Erhvervsudvalget 2019-20
L 109 Bilag 2
Offentligt
2150978_0001.png
NOTAT
17. februar 2020
Supplerende høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre
love
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af den finansielle
regulering. Det samlede lovforslag var i høring fra den 15. november 2019
til den 16. december 2019. Forslag om at ændre finansieringsmodellen for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsmandens tilsyn
efter lov om betalinger fra gebyrfinansiering til afgiftsfinansiering var i
særskilt høring fra 9. december 2019 til 23. december 2019.
DAFINA har efter høringsfristens udløb sendt et høringssvar vedr. ændrin-
gen af finansieringsmodellen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og
Forbrugerombudsmandens tilsyn efter lov om betalinger. Dette supple-
rende høringsnotat vedr. høringssvaret fra DAFINA.
2. Generelle bemærkninger
Under den offentlige høring i december 2019, modtog Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen ingen høringssvar fra private parter vedr. ændringen af
finansieringsmodellen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Forbru-
gerombudsmandens tilsyn efter lov om betalinger.
3. Bemærkninger til konkrete emner
3.1. Udbydere af betalingsinitieringstjenester (PISP) og kontooplys-
ningstjenester (AISP)
DAFINA opfordrer til, at udbydere af betalingsinitieringstjenester (PISP)
udgår af lovforslaget. Alternativt opfordrer DAFINA til, at der fastsættes
et lavere grundbeløb for udbydere af betalingsinitieringstjenester i forhold
til øvrige betalingsinstitutter. DAFINA opfordrer ligeledes til, at kontoop-
lysningstjenester (AISP) udgår af lovforslaget.
 L 109 - 2019-20 - Bilag 2: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2/2
Det fremgår af høringssvaret, at DAFINA finder, at tilsynsbelastningen
fsva. betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester er langt min-
dre end de øvrige virksomhedstypers tilsynsbelastning. DAFINA påpeger,
at de to virksomhedstyper ikke er omfattet af det nuværende gebyr, hvorfor
en afgiftspålægning vil være en økonomisk byrde for virksomhederne.
DAFINA påpeger endeligt, at en afgiftspålægning vil indebære, at flere fin-
tech start-ups vil undlade af udvikle og udbyde PISP- og AISP-løsninger,
hvormed afgiftsbetalingen vil virke imod at fremme innovation og nye løs-
ninger på betalingsområdet.
Kommentar
Det er samlet set vurderingen, at der fremadrettet vil være tilsynsbelastning
ved tilsyn med betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester.
I den forstand er det berettiget, at virksomhedstyperne betalingsinitierings-
tjenester og kontooplysningstjenester bidrager til finansieringen af tilsynet
udført Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmanden.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en omlægning fra gebyrord-
ning til afgiftsordning er neutral for den finansielle sektor. Omlægningen
vil ikke være neutral for de enkelte betalingsvirksomheder omfattet af lov
om betalinger. Pengeinstitutterne vil dog fortsat finansiere ca. 90 pct. af
omkostningerne ved tilsynet.
Det bemærkes, at der er tale om nye virksomhedstyper, som derfor ikke er
omfattet af den nuværende gebyrordning. I tilfælde af en fortsat gebyrord-
ningen vil de nye virksomhedstyper rettelig skulle betale for tilsynet, da
øvrige virksomhedstyper under tilsyn ikke retmæssigt kan betale gebyr for
tilsynet med betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester.