Retsudvalget 2019-20
L 104
Offentligt
2197125_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1459971
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforsk-
ning af kriminalitet på internettet) (L 104), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at embedsmisbrug omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mulighe-
der for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at embedsmisbrug, herunder be-
stikkelse og korruption efter straffeloven og videregivelse af
fortrolige oplysninger m.v., omfattes af lovforslaget, og vil mi-
nisteren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsfor-
slag?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand til et ændrings-
forslag, som indebærer, at agentreglerne skal kunne finde anvendelse på ef-
terforskning af overtrædelser af straffelovens § 122 (ydelse af bestikkelse til
personer i offentlig tjeneste), § 144 (modtagelse af bestikkelse i offentlig
tjeneste), § 152 (overtrædelse af tavshedspligt i offentlig tjeneste), § 155
(tjenestemisbrug i offentlig tjeneste) og § 299, stk. 2 (bestikkelse i den pri-
vate sektor), som begås ved brug af internettet. Et sådant ændringsforslag
kan formuleres som anført nedenfor.
Regeringen kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Der vil altid være retssikkerhedsmæssige overvejelser forbundet med, at po-
litiet aktivt, og inden en overtrædelse er fuldbyrdet, træder ind i og deltager
i et kriminelt handlingsforløb – og ikke mindst risiko for, at politiet kan
komme til at overskride provokationsforbuddet ved at forøge lovovertræ-
delsens omfang eller grovhed. En udvidelse af agentreglerne forudsætter
derfor grundige overvejelser.
Samtidig er det klart, at vi som samfund ikke kan acceptere, at kriminelle
begår åbenlys kriminalitet på internettet, uden at politiet har effektive red-
skaber til at skride ind. Det er krænkende for samfundets borgere og den
almindelige retsfølelse.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
Rigspolitiet identificeret en række kriminalitetsformer, der i dag hyppigt fo-
rekommer på internettet, og som typisk er vanskelige for politiet at efterfor-
ske inden for rammerne af de gældende agentregler. Fælles for disse krimi-
nalitetsformer er navnlig, at de har en strafferamme på fængsel under 6 år
og dermed falder uden for agentreglerne, medmindre der er tale om særligt
grove og alvorlige tilfælde.
2
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at embedsmisbrug omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
Regeringens lovforslag er på den baggrund afgrænset til at omfatte en række
nærmere angivne, grovere overtrædelser, der hyppigt begås ved brug af in-
ternettet. En udvidelse til yderligere kriminalitetsformer vil efter regerin-
gens opfattelse kræve nærmere overvejelser herunder i forhold til nødven-
digheden af at fravige det almindelige strafferammekrav i retsplejelovens §
754 a, stk. 1, nr. 3.
Regeringen finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at der er et sådant behov for at kunne anvende agen-
treglerne i forhold til overtrædelser af straffelovens § 152 (overtrædelse af
tavshedspligt i offentlig tjeneste), § 155 (tjenestemisbrug i offentlig tjeneste)
og § 299, stk. 2 (bestikkelse i den private sektor), der begås ved brug af
internettet, at det kan begrunde en fravigelse af det almindelige strafferam-
mekrav. Regeringen har i den forbindelse noteret sig, at Rigspolitiet i for-
hold til disse overtrædelser alene har oplyst, at det på det foreliggende
grundlag ikke kan udelukkes, at der kan være en vis efterforskningsmæssig
værdi i at udvide agentreglerne.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at jeg vil bede Rigspolitiet om senest et
år efter lovens ikrafttræden at redegøre for politiets erfaringer med anven-
delsen af den foreslåede udvidelse af agentreglerne, jf. lovforslagets § 1, nr.
2. På baggrund af redegørelsen vil regeringen overveje, om der er behov for
yderligere udvidelser af politiets adgang til at anvende agenter, herunder om
det kan være relevant generelt at justere betingelsen om, at politiet som ud-
gangspunkt alene kan anvende agenter som led i efterforskningen af en lo-
vovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
Særligt for så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 122 om ydelse af
bestikkelse til en person i offentlig tjeneste og § 144 om modtagelse af be-
stikkelse i den offentlige sektor, bemærkes det, at et ændringsforslag vil
være overflødigt, idet bestemmelserne alle har en strafferamme på fængsel
indtil 6 år, og det derfor allerede efter den gældende bestemmelse i retsplej-
elovens § 754 a er muligt at anvende agenter i efterforskningen af sådanne
sager.
På den baggrund er der ikke i det nedenstående ændringsforslag medtaget
en henvisning til straffelovens §§ 122 og 144.
3
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at embedsmisbrug omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
Ændringsforslag
til
lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for
efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104)
Af (…):
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§ 754 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »§
235, stk. 1 eller 2, eller § 290, stk. 1 « til: »§ 152, § 155, § 235, stk. 1 eller
2, § 290, stk. 1, eller § 299, stk. 2«
[Udvidet adgang til brug af agenter i sager om overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om tavspligt i offentlig tjeneste, tjenestemisbrug i offentlig
tjeneste og bestikkelse i den private sektor]
Bemærkninger til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens bestem-
melser om overtrædelse af tavshedspligt i offentlig tjeneste (§ 152), tjene-
stemisbrug i offentlig tjeneste (§ 155) og bestikkelse i den private sektor (§
299, stk. 2), når disse overtrædelser begås ved brug af internettet.
4