten har

været ideen i indberetningen for producentansvaret. Derfor er det beklageligt, at Miljøstyrelsen

for forholdsvis kort tid siden har indført krav om en dobbeltindberetning af de indsamlede

mængder, sådan at producenterne og deres kollektive ordninger nu skal indberette indsamlede

mængder to steder, både hos DPA-System og i Miljøstyrelsens affaldsdatasystem (ADS).

Sidstnævnte er overflødigt arbejde for producenterne og medvirker til at skabe forvirring og

dårlige data.

I det tidligere nævnte Partnerskab for indsamling var én at de markante anbefalinger, at der blev

skabt en ny teknisk platform for indberetningen, som samtidigt tilgodeser, at aktørerne kun skal

indberette ét sted, og at alle datamodtagere vil modtage de nødvendige data i det ønskede

format, således at både DPA-System og ADS-systemet modtager de relevante data samtidigt.

Retningen for data og formatet skal sikres allerede ved indberetning i den tænkte platforms

automatik. En yderligere ensretning at data for indsamlede mængder mod ADS vil således ikke

‘b

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

u r

system

Danish Producer ResponsibWty

være i tråd med anbefalingerne fra partnerskabet og efter DPA-System’s opfattelse ej heller

foreneligt med formålet i den EU-baserede miljølovgivning.

Det er derfor en stærk anbefaling fra DPA-System, at datastrømmen for alle områder af

producentansvarsindberetningen fastholdes til at bestå mellem producenter, de kollektive

ordninger, eventuelle nye aktører på området og producentansvarsorganisationen DPA-System.

Fastholdelse af datastrømmen til DPA-System gør det uomtvisteligt nemmere for producenterne

på én gang at registrere sig og løbende at indberette deres data i ét samlet system under samme

kategorier og i samme forløb, som samlet set afspejler producentens opfyldelse af miljømålene

som qua de nye minimumskrav, skal offentliggøres af den enkelte producent, ligesom det allerede

sker i dag i producentansvarsregistret hos DPA-System. Kun hos DPA-System findes i dag den

nødvendige viden om producentansvaret, der muliggør at producenterne kan få den påkrævede

vejledning til indberetningen, præcis når behovet er der. Det vil derfor under alle omstændigheder

betyde, at de data der frembringes sammen med DPA-System vil have den bedste kvalitet i forhold

til formålet, den cirkulære økonomi og målopfyldelsen i EU-regi.

—

Vedrørende indberetning af bærbare batterier samt informationspligten

Indberetning for bærbare batterier

Da producentansvaret blev indført for batterier, skete der som nævnt indledningsvis en

implementering af to forhold for de bærbare batterier, som begge efterfølgende har vist sig meget

uhensigtsmæssige. Det første forhold drejer sig om indberetningen via SKAT og det andet forhold

vedrører afholdelse af informationskampagner overfor offentligheden.

Når producenterne skal indberette deres solgte mængder af bærbare batterier, skal dette ske via

SKAT og ikke sammen med de øvrige data for producentansvaret. Årsagen er, at SKAT skal

opkræve en såkaldt “betalingsforpligtelse”, svarende til en punktafgift. Det opkrævede beløb skal

efterfølgende indgå i betalingen til kommunerne, for deres borgernære indsamling af bærbare

batterier, som betales af producenterne via SKAT. De pågældende data overføres dernæst fra

SKAT til DPA-System, der uploader data i producentansvarsregistret for producenterne.

Kravet om registrering og indberetning til SKAT har desværre medført, at kvaliteten af data har

været ringe. Der har manglet validering af data, og der har været talrige eksempler på, at

producenterne har indberettet mængden af batterier i kroner, eller stk. selvom den korrekte

enhed er kilo.

I alle årene har dette “omvendte” indberetningsprincip således været en stadig kilde til forvirring

hos producenterne. DPA-System har den erfaring, at det forvirrende system i sig selv er med til at

skabe free-ridere på producentansvarsområdet for batterier, hvor producenterne hellere undlader

registreringen end at forsøger at finde “hoved og hale” i systemet. Systemet med indberetning til

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

flDA

SKAT

gør det automatisk umuligt for udenlandske producenter at registrere sig og indberette til

U F fl

system

Dan,sh Producer Responsihikty

SKAT, fordi de ikke kan få adgang til SKAT uden et cvr-nummer.

DPA-System foreslår, for producenternes skyld, at der i lovgivningen etableres hjemmel til en

løsning, hvorunder data initialt tilgår producentansvarsregistret, og at DPA-System pålægges, at

sørge for den videre datadistribution til SKAT.

I nfo rmationska mpagne r

I batteribekendtgørelsen findes i dag et krav til producenter, om at føre en offentlig oplysnings

/informationskampagne for bærbare batterier. Kampagnen skal afholdes årligt, hvorunder

omfanget at kampagnen betinges af den aktuelle mængde at batterier, som den enkelte

producent/importør markedsfører i Danmark og har indberettet.

Det blev oprindeligt antaget, at de kollektive ordninger ville indgå i samarbejde om én fælles

kampagne, Det har vist sig, at dette ikke kan lade sig gøre i praksis. Sammenholdt med at de

individuelle producenter, uden for de kollektive ordninger, heller ikke kan opnå stordriftsfordele

bliver resultatet samlet set et betydeligt ressourcespild på mange små aktiviteter, som drukner i

mediebilledet. Derfor har en række brancheorganisationer, herunder Batteriforeningen, tidligere

foreslået Miljøstyrelsen/Ministeriet, at ansvaret for kampagnerne henlægges centralt til DPA

System, som også kan opkræve de relevante omkostninger (non-profit) hos producenterne. Dette

er hensigtsmæssigt, idet de indberettede data, der skal lægges til grund for opkrævningen, netop

her er til stede. Ved at centralisere opgaven forventes det, at der kan opnås en større

informationseffekt. DPA-System påtager sig gerne denne opgave, og foreslår at der i lovgivningen

skabes hjemmel til, at opgaven henlægges til DPA-System.

Sikkerhed ssti I le I se

Oplysninger til brug for fastsættelse af sikkerhedsstillelse

At høringsudkastet fremgår det, at kravet om sikkerhedsstillelse fremadrettet skal gælde alle

producenter/importører omfattet af WEEL, RAT, og ELV. I den forbindelse har DPA-System nogle

anbefalinger, for at imødegå nogle væsentlige ulemper, som findes i det nuværende system.

Når DPA-System skal beregne en sikkerhedsstillelse, er det afgørende, at der kan fastsættes nogle

realistiske omkostningssatser for sikkerhedsstillelsen. Igennem alle årene har DPA-System forsøgt

at fremskaffe disse satser ved forespørgsler til genvindingsvirksomheder og kollektive ordninger.

Desværre har det vist sig, at hovedparten af aktørerne ikke har Ønsket at bidrage med oplysninger,

idet de opfatter sådanne oplysninger som konkurrencefølsomme. Dette gælder uanset at DPA

System betragter oplysningerne som fortrolige, og kun anvender disse i en gennemsnitsberegning

og med anonymiserede kilder.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

D PA

Metoder til brug ved sikkerhedsstillelse

system

Danish Procluer ResponsihUity

DPA-System anbefaler derfor, at der i lovgivningen gives mulighed for, enten at DPA-System

selvstændigt kan indsamle og skønne nogle omkostningssatser, eller at der meddeles en legal pligt

til genvindingsvirksomheder og kollektive ordninger, om at fremkomme med dokumenterede

oplysninger til brug for DPA-System’s beregninger.

Endelig vil DPA-System anbefale, at der i lovgivningen ikke angives, hvilke metoder der eksakt skal

eller kan anvendes, når sikkerhedsstillelsen skal stilles. Grunden til dette er, at forskellige typer af

sikkerhedsstillelse, feks. forsikringer eller spærrede bankkonti kan betyde, at sikkerhedsstillelsen

kun meget svært kan frigives, eller at den der stiller sikkerheden kan blokere frigivelsen, hvilket

medfører, at der skal et stØrre juridisk apparat i gang, før der kan ske frigivelse, og så er det ofte

for sent i forhold til formålet. DPA-System anvender i dag den såkaldte anfordringsgaranti, som

sikrer at DPA-System umiddelbart kan frigive sikkerhedsstillelsen, eller dele heraf, straks behovet

opstår. Det er derfor væsentligt, at sikkerhedsstillelsen skal ske efter DPA-System’s anvisninger og

at det er DPA-System, der udpeger den metode, der bedst opfylder formålet.

Med venlig hilsen

DPA-System

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anne Nielsen ([email protected])

Flemming Lindeløv [email protected])

VS: Atmeldelse af punktafgift bærbare batterier næsten umuligt

04-12-2019 16:35:27

Kære Anne

I forbindelse med kommende revidering af regelsættet omkring producentansvar

for

batterier, herunder bærbare batterier, vil jeg

sammenholdt med tidligere korrespondance vedr. indberetning til SKA1’testyrelsen og under henvisning til nedenstående, igen

anmode lovgiver om at overveje at ændre indberetningsflowet for bærbare batterier. Denne anmodning kan have overskriften:

“Forslag til lettelse af de administrative hyrder for erhvervsvirksomheder”. Som du ved, har vi tidligere sat spørgsmålstegn ved de

data, som DPA-System får overført fra SKAT.

Derudover er det lige kommet til vores kendskab at både oprettelses- OG afmeldingsprocessen for indberetning af bærbare

batterier hos SKAT er ændret til en virkelig hård nød at knække. (Se venligst SKATs egen beskrivelse af afmeldingsproceduren

nedenfor).

Data for indberetningen af bærbare batterier og dermed kommunernes betaling for indsamlingen må formodes yderligere forringet,

da virksomhederne simpelthen opgiver at tilnieldes sig eller/og atnielde sig (sidstnævnte situation medfører at både ophørte

virksomheder og virksomheder som ikke længere afsætter batterier år-efter-år bliver overført med at nul (0)-mængde til DPA

System -som så genopretter virksomheden, da CVR data ikke b!iver vedligeholdt hos SKAT.

Ville det ikke være muligt, at producenter og importører ;ndberettede alle deres omfattede produkter til producentansvarsregistret,

og at DPA-Svstem omvendt overførte data for bærbare batterier tR SKAT uden at beiaste virksomhederne yderligere? Dette ville

både lette de omfattede virksomheder og forbedre data.

NBi Der er i øjeblikket flere virksomheder som

nedenstående har kontaktet D2A-System, da de har opgivet at blive afmeldt

punktafgiften uanset de ikke længere importerer batterier.

Med venlig hilsen

Susan Christensen

I nfo rmationskoord i nator

DPA

System

Dansk Producent A’isvjr

Tø

lt45)

3915 5163

Fra: Anna-Grethe Kaasing <Anna-GretheKaasing@SKTSTDK>

Sendt: 4. december 2019 15:14

t,’rdk>

Til: DPA-System

nfo-d

Emne: Afmeldelse af punktagift

Kære Camilla Byrn

Tak for en behagelig samtale.

Som lovet sender jeg hermed beskrivelse af, hvordan en virksomhed kan afmelde punktafgift. Der er to forskellige måder i øjeblikket

måden afhænger af om, der er tale om et selskab eller en personlig ejet virksomhed,

—

Vedr, selskaber:

• Selskabet søger blanket 40.003, Ophørsblanketten, frem på wwwvL-

Jeg har tilladt mig at vedhæfte blanketten også.

• Blanketten udfyldes med cvr-nr (øverst til højre), navn og adresse på virksomheden (rubrik 1) og oplysning om afmeldelse af

punktafgiften. Rubrik 2 udfyldes med dato og navnet på punktafgiften.

• Blanketten skal også underskrives,

• Blanketten skal sendes til Erhvervsstyrelsen. Navn, adresse og e-mailadresse til Erhvervsstyrelsen er oplyst på blanketten over

rubrik 1.

• Blanketten kan også sendes via kontaktformularen på kontakt.erst.dk ved at vælge emnet “Ændre virksomhed”, “Ændre dato

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

for registrering af virksomhed, moms eller ansatte” og kukke på ‘Skriv til os”

flere filer.

Ved’, personligt ejede virksomheder

Virksomheden kan amelde punktafgiften e:ektronisk på www.virk.dk således:

•

—

her kommer mulighed for at vedhæfte en eller

Virksomheden går på www.virk.dk

Virksomheden klikker på “Ændre virksomhed”

Virksomheden klikker på næste sde den orange firkant

Virksomheden logger ind med nemd (hvis virksomheden ikke allerede ér logget ind)

Vtksomneden acceoterer betingelserne ved at klikke i firkanten næsten nederst i billedet

Virksomheden klikker på “Fortsæt”

Virksomheden søger virksomheden frem ved at indtaste virksomhedens cvr-nr. i søgefeltet og kukke på søge-knappen (eller

på Entertasten på tastaturet)

Virksomheden klikker på “Vælg” til højre for navn/adresse på virksomheden

Virksomheden klikker på “Ændre virksomhed”

Virksomheden klikker på “Rediger” linjen med “Punktafgifter”

Virksomheden klikker på “Afmeld” for den relevante punktafgift

Virksomheden klikker i den lille firkant “Afmeld”, der bliver synlig herefter

Virksomheden indtaster ændringsdato (dato for, hvornår virksomheden skal afmeldes for punktafgiften)

Virksomheden klikker på “Fortsæt”

Virksomheden klikker på “Godkend og afslut”

Virksomheden skal også bekræfte afmeldelsen først når virksomheden har en kvittering for afmeldelsen på skærmen, er

sagen oprettet på vJ’Nw.vir[<.d k.

—

Generelt:

Det er vigtigt, at virksomneden indberetter punktafgift frem til afmeldelsesdatoen. Hvis afmeldelsesdatoen fx er i dag (4.12.2019),

så skal virksomheden også indoerette afgift af bærbare batterier for 2019.

Vejledning til svww.vircc

Virksomheden/selskabet kan kontakte Erhve’vsstyre sen på tlf. 72 200030.

Venlig hi[sen

Anna-Grethe Kaasing

Fagkonsulent

Kundecenter 14

+4512387119

[email protected]

SKATTE

I’

Skatte styrelsen

Parallelvej II, 9800 Hjørring

vv,wskts.dk

Saaan oehw’d-er v persodaia

Skaues:yretsen er en det a! Skatleforvatiningen

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK

RETUR

SYSTEM

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1215 København K

13.12.2019

Høringssvarjournalnummer 2019-9743: Ændringer af lov om miljøbeskyt

telse producentansvar

Dansk Retursystem takker Miljø- og Fødevareministeriet for hørings

materialet. Vi noterer os, at pant- og retursystemet er det første ud

videt producentansvar for emballager i Danmark, der opfylder de

kommende minimumskrav fra EU. Det betyder, at producenter og im

portører af emballager, tilmeldt Dansk Retursystem, allerede nu ef

terlever de forpligtelser, der træder i kraft i 2024.

Vi ser frem til at blive inddraget i de kommende tilpasninger af be

kendtgørelser på området med henblik på at bidrage med vores vi

den om og erfaring med cirkulær økonomi.

Med venlig hilsen

Heidi Schütt Larsen

Vicedirektør & Direktør for Cirkulær Økonomi

DANSK RETURSVSTEM VS

Baldersbuen i

2640 Hedehusene

Tlf +4543 3232 32

CVR 25496140

[email protected]

danskretursysten.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Anne Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Søren Büchmann Petersen <[email protected]>

13. december 2019 15:20

Miljø- og Fødevareministeriets Departement

Anne Nielsen

DTL’s høringssvar vedrørende Udkast til lovforslag om udvidet producentansvar

journalnummer 2019-9743

Til Miljø- og Fødevareministeriet,

DTL Danske Vognmænd afgiver hermed høringssvar til ovennævnte lovforslag, idet DTL ønsker at lægge sig op ad

det høringssvar, som ministeriet vil modtage fra Dansk Erhverv, hvor DTL er medlem, og som DTL har konfereret

høringssagen med.

—

Med venlig hilsen

Søren Bflchmann Petersen

Chefkonsulent ‘Det grønne område’

[email protected]

Mobil

4125

0996

—

tDTI

DANSKE

VOGNMÆND

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Oepartementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att,: Anne Nielsen

Pr. e-mail: mfvmmfvm.dk

Taastrup, den 13. december 2019

Vedr.:

2019-9743

elreturs høringssvar til ændringsforslag af miljøbeskyttelsesloven

vedr, udvidet producentansvar

elretur takker for muligheden for at blive

hørt.

elretur repræsenterer oa. 800 virksomheder med producentansvar for elektrisk/elektronisk udstyr

og/eller batterier.

elretur skal bemærke følgende til de foreslåede ændringer:

Særskilt for bærbare batterier

§ 9u. stk. 2

Den nuværende tidsfrist for offentliggørelse af afgiften foreslås fremrykket til 1. december.

Ordningen med den kommunale indsamling har kørt i 10 år. Den er forholdsvis dyr, og stiller ikke krav til

kommunernes effektivitet eller samarbejde for at skabe ensartethed i den borgernære indsamling.

lndberetning af batterier til SKAT

ndberetningsfristen til SKAT er pt. 15. februar. Data videregives fra SKAT til DPA og herefter til

producenterne/kollektive ordninger. Data er ofte forurenede og DPA-System bruger forholdsvis lang tid på

kontrol, hvilket betyder, at data ofte først er tilgængelig for producenter/kollektive ordninger ultimo marts.

elretur foreslår at indberetningen ændres. Så producenterne indberetter markedsførte mængder til DPA

System. Og DPA-System derefter indberetter til SKAT, som opkræver punktafgift.

Som minimum bør egenkontrol ligeledes gælde offentlige enheder.

elretur

Høje Taastrup Boulevard 30, 1.

2630 Taastrup

wwwelretur.dk

Tlf.: +45 33 36 91 98

CVR-nr.: 2883 51 24

E-mail: [email protected]

SWIFT: DABADKK

IBAN: DK7930004180255761

Danske Bank, konto 4180 4180255761

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§9v.

Indberetning af batterier til SKAT som bemyndiget repræsentant (BR)

En virksomhed, der er BR for flere virksomheder, men kun har et CVR nummer, vil ikke for nuværende være

I stand til at indberette data ford&t på flere producenter til SKAT.

Særskilt for emballage

Ejerskabet til emballageaffaldet skal placeres.

&retur anbefaler at retursystemer (EUR-paller, trækasser, kar 0.1.) klart og tydeligt undtages. Engangspaller

og træemballage generelt skal indgå producentansvaret. Anvendelsen at kompositter skal styres gennem

graduerede bidrag.

Tidsdimissionen for bortskaffelsen skal beskrives. Anvendelse af EEE-emballager til efterfølgende andre

formål er miljømæssigt en fordel og bør stimuleres, Det er dog vigtigt at sådanne stimuleringer ikke senere i

Iivscyklussen falder tHbage til EEE-emballageleverandøren, men derimod affaldsmodtageren.

Særskilt for EEE

CENELEC certificering af alle led i værdikæden

elretur imødekommer ønsket om at alle led i værdikæden arbejder efter CENELEC standarderne. I forhold

til implernenteringen af reglerne herom, skal det bemærkes at de angivne tidsfrister er en udfordring. For

nuværende er der bla. ikke adgang til tilstrækkelige ressourcer på auditørområdet. Dette medfører at

certificeringerne ikke kan tilvejebringes. Den begrænsede ressource er antageligt et midlertidigt problem,

som dog vil tage nogle år at komme forbi. Elretur anbefaler derfor at der gives længere tidsfrister.

Hvis alle led i affaldskæden skal CENEI.EC certificeres vil det være en udfordring for nogle at de mindre FtG

virkson,heder. Systemet er omfattende og vil kræve adgang til kompetencer, ressourcer og kapital. Der bør

i givet fald være en længere indkøringsperiode.

Præcisering at “alle led i affaldskæden” ønskes gælder dette også KO’er/producenter? Og hvor langt

videre i de enkelte råmaterialefraktioner/behandlingsled.

—

Udvidede muligheder for indsamling fra private husholdninger

elretur anbefaler, at virksomheder som indsamler WEEE direkte hos private husholdninger på sigt er

CENELEC certificerede også her er adgangen til ressourcer en udfordring.

—

Liberalisering Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald.

elretur er enig i at konkurrenceparameteren er vigtig for at sikre de bedste og billigste løsninger.

Antagelsen om at producenternes betaling til de kollektive ordninger vil blive justeret efter mængden af

det kommunalt indsamlede elektronikaffald, samt at det vil være forventeligt at det bliver billigere for

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

producenterne, er ikke sandsynlig, da WEEE sandsynligvis vil blive fraktioneret i forhold til værdier og den

mest værdifulde del elektronikaffald vil blive indsamlet uden om kollektivordningerne. KO vil herved blive

dyre og mindre effektive at drive.

Stimuleringen af prisgradueringer skal begrundes i materialernes rniljøpåvirkning og i mindre grad ønsket

om konkurrence (pressede) priser. En stort fokus på lave priser (kontingenter og andre periodeafhængige

priser) vil erfaringsmæssig betyde mindre fokus på miljøpåvirkninger, herunder stimulere interessen for

historisk betinget WEEE, herreløst affald ol.

Aftaleperiodernes længde bør fastsættes at de enkelte KO det er vigtig at bevare en hurtig adgang til nye

teknologier og dermed bedre genanvendelsesmuligheder. Lange aftaleperioder, som fx i UK på

affaldskontrakter, har låst udviklingen og fastholdt teknologierne til gamle og ikke tidssvarende metoder og

dermed lave genanvendelsesprocenter og ringe udbygning af affaldsinfrastrukturen.

—

Design

elretur imødeser KO’ernes forpligtelse til at bidrage med input til EEE-producenterne i forhold til de

oplevede erfaringer fra WEEE-strØmmen og i forhold til emballageområdet. elretur efterlyser dog

guidelines og en konkretisering af denne forpligtelse.

—

Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelsen for individuelle producenter fungerer ikke. I de fleste tilfælde kommer de individuelle

producenter ikke til at betale for affaldet og i bedste fald betaler de kun en brøkdel af omkostningerne.

Individuelle indsamlingsordninger skal pålægges enten fysisk indsamling eller betaling til fællesskabet, Det

skal sikres at der ikke sker en tilbagebetaling til de individuelle indsamlere som ikke fysisk har indsamlet

WEEE.

Generelt for udvidet producentansvar

Salg via platforme

Reglerne skal imødekomme ændringen i forbrugernes handelsmønstre. Det er vigtigt, at sikre at også e

handelsvirksomheder tager deres ansvar i henhold til loven.

Bagatelgrænse

Det er positivt at indføre en bagatel grænse, for mindre virksomheder med lille salg at produkter omfattet

af det udvidede producentansvar (Batterier, EEE og emballage). Det skal i givet fald specificeres at bagatel

grænsen gælder for virksomheder under en hvis størrelse (antal ansatte, balancesum mm.). I praksis er det

ikke betalingerne til KO’erne, der er en belastende omkostning for de registrerede virksomheder. Det er

derimod registrerings- og indberetningskravet, der er en stor byrde.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Revisorerklæring

Den økonomiske byrde i forbindelse med revisorerklæringen er forholdsvis stor i forhold til de samlede

Økonomiske bidrag, som virksomheden skal betale. Det anbefales at grænsen for undtagelse af

revisorerklæring ændres således, at der er bedre sammenhæng mellem virksomhedernes omkostninger

ved attesteringerne og de øvrige omkostninger i forbindelse med overholdelse af producentansvaret.

Oplysningspligt

Da affaldshåndteringsmålene er nationale, foreslås det at disse offentliggøres at DPA-System via deres

hjemmeside.

Graduering af bidrag på produkter, der markedsføres

Problemet med gradueret bidrag på produkter, der markedsføres er, at der ved indsamlingen af WEEE ikke

umiddelbart er nogen belønning for at tage større hensyn til reparerbarhed, genbrugelighed,

genanvendelighed mv. ved udformningen af produkterne, da indsamlingen består af en gennemsnitligt

WEEE-kvalitet.

elretur anbefaler, at graduerede bidrag skal baseret på materialesammensætningen de markedsførte

produkter. Gradueringen kan opbygges således at fx kompositter og anvendelse af kemi (flammehæmmer)

giver højre bidrag og dermed medbetaling til behandlingsprocessen ved bortskaffelsen.

Tildeling

Laveste indsamlingsenhed skal bibeholdes på kommuneniveau. Ved anvendelse af genbrugspladser el. som

laveste indsamlingsniveau vil der i indsamlingen opstå flaskehalse, mange kokke og forvirring og måske

ansvarsfraskrivelser og misforståelser hos indsamlerne.

—

Tilsyn

Mere aktivt tilsyn, der sikrer, at de forskellige aktører opfylder deres forpligtigelser.

Særligt bør tilsyn med såkaldte free-riders skærpes. Derudover bør der være tilsyn med typen af attestation

(revisor-/ledelseserklæring), der afleveres. For at sikre at virksomheder, der skal attestere ved revisor i

stedet blot indsender ledelseserklæring, der er mindre omkostningstung.

Der bør også sættes et bødeniveau, der er tilstrækkeligt højt til at det virker afskrækkende, for de

virksomheder, som ikke at overholder lovgivningen.

På nuværende tidspunkt er risikoen for at blive opdaget og straffen så liMe, at virksomheder kan overveje

om det er ulejligheden værd at overh&de reglerne.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 9å.

elretur støtter tildeling af påbudsbeføjelsen til fx DPA i forhold til at pålægge producenter og importører at

lade sig registrere og indberette deres markedsførte mængder.

elretur er i forhold til pålæg (uanset art) af den opfattelse at, der skal gives adgang til anke

/høringsmulighed. Påbud og eksklusioner overfor tilmeldte producenter og importører bør generelt

henvises til offentlige instanser.

elretur står naturligvis til rådighed for uddybning at ovenstående bemærkninger/forslag.

Venlig hilsen

elretur

Moi

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet Ressourcer og Forsyning

Slotsholmsgade 12

1216 Kbh. K.

12. december 2019

Ref. ANNEN. Jour. Nr.: 2019-9743

Vedr.: Horing af udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

producentansvar

ERP Denmark og Recipo Danmark giver hermed vore bemærkninger til ovenstående

lovforslag. Vi ønsker med nærværende høringssvar at gøre ministeriet og politikere

opmærksom p en række vigtige problemer og svagheder ved lovforslaget.

Vore kommentarer nedenfor er relateret til det udvidede producentansvar for WEEE, batterier

samt emballagedirektivet.

Transparens i kollektive ordningers økonomi

Vi er kommercielle virksomheder og ikke non-profit organisationer. Det vil derfor ikke være

hensigtsmæssigt for os, at offentliggøre priser p vore ydelser.

Egenkontrol at producenters og kollektive ordningers økonomisk forvaltning og

indberettede data

Da vi allerede i dag har kontrol med vores omkostninger ved indsamling, transport og

behandling af affald af de indsamlede fraktioner, vil dette ikke plægge os yderligere byrder.

Vedrørende de kollektive ordningers nuværende dobbeltrapportering af data til ADR og DPA

System, vil der være formlstjenligt fremadrettet kun at rapportere til et af disse registre.

Oplysninger om affaldshåndteringsmål skal gøres offentligt tilgængelige at

producenterne

Offentliggørelse af opfyldelse af affaIdshndteringsml samt de kollektivters ordninger virke

bør kun fremgå et sted, hvilket mest hensigtsmæssigt bør være i regi af DPA-System.

Sikkerhedsstillelse fra producenterne.

Det er vor opfattelse, at sikkerhedsstillelsen i sin nuværende form fungerer hensigtsmæssigt.

Vi bifalder, at lovgivningen for s vidt angk batterier og emballage, også bliver omfattet af

dette regelsæt.

Vi vil dog gøre opmærksom p, at alle omkostninger skal medtages i en sikkerhedsstillelse,

det være sig faste som variable omkostninger.

øvrigt ønsker vi at fremhæve, at der foreligger en skævvridning i den nuværende lovgivning,

som favoriserer individuelle producenter, idet disse fr tilbagebetalt deres sikkerhedsstillelse,

selvom det er de producenter der er tilmeldt en kollektiv ordning, der i praksis stk for

indsamlingen og genanvendelsen og ikke mindst omkostningerne forbundet hermed.

Mulighed for, at udenlandske kan udnævne en bemyndiget repræsentant (BR) til at

varetage producentansvarsforpligtelser i en anden EU-medlemsstat

Vi bifalder lovforslagets ordlyd, men ønsker at ikke EU-lande ogs bliver omfattet af dette

regelsæt. Her tænkes specielt p BREXIT samt den stigende nethandel fra Fjernøsten.

I øvrigt ønsker vi at henlede opmærksomheden p, at for s vidt angk batterier, er den

nuværende lovgivning med til at forvride markedet for danske producenter, da kun danske

firmaer med dansk CVR nummer kan oprette sig hos SKAT og betale den lovpligtige

punktafgift.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I forbindelse med implementeringen af BR regelsættet af batterier, foreslår vi derfor, at

markedsførte mængder af bærbare batterier rapporteres til DPA-System og ikke til SKAT,

således at den BR kan differentiere den enkelte producents mængder.

Hvis dette ikke bliver implementeret, vil konsekvensen være, at en BR skulle rapportere en

samlet markedsført mængde på vegne af alle tilsluttede producenter under den BR eget CVR

nummer, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt.

Opmærksomheden henledes ligeledes på, at den nuværende punktafgift er uforholdsmæssigt

dyr, ineffektiv og ikke virker efter hensigten, da det kan konstateres, at indsamlingsprocenten

ikke er blevet væsentlig højere siden denne afgift blev indført i

2009.

Producenternes økonomiske bidrag til de kollektive ordninger gradueres efter deres

produkters genanvendelighed, gen brugelighed og reparerbarhed for at give

producenterne incitament til at tage flere miljøhensyn ved udformning af deres

produkt

Ideen er begrundet i miljomæssige hensyn og det lyder umiddelbart hensigtsmæssigt at

kunne belønne de producenter som gør en indsats for at sikre en hojere genbrugelighed og

reparerbarhed. Det er imidlertid vigtigt at have for øje at:

•

Det

Der

må ikke blive administrativt tungt

skal være ensartede vilkår på EU-niveau

skal tages højde for forskydningen fra markedsført til indsamlet

skal foretages kontrol af producentens faktiske miljømæssige produktforbedringer

har i dag ikke individuelt producentansvar, da det ikke er gennemførligt

praksis. Det

betyder, at de aktuelle omkostninger ved affaldshåndtering ikke vil afspejle de konkrete

miljøforbedringer i en producents produkt.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at andre aktører end de kollektive ordninger

kan stå for indsamlingen og behandlingen af affaldet, såfremt de er CENELEC certificeret.

Dette vil bevirke at kun det ikke værdifulde affald vil være tilbage på de kommunale

genbrugspladser, hvorfor det ikke er muligt for de kollektive ordninger at belonne de

miljøbevidste producenter.

Hvis andre end de kollektive ordninger bemyndiges til at afhente og behandle affald, vil vi på

det kraftigste henstille til Mi.jostyrelsen, at der indføres skærpet tilsyn med de nye aktorer,

herunder kontrol med deres CENELEC certificering. Dette skal ses lyset af, at Miljøstyrelsens

kontrol og håndhævelse på WEEE området generelt har vist sig at være mangelfuld.

Afslutningsvis ønsker vi at pointere, at vi fremadrettet meget gerne ser en skærpelse af en

aktørs overtrædelse af lovgivningen på disse områder i form af f.eks. en bødestraf, der er så

tilstrækkelig høj til at den virker afskrækkende for de aktører, som ikke overholder

lovgivningen.

Med venlig hilsen

Lisbeth Hoelgaard

ERP Denmark ApS

Bodil Stenholt

Recipo ApS

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Cenvindingaindustrien

SFotuholmsgade 1

1216 København K

wwwgenvindingulnduathendk

info@genvindingsln duntriendk

Tlf. *45 3374 6000

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade

1216 København K

Journal nummer:

2019-9743

13. december

2019

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af miljøbeskyttelse vedrørende

modernisering af producentansvaret for elektriske og elektroniske produkter

(WEEE)

Genvindingslndustrien har længe efterlyst en modernisering af produktansvaret for WEEE,

og hilser forslaget velkomment. Moderniseringen består i, at anbefalinger fra erhverv og

kommuner i regi af Partnerskabet for indsamling af elektronikaffald anno

2017

udmøntes,

og disse anbefalinger vil understøtte mål i strategi for cirkulær økonomi og anbefalinger

i Advisory Board for cirkulær økonomi, som Genvindingslndustrien finder rigtige.

Et moderniseret producentansvarssystem vil sikre en regulering af de virksomheder, der i dag

fungerer på markedet, men som ikke var indtænkt i det oprindelige producentansvar, da det

blev udformet for

år siden. Det er alt fra virksomheder, der sikrer istandsættelse, genhrug,

herunder forberedelse til dette, samt adskillelses- og sorteringsopgaver.

Genvindingslndustrien ønsker ordnede og regulerede forhold for disse og dermed klare

rammer for under hvilke forudsætninger, disse virksomheder kan modtage udtjente elektriske

og elektroniske produkter.

Krav til virksomhederne skal indbefatte klare rammer, såsom en beskrivelse af deres rolle som

hhv. indsamler, modtageranlæg hhv. mlu forbehandling eller genanvendelsesanlæg. Med dette

følger også et krav til virksomhedernes dataindberetning, som Genvindingslndustrien kun kan

støtte, da disse er vigtige til kontrol og statistik.

Deslige støtter Genvindingsindustrien et krav om certificering under forudsætning af, at der

bliver tale om Select, fordi den bliver et krav i EU, alternativt

ISO,

som virksomhederne

allerede har og som er troværdig.

Med venlig hilsen

Lisbet Hagelund

Sekretariatschef

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected]), Anne Nielsen ([email protected])

Sine Beuse Fauerby ([email protected])

Journalnummer 2019-9743. IDAs høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

09-12-2019 13:30:17

—

producentansvar.

IDAs høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

producentansvar.

Til: Miljø- og Fødevarcministeriet, [email protected] med kopi til [email protected]

Journalnummer 2019-9743

—

I IDA hilser vi det udvidede producentansvar velkommen. Det udvidede producentansvar betyder et øget fokus på design af

produkter, behov for teknologiudvikling, forskning i nye materialer og teknologier til genanvendelse. Derfor mener vi, at udrulning

af det udvidede producentansvar, kan indebære et potentiale for flere grønne arbejdspladser i Danmark.

Vi følger med stor interesse implementeringen af EU’s udvidede producentansvar. På baggrund af det nabotjek, der er blevet

udarbejdet som baggrund for den danske implementering, står det klart, at ingen lande i EU (endnu) har fundet den optimale

model, der båder sikre mest miljø for pengene, høj kvalitet i genanvendelsen samt en organisering, der vil passe ind i en dansk

kontekst.

I IDA ser vi derfor et stort potentiale for udviklingen af nye produkter, genbrugsløsninger og genanvendelse af teknologier. Således

går Danmark foran og på alle måder tilstræber at implemente en model, der sikrer Danmark en position som foregangsland ift. en

omstilling til cirkulær økonomi. Vi ser derfor frem til, at denne lovtekst skal udmøntes i en bekendtgørelse.

Vi mener, at der skal være fokus på, at det udvidede producentansvar kommer til at betyde, at produkter skal designes til den

cirkulære økonomi. Implementeringen af producentansvar må derfor ikke blot være en økonomisk øvelse, der kun handler om

afgifter på produkter,emballage eller betaling for indsamling og oprydning. Det skal være en økonomisk model, der sikrer, at

produkter bliver designet til genanvendelse. Det er derfor afgørende, at producentansvaret skal fremme cirkulær økonomi. Vi skal

have et system, der sikrer, at de produkter, der kommer på markedet, kan og bliver genbrugt og derefter genanvendt. Viser også

gerne, at det udvidede producentansvar bliver en katalysator for en udvikling af nye forretningsmodeller og tilbagetagsordninger.

Det er IDAs håb, at vii Danmark kommer på forkant med at udvikle løsninger.

På vegne af IDA

Sine Beuse Fauerby

Politisk chefkonsulent, cirkulær okonomT i analyse, politik og presse

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

Mobil: 24984477

E-mail: [email protected]

Web: www,ida.dk

IDA

Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi

viden. Læs IDAs vision,

STYrTENDE PARTNER

Engineer the

future.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

hTNCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

IJI)

Miljø- og Fødevaren,inisteriet

Departementet

Ressourcer og Forsyning

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Ref.: ANNEN

Jour. Nr.: 2019-9713

Dato: 12.12 2019

Lyreri i

Vedr.: Høring

MFVM

Lovforslag om udvidet producentansvar

lTD kvitterer for modtagelse at høring af Lov om ændring at lov om miljøbeskyttelse. Vi

har følgende bemærkninger til lovforslaget:

lTD har udelukkende bemærkninger vedrørende hjemmel til at modernisere reglerne

for udvidet producentansvar for elektronikaffald jævnføre aftale om udmøntning af

pulje til Strategi for cirkulær økonomi og til at gennemføre anbefalinger fra Partner-

skabet for indsamling af elektronikaffald (2016) samt Advisory Board for Cirkulær Øko

nomi (2017) med henblik på at sikre mere genbrug og genanvendelse.

Vi har ikke bemærkninger til forslag om hjemler til udvidelse at producentansvarsord

ninger for biler, batterier og elektronikaffald (frist for lovhjemler 5. juli 2020, frist for

fuld implemeritering 5. januar 2023) eller til forslag til hjemler om udvidet

producentansvar for emballage (frist for lovhjemler 5. juli 2020, frist for fuld

implementering 31. december 2024). lTD vil kommentere, når de tilhørende

bekendtgørelser kommer i høring.

td.d

rd•td dk

cvR: 40990917

44, stk. 7

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder i

hele affaldshåndteringskæden for elektronikaffald skal overholde de gældende fælles-

europæiske standarder for indsamling og behandling at elektronikaffald (CENELEC, EN

50625-serie). Ligeledes foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om certificeririg i forhold til disse standarder for de aktØrer, der måtte ønske at

benytte sig af den nye indsamlingsmulighed.

lTD mener, at det skal vurderes, om den miljømæssige gevinst står mål med de res

source- og omkostningsmæssige konsekvenser, som kravet om certificering medfører

for de relevante virksomheder i affaldshåndteringskæden. Kravet må ikke blive til en

barriere for øget genanvendelse.

side i

aL 2

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ltD bakker iøvrigt op om anbefalingerne fra Partnerskab for indsamling at elektronik-

affald og Advisory Board for Cirkulær Økonomi, som refereres i Miljø- og Fødevaremi

nisteriets høringsmateriale.

Vi finder det positivt, at værdifuldt elektronikaffald kan håndteres af andre aktører

end de aktører, som producenterne eller de kollektive ordninger har engageret til at

varetage håndteringen under den udvidede producentansvarsordning.

Vi støtter forslaget om, at private aktører, som forestår indsamling og håndtering af

elektronikaffald, skal kunne hente affaldet direkte fra husholdninger for at sende det

til videre genbrug og genanvendelse, alternativt at borgeren selv skal kunne aflevere

affaldet til de pågældende aktører. Det vil medføre en mere skånsom indsamling, så

elektronikaffaldet kan forberedes med henblik på genbrug eller blive bedre

genanvendt.

lTD er enige i, at udsigten til at kunne få adgang til det værdifulde elektronikaffald

uden om producentansvarsordningen, vil give de private aktørerne større incitament

til at investere i ny teknologi, som kan øge genbrug og genanvendelse med høj

kvalitet.

Vi bakker op om en udvidelse af mulighederne for at indsamle elektronikaffald fra pri

vate husholdninger ved at indføre en undtagelse fra det gældende forbud mod at

etablere andre indsamlingsordninger end de kommunale indsamlingsordninger, såle

des at virksomheder, der indsamler og håndterer affald fra elektrisk og elektronisk ud

styr, vil være berettigede til at indsamle og håndtere affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr fra private husholdninger (i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44).

Vi bakker således også op om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for bor

gere, grundejeres og virksomheders mulighed for at benytte en sådan ny indsamlings

ordning ved at udvide den eksisterende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 45,

stk. 7.

Med venlig hilsen

Camilla Wi

Chefkontt nt

side 2

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1(1..

NOTAT

mfvmmfvm.dk

med kopi til annen(ämfvm.dk

journalnummer 2019-9743

Høringssvar fra KL over lovforslag om udvidet produ-

centansvar

KL har modtaget høring af udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyt-

telse producentansvar. KL takker for det fremsendte og fremsender her-

med bemærkninger til høringert, med forbehold for den pohtiske behandling

af sagen.

—

Dato 18 december2019

Sags ID SAG-2019-06382

Dok ID 2852040

Emsit: AOH@kI dk

Direkte: 33703411

weidekampegade 10

Postboks 3370

2300 København 5

vnvw kl dk

Side 1 at 7

Generelle bemærkninger

Indledningsvis bakker KL fuldt ud op om de ambitiøse EU-mål om genan-

vendelse og bæredygtig materialeanvendelse, som lovforslaget skal være

med til at implementere. KL er derfor også optaget af, at organiseringen af

det udvidede producentansvar i Danmark bliver den, der bedst muligt under-

støtter målene.

Implementeringen af udvidet producentansvar vil have store økonomiske og

organisatoriske konsekvenser for både erhvervsliv og kommuner, uanset

hvilken model vi vælger at implementere i Danmark frem mod 2025. Imple

menteringen vil også have betydelig indflydelse på, hvor hurtigt vi kan om-

stille til den cirkulære økonomi i Danmark. En succesfuld implementering af

den cirkulære økonomi er helt afgørende for at kunne nå i mål med 70%-

målsætningen i 2030.

Lovforslaget består primært af en række bemyndigelser til ministeren, og det

fremgår ikke, hvordan producentansvaret i Danmark skal implementeres, ud

over at det skal være med udgangspunkt i til enhver tid gældende organise

ring af affaldssektoren.

KL kvitterer for, at der hermed tages udgangspunkt i den gældende organi

sering, hvor kommunerne har en central rolle, så der kan bygges videre på

de kommunale erfaringer og den eksisterende kommunale infrastruktur.

Samtidig finder KL det dog relevant ud fra målet om størst mulig genan

vendelse at foreslå en justering af den gældende organisering vedrørende

indsamlingen af det husholdningslignende erhvervsaffald, hvilket uddybes i

det følgende.

—

På baggrund af ovenstående finder KL det afgørende, at KL og kommu

nerne på lige fod med andre centrale aktører inddrages i tilrettelæggelsen af

den fremtidige model for udvidet producentansvar i Danmark. Det gælder

både fastlæggelsen af de overordnede principper for finansiering og organi

sering samt den konkrete udmøntning. Implementeringen af det udvidede

producentansvar er så stor, væsentlig og kompleks en opgave, og tiden frem

til 2025 så kort, at der er brug for et samarbejde mellem alle relevante parter

om at finde den bedst mulige løsning. KL ønsker at bidrage konstruktivt og

erfaringsbaseret i et sådant samarbejde med producenter, myndigheder og

andre aktører.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1(1..

NOTAT

Overordnet arbejder KL for, at principperne i et udvidet producentansvar er,

at:

Staten sikrer klare rammebetingelser

Kommunen fortsat er nøgleaktør

Borgerne er i centrum som central aktør i affaldsindsamlingen

Der skabes bedre emballager.

Dato IS. december 2019

Sags ID SAG-2019-06382

Duk 10 2852040

E-rriail

Direkte

ACH1kI dk

3370 3411

Wetdekirtipsqad€ 10

Postboks 3370

2300 keheoo’i” 0

klss

Behov for politisk stillingtagen til rammer og principper

Lovforslaget er primært en bemyndigelseslov. hvilket begrundes i, at der

kræves detaljerede regler! som egner sig bedst til at fastlægge og tilrette i en

bekendtgørelse. KL finder imidlertid, at implementeringen af det udvidede

producentansvar har så stor betydning, at de overordnede rammer og prin

cipper for implementeringen og organiseringen af affaldssektoren fremover

bor drøftes og fastlægges politisk af Folketinget i forbindelse med lovbe

handlingen, mens den konkrete udmøntning af rammer og principper kan

ske via bekendtgor&ser, som der er lagt op til.

Kommunerne ønsker at bidrage gennem forpligtende samarbejde

Der er politisk enighed om, at vi har brug for en klogere affaldshåndtering i

Danmark. KL og kommunerne vil gerne medvirke til at udvikle et velfunge

rende og effektivt producentansvar som en betydelig del af vores affaldssek

tor, hvor aktørerne tager ansvar og skaber resultater gennem et forpligtende

og konstruktivt samarbejde.

Det får vi ved at bygge videre på og udvikle den infrastruktur, som borgerne

allerede kender og har tillid til. Borgerne er helt afgørende, da det er dem.

der sorterer affaldet, og det skal være nemt og enkelt.

Ændringerne af EU-reglerne med nye krav om producentansvar og nye me

toder for at opgøre genanvendelsen giver god anledning til. at Folketinget

også overvejer, om den nuværende organisering er den mest hensigtsmæs

sige.

Frit valg for mindre virksomheder til at vælge kommunale ordninger til

For at understøtte den cirkulære tankegang finder KL det hensigtsmæssigt,

at affald fra husholdninger og affald, der er sammenligneligt med affald fra

husho’dninger, bliver indsamlet og håndteret samlet for de virksomheder,

der måtte ønske det, og tilsvarende affald fra det offentlige rum. Det flugter

med direktivets definition af kommunalt affald og vil gøre vejen til at opnå

EU-målene kortere. For små og mellemstore virksomheder er det ofte enk

lest og billigst at kunne få indsamlet deres husholdningslignende affald fra

de kommunale ordninger, men det må de ikke i dag. KL opfordrer derfor Fol

ketinget til at ændre organiserïngen på dette punkt, så virksomhederne frit

kan vælge de kommunale ordninger til. Det vil fremme mængderne til gen-

anvendelse og dermed kunne markedsmodne området.

Bedre rammer for offentligt-private partnerskaber til markedsmodniny

Samtidig ønsker vi nye og bedre rammer for offentligt-private partnerskaber,

med fælles anlæg, der kan styrke genanvendelsen af affald og skabe job i

Danmark. Denne model er udbredt i bla. Tyskland, men forudsætter en di

spensation fra reglerne om erhvervsvirksomhed.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(I..

—

NOTAT

Data I & december 2019

Erfaringerne fra kommunernes indsamling og afsætning i markedet af fx

plastaffald og drikkevarekartoner viser, at markedet ikke i dag kan levere cir-

kulære løsninger, der sikrer høj genanvendelse. Dette forudsætter, at aftal-

det leveres i en ensartet kvalitet, i store mængder og i en kontinuerlig strøm

ellers er det vanskeligt for virksomhederne at omsætte strømmene af af

fald til nye produkter.

Da emballageaffaldet i husholdningsaffaldet ikke optræder i store mængder

og rene fraktioner, er der således behov for at sikre en indsamling og mar-

kedsmodning, som kan føre til, at emballageaffaldet bliver afsat til markedet

rene fraktioner. Kommunerne ønsker at påtage sig deres del af ansvaret

med udgangspunkt i deres nuværende rolle.

KL finder det centralt for en succesfuld implementering af udvidet producent-

ansvar, at kommunerne påtager sig ansvaret for at indgå i offentligt-private

partnerskaber om at etablere ikke alene borgerrettede indsamlingssystemer,

men også om at sikre den nødvendige forbehandling med henblik på, at

markedet kan aftage emballagen og sikre 65 % genanvendelse.

Da markedet ikke i dag er modent, bør kommunerne i offentligt-private part

nerskaber gennemføre pilotprojekter, som frem mod 2025 sikrer, at marke

det modnes.

KL har konkret drøftet et partnerskab med Arla, Dansk Affaldsforening og

Miljø- og Fødevareministeriet mfl., der skal sætte fart på den cirkulære øko

nomi og realisere målsætningerne om at øge genanvendelsen af UBC (Used

Beverage Cartons) og andet emballageaffald og nedbringe mængden til for

brænding med energiudnyttelse. Det skønnes, at der i fuld skala årligt vil

kunne indsamles og oparbejdes 30.000 tons UBC.

Partnerskabsideen spiller konkret ind i både producentansvaret, harmonise

ring af affaidssystemet og cirkulær økonomi, hvor kommuner og erhvervsliv

sammen kan levere på de ambitiøse mål. Partnerskabet kan implementere

producentansvaret “før tid’, det vil sige før 2025, men så der er behov for at

kende rammerne for fremtiden, så de investeringer, der skal til, kan gennem

føres på et sikkert grundlag. Så længe der er uklare rammebetingelser for

producentansvaret, risikerer vi, at udviklingen går i stå på store dele af af

faldsområdet hos både kommuner og virksomheder.

KL ser gerne, at lovforslaget sikrer dette grundlag samt den bebudede har

monisering af affaldssystemerne, der også skal understøtte hensigten med

partnerskabet.

En harmoniseret affaldssortering og fælles kommunikation

Dertil kommer, at graden af renhed og mængder er direkte proportionalt med

borgernes håndtering af deres emballageaffald. Noget, der forudsætter en

kontinuerlig dialog og vejledning af borgerne samt indsamlingssystemer, der

motiverer borgerne til at sortere korrekt. Her vil en ensartet affaldssortering

og fælles kommunikation til borgere, arbejdspladser og i det offentlige rum

medvirke til øget sortering og større mængder i en bedre kvalitet. KL ønsker

derfor, at Folketinget i forbindelse med producentansvaret også indfører fæl-

Sags iD SAG-2019-06382

Dok IC 2852040

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

kl dk

Side3af7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(I..

NOTAT

les sorteringskriterier og affaldspiktogrammer i hele Danmark. Vi ønsker des-

uden, at emballagerne mærkes med piktogrammer, så man kan se på va-

rens emballage, hvilken spand den skal sorteres i.

Dato: 18 december2019

Sags tD 54G-2019-D6382

Dok to 2852040

ACH@kidk

Kommunerne vil spille med

ønsker klare rammer og samarbejde

Med de ambitiøse genanvendelsesmål fra EU for øje, er det helt afgørende,

at vi Danmark handler hurtigt, og i kommunerne er vi klar til at bidrage, når

vi kender rammebetingelserne. Tiden frem til 2025 er så kort, at udviklingen,

der kan fremme genanvendelsen, ikke kan udsættes, og derfor er det væ

sentligt atfå rammebetingelserne på plads.

KL anbefaler, at den nye regulering skaber en model, der understøtter sam

arbejde mellem kommuner og producenter. Modellen skal sikre den rette af

sætning og behandling, herunder sikre transparens og sporbarhed, løse de

udfordringer, markedet ikke løfter idag, samt sikre, at der ikke kommer pa

rallelle affaldsordninger,

Producentansvaret skal derfor bygge videre på den eksisterende kommu

nale infrastruktur, understøtte lokal udvikling og fortsat sikre borgerne god

service og miljørigtig affaldshåndtering. Mange kommuner heri dag velfun

gerende ordninger, som sikrer genanvendelse af mange af de emballagety

per, der bliver omfattet af producentansvaret. Det er derfor hensigtsmæssigt

at tage udgangspunkt i de kommunale ordninger, som sikrer, at kommu

nerne fortsat har ansvar for indsamling at husholdningsaffaldet. Det vil være

samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og dermed undgas også parallelle

ordninger. Dette under forudsætning af, at kommunerne kan få dækket de

res omkostninger.

Det er også vigtigt, at de udfordringer, der er i forhold til producentansvar for

elektronik og batterier, ikke gentages.

KL anbetaler, at de ovenfor skitserede rammebetingelser og rollefordeling

for udvidet producentansvar i Danmark nedfældes i lovbemærkningerne, så

det fremgår, at borgerne er i centrum, og at kommunerne er en nøgleaktør i

indsamlingsleddet. Derudover er der brug for en ændret organisering. Her

under bør der også være retningsgivende pejling for:

de enkelte aktørers roller og ansvar,

hvordan samarbejde og organisering skal foregå,

overordnede principper for data- og finansieringsmodeller, samt

incitamenter til ECO-design m.m.

VVe’dekanipsgads 10

ww’.vktdk

S,de 4 af

Bedre emballager

Det er essentielt, at der skabes bedre emballager via bla., ecodesign og in

citamentsstrukturer i producenternes finansiering af systemet, så genbruge

lige og genvendelige emballager fremmes.

Den danske model skal skabe reelle incitamenter til ECO-design (cirkulær

økonomi og flere genbrugelige og mere genanvendelige emballager, færre

sammensatte, færre plasttyper osv.), sikre miljøgevinster og gennemsigtig-

hed, hvilket kan ske gennem øget samarbejde i værdikæderne. Implemente

ringen af den danske model skal understøtte dette samarbejde.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1(1..

NOTAT

Behov for klarhed om finansiering

Det udvidede producentansvar vil grundlæggende ændre det finansielle an-

svar for kommunernes affaldsindsamling og -håndtering. I dag finansieres

den borgernære indsamling via et affaldsgebyr, mens affald i det offentlige

rum er skattefinansieret. Det udvidede producentansvar medfører, at produ-

center af produkter bærer det finansielle ansvar eller det finansielle og orga

nisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen i et produkts livscyklus.

KL foreslår, at Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget be

slutter, hvilken finansiel model der skal gælde for både kommunernes af-

faldsindsamling (finansieret over renovationsgebyret) og renhold (skattefi-

nansieret), da emballager mm. optræder i begge systemer.

Udgangspunktet for finansieringen af affaidsfasen er iflg. direktivet, at produ

centerne står for alle omkostninger altså 100%. der dækker både indsam

ling, behandling og information og oplysning etc. I direktivet angives, at der

kan afviges fra dette hovedprincip, men producenterne skal afholde mindst

80% af de nødvendige omkostninger. Det fremgår endvidere af affaldsdirek

tivet, at afvigelser kan ske af hensyn til ‘behovet for at sikre en passende af

fa/dshåndtering og deri økonomiske hæredygtighed af ordningen”.

—

Dato: 18. december 2019

Sags lo SA04019-06382

Dok iD 2852D40

E-maii.

Direkte

ACHfr•kI dk

33703411

t’Wsgade 10

Postboks 3370

2300 Kehenhavn 5

www

kl dk

Sde Sat,

Det fremgår ikke af lovforslaget eller bemærkningerne, hvad dette indebærer

konkret, og hvad der er “de nødvendige omkostninger”. I bemærkningerne

henvises til, at EU-Kommissionen i starten af 2020 vil offentliggøre en vej

ledning om, hvad der er “nødvendige omkostninger”. Men Folketinget bør i

lovbehandlingen drøfte og tage stilling til, hvad de mener, at den danske mo

del skal baseres på, såfremt kravet om fuld finansiering tilsidesættes.

Hvis kommunerne fortsat har opgaven med den borgernære indsamling

m.v., er det væsentligt og afgørende, at de kan få finansieret alle de omkost

ninger, der ikke dækkes af producenterne, fx over det kommunale affaldsge

byr.

Den nærmere model skal bla. afklare omfanget af omkostninger for embal

lageaffald i indsamlingen, både den borgernære og i det offentlige rum samt

for det emballageaffald, der indsamles og behandles som restaffald.

Behov for ensartet finansiel model for emballager, elektronika ifald og batte

rier

KL anbefaler, at der skabes en ensartet finansiel model for emballager,

WEEE og batterier, hvor kommunerne kompenseres efter den samme mo

del.

Med lovforslaget er der lagt op til én model for batterier (i dag underfinansie

ret DUT kompensation), én model for elektronikaffald (gebyrfinansiering) og

en endnu ukendt model for emballager. Det giver en bureaukratisk model for

både stat, kommuner og virksomheder med forskellige afregningsmodeller.

En ensartet model vil være en klar fordel for både kommuner og virksomhe

der. Mange virksomheder vil blive omfattet af producentansvar for flere om

råder.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

1(1..

NOTAT

Producentansvaret omfatter både affald fra husholdninger, virksomheder og

det offentilge rum.

Producentansvaret vil omfatte både husholdningers og erhvervsvirksomhe-

ders emballageaffald, hvilket er positivt, da det i praksis ofte ikke vil være

muligt at adskiHe.

Dato 18. december 2019

Sags

SAG-2019-06382

0 0 2852040

E-niaii:

Direkte

ACh@kI dk

3370 3411

Hvis dokumentationen for genanvendelsen at emballager gælder det sam-

menblandede emballageaffald, kan det imidlertid give udfordringer

forhold

til kommunernes forpligtelse som kun gælder husholdningernes genanve9-

delige affald.

Indsamlingen af emballageaffald bør ske med udgangspunkt i produktet. så

virksomheder tilbydes mulighed for at kunne benytte de kommunale ordnin

ger for det emballageaffald. som er husholdningslignende. Dette vil sikre

overensstemmelse med affaldsrammedirektivets definition af “municipal wa

ste”, som er det, genanvendelsesmålene gælder for.

Den kommende bekendtgørelse om producentansvar skal give producen

terne ansvaret for at dokumentere, at emballageaffaldet bliver genanvendt

som materialer. Målet er at sikre. at det ikke kun er kommunerne, der skal

sikre at få dokumentation på den reelle genanvendelse af de indsamlede

materialer, men at dette ansvar også gælder for genanvendelsesanlæggene.

Omkostningerne til at håndtere emballageaffald inkl, cigaretskod, der findes

som henkastet affald og herreløst affald, bør være omfattet at ordningen og

fremgä af materialet, så der kan sikres genanvendelse af materialerne.

Det er vigtigt, at producenterne designer emballagen, så den let kan indgå i

genanvendelsescirklen. Hvis produkterne er optimalt designet, vil de kunne

indsamles, sorteres og oparbejdes til lignende produkter, hvorved ressource

forbruget mindskes, og genanvendelsen øges. Producentansvaret skal der

for formuleres, så det sikrer, at producenterne tilskyndes til at designe pro

dukterne med fokus på hele værdikæden.

Der bor være fokus på, at en de af emballageaftaldet havner i restaffald, og

dermed ikke frasorteres til genanvendelse. Producentansvaret skal dække

hele værdikæden,

Reglerne for udvidet producentansvar for elektronika ifald moderniseres med

henblik på at sikre mere genbrug og bedre genan vende/se

Med lovforslaget foreslås det, at der etableres hjemmel til, at ministeren kan

fastsætte regler om, at indsamlingsmulighederne for elektronikaffald fra pri

vate husholdninger udvides, I udgangspunktet kan KL godt støtte op om, at

leverandører af nye elektronikprodukter kan tage det gamle og udtjente pro

dukt med, fordi der er en begrundet logistik. Men der bør ikke etableres pa

rallelordninger med ‘cherry picking’, der giver øget klimaaftryk, trafikbelast

ning og støjgener. Derfor kan KL ikke støtte forslaget om, at der etableres en

undtagelse fra det gældende forbud mod at etablere andre ordninger end de

kommunale indsamlingsordninger for husholdningernes elektronikaffald.

Finansieringsmodellen for elektronikaffald og batterier bør være den samme

som for emballager.

kVeidekanlpsgads ifl

Postboks 3370

2300 Køhehargn S

3 de B af 7

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(I..

NOTAT

KL ser derimod gerne en indsats for at øge genbruget af elektronikaffald,

herunder reparation og genbrug af komponenter. Vi ser også gerne, at

grundlaget for samarbejde mellem kommuner og producenter understøttes,

så der kan komme øget fokus på reparation, og det bliver muligt for kommu

nerne at lave socialøkonomiske virksomheder, der kan styrke genbruget af

elektronikaffald.

Dato 18 december 201D

sags

ID.

SAG-2010-06382

Dok 10 2852040

E-n,at AOHrfiikt dk

D,rekte 33703411

Den kommende reviderede bekendtgørelse bør indrettes, sa den fremmer

genbrug, idet der i dag findes et marked for genbrug af elektronikaffald, spe

cielt computere, mobiltelefoner og hårde hvidevarer. Kommunerne og evt.

øvrige indsamlere bør pålægges at afsætte til dette marked og ikke kunne

sende elektronikaffaldet til genanvendelse, førend det er dokumenteret, at

det pågældende affald ikke kan afsættes til direkte genbrug.

Med målet om øget genbrug at kasseret elektronik er det væsentligt, at der

sker en organisering af samarbejdet mellem kommuner/genbrugspladserne

og kollektivordninger, der adresserer genbrug. og at der afsættes tilstrække

ligt med midler via producentansvarsordningeri hertil, Et byrdelettende ele

ment kunne være at f udvidet tildelingsperioderne fra den nuværende 1-

ärige til en 3-5-årig periode. da det vil gøre både kollektivordninger og kom

muner bedre i stand til at igangsætte pilotprojekter og indsamle fælles erfa

ringer med løsninger. der sikrer genbrug.

Weidekampegade 10

Posiboks 3370

2300 KabenhaenS

wmwkldk

Sideldf 7

KL indgår som nævnt gerne fremadrettet i dialogen om, hvordan producent-

ansvaret implementeres i Danmark på en måde, der bedst muligt understøt

ter målet om genanvendelse og bæredygtig materialeforvaitning.

Med venlig hilsen

Sara Røpke

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kosmetik & Hygiejne

Srancnen

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt til [email protected] og annenDmfvm.dk

13. december 2019

Kosmetik- og hygiejnebranchens høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriets udkast til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse producentansvar, jr. nr. 2019-9743

—

Kosmetik- og hygiejnebranchen har modtaget Miljø- og Fødevareministeriets høring vedr, udkast til lov om

ændring af lov om miljøbeskyttelse (producentansvar), og har følgende bemærkninger til udkastet.

Kosmetik- og hygiejnebranchen ser positivt på udkastet til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet

producentansvar) og formålet om at udvikle mere miljøvenlige produkter og øge genanvendelsen at

emballageaffald samt øge gennemsigtigheden i affaldshåndteringssystemet.

Definition en

Den nuværende definition af “producent” giver anledning til usikkerhed blandt Kosmetik- og

hygiejnebranchens medlemmer. Hvem har feks. ansvaret, hvis en varemærkeindehaver får produceret sine

produkter hos en private label-virksomhed, dvs, en virksomhed, der fremstiller produkter for andre på

kontrakt? Vi repræsenterer både importører, distributører, private-label producenter og

mærkevareindehavere og det er uklart for os, hvordan disse roller tænkes omfattet af producentansvaret.

Den nuværende definition bør blive mere konkret og uddybende.

Emballage

Kosmetik- og hygiejriebranchens medlemmer er helt afhængige at emballager, der kan beskytte produktet

til gavn for kvalitet og sikkerhed.

Plast er det foretrukne materiale, da det vejer lidt, er fleksibelt, nemt at forme og ikke mindst yder den

nødvendige beskyttelse. Branchen er dog yderst bevidst om, hvorfor det er vigtigt at bruge plastemballage

på en bæredygtig måde. Eksempelvis har flere af branchens virksomheder forpligtet sig via frivillige

initiativer til at øge mængden af genanvendt plast i deres emballager.

Men omstillingen til et mindre plastforbrug kræver, at branchen har adgang til genanvendt plast i de

mængder og den kvalitet, der efterspørges i omstillingen, I dag er der ikke nok genanvendt plast i den rette

kvalitet på det danske marked, og virksomheder må derfor importere genanvendt plast fra udlandet.

Kommunerne ejer i dag den plast, der kommer fra danskernes husholdningsaffald. Det er med til at bremse

branchens bæredygtige omstilling, fordi kommunerne anviser en alt for stor andel af plastaffaldet til

landets forbrændingsanlæg. Hvis branchen for alvor skal lykkes med at øge genanvendelsen af sine

emballager, er det afgørende, at plasten bliver udbudt i rigelige mængder til en konkurrencedygtig pris og

høj kvalitet.

Ved indførsel af et producentansvarssystem i Danmark er det vigtigt, at virksomheder har adgang til

genanvendt emballage og i den rette høje kvalitet for både at sikre produktets indhold og forbrugerne.

Kosmetik- og hygiejnebranchen

+45 4520 2010

Børsen’ DK-121] København K

CVR 20965428

[email protected] www.kosmetikoghygiejne.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Branchen

Kosmetll< & Hygiejne

Kosmetik- og hygiejnebranchen mener, at producenter og importører bør gives en betydelig indflydelse

på affaldshåndteringen og dermed systemets omkostninger, og at der derved

et givent omfang bliver tale

om en operativ model.

E-handel

Producenter og importører, som er etableret i en anden EU-rnedlemsland, og som ønsker at markedsføre

emballerede produkter i Danmark, kan ud fra lovforslaget etablere sig i landet ved at udnævne en

repræsentant, der er etableret i Danmark. Intentionen er en øget harmonisering af de nationale

producentregistre, samt udveksling af oplysninger mellem medlemslande til brug for tilsyn og håndhævelse

af reglerne. Kosmetik- og hygiejnebranchen mener, at Miljøministeren bør implementere udvidet

producentansvar ens med øvrige EU-lande for at undgå free-riders.

Tal fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) viser, at wish.com er den fjerdemest populære webshop

i Danmark. Hver dag ankommer 40.000 pakker i Kastrup Lufthavn fra Kina. Den stigende e-handel på tværs

af landegrænser inden- og udenfor Europa betyder dog, at en væsentlig andel af den samlede mængde

emballage og emballageaffald stammer fra udenlandske e-handelsvirksomheder som feks. wish.com eller

AliExpress.com. Her kan forbrugere købe alt fra elektronik og tø} til kosmetiske produkter alt sammen til

meget lave prise og uden finansielt ansvar for emballage samt emballageaftald.

Kosmetik- og hygiejnebranchen investerer mange ressourcer i udvikling af sikre og mere bæredygtige

emballager, der lever op til europæisk lovgivning. Den danske og europæiske branche udsættes for urimelig

konkurrence fra virksomheder i tredjelande, som ikke lever op til de samme krav om helt generel

overholdelse af gældende lovgivninger og regler, herunder udvidet producentansvar for emballage og

emballageaffald. Det er en udfordring, at man hverken fra FU’s eller Danmarks side er i stand til at

håndhæve reglerne om udvidet producentansvar for produkter, som forbrugerne køber på webshops uden

for EU.

Der bør handles politisk så det sikres, at alle produkter, der markedsføres til danske og europæiske

forbrugere, lever op til lovgivningen. Særligt når det kommer til beskyttelsen af sundhed og miljø samt at

sikre fair og lige konkurrencevilkår for danske virksomheder.

Kosmetik- og hygiejnebranchen mener, at det er nødvendigt at pålægge e-handlerne uden for EU et gebyr

eller en fastlagt emballageafgift, så de er underlagt de samme krav som danske virksomheder, der er

omfattet af produceritansvaret. En emballageafgift bør modsvare en gennemsnitspris for håndteringen i

det danske producentansvar og denne bør reguleres årligt.

Afsluttende bemærkninger

Kosmetik- og hygiejnebranchen mener, at der skal være lige adgang og vilkår for producenter, og at der skal

være en klar rollefordeling og tydelige snitflader mellem de involverede aktørers kommuner,

producenter, myndighed- forpligtigelser på både det operationelle og finansielle plan.

—

Indsamlingen skal følge ensartede kriterier for sortering og indsamling, som bør fastsættes i dialog med de

virksomheder, der er omfattet af producentansvaret.

Tilsyn og håndhævelse af reglerne er afgørende for at opnå velfungererede udvidede

producentansvarsordninger. Det er afgørende, at tilsynet og håndhævelse med organiseringen af det

Kosmetik- og hygiejnebranchen

45 45202010

Børsen

OK-1217 København K

CVR 20965428

info@kosmetikoghygie1ne dk www.kosrnetikoghygie;ne.dk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Kosmetik& Hyiejne

Bran hen

udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald bliver et fokusområde i forbindelse med den

konkrete udmøntning af bemyndigelseshjemlerne.

Bemærkningerne til forslaget lægger op til, at producentansvaret kan være et fungerede system på 24

måneder. Omtrent samtlige virksomheder omfattes af producentansvaret. På kort tid skal Kosmetik- og

hygiejnebranchens virksomheder forstå deres ansvar i det kommende system og tage stilling til, om de vil

håndtere indsamling og affaldsbehandling selv eller indgå i en kollektiv ordning. Samtidig skal den kollektive

ordning etableres, der skal udarbejdes planer for indsamling og opsamling af affald, udarbejdes udbud for

transport, sortering og genanvendelse. Derudover skal der oprettes systemer, der kan sikre dokumentation

for en reel genanvendelse og som fungerer. Denne gennemgribende forandring af vores nuværende system

forudsætter tilstrækkelig tid til virksomhedernes omstilling, hvilket vi ikke mener der er taget tilstrækkeligt

højde for med de angivne tidsfrister.

Med venlig hilsen

Anna Sass Andersen

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Børsen

DK-1217 København 1< CVR 20965428

+4545202010 [email protected] wwwkosmetikoghygiejnedk

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato

Sde

13. december 2019

1 af7

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. e-ma’l bl [email protected]

CC: [email protected]

cc.

Axelborg, Axeltorv 3

DK 1609 Kgbenhavnv

T •533394OO0

F t53339M1

E [email protected]

vnn.If.dk

CVR DK2552 95 29

Landbrug&FodevarerfmbA

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

producentansvar, J. nr. 201 9-9743.

Miljø-og Fødevareministeriet har den 6. november 2019 sendt udkast til ovenstående lovforslag i

høring med frist for bemærkninger fredag den 13. december 2019.

Overordnede bemærkninger

Landbrug & Fødevarer er positivt indstillet overfor mulighederne for en øget cirkulær økonomi, som

lovforslaget gør muligt ved implementering af EU’s udvidede producentansvar for emballage. Der er

ingen tvivl om, at der er enorme potentialer for genanvendelse af emballageaffaldet, som i dag kun

indsamles sporadisk og vidt forskellige fraktioner, som vanskeliggør en effektiv genanvendelse.

Fødevareemballagerne udgør en vigtig stor mængde af emballageaffaldet, og det er Landbrug &

Fødevarers forventning, at en langt større andel af dette affald kan genanvendes fremover. Det vil i

den forbindelse være væsentligt at arbejde mod en model, som understøtter, at den genanvendte

emballage har en kvalitet, som gør det muligt at anvende emballagen til fødevarer igen.

Sorteringsstandarder skal forhindre afbrænding

For at kunne udnytte de store potentialer er det helt afgørende, at der indføres ensartede nationale

indsamlingskriterier, så der kan sikres store og ensartede mængder emballageaffald til

genanvendelse. Det er således positivt, at der lægges op til, at de kommende sorteringsstandarder

inkluderer både blød og hård plast.

Det er derimod stærkt bekymrende og helt uforståeligt, at der ikke lægges op til, at fødevare- og

drikkevarekartoner skal sorteres og indsamles. Der er tale om store mængder på over 35.000 ton

om året, som ellers vil blive brændt af. Kartonerne forventes at stige i mængde fremover, og

indeholder jomfruelige fibre af meget høj kvalitet, som er eftertragtede ifm. genanvendelse. Stort set

alle andre EU-lande genanvender denne fraktion i dag, og Landbrug & Fødevarer skal derfor på det

kraftigste anmode om, at fraktionen sikres udsorteret ifm. de kommende sorteringsstandarder.

økonomiske potentialer

Ud over de klare miljømæssige potentialer, vil der også være en række økonomiske potentialer ved

affaldsbehandlingen, som kan indfries ved implementering af det udvidede producentansvar. Det er

derfor meget væsentligt, at der igennem alle faser af implementeringen stilles krav om en effektiv

drift. Her er der flere steder behov for indførelse af passende hjemler,

jf.

øvrige bemærkninger.

Brede hjem/er

Landbrug & Fødevarer er meget kritisk indstillet over de meget brede og ringe beskrevne hjemler,

som Folketinget skal tage stilling til. Det betyder, at det vil være embedsværket, som kommer til at

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side2afl

CIIqS

blive styrende for en række beslutninger, som burde være politisk bestemte. Landbrug & Fødevarer

skal derfor anmode om, at hjemlerne beskrives mere uddybende inden den endelige lovbehandling.

Organ ise ring

Lovforslaget bør mere aktivt tage stilling til organiseringen af det udvidede producentansvar for

emballage En klar ramme for organiseringen vil gøre det muligt for aktørerne at forberede sig på

implementeringen, herunder at kunne foretage de nødvendige investeringer og

organisationsændringer. Såfremt der ikke tages st Iling hI organ’se’inger i et tdligt stadie. er det

vanskeligt at se hvordan aktererne skai have mulighed for at kurne forberede sig til

imp.ementenng af direktivkravene ved udgangen af 2024. Efter drøftelser med øvrige aktører på

affa!dsområdet er det åbenyst. at det er for sent at komne med dsse afKlarnger i 2023. som det

stilles i udsigt

lovbemærkningerne.

Med lovforslaget ægges der op til. at producenterne via et udvidet producenlansvar skalfransiere

indsam’ing beadling og Wsætning/genanvendelse af deres emba’ agea’fald.

Det er Landbrug & Fødevarers klare holdning at når producenterne skal nansiere en kommende

ordning. så ska. de også have fuld råderet over deres emoallage. nerunder hvilke emballagetyper.

der indsamles til genanvendelse samt hvordan disse bedst mulig indsamles. sorteres og

genanvendes Det vil give de bedst mulige forudsætninger for omkostningseffektivitet. og vil langt

højere erad kunne understotte v rksornhedernes ambitioner om mere cirKulære forretningsmodeller

i hele værdikæden

Landbrug & Fødevarer anerkender imidlertid at kommuner’e har et gcdt kericskab til een

borgernære indsamling, og at der kan eksistere en syergi ved at fast-o de en indsamling a’

emballage fra husstande sammen med eet synge affald

Man kan lade sig .nspire-e af den oelg ske ordnirg Fost Plus. hvor der necenfor er skitseret en

mulig organisering, som giver producenterne fuld rådere: over emnalageaffaloet fra

husholdningerne men som samticig fasthoder organisenngen af indsamlingen i kommunerne. Der

er dog behov for at fà kvalificeret modellen yderligere.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side3af7

cc:

Emballage-

producenter

Myndighedskrav

krav

Kollektiv

ordning

(KO)

udbud

krav

Kommuner

udbud

Afsætning og

genanvendelse

Grov’ og

finsortenng

4’

Indsamling

I modellen organiserer emballageproducenterne sig i en kollektiv ordning (KO), hvor myndigheder

fastsætter minimumskrav til den påtænkte ordning, fx krav til geografisk dækning,

afhentningshyppighed mv. Herefter udmønter KO’en kravene for sortering og

afsætning/genanvendelse via udbud. I forhold til indsamlingen udmønter KO’en kravene til

kommunerne, som herefter forpligtiges til at udbyde opgaven, fx som del af en større kommunal

sammenslutning, som kan sikre størst muligt udbud. Såfremt kommunerne ønsker at øge

serviceniveauet ud over kravene, som er stillet af KO’en, kan dette også inddrages i kommunernes

udbud. Kommunerne skal i disse tilfælde selv finansiere det øgede serviceniveau.

Landbrug & Fødevarer finder det væsentligt, at KO’en får mulighed for at udbyde sortering (både

grov- og finsortering) og afsætning i store samlede udbud, så der kan sikres de bedste

miømæssige og økonomiske rammer. Udbud bør kunne afholdes i en tilstrækkelig lang periode,

så det gøres attraktivt at foretage de nødvendige investeringer til effektiv håndtering af

emballageaffaldet. Store udbud kan samtidig gøre det økonomisk rentabelt at etablere større

sorterings- og behandlingsanlæg på dansk jord.

Dette vil dog kræve at emballageaffaldet indsamles ensartet. Ifølge Affaldsdirektivet EU 2018/851

skal affatdsfraktioner indsamles separat opdelt efter materialetype. Medlemsstaterne kan dog

tillade, at forskellige materialetyper indsamles sammen. I forbindelse med den igangværende

implementering af Affaldsdirektivet forventes det, at Miljø- og Fødevareministeriet vil tillade

kombineret indsamling af en række affaldstyper fra husstande, da dette allerede sker i visse

kommuner i dag. Det kan feks. være indsamling af glas- og metalaffald samlet eller pap og

papiraffald. Dette vil betyde, at det kan blive meget vanskeligt for en kommende KO at få

tilstrækkeligt store ensartede mængder til omkostningseffektiv sortering, hvis KO’en ikke har fuld

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side4af7

råderet over materialerne i sorteringen. Det bør derfor præciseres, at KO’en fastlægger! hvordan

affaldsfraktionerne kan samles, så der opnås en ensartet national kombineret indsamling

Organisering af erhvervsa ifald

Organiseringen af erhvervsaffald bør holdes separat fra husholdningsaftaldet, blandt andet fordi

reguleringen for erhvervsaffald er anderledes! og fordi der med den nuværende opdeling i dag

allerede er opnået en høj grad af genanvendelse af erhvervsaffald. Det væsentligste for Landbrug

& Fødevarer er, at fødevare- og landbugsvirksomhederne fortsat kan bestemme hvordan

genanvendelsen af deres emballageaffald skal ske, I gesom der bor kunne i—dgås f.-.v,llige aftaler

med producenter af embaVageaffaldez iftr.. affaldshåndterirgen. Finansieringen af

affaldshåndteringen ska’ dækkes af embailageproducenten, som fx kan være en råvareleverandør

til fødevare- eller landbrugsvirkscmheoen.

Det er sar.tidig he t afgørende. at virksomheder fortsat får mulighed for at fastholde deres egne

genbrugs og retursystemer. Det kan fx være intern anvendelse af transporikasser i

kødproduktioren hvor der visse tilfælde er etab!eret en slags pantordning. samt gerbrug og

—

genanverdese af mælkekasser

Omkostninger i producentansvaret

Det fremgår af lovforslaget at stillingtagen til fordeling af omkostninger først vil ske forbindelse

nieo den konkrete udmøntning på bekendtgzrelsesniveau. Uo fra lovteksten må det formodes, at

fordelingen af cmkostninger fastlægges ud fra markedsardelen af det oågælderde

emballageprodukt og -type.

Det fremgår overordnet set af affa dstrektivet at nedlemsstaterne skal begræflse omkostn’ngerne

til de! der er nødvendige for at levere crtostningseffekt ve affaldshåndtehngstenester Det

forventes i den fotindelse at Koy,missio’en i starten af

2020

vil offentiggøre en vejlednirg om,

hvordan ‘nødvendige omkostninger’ fastsættes. Landbrug & Fødevarer skal den forbinoelse

anmode om, at der i implementerngen af de ‘nødvendige omkostninger’ tages udgangspunkt i et

priflcip om omkostningseffektiv drift, således at producenterne kke kommer til at oetale mere erd

højest nødvendigt

Det er Landbrug & Fødevares opfattelse, at det er nødvendigt at indsætte en hjemmel i loven, som

bemyndiger ministeren til at fastsætte krav om omkostningseffektiv drift. Dette anser Landbrug &

Fødevarer som en afgørende forudsætning for at få etableret et effektivt system, hvor man får mest

miljø for pengene.

Afholdelse af omkostninger

Det fremgår af lovforslaget, at hvor der afviges fra hovedprincippet, skal producenterne afholde

minimum 80 procent af de nødvendige omkostninger. For at benytte sig af denne mulighed, er det

ifølge lovforslaget en forudsætning, at de resterende op til 20 procent af omkostningerne afholdes

af de oprindelige affaldsproducenter eller distributører.

Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at beskrivelsen af “de oprindelige aifaldsproducenter el/er

distributøre?’ præciseres nærmere, så det fremgår helt klart, at der menes borgeren eller

virksomheden, som genererer affaldet.

Oplysninger vedr. afskaifelse

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side5af7

I henhold til loven skal der fastsættes nærmere regler om producenters oplysningspligt overfor

brugere af emballerede produkter og emballagernes affaldshåndtering, samt konsekvensen ved

uhensigtsmæssig håndtering (fx ved at henkaste affaldet i naturen).

Landbrug & Fødevarer skal anmode om, at der fastsættes grænser for omkostninger til

oplysningspligten, ligesom det bør præciseres, hvad der skal informeres om. Fx bør det antages, at

forbrugerne godt er klar over, at emballageaffald ikke bør henkastes naturen! og at det ikke er

nødvendigt for producenten at oplyse om dette forhold, fx via mærkning el. lign. Der kan dog være

undtagelser i forhold til emballager, som markedsfører sig som bionedbrydelige, da disse typisk

ikke er bionedbrydelige i naturen, men kun i lukkede komposteringsanlæg eller biogasanlæg. Dette

bør beskrives i lovbemærkningerne.

Der skal samtidig gøres opmærksom på, at der ofte er meget lidt plads til emballagerne til

mærkning og oplysninger til forbrugerne. Det kan derfor være vanskeligt at implementere krav om

yderligere mærkning og oplysning på selve emballagen. Det er vigtigt! at der tages højde for dette

forhold, så man ikke ender i en situation, hvor man skal indføre større emballager for at få plads til

yderligere mærkning, og dermed øge emballagemængden.

Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at producenten skal stille oplysninger

om genanvendelse til rådighed overfor affaldsbehandleren, så affaldet håndteres korrekt. Denne

oplysningsforpligtigelse bør også indeholde en øvre grænse af detaljeringsniveauet med henblik

på, at omkostningerne står mål med miljøgevinsterne. Dette bør beskrives i lcvbemærkningerne.

Graduering af bidrag

Gradueringen af bidrag bør helt overvejende grad følge gradueringen på øvrige markeder i EU, og

på sigt, bør gradueringen følge harmoniserede FU-regler på området. Dette vil give de største

incitamenter til eventuelle ændringer af emballagen, da en række emballageproducenter er

i nternati ona le.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at den Kollektive Ordning bør udarbejde de graduerede

bidrag.

Opgørelse af markedsandele og omkostninger

Loven indfører hjemmel til at fastsætte krav om opgørelse af producenters markedsandele af

markedsført emballage. Det beskrives i den forbindelse, at der kan fastsættes krav om, hvordan

markedsandelen beregnes, og hvilke oplysninger producenten skal stille til rådighed.

Landbrug & Fødevarer skal i forbindelse med ovenstående opgørelser anmode om, at opgørelse

og offentliggørelse af oplysninger om markedsandele bygger på følgende grundlæggende

principper: administrativ enkelthed, gennemsigtighed og hensyn til forretningshemmeligheder og

konkurrenceloven. Dette bør præciseres i lovbemærkningerne.

Landbrug & Fødevarer skal samtidig gøre opmærksom på, at det er meget vanskeligt at opgøre

markedsandelen af selve emballagen, da virksomhederne typisk opgør markedsandelen ud fra

indholdet

emballagen, hvor både import og eksport ikke umiddelbart kan adskilles. Der er for

eksempel forskel På, hvor mange gram kød, der er i en kødbakke. Landbrug & Fødevarer vil gerne

inddrages tæt i processen med udarbejdelse af regler for opgørelse af markedsandele, og skal

samtidig opfordre til, at der indsamles oplysninger om, hvordan markedsandelene opgøres i andre

lande.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side6af7

Eksport til FU og tredjelande

Det er væsentligt, at der i lovforslaget tages stilling til en administrativ enkel model, hvor eksport af

emballerede varer til andre EU-lande og tredjelande ikke omfattes af det udvidede

producentansvar. Denne model skal blandt andet kunne tage højde for, at mange fødevarer

opbevares på et eksternt lager, som fx et frysehus, i en længere periode inden eksport.

“Flerrelost” affald

Kommunerne står for håndteringen af såkaldt “herreløst’ affald, fx fra offentlige arealer og

skraldespande. Der bør indføres klare krav for producenternes bidrag til disse omkostninger så det

sikres, at kommunerne vælger de mest effektive løsninger. Dette bør beskrives nærmere i

I ovbe mærk nin gerne.

Bagatelgrænser og “free riders”

Lovforslaget giver mulighed for, at ministeren kan fastsætte bagateigrænser for, hvornår en

virksomhed er omfattet af det udvidede producentansvar. Det er her afgørende, at alle producenter

som udgangspunkt er omfattet, så der er lige konkurrence for alle,

For visse mindre erhvervsdrivende, fx mindre fødevarevirksomheder som pizzarier og lignende! bør

der indføres en ordning, hvor distributøren af emballagen (pizzabakker mv.) får ansvaret for det

udvidede producentansvar. Alternativt er det meget vanskeligt at se, hvordan disse emballager

effektivt skulle kunne omfattes af det udvidede producentansvar, hvilket Landbrug & Fødevarer

finder helt uacceptabelt.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at der bør indføres stærke håndhævelsesmuligheder og

markante økonomiske sanktioner, såfremt virksomheder ikke melder sig ind i en Kollektiv Ordning,

og dermed bidrager til finansiering af det udvidede producentansvar. Samtidig bør der indføres et

effektivt tilsyn, som kan sikre. at “free riders” holdes på et minimum.

Sorten ngsstandarder

For at kunne sikre den største miljømæssige og økonomiske gevinst er det en forudsætning for

implementeringen, at der indføres nationale og bindende sorteringsstandarder, som alle

affaldsindsamlere skal leve op til. Kun på denne måde vil man kunne opnå en tilstrækkelig mængde

ensartet materiale, som kan bidrage til størst mulig genanvendelse. Kriterierne bør fastsættes i

forlængelse af den kommende reviderede aftaldspian og tilhørende bekendtgørelse samt

vejledning.

Drikkevare- og fødevarekarloner (komposit)

Nuværende drøftelser af sorteringsstandarder fokuserer påfølgende sorteringsfraktioner:

mada ifald, papir, hård plast, blød plast, pap, glas, metal, elektronik, farligt affald, batterier og

restaifald.

Så vidt Landbrug & Fødevarer forstår det, så vil drikkevare- og fødevarekartoner blive en del af

restaffaldsfraktionen. Det vil betyde, at næsten 35.000 tons drikkevare- og fødevarevarekartoner (fx

mælke- og juicekartoner) vil blive afleveret til affaldsforbrænding som en del af restaffaldet.

Drikkevarekartoner består primært jomfruelige papirfibre af særdeles høj kvalitet, og i stort set alle

andre europæiske lande sorterer og genanvender man materialerne, og har en

indsamlingseffektivitet på op mod 70 procent.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side7af7

Landbrug & Fødevarer er derfor helt uforstående overfor, at man fra ministeriets side

tilsyneladende ikke ønsker at fytte drikkevarekartoner ud af restaffaldsfraktionen og over i en af de

øvrige fraktioner, så vi undgår atbrænding at store mængder højværdimateriale. I andre lande i EU

findes der gode og gennemprøvede genanvendelsesteknologier for affald af denne type. Det er

derfor helt uforståeligt og uambitiøst, at Danmark ikke har tilsvarende høje ambitioner for et mere

cirkulært Danmark.

Forsøgsordninger

Der bør indføres en mulighed for etablering at forsøgsordninger i forhold til sorteringsstandarderne,

så det er muligt at etablere forsøgsordninger med henblik på inddragelse af yderligere

affaldsfraktioner i genanvendelsessystemet. Denne mulighed bør omtales i lovbemærkningerne.

Hvis der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet! står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulenl

Miljø, Klima & Bæredyglighed

+45 3339 4656

+4530703119

[email protected]

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udkast til høringssvar

HØringssvar til udkast til lov of ændring af lov om

miljøbeskyttelse

—

producentansvar

Jour. Nr. 2019-9743

LWF er glad for at kunne afgive et høringssvar til de foreslåede ændringer til loven.

Ens

vilkår

for alle producenter

LWF oplever svigtende tilslutning til reglerne for producentansvar fra mindre virksomheder, da de ser deres

konkurrenter være tree-ridere eller lovlige free-ridere (virksomheder der ikke indsamler affald, eller ikke

bidrager finansielt til indsamlingssystemet, individuelle producenter). LWF vurderer, at ca. 10— 15% af

markedsdeltagerne er free-ridere og i 2018 var 23% at producenterne lovlige free-ridere. Derved er

næsten halvdelen af markedets deltagerne, på den ene eller anden måde free-ridere. Det betyder at næste

halvdelen at alle producenter ikke bidrager til at indsamle affald.

Desuden opleves der en Øget konkurrence fra internet portaler, hvor virksomheder heller ikke tager deres

ansvar i henhold til loven. Disse virksomheder er etableret både i EU, men også i stigende grad kommer der

konkurrence fra virksomheder der er etableret uden for EU.

Der har i år (2019) været et positivt tiltag fra Miljøstyrelsen og DPA-system, hvor der er sendt breve ud til

potentielle producenter. Selvom det lige er sket, har LWF oplevet det har en positiv effekt. Dette viser at

tilsyn har en effekt, som har manglet på området i mange år.

Opfølgning på producenter

der er etableret udenfor EU

Bemyndigelse til, at ministeren kan implementere de forslag EU kommer med til at sørge for at disse

producenter opfylder deres ansvar.

§9y stk. 4 Miljøministeren bemyndiges til at implementere regler for at producenter der er etableret

udenfor EU, opfylder deres producentansvar.

Denne bemyndigelse kan blive mere presserende i det tilfælde, at UK gennemfører en Brexit, der i løbet at

kort tid sætter landet udenfor EU.

Gradueret bidrag

§ 9 z stk, 3 litra 2 hemyndiges ministeren, baseret på anbefalinger fra EU, til at fastsætte, at de kollektive

ordninger skal graduere bidraget baseret på produkternes miljøpåvirkning og dække de udgifter af

forskellig art, som et givet produkt medfører. I bemærkninger til lovforslaget, står det nævnt, at

“Graduering af bidragene skal derfor afspejle de konkrete omkostninger, som den kollektive ordning

afholder for at affaldshåndtere det pågældende produkt”.

For at kunne foretage en sådan graduering for lyskilder kræver det, at lyskilderne sorteres i de forskellige

typer. Dette er i praksis svært at gøre, da lyskilderne er visuelt meget ens, selvom de er med eller uden

kviksølv samt der er et stort antal lyskilder, der indsamles hvert år. LWF vurderer, at der indsamles imellem

8 og 9 mio. brugte lyskilder hvert år og at skulle foretage en manuel sortering at dem, er en disproportional

stor opgave

i forhold til den opnåede miljøeffekt. Der eksisterer i dag ikke nogen form for automatisk

sortering for lyskilder.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Desuden er indholdet af miljøskadelige stoffer i lyskilder reguleret i anden EU-lovgivning omkring RDHS

direktivet, der er mere effektivt til at reducere den miljøskadelige påvirkning fra lyskilder.

LWF anbefaler derfor at dette forslag ikke kommer til at omfatte lyskilder, da affaldet indsamles kollektivt.

Sikkerhedsstillelse

En producent skal være forpligtiget til at tage affald tilbage i samme tidsrum, som producenten har placeret

produkter på markedet. Dermed sikrer man, at producenter ikke placerer en masse produkter på markedet

og så forlader markedet, inden de produkter bliver til affald, hvorved de øvrige producenter vil komme til at

bære omkostningerne for at håndtere dette affald. Desuden medfører det, at hvis man tager affaldet

tilbage samtidig, at der ikke skat stilles sikkerhed for en lang periode ud i tiden f.eks. 10-15-20 år alt efter

produktets levetid. Man undgår også diskussionen om, hvad levetiden egentlig er for et produkt.

9å stk. 3 foreslås det, at sætningen ændres fra:

hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter

til

hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter eller at der

er samlet en tilsvarende andel af det tilsvarende affald ind som producentens markedsandel tilsiger.

Sikkerhedsstillelsen for individuelle producenter fungerer ikke. I de fleste tilfælde kommer de individuelle

producenter ikke til at betale for affaldet og i bedste fald betaler de kun en brøkdel af omkostningerne.

I § 9å stk. 3 foreslår LWF, at der skal indsættes ordet “alle” i sætningens 5. linje i afsnittet:

at der er stillet passende sikkerhed for alle de fremtidige håndteringsudgifter samt under hvilke

omstændigheder disponeringen kan ske, således at dem/de der har indsamlet det ekstra affald får dækket

alle deres omkostninger”.

...

Derved undgås det, at de individuelle kun betaler variable omkostninger og ikke dækker omkostninger til

organisering, kvalitetskontrol og finansiering af et indsamlingssystem.

Krav ti kolektive ordninger

For at sikre transparens vil det være en god ide, hvis den kollektive ordning oplyste om nogle af de

egentlige ejere også er egentlig ejer af leverandører til den kollektive ordning. Dette kan have betydning,

når kriterier for leverandører udvælges.

§ 9z stk 5a, Ministeren fastsætter regler for, hvorledes de kollektive ordninger skal oplyse om at den

endelig ejer af den kollektive ordning, også er ejer af affaldshåndteringsoperatører som den kollektive

ordning anvender.

Med henvisning til punkt 3.1.2.4 foreslår LWF at producenter, importører og kollektive ordninger

rapporterer de Ønskede data til DPA-System, som så offentliggør disse data, hvorved det vil være lettere at

føre tilsyn med, om de ønskede data er oplyst. Desuden skal producenter, der anvender en kollektiv

ordning til at indsamle affald, kunne henvise til dem for data om indsamling og opnåelse af de forskellige

mål.

TUsyn

For at en lovgivning skal fungere, skal der være et aktivt tilsyn, der sikrer, at de forskellige aktører opfylder

deres forpligtigelser.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

På nuværende tidspunkt savnes der tilsyn til følgende områder:

•

Registrerer virksomhederne sig som producenter før end de bringer varer på markedet

Afleverer producenterne revisorrapporter i forbindelse med den årlige rapportering at, hvor meget

der er bragt på markedet samt hvor meget affald er der taget tilbage.

o Her ville det være en fordel, hvis en standard udarbejdes i samarbejde med

Revisorforeningen for at sikre et ens kvalitetsniveau i revisorrapporteringen

I forbindelse med de fremtidige krav er det nødvendigt, at der er nogen der tager stikprøver hos

producenterne for at se, om de opfylder kravene med at offentliggøre indsamlings- og

ge na nye ndelsesmå I

Der skal føres tilsyn med at producenter og de kollektive ordninger har en tilstrækkelig organisation

både mandskab og finansielt til at gennemføre producentansvaret.

•

Der bør også sættes et bødeniveau, der er tilstrækkeligt højt til at det virker afskrækkende, for de

virksomheder, som ikke at overholder lovgivningen.

På nuværende tidspunkt er risikoen for at blive opdaget og straffen så lille, at virksomheder kan overveje

om det er ulejligheden værd at overholde reglerne.

Såfremt disse bemærkninger skulle give anledning til et ønske om yderlig uddybelse står LWF til rådighed.

Med venlig hilsen

Jan Bielefeldt

LWF

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

mærkevare

—

LEVERANDØRERNE

for

Dætedfgtk

vk$t og fr ,a,nF,ap.ckl

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Pr. mail [email protected]

Kopi: [email protected]

islærkevareleverandørerne

F[inthom

Company House

Dirch

Passers Allé 76,3. Sal

DK-2000 Frederiksberg

Tlf.: (+45)33139292

[email protected]

www.mldk.org

Frederiksberg, den 12. december 2019

Horing af udkast til lov om ændriug af lov om miljobeskyttelse

producentansvar

MLDK Mærkevareleverandørerne takker for muligheden for at kunne

kommentere på udkastet til lovforslaget vedr, indførelse af udvidet

producentansvar for emballage i Danmark.

—

Ligeledes er vi glade for at være blevet en del at følgegruppen for

implementeringen at lovforslaget, da vi er beviste om, at indførslen af

producentansvar for emballager vil få meget store økonomiske og

operationelle konsekvenser for vores medlemmer, som udgør mere end

120 af de mest markante dagligvareproducenter i Danmark, fra store

multinationale mærkevareproducenter til mindre danske

d agl igva reproduce nte r.

Mærkevareleverandørerne i Danmark leverer en betragtelig del at de

dagligvarer, hvis emballager i dag oftest havner i affaldssystemet enten

som ressource til forbrænding eller allerede etablerede

genvindingssystemer. Det er derfor afgørende for os, såvel som for EPR

systemets funktionsmåde, at vi sikres indflydelse på udformningen og

implementeringen at det kommende udvidede producentansvar for

emballager.

Vi forventer og håber derfor, at MLDK Mærkevareleverandørerne

fremadrettet er en naturlig samarbejdspartner for myndigheder og

organisationer i alle de sammenhænge, hvor producentansvaret for

emballager diskuteres, hvilket også indbefatter direkte repræsentation i

den produktregister ansvarlige organisation, der påtænkes etableret,

ligesom vi selv vi tage initiativer for at sikre vores indflydelse.

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

LEVERANDØRERNE

læ rkeva re leverandørerne

FlinthoLm Company House

Dirch Passers Allé 76, 3. Sal

DK-2000 Frederiksberg

mærkevare

Generelle bemærkninger

Vi noterer at det er målet, at den reviderede emballagebekendtgørelse,

som mere konkret fastsætter implementeringen af producentansvaret,

udstedes primo 2023, så berørte aktører får god tid til at omstille og

forberede sig, inden reglerne træder i kraft pr. 31. december 2024. Dette

er helt afgørende for erhvervets muligheder for at planlægge og leve op

til lovforslagets krav, så også en tidligere udstedelse af bekendtgørelsen

vil være ønskeligt.

Det forslås, at det udvidede producentansvar for emballage følger de

organisatoriske rammer, som også gælder for

producentansvarsordningerne for batterier og elektronik, samt den til

enhver tid gældende organisering af affaldssektoren. Vi har i MLDK svært

ved at forstå det hensigtsmæssige i dette, idet en konkret analyse synes

nødvendig for at fastsætte, hvilken organisatorisk ramme der er mest

hensigtsmæssig, når det drejer sig om emballageaffald.

Med det udvidende producentansvar får erhvervslivet det fulde ansvar

for emballagen. Med ansvaret følger en klar forpligtigelse til at optimere

genanvendelse af emballage fra danske husholdninger. Det betinger, at

producenter/importører mv. selv har ejerskabet til emballageaffaldet, og

at branchen har ansvaret for at optimere alle faser i værdikæden fra

sortering til genanvendelse og dermed har mulighed for at

konkurrenceudsætte de forskellige faser i varetagelsen i

p rod ucenta nsva ret.

Det kan på ingen måde udelukkes, at kommunerne fortsat skal have

ansvar for indsamling af husholdningsaffaldet, hvis en konkret økonomisk

analyse viser dette er mest hensigtsmæssigt. Dette begrundes med, at

der skal være tæt sammenhæng med den øvrige organisering af

indsamlingen af husholdningsaffaldet. Det vurderes som det også

fremgår af materialet umiddelbart uhensigtsmæssigt og mindre

omkostningseffektivt at skulle etablere parallelle indsamlingssystemer for

emballageaffald set i forhold til den kommunale indsamling af øvrigt

husholdningsaffald (madaffald, restaffald mv.). Omvendt skal det sikres,

at kommuner ikke kan bruge producentansvaret og producenternes

finansiering af dette, som en måde at få dækket omkostninger til anden

—

Tlf.:

(+45)33139292

[email protected]

wwwmldkorg

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

LEVERANDØRERNE

—

mærkevare

for bærtdygti,

r cg f,r iamluirdo

affaldsvirksomhed. Ligeledes skal det sikres, at enkelte kommuner ud

fra et ønske om at tilbyde borgerne i den enkelte kommune et helt særligt

højt serviceniveau ikke efterfølgende kan overvælte omkostningerne til

producenterne.

—

Nlærkevareleverandørerne

Flintholm Company House

Dirch Passers Allé 76,3. Sal

DK-2000

Frederiksberg

—

Tlf.: (+45)33 139292

[email protected]

Ligeledes må det forudsættes, at når omkostningerne dækkes at

producentansvaret bør de nuværende omkostninger til kommunal

håndtering at affald for hhv, virksomheder og private husstande, samtidig

reduceres tilsvarende. Ellers vil affaldsindsamlerne de facto modtage

betaling to gange for den samme ydelse; nemlig indsamling at

husholdningsaffald.

Det er helt åbenlyst, at der fremover skal stilles langt flere krav om

ensretning til kommunerne, så landsdækkende producenter ikke skal

indordne sig under op til i princippet 98 forskellige systemer herunder 98

forskellige prisstrukturer for alle mulige former for affald. Ensartede

gebyrer og sorteringskriterier for emballage til genanvendelse i alle

kommuner må derfor være en forudsætning. Det gælder ikke mindst for

emballagetyper, der ikke hidtil har været omfattet at nationale krav til

kommunale sorteringskriterier, herunder lamineret karton, der

indeholder en fiberfraktion med et stort genanvendelsespotentiale.

Sorteringskriterierne bør dog fastsættes i den kommende reviderede

atfaldsbekendtgørelse og ikke først i bekendtgørelsen i 2023.

MLDK noterer derfor med meget stor tilfredshed, at “det forventes, at der

på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat krav til de kommunale

indsamlinysordninger, herunder eksempelvis i hvilke fraktioner affaldet

indsamles, samt krav om at anvende fælles sorteringsvejledninger”. Dette

er en vital og helt afgørende forudsætning for et omkostningseffektivt

indsamlingssystem, samt at producenterne kan leve op til kravet om, at

emballager skal mærkes og der kan gives sorteringsvejledning til

forbrugerne.

Sortering og indsamling at emballageaffaldet skal ensrettes og

wwwmldkorg

effektiviseres på tværs af landet, så alle forbrugere i Danmark uanset

bopælskommune oplever, at emballage designet til genanvendelse

sorteres, indsamles, bearbejdes og indgår i den cirkulære økonomi på

samme måde herunder også med samme gebyrer i hele landet.

—

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

LEVERANDØRERNE

Nlærkevareleverandorerne

Flintholm

Company House

Dirch

Passers Allé 76,3. Sal

DK-2000 Frederiksberg

Tf.: (÷45)33 139292

mærkevare

Det vil være hensigtsmæssigt at få fastsat de fælles indsamlings- og

sorteringskrav hurtigst muligt og med en så kort ikrafttrædelsesfrist som

muligt.

Kollektive ordninger og producentregisteransvarlig organisation

MLDK støtter, at producenter og importører kan oprette kollektive

ordninger til varetagelse af opgaver i relation til det udvidede

producentansvar for emballage og emballageaffald. Dette er helt

afgørende i forhold til at sikre en økonomisk hensigtsmæssig organisering

af producentansvaret. Erfaringer fra udlandet peger endvidere på, at

konkurrence blandt kollektive ordninger har en positiv effekt på

omkostningseffektiviteten og prisen på håndtering at emballagen.

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne udpege en

producentregisteransvarlig organisation til at varetage administrationen

af producentregistret. Det fremgår dog ikke, hvilke kriterier ministeren

skal lægge til grund ved udvælgelsen.

Det er afgørende, at berørte erhvervsorganisationer alle tilbydes

mulighed for direkte indflydelse med egen repræsentation af hensyn til

f.eks. fokus på effektivitet, kundetilfredshed og høj indsamlingsprocent.

Det bør analyseres om etablering af “brancheselskaber” indenfor den

producentansvarlige organisation kan sikre den rette effektivitet og

inddragelse at de parter, der sender emballagen på markedet.

Det bør ligeledes fremgå, om den producentregisteransvarlige

organisation udpeges “en gang for alle” eller om organisationen blot

udstyres med en eneret, der kan fornys efter ministerens godkendelse.

Hvis den producentansvarlige organisation tænkes etableret på anden vis,

er det alligevel helt afgørende, at erhvervslivets organisationer i bred

forstand inviteres til tæt og blivende samarbejde

Det anføres at den stigende e-handel på tværs af landegrænser medfører,

at en væsentlig andel af den samlede mængde emballage og

emballageaffald stammer fra udenlandske e-handelsvirksomheder, og at

det derfor er nødvendigt også at pålægge udenlandske e-handlere et

udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald i Danmark.

Det er et krav, som vi fra MLDK ubetinget støtter, men bemærker

samtidigt, at lovforslaget åbner op for muligheden for at indføre en

bagatelgrænse for opfyldelse af producentansvaret således at

producenter og importører, der markedsfører meget små mængder

[email protected]

wwwmldkorg

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

mærkevare

emballage, ikke bliver underlagt uforholdsmæssigt store administrative

og økonomiske byrder.

LEVERANDØRERNE

ro banedygtg

v*kst og f,ir ,.irnhanda,

Mærkevareleverandørerne

Flïntholm Company House

Dirch

Passers Allé 76,3. Sal

DK-2000 Frederiksberg

Tlf.: (+45)33139292

[email protected]

www.mldk.org

MLDK mener, at der påhviler en vigtig opgave om, hvordan en eventuel

bagatelgrænse udformes, saledes, at der pa den ene side tages det

nødvendige hensyn til producenter med små emballagemængder, men at

bagatelgrænsen ikke udformes på en sådan måde, at e-

handelsvirksomheder der handler gennem en platform som eksempelvis

WISH ikke enkeltvis bliver betragtet som under en eventuel

bagatelgrænse, men at det er platformens samlede emballagebidrag der

vurderes. Det lægges op til, at det er den producentansvarlige

organisation der kan fastlægge bagatelgrænserne, men bagatelgrænsen

bør fastsættes politisk af ministeren og ikke uddelegeres til den

producentregisteransvarlige organisation.

Dansk Retursystem

Ligeledes bemærker MLDK med tilfredshed, at lovforslaget ikke ændrer

ved den eksisterende organisering af pant- og retursystemet og reglerne

omkring Dansk Retursystem AIS, og at det betyder, at producenter af de

drikkevareemballager, der er omfattet af pantbekendtgørelsen, allerede

opfylder deres producentansvarstorpligtelser for de pågældende

e m bal lagetyper.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Det fremgår, at Miljøministeren kan fastsætte regler om opgørelse at

mængden at emballage, der markedsføres af producenter eller

importører som del af et emballeret produkt, herunder om beregning af

markedsandelen af emballage.

Det er klart, at en mængdeopgørelse er nødvendig for at kunne beregne

gebyrer, men for MLDK er det afgørende, at der sikres en databeskyttelse,

således at de enkelte producenters markedsandele ikke er offentligt

tilgængelige. Dette kan eventuelt ske, gennem at data leveres til en

uvildig revisor eller lignende. Et lignende princip kendes allerede fra

Dansk Retursystem.

Ligeledes fremgår det at

9 stk. 8, at Miljøministeren kan fastsætte regler

om producenters og importørers pligt til at sikre mærkning af emballage.

MLDK, hvis medlemmer jo i høj grad skal stå for den konkrete mærkning,

forventer at ansvaret for udformningen af denne mærkning overlades til

erhvervslivet, og at grundlaget for en mærkning så vidt muligt bliver efter

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

mldk.

mærkevare

edygtg

LEVERANDØRERNE

Nlærkevareleverandørerne

Flintholm Company House

Dirch Passers Allé 76,3. SsF

DK-2000 Frederiksberg

Tlf.: (+45)33 139292

[email protected]

en international anerkendt metode, der samtidig kan bidrage til

harmonisering af mærkningsreglerne inden for EU.

Endelig fremgar det, at ministeren kan fastsætte regler om kriterier for

graduering af finansielle bidrag til de kollektive ordninger for at give et

økonomisk incitament til, at producenter designer produkter med

reduceret miljøpåvirkning. Med øko-modulering af bidragene vil

producenter, der fremstiller emballage, være tvunget til at betale højere

bidrag end tilfældet vil være for en emballage med lavere miljøpåvirkning.

MLDK støtter dette princip, men finder det afgørende, at øko

moduleringen sker på baggrund af en fælles EU-kriterier for

miljØpåvirkningen af de enkelte emballager, således at producenter, der

opererer på flere markeder med den samme emballage ikke underlægges

forskellige vurderinger af emballagens miljøpåvirkning.

Med venlig hilsen

Mogens Werge

CSR & Public Affairs Manager

Mærkevareleverandørerne

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Plastic Change

Islands Brygge 39

2300 KøbenhavnS

13-12- 20 19

plastic change

HØring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede

producentansvarsordninger, indførsel af udvidet producentansvar for emballage og

modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald)

D. 7. november 2019 anmodede Miljø- og Fødevareministeriet ved e-mail Plastic Change om at indgive

høringsvar vedrørende udkastet til lovforslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse senest d. 13.

december 2019.

Plastic Change fokuserer i sit høringssvar på indførelsen af udvidet producentansvar for emballage.

Plastic Change er overvejende positivt indstillet overfor udkastet til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, men har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Definition af formålet med udvidet producentansvar

Udkastet til lovforslag fastslår, at formålet med udvidet producentansvarsordninger er, “at producenterne

for egen regning varetager tilbagetagning og håndtering af den mængde affald, som svarer til producentens

markedsførte mængde af det pågældende produkt”. Det er afgørende, at lovgivningen reducerer den

producerede mængde engangsemballage, hvilket bør fremgå af formålet med udvidet

producentansvarsordningerne. Engangsemballage bliver, jf. EU’s engangsplastikdirektiv, normalt defineret

som produkter, der kun kan bruges én gang eller i en kort periode, hvorefter de smides ud. Det er i relation

til dette vigtigt, at man er opmærksom på, at “free riders” ikke omgår lovgivningen ved at markere

produkter, der reelt er engangsprodukter som flergangsprodukter, hvilket bla. er sket i Frankrig og

Belgien. På baggrund af dette anbefaler vi, at man ændrer formå Iserklæringen til:

At give producenterne økonomisk incitament til (1) at reducere mængden af engangsembollage placeret på

markedet, (2) at designe den resterende emballage mht. genbrug og genanvendelse, samt (3) at varetage

genbrugs- og genonvendelsessystemer.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Plastic Change

plastic

Islands Brygge 39

2300 KøbenhavnS

13-12-20 19

Dette formål giver i højere grad mulighed for at benytte den politiske værktøjskasse, som jf. FU’s

affaldsbieraki, sikrer en reel overgang til cirkulær økonomi til gavn for miljøet.

change

Definition af producent som varemærkeindehaver, importØr og distancesælger

Udkastet til lovforslag definerer producentbegrebet, som varemærkeindehavere, importører og

distancesælgere. Det er vigtigt, at denne definition ikke indeholder smuthuller, som giver “free riders”

mulighed for at komme udenom lovgivningen, da dette kan have store negative konsekvenser for miljøet,

samt give forvrængede konkurrenceforhold. Med afsæt i dette foreslår vi, at man opretter en følgegruppe

bestående af eksperter og interessenter på området, som holder skarpt øje med, hvordan dette fungerer i

praksis.

Risicis ved mulighed for bagatelgrænse

Udkastet til lovforslag giver Miljøministeren mulighed for at indføre en bagatelgrænse for producenter og

importører, der markedsfører meget små mængder af emballage. Argumentet for dette er, at

producenterne ikke skal underlægges “uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder.”

Dette er imidlertid problematisk, da det kan udnyttes af større producenter og importører til at komme

udenom at skulle bidrage til kollektive ordninger, eller selv at skulle genbruge og genanvende deres

emballage, hvilket har store konsekvenser for miljøet, samt øger sandsynligheden for “free riders”. På

baggrund af dette mener vi, at importører, der falder under bagatelgrænsen, bør betale et mindre beløb,

som understøtter at deres emballage genbruges eller genanvendes.

Erfaringer med egenkontrol

Udkastet til lovforslag hemyndiger Miljøministeren til at fastsætte regler, der forpligter producenter,

importører og kollektiver ordninger til at føre egenkontrol med omkostningerne ved det udvidede

producentansvar, og kvaliteten af dataindsamlingen om det udvidede producentansvar. Erfaringerne med

egenkontrol i Belgien viser imidlertid, at kontrolmekanismerne har en meget begrænset effekt, og derfor

udelukkende skaber besvær for producenter, importører og kollektive ordninger, der overholder

lovgivningen, mens det giver “free riders”, der ikke overholder lovgivningen, en konkurrencefordel (Se evt.

li[p.s.j4ecyclingnetwei kui../2.Qt941QjD3Jbelgiums-recyclingris.:oexratedJ og

inmengingvan-vervuilende-i.ndustri

)

Det er uklart,

om §9å skal underlægges det samme tilsyn som §9p.

Ligesom det er uklart, om det skal være strafbart for producenter, importører og kollektive ordninger ikke

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Plastic Change

plastic change

Islands Brygge 39

2300 København S

13-12-20 19

at efterleve §9å. Begge dele er

jf.

ovenstående kritisabelt, og det er derfor vores klare anbefaling, at man

gennem en statslig tilsynsmyndighed både fører tilsyn og håndhæver forpligtelserne i §9å med straf, samt

at denne statslige tilsynsmyndighed tilføres den fornødne mængde ressourcer. Dette bør under alle

omstændigheder udspecificeres i lovforslaget.

Anbefaling til graduering af bidrag til kollektive ordninger

Udkastet til lovforslag indfører, at Miljøministeren kan fastsætte regler om graduering af bidrag til

kollektive ordninger for at give producenterne incitament til på den ene side at fremme reparerbarhed,

genbrugelighed og genanvendelighed, og på den anden side undgå skadelige kemikalier. Vi hilser dette

varmt velkomment, da det er fuldstændig afgørende for at opnå en reel overgang til cirkulær økonomi til

gavn for mennesker, dyr, natur og klima, at producenterne foretager en adfærdsændring, som sætter en

stopper for den nuværende overproduktion af engangsemballage. Med afsæt i dette anbefaler vi, at man

regulerer producenternes adfærd ved at indføre afgifter på engangsemballage efter deres evne til at indgå i

en reel cirkulær økonomi. Vi mener altså, at man:

Bør pålægge engangsemballage højere afgifter end flergangsemballage.

Bør pålægge emballager med skadelige kemikalier højere afgifter end emballager uden skadelige

kemikalier (Se f.eks. Ciels report “Public & Health: The Hidden Costs of a Plastic Planet”:

https://www.cie[.org/wp-content/uplaads/2019/Q2/Ptasticrand-HealthnTheuHitlden:Costs-of-a-

ElasticrPlanet-February-2019.pdf).

Bør pålægge emballager i “closed loop reuse systems” meget små eller slet ingen afgifter.

Bør øremærke afgifternes indtægt til at oprette “closed loop reuse system.”

Anbefaling til det videre arbejde

Vi sætter pris på denne anmodning om at indgive høringssvar vedr, udkastet til lovforslag, men stiller os

kritiske overfor, hvorfor vi ikke blev inviteret til at deltage i tølgegruppemøderne, eftersom vi er den eneste

miljøorganisation i Danmark, som har plastikforurening som sit primære fokusområde, og derfor udgør en

vigtig ekspert og interessent i forhold til indførelsen af udvidet producentansvar for emballage i Danmark.

Vi har observatØrstatus i FN, er dansk repræsentant i styregruppen for den internationale organisation

Break Free from Plastic, samt har et tæt samarbejde med den europæiske organisation Rethink Plastic

Alliance. Derudover var vii 2014-2018 med til at sætte plastikforurening på dagsordenen i Danmark

gennem det anerkendte Projekt Plastfrit Hav, som kortlagde plastikforureningen i Danmark vedrørende

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

___________________

Plastic Change

Islands

Brygge

plastic change

2300 Københavns

13-12- 20 19

både mikro- og makroplastik og igangsatte en mængde “citizen science”-programmer ,og har derfor en

bred folkelig forankring. På baggrund af dette er det vores klare anbefaling, at vi inddrages følgegruppens

videre arbejde angående udvidet producentansvar for emballage i Danmark, samt at vi fremadrettet opnår

et endnu tættere samarbejde med Miljø- og FØdevareministeriet vedrørende overgangen til cirkulær

Økonomi. Afslutningsvist vil vi gerne understrege, at formålet med indførelsen af udvidet producentansvar

på emballage Danmark er at mindske vores produktion af engangsemballage, hvilket vi mener, bør være

den overordnede vision, og dermed rettesnor for projektet.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Notat fra Plastindustrien:

Plastindustriens høringssvar vedr

lovforslag om udvidet producentansvar

9. december 201 9

Branchoforeni

en for danske plaefvirksomheder

Plaslindustrien.

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Plaslindustrien.

Bronchefareningen for du nke plo ,tv[,knomheder

Indledning

Plastindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om udvidet

prod uce ntansva r.

Vi kommenterer udelukkende pà det kommende producentansvar for emballager, som vil have en

direkte effekt på vores embaflageproducerende virksomheder og følgevirkninger for den ovrige

industri.

Producentansvar på emballage er løsningen på plastudfordringen

I Plastindustrien ser vi det kommende producentansvar på emballager, som en lovgivning der kan

løse, de udfordringer vi har med at få genanvendt plastemballager fra husholdningsaffaldet i

Danmark.

Malene om at få den reelle genanvendelse af plastemballage op på 50% i 2025 og 55 % i 2030

kræver en radikal ændring af håndteringen af plastemballage. Et ambitiøst implementeret

producentansvar, hvor det bærende fokus er på at få høj kvalitet ud af plastemballagerne, bør

derfor være målet.

Emballageplast, som har været i kontakt med fødevarer, kan for nogle plasttyper bevare

egenskaberne og derved blive til ny emballage, som kan komme i kontakt med fødevarer ved at

overholde lovgivningen. Andre emballage- og plasttyper kan anvendes til emballage i høj kvalitet til

non-food produkter gen.

Det er to markedsområder, som der er stor efterspørgsel efter genanvendt plast i en høj kvalitet på,

og som det samtidig er svært på nuværende tidspunkt at skaffe nok genanvendte råvarer til i en

god nok kvalitet.

Derfor vil der både være store miljømæssige gevinster ved at implementere et system, som

fremmer høj kvalitet og bevarer egenskaberne i plastråvaren og samtidig også sikrer mulighederne

for at stimulere en grøn økonomi.

Hovedbudskabet med dette høringssvar er derfor, vær ambitiøse og fokuser på at få

kvalitetsråvarer ud af det kommende producentansvar, hvor det er muligt at fremstille genanvendte

råvarer til både efterspørgslen efter emballage til food og non-food. Derved sikrer vi miUøet og

klimaet bedst.

Vesterbrogade I E, 3.

1620 Kobenbavn V

www.piasLdk

Mail: [email protected]

Telelon: 3330 8630

CVR: 11488277

side

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Plaslindustrien.

Broncheforeningen for donstce ploefvirksomheder

Generelle bemærkninger

Plastindustrien repræsenterer både emballageproducenter og genanvendelsesvirksomheder.

Flere af de danske plastgenanvendelsesvirksomheder (her afgrænset til de danske virksomheder,

som producere plastråvarer i Danmark og sætter dem på markedet) har udviklingsprojekter i gang

omkring husholdningsplasten, hvor de arbejder på at få en høj kvalitet ud af materialet.

Disse aktører kan med fordel inddrages i forhold til indretningen af det fremtidige producentansvar,

hvor de kan bidrage med ekspertise og know how med det formål at få plastressourcerne udnyttet

optimalt, hvilket også vil medføre et stigende antal al grønne arbejdspladser i Danmark.

Som det ser ud nu, ryger størsteparten af vores plastaffald til store anlæg i Tyskland og derefter

videre til eksempelvis Malaysia og Indonesien. Det skal stoppes, og vi skal styrke mulighederne for

atfå en national sortering- og genanvendelsesindustri op at køre.

Vi mener, at en affaldsorganisering med stærkt fokus på at producenterne skal have så meget

indflydelse som muligt, kan understøtte denne dagsorden. Vi støtter derved Dl’s kommentarer jf.

punkt 1.1.1. Producenternes rolle, 1.1.2. Sammenhæng til branchefælles standarder og 1.1.3

Tidslinjen.

Specifikke bemærkninger

Vi støtter endvidere Dl’s bemærkninger til afsnit 1.2.1 Anbefalinger fra ministeriet folgegruppe, hvor

den nuværende tekst ikke retvisende afspejler de samlede bemærkninger fra gruppen, som der

gives udtryk for på nuværende tidspunkt.

Idet vi har fokus på kvalitet i genanvendelsen vil en mulighed for at have en bagatelgrænse for

registrering i producentansvaret potentelt set arbejde imod dette hensyn.

Vores udgangspunkt er, at der i de kommende modulerede gebyrer skal være et stærkt fokus på

design til genanvendelse.

I denne sammenhænge har vii Plastindustrien orkestreret et bredt samarbejde for at blive enige om

en designguide med fokus på oget genbrug og genanvendelse af plastemballage. Ud af det arbejde

fremgår det, at kvaliteten af en food-emballage nemt kan ødelægges, hvis der kommer

uhensigtsmæssige stoffer/materialer eller andet i genanvendelsesstrømmen.

Hvis x-antal mindre emballageproducenter får et fripas til at sætte emballager på markedet, hvor

genanvendelsesmulighederne ikke er velovervejede, så vil det potentielt set kunne ødelægge

kvaliteten i den samlede genanvendelsesstrøm.

vesterbrogade i E, 3.

1620 Kobenhavn V

www.plastdk

Mail: [email protected]

Telefon: 3330 8630

cvn: 11488271

Side 3 at 4

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Brancheforen egen for don ske pia stvirksoin[ieder

PIas’ industrien.

På lige fod med Dl’s afsnit 1.2.1 Bagateigrænsen støtter vi derfor op om, at de mindre producenter

ikke skal fritages helt fra producentansvaret.

Endvidere skal vi nævne, at vii Plastindustrien naturligvis står til fuld rådighed for yderligere

sporgsmål eller kommentarer, såfremt dette måtte blive relevant.

Med venlig hilsen,

Christina Busk, miljopolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

[email protected] —33308630

-I

vesterbrogade lE. 3.

1620 Kobenhavn

www.piast.dk

Telefon: 3330 8630

cvn: 11488277

MaW: [email protected]

Side 4 at 4

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

RÅDET TOP

GRØN OMSTILLING

13.12 .20 19

Horingssvar vedr. producentansvar

—

emballager og elektronik

Rådet for Grøn Omstilling er generelt positiv over for forslaget. Vi har følgende bemærkninger:

1. Generelt

Vi undrer os over at det anføres at DK implementerer direktivets minimumsbestemmelser. Vi finder

at DK bør føre en ambitiøs politik frem for at lægge sig på minimum.

2. Elektronik

Vi støtter kravet om at alle indsamlere skal være certificerede. Men vi ønsker en løsning også på

problemet med, at det i dag ingen konsekvenser har, hvis en kommune ikke fører tilsyn med

området, og at håndhævelse ikke virker bla. pga. for lavt bødeniveau. Det drejer sig bla. om

kravet i direktivets bilag 6 om, at elektronik, som eksporteres, skal være funktionsdygtigt.

MFVM fremførte på høringsmødet d. 25.11., at

1 det er svært fordi transportører kører over kommunegrænser

der erhjemler i dag, og at disse først udmøntes i den kommende bekendtgørelse, som skal

træde i kraft pr. 1.1.23

3. det er domstolene der fastsætter bødeniveauet.

Ad 1) Dette bør kunne løses det adskiller sig ikke fra mange andre lovgivninger, som involverer

transport

Ad 2) Vi ønsker en vurdering af om disse hjemler er tilstrækkelige, så vi er sikre på, at

udmøntningen i den kommende bekendtgørelse ikke ender ligeså svagt som i den nuværende

Ad 3) Lovgiverne kan fastsætte straframmer og i nogle tilfælde minimumsstraffe, hvorefter

domstolene fastsætter det præcise strafniveau. Bøderne bør ligge på et niveau, så de har en

præventiv effekt, set i lyset af gevinsten ved ikke at overholde reglerne sammenholdt med chancen

for at blive afsløret.

—

3. Emballager

Vi støtter, at der lægges op til, at “herreløst affald”, som henkastes på offentlige steder, er omfattet

af producentansvaret.

Der mangler krav til kvaliteten af genanvendelsen. Det kunne indsættes i §9p, stk. 4, så der kom til

at stå:

Rådet for Grøn OmstilUng

Kompagnisiræde 22,3.

1208 København K

Telefon +4533150977

[email protected]

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

GRØN OMSTILLING

PADET

pop

“Miljøministeren fastsætter regler om tildelingsordning for emballageaftald fra husholdninger

omfattet af stk. 1, herunder kvaliteten af den foretagne genanvendelse, om den geografiske

fordeling mellem producenter og importører, det produktmæssige og materialemæssige

dækningsområde, tidsfrister for afhentning mv.”.

Der bør være øget offentlig adgang til data såsom genanvendelsesprocent og destination (lande)

for affaldet i 1. 2. og 3. led, samt eventuel brug af gennemsnitlige tabsrater i de tilfælde at man ikke

kan spore affaldet.

Der bør være en mere præcis afgrænsning at hvem der omfattes, herunder i serviceerhverv. Det

blev oplyst, at der vil komme en bagatelgrænse ft. mængde af affald, der skabes, f.eks. hos

gadesælgere. Det bør sikres at dette ikke åbner op for uacceptable mængder, pga. antallet af små

sælgere.

Der bør ske en særlig indsats omkring nethandel. En undersøgelse fra Econet viste, at nethandel

har givet en vækst i mængden af papaffald på 20.000 t

en stor mængde plastaffald. Det blev

nævnt på høringsmødet, at det er svært at henvende sig til en platform og behandle dem som en

distributør. Amazone har lavet forslag, hvor de agerer på vegne af leverandørerne. Men der blev

sat spørgsmålstegn ved, om det i så fald blev for nemt for leverandørerne. Men hvad især de

udenlandske leverandører angår er alternativet oftest blot et ureguleret marked.

Der er behov for særlig opmærksomhed på varer importeret fra ikke-EU-lande. Vi er bekendt med,

at EU-Kom. Til foråret vil komme med en meddelelse herom. Danmark bør snarest følge op på

denne.

I afsnit 3.2.3.1 bør, ifm. Egne indsamlingsordninger tilføjes at egne indsamlingsordninger ikke må

ske til en lavere kvalitet end det som de private eller kommunale ordninger tilbyder.

Venlig hilsen

Christian Ege, seniorkonsulent

Rådet for Gron Omstilling

Kompagnistræde 22,3.

1208 København K

Terefon +4533150917

[email protected]

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

‘i..

WWF Verdensnaturfonden

Tlf. 35363635

WWF

tora living planet®

Svanevej 12

2400 København NV

[email protected]

www.wwf.dk

WWF-Høringssvar til udkast til Lov om ændring at lov om miØbeskyttelse

(Implementering at aftaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indtørsel at

udvidet producentansvar for emballage og modernisering at indsamling og behandling afelektronikaffald journalnummer

2019-9743

WWF Verdensnaturfonden takker for muligheden for at indgive høringssvar og støtter generelt forslaget om

implementering at atfaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger,

indførsel af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling at

elektronikaftald.

WWF Verdensnaturfonden støtter udvidet producent ansvar som et effektivt Værktøj til at;

opnå en mere ressourceeftektiv værdikæde

-Øge indsamlingsmængden af ressourcer

sikre miljøvenlig behandling af indsamlede produkter og genanvendelse og genbrug af affald

Derudover skaber udvidet producentansvar incitamenter for producenterne til at designe ressourceeffektivt

og mindske miljøeffekten af produkterne, og forskyder ansvaret og byrden for end-of-life forvaltning at

produkter og materialer fra kommunerne til producenterne.

Vores høringssvar skal læses som en generel kommentar til alle lovforslagets tre dele, med et særligt fokus

på udvidet producent ansvar for emballage og emballage affald.

Miljøeffekt skal drive valg af model for udvidet producent ansvar

WWF Verdensnaturfonden forventer og henstiller til at den grønne dagsorden bliver styrende i

implementeringen i bekendtgørelsen. Hovedformålet med udvidet producentansvar er at udvikle

produkterne i en mere miljøvenlig retning og at sikre mest mulig genbrug og genanvendelse at

emballageaffald. Sekundært formål er at tordele omkostninger og indtægter mellem aktører i værdikæden.

Genanvendelighed, genbrugelighed og reparerbarhed

WWF Verdensnaturfonden lægger særlig vægt på formuleringen under formålet for lovændringen; at

udvidet producentansvar skal give producenterne incitament til at tage bedre hensyn til genanvendelighed,

genbrugelighed og reparerbarhed ved at indføre graduerede bidrag.

Derfor støtter WWF Verdensnaturfonden også hensigten med at lægge pligten til det udvidede

producentansvar og dermed også definition at, hvad der skal torstås ved “producenter og importører” i den

toreslåede bestemmelse på den virksomhed i leverandørkæden, som har størst indflydelse på design af

produkt herunder også emballage, samt incitament til at reducere mængden af produkt og emballage der

bliver til affald.

Den fulde miljøeffekt

For at opnå den tulde miljøetfekt af lovforslagets del om emballage er det nødvendigt at detinitionen dækker

både primær emballage, salgsemballage eller transportemballage, på det danske marked. Det vil sige

emballage der ender i både husholdnings- og erhvervsaffaldet.

WWF Verdensnaturtonden gør i dette høringssvar opmærksom på faldgruber der kan underminere det fulde

miljøpositive potentiale at ovenstående lovforslag. Det drejer sig om behandling at husholdningslignende

erhvervsaftald, free-riders i form af selskabsstrukturer der udnytter bagatelgrænsesættelsen samt det store

L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

WWF

for a living planet®

og voksende marked for e-handel. Alle disse dele bør indtænkes i lovudformingen og WWF

Verdensnaturfonden opfordrer til, at der samtænkes med andre europæiske lande som vi deler marked

med

Økonomisk poteritiale

Slutteligt vil WWF Verdensnaturfonden henstille til at der i de samfundsøkonomiske analyser som baggrund

for valg at organiseringsmodel ikke blot tænkes i håndterings- og logistiske omkostninger men også

indtænkes det økonomiske potentialeZ, der ligger i lovforslaget om udvidet producent ansvar som del at en

samlet strategi for cirkulær økonomi for Danmark, samt de økonomiske externaliteter der ligger ved ikke at

håndtere affald som brugbare ressourcer.

København, 13.12.2019

Thomas Kirk SØrensen, Head of Section, Oceans & Wildlife

Malene MØN, Rådgiver for Plastik og Cirkulær Økonomi, tel.: 2212 8957

Dele at det økonomiske potentiale for Danmark er vist i analysen THE

NEW PLASTICS ECON0MY—A

research,

innovation, and

business opportunity for Denmark

Også fremme af genbrugspordninger har stort økonomisk potentiale som eksemplificeret i denne Ellen MArthur

Foundation rapport fra 2017, side

17,

31-32 (At least 9 billion USD global economic opportunity for reuse models due to

packaging material cost savings)