Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 106 Bilag 5
Offentligt
2201441_0001.png
Til lovforslag nr.
L 106
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 28. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
(Ankestyrelsens sammensætning og behandling af sager om uenighed mellem kommuner m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre og Konservative
Venstres og Konservatives medlemmer af udvalget me-
ner, at det er afgørende, at der sker en præcisering i loven,
så der ikke kan være tvivl om, at Ankestyrelsen træffer bin-
dende afgørelser i alle sager, hvor der opstår uenighed mel-
lem kommuner. Det er vigtig, at der ikke hersker nogen tvivl
om Ankestyrelsens rolle som tvistløsningsorgan, og da det
ikke er tydeligt i loven i dag, støtter V og KF, at det tydelig-
gøres med dette lovforslag.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
lovforslaget omhandler en præcisering i loven, så det netop
udtrykkeligt kommer til at fremgå, at Ankestyrelsen træffer
bindende afgørelser i sager om uenighed mellem kommuner.
Præciseringen skyldes bl.a. en dom i Vestre Landsret, som
slog fast, at Ankestyrelsen i sager om uenighed mellem
kommuner fungerer som tvistløsningsorgan. Det fremgår ik-
ke tydeligt af loven i dag. DF støtter lovforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2020 og var til
1. behandling den 18. februar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
13. november 2019 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm.
del – bilag 58. Den 5. februar 2020 sendte social- og inden-
rigsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Flemming Møller Mortensen (S) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)
Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
AX024686
L 106 - 2019-20 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 28. maj 2020
2201441_0002.png
2
Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Karen Ellemann (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF)
nfmd.
Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4