Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 110 stillet af udvalget den 28. februar
2020 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, på hvilke områder den foreslåede gebyrfinan-
siering for hvidvasktilsyn for revisorer og ejendomsmæglere adskiller sig
fra øvrige sektorområder, hvor der i dag opkræves gebyr fra sektoren for
hvidvasktilsyn og begrunde sådanne forskelle?
Svar:
Med den foreslåede gebyrfinansiering for hvidvasktilsynet med godkend-
te revisorer og godkendte ejendomsmæglere ligestilles disse erhverv med
de andre erhverv, som har fået en godkendelse til at udøve deres erhverv
og som finansierer deres eget hvidvasktilsyn. Det gælder for advokater,
spiludbydere og finansielle virksomheder.
Den eneste forskel mellem den foreslåede gebyrfinansiering for revisorer
og ejendomsmæglere og de øvrige sektorområder, der selv finansierer
deres hvidvasktilsyn, er, at de øvrige sektorområde finansierer
samtlige
udgifter til hvidvasktilsynet, herunder vejledningsindsatsen, mens god-
kendte revisorer og godkendt ejendomsmæglere alene dækker udgifterne
forbundet med selve tilsynsaktiviteten.
For at sikre en ensretning af finansieringen af hvidvasktilsynet på de for-
skellige områder ser jeg aktuelt på om gebyret, der opkræves hos god-
kendte revisorer og godkendte ejendomsmæglere bør dække samtlige
udgifter til hvidvasktilsynet, herunder vejledningsindsatsen, og ikke alene
udgifterne forbundet med selve tilsynsaktiviteten.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup