Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Er der andre ordførere fra Socialdemokratiet, som vil fremlægge partiets indstilling til lovforslaget? Ja, der er en ordfører fra Socialdemokratiet. Jeg giver ordet til hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal beklage forvirringen, men jeg er selvfølgelig glad for at kunne sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter det her lovforslag, som jo handler om at give både politiet bedre efterforskningsmuligheder i forhold til afhøring og retterne tidssvarende hjælpemidler i forhold til at afvikle de retssager, der er. På den måde afspejler det også, at det at understøtte retsvæsenet i Grønland er en prioritering for os som socialdemokrater og for den her regering, og derfor er det her jo også et af flere lovgivningsinitiativer, tænker jeg, vi kommer til at se i den her regeringsperiode. Og jeg ser frem til behandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra partiet Venstre – formoder jeg, for jeg så ordføreren ude på gangen. Nå, det var en anden ordfører.

Jeg går videre i partirækkefølgen, eftersom Venstres ordfører ikke er til stede i salen, og dermed går jeg videre til ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Bent Bøgsted. Og det er første behandling af lovforslag nr. L 11. Værsgo.

Tak for det, formand. Det gik lige pludselig stærkt; jeg troede, der var et par stykker foran mig.

Det drejer sig om L 11 om retsplejelov for Grønland, og jeg skal sige, at da Dansk Folkepartis grønlandsordfører, hr. Søren Espersen, ikke kan være til stede i salen i dag, har han bedt mig om at redegøre for Dansk Folkepartis holdning til lovforslaget.

Der er jo egentlig tale om et lovforslag, som vi behandlede i april, og som blev gennemgået i Grønlandsudvalget før valget, og derfor burde det jo egentlig være en ren ekspeditionssag. Der er flere gode grunde til at støtte L 11. Vi gør det lettere i retsplejen at operere med lydoptagelser af udsagn og forklaringer, og på linje med det, der foregår ved danske domstole, indfører vi moderne regler, hvor en højt specialiseret dna-videnskab gør det muligt at forbedre politiets efterforskning. Lovforslaget indeholder også forbedringer for retten i Grønland, som meget gerne skulle medføre kortere sagsbehandlingstider.

Så alt i alt er det jo en klar opgradering af, hvordan retssystemet fungerer i Grønland. Og jeg har forstået det sådan, at vores venner fra Grønland er tilfredse med de ændringer her efter det, der er foregået i Grønlandsudvalget tidligere, og derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Martin Lidegaard. Velkommen.

Tak. Jeg har ikke prøvet at tale som andet parti nogen sinde før, så det er jo en stor ære. Tak til Venstre og Socialdemokratiet for lige at komme et par minutter for sent ind i salen; man vokser i betydning her. Men spøg til side.

Vi kan også støtte dette lovforslag. Det er jo en genfremsættelse af et lovforslag fra før folketingsvalget, hvor vi jo også kunne støtte det. Det er en forbedring af retsplejeloven i Grønland, som Grønland jo også selv støtter, og som vi derfor også agter at støtte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for det. Jeg er her på vegne af vores grønlandsordfører, Karsten Hønge. Og jeg er udstyret med en ultrakort tale, men da andre har været så venlige at repetere, hvad forslaget handler om, så skal jeg nøjes med at sige, at vi selvfølgelig også støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jeg skal bakke op om tidligere ordførere, som jo så fint har redegjort for, hvad lovforslaget indeholder, og bare meddele på vegne af Enhedslistens Grønlandsordfører, hr. Christian Juhl, som desværre ikke kunne være her i dag, at Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da jeg ikke ser nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti, går jeg videre i ordførerrækken og hermed til ordføreren fra Alternativet. Og det er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet. Der står i mine noter, at Socialdemokraternes ordfører skulle hilse fra Alternativet, men da Socialdemokraternes ordfører heller ikke er til stede, tænker jeg, at jeg på vegne af Alternativet vil sige, at vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Retmæssigt er den socialdemokratiske ordfører til stede i salen nu, og det er korrekt, at Socialdemokratiet også har sagt, man støtter lovforslaget. Vi går videre i ordførerrækken, og med glæde kan jeg konstatere, at der er en ordfører til stede fra Nye Borgerlige. Velkommen til fru Pernille Vermund.

Tak. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland indeholder samlet set fire ændringer, som forbedrer retsplejeloven i Grønland. Det bakker Nye Borgerlige naturligvis fuldt og helt op om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fra Liberal Alliance. Velkommen til hr. Alex Vanopslagh.

Også i Liberal Alliance støtter vi dette fornuftige lovforslag, som er med til at sikre, at retsplejeloven i Grønland ikke i nær så høj grad halter efter retsplejeloven i Danmark. Og det er sund fornuft.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA. Værsgo.

Tak. Inuit Ataqatigiit glæder sig over de forbedringer, som der bliver taget initiativ til med det her lovforslag, fordi det er med til at styrke justitsområdet i Grønland. Det er ikke nogen hemmelighed, at justitsområdet i Grønland har behov for en løbende og systematisk opgradering, og det er et fælles arbejde, som vi er i gang med i de her år, men vi er bestemt ikke i mål.

Dele af dette lovforslag er trådt i kraft for henholdsvis 8 og 13 år siden i Danmark, men først nu med dette lovforslag kan det træde i kraft i Grønland. Og derfor er vi også nødt til at spørge os selv, hvad årsagen er til, at rettighederne i Grønland først træder i kraft så mange år efter. Og kan vi her i Folketinget være med til at ændre det, mener vi også, at det er noget, der er vigtigt at gøre, fordi vi alternativt er med til at holde samfundsudviklingen i Grønland tilbage.

Derfor støtter vi også anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder om at gennemføre rigslovgivning hurtigst muligt, og vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at der er behov for en systematisk gennemgang af justitsområdet, f.eks. i en justitskommission, som forholder sig til forældet lovgivning i Grønland, og som også ser på procedurer for effektiv politisk behandling af lovforslag, så der ikke går de her mange, mange år, før de også træder i kraft i Grønland. Ellers vil vi altid halte bagefter her i Folketinget, når det kommer til sagsområder, der har med Grønland at gøre.

Grundlæggende støtter vi lovforslaget, men vi har nogle få bemærkninger. Vi støtter alle de forbedringer, som slår ned på seksuelle overgreb på børn, og vi glæder os over, at lovforslaget styrker Killiliisa, naalakkersuisuts strategi for bekæmpelse af seksuelle overgreb.

Vi finder også, at tiltagene i forhold til lydoptagelse, dna-prøver og udnævnelse af en ekstra dommer ved retten i Grønland alt sammen er med til at sikre en mere effektiv sagsbehandling i retterne, hvilket vi har efterlyst. Vi mener dog ikke, vi er i mål med dette lovforslag, men at der bør iværksættes flere tiltag for at styrke retsfølelsen i Grønland. Da lovforslaget blev fremsat første gang, var bl.a. det tekniske udstyr til lydoptagelse ikke på plads, og vi opfordrer til, at midler og udstyr selvfølgelig skal være på plads, når loven træder i kraft.

Vi støtter også udpegningen af en repræsentant fra det offentlige til Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd, og vi mener, at det også bør ske i forhold til Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Til sidst støtter vi anbefalingen om en fast plads til landsforsvareren i både Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd og Rådet for Grønlands Retsvæsen, da vi mener, at viden fra dette nye embede er med til at styrke arbejdet.

Endelig vil vi gerne pege på, at der bør afsættes både tid og flere penge til forebyggelse af personfarlig kriminalitet i Grønland. Vi har 34 gange så mange voldtægter og overgreb på børn i Grønland, som man har i Danmark, så det er virkelig et område, hvor vi mener at der bør være et særligt fokus på at styrke justitsområdet og særlig forebyggelsesdelen.

Sluttelig er det sådan, at Grønlands meget spredte beboelse jo også gør, at det nogle gange er svært at få et lovforslag ført ud i livet, fordi vi bor så spredt, som vi nu engang gør. Derfor kan man sige, at forbedringer i dette nye lovforslag skal komme både byer og bygder til gavn efter vores mening. Og derfor vil vi også gentage vores opfordring til, at politiet bør være til stede overalt, så man kan sikre os imod den her lovløshed. Det gælder særlig ude i bygderne, og vi vil påpege, at alle bygder bør have mindst en kommunefoged. Med disse ord støtter vi lovforslaget. Mange tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, L 11, om ændring af retsplejelov for Grønland har jo til formål at styrke kvaliteten af justitsområdet i Grønland.

Lovforslagets hovedpunkt er bl.a. at give en mere fleksibel adgang til lydoptagelser af forklaringer afgivet under retsmøder. Det er, således at man kan give adgang til gengivelser af forklaringerne i kriminalsagerne, og det kan ultimativt gøre processen hurtigere og nemmere. Det synes vi fra Siumut er godt.

Det er også vigtigt for Siumut i Folketinget at pointere, at man som den, der giver forklaringerne, ligesom det er tilfældet nu, stadig skal have mulighed for at give en yderligere forklaring på, hvad man mente, hvis der var noget, der kunne misforstås.

Derudover er der i lovforslaget også foretaget en revision af reglerne om legemsundersøgelse. Det betyder i dette tilfælde, at man under en efterforskning kan udtage dna-prøver fra sigtede personer for senere identifikation. Dette er med til at sikre hjælp til ofre for seksuelle overgreb, og det skal derfor ses i sammenhæng med bl.a. naalakkersuisuts strategi for overgrebssager, kaldet »Killiliisa - Lad os sætte grænser«.

Normering af Retten i Grønland sikrer også, at der udnævnes en yderligere dommer ved Retten i Grønland, lige nu er der kun én, og en ekstra dommer sikrer i endnu højere grad, at det er muligt at fokusere på en kortere sagsbehandlingstid.

Desuden angår forslaget sammensætningen af råd og nævn, som nu bliver revideret, således at opgavevaretagelsen også bliver styrket, idet Kanukoka, De Grønlandske Kommuners Landsforening, blev nedlagt sidste år.

Dette lovforslag er med til at styrke retsplejeloven i Grønland, hvilket der er et stort behov for; forslaget er med til at hjælpe ofre for seksuelle overgreb; med forslaget kan sagsbehandlingstiden også gøres kortere; og man styrker opgavevaretagelsen ved revideringen af råd og nævn.

Hvis det bliver gjort rigtigt, kan vi i Folketinget sikre, at justitsområdet i Grønland, som er et dansk ansvarsområde, giver Grønland en retsplejelov, hvis standard minder mere om den danske. Det er godt for demokratiet, det er godt for magtens tredeling, og derfor støtter Siumut i Folketinget op om lovforslaget. Tak skal I have.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand, og også tak til formanden for forståelsen for, at jeg kom for sent, og at jeg lige kunne komme på her nu. Det er der ikke nogen undskyldning for. Jeg havde forventet, at Socialdemokratiets ordfører ville holde en meget, meget lang tale, hvor han roste, at det her lovforslag jo kom fra den tidligere regering – det var så en lidt kortere tale. Men det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning for at komme for sent.

Jeg er også rigtig glad for det her lovforslag. Den primære årsag til, at jeg synes, det er et godt lovforslag, er netop, at det både sætter fokus på, at der kan kompetenceudvikles kredsdommere, men også åbner op for muligheden for en ekstra dommer ved Retten i Grønland, ikke mindst set i lyset af de problemer, der har været med alt for lange sagsbehandlingstider ved Retten i Grønland. Og det er jo ikke acceptabelt. Vi skal sikre, at der er lige forhold, uagtet i hvilken del af rigsfællesskabet man befinder sig. Selvfølgelig er der nogle andre geografiske forskelle i Grønland, som man skal tage hensyn til, når det kommer til afhøringer osv. Men vi skal sikre, at sagsbehandlingstiderne er ens med dem i resten af rigsfællesskabet.

Så håber jeg også, at regeringen vil lytte til de gode forslag, der kom fra IA, fra Aaja Chemnitz Larsen – selv om det ikke er direkte relateret til det her lovforslag – om flere bygdefogeder og øget tilstedeværelse i nogle af de mindre bygder udeomkring i Grønland. For det er et af de områder, som jeg ved er vigtigt for Grønland.

Så med de ord vil jeg sige tak for et godt lovforslag, ikke mindst fordi det kommer fra os. Og vi støtter det helhjertet.

Tak til ordføreren. Det er et lovforslag, der kommer fra justitsministeren og fremsættes her i Folketinget.

Dermed har ordførerrækken været gennemført, og justitsministeren får nu lov at tale om lovforslaget. Velkommen.

Tak. Jeg sad ellers og blev så glad over Venstres ordførers meget store kærlighed til regeringen. Det viste sig så, at det var kærlighed til den tidligere regering, og det er også helt i orden. Tak for de meget positive indlæg. Og det er jo rigtigt, at det er et forslag, som har været førstebehandlet en gang, hvor det blev fremsat af den tidligere regering, og hvor det blev vel modtaget. Det har været behandlet i Grønland, og selvstyret har forholdt sig til det, været positive over for det, og nu bliver det så forhandlet under den her regering. Det bliver fremsat igen, og vi forholder os jo også, som alle kan se, positivt til det.

Der er rejst et enkelt spørgsmål – og det synes jeg er relevant – nemlig hvorfor det her forslag først kommer nu, når det tilsvarende blev gennemført i Danmark i 2015 og 2010? Og svaret på det er, at vi jo som regering ønsker et positivt og ligeværdigt partnerskab i rigsfællesskabet baseret på tillid og gensidig respekt. Og udvikling af retsområdet i Grønland har høj prioritet for mig. Men det er også rigtigt, som det blev nævnt, at der er et efterslæb i lovgivningsarbejdet, som vi skal have bugt med.

Det er helt naturligt at arbejde på en standard, som svarer til den standard, som vi i øvrigt har i Danmark. Og derfor har Justitsministeriet også tilbage i 2018 styrket fokusset på Grønland ved at tilføje det, der hedder Nordatlantenheden, yderligere medarbejderkræfter, ligesom enheden er blevet sit eget kontor med en kontorchef. Vi drøfter jo løbende med Naalakkersuisut, hvilke sager vedrørende Grønland der skal prioriteres på Justitsministeriets område, og vi har også en løbende dialog.

Så jeg skal bare takke for de gode indlæg og overgive forslaget til Tingets videre positive behandling.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak til ministeren, og også tak for lovforslaget, som jo blev fremsat faktisk på dagen, hvor valget blev udskrevet. Så vi havde egentlig vores ordførerindlæg liggende klar i skuffen, men det har vi jo så opdateret.

I Grønland har vi en diskussion omkring det her med voldtægt af børn, for det er sådan, at loven i Grønland siger, at det ikke er alle overgreb på børn, som bliver betragtet som voldtægt. Det har en betydning i forhold til straffens omfang. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om en stramning er noget, som man fra regeringens side er villig til at kigge på, i forhold til at alle overgreb på børn i princippet bør blive betragtet som en voldtægt.

Ministeren.

Jeg har selv haft møde med den grønlandske justitsminister og har i øvrigt en aftale med hende om at få mulighed for at komme op og se på det grønlandske justitsområde til foråret. Skal der strammes op? Der er også andre ønsker til opstramning på sanktioner. Om der skal strammes op, vil jeg lade være afhængig af, hvad den grønlandske indstilling er. Hvis den grønlandske indstilling er, at det skal ske, vil jeg også støtte et sådant forslag.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. I Danmark kigger man jo på mulighederne for at stramme op, hvis en dømt seksualforbryder f.eks. opholder sig i nærheden af et barn, altså at der skal være en vis længde, i forhold til om de kan nærme sig barnet. Er det noget, man også kunne kigge på i forhold til Grønland, for det er jo mindst lige så relevant for grønlandske børn, selv om der godt kan være nogle geografiske udfordringer ved det? Det er i hvert fald med til at styrke barnets rettigheder. Tak.

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og det er bl.a. et af de lovforslag, som vi skal behandle senere i salen i dag, netop spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at dømte seksualforbrydere afskærmes fra at kunne komme til at foretage overgreb igen. Hvis der er et tilsvarende ønske fra Grønlands side, vil vi også se meget positivt på det, selvfølgelig.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.