Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
2084431_0001.png
8. april 2019
FM2019/206
-BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM
2019/206:
Forslag
til
Inatsisartutbeslutning om
Udkast
til
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
Afgivet
til
forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Stine Egede, Inuit Ataqatigiit
1.
Om forslaget
1.1.
Lydoptagelse af forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager
Forklaringer, som afgives for retten i kriminalsager, indføres i dag i retsbogen i form af et
kort referat. Særligt vigtige dele af forklaringerne refereres mere udførligt.
Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med lyd- og eventuelt billedoptagelse af
forklaringer i kriminalsager til delvis erstatning for de skriftlige gengivelser af
forklaringerne. En tilsvarende ordning har i en årrække eksisteret i Danmark.
Dermed sikres en korrekt og fuldstændig dokumentation af de afgivne forklaringer.
Lovudvalget har noteret sig, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar
anser det for positivet, at der indføres mulighed for lydoptagelse af forklaringer afgivet
under kriminalsager.
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01l19FM-LABU-00206
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0002.png
8. april 2019
FM2019/206
Ligeledes har Lovudvalget noteret sig, at bl.a. Grønlands Landsret og Retten i Grønland
forventer, at indførelse af lydoptagelser potentielt kan medvirke til at nedbringe
sagsbehandlingstiden i kriminalsager ved kredsretterne.
Blandt andet Grønlands Landsret og Retten i Grønland påpeger dog også, at dette
forudsætter implementering af en teknisk løsning, som kan håndtere simultantolkning.
Der er i lovforslaget taget højde herfor, derved at forslagets bestemmelser vedrørende
lydoptagelse af forklaringer først vil blive ikraftsat, når de tekniske forudsætninger er til
stede.
Det er samtidig i lovbemærkningerne forudsat, at lydoptagelsen af forklaringer både skal
indeholde de stillede spørgsmål, de afgivne svar og tolkens oversættelse heraf.
1.2.
Udtagning af dna-prøver fra sigtede
Med lovudkastet lempes kravene i forbindelse med politiets udtagning af prøver til
registrering af dna-profiler.
Efter de regler, som gælder i dag, må legemsundersøgelse af en sigtet (herunder udtagelse af
en spytprøve) kun fortages, hvis der er
begrundet mistanke
om, at den pågældende har gjort
sig skyldig i en grov lovovertrædelse.
Lovudkastet indebærer, at mistankekravet lempes, således at udtagelse af blod- eller
spytprøver med henblik på registrering i dna-profil registeret kan foretages, hvis den
pågældende med
rimelig grund
er mistænkt for en grov lovovertrædelse.
En grov lovovertrædelse skal her forstås som enhver lovovertrædelse, hvor der må forventes
en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er strengere end bøde. Det betyder, at
personer, som "med rimelig grund" er mistænkt for en lovovertrædelse, som må forventes at
ville kunne medføre f.eks. en betinget dom, dom til samfundstjeneste eller anstaltsdom, vil
være omfattet.
Efter de regler som gælder i dag, er det endvidere en betingelse for at kunne foretage
legemsundersøgelse af en sigtet, at undersøgelsen må antages at være af afgørende
bevismæssig betydning for efterforskningen.
Lovudkastet indebærer, at denne betingelse bortfalder, for så vidt angår udtagelse af blod-
eller spytprøver med henblik på registrering i dna-profilregisteret.
Endelig er det efter de regler, som gælder i dag, som udgangspunkt retten, som er givet
kompetencen til at træffe afgørelse vedr. udtagelse af spytprøveri. Det er således retten, der
påser, at betingelserne er opfyldt.
Med mindre der foreligger skriftligt samtykke fra den sigtede og fra en eventuel beskikket forsvarer for den
sigtede
I
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.25.01l19FM-LABU-00206
2
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0003.png
8. april 2019
FM2019/206
Lovudkastet indebærer, at denne kompetence overgår til politiet. Det vil således, hvis
forslaget vedtages i den foreliggende form, ikke være nogen uafhængig instans til at vurdere,
om betingelserne for at foretage spytprøver er opfyldt.
Dette kan siges at udgøre en svækkelse af den sigtedes retssikkerhed - særligt i lyset af, at
registreringer i DNA-registret forbliver i registeret i en årrække
2 ,
også i tilfælde hvor der ikke
rejses tiltale mod den sigtede, eller hvor den sigtede frifindes .
Lovudkastet indebærer desuden den yderligere ændring, at politiet gives adgang til at foretage
udtagning af spytprøver uden medvirken af sundhedspersonale.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at forslagets bestemmelser om udtagning af dna-
prøver har til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder og derfor bl.a. skal ses i
sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb (Kililiisa).
Der er dog i den forbindelse grund til at være opmærksom på, at dna-prøver efter forslaget vil
kunne udtages, hvis en person med rimelig grund er mistænkt for en hvilken som helst
lovovertrædelse, hvor der må forventes en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er
strengere end bøde. Adgangen til at udtage dna-prøver er således ikke begrænset til sager om
seksuelle overgreb eller til personfarlig kriminalitet.
Ligeledes er der grund til at være opmærksom på, at oplysningerne i dna-registret kan
anvendes i politiets efterforskning af en hvilken som helst lovovertrædelse, herunder
lovovertrædelser som kun kan forventes at føre til foranstaltning i form af bøde.
Den foreslåede udvidelse af adgangen til at foretage dna-prøver fra mistænkte vil således
kunne have betydning i sager om seksuelle overgreb, men er ikke begrænset hertil.
Der er - set i lyset af debatten under førstebehandlingen - yderligere grund til at understrege,
at forslaget indebærer en udvidelse af en
allerede eksisterende
adgang til at udtage og
registrere dna-prøver i politiets dna-register. Politiet har også efter gældende ret mulighed for
- med rettens godkendelse - at udtage dna-prøver som led i efterforskningen af sager, hvor
der må forventes en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er strengere end bøde. Og
de udtagne prøver indgår i politiets dna-register.
Blot er det efter de gældende regler et krav, at politiet indhenter rettens godkendelse, at der er
begrundet mistanke mod den pågældende, og at dna-prøven må antages at være af afgørende
bevismæssig betydning for efterforskningen.
Lovudkastet indebærer, at kravet om rettens godkendelse og kravet om afgørende
bevismæssig betydning udgår, og at mistankekravet lempes.
2
En dna-profil slettes først fra registret, når den person, som har været mistænkt, fYlder 80 år. Hvis den
pågældende frifindes, eller politiet opgiver at rejse tiltale, slettes oplysningerne efter IO år.
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01119FM-LABU-00206
----------------
3
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0004.png
8. april 2019
FM2019/206
Lovudvalget har noteret sig, at de foreslåede ændringer har baggrund i et ønske fra politiets
side, og at de svarer til regler, som i dag er gældende i Danmark.
Lovudvalget har endvidere noteret sig, at Landsforsvareren for Grønland, Grønlandske
Advokater og Forsvarerforeningen i Grønland advarer mod den foreslåede ændring af
reglerne om legemsundersøgelse.
Lovudvalget har endelig noteret sig, at Justitsministeriet ved udarbejdelsen af lovudkastet har
lagt vægt på, at det lempede mistankekrav svarer til, hvad der gælder for optagelse af
fingeraftryk, og at den forslåede adgang for politiet til at udtage spytprøver uden retskendelse
svarer til, hvad der i dag gælder for udtagelse af blodprøver i forbindelse med sager om f.eks.
spirituskørsel. Og at Justitsministeriet for så vidt angår forslaget om at give politiet adgang til
DNA-prøveudtagning også i tilfælde, hvor dna-prøven ikke kan antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen, har lagt vægt på, at kravet om afgørende betydning for
efterforskningen som udgangspunkt ikke vil være opfyldt i tilståelsessager.
1.3.
Forøgelse af antallet af dommere ved Retten i Grønland, samt udvidelse af
muligheden for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og ved
Retten i Grønland.
Med lovudkastet tilvejebringes den fornødne hjemmel til at kunne udnævne yderligere en
dommer ved Retten i Grønland, således at Retten i Grønland fremover vil have 2
dommere.
Dette må forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden og samtidig styrke Retten
Grønlands indsats for at kompetenceudvikle kreds dommere og kredsdommerkandidater.
Lovudkastet udvider endvidere muligheden for midlertidig beskikkelse af dommere ved
Grønlands Landsret og ved Retten i Grønland.
Efter gældende bestemmelser er det muligt at beskikke en midlertidig dommer ved Retten
i Grønland eller landsdommer ved ledighed i stillingen eller ved den faste dommers
forfald.
Hovedreglen er, at der kun kan ske midlertidig beskikkelse i op til 1 år, idet der dog ved
forfald på grund af sygdom ingen tidsmæssige begrænsning gælder.
Ved forfald på grund af varetagelse af andet offentligt hverv kan der under nærmere
angivne betingelser ske forlængelse af den midlertidige beskikkelse i 1 år ad gangen,
inden for en samlet periode på 3 år. Blandt betingelserne hører, at ganske særlige grunde
taler for forlængelsen, og at den midlertidigt beskikkede er dommerudnævnt.
4
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01/19FM-LABU-00206
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0005.png
8. april 2019
FM2019/206
Med lovudkastet bliver det muligt at forlænge den midlertidige beskikkelse i 1 år ad
gangen, inden for en samlet periode på 3 år, også i andre tilfælde end ved forfald på grund
af varetagelse af andet offentligt hverv.
Det vil ikke længere være en betingelse, at ganske særlige grunde taler for forlængelsen,
eller at den midlertidigt beskikkede er dommerudnævnt.
Den foreslåede udvidelse af muligheden for midlertidig beskikkelse skal ses på baggrund
af, at det perioder har vist sig vanskeligt at besætte stillingen som dommer ved Retten i
Grønland.
Lovændringen har således til formål at afhjælpe de problemer, som vil kunne opstå ved
længerevarende vakancer.
Det forudsættes, at der alene sker midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt, herunder
når det har vist sig ikke at være muligt at besætte en ledig dommerstilling.
Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når den faste dommer ikke længere er forhindret,
eller den ledige dommerstilling besættes.
1.4.
Sammensætningen af Rådet for Grønlands Retsvæsen, Det Grønlandske
Kriminalpræventive råd og Dommerudnævnelsesrådet
Lovudkastet indebærer en ændring af Rådet for Grønlands Retsvæsens sammensætning.
Ændringen imødekommer en anbefaling fra rådet.
I 2017 blev der udpeget en landsforsvarer for Grønland, hvis opgave er at varetage
hensynet til et effektivt forsvar i kriminalsager, ved blandt andet at uddanne, rådgive og
føre tilsyn med forsvarerne.
På den baggrund foreslås rådet udvidet med landsforsvareren for Grønland.
Yderligere foreslås rådet udvidet med en repræsentant for henholdsvis Rigsadvokaten og
Rigspolitiet. Dermed vil hele Justitsministeriets topledelse være repræsenteret i rådet,
hvilket foruden at styrke vidensgrundlaget i rådet vil optimere rammerne for opfølgning
på rådets arbejde.
Idet Kanukoka blev nedlagt i sommeren 2018, foreslås Kanukokas repræsentant i rådet
erstattet af "en kommunal repræsentant", der har særlig indsigt i kommunale anliggender i
Grønland. Det vil være op til Grønlands Selvstyre at afgøre, hvem der vælges som
kommunal repræsentant, og hvorledes den kommunale repræsentant vælges. Det
forudsættes imidlertid, at den kommunale repræsentant har særlig indsigt i kommunale
anliggender i Grønland.
FM
2019/206
LABU
j.nr.
01.2S.01/19FM-LABU-00206
s
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0006.png
8. april 2019
FM2019/206
Rådet for Grønlands Retsvæsen vil herefter bestå af 17 medlemmer: Landsdommeren i
Grønland, den administrerende dommer ved Retten i Grønland, en kredsdommer,
politimesteren i Grønland, lederen af kriminalforsorgen i Grønland, landsforsvareren i
Grønland, en advokat, en forsvarer, en universitetslærer, 2 repræsentanter for Grønlands
Selvstyre, en kommunal repræsentant og repræsentanter for Justitsministeriet,
Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet
Yderligere indebærer lovudkastet en ændring af Det Grønlandske Kriminalpræventive
Råds sammensætning.
Kanukokas repræsentant i rådet foreslås erstattet af "en kommunal repræsentant", der har
særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland. Også her vil det være op til Grønlands
Selvstyre at afgøre, hvem der vælges som kommunal repræsentant, og hvorledes den
kommunale repræsentant vælges. Det forudsættes imidlertid, at den kommunale
repræsentant har særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland.
Endelig indebærer lovudkastet en ændring af sammensætningen af det
dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om besættelse af
stillingerne som dommer ved Retten i Grønland eller landsdommer ved Grønlands
Landsret. Dommerudnævnelsesrådet består
3
ved behandlingen af sager om besættelse af
stillingerne som dommer ved Retten i Grønland eller landsdommer ved Grønlands
Landsret blandt andet af 2 repræsentanter for offentligheden.
De 2 repræsentanter for offentligheden medvirker også i det dommerråd, som
4
træffer
afgørelse om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger, og som afgiver indstilling
til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere.
Hidtil har 1 af de 2 offentlighedsrepræsentanter skullet udpeges efter indstilling fra
Naalakkersuisut og 1 efter indstilling fra det nu nedlagte Kanukoka. Med lovudkastet
overgår Kanukokas
indstillingsret til Naalakkersuisut, således at begge
offentlighedsrepræsentanter fremover udpeges efter indstilling fra Naalakkersuisut. Det
forudsættes imidlertid, at den ene repræsentant har særlig indsigt i kommunale
anliggender.
4. Lovudvalgets indstilling
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
I henhold til
§
13, stk. 3-4, i retsplejeloven for Grønland
4
I henhold til
§
10, stk. l, nr. 1-2, i retsplejeloven for Grønland
3
----------------
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01l19FM-LABU-00206
6
 L 11 - 2019-20 - Bilag 2: Materiale vedr. lovforslaget
2084431_0007.png
8. april 2019
FM2019/206
A+~
/
An ~ ers
Olsen
Formand
Siumut
1
I
Sofia Geisler
Inuit Ataqatigiit
J ustus Hansen
Demokraterne
Inuit Ataqatigiit
~
Eged
Aleqa Hammond
Nunatta Qitornai
FM
2019/206
LABU j.nr. 01.25.01l19FM-LABU-00206
7