Retsudvalget 2019-20
L 104
Offentligt
2195467_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1459984
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforsk-
ning af kriminalitet på internettet) (L 104), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan efterforske sager om ansatte i politiet uden politimæssig uddannelse, som udøver agentvirksomhed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mulighe-
der for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104):
”Vil ministeren redegøre for, om Den Uafhængige Politiklage-
myndighed også kan efterforske og behandle sager om de an-
satte i politiet uden politimæssig uddannelse, som med lovfor-
slaget får mulighed for at udøve agentvirksomhed, og vil mini-
steren i benægtende fald yde teknisk bistand til udarbejdelse af
et ændringsforslag, der sikrer, at Den Uafhængige Politiklage-
myndighed også kan efterforske og behandle sager om denne
personkreds, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et
sådant ændringsforslag?”
Svar:
Justitsministeriet sendte den 21. februar 2020 et forslag til lov om ændring
af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler og udvidelse af
politiklageordningen) i høring. Udkastet til lovforslag, blev samtidig sendt
til Retsudvalgets orientering, jf. Alm. del – Bilag 263.
Med lovforslaget foreslås bl.a. en udvidelse af politiklageordningen, således
at Den Uafhængige Politiklagemyndighed – ud over politipersonale – vil
kunne behandle klager over og efterforske straffesager mod andet personale
i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver el-
ler opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse.
Den foreslåede udvidelse af politiklageordningen vil dermed også omfatte
de ansatte i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer,
som fremover vil kunne varetage opgaver i forbindelse med udøvelse af
agentvirksomhed, jf. lovforslag nr. L 104 om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på inter-
nettet).
I lyset af den alvorlige situation med covid-19, som Danmark befinder sig i,
har regeringen foretaget en prioritering af, hvilke lov- og beslutningsforslag
der bør behandles i Folketinget i denne samling, og hvilke der kan udskydes
til den kommende samling. Prioriteringen skal sikre, at folketingsarbejdet
kan slutte senest med udgangen af juni måned.
Fremsættelsen af lovforslaget om et nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler
og en udvidelse af politiklageordningen er på den baggrund udskudt til næ-
ste folketingssamling, hvor det forventes fremsat i åbningsugen (Okt. I).
2