Kulturudvalget 2019-20
L 108
Offentligt
2185592_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
4. maj 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 28. april 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 7, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at lovforslaget indebærer en vis uddelegering til diverse
platforme af, hvad der skal anses som skadeligt indhold, og hvordan vil ministeren
i så fald sikre sig, at det ikke vil føre til overregulering af indhold, idet platformene
ud fra et forsigtighedsprincip kan vælge at begrænse indhold i højere grad end,
hvad der er nødvendigt og dermed til en begrænsning af borgernes ytrings- og
informationsfrihed, sådan som bl.a. Institut for menneskerettigheder og IT-politisk
Forening anfører risikoen for i deres høringssvar?
Svar:
Ved ændringen af AVMS-direktivet (direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om
ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold), er der
indført en forpligtelse for medlemsstater til at sikre, at udbydere af
videodelingsplatformstjenester træffer passende foranstaltninger, der skal beskytte
mindreårige mod skadeligt indhold og beskytte offentligheden mod indhold, der
tilskynder til vold eller had af
nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder, eller hvis udbredelse udgør en strafbar
handling i henhold til EU-retten, jf. direktivets artikel 28 b.
Med lovforslaget foreslås indført bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter
kulturministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte de krav, som udbydere af
videodelingsplatformstjenester efter direktivet skal leve op til. Det er med
Dok. nr. 20/01763-2
L 108 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om lovforslaget indebærer en vis uddelegering til diverse platforme af, hvad der skal anses som skadeligt indhold, til kulturministeren
udgangspunkt i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser bl.a. hensigten i
bekendtgørelsesform at implementere direktivets komplette liste over de
beskyttelsesforanstaltninger, som udbyderne skal træffe, alt efter hvad der er relevant,
jf. direktivets artikel 28 b, stk. 3. Ved implementering af direktivets liste over
foranstaltninger vil der ske en implementering af direktivets minimumsregler på
området.
Det vil være den enkelte videodelingsplatformstjeneste, der vil være ansvarlig for at
træffe og administrere de nævnte foranstaltninger. Der vil i den forbindelse kunne
opstå situationer, hvor tjenesten vil skulle tage stilling til karakteren af konkret
indhold på platformen.
Det bemærkes i den forbindelse, at videodelingsplatformstjenester allerede i dag
foretager vurderinger af indhold på deres platforme. Denne såkaldte
indholdsmoderation er begrundet ud fra den enkelte tjenestes brugervilkår.
Videodelingsplatformstjenester er private virksomheder. Forholdet mellem tjenesterne
og deres brugere er som udgangspunkt et privatretligt forhold, hvor den enkelte
virksomhed selv fastsætter betingelserne for, hvordan brugerne må anvende deres
platforme inden for rammerne af lovgivningen mv.
Direktivet har søgt at skabe en balance mellem på den ene side hensynet til at
minimere udbuddet af ulovligt eller skadeligt indhold over for på den anden side
hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Direktivet sikrer i den forbindelse bl.a.
adgang for brugere til at klage til platformsudbyderen i forbindelse med udbyderens
gennemførelse af direktivets foranstaltninger til at imødegå skadeligt eller ulovligt
indhold.
Joy Mogensen
Side 2