L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20, Erhvervsudvalget 2019-20
L 110 Bilag 1, L 110 A Bilag 1, L 110 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

10. januar 2020

Høringsnotat vedrørende lovforslag i kontrolpakken

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at gribe effektivt ind over-

for økonomisk svindel og skatteunddragelse og fremme et ansvarligt er-

hvervsliv. Lovforslaget gør det muligt at sætte hurtigere og mere målrettet

ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og

regnskabsområderne og derved også understøtte Skatteforvaltningens ind-

sats mod skatteunddragelse.

Samtidig styrker lovforslaget kravene til revisor som offentlighedens til-

lidsrepræsentant, herunder ved at gøre det muligt at indbringe revisor for

Revisornævnet for overtrædelse af hvidvaskloven.

Lovforslaget skal endvidere gøre det lettere for foreninger at håndtere ad-

ministrative opgaver ved at indføre mulighed for, at de kan registrere re-

præsentanter og tegningsregel i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),

så repræsentanterne får mulighed for at bruge privat NemID, når de handler

på vegne af foreningen.

Endelig blev det i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2020 be-

sluttet at styrke Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn og samtidig indføre en

gebyrordning for tilsynet med godkendte revisorer og godkendte ejen-

domsmæglere. Lovforslaget skaber grundlag for at kunne opkræve dette

gebyr

Hovedparten af lovforslaget har været sendt i høring den 26. november

2019 med høringsfrist den 30. december 2019 til i alt 101 organisationer,

foreninger m.v. Der er modtaget 17 høringssvar, hvoraf 10 har haft kon-

krete bemærkninger til lovforslaget.

I høringsperioden blev det i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for

2020 besluttet at styrke Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn samt indføre ge-

byrer for hvidvasktilsyn med godkendte revisorer og ejendomsmæglere.

Det har medført forslag til ændringer til revisorloven og lov om formidling

af fast ejendom m.v. Forslaget hertil er sendt i høring den 13. december

2019 med frist for høringssvar den 6. januar 2020 til i alt 18 organisationer,

foreninger m.v. Der er modtaget 2 høringssvar, hvoraf begge haft konkrete

bemærkninger til dette forslag.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres

nedenfor i afsnit 2. De væsentligste konkrete bemærkninger til de enkelte

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3. I af-

snit 3.5. gennemgås og kommenteres på forslaget om gebyrfinansieringen.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Industri finder, at det danske samfund skal bekæmpe kriminelle per-

soners svindel med selskaber, regnskaber, moms og skat samt brug af strå-

mænd, falske identiteter og fiktive adresser. Det er nødvendigt bl.a. for at

reducere økonomiske tab for stat, private kreditorer og investorer og af

hensyn til den almindelig retsfølelse.

Dansk Industri støtter derfor fuldt ud en styrket kontrol på selskabs- og

regnskabsområderne med henblik på en hurtigere og mere målrettet indsats

overfor økonomisk svindel.

Der er en åbenlys risiko for, at man i bestræbelserne på at ramme svind-

lerne får pålagt almindelige virksomheder flere byrder eller underminerer

deres retssikkerhed. Det gælder derfor om at finde den rette balance mel-

lem de sommetider modsatrettede hensyn

–

og at vælge de instrumenter

der mest effektivt rammer svindlerne uden at skade det almindelige er-

hvervsliv.

Udkastet til lovforslag har efter Dansk Industris opfattelse på langt de fleste

områder ramt den helt rigtige balance.

For eksempel er det meget hensigtsmæssigt, at den foreslåede kontrolind-

sats i videst muligt omfang skal være digital samt data- og risikobaseret.

Tilfældig stikprøvekontrol, der ikke kan udføres digitalt og uden virksom-

hedens medvirken, risikerer derimod at medføre omkostninger og irritation

for det almindelige erhvervsliv, som ikke er proportional med effekten

overfor de brodne kar.

Tilsvarende er det hensigtsmæssigt, at lovforslaget lægger op til udpræget

brug af digitale straks-afgørelser, der suppleres af udtagen til manuel sags-

behandling, hvor der er et særligt behov, f.eks. hvor der er indikationer på

en væsentligt forøget risiko for fejl eller svindel. Her vil Erhvervsstyrelsens

administration af reglerne dog blive afgørende for, om den rigtige balance

opnås i praksis. Hvis for mange sager udtages til manuel sagsbehandling,

går det ud over hurtigheden i online-registreringssystemet til skade for de

almindelige virksomheder, der bliver forsinket i diverse handlinger. Et sær-

ligt obs-punkt i denne forbindelse bliver kontrollen med rigtigheden af op-

lysninger om personer uden dansk CPR-nummer. Denne gruppe udgør an-

tageligvis en stor del af de tilfælde, hvor der anvendes stråmænd og lig-

nende svindel, men udgør samtidig en stigende andel af både ledelses- og

ejerkredsen i almindelige virksomheder. Kontrollen af denne gruppe må

ikke udvikle sig til at blive en barriere for udlændinge i danske selskabers

ledelse eller ejerkreds, men bør ligesom andre områder baseres på data og

risiko.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Især på et enkelt punkt giver lovforslagets bud på en balance dog anledning

til større betænkeligheder. Det gælder den noget uklare pligt til at opbevare

’selskabsdokumenter’ i fem år kombineret med risikoen for at blive tvangs-

opløst, hvis opbevaringspligten er overtrådt eller selskabet har opbevaret

mangelfuld dokumentation. Denne nye hjemmel til tvangsopløsning er ef-

ter Dansk Industri’s

opfattelse i utilstrækkelig grad tilpasset de brodne kar,

idet den også kan ramme almindelige virksomheder, hvor forseelsen langt

fra er proportional med en tvangsopløsning. Nogle af øvrige udvidelser af

muligheden for at sende selskaber til tvangsopløsning bør også give anled-

ning til retssikkerhedsmæssige overvejelser.

I forhold til forslagene om styrkelse af regnskabskontrollen støtter Dansk

Industri op om initiativerne til at udvide den digitale modtagekontrol, så-

ledes at antallet af fejl i regnskaberne kan minimeres. Nogle af hjemlerne

er dog ganske vidtgående

–

eksempelvis muligheden for at afvise en års-

rapport, hvis der er ”fejl og mangler”. Nogle regnskabsmangler gør ikke

nødvendigvis regnskabet misvisende. Proportionaliteten mellem forseelse

og sanktion kunne derfor overvejes nærmere, f.eks. at en afvisning af regn-

skabet kræver ”væsentlige fejl eller mangler”, mens andre sanktioner

kunne bruges overfor uvæsentlige mangler. Herudover er det vigtigt, at en

eventuel straksafvisning ledsages af en tydelig vejledning, således at virk-

somhederne kan foretage en korrekt indberetning.

I forhold til revisionsdelen er det vigtigt, at der ikke kan stilles spørgsmåls-

tegn ved, om en revisor agerer og fungerer som

”offentlighedens tillidsre-

præsentant” i de tilfælde, hvor brug af revisor enten er et lovkrav eller hvor

revisor leverer ydelser, der kan sidestilles hermed, eksempelvis ved frivil-

lige erklæringsopgaver.

Dansk Industri henstiller afslutningsvis til, at Erhvervsstyrelsen foretager

en evaluering af sin administrative praksis efter, at styrelsen har gjort sig

passende erfaringer med de nye hjemler, med henblik på at identificere

eventuelle områder, hvor den optimale balance mellem kontrolhensynet og

administrative byrder ikke er blevet ramt.

Dansk Erhverv forholder sig overordnet set positivt til de fleste elementer

i Erhvervsstyrelsens kontrolpakke, hvis helt overordnede formål er at

kunne gribe hurtigt og effektivt ind over for økonomisk svindel, herunder

hvidvask og skatteunddragelse. Denne styrkede indsats mod selskabs-,

regnskabssvindel og misbrug skal bl.a. ske ved en styrkelse af de værktøjer

både Erhvervsstyrelsen og andre relevante myndigheder har til rådighed.

En styrket indsats som Dansk Erhverv bakker fuldstændigt op om; dog un-

der behørig hensyntagen til at der ikke pålægges erhvervslivet unødige ad-

ministrative byrder, ligesom det bør undgås at indføre lovhjemler, som er

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

udtryk for overimplementering af eksisterende lovgivning, som i bedste

fald er overflødig.

Dansk Erhverv lægger særligt vægt på, at de offentlige myndigheder, her-

under Erhvervsstyrelsen fortsat udvikler og anvender den teknologiske ud-

vikling i form af digitalisering og målrettet brug af de mange data, som er

tilgængelig.

Dertil kommer vigtigheden af revisors helt centrale rolle som offentlighe-

dens tillidsrepræsentant, der gennem de senere år er blevet svækket i kraft

af lempelserne af revisionspligten, hvilket i kombination med svækkelsen

af SKAT næppe har bidraget til at mindske og imødegå skatteunddragelse,

økonomisk kriminalitet såsom hvidvask m.v.; snarere tværtimod. Den tid-

ligere fremherskende retorik, hvor revision har været italesat som en unød-

vendig administrativ byrde for erhvervslivet, må forhåbentlig have ændret

sig i takt med, at resultaterne af den manglende revision og myndigheds-

kontrol har vist sig.

Endelig er ansvarlighed et begreb, der med rette gennem årene har fået

mere og mere betydning, ikke mindst i takt med den stigende tendens til

mere organiseret økonomisk kriminalitet. Ansvarlighed bør dog være et

mål ikke kun for erhvervslivet, men i ligeså høj grad for de offentlige myn-

digheder, som bør udøve deres beføjelser med respekt for centrale begreber

som retssikkerhed og proportionalitet.

FSR

–

danske revisorer anser sig selv som en del af løsningen i kampen

mod misbrug af det danske selskabssystem, herunder årsregnskaberne.

Foreningens medlemmer investerer således selv massivt i it-systemer og

forretningsgange, som hjælper virksomheder, der bruger revisor, til at

overholde reglerne. Revisionsbranchen betaler desuden betydelige beløb

for kontrollen med revisorbranchen. FSR

–

danske revisorer støtter derfor

som udgangspunkt de foreslåede ændringer vedrørende selskabs-og års-

regnskabslovene og en del af forslagene vedrørende revisorloven.

FSR

–

danske revisorer er imidlertid uforstående over for forslagets udvi-

delse af revisorloven til rådgivningsopgaver vedrørende hvidvask, da der

ikke er regler for revisors rådgivning i lovgivningen i dag, og derfor heller

ingen krav eller normer herfor. Forslaget virker helt ubegrundet ift. anti-

hvidvask-indsatsen, idet myndighederne ikke forventer mange hvidvask-

sager, der involverer godkendte revisorer. Derudover er der en række rets-

sikkerhedsmæssige betænkeligheder i forslaget. Forslaget mangler fokus

på selskabernes ledelse og ejere og på, at den offentlige kontrolindsats ret-

tes mod de virksomheder, hvor risikoen for mange fejl eller snyd er størst.

Disse er i øvrigt typisk klart overrepræsenteret i de virksomheder, der ikke

benytter en godkendt revisor. Ligeså mangler der en markant stærkere kon-

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

trol målrettet de tusindvis af rådgivere, bogholdere mv, som ikke er god-

kendte revisorer, og som oftest optræder med fejl og mangler i myndighe-

dernes kontrolindsats.

Danske Rederier anfører, at kvalitet i regnskabs- og selskabsdata og infor-

mative regnskaber er et centralt element for at sikre gnidningsfri samhan-

del i et effektivt erhvervsliv. Korrekte regnskabs- og selskabsdata skaber

gennemsigtighed, og gennemsigtighed gør det lettere og billigere at handle

sammen. Værdien af denne gennemsigtighed afhænger af mængden og

kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelig.

Danske Rederier støtter formålet med lovforslaget men anbefaler, at Er-

hvervsstyrelsen fortsat foretager en risikobaseret kontrol af de oplysninger,

der indberettes til Erhvervsstyrelsen. Kontrollen bør målrettes de virksom-

heder, som ikke overholder loven. En kontinuerlig proportionalitets-vur-

dering i forhold til nødvendighed og forholdsmæssighed efter de alminde-

lige forvaltningsretlige principper vil bidrage til at undgå at påføre virk-

somhederne unødvendige administrative byrder.

Finans Danmark anfører, at virksomhedernes selskabsregistreringer og års-

rapporter udgør en væsentlig del af det kreditvurderingsgrundlag, som kre-

ditgivere skal have for at kunne foretage en ordentlig kreditvurdering og

efterfølgende yde finansiering til virksomhederne. Endvidere anvendes op-

lysningerne i forhold til hvidvaskbekæmpelsen. Det er derfor helt afgø-

rende for at kunne fæstne lid til oplysningerne.

Finans Danmark er på den baggrund positive over for initiativet og den

påtænkte styrkelse af selskabs- og regnskabskontrollen.

Finans Danmark bemærker, at der fortsat er et presserende behov for skær-

pelse af revisionspligten. Det er efter Finans Danmarks opfattelse et alt for

højt niveau af virksomheder der fravælger revision med tanke på, at det er

de finansielle institutters kreditafdelingers erfaring, at regnskaber uden re-

visorerklæring med sikkerhed langt oftere indeholder væsentlige indreg-

nings- og målingsfejl end regnskaber forsynet med revisorerklæringer med

sikkerhed.

Danske Advokater hilser tiltagene til bekæmpelse af selskabs- og regn-

skabssvindel velkommen.

For så vidt angår de styrkede krav til revisorer deler Danske Advokater de

betragtninger, der fremgår af lovbemærkningerne, hvorefter revisorer bæ-

rer et stort ansvar for at yde saglig og forsvarlig rådgivning til deres kunder

og på den måde medvirke til at forebygge og forhindre, at der sker hvidvask

og finansiering af terrorisme. Danske Advokater kan derfor støtte tiltagene

i lovudkastet, der har til formål at styrke kvaliteten af revisionsarbejdet og

revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter Danske Advokaters opfattelse er det helt centralt at være opmærksom

på, at lovudkastet

–

uanset dette har til hensigt at ramme en begrænset per-

sonkreds’ uønskede adfærd –

indebærer en risiko for generelt at hæmme

en smidig og fremtidssikret udvikling for den største andel af dansk er-

hvervsliv, der lever op til sin del af samfundskontrakten. Danske Advoka-

ter forslår derfor, at de endeligt vedtagne ændringer bliver omfattet af lov-

overvågning, således at der seneste to år efter lovens ikrafttræden foretages

en vurdering af, om ændringerne har haft den ønskede virkning.

Lovudkastets forslag vedrørende myndighedernes styrkede kontrolbeføjel-

ser er efter Danske Advokaters vurdering som udgangspunkt uundgåelige

og proportionale. Danske Advokater har i den forbindelse også noteret sig

og kan støtte op om de overordnede principper og overvejelser, som skal

gælde for sådanne tiltag.

Finans og Leasing støtter lovforslaget mhb. på at myndighederne bliver

bedre til at bekæmpe svindel og misbrug af deres systemer, herunder sær-

ligt fordi vores medlemmer anvender disse systemer og skal kunne stole

på indholdet/data i disse systemer.

Kommentar

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne ge-

nerelt er positive over for lovforslagets styrkelse af selskabs- og regnskabs-

kontrollen. Men nogle organisationer er bekymrede for, at myndigheder i

bestræbelserne for at ramme svindlerne får pålagt almindelige virksomhe-

der flere byrder eller underminerer deres retssikkerhed. Organisationerne

foreslår på den baggrund, at der sker en evaluering af loven efter et par år

med henblik på at vurdere, om administrationen af loven har sikret en pas-

sende balance mellem kontrolhensyn og administrative byrder.

Hertil bemærkes, at der ved udformningen af lovforslaget er lagt stor vægt

på i videst muligt omfang at undgå, at den styrkede kontrol medfører ad-

ministrative byrder for almindelige lovlydige virksomheder.

Det er netop derfor lovforslaget fastslår, at kontrollen skal være database-

ret og anvende digitale løsninger, samt at den manuelle kontrol skal være

målrettet og risikobaseret. Den digitale modtagekontrol skal ses som en

hjælp til virksomhederne, der hurtigt og enkelt hjælper virksomhederne

med at undgå utilsigtede lovovertrædelser i forbindelse med selskabsregi-

streringer eller regnskabsindberetninger. Hvis systemet opdager sådanne

mangler eller fejl vil virksomheden blive advaret, og få klar og enkel be-

sked på hvad der skal rettes. Det vil derfor være let for virksomheden at

undgå registreringsnægtelse eller afvisning af en årsrapport. I forhold til

den foreslåede pligt til opbevaring af selskabsdokumenter fremgår det af

lovforslagets bemærkninger, at Erhvervsstyrelsen skal påse proportionali-

tetsprincippet, og at det ikke er hensigten, at tvangsopløse et selskab blot

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fordi det har overset et enkelt dokument. Der skal være tale om, at selska-

bet grundlæggende ikke har opfyldt pligten til opbevaring af selskabsdo-

kumenter.

De foreslåede krav til dokumentation af identiteten af personer uden dansk

CPR-nummer vil blive administreret ud fra de nævnte generelle principper

om målrettet og risikobaseret kontrol og iagttagelse af princippet om pro-

portionalitet. Det er derfor ikke forventningen, at forslaget vil medføre væ-

sentlige administrative byrder i forhold til udenlandske ledelsesmedlem-

mer i almindelige virksomheder.

I forhold til ønsket om at foretage en evaluering af administrationen af

loven efter et par år med henblik på at vurdere balancen mellem kontrol-

hensyn og hensynet til administrative byrder kan Erhvervsstyrelsen oplyse,

at styrelsen løbende foretager monitorering af kontrolindsatsen med hen-

blik på at kunne fokusere denne på de mest alvorlige overtrædelser. Sty-

relsen vil gerne drøfte dette løbende, f.eks. en gang årligt, med de allerede

eksisterende organer, som er relevante for en sådan drøftelse. Det gælder

f.eks. Regnskabs- og Revisorrådet samt Advokatrådet.

Angående organisationernes bemærkninger til de foreslåede skærpede

krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant skal det bemærkes,

at den foreslåede mulighed for at indbringe revisor for Revisornævnet for

overtrædelse af hvidvaskloven eller rådgivning i strid med loven har bag-

grund i den brede politiske aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel

kriminalitet fra marts 2019. Revisorer bærer et stort ansvar for at yde sag-

lig og forsvarlig rådgivning til deres kunder og på den måde medvirke til

at forebygge og forhindre, at der sker hvidvask og finansiering af terro-

risme. Revisornævnet bør derfor kunne fratage en godkendt revisor dennes

godkendelse/autorisation, hvis revisoren groft eller gentagne gange til-

sidesætter reglerne i hvidvaskloven, ligesom Revisornævnet skal kunne

give bøde eller betinget frakendelse m.v. Det skal endvidere bemærkes, at

det er en misforståelse, at der kun vil ske en skærpet kontrol af revisor på

hvidvaskområdet. Der er på FL20 afsat midler til en betydelig styrkelse af

Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, herunder også med rådgivere, boghol-

dere m.v., som ikke er godkendte revisorer. I forhold til den foreslåede pligt

til, at revisor skal orientere sin kunde om resultatet af den offentlige kon-

trol med revisor og at revisors navn skal offentliggøres i fældende kendel-

ser fra Revisornævnet, er disse forslag begrundet i revisors særlige stilling

som offentlighedens tillidsrepræsentant. Hertil kommer, at hvis kontrollen

af en revisor viser, at der er begået væsentlige fejl ved revisionen af en

årsrapport, er det afgørende at sikre, at kunden bliver informeret herom,

da det kan betyde at kundens årsrapport ikke lever op til lovgivningens

krav.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I forhold til bemærkningerne om revisionspligt har regeringen til hensigt

at optage politiske forhandlinger om de fremtidige regler på området.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1.

Bemærkninger til tværgående ændringer

3.1.1.

Digital modtagekontrol

3.1.2.

Offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens undersøgelser og kontrolresultater

3.1.3.

Offentliggørelse af politianmeldelse

3.1.4.

Erklæring fra uafhængig tredjepart

3.2.

Bemærkninger til ændringer af årsregnskabsloven

3.2.1.

Oplysning om nettoomsætning

3.2.2.

Mulighed for afvisning af at en årsrapport med fejl og mangler kan indberettes

3.2.3.

Tilbagetrækning af årsrapport og tvangsopløsning

3.3.

Bemærkninger til ændringer af selskabsloven

3.3.1.

Erhvervsstyrelsens kontrol med selskabsloven

3.3.2.

Selskabsdokumenter

3.3.3.

Tvangsopløsning af virksomheder

3.3.4.

Kontrol med personer og adresser

3.3.5.

Berigtigelsesfrister

3.3.6.

Krav om dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapital

3.3.7.

Registreringsnægtelse ved tvivl om oplysningers rigtighed

3.3.8.

Klageadgang efter erhvervsvirksomhedsloven

3.4.

Bemærkninger til ændringer af revisorloven

3.4.1.

Rådgivning om hvidvask

3.4.2.

Forpligtelser for netværket

3.4.3.

Offentliggørelse af igangværende § 37-undersøgelser

3.4.4.

Offentliggørelse af navne i Revisornævnskendelser

3.4.5.

Orientering til revisionskunder om resultatet af kvalitetskontrollen

3.4.6.

Orientering til revisionskunder om udfaldet af en revisornævnssag

3.4.7.

Afbrydelse af forældelse

3.5.

Bemærkninger til indførelse af gebyr for Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn med

godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

3.1. Bemærkninger til tværgående ændringer

3.1.1. Digital modtagekontrol

Foreningen af Danske Revisorer bifalder generelt tiltag i styrelsen, der

styrker pålideligheden og korrektheden af oplysninger der indberettes til

CVR. Foreningen indskærper dog, at de digitale kontroller (automatiske

kontroller) ikke bør skabe hindringer eller forøgede administrative byrder

for hverken virksomhederne eller de typiske rådgivere, der bistår med ind-

beretningerne (advokater, revisorer m.fl.). Det medfører, at fejlmeddelelser

afledt af de digitale kontroller skal være klare og entydige.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Datatilsynet har til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnittet om

forholdet til databeskyttelsesreglerne angivet, at det står uklart, om den på-

tænkte automatiske straksafgørelse er en afgørelse omfattet af databeskyt-

telsesforordningens artikel 22.

Kommentar

Den digitale modtagekontrol er tænkt som en hjælp til, at virksomheder

kan undgå fejl og mangler i forbindelse med selskabsregistreringer og

regnskabsindberetninger. Derfor er det, som anført, meget væsentligt, at

fejlmeddelelser afledt af de digitale kontroller skal være klare og entydige.

I forbindelse med den løbende udvikling af disse kontroller og på baggrund

af tilbagemeldinger fra virksomheder og interessenter vil Erhvervsstyrel-

sen tilstræbe, at disse meddelelser udformes så brugervenligt som muligt.

Digitale straksafgørelser er afgørelser, som er begrundet i fejl og mangler

af objektiv karakter, og ikke afgørelser, hvor personlige forhold indgår el-

ler vurderes. Der er derfor ikke tale om afgørelser, der er omfattet af arti-

kel 22. Lovforslagets beskrivelse af databeskyttelsesforordningens artikel

22 vurderes derfor ikke at være relevant, og kan derfor udgå af forslaget.

3.1.2. Offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens undersøgelser og kon-

trolresultater

Dansk Industri finder, at der i lovforslaget lægges op til en fornuftig ba-

lance i forhold til offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens kontrolresultater,

idet det alene vil ske efter en konkret afvejning af hensynene til private

eller offentlige interesser, og hensynet til den, som oplysningen angår.

Dansk Industri finder, at en generel offentliggørelse eller flagning kan have

negative konsekvenser for selskaberne og ikke vil være proportional.

Finans Danmark anfører, at man meget gerne havde set, at der på CVR.dk

blev indarbejdet en flagningsmekanisme, så primære brugere kunne se, at

der er iværksat en undersøgelse af en virksomheds registreringer eller regn-

skaber, og kan træffe de nødvendige foranstaltninger. I den forbindelse un-

derstreger Finans Danmark, at en flagning ikke pr. automatik vil føre til

afslag på finansiering til virksomheden, men alene at kreditgivere ville tage

en dialog med ledelsen for at høre nærmere om baggrunden for den iværk-

satte undersøgelse for herefter at træffe de relevante foranstaltninger.

Finans og Leasing anfører tilsvarende, at en flagningsordning vil en stor

hjælp til virksomheder i deres kamp mod svindel.

Kommentar

I forbindelse med en beslutning om at offentliggøre en meddelelse om

iværksættelse af en kontrolsag eller selve kontrolresultaterne på Erhvervs-

styrelsens hjemmeside, vil der skulle ske en konkret vurdering af forholdet

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mellem hensynet til beskyttelse af den pågældende virksomhed og hensynet

til beskyttelse af offentlige og private interesser.

Den omtalte ordning med en automatisk offentliggørelse (flagning) i alle

tilfælde, hvor der iværksættes en kontrol af visse selskabs- eller regnskabs-

forhold i en virksomhed, har været overvejet i forbindelse med udarbejdel-

sen af lovforslaget. Imidlertid er der behov for yderligere overvejelser, idet

der, som det også fremgår af høringssvarene, er uenighed blandt interes-

senterne om, hvorvidt en sådan flagningsordning er proportional eller

hvordan den kan udformes på en hensigtsmæssig måde. En sådan ordning

vil derfor indgå i fremtidige overvejelser om lovgivningen på området.

3.1.3. Offentliggørelse af politianmeldelse

Advokatrådet bemærker om forslagene om mulighed for offentliggørelse

af politianmeldelse, at der bør være tungtvejende grunde til at offentlig-

gøre, at Erhvervsstyrelsen har overgivet en sag til politimæssig efterforsk-

ning, da det kan have betydelige negative konsekvenser for de pågældende

virksomheder. Derfor bør det tydeliggøres, at der alene kan ske offentlig-

gørelse, hvis der er tungtvejende grunde hertil.

Kommentar

Med forslaget er der lagt op til, at Erhvervsstyrelsens beslutning om at

overgive en sag til politimæssig efterforskning kan offentliggøres på sty-

relsens hjemmeside som et resumé. Den foreslåede praksis i lovforslaget

bevirker, at der som led i vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse,

vil blive foretaget en afvejning af behovet for at offentliggøre en politian-

meldelse sammenholdt med de betænkeligheder, herunder af retssikker-

hedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til. Det

fremgår endvidere lovforslaget, at offentliggørelse ikke kan ske, hvis of-

fentliggørelse har betydning for en igangværende strafferetlig efterforsk-

ning, hvis formål herved ville kunne forspildes. I en sådan situation bør

beslutning om offentliggørelse alene ske efter høring af den relevante po-

litimyndighed. Offentliggørelse vil således kun ske, hvis det er begrundet i

væsentlige hensyn. Der vil herunder blive lagt vægt på om sagen i forvejen

har givet anledning til offentlig omtale, idet det i så fald er i offentlighedens

interesse at vide, at myndighederne er involverede i sagen. Samtidig er

politianmeldte i sådanne tilfælde allerede genstand for offentlig omtale in-

den offentliggørelsen.

3.1.4. Erklæring fra uafhængig tredjepart

Det anføres af Advokatrådet til forslagene om, at Erhvervsstyrelsen kan

stille krav om, at en virksomhed/et selskab indhenter en erklæring fra en

godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig om rigtigheden af oplys-

ninger eller afgørelser som ved sin erklæring skal bekræfte at være uaf-

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hængig, at Advokatrådet vurderer, at advokater per se må anses for uaf-

hængige, men i det omfang, der måtte være undtagelser hertil, bør det ty-

deligt angives i bemærkningerne. For revisorer er forholdet reguleret i re-

visorlovens kap. 4.

Kommentar

I lovgivningen er det ikke i alle tilfælde angivet, at udøveren af et bestemt

erhverv skal være uafhængig. Det kan eksempelvis være relevant med ud-

trykkeligt krav om uafhængighed i en sag, hvor der indhentes en erklæring

fra en valuar.

3.2. Bemærkninger til ændringer af årsregnskabsloven

3.2.1. Oplysning om nettoomsætning

FSR

–

danske revisorer anfører, at foreningen støtter forslaget. Som ud-

gangspunkt finder FSR

–

danske revisorer samtidig, at der skal være trans-

parens i så mange regnskabsoplysninger som muligt, og at oplysningerne

om nettoomsætning derfor som udgangspunkt også bør være offentlig til-

gængelige, når de indberettes.

Foreningen finder det uheldigt, at oplysningerne ikke kan tilgå Erhvervs-

styrelsen i de tilfælde, hvor skattemyndighederne allerede måtte have op-

lysningerne. En separat indberetning sammen med årsrapporten vil med-

føre øgede administrative byrder. Lovforslaget nævner i øvrigt, at offent-

lige myndigheder jo så vidt muligt skal genbruge data.

Dansk Industri er enig i, at Erhvervsstyrelsen bør have de relevante data til

rådighed i forhold til udøvelse af kontrollen. Dansk Industri er ligeledes

enig i lovforslagets bemærkninger, der giver baggrunden for en oprethol-

delse af muligheden for ikke at oplyse nettoomsætningen i den eksterne

årsrapport.

I forhold til den konkrete udmøntning er det vigtigt, at denne indberetning

kan ske smidigt og i forlængelse af, at årsrapporten indberettes, og at det

er tydeligt for indberetteren, at det er en oplysning, der IKKE offentliggø-

res.

Kommentar

Oplysning om en virksomheds nettoomsætning kan være en forretnings-

mæssigt følsom oplysning, og det er vurderingen, at offentliggørelse af net-

toomsætningen kan skade virksomhedernes konkurrenceevne. Dette er be-

grundelsen for, at det foreslås, at nettoomsætningen kun skal oplyses til

Erhvervsstyrelsen samtidig med indberetningen af årsrapporten, men ikke

indgå som en del af virksomhedens årsrapport, der offentliggøres. Forsla-

get vil sikre, at Erhvervsstyrelsen får et forbedret grundlag for at kontrol-

lere overholdelsen af årsregnskabsloven, herunder om virksomheder, der

har fravalgt revision, opfylder de størrelsesmæssige betingelser herfor.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen kan ikke få oplysninger om nettoomsætning fra Skatte-

forvaltningen for samtlige af de virksomheder, der med forslaget får pligt

til at indberette nettoomsætningen til Erhvervsstyrelsen. Ikke alle virksom-

heder, der omfattes af det foreslåede krav i årsregnskabsloven, indberetter

i dag deres nettoomsætning til Skatteforvaltningen. Herudover er det afgø-

rende for, at Erhvervsstyrelsen kan udnytte oplysningen effektivt i kontrol-

øjemed, herunder til kontrol med fravalg af revision, at oplysningen om

nettoomsætning tilgår Erhvervsstyrelsen samtidig med de øvrige oplysnin-

ger i årsregnskabet (balancesum og antal medarbejdere), der tilsammen

er afgørende for, om en virksomhed kan fravælge revision. En sådan sam-

tidighed eksisterer ikke; indberetning til skattemyndighederne skal ske se-

nest 1/7, mens indberetning af årsrapporten for langt hovedparten af virk-

somhederne (virksomheder med kalenderåret som regnskabsår) skal ske

senest 31/5. Kun hvis samtlige relevante oplysninger tilgår Erhvervsstyrel-

sen i indberetningsøjeblikket, vil en årsrapport kunne afvises digitalt med

henvisning til manglende lovpligtig revision.

Det vil kun være de ca. 5% af virksomhederne, som indtaster årsrapporten

manuelt, der særskilt skal oplyse nettoomsætningen. For alle andre virk-

somheder, der benytter regnskabssystemer, forventer Erhvervsstyrelsen, at

systemudbyderne vil tilrette systemerne, så oplysningen om nettoomsæt-

ning fra virksomhedens bogføring/råbalance automatisk indberettes til Er-

hvervsstyrelsen samtidig med årsrapporten. Virksomhederne vil her blot

skulle tage stilling til, om oplysningen ønskes offentliggjort eller ikke.

3.2.2. Mulighed for afvisning af at en årsrapport med fejl og mangler

kan indberettes

Dansk Industri finder det positivt, at der arbejdes med automatiske modta-

gekontroller, da dette generelt kan øge kvaliteten af årsrapporterne. Dansk

Industri finder dog, at der er behov for at se på balancen i forslaget, da det

i bemærkningerne fremgår, at afvisning ikke alene behøver at ske for væ-

sentlige fejl og mangler

–

men for enhver fejl og mangel. Der savnes her

en proportionalitetsbetragtning i forhold til hvad, der kan kvalificere en

afvisning.

Det fremgår endvidere, at automatisk afvisning sker på områder, hvor der

ikke er juridisk fortolkningstvivl. Dette er vigtigt, idet en afvisning reelt

afskærer fra indsendelse af årsrapporten, hvilket underminerer retssikker-

heden, hvis der er den mindste tvivl om rigtigheden af kontrollen/overtræ-

delsen. Det skal bemærkes, at en manglende indsendelse i sidste ende kan

medføre tvangsopløsning af selskabet.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Foreningen Danske Revisorer anfører, at muligheden for afvisning af fejl-

behæftet årsrapport systemmæssigt bør ske med fyldestgørende fejlmed-

delelser, således indberetteren har mulighed for på et oplyst grundlag af

foretage tilstrækkelig tilpasning, så korrekt årsrapport kan indberettes.

Kommentar

Lovforslaget fastslår, at kontrollen skal være databaseret og anvende di-

gitale løsninger, samt at den manuelle kontrol skal være målrettet og risi-

kobaseret.

Det er ikke alene væsentlige fejl, der kan medføre afvisning i forbindelse

med modtagekontrollen, som sker inden årsrapporten offentliggøres. Som

udgangspunkt bør den indberettede årsrapport opfylde alle krav i årsregn-

skabsloven inden den offentliggøres, da de jo skal sikre en retvisende og

informativ årsrapport. Modtagekontrollen varetager foruden hensynet til

regnskabsbruger også hensynet til virksomheden, idet modtagekontrollen

også har en vejledende funktion. Den digitale modtagekontrol medvirker

til at hindre åbenlyse fejl og mangler, således virksomheden undgår util-

sigtede lovovertrædelser i forbindelse med indberetning af årsrapporten.

Hvis systemet opdager sådanne mangler eller fejl, vil virksomheden straks

blive advaret og få klar besked på, hvad der skal rettes. Det vil derfor være

muligt for virksomheden at undgå afvisning af en årsrapport. Kravet til

væsentlighed får først betydning, hvis en årsrapport udtages til efterføl-

gende manuel kontrol. Her er der tale om en offentliggjort årsrapport, og

derfor bør ændringer af årsrapporten kun kræves, hvis der er tale om væ-

sentlige fejl og mangler.

Fejlmeddelelser afledt af de digitale kontroller skal være klare og entydige.

I forbindelse med den løbende udvikling af disse kontroller og på baggrund

af tilbagemeldinger fra virksomheder og interessenter vil Erhvervsstyrel-

sen tilstræbe, at disse meddelelser udformes så brugervenligt som muligt.

Når en ny modtagekontrol introduceres vil den først blive drøftet på et

møde med en af styrelsen nedsat praktisk-orienteret følgegruppe bestående

primært af systemudviklere samt foreningen XBRL-DK, FSR

–

danske re-

visorer og et kreditvurderingsbureau. Udover nye modtagekontroller drøf-

tes ligeledes erfaringerne med de eksisterende modtagekontroller samt de

bagvedliggende tekniske forhold. En ny modtagekontrol vil blive imple-

menteret således, at eksterne systemer kan teste, hvordan kontrollen fun-

gerer, og styrelsen vil ligeledes have mulighed for at følge kontrollens ak-

tivitet under ”kølerhjelmen”, inden den introduceres for den store gruppe

af virksomheder, som indberetter årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

3.2.3. Tilbagetrækning af årsrapport og tvangsopløsning

Danske Rederier har bemærket forslagene i årsregnskabsloven om udvidet

myndighedsadgang til tilbagetrækning af årsrapporter og øget mulighed

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

for tvangsopløsning. Begge tiltag er af indgribende karakter overfor en

virksomhed. Derfor henstiller Danske Rederier, at det tydeliggøres klarere

i bemærkningerne i lovforslaget, i hvilke situationer og i forbindelse med

hvilke dokumenter/oplysninger, disse tiltag forventes håndhævet. Danske

Rederier forudsætter, at disse tiltag alene vil blive anvendt i tilfælde af po-

tentielt ulovlige forhold/ugyldighed.

Dansk Industri kan støtte lovforslaget formål, men skal bemærke at tvangs-

opløsning er et meget drastisk tiltag. Dansk Industri har noteret, at dette

også fremgår af bemærkningerne, ligesom det fremgår, at der generelt ikke

forventes flere sager om tvangsopløsning, men at der i forbindelse med

lovens ikrafttrædelse kan ske en tidsmæssig fremrykning, idet selskaber

tidligere vil blive sendt til tvangsopløsning. Dansk Industri finder det vig-

tigt, at der også er fornuftige muligheder for at genoptage virksomheden,

når påbud eller andet er efterkommet og det må forventes, at virksomheden

fremadrettet efterlever lovgivningen. Der kan i alle selskaber ske fejl, sær-

ligt i forbindelse med ferieperioder, som medfører, at selskaber kan misse

tidsfrister.

Herudover skal Dansk Industri generelt anbefale, at det gøres enklere fri-

villigt at likvidere virksomhederne, hvorved antallet af selskaber, der skal

sendes til tvangsopløsning, også vil minimeres.

Foreningen Danske Revisorer anfører, at på samme måde som styrelsen

har adgang til at tilbagetrække en offentliggjort årsrapport, bør indberet-

tende virksomheder have adgang til at erstatte en tidligere indsendt årsrap-

port

–

når en virksomhed konstaterer fejl i tidligere indsendte årsrapport.

Denne mulighed foreligger i den nuværende årsregnskabslov, men for at

sikre hensynet til regnskabsbrugeren

–

jf. lovens § 12

–

bør alle årsrappor-

ter, der sidenhen erstattes af ny korrekt årsrapport, fjernes/slettes fra CVR,

hvorved sikres, at regnskabsbrugerne alene har adgang til den korrekte års-

rapport.

Advokatrådet anfører, at det er et meget vidtgående indgreb at tvangsop-

løse en virksomhed, hvorfor bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte en frist, førend virksomheden oversendes til tvangsopløsning, af

retssikkerhedsmæssige

grunde bør være en ”skal”-bestemmelse.

Kommentar

Tilbagetrækning af en årsrapport vil afhænge af en konkret vurdering og

alene ske i tilfælde, hvor der er så alvorlige fejl eller mangler, at årsrap-

porten er groft misvisende. I sådanne tilfælde er det uhensigtsmæssigt for

regnskabsbrugerne, at en årsrapport er offentliggjort i CVR.

Hvis en groft misvisende årsrapport ikke trækkes tilbage, vil der være ri-

siko for, at regnskabsbrugerne sætter lid til den offentliggjorte årsrapport

og foretager fejldispositioner. En årsrapport trækkes alene tilbage, hvis

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

den er groft misvisende og det åbenbart er i regnskabsbrugernes interesse.

Endvidere kan en årsrapport, som ikke er behørigt godkendt og revideret,

tilsvarende trækkes tilbage fra offentliggørelse.

Tilbagetrækning af en årsrapport vil eksempelvis også kunne være relevant

i sager, hvor der er indberettet et åbenlyst forkert dokument, f.eks. en skat-

teopgørelse i stedet for årsrapporten, eller i sager hvor det entydigt kan

fastslås, at årsrapporten ikke er revideret, selvom der fremgår en revisi-

onspåtegning.

Forslaget om tilbagetrækning fraviger fra udgangspunktet om, at regn-

skabsbrugerne skal kunne følge registreringshistorikken. Hensynet til

regnskabshistorikken er årsagen til, at årsrapporter ikke bør trækkes til-

bage i de situationer, hvor virksomheden indberetter en ny omgjort års-

rapport, da det er vigtigt for regnskabsbrugerne at kunne følge virksomhe-

dens regnskabshistorik, også selvom tidligere offentliggjorte årsrapporter

indeholder væsentlige fejl.

I forhold til muligheden for at tvangsopløse en virksomhed, får Erhvervs-

styrelsen mulighed for at oversende virksomheden til tvangsopløsning, hvis

virksomheden ikke efterlever styrelsens påbud f.eks. om at bringe ulovlige

forhold til ophør, herunder hvis den ikke dokumenterer tilbagebetaling af

ulovlige lån til kapitalejere eller ledelsen eller indsender en insolvenser-

klæring om, at det ulovlige lån ikke kan inddrives, eller hvis virksomheden

undlader at give lovpligtige oplysninger til styrelsen.

Risiko for tvangsopløsning vil effektivt tilskynde de virksomheder, der

f.eks. bevidst ignorerer styrelsens anmodninger om oplysninger eller for-

søger at skjule kriminelle aktiviteter, til at efterleve reglerne, hvor Er-

hvervsstyrelsens eksisterende redskaber ved manglende regelefterlevelse i

form af tvangsbøder er utilstrækkelige.

Forslaget kan bl.a. være relevant i sager, hvor styrelsen varetager væsent-

lige samfunds- og kreditorinteresser. Det kan f.eks. være i sager om ind-

regning af investeringsejendomme til dagsværdi, hvor virksomhederne

nægter at give dokumentation for indregningen af ejendommene, selvom

der er klare indikationer på fejlagtig værdiansættelse.

Hvis en virksomhed oversendes til tvangsopløsning, er der som i dag mu-

lighed for genoptagelse af virksomheden, hvis visse betingelser er opfyldt.

I sager angående årsrapporter vil virksomheden i praksis normalt altid

modtage en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe en fejl eller

mangel, medmindre der foreligger en umulighed. Den foreslåede bestem-

melse giver dog mulighed for, at virksomheden ikke i alle tilfælde vil få en

frist. Hvis en frist allerede er overskredet, skal Erhvervsstyrelsen have mu-

lighed for at træffe beslutning om tvangsopløsning uden yderligere frister.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Et absolut lovkrav om altid at give en frist vil i en sådan situation ikke være

hensigtsmæssigt, da det i nogle tilfælde vil kunne misbruges til forsinke

mulighederne for at gribe hurtigt ind overfor alvorlig regnskabssvindel.

Det kan f.eks. være i en sag, hvor styrelsen har konstateret en væsentlig

fejl i en årsrapport og derfor krævet årsrapporten berigtiget inden for en

frist, og hvor virksomheden ved fristens udløb ikke har rettet op på fejlen

eller forsøgt på det. Her bør der være mulighed for at oversende virksom-

heden til tvangsopløsning, uanset at der ønskes en yderligere frist.

Det bør dog fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at der skal foretages

en proportionalitetsvurdering efter de almindelige forvaltningsretlige reg-

ler, herunder en vurdering af nødvendighed og forholdsmæssighed og at

tidspunktet for oversendelse til skifteretten kan udsættes, hvis virksomhe-

den anmoder herom forud for oversendelsen.

3.3. Bemærkninger til ændringer af selskabsloven

3.3.1. Erhvervsstyrelsens kontrol med selskabsloven

Dansk Industri angiver, at en mulighed for at Erhvervsstyrelsen kan føre

kontrol med lovens overholdelse generelt er positivt i forhold til at be-

kæmpe svindel og misbrug, men at der samtidig er en række bestemmelser

i loven, hvor det næppe er hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen skal over-

tage den kontrol, der i dag henhører under domstolene eller skal påberåbes

af kapitalejere, kreditorer eller andre.

Dansk Industri nævner som eksempler tvister om overholdelsen af lovbe-

stemmelser, hvis afgørelse beror på bevisførelse, som kun er mulig ved

domstolene; tvister om tilbagebetaling af variabelt ledelsesvederlag i for-

bindelse med konkurs, der pådømmes af kurator osv.

Kommentar

Efter de gældende §§ 20 og 109 i selskabsloven, henhører visse forhold

under domstolene. Disse bestemmelser ændres ikke, og spørgsmål, der

henhører under domstolene efter disse bestemmelser, eller som beror på

en bevisbedømmelse, vil forsat skulle afgøres af domstolene. Erhvervssty-

relsen er derudover ikke begrænset i sin kontrol af overholdelsen af sel-

skabsloven, efter de gældende regler. Dette fremgår også af de foreslåede

lovbemærkninger, som findes dækkende.

3.3.2. Selskabsdokumenter

Definitionen på ”selskabsdokumenter”

Dansk Industri

anfører, at definitionen på selskabsdokumenter (”dokumen-

ter der skal udarbejdes i henhold til selskabsloven eller regler fastsat i med-

før heraf”) ikke er tilstrækkelig klar henset til, at der er foreslået vidtgående

konsekvenser ved en overtrædelse af opbevaringspligterne. Dansk Industri

giver udtryk for, at det er både uklart, hvad der er omfattet af ”dokument”,

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

og hvad der er omfattet af ”skal udarbejdes i henhold til denne lov” og

påpeger, at det alene af lovbemærkningerne fremgår, at oplysninger om

aktionærer og reelle ejere efter lovens §§ 49 a og 58 a, ikke anses for at

være ”selskabsdokumenter”. Dansk Industri bemærker, at det f.eks. er

uklart om følgende er omfattet: lovpligtige meddelelser på selskabets

hjemmeside (f.eks. § 139 d, stk. 3), dokumentation for procedurekrav der

er fastsat i loven (f.eks. § 139 d, stk. 4), frivilligt udarbejdede dokumenter

(f.eks. § 161, stk. 3), kreditvurderinger (§ 206) og svar fra kreditorer i for-

bindelse med proklama (§ 192).

Dansk Industri anfører desuden, at det også er uklart, hvor meget regn-

skabsmateriale, som er omfattet af bogføringslovens opbevaringskrav, der

også vil blive omfattet af opbevaringskravet efter selskabsloven, men være

underlagt de foreslåede skærpede sanktioner for overtrædelse af selskabs-

loven. Dansk Industri finder, at ovennævnte bør præciseres i lovbemærk-

ningerne.

Kommentar

Ved selskabsdokumenter forstås alle de dokumenter, herunder bilag, som

et selskab er forpligtet til at lade udarbejde iht. selskabsloven eller regler

fastsat i medfør af loven. Der er tale om alle dokumenter, der skal udar-

bejdes efter loven. Det omfatter både dokumenter, som skal indsendes til

Erhvervsstyrelsen og dokumenter, som der ikke er krav om indsendelse af,

medmindre styrelsen anmoder herom som led i en kontrolsag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der er tale om dokumenter,

som selskabet er forpligtet til at lade udarbejde. Visse dokumenter, er der

ikke krav om udarbejdelse af, men selskabet kan vælge at udarbejde doku-

mentet frivilligt. Udarbejder selskabet andre dokumenter frivilligt, og ved-

lægges dette som bilag til en selskabsretlig beslutning, f.eks. ved en beslut-

ning om indbetaling af værdier eller konvertering af gæld efter § 161, stk.

3, vil disse dokumenter også være et selskabsdokument, som vil blive om-

fattet af opbevaringspligten, idet de er at anse som et bilag til den selskabs-

retlige beslutning. Dokumenter, der udarbejdes frivilligt, men som indgår

som led i en selskabsretlig beslutning som bilag vil dermed være omfattet

af opbevaringspligten. Dokumenter der udarbejdes frivilligt i øvrigt, men

ikke indgår som bilag i en selskabsretlig beslutning, vil derimod ikke være

at anse som et selskabsdokument.

Ved beslutning om kapitalnedsættelse skal kreditorerne opfordres til at an-

melde eventuelle krav til selskabet, jf. selskabslovens § 192. Anmeldelser

om krav, som selskabet modtager, vil indgå i det centrale ledelsesorgans

endelige beslutning om kapitalnedsættelsen, da en sådan beslutning kun

må træffes, hvis det er forsvarligt at gennemføre nedsættelsen. Anmeldte

krav vil derfor indgå i beslutningsgrundlaget, og dermed være et selskabs-

dokument, der bliver omfattet af opbevaringspligten.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kreditvurderinger, der udarbejdes som led i, at et selskab direkte eller in-

direkte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed i forbin-

delse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets

moderselskab, er et selskabsdokument, som selskabet vil være forpligtet til

at lade udarbejde efter § 206, stk. 6. Denne kreditvurdering vil derfor være

et selskabsdokument, der bliver omfattet af opbevaringspligten.

Meddelelser om selskabsretlige forhold, der offentliggøres, anses ikke for

at være et selskabsretligt dokument og en meddelelse er derfor ikke omfat-

tet af opbevaringspligten. F.eks. skal væsentlige transaktioner mellem ak-

tieselskabet og dets nærtstående parter godkendes af aktieselskabets øver-

ste ledelsesorgan inden transaktionerne gennemføres, jf. selskabslovens §

139 d. Godkendelsen vil skulle føres til protokols og vil dermed være et

selskabsdokument, der skal opbevares. Den efterfølgende meddelelse om

transaktionen vil ikke være et selskabsdokument, der skal opbevares. I det

konkrete tilfælde er der imidlertid krav om, at meddelelsen skal offentlig-

gøres på aktieselskabets hjemmeside, hvor meddelelsen skal være offentligt

tilgængelig i 5 år.

Definitionen af selskabsdokumenter omfatter dokumenter, der skal udar-

bejdes efter selskabsloven eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmel-

sen omfatter som udgangspunkt ikke opbevaring af regnskabsmateriale,

der er omfattet af bogføringslovens krav. Når der træffes selskabsretlige

beslutninger, vil oplysninger, vurderinger mv. af regnskabsmæssig karak-

ter imidlertid i mange tilfælde indgå som en del af beslutningsgrundlaget,

og idet dokumentet bliver en del af den selskabsretlige beslutning, vil det

blive omfattet af opbevaringspligten. Et dokument vil kunne være omfattet

af såvel definitionen af selskabsdokumenter efter selskabsloven som af de-

finitionen af regnskabsmateriale efter bogføringsloven. Årsagen er, at do-

kumentet først anvendes til en selskabsretlig beslutning, hvorefter doku-

mentet danner grundlag for bogføringen af beslutningen, jf. bogføringslo-

vens §3, stk. 1, nr. 4, og § 5.

Det foreslås på baggrund af ovenstående at tydeliggøre i lovbemærknin-

gerne, hvornår der er tale om selskabsdokumenter. Såfremt Erhvervssty-

relsen oplever, at der generelt er tvivl om, hvordan definitionen skal for-

stås, vil Erhvervsstyrelsen udarbejde en vejledning hertil.

Et manglende regnskabsmæssigt bilag til en selskabsretlig beslutning vil

dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at føre til tvangsopløsning. Den

foreslåede sanktionering af manglende opbevaring af selskabsdokumenter

er i tråd med sanktionering af andre selskabsretlige forhold. Sanktionering

vil dog kun komme på tale, hvis selskabet grundlæggende ikke har over-

holdt pligten til opbevaring af selskabsdokumenter, herunder dokumenter,

der samtidig er omfattet af definitionen regnskabsmateriale.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er ikke hensigten at tvangsopløse et selskab, blot fordi det har overset

et enkelt dokument. Det bør fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at Er-

hvervsstyrelsens beslutning om at oversende et selskab til tvangsopløsning

ved skifteretten som følge af manglende opbevaring af selskabsdokumenter

skal være proportional og på grundlag af en konkret vurdering af det en-

kelte selskab.

Ovenstående vil gælde tilsvarende for virksomheder, der skal registreres

efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpas-

ninger.

Opbevaring af selskabsdokumenter

Danske Advokater hilser det velkomment, at selskabsdokumenter kan kræ-

ves udleveret til kurator. Danske Advokater henviser til den foreslåede mu-

lighed for skifteretten til at træffe beslutning om, at opbevaringspligten

skal påhvile andre en den senest registrerede ledelse og bemærker, at for-

målet med opbevaringspligten er at indskærpe ansvaret for den opbeva-

ringspligtige og foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne. Herud-

over opfordrer Danske Advokater til, at Erhvervsstyrelsen koordinerer

dette tiltag med skifteretterne, så muligheden udnyttes.

Dansk Erhverv støtter, at kravene til, hvordan selskabsdokumenter skal op-

bevares, kommer til at svare til kravene i bogføringsloven om opbevaring

af regnskabsmateriale og finder det positivt, at det af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår, at bestemmelsen ikke er til hinder for cloudløsninger.

Dansk Erhverv anfører desuden, at det ligeledes forekommer fornuftigt, at

det i § 19 præciseres, hvem der har opbevaringspligten.

Dansk Industri mener, at det bør genovervejes om beskrivelsen af besty-

relsens (og dets medlemmers) opgaver i relation til opbevaring af selskabs-

dokumenter i selskabet er hensigtsmæssig og praktisk og henviser til sel-

skabslovens § 115 og §§ 117 og 118, der fastsætter bestyrelsens og direk-

tionens opgaver. Dansk Industri anfører, at det forekommer både upraktisk

og i strid med den nuværende opgavefordeling mellem bestyrelse og direk-

tion, hvis det primære ansvar for en lovlig opbevaring, løbende kontrol,

back-ups mv. af selskabsdokumenter pålægges bestyrelsen fremfor direk-

tionen. Endvidere finder Dansk Industri, at det forekommer uhensigtsmæs-

sigt med formuleringer, der giver indtryk af, at de enkelte bestyrelsesmed-

lemmer skal opbevare eller videregive selskabsdokumenter.

Danske Rederier anfører, at selskabsdokumenter i dag i stor udstrækning

opbevares elektronisk af selskabet, og anbefaler, at bestemmelsen om op-

bevaring af selskabsdokumenter omformuleres således, at der tages højde

for dette.

Kommentar

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Indførelsen af bestemmelsen om pligten til at opbevare selskabsdokumen-

ter vil i sig selv være en klar angivelse af, at der fremover påhviler direk-

tionen en sådan pligt, og at opløsning ved skifterettens mellemkomst kan

medføre, at andre end den senest registrerede direktion, kan blive pålagt

opbevaringspligten. Det vurderes derfor ikke at være behov for at ind-

skærpe det yderligere. Erhvervsstyrelsen indgår gerne i en dialog omkring

anvendelsen af bestemmelsen.

Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse og har her-

under ansvaret for at påse at bogføringen og regnskabsaflæggelsen kon-

trolleres på en efter kapitalselskabets forhold tilfredsstillende måde. Di-

rektionen varetager den daglige ledelse og har herunder ansvaret for, at

bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgiv-

ningens og de i henhold til denne udfærdigede nærmere bestemmelser om

bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele kapitalselskabets

bogholderi og regnskabsvæsen. Det er korrekt, at pligten til at opbevare

selskabsdokumenterne bør henhøre under direktionen, og bestyrelsen vil

have ansvaret for at kontrollere, at opbevaringen sker på en tilfredsstil-

lende måde, idet bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation af kapi-

talselskabets virksomhed, jf. selskabslovens § 115. Bestemmelserne om op-

bevaringspligten og tilhørende bemærkninger bør derfor ændres i over-

ensstemmelse hermed.

Bestemmelsen fastsætter alene krav til, at selskabsdokumenter, der alene

foreligger i papirform, skal opbevares i Danmark. Det anses derfor ikke

nødvendigt at præcisere yderligere ift. elektronisk opbevaring af selskabs-

dokumenter.

3.3.3. Tvangsopløsning af virksomheder

Generelt om tvangsopløsning af virksomheder

Dansk Erhverv støtter de øgede muligheder for at sende selskaber til

tvangsopløsning, men påpeger, at det dog kan være særdeles byrdefuldt at

få et selskab reetableret, og at det er deres opfattelse, at der i selskabslovens

§225 stk. 2, bør stå, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte en frist til at af-

hjælpe en mangel, med mindre tungtvejende grunde taler imod.

Advokatrådet anfører, at det er et meget vidtgående indgreb at tvangsop-

løse en virksomhed, hvorfor bestemmelsen om, at Erhvervsstyrelsen kan

fastsætte en frist inden for virksomheden til at afhjælpe en mangel af rets-

sikkerhedsmæssige grunde bør være en ”skal”-bestemmelse.

Kommentar

Udvidelsen af mulighederne for at tvangsopløse et selskab sker i tråd med

de gældende regler herfor. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at tvangs-

opløsning er et indgribende middel at tage i brug, og at en genoptagelses-

sag kan være tung for den enkelte virksomhed. Det er Erhvervsstyrelsens

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

praksis at give mulighed for at afhjælpe en mangel, såfremt det er muligt.

Der kan dog være tilfælde, hvor manglen ikke kan afhjælpes, hvorfor det

er afgørende, at Erhvervsstyrelsen har mulighed for at kunne træffe beslut-

ning om tvangsopløsning uden forudgående frist for berigtigelse, f.eks.

hvor der er tale om en oprindelig mangel i et stiftelsesdokument, som der

ikke er mulighed for at berigtige. Dette agtes ikke ændret med lovforslaget

og tydeliggøres i lovbemærkningerne.

Tvangsopløsning ved manglende opbevaring af selskabsdokumenter

Danske Advokater tilslutter sig muligheden for tvangsopløsning ved

manglende korrekt opbevaring af selskabsdokumenter efter selskabsloven,

og at muligheden også følger af lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder. Danske Advokater finder dog, at det med fordel kan beskrives, hvor-

dan en manglende opbevaring vil komme til myndighedernes kendskab.

Dansk Industri bemærker,

at henvisningen til ”opbevaret mangelfuld do-

kumentation” er uklar, idet den foreslåede § 17 kun omtaler et krav om

opbevaring af selskabsdokumenter. Det er derfor uklart om tvangsopløs-

ningsmuligheden kun er tiltænkt at gælde, hvis et selskabsdokument ikke

kan fremfindes i forbindelse med en kontrol, eller om der er tiltænkt en

videre beføjelse til at sende selskaber til tvangsopløsning. Efter Dansk In-

dustris opfattelse er muligheden for at sende selskaber til tvangsopløsning

for ethvert tilfælde af manglende evne til at fremvise et ”selskabsdoku-

ment” i forbindelse med en kontrol i utilstrækkelig grad tilpasset de brodne

kar. Det kan således også ske for almindelige virksomheder, at selskabs-

dokumenter bortkommer, f.eks. små virksomheder der ikke har styr på al

formalia, men hvor forseelsen langt fra er proportional med en tvangsop-

løsning, eller større virksomheder der er blevet ramt af et hackerangreb.

Efter forslaget kan et selskab blive tvangsopløst f.eks., hvis et fire år gam-

melt generalforsamlingsprotokollat er bortkommet, som ingen har savnet.

Dansk Industri påpeger, at det savner åbenlyst proportionalitet, og bemær-

ker i den forbindelse, at overtrædelse af bogføringslovens opbevaringspligt

er en bøde, også selvom nogle af de dokumenter, der skal opbevares efter

bogføringsloven, måtte være mere betydningsfulde end visse selskabsdo-

kumenter. Efter Dansk Industri bør det også holdes for øje, at mange sel-

skabsdokumenter er nødvendige at vedlægge som dokumentation i forbin-

delse med registreringer i CVR-registret. Manglende eller mangelfulde sel-

skabsdokumenter vil i disse tilfælde medføre, at registrering nægtes, f.eks.

en ledelsesændring, kapitalforhøjelse, fusion mv. Selve registreringsnæg-

telsen vil således ofte være en effektiv sanktion.

Dansk Industri bemærker, at overtrædelse af et krav om opbevaring af sel-

skabsdokumenter i fem år kan naturligvis hænge sammen med bevidst

svindel, men medmindre overtrædelsen i sig selv er særlig grov, bør der

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

være andre indikatorer, der bestyrker en mistanke om svindel, før et sel-

skab risikerer tvangsopløsning af den grund, og anfører, at dette bør afspej-

les i hjemlen.

Dansk Industri finder det samtidig retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

proportionaliteten i Erhvervsstyrelsens beslutning om oversendelse af et

selskab til tvangsopløsning på grund af overtrædelse af opbevaringsplig-

ten, ikke kan påklages til Erhvervsankenævnet. De retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder herved afhjælpes ikke af, at selve afgørelsen, af om sel-

skabet har overtrådt opbevaringspligten, kan påklages til Erhvervsanke-

nævnet. Det er således ikke denne afgørelse, men afgørelsen vedrørende

sanktionen der er det centrale spørgsmål i forhold til virksomhedernes rets-

sikkerhed.

Naturligvis bør formodede svindlere ikke kunne få forlænget den periode,

hvor de ubemærket kan fortsætte ulovlig virksomhed uden at omverdenen

advares, f.eks. ved at trække en oversendelse til tvangsopløsning i langdrag

via klage til Erhvervsankenævnet. Dette hensyn kan varetages f.eks. ved at

et selskab, der har indbragt en sådan afgørelse for Erhvervsankenævnet,

fortsat står registreret som ”under tvangsopløsning”, mens behandlingen

pågår i Erhvervsankenævnet, eller ved at der gives hjemmel til, at der i

CVR-registret offentliggøres en meddelelse om, at Erhvervsstyrelsens be-

slutning om at sende selskabet til tvangsopløsning pga. brud på opbeva-

ringspligten er blevet påklaget til Erhvervsankenævnet.

Kommentar

Erhvervsstyrelsens kontrol på selskabsområdet er baseret på de grundlæg-

gende beføjelser til at kræve oplysninger om forhold omfattet af lovkrav og

til at kunne give påbud om berigtigelse i tilfælde af ulovlige forhold. En

effektiv kontrol forudsætter derfor, at styrelsens krav om oplysninger og

påbud om berigtigelse bliver efterlevet inden for de frister, som er fastsat

af styrelsen. Sker det ikke, er der risiko for tab for offentlige og private

kreditorer, fordi økonomisk svindel fortsætter uanset styrelsens krav eller

påbud, eller fordi långivere og investorer disponerer i tillid til fejlagtige

oplysninger om virksomheden.

Tvangsbøder har vist sig ikke at fungere effektivt i forhold til at sikre en

hurtig udlevering af oplysninger eller efterlevelse af påbud om berigti-

gelse. For at sikre en hurtig og effektiv kontrol og beskytte myndigheder

samt private mod økonomiske tab er det derfor væsentligt, at der i selskabs-

kontrollen er mulighed for at oversende virksomheder til tvangsopløsning

ved skifteretterne. Muligheden for tvangsopløsning kan i dag anvendes på

en række områder i selskabskontrollen, og har vist sig at fungere effektivt.

Risikoen for en eventuel tvangsopløsning får de fleste virksomheder til at

reagere hurtigt på krav om oplysninger eller påbud om berigtigelse. Den

foreslåede sanktionering af manglende opbevaring af selskabsdokumenter

er således i tråd med sanktionering af andre selskabsretlige forhold, f.eks.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

manglende eller mangelfuld dokumentation for opbevaring af dokumenta-

tion for reelle ejere.

Opbevaring af lovpligtige dokumenter er afgørende for at Erhvervsstyrel-

sen kan udføre en effektiv efterfølgende kontrol af, at beslutninger træffes

i overensstemmelse med lovgivningen, herunder registreringers lovlighed.

Det er ledelsens ansvar, at selskabsdokumenter bliver opbevaret forsvar-

ligt, herunder sikre back-up funktioner. Dette gælder også dokumenter, der

er indsendt til Erhvervsstyrelsen, idet styrelsen i særlige tilfælde som led i

en kontrolsag kan have behov for at indhente tidligere indsendte dokumen-

ter på ny. Alle dokumenter kontrolleres ikke ved registrering, hvorfor det i

en efterfølgende kontrol kan vise sig, at et dokument f.eks. mangler under-

skrift eller er yderst mangelfulde. Bestemmelsen vil blive fortolket i over-

ensstemmelse med bestemmelserne om opbevaring af regnskabsmateriale.

Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt alene foretage kontrol af, om et

selskab opbevarer sine selskabsdokumenter, når der er indikationer på at

dette ikke er tilfældet. Vurdering af, om der er tale om en grundlæggende

mangel af selskabsdokumenter, der kan berettige oversendelse til tvangs-

opløsning vil blive vurderet fra sag til sag ud fra rimelighed og proportio-

nalitet. I tilfælde, hvor et selskab, der opbevarer sine dokumenter via en

cloudløsning, uforskyldt nægtes adgang til sine dokumenter og kan godt-

gøre dette, vil tvangsopløsning ikke blive anvendt.

Erhvervsstyrelsen har ingen interesse i at oversende virksomheder til

tvangsopløsning, og denne mulighed vil være sidste udvej, da det er et ind-

gribende middel at tage i brug, og en genoptagelsessag kan være tung for

den enkelte virksomhed. Sanktionering vil kun komme på tale, hvis selska-

bet grundlæggende ikke har overholdt pligten til opbevaring af selskabs-

dokumenter. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse et selskab, blot

fordi det har overset et enkelt dokument. Det bør fremgå tydeligt af lovbe-

mærkningerne, hvornår der er tale om mangelfuld opbevaring af selskabs-

dokumenter, og hvordan myndighederne kan få kendskab hertil. Det bør

ligeledes fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, at Erhvervsstyrelsens be-

slutning om at oversende et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten

som følge af manglende opbevaring af selskabsdokumenter vil blive fore-

taget på baggrund en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rime-

lighed og proportionalitet.

Medfører en kontrol af et selskab, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse

om, at et selskabs opbevaring af selskabsdokumenter er mangelfuld, vil

selskabet kunne indbringe denne afgørelse for Erhvervsankenævnet. Der-

imod kan fristen for berigtigelse af forholdet eller oversendelsen til tvangs-

opløsning ved skifteretten ikke indbringes for Erhvervsankenævnet. Tilsva-

rende gør sig gældende for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervs-

drivende virksomheder, jf. § 23 b, stk. 1, jf. forslagets § 3, nr. 21. Det bør

fremgå tydeligt af lovbemærkningerne.

L 110b - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Tvangsopløsning af kapitalselskaber ved manglende oplysninger

Dansk Industri anfører, at når hjemlen til tvangsopløsning udvides til man-

gelfulde oplysninger om hele lovens anvendelsesområde, er det ikke uden

retssikkerhedsmæssige udfordringer. Som eksempel nævner Dansk Indu-

stri tilbagebetaling af ulovlige aktionærlån. Skyldneren i tilfældet med et

ulovligt lån er den pågældende aktionær eller ledelsesmedlem. Selskabet

kan ikke nødvendigvis fuldbyrde et krav om tilbagebetaling af et ulovligt

lån, eller selskabet er ikke herre over, hvor lang tid der kan gå, før fuldbyr-

delse kan ske. Dansk Industri bemærker, at det forekommer urimeligt, at

et selskab skal kunne tvangsopløses for manglende opfyldelse af et doku-

mentationskrav, som selskabet ikke selv er herre over, især hvis selskabet

har gjort, hvad det kunne for at tvangsfuldbyrde sit krav.

Dansk Industri finder, at det bør overvejes om udvidelsen af hjemlen til

hele loven kan give anledning andre tilfælde af urimelighed eller dispro-

portionalitet, ligesom Erhvervsstyrelsen i sin administration af den ende-

lige hjemmel under alle omstændigheder bør foretage en konkret vurdering

fra sag til sag bl.a. af rimelighed og proportionalitet.