Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112 Bilag 1
Offentligt
2152563_0001.png
NOTAT
Ressourcer og Forsyning
J.nr. 2019-9743
Ref. SIGSH/ANNEN
Den 6. januar 2020
Høringsnotat
Lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til
eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførsel
af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald)
Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 7. november 2019 med frist for afgivelse af
høringssvar den 13. december 2019. Der er i høringsperioden afholdt et åbent høringsmøde d. 25.
november, hvor der deltog omkring 75 personer. Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget
høringssvar fra 36 organisationer og virksomheder.
Følgende 32 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
Amager Ressourcecenter (ARC)
Applia
Affalds og Ressourceindustrien (ARI)
Batteriforeningen
Bryggeriforeningen
Consumers Electronics, Denmark (CED)
COOP Danmark
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC)
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
Dansk Affaldsforening (DAF)
Dansk Erhverv (DE)
Dansk Industri (DI)
Dansk Producentansvars-system (DPA-System)
Dansk Retur System (DRS)
Dansk Transport & Logistik (DTL)
De Danske Bilimportører (DBI)
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Elretur
European Recycling Platform (ERP)
Genvindingsindustrien (GI)
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Kosmetik- og Hygiejnebranchen (K&H)
Kommunernes Landsforening (KL)
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0002.png
Landbrug & Fødevarer (L&F)
Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF)
Mærkevareleverandørerne (MLDK)
Plastik Change
Plastindustrien
Recipo Aps
Rådet for Grøn Omstilling (RGO)
Verdensnaturfonden Danmark (WWF)
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget:
Advokatrådet
Dansk Arbejdsgiverforening
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Green Network
Miljø- og Fødevareministeriet takker for de indkomne høringssvar og for de mange konstruktive
forslag til lovforslaget. I det følgende gennemgås de væsentligste emner i høringssvarene. Miljø- og
Fødevareministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i
hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af 7. november 2019 er foretaget redaktionelle og
lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget med baggrund i lovteknisk gennemgang i ministeriet.
Der er på den baggrund blandt andet fjernet et forbud mod, at distributører m.fl. aftager emballerede
produkter, hvis producenten af det emballerede produkt ikke har opfyldt sin forpligtelse om
registrering. Der er desuden indsat en præcisering af pligten til at opfylde affaldshåndteringsmålene
både for de eksisterende ordninger for udvidet producentansvar samt for den kommende ordning for
emballage.
Høringssvarene er grupperet efter følgende emner:
1.
Generelle bemærkninger
2. Indførelse af udvidet producentansvar for emballage
2.1.
Proces for implementering af udvidet producentansvar for emballage
2.2.
Formål med udvidet producentansvar for emballage
2.3.
Definition af producent under udvidet producentansvar for emballage og bagatelgrænse
2.4.
Roller og ansvarsfordeling i det udvidede producentansvar for emballage
2.5.
Pant- og retursystemet i relation til udvidet producentansvar for emballage
2.6.
Krav til indsamlingsordninger for emballageaffald
2.7.
Krav til mærkning af emballager
3. Minimumskrav for nye og eksisterende udvidede producentansvarsordninger (incl. emballage)
3.1.
Organisering, roller og ansvarsfordeling i det udvidede producentansvar
3.2.
Omkostningsfordeling og nødvendige omkostninger, graduerede bidrag og sikkerhedsstillelse
3.3.
Indberetningspligt, oplysningspligt om målopfyldelse og egenkontrol
3.4.
Bemyndiget repræsentant, bagatelgrænse, free-riders samt håndhævelse, tilsyn og
sanktionering
3.5.
Kollektive ordningers oplysningspligt
4. Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
2
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0003.png
1. Generelle bemærkninger
IDA hilser det udvidede producentansvar velkomment og ser det som et godt virkemiddel til at sætte
fokus på materialeforskning, teknologiudvikling, udvikling af nye produkter og øget genbrug og
genanvendelse og hermed bidrage til den cirkulære økonomi, hvilket kan sikre Danmark en position
som foregangsland. IDA pointerer vigtigheden af, at implementering af de nye regler ikke udelukkende
bliver en økonomisk øvelse. Elretur imødeser de kollektive ordningers forpligtelser til at bidrage med
deres erfaringer til producenterne af elektronik og emballage mhp. bedre design. RGO undrer sig over,
at det i udkast til lovforslaget anføres, at Danmark implementerer minimumsbestemmelser, da de
mener, at Danmark bør føre en ambitiøs politik frem for at lægge sig på et minimum. ARI bifalder, at
ændringerne i de eksisterende ordninger er lagt så nært op ad direktivernes krav og har derfor ikke
yderligere bemærkninger hertil.
DN har en række betragtninger om affaldssektoren generelt og ser det som en mulighed at udvide
producentansvaret til at omfatte bl.a. bioaffald og restaffald, idet DN mener, at udvidet
producentansvar generelt vil fremme genanvendelse og ressourceeffektivitet. I den forbindelse har DN
en række forslag til regulering af affaldssektoren. DN har desuden en række betragtninger om
håndtering af affald på det operationelle niveau ift. at sikre en effektiv indsamling og sortering med
fokus på at nå en høj kvalitet i genanvendelse af de forskellige affaldsfraktioner. DN giver udtryk for, at
producenter i udvidede producentansvar også har en forpligtigelse ifm. oprydning af henkastet affald.
DN støtter, at de producentansvarlige virksomheder gøres ansvarlige for beregning og rapportering af
genanvendelsesprocenter og tabsrater.
DRS kvitterer for, at pant- og retursystemet er den første udvidede producentansvarsordning, der
opfylder minimumskravene i det reviderede affaldsdirektiv og tilbyder at bidrage med deres erfaringer
i det kommende arbejde med tilpasning af bekendtgørelser på området.
DPA-System hilser en harmonisering af producentansvarsområderne velkommen og fremfører, at de
nye minimumskrav i affaldsdirektivet imødegår en hel del af de problemstillinger, som de eksisterende
producentansvar har lidt under de seneste år. DPA-System fremfører, at det nye udvidede
producentansvar på emballage ligeledes vil have gevinst af at følge de samme principper som de
eksisterende udvidede producentansvar.
DBI har en overordnet betragtning om, at implementeringen af de nye minimumskrav ikke må blive
unødigt byrdefulde set i forhold til, at det udvidede producentansvar for biler allerede
’hviler i sig selv’
og samtidig sikrer, at udtjente biler håndteres miljømæssigt korrekt.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
MFVM takker for de generelle bemærkninger samt tilbud om at bidrage med erfaringer og viden i
den efterfølgende udmøntning af direktivernes minimumskrav på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslaget har generelt til formål at implementere ændringer i affaldsdirektivet og i
emballagedirektivet vedrørende udvidet producentansvar. Direktivernes minimumbestemmelser er
rettet mod organisering, administration og finansiering af udvidede producentansvarsordninger og
har til formål at sikre færrest mulige byrder samt ligebehandling af producenter medlemslandene
imellem. I lovforslaget foreslås det derfor at lægge sig op ad direktivernes minimumsbestemmelser
for at opnå størst mulig lighed for producenter, der opererer på det danske marked ift. producenter i
andre EU-lande.
3
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0004.png
Inden for direktivernes grænser er det helt overordnede formål med udvidet producentansvar at
bidrage til den cirkulære økonomi med øget fokus på miljøvenligt design, genbrug og genanvendelse.
Lovforslaget er udformet med henblik på at kunne understøtte dette formål for eksisterende
producentansvarsordninger og den kommende producentansvarsordning for emballage. Forslag om
at udvide det udvidede producentansvar til organisk affald og restaffald samt til større principielle
omorganiseringer af affaldssektoren er derfor uden for dette lovforslags rammer.
De generelle bemærkninger i høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.
Indførelse af udvidet producentansvar for emballage
2.1.
Proces for implementering af udvidet producentansvar for emballage
ARI, DAF, DE, DI, KL, L&F, ARI, K&H og MLDK bemærker, at det udvidede producentansvar for
emballage vil få store konsekvenser for affaldssektoren og anfægter, at der i lovforslagets
bemærkninger ikke er nærmere præcisering af organiseringen af dette, herunder aktørernes roller og
ansvar.
KL og DAF fremhæver, at implementeringen af det udvidede producentansvar har så stor betydning, at
de overordnede rammer og principper for implementeringen bør drøftes og fastlægges politisk af
Folketinget. DAF foreslår derfor, at det overvejes, om man kan udskyde implementeringen og dermed
overskride affaldsdirektivets implementeringsfrist for at sikre den nødvendige politiske drøftelse af
organiseringen af det udvidede producentansvar for emballage.
ARI, DE, DI, L&F, K&H, MLDK fremhæver, at den forventede udstedelse af bekendtgørelse i primo
2023, der fastlægger de nærmere rammer og roller for det udvidede producentansvar for emballage, er
for sent, idet 24 måneder er for kort tid til at sikre den nødvendige omstilling og fysiske infrastruktur,
inden producentansvaret træder i kraft i 2025. ARI, DAF og DI fremhæver, at det hæmmer udvikling,
innovation og investeringer i sektoren, at aktørerne ikke ved, hvilke opgaver, de skal løse i fremtiden i
forhold til emballageaffaldet. DI ønsker som minimum at visse centrale beslutninger, herunder den
nærmere definition af producent og de forskellige aktørers roller og ansvar i
producentansvarsordningen, bør træffes tidligere end 2023. DE, DI og ARI ønsker et forbud mod
kommunale investeringer i sorterings- og genanvendelsesanlæg, indtil rollerne er afklaret.
Bryggeriforeningen ser positivt på, at der i lovforslaget lægges op til, at implementeringen sker ved
først at skabe de videst mulige juridiske rammer inden for de reviderede affaldsdirektiver, så
erhvervslivet kan påbegynde udvikling af organiseringen, og at den nærmere regulering på
bekendtgørelsesniveau derefter kan ske med udgangspunkt i de konkrete modeller, som erhvervslivet
udvikler. Bryggeriforeningen anbefaler desuden en opdeling, så de nærmere krav vedr. organisering af
det udvidede producentansvar fastlægges i én selvstændig bekendtgørelse, og de nærmere krav til selve
emballagen fastsættes i en anden bekendtgørelse.
ARI, COOP, DAF, DE, DI, DRC, DRS, DSK, KL, L&F, MLDK og Plastindustrien erklærer, at de bakker
op om og ønsker at blive tæt inddraget i det videre arbejde med at implementere udvidet
producentansvar for emballage. Plastic Change er kritiske over for, at de ikke er en del af den
følgegruppe, der er nedsat ifm. implementeringen, og de ønsker at blive inddraget i det videre arbejde
med implementeringen.
ARI, DAF, DE, DI og Plastindustrien ønsker en nærmere præcisering i lovforslagets afsnit om
følgegruppens holdninger, idet de mener, at dette afsnit i højere grad bør beskrive de modsatrettede
holdninger, der er i følgegruppen.
4
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0005.png
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at der blandt flere høringsparter er et ønske om, at roller og ansvar i den
udvidede producentansvarsordning fastlægges tidligere end 2023. MFVM bemærker i den
sammenhæng, at der ikke er elementer i lovforslaget, der hindrer tidligere offentliggørelse af
bekendtgørelsen.
MFVM bemærker desuden, at den generelle organisering af affaldssektoren er fastlagt i Aftale om
organisering af affaldssektoren fra 2007,
samt
Aftale om etablering af en tilmeldeordning for
virksomheders adgang til genbrugspladsen fra 2011. Lovforslaget tager dermed udgangspunkt i de
politiske aftaler, der allerede er indgået om affaldssektorens organisering. Folketingsbehandlingen
af lovforslaget kan medføre ønsker til ændringer af de eksisterende politiske aftaler på området og
indebærer derved mulighed for politiske drøftelser af den videre implementering. Den videre
implementering vil desuden skulle tage udgangspunkt i de eksisterende politiske aftaler på området.
MFVM vurderer derfor ikke, at der på den baggrund er grundlag for at udskyde det første skridt i
implementeringsprocessen, som lovforslaget udgør.
Det er intentionen, at følgegruppens medlemmer vil blive inddraget i den videre
implementeringsproces, og at der i denne proces vil ske en løbende afklaring af de væsentligste
elementer i organisering, roller, ansvar og finansiering frem til regelfastsættelse af dette på
bekendtgørelsesniveau. Udgangspunktet for dette vil bl.a. være de konkrete forslag til
implementeringen, som er indkommet i høringssvarene og reflekteret i nærværende høringsnotat.
Med hensyn til Bryggeriforeningens anbefaling om at opdele krav til producentansvaret og krav til
emballager i to forskellige bekendtgørelser er det MFVMs vurdering, baseret på erfaringer fra de
eksisterende producentansvarsordninger, at det er hensigtsmæssigt at have alle regler for et område
samlet i én bekendtgørelse.
MFVM hilser desuden høringssvarenes opbakning til at indgå i det videre implementeringsarbejde
velkomment og vil i videst muligt omfang involvere følgegruppen og evt. andre relevante aktører i
dette.
MFVM imødekommer ønskerne til gengivelse af følgegruppens holdninger og vil med udgangspunkt
i høringssvarene revidere dette afsnit i lovforslaget, så de forskellige aktørers holdninger fremgår.
Øvrige bemærkninger i høringssvarene til proces giver ikke anledning til ændring af selve
lovforslaget.
2.2.
Formål med udvidet producentansvar for emballage
ARI, COOP, DN, DE, DI, DSK, DRC, IDA, K&H, L&F, MLDK, Plastic Change, Plastindustrien og WWF
udtrykker generel tilfredshed med lovforslagets formål ift. udvidet producentansvar for emballage, idet
de pågældende høringsparter bl.a. støtter op om, at udvidet producentansvar for emballage kan
bidrage til øget genanvendelse, nedbringelse af ressourceforbrug og omstilling til en mere cirkulær
økonomi i Danmark.
ARI, IDA, DI, DE og Plastindustrien ser, at udvidet producentansvar for emballage har potentiale til at
sikre Danmark en position som foregangsland ift. omstilling til cirkulær økonomi, og at det kan
medføre flere grønne arbejdspladser, særligt mht. udvikling af nye produkter, genbrugsløsninger og
genanvendelsesteknologier. DE, DI, L&F og Plastindustrien fremhæver, at implementeringen skal
fremme værdikædesamarbejder, bygge på klare mål om miljøøkonomisk effektivitet og understøtte
5
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0006.png
affaldshåndtering, der målrettes den voksende efterspørgsel på genanvendt materiale. L&F og
Plastindustrien bemærker, at producentansvarsordningen bør have fokus på at sikre høj kvalitet i
genanvendelsen, så det stimulerer markedet for genanvendelige emballager til både fødevarer og
andre produkter. Det bemærkes, at der bør være fokus på at stimulere mulighederne for sorterings- og
genanvendelsesindustrien ift. plastikemballageaffald i Danmark.
Plastic Change og WWF lægger vægt på, at den grønne dagsorden og formålet om at reducere
ressourceforbruget bliver styrende i den videre implementering af det udvidede producentansvar for
emballage og lægger vægt på, at producentansvaret skal give incitamenter til, at produkter kan
repareres, genbruges og genanvendes. Plastic Change foreslår at ændre formålserklæringen i
lovforslaget, så det fremgår tydeligt, at formålet er at mindske produktion af engangsemballager og at
designe emballager til genbrug og genanvendelse. WWF opfordrer til, at der i de samfundsøkonomiske
analyser ifm. implementeringen også tages højde for de økonomiske eksternaliteter, der er ved ikke at
håndtere affald som en brugbar ressource.
ARI, DE og DN pointerer, at implementeringen af udvidet producentansvar skal implementeres på en
måde, der giver incitamenter til at genanvende frem for at forbrænde emballageaffald.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at der generelt er opbakning til formålet med udvidet producentansvar for
emballage. Forslagene om fokus på kvalitet i genanvendelsen, incitamenter til øget genbrug og
genanvendelse frem for forbrænding, stimulering af genanvendelsessektoren i Danmark og
medregning af eksternaliteter i samfundsøkonomiske vurderinger vil blive taget med i ministeriets
videre arbejde med implementeringen. MFVM bemærker i den sammenhæng, at der ikke er
elementer i lovforslaget, der hindrer, at dette kan indgå i den videre implementering.
Høringssvarenes synspunkter vedrørende formål med udvidet producentansvar for emballage giver
på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Definition af producent under udvidet producentansvar for emballage og
bagatelgrænse
DE, DI og K&H efterspørger en nærmere definition af, hvilke producenter, der bliver omfattet af det
udvidede producentansvar for emballage. DI foreslår, at definitionen af producenter udvides, så
definitionen ud over producent, importør og distancesælger udvides med en kategori for
’serviceemballagefabrikanter’.
I forbindelse med lovforslagets beskrivelse af grænseoverskridende handel ønsker DE
ordet ’køber’
erstattet med ordet
’slutbruger’.
Elretur anbefaler, at retursystemer for transportemballager undtages
fra udvidet producentansvar, men at engangs-transportemballage underlægges udvidet
producentansvar.
DI og K&H fremhæver ift. det udvidede producentansvar for emballage behovet for at sikre, at alle
producenter, der markedsfører produkter direkte til danske forbrugere, bliver omfattet af pligterne i
det udvidede producentansvar for emballage, og foreslår, at e-handlere uden for EU pålægges en fast
emballageafgift.
COOP, DI, DSK, L&F, MLDK støtter hensigten om at fastsætte en bagatelgrænse for at undgå, at små
virksomheder underlægges uforholdsmæssigt store administrative og økonomiske byrder som følge af
det udvidede producentansvar for emballage. DI understreger samtidig, at de små virksomheder ikke
skal fritages for det udvidede producentansvar som helhed. DI foreslår, at de små virksomheder
2.3.
6
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0007.png
betaler et fast gebyr. DI opfordrer i den sammenhæng til at kigge til pant- og retursystemet, hvor der
stilles færre administrative krav til små virksomheder. DI og L&F fremhæver i den forbindelse, at der
for mindre serviceerhverv bør indføres en ordning, hvor det er distributøren af emballagen, der
pålægges det udvidede producentansvar.
Plastindustrien fremhæver, at der er en risiko for, at en bagatelgrænse vil modarbejde kvalitet i
genanvendelsen, da det vil undtage visse producenter fra at leve op til designkrav til fremme af mere
genanvendelse.
COOP, DSK, K&H, MLDK, Plastic Change og RGO fremhæver, at det skal sikres, at distancesælgere vil
blive omfattet af de samme pligter og vilkår som virksomheder baseret i Danmark. Plastic Change
foreslår, at importører, der falder under bagatelgrænsen, bør betale et mindre beløb som understøtter,
at deres emballager genbruges og genanvendelse.
Plastic Change fremhæver desuden, at man skal være opmærksom på, at det ikke bliver muligt at omgå
lovgivningen ved at mærke produkter, der reelt er engangsprodukter, som flergangsprodukter.
MLDK anfægter, at der lægges op til, at den kollektive ordning kan fastlægge en bagatelgrænse, da de
mener, at bagatelgrænsen bør fastlægges af ministeren.
Miljø og Fødevareministeriets svar
Lovforslagets generelle bemærkninger og særlige bemærkninger er som følge af høringssvar og
intern lovteknisk gennemgang blevet justeret i forhold til beskrivelse af forventet definition på
producent. Udgangspunktet er fortsat, at den ansvarlige part er den part, som markedsfører
emballage som en del af et emballeret produkt på det danske marked, hvad enten der er tale om
primær emballage, salgsemballage eller transportemballage.
Høringssvarenes ønsker om at tilrette definitionen af producenter ift. serviceemballage og
transportemballage
samt præcisering af køber med ordet ’slutbruger’
er indføjet i
lovbemærkningerne, herunder at definitionen vil blive yderligere specificeret på
bekendtgørelsesniveau. Dette på baggrund af en nærmere kortlægning af varestrømme og
markedsføringskanaler for emballerede produkter i Danmark samt i samarbejde med følgegruppen
for udvidet producentansvar for emballage.
Det er desuden blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at en bagatelgrænse ikke skal ses
som en mulighed for at kunne undlade at lade sig registrere som producent, men som en
administrativ og økonomisk lettelse, der kan gives til små og mellemstore virksomheder, der
markedsfører små mængder af emballerede produkter. Producenter og importører, der er omfattet
af bagatelgrænsen, vil fortsat være pålagt at føre regnskab med og indberette markedsførte
mængder bl.a. som dokumentation for at være omfattet af bagatelgrænsen. Det er desuden
præciseret i bemærkningerne, at bagatelgrænsen forventes fastsat på baggrund af vejledning fra
EU-Kommissionen i foråret 2020 om ligebehandling af producenter, samt under hensyntagen til, at
bagatelgrænsen udformes på en sådan måde, at den ikke indebærer statsstøtte. MFVM bemærker, at
bagatelgrænsen vil blive fastlagt på nationalt niveau og ikke af de enkelte kollektive ordninger.
Med hensyn til at undtage visse typer af emballage fra det udvidede producentansvar er det MFVMs
vurdering, at dette ikke er muligt, da det følger af emballagedirektivet, at det udvidede
producentansvar skal omfatte alle former for emballage og at det i den konkrete implementering for
forskellige typer af emballage skal sikres, at affaldsdirektivets minimumskrav til udvidede
producentansvarsordninger overholdes. I den forbindelse vurderer MFVM dog, at der kan være
7
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
visse transportsystemer, som falder uden for det udvidede producentansvar for emballage, samt at
der for emballage, der håndteres i lukkede genbrugssystemer, vil være tale om producenters egne
tilbagetagningsordninger, hvilket som udgangspunkt kun vil skulle registreres i producentregistret.
Høringssvarenes synspunkter vedrørende definition på producent og bagatelgrænse giver ikke
anledning til øvrige ændringer af lovforslaget.
2.4. Roller og ansvarsfordeling i det udvidede producentansvar for emballage
ARC, Bryggeriforeningen, DAF og KL støtter intentionen i lovforslaget om, at implementeringen af det
udvidede producentansvar for emballage skal tage udgangspunkt i den gældende organisering af
affaldssektoren. KL fremhæver, at kommunerne i dag har en central rolle i håndtering af
emballageaffald, og at producentansvarsordningen bør bygge videre på de kommunale erfaringer og
den eksisterende kommunale infrastruktur.
ARI og DI støtter ligeledes, at der i implementeringen skal tages hensyn til eksisterende organisering
af affaldssektoren, men anfægter formuleringen i lovforslaget om, at implementeringen skal tage
udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren.
DE mener, at udvidet producentansvar for emballage er et væsentligt paradigmeskifte i forhold til
organiseringen af affaldssektoren i Danmark i dag. DE mener ikke, at det udvidede producentansvar
skal bygges på ryggen af den nuværende organisering af affaldssektoren, men at det i stedet skal tage
udgangspunkt i producenternes ansvar og muligheder.
COOP og MLDK mener, at producentansvarsordningen skal tænkes sammen med den øvrige
organisering af affaldssektoren, og opfordrer til, at beslutningen om, hvorvidt kommunerne skal have
ansvaret for indsamlingen af emballageaffaldet fra husholdninger, baseres på en økonomisk analyse.
DAF og KL fremhæver, at det skal være nemt og enkelt for borgerne at sortere affald både i
husholdninger, i virksomheder og i det offentlige rum, og de anbefaler, at kommunerne fortsat har
ansvaret for indsamling og indledende (grov)sortering af emballageaffaldet fra husholdninger, før
affaldet overdrages til producenterne. Bryggeriforeningen, DRC, DSK og L&F anerkender
kommunernes erfaring med den borgernære indsamling af affald og mener, at der kan være synergi
ved, at kommunerne indsamler emballageaffaldet fra husholdninger sammen med det øvrige
husholdningsaffald, idet det ikke vurderes effektivt at etablere parallelle indsamlingssystemer for
husholdningerne.
ARI, DE og DI anfægter argumentet om, at det
–
for at undgå parallelle indsamlingssystemer
–
vil
være mest effektivt at lade kommunerne stå for transport af indsamlet emballageaffald fra
husholdninger og frem til sorteringsanlæg og videre affaldsbehandling. De fremhæver, at der i praksis
allerede er parallel transport af fx indsamlet restaffald, madaffald og storskrald, da disse
affaldsfraktioner allerede i dag afhentes af forskellige lastbiler. ARI og DE foreslår på den baggrund, at
producenterne varetager opgaven med at afhente sorteret emballageaffald fra husholdningerne, mens
DI mener, at producenterne bør have en væsentlig praktisk rolle, og at de som minimum bør overtage
emballageaffaldet direkte efter indsamlingen.
ARI, Bryggeriforeningen, COOP, DE, DI, DRC, DSK, K&H L&F, MLDK og Plastindustrien mener, at
når producenterne pålægges ansvaret for emballageaffaldet, skal de også overdrages ejerskabet til
materialerne (affaldet) og have indflydelse og ansvar for at optimere affaldshåndteringen i hele
værdikæden fra indsamling og til genanvendelse af affaldet frem til sekundære nye materialer. DI
ønsker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at producenternes rolle ikke alene skal være
8
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0009.png
finansiel, men også praktisk. DN fremhæver, at producentansvaret er et led i overgangen til den
cirkulære økonomi, og at det vil betyde, at ansvaret for affaldshåndtering flyttes fra kommunerne til de
ansvarlige producenter.
ARI, DAF, DE og MLDK anfægter, at en ny producentansvarsordning for emballage skal følge de
organisatoriske rammer, som gælder for de eksisterende producentansvarsordninger, da disse ikke
fungerer optimalt. DAF ønsker, at de kendte udfordringer ved de eksisterende
producentansvarsordninger nævnes i bemærkningerne til lovforslaget.
DE og K&H femhæver, at kommunernes ejerskab til affaldet i dag bremser omstillingen til mere
genanvendelse, idet en stor del af især plastaffaldet i dag henvises til forbrændingsanlæg, og at der i
flere tilfælde er økonomiske incitamenter til at forbrænde affaldet fremfor at genanvende det.
ARI og DE anbefaler, at kommunerne gives ansvaret for de traditionelle borgernære opgaver, fx
beslutninger om hvorledes affald indsamles hos husholdninger i hhv. etage- og villabebyggelse, mens
producenterne gives ansvaret for den videre affaldstransport, sortering og genanvendelse af
emballageaffaldet. Dette med baggrund i, at det vil være den mest effektive model.
ARI, Bryggeriforeningen, DAF og KL ønsker en præcisering af, hvilken ændring det udvidede
producentansvaret for emballage vil medføre ift. de gældende regler for håndtering af genanvendeligt
erhvervsaffald, hvor virksomhederne frit kan vælge affaldsoperatør. KL opfordrer til at ændre den
gældende organisering af affaldssektoren, så affald fra husholdninger, det husholdningslignende
erhvervsaffald og affald i det offentlige rum håndteres samlet. Dette på en sådan måde, at
virksomheder får mulighed for frit at vælge mellem de kommunale indsamlingsordninger eller egen
affaldsoperatør.
L&F fremhæver, at håndtering af egentligt erhvervsaffald (industriaffald) bør holdes separat fra
husholdningsaffaldet og lægger vægt på, at fødevarer- og landbrugsvirksomheder fortsat selv skal
kunne bestemme, hvordan genanvendelsen af deres emballageaffald skal ske.
DAF mener desuden, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der i implementeringen
af den nye producentansvarsordning for emballage etableres et forpligtende samarbejde og dialog
parterne imellem. KL finder det centralt for en succesfuld producentansvarsordning, at kommunerne
får ansvaret for at indgå offentlige-private partnerskaber omkring sorteringsopgaven og ønsker bedre
rammer for offentlige-private partnerskaber.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at der er forskellige ønsker og holdninger blandt høringsparterne ift. roller,
ansvar og organisering af det udvidede producentansvar for emballage, herunder i hvilket omfang
producentansvarsordningen skal bygge videre på den eksisterende organisering af affaldssektoren.
De forskellige synspunkter vil blive inddraget i forbindelse med udmøntningen på
bekendtgørelsesniveau under hensyntagen til de politiske aftaler på området. Jf. afsnit 2.1 er
lovforslagets afsnit vedrørende følgegruppens holdninger revideret, så de forskellige aktørers
holdninger til den nærmere organisering står klarere frem.
Forslaget om at nævne udfordringer ved de eksisterende producentansvarsordninger i
bemærkningerne til lovforslaget kan ikke imødekommes. Det vurderes ikke at være i tråd med den
juridiske opbygning af lovforslaget at komme med beskrivende vurderinger af udfordringer ved
eksisterende systemers organisering, når disse ikke ændres ved lovforslaget. MFVM vil imidlertid
9
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0010.png
inddrage de kendte udfordringer ved eksisterende systemer i den videre implementering af det
udvidede producentansvar for emballage.
Høringssvarenes synspunkter vedrørende den nærmere organisering af udvidet producentansvar
for emballage giver på den baggrund ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget.
2.5.
Pant- og retursystemet i relation til udvidet producentansvar for emballage
Bryggeriforeningen, DI, DRS, DSK og MLDK støtter op om at bevare pant- og retursystemet og
fremhæver det som en velfungerende udvidet producentansvarsordning for visse
drikkevareemballager. DRS noterer sig, at pant- og retursystemet lever op til affaldsdirektivets
minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger. Bryggeriforeningen fremhæver, at hvis
effektiviteten i pant- og retursystemet skal opretholdes, kræver det, at pant- og returkravet ikke
udvides til at omfatte yderligere emballager. DSK bemærker, at producenterne ikke bør få mulighed
for at pålægge detailhandelen returtagningspligt ifm. evt. nye pant- og retursystemer uden at
detailhandelen har givet positivt tilsagn.
COOP, DI og MLDK henviser til, at der kan trækkes på erfaringer fra pant- og retursystemet ift.
fastlæggelse af en bagatelgrænse for producenter, principper for graduerede gebyrer og datasikkerhed
ifm. indberetning af markedsførte mængder.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at høringsparterne ser positivt på, at pant- og retursystemet lever op til
minimumskravene til udvidet producentansvar, og at det fremhæves som en velfungerende ordning.
Erfaringer og viden fra pant- og retursystemet og DRS vil blive inddraget i det videre
implementeringsarbejde.
MFVM bemærker, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til hvilke produkttyper, der er
omfattet af pant- og retursystemet, herunder detailhandlens returtagningspligt af pant-belagte
drikkevareemballager.
Høringssvarene vedr. pant- og retursystemet giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.6. Krav til indsamlingsordninger for emballageaffald
ARI, COOP, DE, DI, DSK, L&F, MLDK fremhæver det som positivt, at der i lovforslaget henvises til
kommende ensartede sorteringskriterier og indsamlingsordninger og påpeger, at det er en
forudsætning for effektiv genanvendelse i høj kvalitet, at der er ensrettet indsamling af affaldet i hele
landet. DI ønsker, at der er refereres til arbejdet med de branchefælles standarder i lovforslagets
bemærkninger.
L&F mener, at sorteringskriterier og indsamlingsordninger bør fastlægges i den kommende
affaldsplan og bekendtgørelse.
DI og L&F påpeger, at producenterne skal inddrages i fastlæggelse og fremtidige revideringer af
standarder for indsamling af emballageaffald.
KL ønsker, at der indføres fælles sorteringskriterier og fælles piktogrammer for affaldssortering i hele
Danmark.
10
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0011.png
COOP, L&F og MLDK anfægter, at der i de udkast til branchefælles standarder, som de har set, ikke er
taget stilling til, hvordan fødevare- og drikkevarekartoner (komposit) skal sorteres og indsamles. De
anbefaler, at der tages stilling til dette.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at der i en række høringssvar indgår ønske om at indføre ensartet indsamling af
affald i hele landet, og at dette ses som en forudsætning for en velfungerende udvidet
producentansvarsordning for emballage.
MFVM noterer sig desuden, at der er et ønske om, at der tages stilling til håndtering af komposit og
kompositemballage, samt at der er et ønske om også at implementere et fælles piktogramsystem i
hele landet.
MFVM bemærker, at arbejdet med branchefælles standarder for indsamling og sortering, herunder
evt. et fælles piktogramsystem og sorteringskriterier, indgår i arbejdet med den kommende
affaldsplan og implementering af affaldsdirektivets nye krav til særskilt indsamling af en række
affaldsfraktioner, og at anbefalingerne i høringssvarene vil blive taget med i det videre arbejde
hermed. Det bemærkes desuden, at de nærmere krav til indsamlingsordninger inden for gældende
regler kan fastsættes på bekendtgørelsesniveau, og at lovforslaget ikke ændrer herved.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2.7.
Krav til mærkning af emballager
COOP, L&F og MLDK bemærker, at lovforslaget giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om
producenters pligt til at sikre mærkning af emballager og gør opmærksom på, at det kan være svært at
implementere krav om yderligere mærkning ift. korrekt sortering af emballager, da der ofte er meget
lidt plads til rådighed for mærkning på emballagerne. COOP og MLDK mener, at ansvaret for
udformning af krav til mærkning bør overlades til erhvervslivet, og at principperne for mærkning skal
følge internationale standarder.
ARI påpeger, at lovhjemlen ift. fastsættelse mærkningskrav bør være bred nok, så det sikres, at der
også kan sættes krav om tilsætning af sporingsstoffer til udvalgte materialetyper, og ikke kun udvendig
mærkning, da det fremadrettet kan muliggøre udsortering af fx fødevareemballager.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MFVM noterer sig, at erhvervslivet ønsker at blive inddraget ift. fastlæggelse af evt. krav til
mærkning af emballager, og at der i den sammenhæng bør tages hensyn til, hvad der er praktisk
muligt ift. emballagens størrelse.
Lovforslagets særlige bemærkninger er som følge af intern lovteknisk gennemgang blevet præciseret
i forhold til beskrivelse af forventet udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til at kunne stille
krav om særlig mærkning af emballerede produkter. Det fremgår heraf, at mærkningen fx kan
vedrøre oplysninger om korrekt affaldshåndtering eller oplysning om, at emballagen er registret i
producentregistret. Det er desuden præciseret, at krav til mærkning skal være i overensstemmelse
med de EU-retlige regler om mærkning af emballage og derfor vil skulle udformes på en sådan
måde, at de ikke strider mod de harmoniserede mærkningsregler for emballage.
Mht. evt. krav om mærkning i form af tilsætning af sporingsstoffer vurderer MFVM, at hjemlen
vedr. mærkning i lovforslaget er tilstrækkelig. Det bemærkes dog, at der ved et sådant krav vil skulle
tages gyldigt hensyn til, at dette ikke er i strid med de harmoniserede mærkningsregler, jf. ovenfor.
11
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0012.png
Høringssvarene vedrørende mærkning giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
3.
Minimumskrav for nye og eksisterende udvidede producentansvarsordninger (inkl.
emballage)
3.1.
Organisering, roller og ansvarsfordeling i udvidet producentansvar
DAF og KL erklærer sig enig i, at der skal gøres en indsats for at øge genbrug af elektronikaffald
herunder reparation og genbrug af komponenter. DAF anfører, at de nuværende bestræbelser inden
for de eksisterende producentansvarsordninger ikke har ført tilstrækkelige resultater med sig, og at der
er behov for, at producenterne involveres mere direkte i affaldshåndteringen fremfor, at de kollektive
ordninger overtager opgaven. Yderligere efterlyser både DAF og KL et mere forpligtende samarbejde
mellem de aktører, der indgår i de udvidede producentansvarsordninger (kommuner, producenter,
kollektive ordninger og affaldsoperatører).
KL fremfører, at det er væsentligt, at der ift. elektronikaffald sker en organisering af samarbejdet
mellem kommuner/genbrugspladser og kollektive ordninger, der adresserer genbrug, og at der via
producentansvarsordningen afsættes tilstrækkelige midler hertil.
DAF fremfører, at lovforslaget bør tildele producenterne en mere central rolle i det udvidede
producentansvaret for elektronikaffald, samt at det bør overvejes, om man kun skal arbejde med én
kollektiv ordning.
Etablering af kollektive ordninger for emballage
Ift. emballage støtter MLDK op om, at der med lovforslaget lægges op til, at producenterne kan
organisere sig i kollektive ordninger, som varetager det udvidede producentansvar for emballage og
finder det hensigtsmæssigt, at der lægges op til konkurrence mellem flere kollektive ordninger. I
modsætning hertil fremfører DI, DAF og L&F, at der ikke bør lægges op til konkurrence mellem flere
kollektive ordninger. DI og DSK mener, at lovforslaget bør indeholde bemyndigelse til at forudsætte, at
kollektive ordninger skal være non-profit.
DAF og L&F støtter separat organisering af kollektiv ordning for hhv. erhvervsaffald og
husholdningsaffald. L&F finder det væsentligt, at én kollektiv ordning får mulighed for at udbyde
sortering og afsætning i store samlede udbud, og mener, at det vil sikre de bedste miljømæssige og
økonomiske rammer og gøre det rentabelt at etablere sorterings- og genanvendelsesanlæg i Danmark.
Miljø og Fødevareministeriets svar:
MFVM deler synspunktet om, at det er afgørende med et godt samarbejde mellem de aktører, som
indgår i en udvidet producentansvarsordning og som derfor i fællesskab skal løse de opgaver, som
de hver især har fået tildelt et ansvar for. MFVM vil desuden i forbindelse med den nærmere
udmøntning af de nye minimumskrav og den nye producentansvarsordning for emballage vurdere,
hvordan samarbejdet imellem de aktører, der indgår i udvidede producentansvarsordninger mest
hensigtsmæssigt kan formaliseres og evt. reguleres.
MFVM noterer sig, at flere af høringsparterne ser det mest effektivt at organisere producentansvaret
i én samlet kollektiv ordning, men at der også er argumenter for at have konkurrerende kollektive
ordninger. MFVM bemærker, at der i den konkrete udmøntning af de nærmere rammer for
kollektive ordninger skal tages konkurrenceretlige hensyn til uhensigtsmæssige dannelser af
monopoler, samt at producenterne spiller en væsentlig rolle i at finde den rette og mest effektive
organiseringsform.
12
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Der henvises til høringsnotatets afsnit 4 vedrørende fremme af mere genbrug af elektronikaffald.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.2.
Omkostningsfordeling og nødvendige omkostninger, graduerede bidrag og
sikkerhedsstillelse
Omkostningsfordeling og nødvendige omkostninger
DAF fremfører, at producenterne bør finansiere hele affaldshåndteringen af elektronikaffald, herunder
også indsamlingen, i modsætning til hvad der gælder i dag, hvor selve indsamlingen fra
husholdningerne frem til genbrugspladsen finansieres af borgerens affaldsgebyr. DAF undrer sig over,
at det af lovforslaget ikke fremgår, hvorfor direktivets anbefalinger mht. producenternes finansiering
af indsamling af elektronikaffald ikke følges. DAF henviser i den sammenhæng til et beslutningsforslag
fra 2011 om producenters finansiering af de kommunale indsamlingsordninger for af elektronikaffald
og anbefaler, at der i lovforslaget indgår et krav om, at producenterne fremover skal dække alle
omkostninger til håndtering af elektronikaffald.
ERP og Recipo fremfører, at producenternes betaling af omkostninger til den kommunale indsamling
af bærbare batterier fra husholdningerne (punktafgift) er dyr og ineffektiv sammenlignet med
indsamling af elektronikaffald. KL anfører, at indsamlingen af bærbare batterier er underfinansieret
med den eksisterende DUT-kompensationsmodel. Batteriforeningen fremfører, at kommunernes
administration med at opgøre udgifterne til batteriindsamling særskilt er omkostningstung.
Batteriforeningen foreslår derfor, at finansiering af de kommunale indsamlingsordninger for bærbare
batterier ensrettes med finansieringsmodellen for af elektronikaffald, hvor den kommunale
indsamlingsordning finansieres via affaldsgebyret.
Batteriforeningen henstiller til, at organisering og finansiering af batteriindsamlingen tages op til
revision og henviser til, at dette har været stillet i udsigt flere gange. Det er Batteriforeningens
opfattelse, at den nuværende finansierings- og organiseringsmodel er medvirkede årsag til, at kun lidt
over halvdelen af de bærbare batterier indsamles. Batteriforeningen peger på, at det vil være i tråd
med den overordnede idé med implementeringen af det udvidede producentansvar for elektronik,
batterier og emballage.
KL anbefaler, at der skabes en ensartet finansiel model på tværs af de udvidede
producentansvarsordninger, hvor kommunerne kompenseres efter én og samme model, og ikke som
der er lagt op til i lovforslaget, forskellige modeller for hhv. elektronik, batterier og emballager. KL
anfører, at det giver en bureaukratisk model for både stat, kommuner og virksomheder, når det er
forskelligt. KL anbefaler i den sammenhæng, at det i forbindelse med lovbehandling besluttes, hvilken
finansiel model, der skal gælde for både kommunernes affaldsindsamling og renhold, da
emballageaffald findes i begge systemer.
Fordeling af omkostninger ifm. udvidet producentansvar for emballage
ARC, DAF og KL lægger vægt på, at producenter skal betale alle omkostninger forbundet med
håndteringen af emballageaffald, herunder også omkostninger til håndtering af henkastet affald og
affald i det offentlige rum, samt de ekstra omkostninger, der typisk er forbundet med indsamling af
affald i byområder. ARC og KL fremfører desuden, at producenterne skal finansiere håndteringen af
den del af emballageaffaldet, der fejlsorteres i restaffaldet og dermed forbrændes.
ARI, DI, DE, DSK og MLDK fremhæver, at producenterne skal betale den mest omkostningseffektive
pris, så producenterne ikke betaler for evt. ekstra service, som kommunerne beslutter at yde i
13
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0014.png
forbindelse med indsamling af emballageaffaldet. L&F ønsker, at der indsættes en hjemmel i loven,
som bemyndiger ministeren til at fastætte krav om omkostningseffektiv drift. L&F anmoder desuden
om, at der fastsættes grænser for omkostninger til producenternes oplysningspligt, og at det
præciseres, hvad der skal oplyses om. L&F bemærker, at det bør præciseres, i hvilket omfang og ud fra
hvilke principper producenterne skal bidrage til finansieringen af herreløst affald.
ARI, DI, DSK, Bryggeriforeningen og MDLK bemærker, at det bør fremgå af lovforslaget, at
affaldsgebyret forventes at falde, svarende til den andel af omkostningerne til
emballageaffaldshåndtering, som fremover betales af producenterne.
DAF, KL og L&F bemærker affaldsdirektivets mulighed for at afvige princippet om, at producenterne
skal betale alle nødvendige omkostninger. DAF og KL opfordrer til, at der i lovbehandlingen tages
stilling til, hvilket princip den danske producentansvarsmodel skal baseres på, såfremt kravet om fuld
producentfinansiering tilsidesættes. L&F bemærker, at det bør præciseres, at det er borgere og
virksomheder, der skal betale omkostningerne i stedet for producenterne, hvis muligheden for at
afvige fra princippet om fuld finansiering benyttes.
Bryggeriforeningen foreslår, at det præciseres, at producenterne skal betale for indsamling og
genanvendelse af deres emballager, og at ordet ’markedsandel’ slettes i den forbindelse, da det er
uklart, hvad der menes med dette. Bryggeriforeningen ønsker desuden præciseret, at emballage, der
eksporteres, ikke er omfattet af de danske regler om udvidet producentansvar for emballage.
Miljø og Fødevareministeriets svar
MVFM bemærker, at fsva. finansiering af indsamling af elektronikaffald, så er det udvide
producentansvar for elektronikaffald undtaget fra det reviderede affaldsdirektivs minimumkrav til
producentfinansiering (art. 8a stk. 4a), idet der for de eksisterende direktiv-fastsatte udvidede
producentansvarsordninger gælder de specifikke direktivfastsatte krav herfor. Det følger af WEEE-
direktivet, at producenter skal finansiere indsamling og den videre affaldshåndtering fra første
indsamlingssted. MFVM noterer sig, at både producenter, kollektive ordninger og KL anbefaler en
mindre bureaukratisk finansieringsmodel fsva. indsamling af bærbare batterier. MFVM noterer sig
desuden
KL’s anbefaling om at sikre
en ensartet finansieringsmodel på tværs af
producentansvarsordninger. Til dette bemærkes, at den nuværende forskel på finansieringsmodellen
for elektronikaffald og bærbare batterier beror på forskellige bestemmelser om producenters
finansieringsforpligtelse i hhv. WEEE-direktivet og batteri-direktivet.
MFVM noterer sig desuden, at der blandt høringsparterne på den ene side er et ønske fra
kommunerne og de kommunale affaldsselskaber om, at producenterne finansierer de fulde
omkostninger til håndteringen af emballageaffald og på den anden side er et ønske fra erhvervslivets
side, om at der sættes et loft over disse omkostninger, så producenterne ikke skal betale
omkostninger forbundet med ekstra kommunale ydelser.
På baggrund af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger blevet præciseret, hvad
affaldsdirektivets minimumskrav til producentfinansiering generelt består af. Det er desuden
nærmere beskrevet, at der i forbindelse med udmøntningen af det udvidede producentansvar for
emballage vil blive evalueret på erfaringerne med de forskellige finansieringsmodeller i de
eksisterende udvidede producentansvarsordninger. MFVM bemærker, at der på den baggrund også
vil blive taget stilling til eventuelle justeringer i finansieringsmodellerne af de eksisterende ordninger
under hensyntagen til de restriktioner, som direktiverne giver for dette, de miljømæssige
udfordringer, som en evt. ændring i finansieringsmodel vil bidrage til at løse, samt færrest mulige
administrative omkostninger. Sidstnævnte stillingtagen berører dog ikke nærværende lovforslag.
14
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Det er desuden blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at en forudsætning for at afvige fra
kravet om fuld producentfinansiering ved udmøntningen af det udvidede producentansvar for
emballage er, at de resterende op til 20 pct. af omkostningerne afholdes af de oprindelige
affaldsproducenter eller affaldsdistributører og således ikke afholdes af staten eller andre offentlige
myndigheder.
Det bemærkes desuden, at afgrænsning
af hvad der er de ’nødvendige omkostninger’,
herunder
omkostninger til henkastet affald og ikke-udsorteret affald, vil ske på EU-plan for at sikre ensartede
vilkår for virksomheder på tværs af medlemsstaterne. EU-Kommissionen forventes at udkomme med
guidelines vedr.
’nødvendige omkostninger’
i foråret 2020 og vil sammen med de afgivne
høringssvar blive taget i betragtning i det videre arbejde med implementeringen og udmøntningen
af den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om afholdelse af omkostninger.
MFVM anser det desuden
ikke for muligt at slette ordet ’markedsandel’ i lovbestemmelsen,
da dette
er et nøglebegreb ifm. fordeling af producentansvarets byrder mellem producenterne. Det er dog
præciseret i lovbemærkningerne, at markedsandelen refererer til producentens andel af emballage
og ikke det emballerede produkt. I forbindelse med beregning af en producents markedsandel af
emballage er intentionen, tilsvarende reglerne for elektronik og batterier, at modregne eksporterede
mængder.
Høringssvarene vedrørende omkostningsfordeling giver ikke anledning til yderligere ændringer af
lovforslaget.
Graduerede bidrag
Ift. kravet om graduerede bidrag til de kollektive ordninger baseret på miljøhensyn påpeger Elretur,
ERP og Recipo, at de aktuelle omkostninger ved affaldshåndtering ikke afspejler de konkrete
miljøforbedringer i en producents produkt. Elretur anbefaler derfor, at graduerede bidrag for
elektronikaffald skal baseres på materialesammensætningen i de markedsførte produkter. ERP og
Recipo påpeger, at en graduering ikke må blive for administrativt tung og at den skal være ensartet for
hele EU. LWF mener ikke en graduering af bidrag skal gælde for lyskilder, idet denne type produkter
indsamles blandet og kollektivt og ikke kan udsorteres i forskellige typer ift. deres miljøbelastning.
DBI påpeger, at der ikke er danske bilproducenter, men at alle biler importeres. Ifølge DBI giver det
derfor ikke mening at graduere bidragene for de danske bilimportørers deltagelse i den kollektive
ordning, idet det udelukkende er de udenlandske bilproducenter, der har indflydelse på bilernes
udformning og miljømæssige output. DBI fremfører desuden, at bemyndigelsesbestemmelsen om
graduerede bidrag i lovforslaget, hverken er afgrænset eller præciseret nok og at den potentielt er for
vidtgående.
DAF, DI, COOP, L&F, MLDK, Plastindustrien og RGO støtter op om formålet med graduerede gebyrer
og ser dem som værende afgørende for en succesfuld udvidet producentansvarsordning for emballage,
der fremmer reduktion af materialeforbrug og design af emballager til genbrug og genanvendelse.
DI og Plastindustrien fremhæver, at der bør stilles krav til kvaliteten af genanvendelsen, og at dette bør
afspejles i de graduerede bidrag. Plastindustrien fremhæver, at de gennem et bredt samarbejde i
branchen har udviklet en designguide med fokus på øget genbrug og genanvendelse af
plastemballager. DAF foreslår, at der i lovforslaget lægges op til mere proaktive redskaber i form af
afgifter, brug af genanvendte materialer i nye produkter, forbud og krav til udfasning, reparation,
15
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0016.png
standardisering mm. for at fremme udviklingen af miljøvenlige emballager, der er nemmere at
genbruge, reparere og genanvende.
COOP påpeger, at man skal undgå at låse sig fast på en gebyrstruktur baseret på den nuværende
kontekst og ønsker, at gradueringen tager hensyn til udvikling af nye teknologier og
genanvendelsesmuligheder, skadelig kemi, fornybare vs. fossile materialer samt bioplast, og henviser i
den sammenhæng til anbefalingerne fra Det Bioøkonomiske Panel.
Elretur fremfører, at anvendelse af kompositmaterialer skal styres gennem graduerede bidrag.
Plastic Change foreslår en konkret model for graduering af bidrag, som fremmer genbrugelige
emballager og lukkede materialekredsløb.
DI og L&F ønsker, at de graduerede bidrag fastsættes under hensyntagen til kriterier om simplicitet,
dokumenterbarhed og jævnlige evalueringer. DE, DI, K&H, L&F og MLDK fremhæver, at de
graduerede bidrag bør harmoniseres på tværs af landegrænser og DI henviser i den sammenhæng til
den kommende vejledning ift. graduerede gebyrer fra EU-Kommissionen.
L&F støtter lovforslagets intention om, at de graduerede bidrag skal fastlægges af den kollektive
ordning. I modsætning hertil anbefaler ARC og DAF, at principperne for de graduerede bidrag
fastlægges politisk og ens for hele landet, så de ikke bliver et konkurrenceparameter for de kollektive
ordninger.
DRC advarer mod, at det udvidede producentansvar for emballage vil medføre dobbelte afgifter på
visse produktkategorier med henvisning til, at der også kommer udvidet producentansvar for visse
produkttyper som følge af engangsplastdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriets svar
MFVM bemærker, at høringsparterne generelt hilser minimumskravet til graduerede bidrag i
kollektive ordninger velkommen og noterer sig de forskellige anbefalinger ift. den konkrete
udmøntning af kravet om graduerede bidrag. Disse vil indgå i det videre implementeringsarbejde.
MFVM henviser i den sammenhæng til lovforslaget bemærkninger om, at den nationale
implementering af graduerede gebyrer forventes at følge den kommende vejledning fra EU-
Kommissionen. Det er desuden blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de overordnede
kriterier for graduering af bidrag vil blive fastsat i de nærmere regler for hver enkelt udvidede
producentansvarsordning, og at det derefter er op til den enkelte kollektive ordning at foretage den
egentlige graduering og fastsættelse af deres medlemmers bidrag inden for de angivne kriterier.
Herudover er det præciseret, at graduering af bidragene skal afspejle de konkrete omkostninger,
som den kollektive ordning afholder for at affaldshåndtere et givent produkt eller produkttype.
Det er desuden MFVMs vurdering, at affaldsdirektivets minimumskrav om graduerede bidrag som
udgangspunkt ikke giver mulighed for at undtage visse produkttyper fra dette krav.
MFVM
tager DRC’s advarsel mod dobbeltafgifter til efterretning
og vil være opmærksom på dette i
den videre implementering.
Høringssvarene om graduerede bidrag giver ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget.
16
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0017.png
Sikkerhedsstillelse
ERP og Recipo mener, at sikkerhedsstillelsen ifm. elektronikaffald generelt fungerer i sin nuværende
form. Dog påpeger de sammen med Elretur og LWF, at sikkerhedsstillelsen for individuelle
producenter ikke fungerer, idet de fleste individuelle producenter i realiteten ikke betaler for
affaldshåndtering. I den forbindelse foreslår elretur og LWF, at individuelle indsamlingsordninger skal
pålægges at indsamle tilsvarende andel af affaldet i den periode, de er på markedet, enten ved fysisk
indsamling eller ved at bidrage til fællesskabet.
DPA-System anbefaler, at der i lovgivningen gives mulighed for at få adgang til at få oplysninger om
omkostningssatser for sikkerhedsstillelse hos genvindingsvirksomheder og kollektive ordninger for at
kunne skønne gennemsnitsomkostninger for sikkerhedsstillelse. DPA-System anbefaler desuden, at
der ikke i lovgivningen angives eksakt, hvilken type af sikkerhedsstillelse der skal anvendes, da de har
erfaring for, at nogle typer af sikkerhedsstillelse er vanskelige at frigive.
DBI fremfører, at der bør ses på de reelle behov for sikkerhedsstillelse i den konkrete ordning. DBI
fremhæver i den sammenhæng, at der ikke er et aktuelt behov for sikkerhedsstillelse ved
affaldshåndtering af biler, da der på det nuværende marked for bilskrot er gunstige markedspriser.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
MFVM noterer sig ønskerne vedrørende individuelle producenters bidrag til sikkerhedsstillelse for
affaldshåndteringen. Det bemærkes, at der i de gældende regler for elektronikaffald er adgang til, at
producenter kan få udbetalt sikkerhedsstillelse fra individuelle producenter, såfremt omkostninger
til affaldshåndtering dokumenteres. MFVM bemærker, at der i forbindelse med udmøntningen af
kravet om sikkerhedsstillelse vil blive set på erfaringer fra andre dele af affaldsreguleringen med at
indhente oplysninger, herunder oplysninger om omkostningssatser for sikkerhedsstillelse, til brug
for fastsættelse af sikkerhedsstillelsens størrelse.
Det er desuden MFVMs vurdering, at affaldsdirektivets minimumskrav om sikkerhedsstillelse ikke
giver mulighed for at undtage visse produkttyper eller kollektive ordninger fra dette krav.
MFVM skal bemærke, at bemærkningerne i lovforslaget til de foreslåede regler om sikkerhedsstillelse
generelt er præciseret yderligere efter lovteknisk gennemgang i ministeriet. Høringssvarene om
sikkerhedsstillelse giver ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget.
3.3.
Indberetningspligt, oplysningspligt om målopfyldelse og egenkontrol
Indberetningspligt
COOP, DSK og L&F anerkender, at opgørelse af producenters markedsandele er nødvendig for at
kunne beregne gebyrer i en udvidet producentansvarsordning, men påpeger, at der i opgørelse og
offentliggørelse af oplysninger skal tages hensyn til principper om administrativ enkelthed,
gennemsigtighed og hensyn til databeskyttelse og forretningshemmeligheder. COOP, DSK og L&F
opfordrer til [for emballage] at tage udgangspunkt i den nuværende opgørelsesmetode hos Dansk
Retursystem, som driver pant- og retursystemet, og henstiller til, at erhvervslivet inddrages i
udarbejdelsen af regler for opgørelse af markedsandele.
ERP og Recipo påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at de kollektive ordninger skal indrapportere
indsamlede mængder til både DPA-System og det nationale Affaldsdatasystem (ADS), og de efterlyser,
at der kun indrapporteres ét sted. APPLiA, CED, DI og DPA-System anser indrapportering til DPA-
system som det mest hensigtsmæssige, hvor både markedsførte, indsamlede og behandlede mængder
17
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0018.png
indrapporteres. De finder det beklageligt, at Miljøstyrelsen har indført dobbeltindberetning og foreslår
i stedet, at DPA-System indsamler de nødvendige data og derefter samlet indberetter til ADS.
DPA-System nævner, at Partnerskabet for indsamling af elektronikaffald anbefalede, at der blev skabt
en ny platform for indberetninger, så producenterne og de kollektive ordninger kun skal indberettes ét
sted, og at alle datamodtagere herfra modtager de nødvendige data i det ønskede format. DI og DPA-
System anbefaler derfor, at datastrømmen for alle områder af producentansvarsindberetningen holdes
imellem producenter, de kollektive ordninger, eventuelle nye aktører og DPA-system, hvorefter DPA-
System kan overføre de relevante data til ADS. DPA-System fremhæver i den forbindelse deres
kompetence til at vejlede producenterne ift. indberetning.
Indberetning af batterier
Batteriforeningen, DPA-System elretur, ERP og Recipo opfordrer til, at indberetning af markedsførte
mængder af batterier ændres fra at skulle ske til SKAT, til at skulle ske til DPA-System. APPLiA og
CED støtter dette synspunkt. Begrundelsen herfor er, at det er administrativt tungt for producenter,
der markedsfører elektrisk og elektronisk udstyr, som indeholder batterier, at skulle indberette på to
forskellige måder. Elektrisk og elektronisk udstyr indberettes til DPA-system, hvilket betyder, at
producenter, der har elektrisk og elektronisk udstyr med batterier, har et dobbelt registreringsarbejde.
DPA-System vurderer, at dette gælder for 70-80 % af producenter af elektrisk og elektronisk udstyr.
Yderligere fremfører DPA-System, at der igennem årene har været mange problemer med
fejlregistrering i
SKAT’s indberetningssystem, problemer med af-
og tilmelding i
indberetningssystemet, samt at udenlandske producenter uden for EU ikke har mulighed for at lade
sig registrere hos SKAT, hvis ikke de har et dansk CVR-nummer.
Oplysningspligt om målopfyldelse
Elretur, ERP og Recipo anbefaler, at opfyldelse af affaldshåndteringsmålene offentliggøres af DPA-
System fremfor af de kollektive ordninger/producenterne, da målene er nationale.
Egenkontrol
EPR og Recipo fremfører, at krav til egenkontrol ikke vil påføre dem ekstra byrder, da de allerede i dag
har kontrol med deres omkostninger. Omvendt fremfører Plastic Change, at erfaringer fra Belgien
viser, at egenkontrol med omkostninger og datakvalitet har en begrænset effekt og derfor skaber
besvær for producenter, importører og kollektive ordninger, der overholder lovgivningen, set ift. free
riders som ikke overholder lovgivningen og herved får en konkurrencemæssig fordel.
Informationskampagner for batterier
Batteriforeningen og DPA-System foreslår, at de nuværende regler om, at producenter og kollektive
ordninger skal gennemføre individuelle informationskampagner rettet mod slutbrugerne, hvor
kampagnens størrelse er proportional med deres markedsandel ændres, således at der kan
gennemføres fælles kampagner som finansieres ved et gebyr til DPA-system.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
MFVM noterer sig ønsker og forslag til den konkrete udmøntning af affaldsdirektivets
minimumskrav om indberetningspligt, egenkontrol og oplysninger om målopfyldelse. Disse vil blive
taget med i det videre implementeringsarbejde.
På baggrund af lovteknisk gennemgang er det i lovforslagets bemærkninger generelt blevet
præciseret, hvad affaldsdirektivets minimumskrav til offentliggørelse af affaldshåndteringsmål
indebærer. MFVM vurderer, at det ikke vil være tilstrækkeligt at stille krav om offentliggørelse af
18
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
opfyldelse af disse mål på nationalt niveau samlet, fx på DPA-Systems hjemmeside. Oplysnings-
pligten påhviler ifølge affaldsdirektivet den enkelte producent og/eller dennes kollektive ordning.
MFVM deler desuden høringsparternes ønske om ét indberetningssystem for udvidede
producentansvarsordninger og takker for forslaget om, at DPA-System kan varetage en samlet
indberetning til Affaldsdatasystemet på vegne af producenter og kollektive ordninger. I det videre
arbejde med den konkrete implementering vil der generelt være fokus på forenkling og ensretning af
indberetningssystemer for de eksisterende og kommende udvidede producentansvarsordninger i
overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering. Der gøres i den
sammenhæng opmærksom på, at der med hensyn til affaldsdata ikke kun er producenter og
kollektive ordningers interesser at holde for øje. Der skal også tages højde for, at det skal være enkelt
for de affaldsoperatører, som for alt øvrigt affald, som disse operatører håndterer, indberetter til
Affaldsdatasystemet.
Høringssvarene giver ikke anledning til yderligere ændringer til lovforslaget
3.4.
Bemyndiget repræsentant, bagatelgrænse, free-riders samt håndhævelse, tilsyn
og sanktionering
Bemyndiget repræsentant
DBI fremfører, at det er uklart, om reglerne om bemyndiget repræsentant kun gælder for udenlandske
producenter, der sælger direkte til en slutbruger, eller om en udenlandsk producent kan beslutte sig
for selv at være ansvarlig efter de danske producentansvarsregler via repræsentantskab, uanset at der
er etablerede danske importører.
Free-ridere
Elretur fremfører, at producentansvarsreglerne skal imødekomme ændringer i forbrugernes
handelsmønstre, således at e-handelsvirksomheder også påtager sig det udvidede producentansvar for
de produkter, som de markedsfører på det danske marked. WWF fremfører, at free-riders kan være en
faldgrube, som kan underminere det fulde miljøpotentiale i udvidede producentansvarsordninger.
Tilsyn og sanktionering
ARI, DE, DI, L&F og Plastic Change støtter op om, at der i lovforslaget lægges op til, at tilsynet med
producentansvarsordningen for emballage udføres af en statslig myndighed, og understreger
vigtigheden af en ensartet håndhævelse og et effektivt tilsyn.
DE foreslår, at tilsynet finansieres af producenterne selv og fremhæver, at det eksisterende
kommunale affaldstilsyn ikke er tilstrækkeligt til at sikre et effektivt tilsyn.
DI hæfter sig ved bestemmelsen i lovforslaget om forhandleres og distributørers pligt til at sørge for at
deres leverandør er registreret i en producentansvarsordning. DI fremhæver, at dette vil være en
betydelig byrde at pålægge distributører og forhandlere, samt at det er statens og ikke konkurrerende
virksomheders pligt at håndhæve producentansvaret, så free riders undgås.
APPLiA, Batteriforeningen, CED, DE, DI, Elretur, LWF og RGO påpeger, at der er behov for mere
aktivt tilsyn, særligt med såkaldte free-riders, hvor organisationerne vurderer at hhv. en tredjedel og
op mod halvdelen af markedsdeltagerne i større eller mindre omfang kan være free-riders. For
udenlandske virksomheder, der benytter sig af fjernsalg, kan andelen være højere. I forbindelse
hermed er der også behov for bedre opfølgning og sanktionering fsva. registrering/afregistrering af
virksomheder, samt deres indrapportering af markedsførte mængder. DI fremfører, at der er behov for
19
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0020.png
et nyt tilsynssystem, mens Batteriforeningen foreslår at kontrol og sanktionering eventuelt
digitaliseres i lighed med systemer i Erhvervsstyrelsen. Yderligere foreslår Elretur også øget tilsyn ift.
virksomhedernes revisor/ledelseserklæringer, mens ERP og Recipo generelt gerne ser øget tilsyn og
særligt med nye affaldsaktører og deres certificeringer. LWF har desuden en række konkrete forslag til
områder, hvor der skal være øget tilsyn.
APPLiA, CED, DI, DPA-System, elretur, ERP, LWF, Recipo og RGO påpeger, at bødeniveauet, når
lovgivningen ikke overholdes, er for lavt. Generelt ønskes et skærpet bødeniveau, som kan have en
afskrækkende effekt på lovovertræderne. DPA-System fremfører, at der mangler retspraksis på
producentansvarsområdet for at få fastsat et bødeniveau.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
MFVM bemærker, at der blandt høringsparterne er stort fokus på et effektivt tilsyn og opbakning til,
at det er en statslig myndighed, der udfører tilsynet med producentansvarsordningen for emballage.
MFVM takker for de konkrete forslag til, hvordan tilsynet kan organiseres effektivt. MVFM deler
synspunktet om, at det er nødvendigt med et effektivt tilsyn og bemærker, at det vil være et vigtigt
element i det videre implementeringsarbejde at få fastlagt en effektiv model for, hvordan der føres
tilsyn med udvidede producentansvarsordninger.
MFVM bemærker i øvrigt, at lovforslagets bestemmelser og bestemmelser fastsat i medfør heraf er
strafbelagt efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3. Strafbestemmelsen i § 110, stk. 3, angiver ikke
bestemte kriterier for udmåling af straf, og lovens forarbejder indeholder ikke bemærkninger om
bødeniveau. Fastsættelsen af straf vil bero på domstolenes konkrete vurdering ud fra samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der fastsættes således ikke et
bødeniveau i medfør af lovforslaget, da den endelig vurdering heraf foretages af domstolene.
MFVM har taget
DI’s bekymring
til efterretning ift. forslagets bestemmelse om forhandleres og
distributørers pligt til at sørge for, at deres leverandør er registreret i producentansvarsordningen.
Bestemmelsen er slettet af lovforslaget.
Fsva. udnævnelse af bemyndigede repræsentanter er det blevet præciseret i lovforslagets
bemærkninger, at det er muligt at udpege en bemyndiget repræsentant også når der er etablerede
importører.
Høringssvarene giver ikke anledning til øvrige ændringer af lovforslaget.
3.5.
Kollektive ordningers oplysningspligt
ERP og Recipo ønsker ikke at skulle offentliggøre priser på deres ydelser, da de er kommercielle
virksomheder.
LWF foreslår med henblik på at opnå øget transparens, at kollektive ordninger skal oplyse, om de har
ejerskab ift. nogle af de konkrete leverandører, som de benytter til affaldshåndteringen.
Elretur anbefaler, at de kollektive ordningers aftaleperiode med affaldsoperatørerne fastsættes af de
kollektive ordninger og ikke på nationalt niveau. Dette med henblik på at bevare hurtig adgang til ny
teknologi og bedre genanvendelse.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
20
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0021.png
MFVM har noteret sig, at de kollektive ordninger ikke umiddelbart er positive over for at skulle
offentliggøre priser for deres ydelser. Disse krav er fastsat i det reviderede affaldsdirektiv, hvorfor
Danmark er forpligtet til at implementere dem. I forbindelse med implementeringen vil der blive
taget behørigt hensyn til at sikre forretningsfølsomme oplysninger.
MFVM takker desuden for forslaget om de kollektive ordninger også skal oplyse om ejerskab af
leverandører. Idet det vurderes at ligge inden for det reviderede affaldsdirektivsrammer, vil dette
forslag blive medtaget i det fremadrettede arbejde. MFVM noterer sig ønsket om, at det er de
kollektive ordninger, der fastsætter aftaleperioden med affaldsoperatørerne. Dette vil blive taget
med i de videre overvejelser i implementeringsarbejdet.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4.
Modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald
Genbrug
APPLiA og CED kvitterer for, at der åbnes op for en markedsbaseret løsning, når det gælder genbrug
og forberedelse til genbrug af funktionsdueligt elektrisk og elektronisk udstyr. DI stiller sig dog mere
tvivlende overfor om moderniseringen vil medføre øget genanvendelse og genbrug, idet lovforslaget
kun vil medføre lettere adgang til elektronikaffaldet for affaldsoperatører. Formålet bør udvides til
også at sikre mere genbrug via genbrugsvirksomheder og ikke kun forberedelse til genbrug via
affaldsbehandlere.
DI opfordrer desuden til en mere ambitiøs tilgang til at arbejde med modernisering af det udvidede
producentansvar for elektronik for at fremme genbrug. DI fremfører væsentligheden i, at der arbejdes
på at sikre, at også kommunalt indsamlet elektronikaffald håndteres med henblik på genbrug og at der
gøres op med, at visse kommuner gensælger kasseret elektronik i strid med lovgivningen. DI
fremfører, at et ikke-professionelt gensalg af brugt elektronik kan skade producenternes
varemærkeomdømme. DI ønsker derfor, at regler for kommunale genbrugsaktiviteter tydeliggøres.
Modsat anbefaler KL, at der ved implementering på bekendtgørelsesniveau bør fokuseres på genbrug,
således at kommuner og eventuelle øvrige indsamlere bør pålægges at afsætte elektronikaffaldet til
genbrug frem for genanvendelse og at sidstnævnte kun kan ske, når det er dokumenteret, at det
pågældende affald ikke kan afsættes til direkte genbrug. Både DAF og KL fremfører i den forbindelse,
at det samtidig bør gøres muligt at understøtte aktiviteter, der fremmer genbrug og reparation af
elektronikskrot, ex. via socialøkonomiske virksomheder.
Adgang til indsamling af elektronikaffald fra husholdninger for nye aktører og krav certificering
DE, DI, DTL, GI og ITD hilser forslaget til modernisering velkomment og peger på, at det er i tråd med
anbefalingerne fra Partnerskab for indsamling af elektronikaffald og Advisory Board for Cirkulær
Økonomi. DI og ITD bakker op om mulighederne for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger
ved at indføre en undtagelse fra det gældende forbud mod at anvende andre ordninger end de
kommunale indsamlingsordninger. DE, DTL og GI bifalder, at der kommer ordnede og regulerede
forhold for de aktører, som i dag virker på elektronikaffaldsmarkedet, også for de aktører, der ikke er
indtænkt i det nuværende udvidede producentansvar. Organisationerne fremfører, at det er
nødvendigt med klare rammer og roller for indsamlere, modtageanlæg og genanvendelsesanlæg. DE,
DTL, GI og RGO støtter certificering af aktørerne i henhold til CENELEC-standarderne, da de
forventer, at disse vil blive et krav i EU. Som et alternativ nævnes certificering ift. ISO-standarder.
21
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
DAF og KL er skeptisk over for forslaget om at åbne op for, at private aktører får adgang til at indsamle
elektronikaffald direkte fra husholdningerne. KL fremfører,
at moderniseringen kan medføre ’cherry
picking’, som giver øget klimaaftryk.
KL kan derfor ikke støtte, at der etableres undtagelser fra det
gældende forbud mod at etablere andre ordninger end den kommunale indsamlingsordning. DAF
stiller spørgsmålstegn ved, om der er et positivt erhvervsmæssigt potentiale på 246 mio. kr. ved at
modernisere ordningen. DAF er tvivlende overfor, om det vil fungere, at affaldsoperatører aktivt skal
opsøge borgerne for at indsamle elektronikaffald, ligesom borgeren ikke forventes at have tilstrækkelig
information om, hvornår og hvilken type elektronikaffald, der vil blive afhentet. DAF anbefaler derfor,
at forslaget trækkes tilbage og at man i stedet tager udgangspunkt i det eksisterende system.
Ligeledes udtrykker DPA-System skepsis overfor at åbne indsamling af elektronikaffald op over for
andre aktørgrupper end producenterne og genvindingsindustrien, særligt nævner DPA-System
aktører, som arbejder med genbrug og forberedelse til genbrug af elektronik. DPA-System fremfører,
at det ikke er klart, om formålet med lovforslaget er at hæve kvaliteten og omfanget af genbrug og at
det i så fald formentligt er nødvendigt at sætte specifikke målsætninger om genbrug.
Elretur forventer ikke, at det vil blive billigere for producenterne at håndtere det kommunalt
indsamlede elektronikaffald, selvom disse mængder forventes at blive reduceret som følge af
lovforslaget. Elretur vurderer, at eftersom det værdifulde elektronikaffald ikke længere vil blive
håndteret af de kollektive ordninger, vil disse derfor blive dyrere og mindre effektive at drive.
Certificering ift. CENELEC-standarder
I forhold til det foreslåede krav om certificering efter CENELEC-standarder er Elretur positive over
for, at alle led i værdikæden arbejder efter CENELEC-standarder, men ser dog behov for, at det
præcisereres om også producenter og de kollektive ordninger skal være certificeret efter disse
standarder. DAF ønsker en præcisering af, om genbrugsbutikker og butikker, der tager imod brugt
elektronik også skal certificeres. DI fremfører, at certificeringsordninger sikkert vil kunne øge
kvaliteten i genanvendelsen, men at det ikke vil fremme genbrugsvirksomheders mulighed for at øge
genbrug, idet CENELEC-standarder for affaldsbehandling af elektronikaffald (EN 50625-serien) ikke
omfatter genbrug. DI ønsker et langt tydeligere fokus på genbrug af elektronik, samt at
genbrugsvirksomheder kan få adgang til at indsamle brugt elektronik fra husholdninger, DI ønsker
derfor CENELEC-standarden for forberedelse med henblik på genbrug af elektronikaffald (EN 50614)
tilføjet til lovforslaget.
Elretur anbefaler, at virksomheder, som indsamler elektronikaffald direkte fra private husholdninger,
på sigt er CENELEC-certificerede. DPA-system fremfører det synspunkt, at både nye og gamle aktører
skal certificeres.
APPLiA og CED påpeger, at der kan være behov for, at certificeringen tilpasses virksomhedernes
størrelse. ITD fremfører, at der er behov for at vurdere, om den miljømæssige gevinst står mål med de
ressource- og omkostningsmæssige konsekvenser, som kravet om certificering medfører, idet kravet
ikke må blive en barriere for øget genanvendelse.
Elretur påpeger, at det vil være vanskeligt at opbygge et certificeringssystem og auditørkorps ift.
CENELEC standarderne inden for de angivne tidsfrister.
Periode for tildelingsordning
DI og KL foreslår, at den nuværende tildelingsordning åbnes op således, at perioden for tildeling af
hvilke genbrugspladser de kollektive ordninger skal afhente elektronikaffald fra, kan være længere end
et år. DI og KL begrunder dette med, at der er behov for længere samarbejdsperioder for at fremme
22
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2152563_0023.png
dialog og etablere samarbejde og erfaringsopsamling mellem parterne samt mulighed for at igangsætte
pilotprojekter for at fremme genbrug. DI fremfører, at dette vil medføre mindre administration for
kommunerne, bedre kontrol med indsamlingsudstyr og øget fyldningsgrad af containere på de
kommunale pladser.
Producenters egne tilbagetagningsordninger
DAF spørger om der er eksempler på, at producenterne har etableret egne tilbagetagningsordninger,
mens DE og DTL konstaterer, at producenterne kan deltage i en kollektiv ordning eller ved
individuelle ordninger, fx. en tilbagetagningsordning via detailleddet. DE fremfører, at tilbagetagning
allerede fungerer i markedet i dag og indeholder særlige muligheder for at fremme reparation og
genbrug. Organisationerne fremfører, at der på affaldsbekendtgørelsesniveau er behov for at fastsætte
egentlige bestemmelser for disse tilbagetagningsordninger.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
MFVM noterer sig, at der er opbakning til at fremme mere genbrug af elektronik og elektronikaffald.
Generelt bemærkes det, at det er vanskeligt at fastsætte krav til genbrug af produkter, som ikke er
blevet til affald, eftersom disse produkter hermed ikke er omfattet af affaldslovgivningen og der i
disse tilfælde i stedet skal tages hensyn til regler om det indre marked og varers fri bevægelighed.
MFVM bemærker desuden, at lovforslaget ikke ændrer ved de allerede eksisterende muligheder, som
producenter, kollektive ordninger og kommuner har for at samarbejde om at en større del af det
elektronikaffald, der afleveres i de kommunale indsamlingsordninger, forberedes med henblik på
genbrug fremfor at blive genanvendt. Der ændres heller ikke ved de eksisterende muligheder for, at
borgere og virksomheder kan sælge/donere brugt elektronik til genbrug til genbrugsvirksomheder.
Lovforslaget vil i stedet medføre en supplerende mulighed for, at husholdninger lovligt kan aflevere
elektronikaffald til forberedelse med henblik på genbrug til virksomheder, der er certificeret i
henhold til CENELEC-standarderne. MFVM noterer sig, at høringsparterne er delt mht. at give
adgang for andre end kommunale ordninger og producenter til at indsamle elektronikaffaldet.
MFVM bemærker, at det med lovforslaget er valgt at følge anbefalingerne fra Partnerskab for
indsamling og Advisory Board for Cirkulær Økonomi.
Der er i lovforslaget lagt op til at indføre krav om at alle operatører, som opererer i affaldskæden fra
indsamling til frem til genbrug eller frem til et produkt er blevet til end-of-waste produkt eller end-
of-waste materiale, skal certificeres i henhold til CENELEC-standarder (EN-50625 serien).
MFVM har på baggrund af de indkomne høringssvar og den lovtekniske gennemgang præciseret
bestemmelser og lovbemærkninger, herunder tilføjet CENELEC-standarden, EN 50614 som specifikt
omhandler forberedelse til genbrug. Det bemærkes i den sammenhæng, at der ikke findes ingen
officielle standarder, der omhandler direkte genbrug af elektronik, men at genbrugsvirksomheder vil
kunne vælge at anvende CENELEC-standarden for forberedelse med henblik på genbrug)
MVFM bemærker desuden, at kompetencen til at tilpasse en certificering efter en virksomheds
størrelse ligger hos den akkrediterede auditør, som udfører certificeringen. Det forventes, at der vil
være certificeringsbureauer der vil lade sig akkreditere ift. EN-50625-serien, i takt med at behovet
opstår.
Med hensyn til tildelingsperioden bemærker MFVM, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at ændre
på hovedprincippet om, at tildelingsperioden er 1-årig. Det bemærkes, at det inden for de gældende
regler på området er muligt for DPA-System at tage hensyn til, at konkrete indsamlingssteder, hvor
der er etableret samarbejde om genbrug mellem kommune og kollektiv ordning, tildeles til samme
kollektive ordning igennem en årrække.
23
 L 112 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Fsva. producenternes egne tilbagetagningsordninger noterer MFVM sig høringspartneres ønske om,
at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes egentlige bestemmelser for disse ordninger. MFVM
bemærker, at producenter med egne tilbagetagningsordninger ligesom kollektive ordninger skal
overholde de nye minimumskrav for udvidede producentansvarsordninger. MFVM vil ifm. den
videre implementering sikre, at dette fremgår af reglerne på bekendtgørelsesniveau MFVM
bemærker dog, at selve lovforslaget ikke ændrer ved de gældende regler for producenternes egne
tilbagetagningsordninger for elektrisk og elektronisk udstyr.
På baggrund af høringssvar og lovteknisk gennemgang i ministeriet er lovforslagets del om
modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald generelt blevet præciseret og
yderligere beskrevet. Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til yderligere
ændringer af lovforslaget.
24