L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 102 Bilag 1
Offentligt

Dato:

5. februar 2020

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Cathrine Engsig Søren-

sen

Sagsnr.: 2019-7910-0026

Dok.:

1351767

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af ad-

gangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder samt

obligatorisk registrering af tv-overvågning)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.

januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL

–

Dan-

marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen

Business School (CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet

–

DTU Diplom

–

Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-

ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-

forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes

Landsorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Finans og Leasing, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Indu-

striel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen

–

År-

hus Universitet, HK, HORESTA, Højesteret, Institut for Menneskerettighe-

der, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universi-

tet

–

Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Politi-

forbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-

manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet

for Digital Sikkerhed, Samtlige byretter, Samtlige kommuner, Samtlige mi-

nisterier, Samtlige regioner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet

–

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselska-

berne i Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut

–

Det Samfundsfaglige Fakultet, Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet

–

Juridisk Institut.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesty International, BL - Danmarks Almene Boliger,

Brancheforeningen Danske Byggecentre, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet,

Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, HK, Højesteret, Høje-Taastrup Kommune,

Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For-

ening, Justitia, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Køben-

havns Byret, Politiforbundet, PROSA, Region Nordjylland, Region Syddan-

mark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital

Sikkerhed, SikkerhedsBranchen, Silkeborg Kommune, Sø- og Handelsret-

ten, Vestre Landsret, Vordingborg Kommune og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar. I

øvrigt er samtlige høringssvar vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Højesteret,

Høje-Taastrup Kommune, Københavns Byret, Politiforbundet, Region

Nordjylland, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret

Østre Landsret

har ikke bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Generelt

Advokatrådet

bemærker, at det kan være legitimt at give offentlige myn-

digheder og borgere adgang til at foretage tv-overvågning, men finder det

bekymrende, at der foretages en så betydelig udvidelse af muligheden for at

foretage overvågning af den almindelige borger. De foreslår derfor, at det

genovervejes, om formålet kan opnås med mindre indgribende foranstalt-

ninger.

Amnesty International

savner en reel undersøgelse af, hvorvidt man ved

brug af øget tv-overvågning kan opnå denne tilsigtede effekt og en konkret

stillingtagen til de menneskelige problemer og retssikkerhedsudfordringer.

De anbefaler desuden, at der laves en løbende statistik om, hvorvidt loven

opnår det tilsigtede mål.

Brancheforeningen Danske Byggecentre

glæder sig over, at der igen tages

initiativ til at justere lovgivningen på dette område.

Dansk Industri

bemærker, at det bør præciseres, i hvilket omfang private

virksomheder skal stille ressourcer til rådighed for politiet ved opklaring af

kriminalitet.

Datatilsynet

bemærker, at lovforslaget rejser væsentlige spørgsmål i rela-

tion til databeskyttelse. Dette skyldes, at de videre rammer for behandlinger

af personoplysninger, der foreslås i det foreliggende udkast til lovforslag,

vil øge antallet af registrerede og antallet af registreringer markant, hvilket

afspejles i de risici der er for de fysiske personers rettigheder.

Datatilsynet bemærker videre, at en så omfattende indsamling og efterføl-

gende behandling af personoplysninger øger risikoen for uproportionale

indgreb i privatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af en-

keltpersoners færden.

Datatilsynet anfører desuden, at den foreslåede ordning om indsamling, be-

handling og opbevaring af personoplysninger ved tv-overvågning, sandsyn-

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

ligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder, der med-

fører, at den dataansvarlige skal udarbejde en konsekvensanalyse efter da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 35.

Det Kriminalpræventive Råd

påpeger, at forskning viser, at tv-overvåg-

ning kun har en dokumenteret forebyggende effekt med henblik på at af-

holde potentielle gerningsmænd fra overhovedet at begå kriminalitet i nogle

helt bestemte situationer. De bemærker desuden, at de savner en beskrivelse

af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning. Det

Kriminalpræventive Råd er betænkelig ved den omfattende udvidelse af ad-

gangen til tv-overvågning.

bemærker, at der er behov for en stramning af, hvorledes overvågningen

opsættes. De foreslår derfor en autorisationsordning for de virksomheder,

som opsætter tv-overvågning, da det vil sikre overholdelse af gældende reg-

ler, bedre beskyttelse af borgere og ansatte samt lovlig og hensigtsmæssig

installering af kameraer.

Ingeniørforeningen IDA

anfører, at loven bør evalueres indenfor 3 år med

det sigte, at den øgede mulighed for kameraovervågning frafaldes igen, hvis

det ikke har vist sig at have den ønskede effekt. Endvidere anfører de, at

justitsministeren i en sådan evaluering bør gør rede for, hvilke private aktø-

rer, der har fået eller ikke længere skal have tilladelse til at sætte tv-over-

vågning op, og hvilken effekt, det har haft.

Ingeniørforeningen IDA bemærker endvidere, at der med den nye lovgiv-

ning skal gøres opmærksom på, at flere kameraer i det offentlige rum ikke

kan forventes at have en forebyggende effekt, men at der kan være tale om

forbedrede opklaringsmuligheder.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at der efter en nærmere angi-

vet periode bør foretages en evaluering af loven med henblik på at vurdere,

om den praktisk udmøntning giver anledning til at revidere reglerne. De be-

mærker endvidere, at borgeren bør sikres en effektiv mulighed for at klage

over adgangen til at foretage tv-overvågning med hjemmel i tv-overvåg-

ningsloven.

IT-Politisk Forening

bemærker, at den massive tv-overvågning i det of-

fentlige rum, som lovforslaget giver mulighed for, udgør et særdeles alvor-

ligt indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitia

bemærker, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om den øgede ad-

gang til tv-overvågning for både private og offentlige myndigheder er et eg-

net og effektivt redskab til at opnå det ønskede formål, og om det er et pro-

portionalt indgreb i borgernes frihedsrettigheder. De bemærker desuden, at

den øgede overvågning bør ledsages af styrkede retsgarantier for borgerne,

herunder klageadgang over uberettiget overvågning, kontrol af politiets an-

vendelse af overvågningsmateriale samt en evaluering af reglerne efter en

vis tidsperiode.

Retspolitisk Forening

bemærker, at der med lovforslaget føjes endnu en

særdeles bred udvidelse af offentlige myndigheders adgang til overvågning

af borgernes færden ikke kun i det offentlige rum, men tillige i private om-

råder. Den logik, der tilsiger den slags indgreb, hviler på den antagelse, at

alle der færdes uden for eget hjem, kan være mulige lovovertrædere. Dette

er efter foreningens opfattelse en ubestridelig kendsgerning, og en betragte-

lig indskrænkning i retten til privatliv samt borgernes ret til frit at bevæge

sig i det offentlige rum.

PROSA

bemærker, at de er stærkt bekymrede for brede overvågningsiniti-

ativer, og anfører, at videoovervågning er gået for vidt og indskrænker fri-

heden og trygheden i samfundet.

PROSA anbefaler desuden, at der opsamles statistik over, hvor tit optagel-

serne fra kameraerne bruges, og hvad optagelserne bruges til, samt at der i

loven indbygges krav om evaluering af effekten på baggrund af de opsam-

lede statistikker.

Rådet for Digital Sikkerhed

bemærker, at tv-overvågning er en form for

masseovervågning, hvorfor det er vigtigt, at der laves proportionalitetsaf-

vejninger af hensynet til privatlivets fred over for hensynet til statens og

borgernes sikkerhed, når der installeres overvågning i det offentlige rum.

Hertil bemærker de, at det er væsentligt at præcisere forskellen på privat og

offentligt rum, når der overvåges.

Rådet for Digital Sikkerhed bemærker endvidere, at det er ønskværdigt med

en evaluering af overvågningens virkning på kriminalitetsbekæmpelse, samt

hvilke alternative muligheder end overvågning der er til kriminalitetsbe-

kæmpelse.

Rådet for Digital Sikkerhed bemærker slutteligt, at overvågningen i det of-

fentlige rum skal begrænses, at der skal foretages logning af anvendelsen, at

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

udstyret, der anvendes til tv-overvågning, skal sikres fornuftigt, og at der

skal være korte slettefrister.

SikkerhedsBranchen

foreslår en certificering- og autorisationsordning for

installatører af tv-overvågning.

Justitsministeriet skal generelt bemærke, at billeder fra tv-overvågning i

mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne

identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-

den af det areal, som private og offentlige myndigheder må foretage tv-over-

vågning af, stor betydning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse tilfø-

jelser og præciseringer i lovforslaget.

Der er bl.a. i lovforslagets punkt 4 blevet indsat et afsnit om forholdet til

EU’s charter

om grundlæggende rettigheder. Afsnittet forholder sig bl.a. til

kravet om nødvendighed (proportionalitetskravet).

Det er også blevet præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,

og § 1, nr. 10, hvilket område der må tv-overvåges. Af lovforslagets § 1, nr.

5, fremgår det således, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at optagelser,

der går længere end de 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og fa-

cader, som den nuværende retstilstand giver mulighed for, kan have væsent-

lig betydning for opklaringen af kriminalitet. Tv-overvågningen skal dog

være målrettet mod den erhvervsdrivendes behov og området omkring den-

nes forretningssted. Det er vanskeligt på forhånd at angive, hvor langt ned

ad gaden tv-overvågningen må række i den konkrete situation. Efter Justits-

ministeriets opfattelse er det dog i almindelighed vanskeligt at forestille sig,

at der kan være et behov for at tv-overvåge et område, som strækker sig

længere end et par hundrede meter fra forretningsstedets egne indgange og

facader.

Justitsministeriet kan for så vidt angår forskningen på området henvise til

besvarelserne af 4. november 2019 af spørgsmål nr. 42 og 43 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg. I besvarelserne redegjorde Justitsministeriet for

forskningen på området, som tyder på en positiv effekt af tv-overvågning i

forhold til forebyggelse af kriminalitet, opklaring af kriminalitet og borger-

nes tryghed.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter foreslår, at lov-

forslagets effekt og konsekvenser evalueres efter et stykke tid. Lovforslaget

indebærer en udvidelse af de allerede gældende regler, og Rigspolitiet har

oplyst, at Rigspolitiet vurderer, at lovforslaget vil bidrage positivt til politi-

ets arbejde med opklaring af kriminalitet. På den baggrund finder Justits-

ministeriet således ikke umiddelbart, at der er behov for at foretage en så-

dan evaluering, men Rigspolitiet vil naturligvis løbende vurdere, om den

ordning, der lægges op til i lovforslaget, fungerer hensigtsmæssigt, ligesom

politiets anvendelse af tv-overvågning er undergivet tilsyn fra Datatilsynet.

Endelig har Justitsministeriet

–

som foreslået af Datatilsynet

–

udarbejdet

en generel konsekvensanalyse for den foreslåede ordning om behandling af

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.

Selve konsekvensanalysen fremgår af lovforslagets punkt 3.2.

2.3 Udvidede muligheder for engrosvirksomheders tv-overvågning

(lovforslagets § 1, nr. 2)

Dansk Erhverv

bemærker, at det er hensigtsmæssigt med en ligestilling af

detail- og engrosvirksomheders muligheder for at foretage tv-overvågning.

I forlængelse heraf opfordrer Dansk Erhverv til, at detailhandlen gives mu-

lighed for at foretage tv-overvågning af områder (f.eks. en parkeringsplads),

hvorfra der ikke direkte foregår salg, men alene vareudlevering

–

f.eks. i det

tilfælde, at vareudleveringen foregår fra et lager, der ikke ligger i direkte

tilknytning til salgsstedet.

bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at engrosvirksomheder får mulig-

hed for, på samme vis som detailhandlen, at foretage tv-overvågning af egne

indgange og facader samt arealer i tilknytning hertil. De bemærker endvi-

dere, at såfremt der gives tilladelse til at tv-overvåge andre områder, end de

i § 2 nævnte, bør dette ske ved lovændring og ikke ved indsættelse af en

bemyndigelsesbestemmelse.

SikkerhedsBranchen

bemærker, at udvidelsen af bestemmelsen til også at

omfatte engrosvirksomheder er helt naturlig.

Justitsministeriet kan i forhold til høringssvaret fra Dansk Erhverv be-

mærke, at Justitsministeriet i forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, nærmere vil overveje,

hvilke yderligere private aktører, der skal have adgang til at foretage tv-

overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Som nævnt i

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, vil Justitsministeriet bl.a. over-

veje at bruge bemyndigelsesbestemmelsen til lagerhaller, byggepladser,

private beskæftiget med kritisk infrastruktur og medicinalfirmaer.

Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at private, herunder erhvervsdri-

vende, har mulighed for at foretage tv-overvågning, der ikke indebærer

overvågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. også

punk 2.1.1.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Der kan som et

eksempel herpå nævnes, at en erhvervsdrivende har mulighed for at foretage

tv-overvågning inde i selve vareudleveringen, hvor der ikke sker salg, så-

fremt dette sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Tv-

overvågningslovens udgangspunkt om, at private ikke må foretage tv-over-

vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-

lig færdsel, gælder således ikke i disse situationer, men behandlingen af

personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen skal fortsat leve op

til databeskyttelseslovgivningens almindelige krav om bl.a. saglighed og

proportionalitet.

2.4 Præciseringen af, hvor og hvornår private lovligt kan foretage tv-

overvågning (lovforslagets § 1, nr. 3-5)

Amnesty International

bemærker, at de stiller sig stærkt kritisk overfor, at

man vil fjerne et krav om ’klart nødvendigt’.

De anfører hertil, at det er

tvivlsomt, om der vil blive foretaget en meningsfuld afvejning af kriminali-

tetsbekæmpelseshensynet over for hensynet til privatlivets fred.

–

Danmarks Almene Boliger

er enige i, at der er behov for en præci-

sering af, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvågning af egne ind-

gange og facader. BL forudsætter i lovændringen, at vurderingen er den

samme i hhv. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, der begge regulerer indgange og

facader, selvom de foreslåede præciseringer alene knytter sig til § 2, stk. 1,

nr. 3.

Dansk Erhverv

bemærker, at præciseringerne i tv-overvågningslovens § 2,

stk. 1, nr. 3, litra a, gør det mere klart, hvor der må foretages overvågning,

hvilket er positivt.

Dansk Industri

bemærker, at det bør præciseres, hvad der forstås ved egne

indgange og facader, og eventuelt rækkeviden af denne eller en vejledning

til vurdering af rækkeviden.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Datatilsynet

bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-

forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at

den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-

vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det vil hjælpe de dataansvarlige, når

det skal vurderes, hvorvidt tv-overvågningen er i overensstemmelse med da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, hvis det i bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 5

præciseres, hvad der udgør ’en vis sandsynlighed’ og

’nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse’.

Finans Danmark

hilser både præciseringen af, hvad der skal forstås ved

egne indgange og facader i § 2, stk. 1, nr. 3, og nyaffattelsen af § 2, stk. 1,

nr. 3, litra b, særdeles velkommen.

bemærker, at det er betænkeligt, at adgangen til at tv-overvåge arealer,

der benyttes til almindelig færdsel, udvides, samtidig med at kriterierne for,

at det skal være klart nødvendigt lempes til at være nødvendigt. De anfører

hertil, at kriterierne fortsat bør være klart nødvendigt, da den foreslåede lov-

ændring kan være integritetskrænkende for den almindelige borger.

IT-Politisk Forening

bemærker, at de stiller sig tvivlende over for, om

Justitsministeriet har skabt klarere rammer for, hvornår private lovligt kan

foretage tv-overvågning. De anfører hertil, at der for erhvervsdrivende gan-

ske vist bliver færre fortolkningsproblemer i forhold til tv-overvågningslo-

ven, men at de vil få en større opgave med at vurdere, om deres tv-overvåg-

ning overholder kravene i databeskyttelsesforordningen.

Region Syddanmark

bemærker, at det kan skabe utryghed at blive overvå-

get på åben gade. Endvidere bemærker de, at der skal tages højde for data-

beskyttelsesforordningens principper, herunder principper om dataminime-

ring, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Region Syddanmark anfører desuden, at det ikke bør være markant flere, jf.

afsnit 2.1.3.3), som skal have mulighed for at foretage tv-overvågning, men

at de private, som har et konkret og sagligt behov, kan få mulighed for det.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Rigspolitiet

bemærker, at de sproglige præciseringer og uddybende forkla-

ringer i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, vil bidrage po-

sitivt til politiets arbejde med at håndhæve tv-overvågningsloven.

SikkerhedsBranchen

hilser præciseringerne

af begreberne ’egne indgange’

og ’facader’

velkommen. Endvidere bemærker de, at det vil gavne politiets

efterforskningsmuligheder væsentligt, at afstandskravet udvides, og noterer

med tilfredshed, at kravene til tv-overvågningen

lempes fra ’klart nødven-

digt’ til ’nødvendigt’.

Justitsministeriet skal generelt bemærke, at billeder fra tv-overvågning i

mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne

identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-

den af det areal, som private må foretage tv-overvågning af, stor betydning

i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra bl.a. Datatilsynet

præciseret bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, så det fremgår, at

hensigten er at give vide muligheder for at foretage tv-overvågning af det

offentlige rum, da tv-overvågning som redskab kan være meget effektivt i

forbindelse med opklaring af kriminalitet. Derudover er det bl.a. blevet præ-

ciseret, at tv-overvågningen skal være målrettet mod den erhvervsdrivendes

behov og området omkring dennes forretningssted. Endelig er det blevet

præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at den private aktør

skal vurdere, om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne

af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.

Det kan

i forhold til BL’s høringssvar

oplyses, at tv-overvågning af egne

indgange og facader reguleres i både tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr.

3, og tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4. De to foreslåede præciseringer

i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, hvor begreberne benyttes i

loven for første gange, skal dog anses for præcisering af begreberne i hele

loven, hvorfor disse præciseringer også vil have betydning for, hvad der

skal forstås ved henholdsvis egne indgange og facader i både tv-overvåg-

ningslovens §§ 2, stk. 1, nr. 3, litra b, og 2, stk. 1, nr. 4.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.5 Tilladelse til tv-overvågning når det er nødvendigt for at imødegå

en sikkerhedstrussel (lovforslagets § 1, nr. 7)

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at den foreslåede udvidelse

forudsætter, at en ansøgning behandles hurtigt hos politiet, hvilket kræver

en opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis.

Dansk Erhverv

bemærker, at de ser positivt på bestemmelsen, og anfører,

at den giver en større fleksibilitet i forhold til et aktuelt trusselsbillede.

Datatilsynet

bemærker, at tilsynets kompetence efter databeskyttelsesfor-

ordningen

–

i forhold til den godkendelseskompetence, der med udkastet til

lovforslaget placeres hos politiet

–

bør præciseres og tydeliggøres i tv-over-

vågningsloven eller i bemærkninger til lovforslaget.

bemærker, at grænserne for privates tv-overvågning bør være fastsat

direkte i lovgivningen. De støtter af den grund ikke forslaget om, at private

kan søge politiet om tilladelse til at foretage tv-overvågning med optagelse

af egne indgange og facader.

Ingeniørforeningen IDA

bemærker, at såfremt det gøres muligt for private

aktører at søge om tilladelse til at foretage tv-overvågning for at imødegå en

sikkerhedstrussel, bør det specificeres, hvilker typer af sikkerhedstrusler og

på hvilket sikkerhedsniveau, der kan være tale om. De anfører desuden, at

tilladelserne bør gives for en kortere årrække, fx 1 eller 2-3 år.

Rigspolitiet

bemærker, at bestemmelsen bidrager positivt til samfundets

samlede værn mod sikkerhedstrusler, men at bestemmelsen forventes at

have og bør have et snævert anvendelsesområde.

SikkerhedsBranchen

noterer, at bestemmelsen har et forholdsvis snævert

anvendelsesområde, og den ikke hjemler etablering af tv-overvågning af

mere generel kriminalitetsbekæmpelseskarakter.

Justitsministeriet har noteret sig Datatilsynets høringssvar og vil på den

baggrund i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, præcisere, at en til-

ladelse fra politiet ikke ændrer på, at Datatilsynet fører tilsyn med enhver

behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen, jf. da-

tabeskyttelseslovens § 27.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår HK’s høringssvar kan Justitsministeriet

bemærke, at det

af punkt 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at der ef-

ter Justitsministeriets opfattelse er behov for, at mulighederne for privates

tv-overvågning udvides med henblik på at understøtte samfundets beredskab

mod mere alvorlige sikkerhedstrusler. Justitsministeriet har således fundet

behov for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bestemmelse, der giver

mulighed for, at private efter ansøgning til politiet i særlige tilfælde kan

gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang,

når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.

Justitsministeriet kan i forhold til høringssvaret fra IDA bemærke, at der

ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, sigtes til, at politiet ved

ansøgningen om at foretage tv-overvågning skal foretage en samlet vurde-

ring af alle relevante forhold knyttet til den ansøgende parts forhold og om-

rådet i øvrigt. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger

om truslens karakter, herunder om truslen er rettet mod fysiske personers

liv, helbred, velfærd, mod bygninger, infrastruktur eller andet. Det vil i alle

tilfælde være afgørende, om politikredsen

–

bl.a. på baggrund af oplysnin-

gerne indhentet fra PET

–

ud fra en samlet politifaglig vurdering finder

etableringen af tv-overvågning nødvendig.

2.6 Mulighed for at give yderligere private aktører adgang til at fore-

tage tv-overvågning (§ 1, nr. 9)

Advokatsamfundet

bemærker, at udvidelsen af muligheden for at foretage

tv-overvågning bør ske med parlamentarisk kontrol ved ændring af lov om

tv-overvågning og ikke i bekendtgørelsesform.

Dansk Erhverv

bemærker, at de ser positivt på bestemmelsen, og anfører,

at den giver en større fleksibilitet i forhold til et aktuelt trusselsbillede.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det bør tilføjes til bestem-

melsen, at ministeren fastsætter regler om tv-overvågning, når det er nød-

vendigt og/eller væsentligt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. De be-

mærker endvidere, at der i bemærkningerne bør redegøres for, hvorfor der

ikke kan foretages en afgrænsning af personkreds eller område eller sættes

øvrige kvalificerede betingelser for ministerens bemyndigelse til at tillade

tv-overvågning.

IT-Politisk Forening

bemærker, at det er yderst betænkeligt ud fra et al-

mindeligt demokratisk perspektiv, at den lovgivningsmæssige kompetence

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

overføres fra Folketinget til regeringen. De foreslår derfor, at bestemmelsen

udgår af lovforslaget.

Justitia

bemærker, at en udvidelse af adgangen til overvågning bør under-

gives parlamentarisk kontrol, og at en bemyndigelse for justitsministeren

ikke vil have samme demokratisk legitimitet.

Rigspolitiet

bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen vil bidrage positivt

til, at der nemmere kan foretages justeringer i den udtømmende opregning

af virksomhedstyper mv., som er undtaget fra forbuddet mod at foretage tv-

overvågning. Rigspolitiet bemærker desuden, at de er enige i, at sådanne

virksomhedstyper kunne være kritiske infrastrukturer og medicinalvirksom-

heder.

SikkerhedsBranchen

støtter indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse.

De ser indførelsen af bestemmelsen som justitsministerens mulighed for at

rette op på den nuværende § 2, stk. 1, nr. 4, men så dog helst, at man udvi-

dede denne bestemmelse, så private omfattet heraf fremover må optage bil-

leder. De bemærker endvidere, at de ser den nuværende § 2, stk. 1, nr. 4, i

modstrid med det overordnede hensyn i trygheds- og sikkerhedspakken,

som blandt andet er at give politiets bedre efterforskningsmuligheder.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, giver den

foreslåede bestemmelse mulighed for, at der i medfør af § 2, stk. 6, kan fast-

sættes regler om, at yderligere aktører end de i tv-overvågningslovens § 2

opregnede af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse skal have mulighed for at

foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-

nyttes til almindelig færdsel. Justitsministeriet finder det dog på baggrund

af det af Institut for Menneskerettigheder anførte naturligt at tilføje dette i

lovteksten, hvorfor det vil blive præciseret i ordlyden af lovforslagets § 1,

nr. 6, at der kan fastsættes regler om adgang til tv-overvågning, der er nød-

vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter bemærker, at en ud-

videlse af adgangen til tv-overvågning bør undergives parlamentarisk kon-

trol. Som det fremgår af punkt 2.1.2 er der efter Justitsministeriets opfattelse

et behov for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bemyndigelsesbe-

stemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at yderligere

aktører, af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, skal have mulighed for at tv-

overvåge områder, som benyttes til almindelig færdsel. På den måde sikres

det, at der hurtigt kan foretages justeringer i den udtømmende opregning af

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hvilke virksomhedstyper mv., der lovligt må foretage tv-overvågning, hvis

der er behov for det. Det bemærkes i øvrigt, at Datatilsynet skal høres ved

udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser mv., der har betydning for be-

skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger,

jf. databeskyttelseslovens § 28. Datatilsynet vil således kunne udtale sig om,

hvorvidt en kommende bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 1, nr. 6 vil

være i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

2.7 Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning (lovforslagets § 1, nr.

10)

Amnesty International

bemærker, at de stiller sig stærkt kritiske overfor,

at der ikke i tv-overvågningsloven redegøres nærmere for, hvilke kriterier

der skal danne grundlag for en beslutning om tv-overvågning i kommu-

nerne.

Datatilsynet

bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-

forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at

den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-

vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.

Kolding Kommune

bifalder, at der nu er blevet fremsat et lovforslag, som

udvider kommunal adgang til tv-overvågning.

Kolding Kommune bemærker endvidere, at de finder det ulogisk, at lov-

forslaget kun giver mulighed for at etablere tryghedsskabende tv-overvåg-

ning i nærheden af restaurationsvirksomheder, ud over at kommuner alle-

rede i dag kan etablere tv-overvågning i nærheden af bestemte boligområ-

der. Kolding Kommune finder det således ærgerligt, hvis kommunen er af-

skåret fra selv at skabe øget tryghed gennem tv-overvågning på steder, hvor

der er sagligt behov, men hvor politiet prioriterer anderledes, alene på grund

af ressourceforhold. Kolding Kommune nævner i den forbindelse bl.a., at

der kan være et behov for at foretage tv-overvågning af udvalgte parkerings-

arealer.

De opfordrer derfor til, at sidste led (’ligger

i tilknytning til eller i

forlængelse af en restaurationsvirksomhed’)

fjernes, så kommunerne efter

drøftelse med politiet får mulighed for at etablere tv-overvågning alle steder,

hvor det har et sagligt, tryghedsskabende formål.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Kommunernes Landsforening

bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt,

hvis kommunerne skal afvente, at dialogen med politiet kan foregå i regi af

kredsrådene, idet der således kan gå lang tid fra ønsket om tv-overvågning

opstår, til kommunen ved, om der kan opsættes tv-overvågning. De foreslår

derfor, at kravet om kommunernes drøftelse med politiet kan ske ved direkte

kontakt mellem den enkelte kommune og vedkommende politikreds, og at

det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at politiet har en forpligtigelse

til at prioritere disse henvendelser.

Rigspolitiet

bemærker, at bestemmelsen vil bidrage som et tryghedsska-

bende tiltag.

SikkerhedsBranchen

støtter indførelse af en ny § 2 c, men undrer sig over,

at de områder, der må tv-overvåges, skal ligge i tilknytning eller forlængelse

af restaurationsvirksomhed. De bemærker hertil, at behovet for tv-overvåg-

ning skal drøftes med politiet, hvilket giver tilstrækkelig garanti for, at tv-

overvågningen ikke får et uproportionalt omfang. De mener derfor, at be-

stemmelsen kan udvides til at omfatte andre utrygge områder end de, der

ligger i tilknytning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomhed.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række til-

pasninger.

Bl.a. på baggrund af Kolding Kommunes høringssvar er der indsat en be-

myndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter justitsministe-

ren kan fastsætte regler om kommuners adgang til at foretage tv-overvåg-

ning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt er

et behov for at fremme trygheden. Bemyndigelsen er indsat med henblik på

at sikre den konsekvens, der ligger i, at lovforslaget i forvejen indeholder

en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse om private aktører. Som det

fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, vil Justitsministeriet

nøje overveje, om der for andre områder end de i tv-overvågningsloven op-

regnede opstår et behov for at give kommuner adgang til at foretage tv-

overvågning, som det i forvejen er vurderet ved restaurationsvirksomheder.

Dette kunne f.eks. være ved parkeringsarealer og parker. På den måde sik-

res det, at der kan fastsættes regler om kommuners adgang til at foretage

tv-overvågning af område, som benyttes til almindelig færdsel, hvis der op-

står et behov herfor.

Derudover er det på baggrund af Datatilsynets høringssvar blevet præcise-

ret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at kommunen skal vurdere,

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.

Endelig har Justitsministeriet på baggrund af Kommunernes Landsfor-

enings høringssvar tilpasset bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, så

det ikke længere fremgår, at en drøftelse om kommunal overvågning med

fordel kan finde sted i regi af politikredsenes kredsråd. Det vurderes mere

hensigtsmæssigt med en uformel dialog, som ikke nødvendigvis skal afvente

afholdelse af møde i det pågældende kredsråd.

2.8 Tv-overvågning ved offentlige bygninger (lovforslagets § 1, nr. 10)

Datatilsynet

bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til lov-

forslaget, hvilke proportionalitetsbetragtninger forslaget bygger på, og at

den dataansvarlige i hvert enkelt tilfælde konkret skal vurdere, om tv-over-

vågningen kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 5, herunder særligt artikel 5, stk. 1, litra c.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at det ikke nærmere fremgår af

lovforslaget, hvem der i forbindelse med et pålæg fra politiet om at foretage

tv-overvågning skal afholde udgifterne til opsætning af tv-overvågning. De

forudsætter derfor, at forslaget kommer i økonomisk høring med henblik på

at kompensere kommunerne for eventuelle kommunale merudgifter, som er

forbundet med lovforslaget.

Region Syddanmark

bemærker, at det bedes uddybet, hvad udvidelsen af

den nuværende ordning indebærer. De bemærker hertil, at den nuværende

ordning vurderes at være tilstrækkelig og saglig, og at det anses som tvivl-

somt, hvorvidt en udvidelse af tv-overvågningen vil kunne betragtes som

proportional. De bemærker slutteligt, at det næppe vil være sagligt, at poli-

tiet kan give et pålæg om, at der skal foretages tv-overvågning, da en sådan

vurdering bør foretages af de offentlige myndigheder som dataansvarlig.

Rigspolitiet

bemærker, at bestemmelsen bidrager positivt til politiets opkla-

ring af kriminalitet, hvilket vil medvirke til at skabe mere tryghed og sik-

kerhed i samfundet.

SikkerhedsBranchen

støtter indførelse af denne bestemmelse, men anfø-

rer, at det for god ordens skyld bør slås fast, at offentlige myndigheder om-

fatter kommuner.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Silkeborg Kommune

bemærker, at det bør præciseres, hvad der menes med

bestemte bygninger (afsnit 2.3.3), og at det bør være politiet selv, der afhol-

der udgifterne hertil. De stiller desuden spørgsmålstegn ved, hvem der defi-

nerer kvaliteten af tv-overvågningsudstyret.

Vordingborg Kommune

bemærker, at en anden myndighed, her politiet,

kan pålægge kommunen udgifter, hvor kommunen ikke har mulighed for at

påklage sagen, og hvor kommunen samtidig er forpligtet til at dække udgif-

ter inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget præciseringer

i lovforslaget.

Justitsministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 10, fremgår, at de enkelte myndigheder selv skal finansiere tv-overvåg-

ning i tilfælde af, at der meddeles et pålæg. Formålet med bestemmelsen er

at sikre, at der foretages tv-overvågning ved bestemte bygninger, hvor der

vurderes at være behov for at styrke trygheden og sikkerheden i og omkring

bygningen, og hvor myndigheden ikke på eget initiativ har benyttet sig af

muligheden.

På baggrund af høringssvaret fra Datatilsynet er det blevet præciseret i be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at den offentlige myndighed skal

vurdere, om tv-overvågningen er proportional og inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder artikel 5, stk. 1, litra c.

2.9 Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM) (lovforsla-

gets § 1, nr. 10 og 14)

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at det er deres vurdering, at

lovændringen vil have både administrative og økonomiske konsekvenser af

betydning for de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger, hvor

der er opsat tv-overvågning. På den baggrund deler BL derfor ikke umid-

delbart Justitsministeriets vurdering heraf.

Brancheforeningens Danske Byggecentre

støtter initiativet om at gøre re-

gistrering i POLCAM obligatorisk, men bemærker, at der kan være prakti-

ske forhold omkring registreringen, der bør tages i betragtning, f.eks. hvor-

dan politiet vil sikre opdagelse af manglende registrering. De opfordrer des-

uden til, at store kæder f.eks. kan indsende en samlet butiksoversigt med

overvågningskameraer i drift til indregistrering i POLCAM.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at der bør præciseres, hvilken tv-

overvågning, der udløser pligt til anmeldelse.

Dansk Erhverv

bemærker, at det har en ikke ubetydelig administrativ og

økonomisk byrde for både private erhvervsdrivende og offentlige myndig-

heder, at kameraer skal registreres i og vedligeholdes i POLCAM, og opfor-

drer derfor til, at private ikke pligtmæssigt skal foretage registrering i

POLCAM. De bemærker endvidere, at såfremt pligten fastholdes, bør ad-

gangen til registrering gøres nemmere.

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at lovforslagets § 1, nr. 14, udgår,

hvorefter der kan straffes med bøde, hvis private eller offentlige myndighe-

der ikke registrerer deres tv-overvågning eller væsentlige ændringer i

POLCAM.

bifalder, at registrering i det nationale register over tv-overvågningska-

meraer (POLCAM) gøres obligatorisk for både private og offentlige myn-

digheder.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at ministeriet gennemgår re-

gisteret for ulovligt opsatte overvågningskameraer og fremadrettet sørger

for løbende gennemsyn. De bemærker desuden, at der i bemærkningerne bør

redegøres for, hvilke retsgarantier der skal sikre mod misbrug eller uberet-

tigede adgang til registeret.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at det bør sikres, at denne regi-

strering kan ske let og ved brug af få ressourcer.

Rigsadvokaten

bemærker, at der med fordel kan tilføjes en sætning om bø-

deniveauet for overtrædelse af kravet om obligatorisk registrering i

POLCAM i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 14.

Rigspolitiet

bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte ge-

nerelle slettefrister i et register som POLCAM, da oplysninger i POLCAM

vil være relevante for politiets efterforskningsvirksomhed, så længe de regi-

strerede tv-overvågningskameraer er monteret og er funktionsdygtige.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Rigspolitiet bemærker endvidere, at kravene til behandling i retshåndhævel-

sesloven kan opfyldes ved, at Rigspolitiet så vidt muligt af egen drift fore-

tager ajourføring og/eller sletning af oplysninger i POLCAM, når Rigspoli-

tiet bliver bekendt med væsentlige ændringer i oplysningerne.

Rigspolitiet finder herudover, at ordlyden i lovforslagets § 2 e bør præcise-

res, så det fremgår, at private og offentlige myndigheder, der foretager tv-

overvågning, skal registrere ’nærmere

oplysning herom’

i politiets register.

PROSA

anbefaler, at der laves et offentligt, interaktivt kort på politiets

hjemmeside over alle de kameraer, som er registreret i POLCAM.

SikkerhedsBranchen

støtter helhjertet indførelsen af obligatorisk indberet-

ning til POLCAM. De støtter desuden, at der kan straffes med bøde, hvis

private eller offentlige myndigheder ikke registrerer deres tv-overvågning

eller væsentlige ændringer i POLCAM.

Justitsministeriet har generelt forstået kritikken således, at der er bekymring

for, at kravet om registrering i POLCAM vil medføre administrative og øko-

nomiske byrder.

På baggrund af høringssvarene har Justitsministeriet derfor fundet anled-

ning til at præcisere lovforslaget, således at det nu fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at det alene er oplysninger om aktørens

navn og adresse, der skal registreres i POLCAM, og at der kun skal foreta-

ges én registrering pr. aktør. Det er

–

på baggrund af en dialog med Rigs-

politiet

–

Justitsministeriets vurdering, at POLCAM på den baggrund bliver

et operativt værktøj for politiet uden at medføre unødige økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser af betydning for private og offentlige myndighe-

der.

Justitsministeriet har desuden på baggrund af Rigspolitiets høringssvar til-

passet bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, således at det fremgår,

at Rigspolitiet så vidt muligt foretager en ajourføring og/eller sletning af

oplysninger i POLCAM, når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er sket

væsentlige ændringer i oplysningerne, som kræver en ajourføring eller slet-

ning. Det kan f.eks. ske ved, at der gives meddelelse herom til politiet, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.10 Undtagelser til kravet om skiltning (lovforslagets § 1, nr. 11)

Dansk Told & Skatteforbund

henstiller til, at man også får skrevet Told-

styrelsen (Skatteforvaltningen) ind i undtagelsen til skiltningskravet i tv-

overvågningslovens § 3 a, stk. 2.

Datatilsynet

bemærker, at det kan indebære udfordringer for dataansvar-

lige, der iværksætter tv-overvågning, at iagttage kravet om skiltning, med

den konsekvens, at den bliver utydelig for den registrerede, hvor, hvornår

og af hvem vedkommende tv-overvåges.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene og bemærker, at tv-over-

vågningslovens krav om skiltning i §§ 3 og 3 a alene omfatter tv-overvåg-

ning af områder, der ikke er omfattet af forbuddet i tv-overvågningslovens

§ 1, stk. 1, men hvortil der er almindelig adgang. Det er på den baggrund

Justitsministeriets vurdering, at de øgede muligheder for tv-overvågning i

lovforslaget af områder, som benyttes til almindelig færdsel, ikke vil have

betydning for skiltningskravet.

2.11 Udvidelse af adgangen til at opbevare optagelser fra tv-overvåg-

ning (lovforslagets § 1, nr. 12)

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at

der foreslås en udvidelse af perioden, hvori optagelser kan gemmes, i til-

fælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om et

strafbart forhold.

–

Danmarks Almene Boliger forstår endvidere Justitsministeriets frem-

læggelse af gældende ret således, at databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra g ikke finder anvendelse på tv-overvågning, der opsættes i kri-

minalitetsforebyggende formål, og at retningslinjerne fra European Data

Protection Board, der blev sendt i høring i juli 2019, kan fraviges, hvis de

skulle blive vedtaget i den form, der var i høring.

Brancheforeningen Danske Byggecentre

bemærker, at det anses som en

praktisk nødvendighed, at man kan gemme overvågningsoptagelser i læn-

gere tid end 30 dage, når der er indgivet politianmeldelse. De bemærker dog

hertil, at man bør se nærmere på de situationer, hvor politiet har haft bekla-

gelig omgang med overvågningsmaterialet, og derfor henvender sig igen ef-

ter denne periode for at få genudleveret materialet.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Brancheforeningen Danske Byggecentre opfordrer desuden til en mere in-

dividuel og proportional lagring af overvågningsmateriale, med en maksi-

mal angivelse på f.eks. 60 eller 90 dage.

Dansk Erhverv

bemærker, at udvidelsen af adgangen til at opbevare opta-

gelser fra tv-overvågning er positiv, men Dansk Erhverv ville foretrække, at

politiet hurtigst muligt fik udarbejdet et it-system, hvortil erhvervsdrivende

kan uploade optagelser, således at optagelserne hurtigst muligt kommer i

politiets besiddelse, og således at bevissikringen ikke beror på den enkelte

erhvervsdrivendes forhold. De bemærker desuden, at det er uklart, hvem der

skal foretage anmeldelsen.

Datatilsynet

bemærker, at det er Datatilsynets opfattelse, at der også efter

den nugældende bestemmelse kan opbevares optagelser i en længere peri-

ode end 30 dage, såfremt det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-

delse om strafbart forhold. Datatilsynet opfordrer endvidere til, at det præ-

ciseres i forarbejderne til lovforslaget, at optagelserne skal slettes, når over-

dragelse af optagelserne til politiet har fundet sted.

Finans Danmark

bemærker, at man er enig med Justitsministeriet i, at rets-

tilstanden har medført en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis.

Finans Danmark kvitterer på den baggrund for, at Justitsministeriet har lyttet

til deres betragtninger, hvilket har udmøntet sig i en justering af 30-dages-

reglen, som de hilser velkommen.

finder det hensigtsmæssigt, at opbevaringsfristen udvides, men bemær-

ker, at der bør fastsættes en frist for indlevering og dermed sletning, som

passende kunne være 3-4 måneder.

Ingeniørforeningen IDA

bemærker, at de ser sig undrende på forslaget om

en udvidet adgang til at opbevare optagelser fra tv-overvågning i de situati-

oner, hvor det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af

en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyg-

gende øjemed. De bemærker derfor, at de ikke kan støtte forslaget om at

forlænge opbevaringsfrisen på de nuværende 30 dage.

Rigspolitiet

bemærker, at den foreslåede ændring udgør en udvidelse, som

vil bidrage positivt til politiets arbejde.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

SikkerhedsBranchen

støtter udvidelsen af opbevaringsfristen. De bemær-

ker desuden, at de forstår bestemmelsen således, at det både gælder i til-

fælde, hvor det er anlægsejeren, der har indgivet anmeldelse, og tilfælde,

hvor det er en anden forurettede, f.eks. en person, som er blevet overfaldet

uden for anlægsejerens butik. De anfører, at dette bør præciseres.

Som det fremgår af punkt 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

kan den nuværende retstilstand efter Justitsministeriets opfattelse medføre

en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene

side skal slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den anden side

ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved

at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er optaget i forbin-

delse med tv-overvågning. Det fremgår videre, at der efter Justitsministeri-

ets opfattelse er behov for, at muligheden for at opbevare optagelser ud over

30 dage i tv-overvågningsloven udvides, for at sikre at ovennævnte uhen-

sigtsmæssige konsekvenser undgås.

Det bemærkes desuden, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra e finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som fin-

der sted i medfør af den foreslåede ordning. Det er på den baggrund Justits-

ministeriets vurdering, at der er et sagligt formål med opbevaring af opta-

gelser ud over de 30 dage, når opbevaringen er nødvendig af hensyn til en

indgivet anmeldelse om strafbart forhold.

Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af lovforslagets §

1, nr. 12, at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum end nævnt i tv-

overvågningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse,

skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted, jf.

også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e.

Endelig kan Justitsministeriet bemærke, at det efter lovforslagets § 1, nr. 12,

bl.a. vil fremgå af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan op-

bevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis

–

og kun hvis

–

det er

nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Det

følger heraf, at optagelser, som omhandlet i tv-overvågningslovens § 4 c,

kan opbevares, indtil det ikke længere vil være nødvendigt af hensyn til en

indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Dette vil således være tilfældet,

når det har været muligt at overdrage optagelserne til politiet.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.12 Ikrafttrædelsesbestemmelsen (lovforslagets § 2)

Dansk Erhverv

bemærker, at en frist på 14 dage efter ikrafttrædelsen til at

få samtlige relevante kameraer registreret er urealistisk.

POLCAM eksisterer i forvejen som en frivillig ordning, og private og offent-

lige myndigheder har således allerede nu mulighed for at registrere sig. I

det lys finder Justitsministeriet, at overgangsordningen for lovforslagets del

om obligatorisk registrering i POLCAM, som fremsættes primo februar

2020, er passende.

2.13 Opdatering af materiale om tv-overvågning (punkt 1 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget)

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at det ikke fremgår, hvad der

er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-overvågning i bolig-

organisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts

2008. BL henstiller til, at vejledningen for de almene boligorganisationer

opdateres og offentliggøres.

Dansk Arbejdsgiverforening

opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter del-

tager i opdateringen af pjecen om tv-overvågning.

Dansk Erhverv

bemærker, at de ser frem til en opdatering af Datatilsynets

pjecer fra 2008 om tv-overvågning.

Dansk Industri

ser positivt på, at Justitsministeriet i samarbejde med Data-

tilsynet vil opdatere pjecen om tv-overvågning.

bemærker, at det er særdeles positivt, at den tidligere pjece om tv-over-

vågning opdateres. HK bemærker endvidere, at de gerne bidrager til dette

arbejde.

Justitsministeriet kan henvise til punkt 1 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde med Da-

tatilsynet vil opdatere den tidligere gældende pjece om tv-overvågning fra

marts 2008. Pjecen vil bl.a. indeholde vejledning om tv-overvågning af ar-

bejdspladser samt vejledning om forholdet mellem databeskyttelseslovgiv-

ningen og tv-overvågningsloven. Vejledningen vil i øvrigt

–

som ønsket af

–

forholde sig til tv-overvågning i almene boligorganisationer.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

2.14 Andre forhold

Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at regeringen, ved en ændring af

tv-overvågningsloven, bør tydeliggøre retstilstanden om tv-overvågning

med lydoptagelser. De opfordrer desuden til, at der i forbindelse med lov-

forslaget tages stilling til, om EU-Domstolens afgørelse i sag C-708/18 har

betydning for de dataretlige betragtninger i lovforslaget.

Dansk Erhverv

ønsker en præcisering af, hvordan og hvornår det er tilladt

at foretage lydoptagelser.

Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at Justitsministeriet afklarer, hvor-

vidt videregivelse af optagelser fra tv-overvågning kan videregives til vagter

i medfør af den eksisterende lovgivning, og hvis det ikke er muligt, at

der sker en lovændring, så videregivelse muliggøres.

Dansk Industri

bemærker, at Justitsministeriet bør tage stilling til, hvorvidt

EU-Domstolens afgørelse i sagen C-708/18 kan have betydning for lov-

forslaget.

Dansk Industri bemærker desuden, at en ændring af tv-overvågningsloven

samtidig bør præcisere, hvornår det er muligt at foretage tv-overvågning

med lydoptagelser.

Dansk Industri anfører derudover, at de står uforstående over for bemærk-

ningerne til de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet mv.

Dansk Industri anfører slutteligt, at de ønsker en præcisering af, hvorledes

dataansvarlige overholder deres oplysningspligt i åbne, offentlige områder,

og hvorvidt pligten er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 13

eller 14.

bemærker, at der er behov for hjemmel i lovforslaget til at tilkende de

ansatte en godtgørelse, idet erstatningsansvarslovens § 26, ikke yder til-

strækkelig beskyttelse. De bemærker endvidere, at der bør indsættes en tort-

bestemmelse i lovforslaget uden fastsættelse af et maksimalt beløb for godt-

gørelse.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

bemærker, at der i bemærkninger bør tilføjes et af-

snit om lovforslagets forenelighed med bestemmelserne i EMRK og andre

menneskeretlige forpligtelser.

PROSA

bemærker, at kravet til skiltning øges, så ingen i kameraets dæk-

ningsområde er i tvivl om, at de er overvåget, og at skiltene desuden inde-

holder kontaktinformation på den dataansvarlige.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række til-

pasninger, herunder ved at indsætte et afsnit om lovforslagets forenelig med

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Justitsministeriet kan så vidt angår EU-Domstolens dom af 11. december

2019 i sag C-708/18, TK, bemærke, at det er Justitsministeriets vurdering,

at dommen ikke er til hinder for fremsættelse af lovforslaget. Justitsministe-

riet har lagt vægt på, at dommen alene forholder sig til databeskyttelsesdi-

rektivet, jf. dommens præmis 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der i

databeskyttelsesforordningen er fastsat nye muligheder for national regule-

ring af behandling af personoplysninger. Der henvises i den forbindelse til

lovforslagets punkt 3 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven.

Adgangen til at foretage lydoptagelser er ikke reguleret i tv-overvågnings-

loven, men i straffeloven (og databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven, hvis lydoptagelsen ikke er forbudt efter straffeloven). Straffelo-

vens § 263, stk. 2, nr. 2, indeholder et forbud mod ved hjælp af et apparat

uberettiget hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, te-

lefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket

møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågæl-

dende uberettiget har skaffet sig adgang. På den baggrund lægges der med

lovforslaget, der alene vil indebære en ændring af tv-overvågningsloven,

ikke op til, at der sker en yderligere regulering af adgangen til at foretage

lydoptagelser.

For så vidt angår høringssvaret fra Dansk Erhverv kan Justitsministeriet

bemærke, at der efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, er mulighed for,

at erhvervsdrivende kan videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget

i forbindelse med tv-overvågning, internt i organisationen eller til andre er-

hvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, såfremt visse betingel-

ser er overholdt. Der kan herudover henvises til muligheden for overladelse

af personoplysninger til en databehandler til behandling af optagelser på

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

vegne af en dataansvarlig, hvilket kan ske på baggrund af en etableret da-

tabehandlerkonstruktion og en indgået databehandleraftale.

3. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i

det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:

I lovforslagets § 1, nr. 6, er der i forslaget til et nyt nr. 5 i tv-over-

vågningslovens § 2, stk. 1, foretaget en ændring af »der foretages

efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6« til »der er nødvendig af

hensyn til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af

§ 2, stk. 6«.

I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i

tv-overvågningslovens § 2 c indsat et nyt stk. 3, hvorefter justitsmi-

nisteren kan fastsætte regler om kommuners adgang til at foretage

tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-

nyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt

–

ud over det i stk.

1 angivne

–

er et behov for at fremme trygheden. Forslaget er end-

videre beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i

§ 2 e, stk. 1, tilføjet »inden for rimelig tid«. Ændringen er afspejlet i

lovforslagets bemærkninger.

I lovforslagets § 1, nr. 10, er der i forslaget til en ny bestemmelse i

§ 2 e, stk. 2, tilføjet »inden for rimelig tid«. Ændringen er afspejlet i

lovforslagets bemærkninger.

I de almindelige bemærkningers punkt 3.2 er der indsat en konse-

kvensanalyse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10.

I de almindelige bemærkningers punkt 4 er der indsat et afsnit om

forholdet til EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, er det præciseret, hvad

der menes med udtrykket »i tilknytning til eller i forlængelse af«

egne indgange og facader, således at det bl.a. fremgår, at tv-over-

vågningen skal være målrettet mod den erhvervsdrivendes behov og

området omkring dennes forretningssted.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, er det tilføjet, at en

tilladelse fra politiet ikke ændrer på, at Datatilsynet fører tilsyn med

enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-

vågningen, jf. databeskyttelseslovens § 27.

L 102 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, er sætningen »En så-

dan drøftelse kan med fordel finde sted i regi af politikredsenes

kredsråd, jf. retsplejelovens §§ 111 og 112« udgået.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 c præciseret, hvad det menes med udtrykket

»i tilknytning til eller i forlængelse af« en restaurationsvirksomhed.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 d præciseret, hvad det menes med udtrykket

»i tilknytning til eller i forlængelse af« egne bygningers indgange og

facader.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 e tilføjet, at det fortsat er muligt på frivillig

basis at registrere tv-overvågning af andre områder og yderligere op-

lysninger i POLCAM.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 e tilføjet, at de oplysninger, som der skal re-

gistreres i POLCAM efter bestemmelsen, er oplysninger om aktø-

rens navn og adresse. Der skal kun foretages én registrering pr. aktør.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er der for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 e tilføjet sætningen »Der vil således f.eks.

skulle foretages registrering i POLCAM, hvis den aktør, som har re-

gistreret sig, jf. stk. 1, ikke længere har forretningssted på adressen«.

I bemærkningerne til § 1, nr. 10, er det for så vidt angår den foreslå-

ede bestemmelse i § 2 e præciseret, at Rigspolitiet så vidt muligt fo-

retager en ajourføring og/eller sletning af oplysninger i POLCAM,

når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der er sket væsentlige æn-

dringer i oplysningerne, som kræver ajourføring eller sletning. Det

kan f.eks. ske ved, at der gives meddelelse herom til politiet, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 2.