Erhvervsudvalget 2019-20
L 109
Offentligt
2159323_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 109 stillet af udvalget den 25. februar
2020 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om danske myndigheder efter implementeringen
af PEPP-forordningen i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage at
stramme reglerne i pensionsbeskatningsloven § 15 C om kriterierne for at
opnå skattefradrag, for danske såvel som udenlandske pensionsudbydere.
Svar:
Spørgsmålet hører under skatteministeriets ressort. Jeg har derfor forelagt
spørgsmålet for skatteministeren, der har oplyst følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Efter
pensionsbeskatningslovens § 15 C er det muligt for et pensi-
onsinstitut med hjemsted i et andet EU/EØS-land at få typegodkendt
et pensionsprodukt, så det kan udbydes til danske pensionsopsparere
med samme skattebehandling som et tilsvarende dansk pensionspro-
dukt, hvis det udenlandske pensionsinstitut lever op til de krav, der
stilles til danske pensionsudbydere.
Kravene i pensionsbeskatningslovens § 15 C går ikke videre end de
krav, der stilles til danske pensionsinstitutter. En stramning af pen-
sionsbeskatningslovens § 15 C, hvorefter der fremover stilles stren-
gere krav til pensionsinstitutter med hjemsted i et andet EU/EØS-
land end til danske pensionsinstitutter, vurderes ikke at være i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Pensionsbeskatningsloven § 15 C regulerer ikke den skattemæssige
behandling af pensionsordninger i danske pensionsinstitutter, men i
det omfang pensionsbeskatningsreglerne for danske pensionsord-
ninger i øvrigt måtte blive strammet, vil en sådan stramning umid-
delbart også gælde pensionsordninger godkendt efter pensionsbe-
skatningslovens § 15 C.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
L 109 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om danske myndigheder efter implementeringen af PEPP-forordningen i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage at stramme reglerne i pensionsbeskatningsloven om skattefradrag for danske såvel som udenlandske pensionsudbydere, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup