Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Politiets overtagelse af tv-overvågning).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 05.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak for det. Som jeg sagde i forbindelse med behandlingen af det lovforslag, vi lige har været igennem, vedrører det her altså også den samlede fremlæggelse af lovforslag i forbindelse med trygheds- og sikkerhedspakken. Det her er en genfremsættelse af et lovforslag, som den tidligere regering fremsatte, hvor vi så har lavet en enkelt ændring eller tilføjelse.

Lovforslaget her handler om at give politiet, herunder PET, mulighed for i ekstraordinære situationer at overtage og benytte relevant tv-overvågning hos andre myndigheder – det drejer sig om trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner osv. – og det skal så ske, i forbindelse med at der er meget alvorlig kriminalitet på færde, og det skal f.eks. forebygge terrorangreb, bandeopgør, bombesprængninger m.v., hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier bringes i fare. Det vil sige, at det altså er et instrument, som skal bruges, hvis der virkelig er fare på færde, og som også relaterer sig til den situation, vi så tilbage i 2015, da Omar El-Hussein løb rundt i Københavns gader, og i en situation som den kunne man godt forestille sig, at politiet havde adgang til at overtage tv-overvågning fra nogle af de nævnte eksempler og dermed også få mulighed for at se, om man kunne følge en mulig terrorists adfærd endnu tættere, end det var tilfældet tilbage i 2015.

Det, som er tilføjelsen i forhold til det lovforslag, som den daværende regering fremsatte, er altså, at det også skal kunne omfattes af efterforskning og ikke alene forebyggelse af særligt alvorlige forbrydelser. Det er også, fordi de to ting jo er meget nært beslægtet. For at det her forslag skulle kunne bringes i anvendelse, skal der altså, som jeg sagde, være tale om en alvorlig forbrydelse, der skal medføre fare for menneskers liv, velfærd eller betydelige samfundsværdier, og så er det også afgørende, at grunden til at overtage tv-overvågning altså er at forebygge eller efterforske forbrydelsen, og der skal være tale om helt ekstraordinære situationer, som f.eks. terrorangreb, bandeskyderier, bombesprængninger osv. Også det her instrument skal bero sig på en retskendelse, som både begrænser tid, sted og omfang, og Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordførertalen. Når det kommer til bl.a. terror, som ordføreren siger, så kan Radikale Venstre sådan set godt se meningen med, at der kan være behov for en straksovertagelse af tv-overvågningen. Men der skal ligesom være opfyldt tre betingelser, før det kan finde sted, og to af dem er meget vage – den eneste betingelse, der er relativt objektiv, er, at der skal være tale om en forbrydelse efter straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en bestemmelse med en strafferamme på 6 år eller derover.

Er ordføreren bekendt med, og kan ordføreren bekræfte, at når man ser bort fra straffelovens kapitel 12 og 13, så findes der over 40 bestemmelser med en strafferamme på 6 år eller derover, hvilket vil sige, at der er rigtig mange forbrydelser, der formentlig bliver begået hver dag, der vil kunne give adgang til, at politiet vil kunne få kompetence til at gå ind og overtage tv-overvågningen straks?

Ordføreren.

Ja, det er jo rigtigt, at vi har en del paragraffer i straffeloven, hvor der er en strafferamme på over 6 år, og derfor står det enkelte element her heller ikke alene. Som hr. Kristian Hegaard også var inde på, er der tre forhold, der skal være opfyldt, for at det kan bringes i anvendelse: For det første skal der være tale om en alvorlig forbrydelse med en strafferamme på over 6 år, som det blev nævnt her. For det andet skal det medføre fare for menneskeliv, velfærd eller betydelige samfundsværdier. For det tredje skal der være afgørende grunde til at overtage tv-overvågning med henblik på at forebygge eller efterforske den forbrydelse, der er i gang.

Det vil sige, at det kan ske, når de tre forhold er opfyldt, og der dermed også er tale om en meget ekstraordinær situation, og der skal foreligge en retskendelse, og så synes jeg sådan set, at vi har rammet det godt ind. Det må også hvile på, at der så er tillid til, at domstolene jo også kan kontrollere, at anvendelsen af det her sker i overensstemmelse med loven og dermed også med de bemærkninger og den intention, som er Folketingets.

Hr. Kristian Hegaard.

Men er det nu rammet så godt ind? kunne man fristes til at spørge. For ser man på det, der er den tredje betingelse – nemlig det her med, at det skal kunne medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier – er der jo en dom fra 2010, der for tilsvarende tvangsindgreb definerede, at en grænse for det, som var omfattet, bl.a. var en person, der var bevæbnet med pistol eller pistolattrap i en kiosk, hvor ingen kom til skade, og med lavt udbytte. Kan ordføreren ikke se, at der er mange af sådan nogle tilfælde, der hver dag desværre forekommer, og dermed rigtig mange tilfælde, hvor politiet kan gå ind og overtage tv-overvågningen straks?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis det, du henviser til, er sådan et angreb på en kiosk, hvor en mand med en pistol truer vedkommende, så kan jeg ikke vurdere det her fra talerstolen. Men jeg vil bare sige, at noget af det, der her er på spil, jo er ganske alvorlig kriminalitet. Jeg nævnte f.eks. også bandeskyderi, eksplosioner osv. Det kunne jo sådan set godt være inkluderet i noget af det, som den radikale ordfører nævner her.

Hr. Kristian Hegaard. Undskyld – jeg er sikker på, at De Radikales ordfører godt kunne have fundet på et spørgsmål mere, men der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for det. Der er heller ikke nogen andre, der har bedt om en kort bemærkning, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er Venstres ordfører, fru Inger Støjberg.

Tak. Lovforslaget her indeholder jo stort set det samme, som den tidligere regerings lovforslag gjorde, men som desværre bortfaldt på grund af valget.

Lovforslaget giver politiet adgang til at overtage andre myndigheders og også privates tv-overvågning i realtid i helt ekstraordinære situationer for at forebygge og efterforske særligt alvorlige forbrydelser. Det kan f.eks. være et terrorangreb, det kan være bandeopgør, hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan bringes i fare. I de situationer, hvor tv-overvågning er bemandet, vil det desuden medføre en særlig præventiv effekt, da politiet har mulighed for at gribe ind, før situationen rent faktisk eskalerer.

For os i Venstre er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan – inden for retsstatens rammer selvfølgelig – for at forhindre terrorangreb og for at bekæmpe bandekriminalitet, så alle borgere kan færdes trygt og sikkert på gaderne og i resten af vores samfund. Derfor mener vi også, at politiet skal have den her mulighed, som forslaget jo kan sikre, og i lovforslaget er der allerede fastsat samme gældende retsgarantier, som at politiet så skal have en retskendelse, hvori det angives, i hvilket område og i hvilket tidsrum overtagelsen af tv-overvågningen må foretages. For vi er selvfølgelig fuldt ud bevidste om, at overtagelse af tv-overvågning udgør et indgreb i den pågældende virksomheds eller myndigheds frihedsrettigheder. Men med lovforslaget mener vi alligevel at der er fundet den helt rette balance.

Det nye lovforslag fremhæver så desuden den personkreds, der har pligt til at registrere sig i politiets registre, som vi jo netop har behandlet i L 102 her i salen. I Venstre finder vi det positivt, at regeringen nu vil sikre sig et samlet overblik over, hvor og også hvor mange kameraer der rent faktisk er opstillet i det offentlige rum. Det skal vi jo have, for at vores politifolk ikke skal spilde dyrebar tid, f.eks. under et terrorangreb eller i en efterforskning, ved at skulle ud på landevejene og opspore kameraer manuelt.

Venstre kan derfor fuldt ud støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Kristian Hegaard.

Jeg vil starte med at kvittere for Venstres tilgang til lovforslaget før, hvor man jo sagde, at der var nogle meget uklare betingelser for, hvornår der skulle kunne etableres overvågning. I forbindelse med det her lovforslag bliver der af Den Danske Dommerforening og andre også rejst en række bekymringer om netop uklare betingelser. Hvad er eksempelvis helt præcist særlige eller ekstraordinære situationer? bliver der spurgt i høringssvaret. Hvornår finder de sted? Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad det er, der gør, at Venstre kan støtte det her lovforslag, hvor der også er en lang række uigennemsigtigheder og uklarheder i forhold til forskellige definitioner, men ikke kunne støtte det lovforslag, som vi lige har behandlet.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, der er meget stor forskel. Det lovforslag, som vi lige har behandlet, mener jeg var – lad mig sige det, som det er – meget løst formuleret og i meget overordnede vendinger. Jeg mener helt principielt, at når det handler om mange flere overvågningskameraer, som kommer til at overvåge et meget bredere perspektiv end nu, for det er jo også det, der er lagt op til i L 102, så har det en anden karakter end her. Vi ved jo bl.a., at i terrorangrebet den 14. februar 2015 havde det afgørende betydning for opklaringen, at man rent faktisk fik adgang til kameraer. Der må man bare sige, at i øjeblikkene og tidsrummet efter et terrorangreb vil det være til meget stor hjælp, hvis politiet både ved, hvor kameraerne er, men jo også efterfølgende kan komme til at bruge de her kameraer i realtid. Det vil altså være en meget stor hjælp for politiet i deres opklaring.

Hr. Kristian Hegaard for sin anden korte bemærkning.

Jeg deler fuldstændig ordførerens betragtninger, når det kommer til en terrorsituation. Der kan det være rigtig fornuftigt straks at kunne få adgang til kameraer på den måde, som der er lagt op til her. Så hvis man vil, kan man egentlig vælge bare at indhegne det og sige, at det kun gælder terror, eller at det kun gælder straffelovens kapitel 12 og 13, men det har man jo netop valgt ikke at gøre. Det gælder over 40 andre paragraffer end dem, der er relateret til terror. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Når det nu bliver gjort gældende af bl.a. Dommerforeningen, at de er i tvivl om, hvordan de skal vurdere de her forskellige formuleringer, der ligger i lovforslaget; når selv dommerne bliver tvivl om, hvordan og hvorledes de forskellige formuleringer skal forstås, er det så ikke en bekymring, vi skal tage alvorligt?

Ordføreren.

Det skal vi altid lytte til, men jeg vil altså også sige, at jeg synes, at det ville være for snævert, hvis man sagde, at det f.eks. kun skulle gælde under terrorangreb. Bandeopgør er jo altså noget af det, der skaber, må man sige, meget frygt – og meget begrundet frygt – i nogle af de store byer, og der vil det også være på sin plads at gøre det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Det er helt afgørende, at vi her fra Folketingets side giver politiet alle de redskaber, de måtte have brug for i kampen imod i særlig grad terror. Det, vi giver mulighed for her, er jo, at politiet får en meget hurtigere adgang til enten at finde terroristen efter et terrorangreb, så vedkommende ikke kan begå nye terrorangreb, eller – hvis man er heldig – også at forebygge. Det her med at samle det hele ét sted og gøre en registrering obligatorisk giver jo politiet nogle helt unikke muligheder for at få den der direkte adgang, og der vil jeg bare komme med en advarsel i forhold til et af de høringssvar, der er kommet, nemlig det, der handler om, at man på politiets hjemmeside skal lave et kort over, hvor alle kameraerne er. Der må man bare sige, at hvis PET skal sidde og overvåge en eventuel terrorist, så giver det altså ikke nogen mening, at de reklamerer med, hvor de er henne. Det er selvfølgelig ikke en del af lovforslaget, men det optrådte i et høringssvar, og det synes vi bare i Dansk Folkeparti er en rigtig dårlig idé.

Men selve lovforslaget synes vi er rigtig, rigtig godt, og det støtter vi.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Det her lovforslag er endnu et eksempel på, at vi i dag har en frihedskamp her i Folketingssalen om en række frihedsindskrænkende tiltag målrettet dem, der truer vores frihed.

Det her angår politiets mulighed for at straks at tilgå og overtage tv-overvågning fra andre offentlige myndigheder – trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer, erhvervsdrivende og andre. Den hurtige adgang til tv-overvågning stiller krav til de erhvervsdrivende, for den, der har rådighed over tv-overvågning, får pligt til at bistå politiet med at overtage overvågningen. Hvis ikke den pligt opfyldes, kan der anvendes en række tvangsmidler. Politiet vil om nødvendigt kunne få mulighed for at overtage kontrollen ved magt.

Radikale Venstre kunne sådan set godt se meningen i det, hvis det udelukkende gjaldt terrorsituationer. Jeg synes, der er givet en række gode eksempler på, hvorfor det desværre kan være relevant. Men i så mange sager, som regeringen her foreslår, går det simpelt hen over gevind, og det er fuldstændig uigennemsigtigt, hvornår politiet kan foretage sig den straksovertagelse.

For der er opstillet tre kriterier for politiets overtagelse af tv-overvågning. Det første er, at der skal være tale om en forbrydelse efter straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en bestemmelse med en strafferamme på 6 års fængsel eller derover. Det er nok den mest objektive af de kumulative betingelser, der er lagt op til. Men der findes altså over 40 paragraffer uden for straffelovens kapitel 12 og 13, der hjemler muligheden for 6 års fængsel eller derover. Det er altså i ustyrlig mange tilfælde, at politiet så hver dag kan overtage tv-overvågning. Det kan vi slet ikke støtte.

Den anden betingelse er, at der derudover skal være afgørende grunde i forhold til efterforskning eller forebyggelse af en forbrydelse. Det er ret vagt, når der ikke skrives mere om definitionen af »afgørende« eller en definition af, hvornår i efterforskningen man ligesom skal gribe ind. I hvilket stadie skal kriminaliteten være, og hvor fremskreden skal den være? Det kommer vi til at stille et hav af spørgsmål til i udvalgsbehandlingen. For forebyggelse kan fortolkes rigtig bredt, og det synes vi er en lidt for stor kattelem.

Til sidst skal forbrydelsen kunne medføre eller have medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, og det er jo i ordlyden noget, man kunne forstå som ret alvorlige forbrydelser. Men det afgørende er, hvad der kan anses som den nedre grænse for den her formulering. For definitionen kendes fra andre tvangsindgreb i retsplejeloven, eksempelvis teleoplysninger, og i domspraksis ses der i hvert fald, som jeg lige har set i høringssvarene, en foreløbig nedre grænse defineret ved en dom, hvor en person ved et almindeligt væbnet røveri med pistol eller pistolattrap i en kiosk, hvor ingen kom til skade, og med lavt udbytte, var omfattet af den her definition. Så det vil sige, at der er ret mange tilfælde, hvor politiet kan gå ind og straks overtage overvågningen med de konsekvenser, det har.

Så den her ukonkrete definition af de forskellige kriterier og for stor en åbning af en kattelem synes vi giver en for høj grad af vilkårlighed i retsplejen og i forhold til tvangsindgrebet. Radikale Venstre kan derfor ikke støtte lovforslaget og vil stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til De Radikales ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. I SF er vi faktisk positive, forsigtigt positive, over for det her forslag, som jo skal give politiet mulighed for at overtage tv-overvågning i realtid, altså live. Vi så jo i jagten på bombemanden ved skatteforvaltningen, at kameraer var en hjælp i opsporingen af ham, og det er indlysende, at hvis man kan få de optagelser i realtid, kunne det måske give nogle nye og forbedrede muligheder for politiet. Når det handler om terror, er det jo også indlysende, at det kan give politiet gode kort på hånden, hvis de indleder en menneskejagt på en person, som enten har begået terror, eller som man kan frygte vil begå nye angreb eller bare et angreb.

Forslaget angår således de allerværste forbrydelser. Vi skal helt op i en strafferamme på 6 år, for at politiet får lov til at overtage overvågningen. Til gengæld indebærer det så brug af en retskendelse, og der skal også beskikkes en advokat for den, som man er på udkig efter, og også en for den, som har udstyret, der bliver overtaget. Retten tager stilling til varigheden af indgrebet, men den længste periode er på 48 timer med mulighed for forlængelse. Så det virker egentlig, som om der er en række retssikkerhedsgarantier for indgrebet, og det ser ret fornuftigt ud.

Men jeg har selvfølgelig også lyttet mig til kritikken fra Den Danske Dommerforening. Her synes vi måske, det vil være rigtig fint, når det nu er dommerne, der skal sidde og tage stilling til det her, at ministeren griber knoglen og ringer til dem og hører, hvordan vi kan imødegå de usikkerheder, de har.

Til gengæld synes vi måske ikke i SF, at vi er blevet klogere på, hvordan det her så rent faktisk skal ske teknisk. Jeg hæfter mig ved et høringssvar fra nogle, der hedder IT Professionals eller sådan noget i den retning, som siger, at der er en sikkerhedsrisiko, når politiet skal overtage den her slags optagelser. Jeg er ikke ekspert i det her, jeg er ikke særlig it-kyndig, men som jeg forstår deres høringssvar, går det på, at når man indhenter gammeldags tv-overvågning, foregår det på indersiden af borgerens router og er altså med meget sikkerhed. Men hvis politiet skal overtage det, vil det typisk være via internettet, og der er lavere sikkerhed og altså en risiko for læk og hacking og misbrug og alt muligt andet. Det synes jeg vi skal have udboret hvad de mener med, så vi kan blive lidt klogere på, hvordan sikkerheden egentlig er omkring det her. Jeg synes, at det i disse it-usikkerhedstider er vigtigt at have det in mente.

Men på baggrund af det, som jeg har sagt her i dag, er vi altså forsigtigt positive over for den her mulighed, men vi har selvfølgelig også nogle spørgsmål, som vi gerne vil have belyst.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

I Enhedslisten er vi generelt skeptiske over for den stadigt voksende udbredelse af tv-overvågning i det danske samfund. Men når det er sagt, kan der være situationer, hvor det er afgørende vigtigt, at politiet hurtigst muligt får adgang til de videooptagelser, som private forretningsdrivende, boligforeninger og andre har foretaget. Det gælder f.eks., når en terrorhandling er under udvikling, og når hurtig indgriben fra politiets side kan bidrage til at forhindre terrorhandlinger og pågribe de mistænkte.

Det mest velkendt eksempel er nok terrorangrebene på Krudttønden og synagogen i København i februar 2015, hvor video fra overvågningskameraer spillede en afgørende rolle i forhold til en hurtig lokalisering af gerningsmanden. Heldigvis er terrorangreb af den art yderst sjældne i Danmark, og i Enhedslisten ønsker vi, at det er nøje afgrænset, hvornår og under hvilke omstændigheder politiet kan overtage videoovervågning. Vi har også noteret os høringssvarene fra bl.a. Dommerforeningen og IT-Politisk Forening, som peger på, at afgrænsningen i lovforslaget ikke er klar nok. Det er jeg enig i. Flere høringssvar, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder, peger på, at det skal afgrænses klarere, hvor lang tid politiets overtagelse af videoovervågningen må vare. Høringssvar peger også på, at der skal være offentlig adgang til oplysninger om, hvornår og hvor politiet har overtaget tv-overvågning.

I Enhedslisten er vi enige i, at lovforslaget mangler nogle meget klarere afgrænsninger. Omvendt vil vi ikke principielt afvise, at der kan være situationer, hvor politiet må have adgang til at overtage tv-overvågning fra private. Vi vil tage endelig stilling til det konkrete forslag under udvalgsarbejdet, hvor vi også vil stille spørgsmål til, hvordan den her afgrænsning skal være, og om regeringen har forslag til at lave en klarere afgrænsning, så det altså bliver mere tydeligt, og så de på den måde imødegår kritikken fra Dommerforeningen og fra IT-Politisk Forening. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Gennem det sidste års tid har vi desværre oplevet den ene kriminelle handling efter den anden. Bl.a. er en politistation og Skattestyrelsens bygninger blevet ramt af eksplosioner. Forståeligt nok gør det danskerne utrygge. I kampen mod disse kriminelle har vores politi brug for alle de muligheder, vi kan give dem. I tilfælde, hvor det giver mening, gøres dette bl.a. ved at give dem beføjelser til at overtage eller benytte tv-overvågning, som andre offentlige myndigheder besidder. På den måde får politiet de bedste forudsætninger for at opklare og forebygge kriminalitet, og vores samfund bliver mere sikkert og trygt. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Alternativets ordfører, hr. Sikandar Siddique.

Tak for ordet. Vi har haft den her debat mange gange, så jeg skal gøre det kort: Vi stemmer ikke for forslaget.

Det var kort, tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Formålet med L 103, lov om ændring af retsplejeloven, er at give politiet bedre mulighed for at danne sig et overblik over en mulig gerningsmands færden. Lovforslaget giver politiet adgang til i ekstraordinære situationer at overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i realtid med det formål at forebygge og efterforske særligt alvorlige forbrydelser.

Nye Borgerlige bakker op om det samlede formål med det her forslag og de øvrige forslag, vi behandler i dag, nemlig at sætte langt hårdere ind over for kriminelle bander, end man har gjort hidtil. Derfor støtter vi dette forslag.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen. Så den næste, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for, kan man roligt sige, de overvejende positive indlæg, der har været her i dag. Som ordførerne også har peget på, er en af vores opgaver og noget af det, som jeg ser som en af regeringens fornemste opgaver, at sikre borgernes tryghed, fordi det er en grundlæggende forudsætning for et godt liv, og fordi vi jo alle sammen fortjener at være trygge. Vi vedtager lovgivningen, fordi det er et redskab til at gøre vores samfund bedre og tryggere og friere.

Jeg lytter altid opmærksomt, når politiet beder om redskaber, der kan hjælpe dem med at nå det for retssamfundet helt legitime mål, nemlig at kunne bekæmpe kriminalitet effektivt. Det kan være essentielt i forbindelse med politiets forebyggelse eller efterforskning af særligt alvorlige forbrydelser, at politiet hurtigst muligt kan danne sig et overblik over mulige gerningspersoners færden. I den forbindelse vil hurtig adgang til andre myndigheders og privates tv-overvågning i realtid kunne være et relevant redskab. Lovforslaget har derfor til formål at give politiet adgang til i helt ekstraordinære situationer at overtage og benytte relevant tv-overvågning. Det kan være hos andre offentlige myndigheder eller trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner, boligorganisationer m.v.

Formålet er at forebygge eller efterforske særligt alvorlige forbrydelser, eksempelvis terrorangreb. Der er andre, der har nævnt bandeopgør, bombesprængninger, hvor menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan bringes eller bliver bragt i fare. Forslaget er altså med til at sikre, at politiet bedre kan forebygge og efterforske særlig alvorlige forbrydelser, og det er efter min mening med til at gøre vores samfund bedre og tryggere og ikke mindst friere.

Jeg vil takke for bemærkningerne og ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om en kort bemærkning.

Da der ikke er nogen, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.