Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love. (Kontrolpakken og gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 05.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Indholdet af lovforslaget her er en ændring af årsregnskabsloven, den såkaldte kontrolpakke, som sætter systematisk ind mod selskabs- og regnskabssvindel. Der er flere forskellige elementer, som tilsammen kan være med til at sikre, at der slås ned på de få, som ikke opfører sig ordentligt, mens vi sikrer, at de mange, som overholder reglerne, ikke generes.

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at gennemføre en digital forhåndskontrol af selskabs- og regnskabsoplysninger forud for en eventuel mere dybtgående manuel kontrol, hvor det skønnes nødvendigt. Der indføres altså risikobaseret kontrol, som hurtigt og effektivt fanger dem, der skal kigges efter i sømmene, uden at alle bliver løbet på dørene af kontrollanter og inspektører.

Selskabskontrollen styrkes endvidere på en række områder, så det bliver langt sværere at skjule de ansvarlige for økonomisk kriminalitet bag stråmænd og falske virksomhedskonstruktioner. Regnskabskontrollen styrkes, så der kan reageres mere effektivt over for virksomheder, som bryder lovgivningen. I yderste konsekvens vil sådanne virksomheder kunne tvangsopløses. Samtidig bliver det muligt at drage revisorer til ansvar for overtrædelse af hvidvaskloven og for at rådgive klienter i strid med hvidvaskloven. Det har det ikke været tidligere, og det er væsentligt, at det ansvar, som ligger hos en betroet person, som en revisor er, tydeliggøres.

Derudover synes jeg, det er væsentligt at fremhæve, at lovforslaget letter de administrative byrder for frivillige foreninger. De får mulighed for at registrere repræsentanter og en tegningsregel i cvr-registeret, så repræsentanterne kan agere på vegne af foreningen ved hjælp af NemID. Som aktiv i foreningslivet synes jeg, at det her er ganske positivt.

Økonomisk svindel og hvidvask er undergravende for vores samfundsmodel, og det går ud over os alle sammen. Den skat, som en virksomhed eller en person undlader at betale, mangler i fællesskabets kasse, når der skal ansættes sygeplejersker eller bygges veje. Og når pengene er vasket hvide og vi ikke ved, hvor de er, så kan de bruges til narkotikahandel, terrorisme og anden kriminel aktivitet, som truer trygheden og tilliden i vores samfund. Når svindlere indsætter stråmænd og misbruger personer, og når virksomheder benytter falske adresser, så risikerer både det offentlige, privatpersoner og alle de ordentlige virksomheder at blive ofre for kriminelles handlinger. Det undergraver det bærende princip, vi har i vores samfund, nemlig tillid. Kontrolpakken strammer grebet om de kriminelle, mens de, der overholder reglerne, går fri. Det mener vi i Socialdemokratiet er en klog måde at kontrollere på, og derfor støtter vi forslaget, som underbygger vores fælles samfundskontrakt.

Tak til hr. Orla Hav. Der er ikke korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Det er et område, vi har brugt rigtig meget tid på i Folketinget igennem en efterhånden lang årrække: at sørge for at gøre det vanskeligere at lave økonomisk kriminalitet og være mere over, hvordan vores erhvervsregister, hvordan regnskabskontrol, hvordan skattekontrol m.v. kan gøres mere effektiv, fordi vi vil være et effektivt værn mod folk, der ønsker at drive selskab med henblik på at snyde og udnytte reglerne og ikke betale det, der nu skal betales.

Der er som sagt lavet en lang række initiativer, der har givet mulighed for at køre forskellige registre sammen hos Erhvervsstyrelsen og hos skattemyndighederne og lave såkaldt maskinlæring, så nogle af de her selskaber simpelt hen bliver fanget, inden de bliver startet op, at advarselslamperne lyser, så der ikke gives mulighed for, at man i det hele taget kan starte en virksomhed. Hvis advarselslamperne lyser, bliver der grebet ind. I den forbindelse ligger det her jo sådan set og følger nogle af de spor, der er lavet, og vi synes grundlæggende, det er fornuftigt, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for effektivt at kontrollere, at reglerne overholdes, og at indsatsen skal bygges på et data- og risikobaseret kontrolprincip, således at man går målrettet til værks.

Der er også nogle sanktionsmuligheder i lovforslaget, f.eks. muligheden for i sidste ende at tvangsopløse virksomheder. Det er jo et rimelig vidtgående tiltag, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at det er forbundet med nogle retssikkerhedsmæssige forsikringer, og det lader til, at den balance er fundet, men det er i hvert fald noget, vi skal være opmærksomme på.

En af de ting, som egentlig undrer mig, og som jeg tidligere har gravet en del i, er sådan set straffen for at smide sit regnskabsmateriale væk. Man er pligtig til at bevare sit regnskabsmateriale i 5 år. Der har været alt for mange sager, hvor ansvarlige for virksomhedens drift simpelt hen har bortskaffet regnskabsmaterialet, og de sanktioner, der har været, har været yderst, yderst beskedne. Jeg tror, det har været behæftet med straf siden 1980'erne; mig bekendt er der vist afsagt to domme på området. Det er altså en nem måde at smide bevisbyrden væk på. Vist kan man i den her forbindelse tvangsopløse et selskab, men hvorvidt man reelt egentlig straffer de bagvedliggende forbrydere i den forbindelse, kan jeg godt have min tvivl om, men det kan godt være, at det bliver i en anden sammenhæng, vi skal kigge på det. Det er i hvert fald noget, der angriber min retsbevidsthed, at det er så billigt for folk, der driver en virksomhed, simpelt hen bare at bortskaffe regnskabsmaterialet og dermed gøre enhver form for efterforskning af, hvad der reelt er foregået, stort set umulig.

Der er også en bestemmelse i forslaget om, at virksomheder, der ikke oplyser nettoomsætningen i årsrapporten – det er man nemlig ikke forpligtet til, bl.a. af konkurrencemæssige hensyn – nu skal indberette nettoomsætningen til Erhvervsstyrelsen, samtidig med at man indsender årsrapporten. Det er et tal, der i forvejen indsendes til skattemyndighederne. Som det også fremgår af høringssvarene, er der altså et meget kort tidsmæssigt spænd mellem, hvornår de her oplysninger indsendes. Jeg tror, der står i bemærkningerne og i høringsnotatet, at det måske kun er 5 pct. af virksomhederne, men jeg synes virkelig, at vi burde lægge os i selen for, at virksomheder, der alligevel skal indberette det her tal, ikke skal indberette det to gange, og at man finder en måde, hvorpå oplysningerne kan udveksles mellem myndighederne, i stedet for at det samme tal skal indberettes to gange. Det synes jeg sådan set ikke er særlig hensigtsmæssigt. Vi plejer faktisk også at have det princip, at tal kun skal indberettes en gang, og så er det myndighederne, der må sørge for at udveksle dem mellem hinanden.

Der er en lang række øvrige elementer, men det, der vedrører indsatsen mod svindel, er vi sådan set tilhængere af. Det, som den socialdemokratiske ordfører fremhævede, om, at reglerne for foreninger også lempes, synes vi også giver ganske god mening. Det er faktisk noget, der volder store problemer i dag, hvor man skal bruge tid på at indsamle dokumentation fra bestyrelsen, indsende billed-id og alt muligt andet. Det er rigtig bøvlet. Det her løser nok ikke alle problemer, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld er der også en anden del af lovforslaget, som er koblet på, efter at det først var i høring, og det er udmøntningen af finanslovsaftalen, som regeringen har indgået. Jeg skal ikke gå i detaljer med det, men det indeholder jo et forhøjet gebyr i forbindelse med revisorer og ejendomsmæglere, og der vil jeg godt hejse et flag, i forhold til at vi sådan set ikke er tilhængere af, at vi pålægger erhvervslivet nye byrder. Jeg synes måske, det ville give rigtig god mening, at det, der vedrører et område, vi har været fælles om i mange år, nemlig en indsats mod svindel og bedrageri, kan vi lave i ét lovforslag, og det, der udmønter regeringens finanslovsaftale, burde regeringen nok lave i et andet lovforslag.

Vi støtter naturligvis, at vi griber effektivt ind over for virksomheder, der snyder, men der, hvor lovforslaget indeholder øgede gebyrer, vil vi forholde os kritisk, og derfor ønsker vi, at lovforslaget bliver opdelt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder som sagt en række delelementer, og Dansk Folkeparti er absolut tilhænger af de elementer, der indgår i lovforslaget. Vi synes jo, det giver god mening, at man sikrer, at det i virksomheder, der fravælger revision, foregår på et lovligt grundlag, og at man ikke gør det i forhold til virksomheder, som ikke er berettiget til det. Vi synes også i Dansk Folkeparti, det er rigtig godt, at man går ind og tvangsopløser selskaber, som ikke opererer på et lovligt grundlag, og som ikke har nogen omsætning, eller som bevidst begår strafbare handlinger som f.eks. at spekulere i momskarruseller eller alt muligt andet. Det er gode, sunde delelementer.

Det er absolut også positivt, at ministeren med det her lovforslag går ind og giver en administrativ byrdelettelse for de mange mennesker, som bruger en del af deres fritid på at være engageret i frivillige foreninger. Som flere ordførere har sagt, flytter det ikke hele problemet med den her unødige registrering. Noget af det er stadig væk underlagt noget EU-registrering, som jeg slet ikke kan forholde mig til, havde jeg nær sagt – jeg synes, det er forfærdeligt. Men det ændrer ikke på, at det er det, der er kendetegnende ved det. Men alt andet lige er en positiv nyhed jo altid værd at nævne, og det er selvfølgelig godt, at det bliver nemmere at være frivillig i en organisation.

Men lovforslaget indeholder jo også nogle dele om det her, som andre har talt om før, med øget kontrol i forhold til stråmænd i danske virksomheder, falske identiteter, og også virksomheder, som opererer fra falske adresser. Dansk Folkeparti hilser det velkommen, at vi gør kontrollen bedre, men vi synes bare også, det måske er værd at notere sig en dag som i dag, at det her bestemt ikke gør det alene.

Det er da rigtigt, at vi kan øge kontrollen i forhold til stråmænd og folk, der ikke indleverer deres regnskaber, fiktive adresser, falske identiteter og alt muligt andet – udenlandske direktører, som aldrig nogen sinde har været i Danmark, og som lige pludselig står opført som direktører i flere hundrede dansk registrerede selskaber, sådan som vi så det på tv sidste år. Man tog bl.a. til Ghana, tror jeg det var, og var nede at besøge en intetanende ghaneser, som ikke vidste, at han var direktør i flere hundrede danske selskaber – men han havde godt nok fået nogle penge, hver gang han skulle lægge navn til det. Tit gør de det jo med falske pas osv., og man har ikke nogen adresser på folk i mange af de her afrikanske lande – de har ikke sådan et fint adressesystem, som vi har i Danmark. Det foregår heller ikke elektronisk på samme måde, som det gør i Danmark, og det betyder jo, at det er et slaraffenland, hvis man ønsker at gå ud og begå økonomisk kriminalitet. Så er det jo altid godt at indsætte en direktør, der hverken taler eller forstår dansk, og som aldrig har været i Danmark, og så kører man ellers med momskarruseller og penge ind og ud af transaktioner, penge ind og ud af Danmark. Så forslaget er fint nok.

Men når vi nu diskuterer de her dele om stråmænd og ulovlige konstellationer, synes jeg bare, at vi også burde tage diskussionen med erhvervsministeren om, hvordan vi kan gøre træfsikkerheden bedre, i forhold til at komme efter dem, som også begår økonomisk kriminalitet på den korte bane. For det er da rigtigt, at vi med det her lovforslag siger, at vi kan lave noget kontrol, og så kan vi sende et advarselsbrev til direktøren og sige: Hvis ikke I gør det her inden for en måned eller to, kommer vi efter jer. Men det, vi jo kan se, er, at mange af de her selskaber ikke eksisterer så længe, som tålmodigheden åbenbart eksisterer hos danske myndigheder. De lukker og slukker måske efter 6 måneder eller 9 måneder, og så er der en masse penge, der er væk, og så ligger der en stor regning ovre i Erhvervsstyrelsen, hvor man så skal rede trådene ud. Og der er som regel også et provenutab i forhold til nogle penge, der er spekuleret ud af Danmark. Også i forhold til terrorfinansiering og andre ganske sundhedsskadelige elementer for et frit og demokratisk land som Danmark, ser man bare passivt til, at penge suser ud af Danmark og ender i forkerte lommer i forkerte lande.

Så den del af det mangler vi, hr. minister. Vi mangler den korte bane – det her er kun det langsigtede og vil kun kunne ramme dem, som driver deres virksomhed i flere år, og det er sådan set et skisma i sig selv. Men naturligvis støtter vi lovforslaget og de ting, som ligger i det, men vi synes ikke, at regeringen går langt nok i forhold til at komme efter international kriminalitet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo sådan, at vi helst skal fremme et ansvarligt erhvervsliv i Danmark, og vi skal egentlig også gerne gøre det så nemt som muligt at være virksomhed her. Og det synes jeg faktisk også på mange punkter at det her lovforslag sørger for, samtidig med at vi slår ned på økonomisk svindel – for det skal vi. Jeg oplever også, når jeg læser høringssvarene, at der er generel opbakning fra erhvervsorganisationerne, men der er jo nogle bemærkninger, bl.a. i forbindelse med det, som hr. Torsten Schack Pedersen påpegede i forhold til indberetning af tal. Det tror jeg da også vi gerne vil være med til at kigge på, altså hvordan vi gør det her så nemt som muligt. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har en interesse i, at det her skal være mere bøvlet for de ansvarlige erhvervsdrivende, end det absolut skal være. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vi med det her lovforslag får styrket Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, for det er et område, hvor vi skal sætte ind, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Theresa Berg Andersen, SF.

Kampen mod økonomisk svindel er et kerneområde for SF. Derfor hilser SF også muligheden for hurtigere at kunne slå ned på økonomisk svindel og selskabsskattesvindel velkommen. Det er et enormt problem, at virksomheder, der nyder godt af den danske samfundsmodel og den højtuddannede, tillidsfulde arbejdskraft, undgår at bidrage til fællesskabet ved hjælp af falske identiteter og fiktive adresser. SF kvitterer derfor over for erhvervsministeren for at tage emnet op. Det er også fornuftigt, at lovforslaget gør det muligt at indbringe revisorer for Revisornævnet for overtrædelse af hvidvaskloven. At lovforslaget styrker frivillige foreningers muligheder for at håndtere administrative opgaver, støtter vi også i SF. Jeg ser frem til den yderligere behandling af lovforslaget og glæder mig til at komme i gang.

Tak for det. Og der er heller ikke nogen korte bemærkninger her, og derfor er det nu Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. I Enhedslisten ser vi positivt på det her lovforslag om at styrke den erhvervsrettede kontrol med virksomheders årsregnskaber. Erhvervsstyrelsen har i dag efter vores mening alt for ringe muligheder for at kunne identificere det og gribe ind, når der i regnskaberne afgives urigtige eller forfalskede selskabs- og regnskabsoplysninger. At opdage forfalskede oplysninger i tide er en forudsætning for at kunne bekæmpe både svindel og misbrug, men meget tyder på, at den eksisterende digitale forhåndskontrol er et utilstrækkeligt værn mod svindel. Af den grund byder vi det velkommen, at styrelsen får kontrolhjælp til at lave en grundig efterkontrol, så man bedre kan opdage potentiel svindel. Derfor stemmer vi ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Hvidvask, stråmænd, falsk identitet, fiktiv adresse, momssvindel, skatteunddragelse – alt det her med økonomisk kriminalitet – er virkelig kommet på alles læber, og det er desværre med til at underminere tilliden til virksomhederne og til systemet. Den seneste kritik fra Rigsrevisionen var hård, og den var lige på; vi har langt hen ad vejen reglerne, men vi mangler håndhævelsen. Myndighederne får ikke fulgt op på virksomhedernes tilbagemeldinger, og den massive indsats, som virksomhederne faktisk har ydet, er ikke blevet belønnet; det offentlige har ikke leveret i forhold til den økonomiske kriminalitet. Nu står vi så igen og vil stramme reglerne, denne gang i forhold til selskabs- og regnskabsområderne. Det er sympatisk, og det er så rigtigt, og det er selvfølgelig med De Konservatives fulde opbakning i forhold til formålet. For hvem vil ikke gerne have mere tempo på? Hvem vil ikke gerne have mere effekt og få det her op i gear, når det drejer sig om at slå ned på økonomisk kriminalitet? Det har vi så meget brug for alle sammen.

Vi vil selvfølgelig hellere end gerne være med til at styrke indsatsen, det skal der ikke være nogen tvivl om, og den skal ikke have for lidt. Og vi vil ikke være med til at finde os i svindel i nogen som helst form. Når det er sagt, har jeg altså også bare et kæmpestort behov for lige at minde alle om, at det trods alt er et flertal af danske virksomheder, der opfører sig ordentligt og udviser ansvarlighed. Det er så vigtigt, at vi her på Christiansborg ikke er med til at fremstille flertallet af virksomheder som onde, som nogle, der kun er ude på at buffe bundlinjen op og udnytte systemet, for vi har faktisk brug for virksomhederne, og vi har brug for den tillid, som de har, og som vi har til dem og til systemet. For det er altså dér, arbejdspladserne skabes, og det er også dér, at den værdi, som vi alle leve af, skal skabes. Og hvis vi rammer forkert med vores lovgivning, belaster vi virksomhederne unødvendigt. Så giver vi dem ringere konkurrencemæssige vilkår, og så bliver samfundskagen lige præcis meget mindre, sådan at skiverne bliver tyndere og tyndere. Derfor er vi nødt til at balancere hensynet til at ramme svindel og hensynet til at styrke virksomhederne. Vi må insistere på en kontinuerlig proportionalitetsvurdering i forhold til nødvendighed og forholdsmæssighed efter de almindelige forvaltningsretlige principper, så vi ikke påfører virksomhederne unødvendige administrative byrder og ikke efterlader måske især de små virksomheder – som der jo er langt flest af i Danmark – med en følelse af, at så kan det hele også være lige meget. Det er præcis den samme følelse, som mange ansvarlige danskere står med, når de hver dag kan læse, at andre bare giver, nej, det må man ikke sige, men giver et eller andet i at betale gæld, og at der ikke er sanktioner.

Men er der så fundet den nødvendige balance i forslaget? Ja, det synes jeg langt hen ad vejen der er. Der er også nogle punkter, som jeg godt kunne tænke mig at vi dykkede mere ned i. Ordføreren for Venstre har været inde på det ene af dem, som jeg synes er helt centralt, nemlig hvorfor det er, at vi her vil påføre godkendte revisorer og ejendomsmæglere et gebyr, altså en ekstra byrde, som jeg egentlig opfatter som værende i strid med retspraksis og som en opdeling, for hvornår er det nu lige, at man er godkendt osv.?

Den anden ting, som jeg synes det er vigtigt at få øje på, er, hvordan vi sikrer, at sådan nogle dumme fejl – f.eks. i forbindelse med den vinterferie, som lige har været der, eller en forglemmelse i forbindelse med opbevaring af dokumenter osv. – ikke betyder nogen vidtgående sanktioner, som i sidste ende betyder en tvangsopløsning, for det er et meget voldsomt indgreb. Langt de fleste virksomheder har selvfølgelig styr på det; langt de fleste virksomheder opbevarer deres dokumenter forsvarligt, men der kan jo ske fejl, også i helt almindelige, ordentlige virksomheder.

Den tredje ting er, at der også er en tendens til overimplementering – og det skal vi også kigge på her – som vi bør modsvare med nogle regler, som vi så kan trække ud igen, f.eks. det her med at indberette ét tal én gang, ikke flere gange.

Endelig undrer jeg mig også over den manglende fokus på virksomheder, hvor risikoen for fejl og snyd er størst. Lad os nu få fokus på det.

Så herfra giver vi absolut grønt lys i forhold til formålet, men også lige lidt gult i forhold til de punkter, som jeg har nævnt nu her, og som jeg håber at vi får styr på. Tak.

Tak til fru Mona Juul. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Tak for det, og lad mig starte med konklusionen: Vi bakker helt op om det her lovforslag. Det er på alle måder politisk sympatisk, at ministeren sætter fokus på, hvordan vi sikrer en ordentlig styring af vores virksomheder, når det handler om at leve op til lovens bogstav.

Der er allerede blevet nævnt en lang række eksempler på, hvordan loven her gør det godt, og der er jo ingen tvivl om, at vi, når vi kigger på nogle af de her svindelsager, altså økonomisk svindel og hvidvaskningssager, alle sammen siger, at vi er dybt uenige i det, og at der skal gøres noget ved det, og langt hen af vejen har vi måske også værktøjerne til det, men vi har bare ikke været gode nok til det, og jeg synes, at ministeren med det her lovforslag sætter fokus på et meget ømt punkt.

Hvis jeg skal sige det sådan mere principielt politisk, synes jeg, at der er enormt meget fokus på det, når der er social svindel og det er enkeltindivider, borgere i det her samfund, der gør noget forkert. Det kommer på forsiden af Ekstra Bladet og B.T., og det bliver dækket på alle ledder og kanter i månedsvis, når det er personsager. Men jeg synes, det godt kan halte, når det handler om virksomheder. Det her samfund kommer jo aldrig til at hænge sammen, hvis ikke vi alle sammen bidrager i fællesskab. Her bør ikke mindst de bredeste skuldre bidrage, og derfor er det altså vigtigt at sætte fokus på virksomhederne. Nu hørte jeg fru Mona Juul sige, at man heller ikke skulle lave fjendebilleder, og at der er rigtig, rigtig mange virksomheder, der gør det rigtig godt. Ja, det er fuldstændig rigtigt, men hvis man sammenligner den opmærksomhed, der er på social svindel på personniveau, og den opmærksomhed, det får i medierne, så synes jeg slet ikke, det svarer til den opmærksomhed, som den her problemstilling skulle have. Så vi synes, det her er rigtig, rigtig godt.

Så vil jeg også sige sådan lidt som en undertekst, men for mig alligevel en vigtig ting, at civilsamfundet får det lettere. Altså, foreningerne får det lettet i forhold til nogle af de bureaukratiske krav, og jeg synes egentlig, at der i forbindelse md alle lovforslag burde være sådan en vurdering af, om lovforslaget styrker eller svækker civilsamfundet. For ligesom vi har brug for, at vi alle sammen bidrager, kan vi ikke være foruden civilsamfundet, og jeg ved godt, at det lidt er en sidediskussion i den her sammenhæng, men jeg synes bare, det er meget sympatisk ved det her lovforslag, at civilsamfundet rent faktisk bliver lettet for nogle af de bureaukratiske krav. Så vi støtter.

Tak til hr. Uffe Elbæk. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan derfor gå videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Alt for sjældent hylder vi erhvervslivet herinde fra Folketingssalen. Måske gør vi det i retoriske vendinger, men det kan ikke gøres ofte nok, for det er erhvervslivet, som er ansvarlig for, at vi kan drive Danmark, som vi gør.

Det er erhvervslivet, det er den unge iværksætter, som tager chancen, som bruger sin børneopsparing, som måske får et lån i banken og satser det hele på sin idé. Det er de etablerede virksomheder, som har to-tre medarbejdere, som er kommet godt på vej, som måske har 4-5 år på bagen og begynder at udvikle sig, som vi også skylder en stor tak, og det er de store virksomheder, som i mange år har båret dansk økonomi, som vi også skylder en stor tak. Når vi skylder at takke erhvervslivet, skylder vi dem i høj grad også at sikre, at de ikke skal bekymre sig om overimplementering, at de ikke skal bekymre sig om andre, som snyder og bedrager den danske stat, og som giver de her virksomheder et dårligt image derude, som de absolut ikke fortjener. Så derfor er det et yderst vigtigt forslag.

Det her forslag løser dog ikke det hele, og det tror jeg også man skal være fuldstændig åben omkring, men det kan være et skridt i den rigtige retning. Fra Nye Borgerliges side så vi gerne, at man havde langt mere fokus på de grupper af erhvervsdrivende, som man kan se der er problemer med. Så lad os nu fokusere indsatsen der. Hvis du står som direktør for 52 firmaer, er der en oplagt mulighed for, at der måske lige skulle kigges lidt nærmere på det, for det er ikke normalt, og vi vil håbe, at man kan begynde at kigge på at sige: Lad os nu lade erhvervslivet drive erhverv, lad dem være i fred, og så fokusere indsatsen der, hvor vi kan se at der er problemer. Jeg tror, vi får meget mere – med et engelsk udtryk – bang for the buck ved på den måde at gå specifikt efter de virksomheder, hvor vi kan se at der er problemer.

Så er vi også tilhængere af, at der er større frihed til foreninger, men vi deler også Venstres opfattelse om, at man skal dele det her lovforslag. For der er selvfølgelig nogle gebyrer til nogle revisorer, som vi ikke kan støtte i Nye Borgerlige, og det synes vi faktisk er ærgerligt, for vi vil gerne støtte nogle af de andre forslag, der er. Så vi vil gerne dele Venstres opfordring til, at man lige deler det op på det, som er i finansloven, og så de andre ting, som vi faktisk synes er positive.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Lovforslaget her får mig lidt til at tænke på historien om en mand, som opfandt verdens mest effektive middel mod myg. Det, der var hagen ved opfindelsen, var, at midlet skulle påsmøres den enkelte myg, og derfor var det i praksis ikke lige så effektivt.

Der er altså tale om et meget, meget bureaukratisk lovforslag, som fru Mona Juul også har været inde på, og det er jo ikke mindst bureaukratisk, fordi det behandler virksomheder i risikogruppen og virksomheder uden for risikogruppen på samme måde. Det er jo også kritisabelt, at man skal registrere det samme tal to gange. Bogen »Regelstaten« har jeg været inde på flere gange, som er af Peter Bjerre Mortensen, professor ved Aarhus Universitet, som har påvist en tredobling i regelmængden på 30 år, og det her bringer os jo ikke i den rigtige retning i forhold til at holde styr på regelmængden, og det er et demokratisk problem, og det er et økonomisk problem. Det koster simpelt hen økonomisk vækst, det koster velfærd ikke at tøjle reglerne. Så vi kan altså ikke støtte det her lovforslag. For det er simpelt hen for bureaukratisk, selv om sigtet selvfølgelig er meget fornuftigt, ligesom det også er fornuftigt at beskytte folk imod myggestik. Men det skal stadig væk gøres på en hensigtsmæssig og formålstjenlig måde.

Så er vi også enige med Venstre og Nye Borgerlige i, at det er lidt mærkeligt, at den her helt igennem legitime kamp imod økonomisk kriminalitet skal sammenkædes med regeringens finanslov. Det er virkelig svært at forstå, så der er vældig meget ræson i – hvad enten man stemmer for eller imod, må jeg bare sige for sådan den politiske redeligheds skyld – at dele det her lovforslag op, og det kan vi sagtens forstå hvorfor der er udtrykt ønske om. Tak for ordet.

Tak for det.

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love. (Kontrolpakken og gebyrfinansiering af hvidvasktilsyn).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 05.02.2020).

Så går vi videre med dagsordenen. Det er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for debatten. Tak for de gode ord om både formålet og, synes jeg også, om den måde, indholdet er sat sammen på i lovforslaget. Jeg har det grundlæggende sådan, at jeg tror, vi fører den klogeste og den mest rigtige erhvervspolitik fra Folketingets side, hvis vi er i stand til at værne om den samfundskontrakt, som er bærende for det danske samfund, og det samspil, der er mellem samfundet som sådan og vores erhvervsliv. Den samfundskontrakt er stærk, hvis alle dem, som opfører sig ordentligt og driver en fornuftig og hæderlig virksomhed og passer ordentligt på deres medarbejdere og på det samfund, de er en del af – gør det ordentligt hver dag – også oplever et Folketing, som ruller den røde løber ud for dem og gør hverdagen lettere for dem.

Samtidig skal vi selvfølgelig vogte os for, at der er nogle, der bryder med samfundskontrakten. Dem er vi nødt til at kunne slå hårdt og effektivt ned over for. Brud på samfundskontrakten har mange ansigter. Det kan være hvidvask, det kan være udbytteskandale. Det kan også være stråmandsvirksomhed. Lovforslaget her går jo lige præcis ind og forsøger at styrke den samfundskontrakt ved at ramme dem, som forsøger at omgå den. F.eks. bliver det med det her lovforslag muligt for Erhvervsstyrelsen langt hurtigere og langt mere effektivt at gribe ind over for den slags stråmandsvirksomhed, som vi har set eksempler på. Det mener jeg er en rigtig vigtig principiel tilgang til erhvervspolitikken, som jeg i hvert fald selv står for, og som jeg kan se reflekteret i den måde, vi griber tingene an på med det lovforslag, som vi har med at gøre her.

Så er der den del af lovforslaget, som skærper kravene til revisorer. En revisor er jo offentlighedens tillidsrepræsentant. Med det her lovforslag bliver det sådan, at en revisor kan indbringes for Revisornævnet for bl.a. hvidvaskovertrædelser. Det bliver også sådan, at navnet på en revisor i fældende kendelser fra Revisornævnet skal kunne offentliggøres. Det er selvfølgelig vidtgående, men det er også en måde at understrege vigtigheden på af den rolle, man har, når man er revisor og bærer det ærefulde hverv at være offentlighedens tillidsrepræsentant i forskellige sammenhænge omkring vores erhvervsliv. Dermed synes jeg også, vi styrker revisorerne i deres arbejde med at hjælpe med at holde samfundskontrakten intakt i Danmark.

Så er der undervejs blevet nævnt de her spørgsmål om, hvor hurtigt det vil gå i forhold til det her med tvangsopløsning af virksomheder. Det er jo et ret vidtgående indgreb, som bliver introduceret her. Der tror jeg bare, man må sige, at det jo er vigtigt at huske på, at tvangsopløsning alene vil blive anvendt, når en virksomhed ikke udleverer de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen har krævet, eller ikke følger Erhvervsstyrelsens påbud om lovliggørelse af forskellige forhold. Det vil sige, at det altså ikke er noget, der bare kommer rullende fra første færd. Det kræver en vis alvor, og det kræver også, at man som virksomhed aktivt ikke følger de anvisninger og påbud, som Erhvervsstyrelsen udstikker til en. Det er bare for lige her at præcisere. Vi kan sikkert komme det nærmere i udvalgsarbejdet. Men det her med tvangsopløsning er rigtigt nok vidtgående, men der skal selvfølgelig også noget til, før man ender i lige præcis det sanktionsredskab.

Så har både ordføreren for Det Radikale Venstre og for Venstre nævnt spørgsmålet om indberetning af nettoomsætning og indberetning til skatteforvaltningen og indberetning til Erhvervsstyrelsen. Jeg forstår det faktisk godt. Jeg havde selv overvejelsen, da vi arbejdede med det her, om man ikke kunne lave en mere samlet indkøring af det her tal til myndighederne. Der er bl.a. nogle systemiske udfordringer, men der er også nogle udfordringer, i forhold til hvornår året skærer for regnskaber, og hvornår det skærer for skatteforvaltningen, i forhold til hvornår tallene skal være inde. Men jeg synes, vi kan kigge på det i udvalgsarbejdet – vel vidende dog for os alle sammen, at virksomhederne altså kun bliver pålagt en meget lille byrde ved at skulle indberette nettoomsætning til Erhvervsstyrelsen. Langt de fleste virksomheder bruger digitale løsninger, og det vil være nærliggende, at leverandørerne tilpasser de løsninger, så nettoomsætningen vil blive indberettet direkte til Erhvervsstyrelsen parallelt med regnskabet. Så lad os se, hvor stort problemet reelt er, når vi kommer det lidt nærmere i udvalgsarbejdet. Det bistår vi selvfølgelig meget gerne med.

Der er to ting, jeg lige vil vende: først over for Dansk Folkeparti det her med træfsikkerheden og muligheden for hurtigere at kunne gribe ind over for dem, som bryder samfundskontrakten; dem, som forbryder sig imod den måde, man skal drive ordentlig virksomhed på i Danmark. Jeg synes jo, lovforslaget faktisk understøtter det, Dansk Folkepartis ordfører ønsker sig, ved at man tidligere får adressevalidering. Man får mulighed for at kræve fysisk fremmøde. Alle eksempler af den her slags, vi har set i medierne, på stråmænd eller navne, der er blevet indsat i forskellige virksomheder, vil vi få mulighed for langt hurtigere at kunne vende i døren med det lovforslag, der ligger her. Så jeg synes faktisk, at vi med lovforslaget tager et rigtigt skridt i retning af at øge træfsikkerheden over for de rigtige, men også at vi kan gøre det hurtigere, end vi kan på nuværende tidspunkt.

Så er der det andet, jeg vil sige lidt om, og det er ønsket fra flere partiers side om at opsplitte lovforslaget, så den del, der vedrører gebyrfinansiering af hvidvasktilsynet, kommer over i et selvstændigt lovforslag. Man kan sige, at det er et forslag, der har til hensigt at styrke indsatsen mod svindel og hvidvask og give vores Erhvervsstyrelse flere muskler. Derfor er det umiddelbart også helt naturligt, at gebyrfinansieringen af hvidvasktilsynet med lige præcis revisorer og ejendomsmæglere indgår i den samlede kontrolpakke. Det synes jeg i hvert fald. Hvis hensigten med at dele lovforslaget op er, at man så gerne vil stemme imod den del af lovforslaget, der handler om hvidvasktilsyn med revisorer og finansiering af det tilsyn, synes jeg også, at vi i hvert fald skal kunne tage debatten om, om det betyder, at de pågældende partier er uenige i et øget hvidvasktilsyn med revisorer og ejendomsmæglere, og/eller om man er uenig i finansieringen af det. For det koster selvfølgelig noget, og det er et gældende princip inden for andre brancher, hvor man skal godkendes til at drive sit erhverv, at man også er med til at finansiere det hvidvasktilsyn, der er på ens eget område. Så jeg synes, det ligger naturligt som en del af den pakke, der er her nu. Det skal ikke stå og falde med, om lovforslaget kan deles op. Jeg tror bare, vi skal gøre os klar til også at kunne tage snakken om, hvad det så er, vi gerne vil have ud af det, også fra de partiers side, som har ønsket lige præcis det.

Men alt i alt igen bare tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg glæder mig til at arbejde videre med jer i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for bemærkningerne om forståelsen for det her – altså forundringen over, at virksomhederne skal indberette det samme tal to gange, fordi der opereres med forskellige datoer. Og der tror jeg egentlig, at vi jo så her i Folketinget må træffe et valg.

Ministeren siger: Jo, men mon ikke der kommer lidt systemtilpasninger og nogle it-løsninger, som gør, at det bliver lettere for erhvervslivet at indberette de her tal. Det er jo fair nok, at ministeren har den tilgang, at det så er det private erhvervsliv, som må løse problemerne. Man kan også vælge det modsatte udgangspunkt og så sige: Jamen prøv at høre; vi synes, det må være systemerne – det offentlige – der prøver at gå det ekstra skridt for at forhindre, at virksomhederne skal have bøvlet med at indberette det samme tal to gange. Og der håber jeg, at ministeren virkelig vil lægge sig i selen under udvalgsarbejdet for at finde en løsning, så vi viser erhvervslivet, at det faktisk er os, der prøver at mindske de administrative byrder i stedet for at forvente, at de løser problemet for os.

Det andet, jeg vil sige, er, at når lovforslaget her har været sendt i høring ad to omgange, er det vel ikke så svært at se for sig, at man også har lovforslaget i de to dele, som særskilt har været sendt i høring.

Ministeren, værsgo.

Ok jo, vi kan sagtens dele det op. Jeg siger bare, at jeg så synes, at man i de partier, der vil dele det op, i hvert fald kommer til at skulle svare på, hvordan man så forholder sig til den del, der bliver delt ud, eller hvad skal man sige. Man skal jo så kunne give et svar på, om man er uenig i, om gebyrfinansieringen af hvidvasktilsynet med revisorer skal være der. Og hvis man så synes, det skal være der, skal man kunne give et svar på, om man så er uenig i den finansieringsmodel, der her er lagt frem, og som jeg altså mener man kender fra andre brancher.

Så vil jeg sige, at jeg jo grundlæggende er enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at vi alle skal kunne bøje os mod hinanden og hjælpe med at få de her ting til at flytte sig. Man skal ikke bare parkere ansvaret hos den ene sektor, altså hvis det her havde været en meget tung byrde for vores erhvervsliv. Mit indtryk er bare helt klart, at det her er en meget begrænset ekstra byrde, der er tale om, og derfor ikke noget, som jeg lader mig slå ud af, selv om man selvfølgelig kan sige, at det så er de systemer, der ligger privat, der skal løse det.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Det er jo derfor, at det nogle gange er godt at have nogle principper og sige, at man ikke ønsker at gøre det mere besværligt, også selv om det kun er lidt besværligt, for så disciplinerer man sig selv som politiker i forhold til at undgå at lægge ekstra byrder på erhvervslivet. Det tror jeg er et meget, meget stærkt og effektivt våben for at forhindre, at en lang række små tiltag samlet set opleves som belastende.

Jeg må sige, at de høringssvar, der er kommet på den del af lovforslaget, der vedrører gebyrfinansieringen, jo også rejser nogle spørgsmål om, at det ikke er den samme måde, som det her opkræves på, som på andre områder. Regeringen har valgt at lave det her som en del af finanslovsaftalen. Vi kunne have haft en drøftelse i den finansielle forligskreds. Det er regeringen, der har valgt at gribe det an på den her måde. Det må regeringen tage ansvaret for.

Ministeren.

Men det gør jeg også – selvfølgelig gør jeg det. Man kunne have grebet det an på andre måder; det tror jeg næsten altid man kan med alle sager. Og hvis der fortsat er et ønske om at dele lovforslaget op, hjælper vi gerne med det. Den politiske diskussion derefter udestår så, og den må vi jo så tage i udvalgssammenhæng. Og så er der jo det her med, at det bare bliver lidt besværligt at have sine principper. Og hvis ikke man synes, at den model, jeg skitserer, er gangbar, skal vi i hvert fald have nogle meget store diskussioner om datoer for regnskaber, skatteforvaltning osv. Men det udestår så nok også til udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.