Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
L 107 Bilag 1
Offentligt
2145691_0001.png
Notat
Kommenteret høringsnotat over høringssvar til udkast til forslag til
lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelses-
støtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående ud-
dannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-
domsuddannelser m.v.
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannel-
ser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser
m.v. har i perioden fra den 5. september 2019 til den 26. september 2019 været i
ekstern høring blandt institutioner og organisationer. Høringen har også været of-
fentliggjort på Høringsportalen.
Der er indkommet 25 høringssvar, hvoraf 7 indeholder bemærkninger til lovforsla-
get. I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget
og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget efter høringen.
Hovedelementerne i lovforslaget er bevaret. Der er alene foretaget mindre juste-
ringer i lovforslaget, jf. pkt. 3.
2. Bemærkninger
Udlandsstipendium
Danske Professionshøjskoler
bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt med
en vejledning til, hvordan størrelsen af udlandsstipendium beregnes rent teknisk,
idet det vil lette institutionernes sagsbehandling.
Ministeriet
bemærker hertil, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
(herefter styrelsen) på SU-net (internt netsted for SU-administratorer) har udarbej-
det en vejledning til, hvordan uddannelsesinstitutioner skal beregne størrelsen på
udlandsstipendium til studieophold i udlandet. For så vidt angår udlandsstipen-
dium til videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet bemærkes, at det
er styrelsen, som træffer afgørelser i disse sager, herunder foretager beregningen
af udlandsstipendiets størrelse.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
opfordrer til en lempelig fortolkning af den
foreslåede bemyndigelse i SU-lovens § 46 h, stk. 4, nr. 4, til at fastsætte regler om
dokumentation for afsluttet bachelorniveau, da det særligt i forbindelse med over-
gangen mellem bachelor og kandidat kan give problemer, fordi ansøgningsfristen
kan ligge, før man har afsluttet sin bachelor.
Ministeriet
har noteret sig bemærkningen. Ministeriet bemærker hertil, at den for-
udsatte dokumentation for afsluttet bachelorniveau alene retter sig mod uddannel-
sessøgende, der søger om udlandsstipendium til ikke-trinddelte uddannelser på
kandidatniveau i udlandet.
Uddannelsessøgende, der søger om udlandsstipendium efter de gældende regler,
hvor der er en egentlig adskillelse mellem bachelor- og kandidatuddannelse, vil
23. januar 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
61157
Side 1/5
L 107 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2145691_0002.png
heller ikke fremover skulle dokumentere afsluttet bachelorniveau over for styrel-
sen, idet den uddannelsessøgende må forudsættes at have bestået en bachelor-
uddannelse som adgangsgrundlag for optagelse på kandidatuddannelsen. Det er
præciseret i bemærkningerne, at dokumentation for afsluttet bachelorniveau alene
retter sig mod udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser på kandidatniveau.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU)
bemærker
vedr. ændringen af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, vedr. udlandsstipendium til
ikke-trindelte
uddannelser, at det er RKU’s forståelse, at ændringerne vedr. bereg-
ning alene er en præcisering af ordlyden, ikke en sænkning af det udlandsstipen-
dium, som en given uddannelse udløser.
RKU
tilslutter sig endvidere med tilfredshed, at lovforslaget vil indebære en mere
smidig ramme for at kunne godkende udlandsstipendium til uddannelser på kandi-
datniveau, selv om en given uddannelse ikke har en klar opdeling mellem bache-
lor- og kandidatniveau på samme vis som universitetsuddannelser i Danmark.
Ministeriet
bemærker hertil, at den foreslåede ordning indebærer en udvidelse af
udlandsstipendieordningen til kandidatuddannelser i udlandet, således at også
den del af en ikke-trindelt videregående uddannelse i udlandet, som efter afsluttet
bachelorniveau er på kandidatniveau, kan udløse udlandsstipendium. Den foreslå-
ede ordning ændrer ikke den måde, hvorpå udlandsstipendium beregnes.
Fælles dataansvar
Datatilsynet
bemærker, at det ikke står klart for Datatilsynet, om styrelsen vil agere
databehandler inden eller uden for rammerne af det fælles dataansvar, hvorom
der vil blive fastsat regler. Datatilsynet henstiller, at Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet afklarer og præciserer forholdet i bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriet
har noteret sig bemærkningen. Det er afklaret, at styrelsen ikke er da-
tabehandler inden for det fælles dataansvar. Lovforslagets bemærkninger er juste-
ret i overensstemmelse hermed.
SU til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Lederne
finder det positivt, at nye adgangskurser til erhvervsuddannelser
udbudt som heltid gøres SU-berettigende, selvom forløbene har kortere varighed
end 3 måneder.
Danske SOSU-skoler
og
Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne
bemærker, at de
ser med stor tilfredshed på, at deltagere på de kommende adgangskurser sikres
mulighed for at opnå forsørgelse i form af SU på kurser, der udbydes som heltids-
undervisning.
Foreningerne havde gerne set en sådan adgang til SU fremskyndet til ikrafttræden
ved årets begyndelse men noterer sig, at det næppe er sandsynligt, at kurser ud-
bydes før senere på året.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/5
L 107 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2145691_0003.png
Ministeriet
bemærker hertil, at de bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser,
der skal regulere de nye adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse, træder i kraft den 1. juli 2020. Derfor foreslås det med dette lovforslag, at
bestemmelserne om SU til adgangskurserne også skal træde i kraft den 1. juli
2020.
Automatisk indfrielse af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån
DSF
bemærker, at de forholder sig positivt til forslaget om den nye låneordning.
DSF bemærker i den forbindelse, at det dog er væsentligt, at hvis man tvangs-
mæssigt opsiger/samler lån, må det nye lån nødvendigvis skulle gives på vilkår
svarende til det bedste af de opsagte låns vilkår, således at samlingen af lånene
ikke kommer den studerende til skade.
Ministeriet
har noteret sig bemærkningen og bemærker hertil, at den automatiske
indfrielse af lån fra tidligere uddannelsesperioder alene vedrører lån, der er opta-
get i perioden fra den 1. januar 1991 og fremefter. Der er ikke ændret på lånevilkå-
rene siden den 1. januar 1991, og der vil dermed ikke ske automatisk indfrielse af
lån med forskellige lånevilkår.
DSF
bemærker endvidere, at lovforslagets § 5, stk. 5
vedr. automatisk indfrielse
af lån fra tidligere uddannelsesperioder
ikke handler om en ændring af praksis
og slet ikke en forværring af vilkårene for studerende. DSF bemærker i den forbin-
delse, at det kan overvejes, om formuleringen af § 5, stk. 5, er så relativt uklar, at
den bør omskrives.
Ministeriet
bemærker hertil, at bemyndigelsen bl.a. forventes anvendt til at fast-
sætte regler om, at det nystiftede lån vil svare til restgælden vedrørende de tidli-
gere lån, inkl. renter og gebyrer, og at lånets stiftelsestidspunkt vil være den dato,
hvor det nystiftede lån stiftes. Lånet vil herefter blive krævet tilbagebetalt efter
samme regler som hidtil, herunder i forhold til forrentning, tilbagebetalingsperiode
og afdragenes størrelse.
Forretningen på det nye samlede lån vil ske fra konverteringstidspunktet, således
at der ikke sker et afbrud mellem forrentningen på tidligere lån og det nye samlede
lån. Gebyrer, der er indeholdt i lånet, vil ikke være rentebærende. Det betyder, at
størrelsen, forfaldstidspunktet og forældelsen for de enkelte afdrag i det nye lån vil
svare fuldt ud til den hidtidige afdragsordning.
SU-låntageren, som i praksis også hidtil har oplevet alene at have ét studielån el-
ler slutlån under ordinær opkrævning, vil dermed ikke opleve nogen forskel i for-
hold til, hvordan lånene hidtil er blevet opkrævet, herunder heller ikke i forhold til
afdragenes størrelse og forfaldstidspunkt. Dette fremgår ligeledes af bemærknin-
gerne i lovforslaget.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i formuleringen af
den foreslåede § 5, stk. 5.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/5
L 107 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2145691_0004.png
Estimering af Udbetaling Danmarks omkostninger som følge af lovforslaget
Udbetaling Danmark (UDK)
bemærker overordnet, at centrale elementer i lov-
forslaget, som har betydning for estimeringen af UDK´s omkostninger, endnu ikke
er afklaret.
UDK nævner følgende emner:
- Afklaring af, hvordan afskrivning af eventuelle forældede dele af lån skal
udmøntes i praksis.
- Afklaring af den tekniske håndtering af køb af lån (kapitaladvis), og at der
som opfølgning herpå må forventes tilpasninger i UDK’s it-system
til hånd-
tering af tilbagebetaling af SU-lån og SU-gæld (TBS) og økonomisystemet
(Navision).
- Afklaring af, om der er lån, der ikke skal konverteres, eller skal håndteres
specielt, og at der herunder skal aftales en plan for den videre proces
UDK nævner desuden, at man forventer, at der vil være behov for at foretage til-
pasninger til Studiegælds selvbetjeningsløsning, og at der kan være behov for at
foretage ændringer i den årlige SU-statistik.
Ministeriet
bemærker hertil, at styrelsen har iværksat en nærmere afklaring af
spørgsmål i relation til de krav, hvor der måtte være indtrådt forældelse, hvilket
dog ikke har betydning for lovforslaget men for den videre praktiske håndtering.
UDK og styrelsen har i fællesskab fastlagt principperne for den tekniske model.
Ministeriet bemærker endvidere, at styrelsen og UDK har afklaret den tekniske
løsning for så vidt angår håndteringen af køb af lån, og at det kræver tilpasninger i
it-systemerne (TBS, Navision og US2000). De forventede tilretninger er af meget
beskedent omfang.
Ministeriet bemærker også, at UDK og styrelsen har afklaret, at lån, der ikke kon-
verteres, f.eks. fordi gælden er opsagt, vil kunne administreres i den nuværende
opsætning af TBS. Endeligt bemærker ministeriet, at de påpegede ændringer ved-
rørende selvbetjeningsløsningen og SU-statistik vurderes at være af beskedent
omfang. Det forventes således, at de samlede udgifter til it-udvikling i Udbetaling
Danmarks tilbagebetalingssystem (TBS) i forbindelse med implementering af lov-
forslaget er 0,7 mio. kr. Skønnet er udarbejdet af UDK på grundlag af dialog med
styrelsen. Skønnet er forbundet med usikkerhed.
UDK
bemærker endvidere, at der udestår en afklaring med styrelsen i forhold til
den forventede tilgang på de nye adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, og at UDK først herefter vil kunne udarbejde et estimat for omkostnin-
gerne på baggrund af det forventede forøgede ressourceforbrug som følge af ud-
videlsen af personkredsen.
Ministeriet
bemærker hertil, at det fremgår af de økonomiske bemærkninger til
lovudkastet, at forslaget vedrørende adgangskurser udbudt af erhvervsskolerne
ikke har økonomiske konsekvenser, idet de uddannelsessøgende hidtil har kunnet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/5
L 107 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2145691_0005.png
tage den nødvendige opkvalificering på VUC, hvilket også har kunnet tilrettelæg-
ges som SU-berettigende. Der forventes derfor ikke forøgelse af låneoptaget som
konsekvens heraf.
3. Sammenfatning af de væsentligste ændringer i lovforslaget i forhold til
høringsudkastet:
-
-
Der er tilføjet nye ændringspunkter i lovforslaget, som præciserer forrent-
ningen af studielån og slutlån både i og uden for uddannelsesperioder.
Lovforslagets bemærkninger er justeret i forhold til afklaring af spørgsmål
om forældelse og hjemmel i forhold til den hidtidige praksis for administra-
tionen af SU-lån.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at dokumentation for af-
sluttet bachelorniveau alene relaterer sig til ansøgninger om udlandssti-
pendium til ikke-trindelte kandidatuddannelser i udlandet.
Lovforslagets bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige er uddybet vedrørende
udgifter til it-udvikling i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem TBS.
Der er derudover foretaget lovtekniske og sproglige justeringer og præci-
seringer i lovforslagets bemærkninger.
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
-
-
Side 5/5