Retsudvalget 2019-20
L 104
Offentligt
2197123_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1494311
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforsk-
ning af kriminalitet på internettet) (L 104), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 18. maj 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at røveri og afpresning omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mu-
ligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at henholdsvis røveri og afpres-
ning efter straffeloven med en strafferamme på under 6 år
omfattes af lovforslaget, og vil ministeren redegøre for sin hold-
ning til et sådant ændringsforslag?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes bistand til et ændrings-
forslag, som indebærer, at agentreglerne skal kunne finde anvendelse på ef-
terforskning af overtrædelser af straffelovens § 281, jf. § 285 (afpresning),
og § 288 (røveri), som begås ved brug af internettet. Et sådant ændringsfor-
slag kan formuleres som anført nedenfor.
Der vil altid være retssikkerhedsmæssige overvejelser forbundet med, at po-
litiet aktivt, og inden en overtrædelse er fuldbyrdet, træder ind i og deltager
i et kriminelt handlingsforløb – og ikke mindst risiko for, at politiet kan
komme til at overskride provokationsforbuddet ved at forøge lovovertræ-
delsens omfang eller grovhed. En udvidelse af agentreglerne forudsætter
derfor grundige overvejelser.
Samtidig er det klart, at vi som samfund ikke kan acceptere, at kriminelle
begår åbenlys kriminalitet på internettet, uden at politiet har effektive red-
skaber til at skride ind. Det er krænkende for samfundets borgere og den
almindelige retsfølelse.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
Rigspolitiet identificeret en række kriminalitetsformer, der i dag hyppigt fo-
rekommer på internettet, og som typisk er vanskelige for politiet at efterfor-
ske inden for rammerne af de gældende agentregler. Fælles for disse krimi-
nalitetsformer er navnlig, at de har en strafferamme på fængsel under 6 år
og dermed falder uden for agentreglerne, medmindre der er tale om særligt
grove og alvorlige tilfælde.
Regeringens lovforslag er på den baggrund afgrænset til at omfatte en række
nærmere angivne, grovere overtrædelser, der hyppigt begås ved brug af in-
ternettet. En udvidelse til yderligere kriminalitetsformer vil efter regerin-
gens opfattelse kræve nærmere overvejelser herunder i forhold til nødven-
2
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at røveri og afpresning omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
digheden af at fravige det almindelige strafferammekrav i retsplejelovens §
754 a, stk. 1, nr. 3.
For så vidt angår afpresning, der begås ved brug af internettet, kan det op-
lyses, at det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at en udvidelse af agen-
treglerne til sådanne sager kan være et nyttigt redskab i forhold til at få
standset igangværende kriminel aktivitet. Regeringen kan på den baggrund
støtte en udvidelse af lovforslaget til at omfatte denne kriminalitetstype.
Særligt for så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 288 om røveri, be-
mærkes det, at et ændringsforslag vil være overflødigt, idet bestemmelsen
har en strafferamme på fængsel indtil 6 år, og det derfor det allerede efter
den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 754 a er muligt at anvende
agenter i efterforskningen af sådanne sager. Derfor er der ikke i det neden-
stående ændringsforslag medtaget en henvisning til straffelovens § 288.
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende lov-
forslaget vil jeg fremsætte et særskilt ændringsforslag, der indebærer, at po-
litiet får adgang til anvende agenter i efterforskningen af sager om bedrageri,
databedrageri, afpresning og hvidvask, når de pågældende overtrædelser be-
gås ved brug af internettet, selv om overtrædelserne ikke har en straffe-
ramme på 6 års fængsel eller derover.
Ændringsforslag
til
lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for
efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104)
Af (…):
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§ 754 a, stk. 1, nr. 3,
indsættes
efter »§ 235, stk. 1 eller 2, «: »§ 281, jf. § 285, «.
[Udvidet adgang til brug af agenter i sager om overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om afpresning]
Bemærkninger til nr. 1
3
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at røveri og afpresning omfattes af lovforslaget, til justitsministeren
Den foreslåede ændring indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens bestem-
melser om afpresning (§ 281), når overtrædelsen begås ved brug af internet-
tet.
Bestemmelsen om afpresning i § 281 kan efter straffelovens § 285 straffes
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog efter straffelovens §
286, stk. 1, stige til fængsel indtil 6 år, hvis forbrydelsen er af særlig grov
beskaffenhed, herunder på grund af udførelsesmetoden, den opnåede eller
tilsigtede vinding eller når et større antal forbrydelser er begået mv.
Den foreslåede ændring omfatter således alene tilfælde af afpresning, hvor
straffen skal fastsættes i medfør af straffelovens § 285. Hvis overtrædelsen
er af særlig grov beskaffenhed, og straffen derfor skal fastsættes i medfør af
straffelovens § 286, stk. 1, vil den foreslåede ændring ikke finde anvendelse,
idet en sådan overtrædelse allerede vil være omfattet af de gældende regler
om agentvirksomhed.
4