L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-731-0055

1376357

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Politiets overtagelse af tv-overvågning)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.

januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom

– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Ju-

stitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-

gen af Forsvarssadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd,

Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på

Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samt-

lige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet – Det Sam-

fundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i

Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk

Institut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aar-

hus Universitet – Juridisk Institut.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, De Samvir-

kende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark,

Foreningen af Offentlige Anklagere, HK, Høje-Taastrup Kommune,

Højesteret, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,

IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Byret, Næstved Kom-

mune, Politiforbundet, PROSA, Region Midtjylland, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Sik-

kerhedsBranchen, Slagelse Kommune, Sø- og Handelsretten, TEKNIQ

Arbejdsgiverne, Vestre Landsret

Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Fi-

nans Danmark, Høje-Taastrup Kommune, Højesteret, KL, Køben-

havns Byret, Næstved Kommune, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Sø-

og Handelsretten, Vestre Landsret

Østre Landsret

har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2. Afgrænsning af bestemmelsen

Den Danske Dommerforening

anfører, at det følger af lovforslaget, at der

kan være tale om væsentlige indgreb, som kun skal benyttes i helt særlige

og ekstraordinære situationer, men at forslaget ikke giver megen vejledning

til politiet og retten, f.eks. om hvordan politiet skal kunne give retten grund-

lag for at vurdere, om der f.eks. foreligger en væsentlig risiko for terror.

IT-Politisk Forening

anerkender, at det i helt ekstraordinære situationer

kan være hensigtsmæssigt at give politiet en kortvarig adgang til tv-over-

vågning i et bestemt område. IT-Politisk Forening finder dog, at den fore-

slåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e ikke er tilstrækkeligt afgræn-

set til ekstraordinære situationer og foreslår, at det f.eks. kræves, at der er

en umiddelbar og konkret fare for menneskers liv eller velfærd, eksempel-

vis i forbindelse med eftersøgning af en gerningsperson fra et terrorangreb

eller forebyggelse af en konkret terrortrussel, og at det ikke bør være muligt

at bruge indgrebet i mere ukonkrete situationer som bandeskyderier i et om-

råde. IT-Politisk Forening finder endvidere, at bemærkningerne til bestem-

melsen efterlader en vis tvivl om, hvilke tv-overvågningskameraer der vil

kunne overtages efter retsplejelovens § 791 e. IT-Politisk Forening anbefa-

ler, at muligheden for at overtage tv-overvågning afgrænses til tv-overvåg-

ningskameraer, som er rettet mod områder med almindelig færdsel.

Rigspolitiet

vurderer, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791

e vil bidrage positivt til politiets arbejde med at afværge særligt alvorlige

forbrydelser. Rigspolitiet foreslår dog, at det præciseres, at den foreslåede

bestemmelse ikke indebærer nogen ændringer i politiets eksisterende mu-

ligheder for at foretage tv-overvågning, dataaflæsning mv. efter retspleje-

lovens regler om tvangsindgreb.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i rets-

plejelovens § 791 e, stk. 1, er tilstrækkeligt klart afgrænset. Det følger såle-

des af bestemmelsen, at tre betingelser skal være opfyldt, for at politiet kan

overtage tv-overvågning.

For det første er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse eller ef-

terforskning af en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år el-

ler derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12

eller 13 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændig-

hed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme mv. Der skal således være tale om forebyg-

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

gelse eller efterforskning af en alvorlig forbrydelse, f.eks. terrorhandlinger.

For det andet er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at lovover-

trædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-

delige samfundsværdier. Begreberne skal forstås i overensstemmelse med,

hvordan begreberne i øvrigt fortolkes i retsplejeloven.

Endelig er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at der er afgø-

rende grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske en forbry-

delse. Dette indebærer, at der skal være en væsentlig forøget risiko for, at

der vil blive begået f.eks. terrorhandlinger. Det vil afhænge af en konkret,

samlet vurdering, om der foreligger en væsentlig forøget risiko. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et ter-

rorangreb er nært forestående. Det indebærer endvidere, at politiets over-

tagelse af tv-overvågningen skal være afgørende for at forebygge eller ef-

terforske forbrydelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne an-

vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor

der er tale om en begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære

en væsentlig forøget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale

om besøg af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks.

skal optræde offentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor po-

litiet finder, at den fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt

at overtage tv-overvågning i et område.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at forebygge terror, men

bestemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for at iværksætte

indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et om-

råde med henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks.

være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler

mv., gidsels- og kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i forbindelse med efterforsk-

ning af en allerede begået alvorlig lovovertrædelse, hvis det vil have afgø-

rende betydning for politiets efterforskning af den begåede lovovertrædelse,

at politiet meget hurtigt kan få adgang til tv-overvågning af et område, f.eks.

med henblik på at udfinde og identificere en mistænkt eller mulige vidner til

lovovertrædelsen.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der ved tv-

overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personover-

vågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, foto-

grafiapparat eller lignende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-over-

vågning. Det fremgår endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil gælde,

uanset om den konkrete tv-overvågning er omfattet af tv-overvågningsloven.

Adgangen til at overtage tv-overvågning vil bl.a. gælde for tv-overvågnings-

kameraer hos private og offentlige myndigheder, som omfattes af tv-over-

vågningslovens krav om at registrere sig i politiets register over tv-overvåg-

ningskameraer (POLCAM). Adgangen forudsættes imidlertid ikke begræn-

set til de tv-overvågningskameraer, der er omfattet af registreringspligten.

Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvågning, som er placeret i

et baglokale eller inde i en butik. Det fremgår af den foreslåede bestem-

melse, at politiet ikke vil kunne overtage tv-overvågning i private hjem.

For så vidt angår det anførte om afgrænsning til retsplejelovens øvrige be-

stemmelser om tvangsindgreb er det præciseret i bemærkningerne til lov-

forslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 791 e ikke indebærer nogen æn-

dringer af politiets øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb inden

for strafferetsplejen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

3. Anvendelse af oplysninger indhentet ved politiets overtagelse af tv-

overvågning

BL – Danmarks Almene Boligforeninger

finder politiets råderet over op-

tagelser, som foretages, mens politiet har overtaget tv-overvågningen, sær-

lig problematisk, da optagelserne kan være nødvendige for boligorganisa-

tionens håndtering af de eventuelle lovovertrædelser, som boligafdelingen

som udgangspunkt skal forfølge. BL anfører endvidere, at videooptagel-

serne kan tjene som dokumentation ved bevisførelse i en eventuel retssag

om en beboers misligholdelse af lejeaftalen.

Den Danske Dommerforening

anfører, at bemærkningerne ikke forholder

sig til håndtering af tilfældighedsfund.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens

§ 791 e tager sigte på politiets overtagelse af tv-overvågning med henblik

på at forebygge og efterforske alvorlige forbrydelser.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at politiet kan anvende tv-overvågning,

som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med overtagelse af tv-

overvågning efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, til

efterforskning eller som bevis under en straffesag. Det gælder også, når

overtagelsen af tv-overvågningen er ophørt.

Formålet med retsplejelovens regler om tilfældighedsfund er bl.a. at mod-

virke, at et tvangsindgreb søges gennemført med henvisning til en mindre

velunderbygget mistanke om en grov lovovertrædelse, men at indgrebet re-

elt gennemføres med henblik på at skaffe bevis vedrørende andre lovover-

trædelser, der ikke i sig selv kunne have begrundet tvangsindgrebet.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at den tv-overvågning, som

politiet i medfør af den foreslåede bestemmelse vil kunne overtage fra an-

dre myndigheder eller private, vil være etableret i forvejen ud fra væsent-

lige hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, herunder i forhold til andre krimi-

nalitetsarter såsom hærværk, butikstyveri mv. Tv-overvågningen vil efter

omstændighederne i forvejen kunne videregives til politiet i kriminalitets-

opklarende øjemed. Hvis optagelser, politiet er kommet i besiddelse af ved

overtagelse af tv-overvågning, alene måtte anvendes til efterforskning af det

forhold, der dannede grundlag for indgrebet, ville dette medføre, at tv-over-

vågningen ikke ville kunne anvendes til efterforskningen af mindre alvorlige

forbrydelser, som optagelserne ellers kunne have været anvendt til, hvis in-

dehaveren af tv-overvågningen havde overdraget optagelserne til politiet.

Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet efter den foreslåede be-

stemmelse i retsplejelovens § 791 e retter sig mod den, der har rådighed

over tv-overvågningen, og at indgrebet vil blive mere indgribende for den

pågældende, hvis optagelserne ikke kan bruges til det formål, til hvilket tv-

overvågningen er opsat.

Justitsministeriet finder derfor ikke, at anvendelsen af oplysninger indhen-

tet ved politiets overtagelse af tv-overvågning skal være begrænset til sager,

hvor betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

4. Tidsmæssig afgrænsning og politiets overtagelse af tv-overvågning

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der som udgangspunkt ikke

vil være grundlag for at fastsætte et længere tidsrum for politiets overtagelse

af tv-overvågning end 48 timer, og at dette alene kan fraviges, når helt sær-

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

lige omstændigheder gør sig gældende. Instituttet anbefaler, at det præcise-

res i lovforslaget, hvornår der er tale om sådanne helt særlige omstændighe-

der.

IT-Politisk Forening

anbefaler, at der fastsættes en absolut og kort tids-

mæssig grænse for indgrebets varighed, inklusive forlængelser, i forbindelse

med den konkrete efterforskning eller den konkrete trussel mod den offent-

lige sikkerhed.

Justitsministeriet bemærker, at overtagelse af tv-overvågning efter den fo-

reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 3, sker efter rettens ken-

delse, og at retten i kendelsen anfører det område, som indgrebet angår, og

fastsætter det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrum-

met kan alene forlænges ved rettens kendelse.

Den nærmere afgrænsning af det geografiske område for indgrebet vil bero

på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den konkrete

overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på baggrund af de forhold,

som begrunder vurderingen af, at der f.eks. er en væsentlig forøget risiko

for et terrorangreb. Udstrækningen af det pågældende område skal – i over-

ensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet – være så be-

grænset som muligt.

Tidsrummet skal – i overensstemmelse med almindelige principper om pro-

portionalitet – være så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstæn-

digheder gør sig gældende, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag

for at fastsætte et længere tidsrum end 48 timer.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår der foreligger sådanne helt

særlige omstændigheder, at der kan fastsættes et længere tidsrum end 48 ti-

mer. Det vil dog efter Justitsministeriets opfattelse f.eks. kunne være tilfæl-

det, hvis det allerede på tidspunktet, hvor kendelsen indhentes, står klart, at

den væsentlige forøgede risiko, der begrunder indgrebet, vil bestå i en gi-

ven periode, som er længere end 48 timer.

Det klare udgangspunkt vil dog være, at retten – hvis der vurderes at være

behov for at overtage tv-overvågning i mere end 48 timer – vil skulle have

sagen forelagt på ny med henblik på at der, hvis betingelserne fortsat vur-

deres at være opfyldt, kan udstedes en ny retskendelse.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for at fastsætte en ab-

solut grænse for varigheden af indgrebet.

5. Offentliggørelse af oplysninger om politiets overtagelse af tv-over-

vågning

Dansk Industri

Dansk Arbejdsgiverforening

finder ikke, at betydnin-

gen af, at politiet ”overtager” optagelserne fremgår klart i lovforslaget.

Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening finder, at det bør præciseres,

at virksomheden efter omstændighederne beholder adgang til optagelserne

for fortsat at kunne opfylde de eventuelle eksterne formål, hvortil oplysnin-

gerne blev indsamlet.

BL – Danmarks Almene Boliger

finder, at ved afslutning af efterforskning

bør optagelserne tilbagegives til boligorganisationen, som dermed har mu-

lighed for at vurdere, hvorvidt optagelserne er anvendelige til håndteringen

af boligorganisationens retlige interesser uafhængigt af politiets forudgå-

ende efterforskning.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det tilføjes i den foreslåede

bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 8, at der sker underretning af en-

keltpersoner, når politiets overtagelse af tv-overvågning sker på grundlag af

en mistanke om, at den pågældende har begået eller vil begå bestemte hand-

linger.

IT-Politisk Forening

foreslår, at der sker en orientering af borgerne om

iværksatte indgreb, f.eks. ved offentliggørelse på politiets hjemmeside, her-

under med angivelse af geografisk område og tidsrum, og ved offentliggø-

relse af en årlig statistik over antal indgreb og deres omfang.

finder, at de ansatte skal orienteres om, at politiet har overtaget tv-over-

vågningen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre f.eks. på grund af tavshedspå-

læg, bør de ansatte orienteres, når dette bortfalder, og tv-overvågningen le-

veres tilbage til arbejdsgiveren.

PROSA

finder, at det bør offentliggøres, hvilke kameraer politiet har fået

adgang til og i hvilke tidsrum.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at når politiet med hjemmel i den fo-

reslåede bestemmelse har overtaget tv-overvågning, vil politiet også få rå-

deretten over de optagelser fra tv-overvågningen, der sker, efter at politiet

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

har overtaget tv-overvågningen. Politiet vil derfor også have adgang til –

efter eventuelt at have kopieret sådanne optagelser til politiets eget udstyr

– at slette optagelserne fra det overtagne udstyr, før indgrebet afsluttes og

rådigheden over udstyret gives tilbage. Slettes optagelser med personoplys-

ninger ikke, vil der være tale om en videregivelse af personoplysninger, der

skal ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det vil være

en konkret vurdering, hvorvidt optagelserne slettes. Retsplejelovens § 791

om tilintetgørelse af båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af

det, der er kommet til politiets kendskab ved et tvangsindgreb, må imidler-

tid antages at indebære, at politiet ikke må opbevare sådant materiale, hvis

der ikke rejses sigtelse mod nogen for den overtrædelse, der dannede grund-

lag for overtagelsen af tv-overvågningen.

Politiets overtagelse af udstyret medfører ikke, at anvendelsen af oplysnin-

ger indhentet ved politiets overtagelse af tv-overvågning er begrænset til sa-

ger, hvor betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund er opfyldt. Det

vil derfor være muligt at anvende optagelserne i andre sager om strafferet-

lige lovovertrædelser. Det bemærkes desuden, at tidsrummet for overtagel-

sen – i overensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet –

skal være så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstændigheder gør

sig gældende, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte

et længere tidsrum end 48 timer.

Justitsministeriet bemærker i forbindelse med underretning, at det fremgår

af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791

e, stk. 8, at reglerne i retsplejelovens §§ 784, 785 og 791 i øvrigt finde til-

svarende anvendelse på overtagelse af tv-overvågning.

Henvisningen til retsplejelovens § 784 vil indebære, at der, inden retten

træffer afgørelse efter stk. 3 eller 4, vil skulle beskikkes en advokat for den,

som indgrebet vedrører, og at advokaten vil skulle have lejlighed til at ud-

tale sig, jf. § 784, stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og andre

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og om forbrydelser

mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv., vil

advokaten skulle beskikkes fra den særlige kreds af advokater, der er nævnt

i § 784, stk. 2.

Den beskikkede advokat vil skulle varetage interesserne både for dem, der

har rådighed over tv-overvågning i det område, som indgrebet vil vedrøre,

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

og for dem, der potentielt vil blive genstand for tv-overvågning fra politiets

side, når politiet overtager tv-overvågning i det pågældende område.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at fastsætte reg-

ler om offentliggørelse af oplysninger om iværksatte indgreb.

Det bemærkes endvidere, at det følger af retsplejelovens § 788, stk. 5, at der

efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvi-

det teleoplysning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, ikke skal gives un-

derretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner. Bag-

grunden er, at udvidet teleoplysning normalt vil omfatte så mange personer,

at underretning i praksis er umulig at gennemføre. Tilsvarende hensyn vur-

deres at kunne begrunde, at der ikke skal ske underretning af personer, der

optræder på tv-overvågning, som politiet overtager i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

6. Private aktørers omkostninger i forbindelse med politiets overtagelse

af tv-overvågning

Dansk Erhverv

anfører, at politiets mulighed for at overtage privates tv-

overvågning er en meget indgribende mulighed og kan betegnes som eks-

propriation eller beslaglæggelse. Dansk Erhverv anfører, at der som mini-

mum må kunne stilles det krav, at politiet i første omgang selv skal købe el-

ler leje det ønskede udstyr, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der ydes

fuld erstatning til den private, hvis overvågning overtages. Hvis virksomhe-

der påtvinges at afsætte medarbejderressourcer med henblik på at bistå po-

litiet i forbindelse med overtagelse af tv-overvågning, må det som minimum

ske mod fuld erstatning af de udgifter, som dette måtte medføre. Det må

endvidere være et krav, at politiet reetablerer lokaler og udstyr mv. til den

tilstand, de overtog det i, og hvis dette ikke umiddelbart er muligt, at der

ydes fuld erstatning for det tab og de udgifter, overtagelsen har medført.

Endvidere må politiet skulle erstatte eventuelle tab, hvis der under politiets

overtagelse af tv-overvågning sker butikstyverier, røverier eller anden kri-

minalitet, der som følge af politiets overtagelse af udstyret ikke efterføl-

gende kan dokumenteres. Dansk Erhverv anfører derudover, at de mere tek-

niske aspekter af overtagelsen ikke er beskrevet i lovforslaget, herunder om

og hvordan politiet skal uddannes i at håndtere de forskellige tv-overvåg-

ningssystemer, der findes på markedet, hvordan politiet teknisk skal kunne

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

tilgå udstyret via fjernadgang, samt hvordan en erhvervsdrivende mere kon-

kret tænkes at skulle bistå politiet.

De Samvirkende Købmænd

finder, at det bør fremgå, at det er politiet, der

påtager sig efterfølgende omkostninger til udbedringer af eventuelle skader,

såfremt politiet har overtaget tv-overvågningen med magt.

SikkerhedsBranchen

går ud fra, at politiet er forpligtet til at reetablere ska-

der eller erstatte dem, ligesom udgifter til ekstern bistand bør betales af po-

litiet, og at tv-overvågningsanlægget afleveres i samme stand og konfigura-

tion, som det blev overtaget i. SikkerhedsBranchen anbefaler, at dette præ-

ciseres og skrives ind i bestemmelserne.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

anfører, at der i bemærkningerne til lovforslaget

eller tilhørende vejledningerne bør skabes tilstrækkelig klarhed over, hvilke

instanser der i givet fald skal forestå betaling af installatørvirksomhedens

yderlser i forbindelse med, at ejeren af tv-overvågningsinstallationen tilkal-

der assistance fra en installatørvirksomhed.

Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 5, 1. pkt.,

påhviler det den, der har rådighed over tv-overvågningen, at bistå politiet

med at overtage tv-overvågningen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at der ved

rådighed forstås både retlig og faktisk rådighed. Politiet har således bl.a.

valgfrihed mellem at søge bistand til at overtage tv-overvågning hos den,

der er dataansvarlig for tv-overvågningen, og hos en eventuel databehand-

ler. Politiet kan således også vælge at henvende sig direkte til f.eks. en it-

serviceleverandør eller et sikkerhedsfirma, der har den faktiske rådighed

over tv-overvågningen, herunder ved fysisk eller elektronisk at kunne tilgå

tv-overvågningen, med henblik på at få udleveret oplysninger, der sætter

politiet i stand til at overtage tv-overvågningen.

Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. omfatte at give poli-

tiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan tilgås, at give politiet

adgang til at benytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at

give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen, herun-

der ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå politiet med at få slettet

optagelser af tv-overvågning, som er foretaget under politiets overtagelse

af tv-overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret

gives tilbage.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lov-

forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-

ser for erhvervslivet af betydning.

For så vidt angår det anførte om erstatning af udgifter afholdt af private i

forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvågning, skal Justitsministe-

riet bemærke, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre de almin-

delige regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Et eventuelt er-

statningskrav vil således skulle afgøres efter de almindelige principper her-

for. Det indebærer bl.a., at der skal være lidt et økonomisk tab, at den of-

fentlige myndighed skal have handlet ansvarspådragende, og at der skal

være sammenhæng (kausalitet) mellem tabet og den ansvarspådragende

handling eller undladelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

7. Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiets overta-

gelse af tv-overvågning

Dansk Industri

finder, at det bør præciseres, at politiet i forbindelse med

overtagelse af videooptagelser vil blive anset som dataansvarlig, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 4, stk. 7.

Datatilsynet

har noteret sig, at det nu fremgår af bemærkningerne, at poli-

tiet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse

med tv-overvågningen i perioden for overtagelsen. Datatilsynet henviser

endvidere til Datatilsynets høringssvar af 18. januar 2019, hvoraf Datatilsy-

net opfordrer til, at der i bemærkningerne angives en nærmere bestemt frist

for sletning af optagelser i den situation, hvor der ikke rejses sigtelse mod

nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for tv-overvågningen.

Datatilsynet opfordrer desuden til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at

optagelser, der ikke er af efterforskningsmæssig betydning, bør slettes lø-

bende – og inden for en nærmere angivet frist – for at undgå ophobning af

overskudsinformation.

finder det vigtigt, at politiet ved tilbagelevering af udstyret sikrer, at tv-

overvågningen er opstillet på en sådan måde, at der ikke sker krænkelse af

de ansatte, og at politiet sikrer, at der sker en sletning af optagelser, som lig-

ger ud over det tidsrum og de arealer, som en arbejdsgiver efter de alminde-

lige regler har adgang til at tv-overvåge.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

finder, at politiets henvendelse direkte til en databe-

handler med henblik på overtagelse af tv-overvågning kun bør finde sted,

når det undtagelsesvist ikke er muligt at skabe kontakt til den dataansvar-

lige. IT-Politisk Forening finder endvidere, at politiet alene må kunne indgå

aftaler om at træffe tekniske foranstaltninger, som gør det nemmere for po-

litiet at overtage tv-overvågning på et senere tidspunkt, med den dataansvar-

lige, da databehandleren ikke selvstændigt kan indgå aftaler på den data-

ansvarliges vegne. IT-Politisk Forening har derudover svært ved at se, hvor-

dan en dataansvarlig kan overholde databeskyttelsesforordningens bestem-

melser om behandlingssikkerhed, hvis der frivilligt indbygges en ”bagdør”,

der tillader politiet at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvågning,

da dette nærmest uundgåeligt vil skabe en risiko for, at den tekniske adgang

til udstyret (”bagdøren”) misbruges af andre, f.eks. fremmede efterretning-

stjenester eller IT-kriminelle.

Region Midtjylland

savner en redegørelse for, om den foreslåede ændring

af retsplejeloven kan rummes inden for databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.

Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslaget, at databe-

handleren, som politiet henvender sig til med henblik på bistand med at tilgå

overvågningsudstyret, lovligt kan bistå politiet uden instruks eller godken-

delse fra den dataansvarlige i henhold til databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 29. Databehandleren vil som udgangspunkt fortsat være bundet af krav

i databehandleraftalen om underretning af den dataansvarlige i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a.

Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-

overvågning, vil politiet også være dataansvarlig for behandlingen af per-

sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen i perioden for overta-

gelsen. Når politiets overtagelse af tv-overvågningen ophører, vil politiets

dataansvar således ophøre for den efterfølgende brug af tv-overvågnings-

udstyret.

I forhold til spørgsmålet om sletning af optagelser, kan Justitsministeriet

oplyse, at politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelses-

formål er reguleret i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Loven finder dog ikke anven-

delse på den behandling af personoplysninger, som udføres for eller af Po-

litiets Efterretningstjeneste (PET).

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e holder sig inden for

rammerne af retshåndhævelsesloven og indebærer ikke en fravigelse af de

principper og betingelser for behandling af personoplysninger, der følger

af loven.

Retshåndhævelseslovens § 4 opregner en række grundlæggende principper

for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-

ling, ajourføring, opbevaring mv. Indsamlede oplysninger må ikke opbeva-

res på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil

oplysningerne behandles, jf. § 4, stk. 6. Det samme følger også af PET-

lovens § 6 a, stk. 5.

Endvidere henvises til retsplejelovens § 791, der indebærer, at optagelser

og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har over-

taget tv-overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal til-

intetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse,

der dannede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning.

Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse

undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer

spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den

beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og hø-

ring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er tilveje-

bragt som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12,

§§ 111-115 og 118.

Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved over-

tagelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæs-

sig betydning.

I forhold til IT-Politisk Forenings bemærkninger om, at det er vanskeligt for

en dataansvarlig at overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandlingssikkerhed, hvis der etableres en såkaldt ”bagdør”, der gi-

ver politiet mulighed for at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvåg-

ning, skal Justitsministeriet bemærke, at det ikke med lovforslaget forudsæt-

tes, at den dataansvarlige skal indrette sin tv-overvågning på en sådan

måde.

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.1., 2.1.1.4. og 2.1.1.5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

8. Forholdet til Danmarks Internationale Forpligtelser

Retspolitisk Forening

anfører, at der bør tilføjes et afsnit om lovforslagets

forenelighed med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) og andre menneskeretlige forpligtelser.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet ikke finder, at lovfor-

slaget rejser spørgsmål i forhold til overholdelsen af Danmarks internatio-

nale forpligtelser. Justitsministeriet finder derfor ikke, at der bør være et af-

snit om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i lovforslaget.

9. Digitaliseringsklar lovgivning

Digitaliseringsstyrelsen

anbefaler, at ministeriet foretager en grundig be-

skrivelse af implementeringskonsekvenserne med særlig vægt på databe-

skyttelsesmæssige konsekvenser og lovforslagets betydning for borgerne.

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler endvidere, at ministeriet foretager en be-

skrivelse af lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3 finder Justitsministeriet, at lovfor-

slaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning.

10. Økonomi

Foreningen af offentlige Anklagere

bemærker, at det efter foreningens op-

fattelse må forventes, at der skal indhentes flere kendelser på området, hvil-

ket vil kræve flere ressourcer til anklagemyndigheden.

Justitsministeriet har tilføjet i pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige, at det vurderes, at lovforslaget

vil medføre begrænsede merudgifter for domstolene. Der lægges op til, at

udgifterne afholdes inden for den eksisterende ramme.

11. Rapportering og evaluering

L 103 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ingeniørforeningen IDA

Rådet for Digital Sikkerhed

anbefaler, at der

tilføjes et krav om, at der efterfølgende afrapporteres til Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne om indgrebet.

Institut for Menneskerettigheder

PROSA

anbefaler, at der efter en

nærmere angiven periode foretages en evaluering af loven med henblik på

at vurdere, om den praktiske udmøntning giver anledning til at revidere reg-

lerne.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne (TET) fører kontrol med, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) behandler oplysninger om fysiske og

juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser

herom i lov om PET og lov om FE samt regler udstedt i medfør heraf.

Justitsministeriet finder ikke, at TET’s opgaver falder inden for lovforsla-

gets område.

Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der bør foretages en evaluering

af lovændringen med henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning

giver anledning til at revidere reglerne.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:

1. I lovforslagets § 1, nr. 2, er det præciseret i den foreslåede bestem-

melse i retsplejelovens § 791 e, stk. 1, at politiet ikke kan overtage

tv-overvågning i private hjem.

2. Det er i lovforslagets pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige tilføjet, at det vurderes, at

lovforslaget vil medføre begrænsede merudgifter for domstolene.

Der lægges op til, at udgifterne afholdes inden for den eksisterende

ramme.

3. Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, præciseret, at

den foreslåede ordning ikke indebærer nogen ændringer af politiets

øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb inden for straffe-

retsplejen.