Erhvervsudvalget 2019-20
L 109 Bilag 2
Offentligt
2150979_0001.png
Iben Lund-Rasmussen (EM-DEP)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
Iben Lund-Rasmussen (EM-DEP)
17. februar 2020 14:56
Iben Lund-Rasmussen (EM-DEP)
VS: DAFINA høringssvar vedrørende L109 - forslag til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed mv. (mht. afgiftsbetaling til KFST og FOB)
esdh-evm-dep
Fra:
Michael Camphausen
Sendt:
12. februar 2020 12:24
Til:
'[email protected]'; '[email protected]'
Cc:
'Tobias Thygesen (FT) ([email protected])'; Jon Hasling Kyed (FT);
[email protected]
Emne:
VS: DAFINA høringssvar vedrørende L109 - forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv.
(mht. afgiftsbetaling til KFST og FOB)
Hermed fremsendes supplerende høringssvar af dags dato på vegne af Dansk Fintech Alliance
(DAFINA), jf. nærmere nedenfor. Høringssvaret er alene via denne mail fremsendt til KFST, cc FT (vi
hører gerne, om høringssvaret / denne mail også skal sendes direkte til departementet og/eller
erhvervsudvalget). Det er således afstemt med departementet og KFST, at DAFINA kan eftersende
nærværende høringssvar specifikt vedrørende spørgsmålet om indførsel i betalingsloven af
afgiftsbetaling til KFST og FOB, idet netop denne del af samlelovforslaget ved en fejl ikke blev sendt i
høring til DAFINA. Vi takker på denne vis for muligheden for at afgive dette supplerende høringssvar,
hvor vi således sammenfattende
opfordrer
til, at:
Lovforslagets § 4 (ændring af lov om betalinger) nr. 6 vedrørende betalingslovens § 148
ændres, således at bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, alene omfatter betalingsinstitutter omfattet
af bilag 1, nr. 1-6, i betalingsloven (dvs. udbydere af betalingsinitieringstjenester, PISP,
udgår - alternativt at der fastsættes et mindre grundbeløb for udbydere af
betalingsinitieringstjenester, PISP, i forhold til øvrige betalingsinstitutter), og således at
bestemmelsens stk. 1, nr. 6, udgår (dvs. udbydere af kontooplysningstjenester, AISP,
udgår).
Vores opfordring er nærmere begrundet i følgende forhold:
Det anføres i lovforslaget (og også i det forudgående høringsudkast og høringsbrev), at den
omhandlede omlægning fra gebyrfinansiering til afgiftsfinansiering af KFST's og FOB's tilsyn efter
betalingsloven er omkostningsneutral for betalingsvirksomhederne omfattet af betalingsloven. Dette er
ikke korrekt, idet en række betalingsvirksomheder, herunder især PISP og AISP (dvs. de nye
tredjepartsudbydere i medfør af PSD2), ikke er omfattet af den nugældende gebyrfinansieringsmodel
for udstedere af betalingsinstrumenter (dvs. især pengeinstitutterne). For disse andre
betalingsvirksomheder, især PISP og AISP, vil der reelt være tale om en betydelig ekstra
afgiftsbetaling til tilsynsmyndighederne, der således kommer oven i virksomhedernes nuværende
afgiftsbetaling til FT.
I denne forbindelse bør det erindres, at netop PISP og AISP er kendetegnet ved, at de ikke er
egentlige betalingsudbydere, idet de ikke gennemfører eller modtager betalinger og således ikke
holder kundernes midler, heller ikke midlertidigt. Det er netop derfor, at disse nye PSD2 udbydere
betegnes tredjepartsudbydere. De udsteder som nævnt heller ikke betalingsinstrumenter.
En PISP er således ikke at sammenligne med (øvrige) betalingsinstitutter (eller e-pengeinstitutter eller
betalingsudbydere med begrænset tilladelse), hvilket andet lige bør afspejle sig i
tilsynsfinansieringsmodellerne (både efter betalingsloven og efter lov om finansiel virksomhed, dvs.
både mht. finansiering af KFST's / FOB's tilsyn og mht. finansiering af FT's tilsyn). En PISP's
1
 L 109 - 2019-20 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
tilsynsbelastning i forhold til KFST og FOB (og også FT) er med andre ord langt mindre end de
egentlige betalingsinstitutters (og pengeinstitutternes) tilsynsbelastning.
En AISP er slet ikke at sammenligne med alle øvrige betalingsudbydere, ej heller PISP, idet en AISP
hverken direkte eller indirekte udøver finansielle tjenester, ej heller betalingstjenester, men alene er
en ren datavirksomhed (blot med finansielle data), hvilket andet lige også bør afspejle sig i
tilsynsfinansieringsmodellerne (både efter betalingsloven og efter lov om finansiel virksomhed, dvs.
både mht. finansiering af KFST's / FOB's tilsyn og mht. finansiering af FT's tilsyn). En AISP har med
andre ord en vis tilsynsbelastning i forhold til FT, men har som ren datavirksomhed reelt ingen
tilsynsbelastning i forhold til KFST og FOB. I realiteten er den eneste bestemmelse i betalingsloven,
der udføres myndighedstilsyn med (af FOB) i henseende til AISP, § 125 omhandlende det begrænsede
danske forbud om kommerciel anvendelse af betalingsoplysninger. Herudover synes der ikke at være
bestemmelser i betalingsloven under KFST's og FOB's tilsyn af relevans for AISP. Bestemmelsen i §
125 omfatter som bekendt ikke blot virksomheder omfattet af betalingsloven, men omfatter alle
erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, og det savner derfor mening, at § 125 skulle kunne
begrunde afgiftsbetaling netop for AISP og altså ikke andre erhvervsdrivende, når AISP ikke herudover
tilsynsbelaster KFST og FOB - og derfor bør AISP helt udgå af § 148.
Dertil kommer, at netop PISP og AISP ved PSD2 er sat i verden for at fremme innovation på
betalingsområdet i bred forstand og således for regulatorisk at støtte nye fintech løsninger på
betalingsområdet i konkurrence med de traditionelle betalingsudbydere, dvs. betalingsinstitutterne og
især pengeinstitutterne. PISP og AISP er med andre ord i praksis nye fintech virksomheder / nye
iværksættere og startups på betalingsområdet, som alt andet lige vil blive hårdt økonomisk belastet
ved yderligere afgiftsbetalinger til tilsynsmyndighederne, og især beløbsmæssige uproportionale af
slagsen, som ikke tager højde for den faktiske tilsynsbelastning (og som nævnt ingen reel
tilsynsbelastning for AISP i forhold til KFST og FOB).
Sådanne yderligere (uforholdsmæssige) afgiftsbetalinger vil alt andet lige indebære, at flere fintech
startups vil undlade af udvikle/udbyde PISP og især AISP løsninger og dermed undlade at ansøge om
tilsynslicens mv. / undlade at underlægge sig tilsyn, hvormed disse yderligere afgiftsbetalinger vil
virke modsat hele hensigten og formålet med PSD2, nemlig at fremme innovation og nye løsninger på
betalingsområdet. Afgiftsbelastningen for PISP og især AISP iværksættere / startups rammer således i
praksis langt hårdere, når sammenlignes med afgiftsbelastningen for de etablerede betalingsinstitutter
og især pengeinstitutter (og som nævnt ovenfor er den nye finansieringsmodel paradoksalt nok kun
omkostningsneutral for netop pengeinstitutterne).
Helt konkret indebærer lovforslaget for AISP's vedkommende, at en AISP's samlede afgiftsbetaling til
tilsynsmyndighederne (KFST, FOB, FT) stiger med hele 33% (!) beregnet ud fra grundbeløbene, hvilket
alt andet lige er uholdbart i lyset af, at denne yderligere afgiftsbetaling ikke modsvares af en
yderligere tilsynsbelastning.
Vi skal derfor
opfordre
til, at der tages højde for ovenstående bemærkningerne og hensyn mv. i den
videre lovbehandlingsproces, og som nævnt specifikt opfordre til, at AISP som hidtil helt undtages
afgiftsbetaling til KFST og FOB, og at PISP tilsvarende undtages afgiftsbetaling til KFST og FOB som
hidtil, alternativt at der fastsættes et lavere grundbeløb for PISP i forhold til egentlige
betalingsinstitutter, som afspejler PISP's mindre tilsynsbelastning i forhold til egentlige
betalingsinstitutter.
Samtidig skal vi
opfordre
til, at der (evt. uden for nærværende samlelovforslag) arbejdes for en
ændring af FIL § 361, stk. 3, om betalingsudbyderes afgiftsbetaling til FT, således at der også i denne
henseende sondres (afgiftsdifferentieres) mellem PISP og egentlige betalingsinstitutter baseret på den
reelle tilsynsbelastning mv. - i dag skal fx en PISP startup betale samme høje afgift til Finanstilsynet
som fx NETS (!) uanset størrelse, forretningsomfang mv., hvilket også er uholdbart og hæmmer
innovationen som tiltænkt med PSD2 (pengeinstitutterne er som bekendt allerede underlagt
afgiftsdifferentiering, hvilket betalingsinstitutterne i et vist omfang også bør underlægges). Vi indgår
således meget gerne i dialog med departementet og tilsynet herom.
Med venlig hilsen
Dansk Fintech Alliance (DAFINA).
2
 L 109 - 2019-20 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2150979_0003.png
Fra:
Michael Camphausen
Sendt:
16. december 2019 16:21
Til:
''[email protected]' ([email protected])'
Cc:
'[email protected]'; '[email protected]'; 'Jon Hasling Kyed (FT)'
Emne:
DAFINA høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. (mht.
ændring af reglerne for outsourcing)
Hermed fremsendes høringssvar af dags dato på vegne af Dansk Fintech Alliance (DAFINA), jf.
vedhæftede - høringssvaret er alene fremsendt til Finanstilsynet via denne mail - i høringsnotatet
bedes alene angivet DAFINA (og således ikke advokatfirmaet) som afgiver af høringssvaret.
Med venlig hilsen / Best regards
Michael Camphausen
Partner, Advokat (L), PhD
M: +45 22 30 60 65
[email protected]
Advokatfirma
| Law Firm
Bredgade 30 1260 København K
T: +45 72 15 72 05
CVR: 35 34 56 12
www.camphausen.dk
Camphausen|Co Advokatfirma er et højtspecialiseret kontorfællesskab mellem selvstændige
advokater dedikeret den finansielle sektor, virksomheder under finansielt tilsyn og finansielle
forhold. Vi yder rådgivning og sparring om alle aspekter af den finansielle regulering. Vi har
sektorindsigten, erfaringen og specialistkompetencerne.
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du derfor ikke
rette modtager, bedes du venligst straks underrette os og derefter slette e-mailen og enhver
vedhæftet fil uden at beholde kopi heraf og uden at videregive de fortrolige oplysninger.
3