Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 19.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag er det sådan, at det kun er udlændinge, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse, der har mulighed for at få et etableringskort. Med det her lovforslag vil vi gøre det muligt også for udlændinge, der har afsluttet en bachelor eller en professionsbachelor at søge om et etableringskort.

Lovforslaget her er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020. Med forslaget ønsker vi at give kvalificerede udlændinge med danske uddannelsespapirer bedre mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked. Samtidig gør vi det muligt, at etableringskortet skal kunne forlænges fra 2 år til 3 år, men kun i tilfælde, hvor udlændingen er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den afsluttede uddannelse.

Vi ændrer ikke på kravene om selvforsørgelse. Der vil gælde de samme regler om, at man ikke må modtage kontanthjælp eller dimittenddagpenge. Man skal kunne forsørge sig selv og sin medfølgende familie.

Jeg skal på den baggrund meddele, at Socialdemokratiet naturligvis støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. L 111 drejer sig om, at udenlandske personer, der har taget en uddannelse, skal have mulighed for at blive i Danmark efter endt uddannelse på et såkaldt etableringskort. De får hermed mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Tidligere har ordningen været gældende for folk, der har taget en kandidatuddannelse, i 2 år. Med L 111 vil man udvide ordningen til også at omfatte folk med bacheloruddannelser og professionsuddannelser, og samtidig skal det være muligt at blive i op til 3 år.

Forslaget er en del af den aftale, som regeringen indgik med deres støttepartier i forbindelse med finansloven, og den er en lempelse af udlændingepolitikken. DF er derfor imod ordningen og udvidelsen af den. Det skaber større konkurrence for danske unge, samtidig med at det åbner en indvandringsmulighed. Så som sagt er det en lempelse af udlændingepolitikken, som vi ikke ønsker at tiltræde.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak for det. Det betyder så, at den næste ordfører, som jeg kan se, er hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Det ser da ud til at blive en hurtig debat i dag.

Lovforslaget her lægger op til at udvide etableringskortordningen, så den kan benyttes af udlændinge, der har afsluttet en bachelor eller en professionsbacheloruddannelse i Danmark.

Derudover vil ansøgningsperioden blive udvidet fra et halvt år til et helt år, og der vil fremover være mulighed for at forlænge etableringskortordningen med 1 år, såfremt ansøgeren befinder sig i en stilling, der er relevant i forhold til den uddannelse, der tidligere er gennemført i Danmark. Vi i Socialistisk Folkeparti synes, at det er fornuftigt at give udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, mulighed for at betale tilbage til den danske velfærdsstat ved at udvide etableringskortordningen, som det her forslag lægger op til.

Vi hæfter os ved, at uddannelsesinstitutioner som Københavns Universitet og Københavns Erhvervsakademi forholder sig positivt til forslaget og bakker op om at give nyuddannede mulighed for at bruge deres nytilegnede evner på det danske arbejdsmarked. Derudover lægger SF vægt på, at Foreningen af Udlændingeretsadvokater vurderer, at Danmark med det her forslag vil få større glæde af nyuddannede udlændinge, som alle vil kunne bidrage og udvikle det danske erhvervsliv.

SF er derfor for det her lovforslag, da vi mener, det er godt at give folk, der vælger det danske uddannelsessystem til, en chance for at betale tilbage til Danmark og dermed også bidrage til et af verdens bedste uddannelsessystemer, som nu efterspørges over hele verden. Det var det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er den næste ordfører fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak, formand. I Enhedslisten vil vi gerne have flere internationale studerende til Danmark på en ordentlig måde. Disse vil så kunne bidrage til et rigt studiemiljø med viden og erfaringer fra hele verden.

Vi synes, det er fornuftigt, at man får et arbejde inden for det, som man er blevet uddannet som. Vi vil også gerne have, at flere internationale studerende får lyst til at bruge den viden, som de har, og blive boende, og det er også derfor, at vi arbejder for at få forbedret familiesammenføringsreglerne, men det er en helt anden diskussion.

Når vi så alligevel følger det her område nøje og er særlig opmærksomme på, hvordan arbejdslivet organiseres, så er det, fordi vi har set alt for mange eksempler på, at det skaber social dumping og skubber bunden ud af arbejdsmarkedet. Vi er bekymret for, når familien har investeret i, at du kan studere i Danmark, at du så risikerer at stå i en udsat position for at blive misbrugt til social dumping, altså at folk simpelt hen bliver presset ud i situationer, hvor de uanset løn og vilkår bliver nødt til at tage et job for at kunne forsørge sig selv. Det er jo en fin balancegang hele tiden at skulle være skarpt opmærksom på, at man, når arbejdsmarkedet er indrettet på den måde, som det er i dag, ikke gør det på en måde, hvor folk kommer i klemme, og det var også noget, som vi tog op under forhandlingerne. For problemet i loven er, at der ikke er noget krav til, hvilket arbejde man kan tage, og det var det, vi bragte op i et forslag som noget, der kunne være et værn mod social dumping, men det var der ikke opbakning til.

Men helt grundlæggende bakker vi op om forslaget, og vi har jo også en aftale om at følge den her problemstilling tæt og følge løbende op på det sammen med regeringen. Så det vil vi selvfølgelig også gøre. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg synes, det her er et rigtig, rigtig fint forslag. Det at udvide etableringskortordningen giver god mening, og så vil det også inkludere bachelorer og professionsbachelorer.

I Danmark har vi brug for uddannet arbejdskraft, som vel at mærke kommer hertil lovligt, og det er der, hvor jeg lægger stor vægt på forskellen, altså om der er tale om folk, der kommer hertil som flygtninge og asylansøgere, som ikke nødvendigvis altid bidrager til det danske arbejdsmarked, eller om folk, der kommer hertil lovligt med en uddannelse, især hvis de har taget uddannelsen i Danmark, og bidrager til det danske samfund. Derudover vil det her lovforslag betyde, at udlændinge, der rent faktisk har studeret i Danmark, også bliver og bidrager i Danmark, efter at vi har bidraget til deres uddannelse. Det synes jeg er sundt.

En sidste bemærkning: Jeg tog selv min bachelor i USA. Der siger reglerne, at hvis man har taget sin bachelor eller en kandidat i USA, kan man blive der et år og arbejde og bidrage til samfundet. Det gjorde jeg selv, og jeg fik meget ud af det. Jeg ved ikke, hvor meget USA fik ud af det, men jeg blev i hvert fald og bidrog og arbejdede, og jeg synes, at et lignende system ville være sundt i Danmark.

Så Det Konservative Folkeparti støtter op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i ordførerrækken, er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak. Lovforslaget her giver flere udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, mulighed for at blive i landet efter afsluttet uddannelse, og umiddelbart har lovforslaget ikke økonomiske konsekvenser, da forudsætningen for at opnå et opholdskort er, at man skal forsørge sig selv og sin familie. Men de økonomiske konsekvenser af en eventuelt fejlslagen udlændingepolitik er jo ikke det eneste, vi oplever. Vi oplever også, at der er et pres på vores værdier, fordi nogle af dem, som trods alt er i arbejde, alligevel fastholder værdier, som er direkte i opposition til de danske.

Det her lovforslag må ikke blive en bagdør for at give migranter på midlertidigt ophold permanent opholdstilladelse. Vi er derfor i Nye Borgerlige meget optaget af at finde ud af, hvad det er for mennesker, hvad det er for studerende, vi taler om her. Er der tale om migranter på midlertidigt ophold, som er indsluset på vores uddannelsesinstitutioner, og som nu får den her bagdør til at søge først opholdstilladelse i forlængelse af deres studie og efterfølgende permanent opholdstilladelse, eller er der tale om helt almindelige studerende fra USA og Sydamerika osv., som vi normalt ikke har problemer med? Derfor vil vi afvente udvalgsarbejdet og stille en række spørgsmål konkret ind til, hvad det er for et problem, vi har, og hvad det er for mennesker, som i dag ikke kan opnå de her muligheder, og hvad det er for mennesker man forventer vil kunne blive her, hvis loven bliver vedtaget.

Vi er for at være på den sikre side umiddelbart imod at lempe reglerne, men hvis det kan dokumenteres, at det her ikke bliver en bagdør for at give migranter fra de muslimske lande en permanent opholdstilladelse, så er vi åbne for at se på det med mere positive øjne.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Henrik Dahl.

Lovforslag L 111 udvider den eksisterende etableringskortordning, sådan at den ikke kun gælder for personer med en kandidatgrad og ph.d-grad, men også for bachelorer og professionsbachelorer. Det gør det lettere for veluddannede udlændinge at arbejde i Danmark, og det udvider arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er gode ting, som vi støtter, og derfor bakker vi lovforslaget op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er der lige et par ordførere, som også gerne vil have ordet, og den første er Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Vi behandler i dag et lovforslag, som udmønter en bred aftale om at udvide etableringskortordningen. I Venstre synes vi, at det er fornuftigt at udvide ordningen, således at udlændinge, som tager en bachelor i Danmark, også har mulighed for at få opholdstilladelse med henblik på at etablere sig i Danmark efter endt uddannelse.

Vi ved fra danske unge, at mange ønsker at arbejde, efter at de har taget deres bachelor. Med lovforslaget giver vi også udlændinge, der har læst en bachelor i Danmark, denne mulighed. Fra ordningen er trådt i kraft og indtil begyndelsen af 2019, er der givet knap 1.200 tilladelser. Primært er det unge fra Kina, Indien og USA. Vi ved af erfaring, at mennesker fra de her lande har vist en stor vilje til at være en aktiv del af det danske fællesskab. Resultatet tyder på, at ordningen fungerer efter hensigten, nemlig at give mulighed for, at nyuddannede udlændinge kan nå at etablere sig på det danske arbejdsmarked, selv om de ikke har fundet et job, der kan give dem tilladelse efter en erhvervsordning. I ordningen indgår også et krav om, at du under dit ophold i Danmark ikke har modtaget eller modtager hjælp fra det offentlige. Der er dermed tale om en gruppe af udlændinge, som alene bidrager til samfundet.

Lovforslaget vil yderligere forlænge ansøgningsperioden. Med en forlænget ansøgningsperiode fra 6 måneder til 1 år sikrer vi os, at endnu flere udlændinge, som har taget en uddannelse i Danmark, har mulighed for at etablere sig og finde job. Kvalificeret arbejdskraft er med til at holde væksten i gang, og vi ved, at virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft i stigende omfang. Det synes vi er godt, både for Danmark, som jo får større glæde af de personer, som har uddannet sig her i landet, men også for de udlændinge, som kan og vil arbejde i Danmark.

Venstre kan derfor godt støtte op om lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører, der får ordet, er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Andreas Steenberg.

I dag er en god dag for den sunde fornuft i udlændingepolitikken. Vi giver nemlig studerende fra lande uden for EU mulighed for at etablere sig i Danmark efter endt videregående uddannelse.

Finansministeriet har på et tidligere tidspunkt udregnet, at de mennesker bidrager med mindst 100.000 kr., så det er helt tåbeligt ikke at give dem bedre mulighed for at blive, hvis de kan få et arbejde. Det er mennesker, som selv har betalt for deres uddannelse, har forsørget sig selv, mens de har uddannet sig og taget en uddannelse på bachelorniveau eller kandidatniveau eller en ph.d.-grad. De mennesker kan og vil Danmark og har vist, at de kan bidrage. Det er helt logisk, at de skal kunne blive i Danmark og bidrage til vores samfund og skabe et liv for sig selv. Lovforslaget giver dem den mulighed. Det er en af Radikale Venstres sejre fra finanslovsaftalen.

Her i Folketinget er der jo meget debat om, at udlændinge er et problem, nærmest pr. definition. Men her, kan jeg forstå på den debat, der har været, er der faktisk et stort flertal, der er enige om, at der er nogle udlændinge, som kan være et bidrag til det danske samfund. Det glæder vi os over.

Til sidst skal jeg hilse fra Alternativets ordfører og sige, at også Alternativet kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er vi færdige med ordførerrækken. Derfor giver jeg nu ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil starte med at sige tak for en god og en hurtig debat om lovforslaget, og jeg er naturligvis glad for, at det ser ud til, at der er bred opbakning til det her lovforslag.

I dag kan udlændinge, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, søge om et etableringskort med henblik på at blive i Danmark i op til 2 år for dermed at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Når vi har brugt tid på at uddanne udenlandske studerende i Danmark, skal de selvfølgelig have mulighed for at søge et relevant job her i landet bagefter. Det er almindelig sund fornuft.

Det er også grunden til, at vi med lovforslaget, der følger op på finanslovsaftalen, foreslår en udvidelse af etableringskortordningen, så flere nyuddannede udlændinge, der har taget en uddannelse i Danmark, får mulighed for at blive nogle år på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af lovforslaget, at ordningen skal udvides, sådan at målgruppen, der kan anvende ordningen, også omfatter udlændinge, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Det fremgår derudover, at perioden, hvori der kan indgives ansøgning om et etableringskort, udvides fra 6 til 12 måneder, og at der som noget nyt indføres mulighed for at forlænge etableringskortet med 1 ekstra år for udlændinge, som er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den afsluttede uddannelse.

Kort og godt ønsker vi at fastholde de internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark, og forbedre de muligheder, de har, for at blive i landet. Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en god debat, og jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget. Vi er selvfølgelig altid parate til at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pernille Vermund.

I Nye Borgerlige er vi meget optaget af, at vi sikrer, at de mennesker, der kommer hertil, selvfølgelig både er mennesker, der kan forsørge sig selv og overholde vores lovgivning, men at det rent faktisk også er mennesker, som køber ind på de værdier, som det danske samfund bygger på.

Når vi har et lovforslag som det her, er det yderst relevant for os at finde ud af, om man her får skabt en bagdør for, at de migranter, som er kommet hertil i tusindvis, og som for en stor dels vedkommende er blevet presset ind på uddannelser og nu kommer ud, hermed får en bagdør til i første omgang at søge en anden form for ophold og på et senere tidspunkt permanent ophold med den nuværende lovændring. Kan ministeren sige noget om det?

Ministeren.

Jeg kan desværre ikke sige noget om deres religion, men jeg kan sige noget om deres nationalitet, og det fortæller jo så alligevel lidt. Den eksisterende ordning, som Venstres ordfører også sagde fra talerstolen, bliver primært brugt af kinesere, folk fra USA og folk fra Indien. Men nu udvider vi jo målgruppen for, hvem der kan benytte sig af ordningen, til også at inkludere professionsbachelorer og universitetsbachelorer. Hvis du kigger på universitetsbachelorerne, kommer de tre største grupper fra Kina, USA og Rusland. Inden for professionsbachelorerne er det Kina, Nepal og Indien. Men jeg vil opfordre til endelig at stille et skriftligt spørgsmål. Så kan I lige få de konkrete procenter på.

Tak. Fru Pernille Vermund.

I det omfang, at der er med indførelsen af det her lovforslag vil være en stor del af de mennesker, som er kommet hertil som migranter og er her på midlertidigt ophold, som nu får mulighed for at ryge over i en permanent opholdstilladelse, mener ministeren så, at det vil være en lempelse af udlændingepolitikken, eller mener ministeren, at sådan en lempelse er ligegyldig, så længe de her mennesker forsørger sig selv?

Ministeren.

Det her er ikke en stramning af udlændingepolitikken. Det er jo det modsatte, for det udvider muligheden for målgruppen for, hvem der kan komme ind på det her etableringskort, og det forlænger perioden, man kan være her på etableringskortet.

Men jeg tror også, vi skal passe på med at tage den danske udlændingelov som gidsel i sådan en strammer-lempelse-diskussion. For det her er fornuftigt. Det er folk, der bidrager massivt til den danske statskasse. Jeg tør ikke svare på det på talerstolen, men jeg vil da opfordre spørgeren til at stille et skriftligt spørgsmål til mig om f.eks. dem, der er på ordningen i dag: Begår de kriminalitet? Mit bedste gæt vil være, at det er særdeles velintegrerede mennesker, og jeg tror kun, vi har en interesse i at gennemføre det her lovforslag.

Tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.