Retsudvalget 2019-20
L 104
Offentligt
2169426_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. marts 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1433854
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforsk-
ning af kriminalitet på internettet) (L 104), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører evaluering af lovændringen inden for 3 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mulighe-
der for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der medfører, at der indenfor 3 år udarbejdes en
evaluering af lovændringen?”
Svar:
Som anført i pkt. 1 lovforslagets almindelige bemærkninger, er der et sam-
fundsmæssigt behov for at give politiet nye efterforskningsmæssige redska-
ber til at bekæmpe både den åbenlyse og skjulte kriminalitet på internettet,
herunder som led i en forstærket politimæssig indsats mod våben og eksplo-
sivstoffer. Denne styrkelse vil skulle gennemføres, uden at der gås på kom-
promis med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper.
Lovforslagets hovedformål er således at sikre den rette balance mellem hen-
synet til bekæmpelse af kriminalitet på internettet på den ene side og hensy-
net til retssikkerheden og politiets integritet på den anden side.
Som det fremgår af pkt. 2.3 i den kommenterede høringsoversigt har lovfor-
slaget til formål at styrke og udvide de muligheder, som politiet allerede har
i dag og aktivt anvender under efterforskningen, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Som det videre fremgår af høringsoversigten bygger de gældende
agentregler i retsplejelovens § 754 b på Strafferetsplejeudvalgets betænk-
ning nr. 1023 af 4. oktober 1984, og der er i forhold til anvendelsesområdet
for iværksættelse af agentvirksomhed knyttet en række konkrete begræns-
ninger med henblik på at tilgodese afgørende retssikkerhedsmæssige hen-
syn. Denne balance ændrer lovforslaget ikke på.
Politiet må således fortsat alene iværksætte agentvirksomhed, når der fore-
ligger begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået
eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende be-
tydning for efterforskningen, ligesom politiet fortsat skal overholde provo-
kationsforbuddet og dermed ikke forøge omfanget eller grovheden af lo-
vovertrædelsen.
Endelig følger det af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 3, at iværksættelse af
agentvirksomhed efter § 754 a, kræver, at der forud herfor er indhentet ken-
delse fra retten medmindre foranstaltningens øjemed ville forspildes, så-
2
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører evaluering af lovændringen inden for 3 år, til justitsministeren
fremt retskendelse skulle afventes. Er dette tilfældet, kan politiet træffe be-
slutning om at iværksætte agentvirksomhed uden forudgående indhentelse
af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen skal herefter snarest muligt
og senest inden 24 timer fra foranstaltningens iværksættelse forelægges for
retten af politiet, jf. bestemmelsens 2. pkt. Dette ændrer lovforslaget heller
ikke på.
Lovforslaget rammer således efter Justitsministeriets opfattelse den rette ba-
lance mellem bekæmpelse af kriminalitet på internettet på den ene side og
hensynet til retssikkerheden og politiets integritet på den anden side. På den
baggrund, og da lovforslaget tilgodeser væsentlige retssikkerhedshensyn,
finder Justitsministeriet ikke grundlag for at støtte et ændringsforslag, der
indebærer, at der inden for 3 år udarbejdes en evaluering af lovændringen.
Et ændringsforslag, som indebærer, at der inden for 3 år udarbejdes en eva-
luering af lovændringen, kan formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
Til § 2
1)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk.
2.
Justitsministeren fremsender senest 3 år efter tidspunktet for lovens
ikrafttræden en redegørelse til Folketinget med en evaluering af lovforsla-
get.”
[Ny bestemmelse om en evaluering af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at justitsministeren senest 3 år efter lovens
ikrafttræden sender en redegørelse til Folketinget med en evaluering af
lovændringen. Perioden på tre år regnes fra lovens ikrafttræden. Som det
fremgår af lovforslagets § 2, træder loven i kraft den 1. maj 2020.
3