Erhvervsudvalget 2019-20
L 109
Offentligt
2159342_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 109 stillet af udvalget den 25. februar
2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for eventuelle forskelle i kravspecifikationerne
til PEPP-produkter og pensionsprodukter reguleret ved dansk lov.
Svar:
Forordningen om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-for-
ordningen) fastsætter rammerne for udbuddet af et specifikt produkt,
PEPP-produktet. PEPP-forordningen
er således udtryk for såkaldt ”pro-
duktregulering”, hvor konkrete egenskaber ved et produkt reguleres. For
pensionsprodukter kan produktregulering fx indebære regulering af vilkå-
rene for kunderne, når de vælger at købe produktet.
Hvis finansielle virksomheder vælger at udbyde PEPP-produkter, vil deres
PEPP-produkter skulle efterleve de krav, der er i PEPP-forordningen.
For eksempel kan en PEPP-udbyder tilbyde sine kunder op til seks investe-
ringsmuligheder. Det er et krav, at der blandt de udbudte muligheder er ét
grundlæggende PEPP-produkt. Det grundlæggende PEPP-produkt skal
være et sikkert produkt, hvor målet skal være, at PEPP-opspareren bevarer
værdien af sin opsparing. Det betyder, at PEPP-udbyderen enten skal ba-
sere det grundlæggende PEPP-produkt på en garanti eller gøre brug af risi-
koreduktionsteknik, der kan sikre dette mål. Kravene til det grundlæggende
PEPP-produkt indebærer således krav til, hvordan PEPP-udbyderne hånd-
terer de investeringer, de foretager med kundernes pensionsopsparing.
I forhold til det grundlæggende PEPP-produkt fastsætter PEPP-regulerin-
gen også et loft over de omkostninger, der må opkræves.
PEPP-reguleringen fastsætter endvidere, at PEPP-opsparere bør have retten
til at skifte til en anden PEPP-udbyder i den samme eller en anden med-
lemsstat under opsparingsfasen efter en klar, hurtig og sikker procedure.
Endelig gælder der regler for den information, som kunderne skal have om-
PEPP-produkternes egenskaber.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 109 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om eventuelle forskelle i kravspecifikationerne til PEPP-produkter og pensionsprodukter reguleret ved dansk lov, til erhvervsministeren
2/2
I dansk ret er der ikke generelt tradition for produktregulering med kon-
krete kravspecifikationer. Den danske regulering for udbydere af pensions-
produkter bygger således på mere generelle krav til bl.a. forsikringsselska-
berne. En stor del af de generelle krav til pensionsudbyderne kommer end-
videre fra implementering af EU-regler, herunder særligt Solvens II-direk-
tivet (direktiv 2009/138/EF).
Udbydere af pensionsprodukter er i Danmark bl.a. underlagt en række reg-
ler for styringen af virksomheden, krav til, hvordan investeringerne skal
håndteres, krav til den information, som selskaberne skal give til kunderne
mv. Hertil er selskaberne underlagt de generelle god skik-regler, der fast-
lægger, at selskaberne skal behandle deres kunder redeligt og loyalt. End-
videre er forsikringsselskaber underlagt et generelt krav om at skulle inve-
stere pensionsmidler i overensstemmelse med
det såkaldte ”prudent
per-
son” princip, der fastlægger, at investeringerne skal foretages i overens-
stemmelse med det, som kunderne er stillet i udsigt.
Udbyderene af pensionsprodukter vil i Danmark være omfattet af de gene-
relle krav uanset hvilke pensionsprodukter, der udbydes.
Personers opsparing i frivillige og individuelle pensionsordninger er pri-
mært reguleret ved, at der i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven) er fastsat konkrete krav til, hvordan opsparin-
gen kan foretages for, at opsparingen er skattebegunstiget som pensionsop-
sparing. Der er bl.a. aldersgrænser for udbetaling, udbetalingsmetoder, og
hvem der kan indsættes som begunstigede. Skattebegunstigelsen består i,
at afkastet beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven, og for ratepen-
sioner og livrenter m.v. desuden i, at der er fradragsret for indbetalingerne.
Endelig findes der enkelte produkttyper, hvor reguleringen fastlægger krav
til indhold af eller til håndteringen af et produkt. Det gælder f.eks. de så-
kaldte puljepensionsordninger oprettet i banker, hvor der bl.a. gælder spe-
cifikke krav til placeringen af midlerne.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup