Retsudvalget 2019-20
L 105 Bilag 1
Offentligt
2145375_0001.png
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2019-731-0054
1355606
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven (Forstærket
indsats mod eksplosivstoffer)
I. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.
januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Amnesty International, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, In-
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen KRIM,
Retspolitisk Forening, Datatilsynet, DIGST, Københavns Universitet (Juri-
disk Fakultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut) og Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Rigspolitiet, Danske Regioner, Foreningen for Offentlige Anklagere, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter, Vestre og Østre Landsret, Digitaliserings-
styrelsen, Datatilsynet, Politiforbundet, KL, Retspolitisk Forening, Det Kri-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 105 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
minalpræventive Råd, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Domstolssty-
relsen, Instituttet for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Rigspolitiet, Danske Regioner, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Ve-
stre og Østre Landsret, Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, Politiforbun-
det, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet og KL havde ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
har anført, at ændringer indebæ-
rer en vis forenkling af reglerne på området, hvilket er positivt.
2. Lovforslagets virkning i forhold til gældende retspraksis
Retspolitisk Forening
har anført, at lovforslaget er overflødigt, idet straf-
ferammerne, som lovforslaget omhandler, allerede er rummelige, og der al-
lerede efter straffelovens § 81 b er adgang til at forhøje straffen for besid-
delse af eksplosivstoffer på offentligt sted med indtil det det halve.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det følger af straffe-
lovens § 81 b, at straffen kan forhøjes med indtil det halve, hvis en overtræ-
delse af straffeloven begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skyde-
våben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.
Betingelsen i § 81 b, hvorefter våbenet eller eksplosivstoffet skal være brugt
i forbindelse med en samtidig overtrædelse af en straffelovsbestemmelse, in-
debærer bl.a., at eksplosivstoffet, håndgranaten mv. skal være bragt til
sprængning (eller forsøgt bragt til sprængning) i forbindelse med straffe-
lovsovertrædelsen. Der henvises til forarbejder til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, tillæg A, L 190 som fremsat, s. 45.
Et tilsvarende krav gælder ikke efter den foreslåede § 192 a, stk. 4, som vil
omfatte den blotte besiddelse af andre våben end skydevåben eller af eks-
plosivstoffer på et offentligt tilgængeligt sted eller et andet sted, hvor men-
nesker færdes eller opholder sig.
2
L 105 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
3. Hensynene bag lovforslaget
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at der ikke foreligger dokumenta-
tion for, at forhøjelse af straf virker forebyggende. Det Kriminalpræventive
Råd anfører endvidere, at forebyggende indsatser, der iværksættes i det nære
miljø, kan have en positiv kriminalpræventiv effekt og en positiv effekt på
trygheden.
Retspolitisk Forening
anfører, at lovforslaget ikke kan antages at have af-
skrækkende eller forebyggende virkning i forhold til den gældende retstil-
stand.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
har anført, at de foreslåede æn-
dringer næppe kan forventes at have nogen præventiv effekt, idet de nuvæ-
rende strafniveauer allerede er høje.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte.
Justitsministeriet skal dog i den forbindelse bemærke, at lovforslaget skal
sikre, at den frygt og utryghed som besiddelse af eksplosivstoffer og spræng-
ninger i det offentlige rum medfører hos befolkningen, hos beboerne i de ud-
satte områder, og hos de medarbejdere, hvis arbejdsplads bliver ramt, af-
spejles i strafniveauet.
4. Økonomiske konsekvenser
Foreningen for Offentlige Anklagere
anfører, at en skærpelse af strafni-
veauet for besiddelse af ulovlige våben eller eksplosivstoffer på offentlige
steder til 3�½ til 4 års fængsel kan betyde, at flere sager skal føres som næv-
ningesager i stedet for domsmandssager. Dette kan medføre et øget ressour-
ceforbrug i anklagemyndigheden.
Domstolsstyrelsen
anfører, at de foreslåede ændringer vil medføre begræn-
sede udgifter for domstolene, og at disse vil kunne afholdes inden for dom-
stolenes eksisterende økonomiske ramme.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget alene vil medføre be-
grænsede udgifter som følge af, at flere sager skal føres som nævningesa-
ger. Givet udgifternes forventede størrelse forudsættes disse afholdt inden
for myndighedernes eksisterende økonomiske ramme.
3
L 105 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4