Retsudvalget 2019-20
L 104
Offentligt
2195465_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1459988
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforsk-
ning af kriminalitet på internettet) (L 104), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 28. februar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke krav der stilles krav til dokumentation af agenternes arbejde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mu-
ligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104):
”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav der stilles krav til do-
kumentation af agenternes arbejde, herunder dokumentation af
møder, beslutninger, m.v. og så vidt muligt lyd- og billeddoku-
mentation?
Svar:
Den foreslåede ordning om en udvidet adgang til at anvende agenter som
led i efterforskningen af visse former for kriminalitet på internettet har til
formål at styrke og udvide de muligheder, som politiet allerede har i dag og
aktivt anvender under efterforskningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det følger bl.a. af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, at agentvirksomhed kun
må finde sted, hvis der foreligger begrundet mistanke om, at lovovertrædel-
sen er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må antages
at være af afgørende betydning for efterforskningen. Efter bestemmelsens
stk. 2, må politiet endvidere ikke ved anvendelse af agentreglerne bevirke
en forøgelse af omfanget eller grovheden af lovovertrædelsen (provoka-
tionsforbuddet). Politiet skal således som hidtil i hvert enkelt tilfælde af
agentvirksomhed handle inden for disse grænser ved udøvelse af agentvirk-
somhed.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 754 c, stk. 1, at iværksættelse af
agentvirksomhed efter § 754 a sker efter rettens kendelse. I rettens kendelse
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingel-
serne for at iværksætte agentvirksomhed er opfyldt, jf. § 754 c, stk. 2. Poli-
tiet skal således i den forbindelse over for retten kunne godtgøre, at de oven-
nævnte betingelser – herunder at der foreligger en begrundet mistanke, og
at efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning – er
opfyldt.
Kendelsen skal indhentes forud for, at agentvirksomheden iværksættes,
medmindre øjemedet ville forspildes, hvis en retskendelse skulle afventes.
Er dette tilfældet, kan politiet træffe beslutning om at iværksætte agentvirk-
somhed uden forudgående indhentelse af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1.
pkt. Politiet skal dog i så fald snarest muligt og senest inden 24 timer fra
foranstaltningens iværksættelse forelægge sagen for retten.
2
L 104 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvilke krav der stilles krav til dokumentation af agenternes arbejde, til justitsministeren
Retten afgør ved kendelse, om foranstaltningerne kan godkendes, samt om
de kan opretholdes. Burde foranstaltningerne efter rettens opfattelse ikke
være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
3