Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 101:

Forslag til retsplejelov for Færøerne.

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 05.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og det er hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal have en moderne og effektiv retspleje på Færøerne. Det er på høje tid. Den gældende færøske retsplejelov blev vedtaget i 1988, og siden da er den kun ændret ganske få gange i sammenligning med den danske retsplejelov. På den baggrund har der været et arbejde i gang om at opdatere den og få en moderne retsplejelov på Færøerne.

De væsentligste nyskabelser i lovforslaget er at sikre en færøsk forankring – bl.a. at rigsombudsmanden på Færøerne skal behandle ansøgninger om fri proces, som i dag behandles af Civilstyrelsen, og herudover at Procesbevillingsnævnet skal tiltrædes af en færøsk advokat i stedet for af en dansk advokat ved behandlingen af færøske sager om appeltilladelse, og samtidig også i det omfang, det er muligt, at Østre Landsret og Sø- og Handelsretten som udgangspunkt sættes på Færøerne.

Derudover skal der være en effektivisering og styrkelse af behandlingen af civile sager. Siden 1988 er der i den danske retsplejelov indført en række ændringer, der har til formål at effektivisere behandlingen af de civile retssager. Med lovforslaget lægges der op til at overføre de her ændringer til den færøske retsplejelov.

Så lægges der med det her lovforslag også op til, at politireformen fra 2007 gennemføres på Færøerne, sådan at det færøske politi ligestilles med de øvrige politikredse, og at den uafhængige politianklagemyndighed skal behandle adfærdsklager og anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale på Færøerne.

Endelig lægges der op til, at der på Færøerne indføres en domsmandsordning, som er tilpasset de færøske forhold, og at skyldsspørgsmål i nævningesager i fremtiden kan prøves i to instanser.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Og jeg lovede at hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, Martin Lidegaard, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste er fru Inger Støjberg, Venstre.

Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede, er det mig, der tager den. Forslaget, som vi diskuterer her i dag, er med til at modernisere den færøske retsplejelov. Den gældende lovgivning er fra 1988, og siden dengang er loven kun ændret ti gange. Til sammenligning har vi ændret den danske retsplejelov over 200 gange. Så man kan vist roligt sige, at der er brug for en opdatering af den nuværende færøske retsplejelov.

Det forberedende arbejde til dette lovudkast blev allerede startet under den tidligere regering. For godt og vel 3 år siden blev en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet med repræsentanter fra bl.a. Færøernes landsstyre og Færøernes Politi samt mange andre, der har været med til at udarbejde det her lovforslag. Lovforslaget indeholder meget imponerende mere end 1.100 paragraffer, hvilket betyder, at lovforslaget bidrager til den største ændring af det færøske retsvæsen i mere end 30 år.

Lovforslaget lægger altså op til en gennemgribende ændring af den færøske retsplejelov, så den bliver langt mere tidssvarende og samtidig tager hensyn til færøsk kultur og historie.

På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak for det. Fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det er med mere end 1.000 paragraffer en meget omfattende ændring af retsplejelov for Færøerne, som skal førstebehandles her i dag. Og den har været længe undervejs. Alle synes at være enige om, at der trænger til at komme en tidssvarende retsplejelov på Færøerne. Sidst den blev ændret, er mere end 30 år siden. Ændringen af retsplejeloven er også fremsat efter ønske fra Færøerne. Forslaget indebærer bl.a., at politireformen fra 2007 også får virkning på Færøerne, hvorved Færøernes politi ligestilles med resten af kongerigets politikredse.

Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal læse en meget kort tale op fra vores ordfører, Karsten Hønge, som ikke kan være her i dag.

Vi bemærker, at den her nye retsplejelov er et resultat af en arbejdsgruppe, der er nedsat i Justitsministeriet. Og vi vil bare lige bemærke, at det er vigtigt, at de færøske advokater får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye regler for møderet for landsret. Vi synes, det er positivt, at Justitsministeriet har taget højde for det i forslaget. På den baggrund kan vi støtte forslaget, og vi skal i øvrigt også hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Det er ikke så svært for Enhedslisten at tage stilling til ting om Færøerne og Grønland. Normalt siger vi, at hvis ikke det strider imod menneskerettighederne, er vi enige i det, som Grønland finder ud af skal gælde i deres eget land. Jeg vil dog sige et par ord i forhold til de her ting. Jeg har nemlig ikke kunnet få øje på, at noget forringer menneskerettighederne i Færøerne. Det kan være, der er det, for der er jo 1.101 paragraffer at gå igennem, og det kunne da være, at der var smuttet noget undervejs.

Jeg vil sige, at det er femte gang, vi har arbejdet med retspleje i Færøerne, mens jeg har siddet i Folketinget, og det har været lige spændende hver gang. Nogle gange har det jo handlet om ret alvorlige ting, og andre gange har det været justeringer, og den her gang vil jeg godt nævne én ting, som jeg synes er meget, meget positiv, og det er, at der nu kommer en uddannelse i Færøerne på det juridiske område, sådan at de kan uddanne egne dommere, advokater, jurister, og hvad jeg synes er endnu bedre: at disse mennesker, der får den uddannelse, så også har ret til at arbejde som jurister, advokater og dommere i hele rigsfællesskabet. I gamle dage – eller før vi vedtog det her – stod der, at det skulle være en uddannelse taget i Danmark, og det var jo lidt urimeligt over for de to andre lande i rigsfællesskabet. Så det ser jeg frem til, og når det rigtig kommer i drift, tror jeg også, det er en fordel for det færøske retssystem, at de har egne færinger, som er uddannet på området. Vi ved jo godt, at selv om sådan en paragraf er en paragraf, så er forstand på kultur, levevis, sprog og alle mulige andre ting enormt vigtigt, når man skal afgøre ting på en retfærdig måde.

Så derfor vil jeg sige tillykke til Færøerne med, at de har fået de her skridt fremad. Jeg kan forstå på debatten i Lagtinget, at der stadig væk er ideer til forbedringer, men nu er der i hvert fald lavet en slags opdatering på den retsplejelov, der var der i forvejen, og jeg håber, at færingerne får alt muligt held og lykke med at bruge den nye retsplejelov, sådan at tingene bliver endnu nemmere og endnu mere retfærdige og føles endnu mere retfærdige for færingerne. Så glæder jeg mig til at se, når de selv besætter alle stillingerne i retssystemet på deres eget område, og at vi får de første færinger til Danmark for at afgøre sager i de danske domstole. Det kunne også være spændende.

Vi kan anbefale at stemme for det omfattende forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Da vores ordfører, Rasmus Jarlov, ikke kan være her, tager jeg sagen.

Formålet med lovforslaget er at modernisere Færøernes retsplejelov, som blev indført i 1988. Det er myndighederne i Færøerne, som har anmodet om en modernisering, hvilket vi hilser varmt velkommen. Jeg kan med stor tilfredshed notere, at den nye retsplejelov er udarbejdet i et tæt samarbejde med de færøske myndigheder, hvilket sikrer en stærkere færøsk forankring. Det er eksempelvis positivt, at rigsombudsmanden på Færøerne skal behandle de ansøgninger om fri proces, som i dag behandles af Civilstyrelsen. Gennemførelsen af politireformen på Færøerne vil sikre, at Færøernes Politi ligestilles med de øvrige politikredse.

Den generelle modernisering af den færøske retsplejelov indeholder desuden en række tiltag, som vil styrke det færøske retsvæsen. Her kan bl.a. nævnes en digitalisering af retsprocessen og en effektivisering af behandlingen af civile retssager.

Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Vi behandler i dag et meget omfattende lovforslag på ikke mindre end 1.101 paragraffer, lovforslaget L 101 om en ny retsplejelov på Færøerne.

Den gældende retsplejelov for Færøerne er fra 1988 og er kun i begrænset omfang blevet opdateret efterfølgende sammenlignet med den danske retsplejelov, og den vurderes derfor at være utidssvarende. Det nye forslag til en retsplejelov for Færøerne, som vi behandler i dag, er udarbejdet efter ønske af de færøske myndigheder, og de færøske myndigheder har deltaget i udarbejdelsen af lovforslaget, og det har været til grundig høring hos færøske myndigheder og organisationer.

I Nye Borgerlige bakker vi naturligvis op om det færøske ønske om en mere tidssvarende lovgivning, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi kan i Liberal Alliance tilslutte os de gode argumenter, der er for at stemme dette lovforslag igennem. Det vil vi også gøre. Vi stemmer for lovforslaget.

Tak. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har glemt sådan en kuglepen, eller om den er til mig. Så jeg siger bare tak til den, der har lagt den.

Hr. Edmund Joensen er her ikke. Så er det hr. Sjúrður Skaale. Værsgo.

Tak for det, og tak for den gode modtagelse, som det her forslag har fået.

Det er sådan, at i 2017 fremsatte min egen partiformand, der dengang var lagmand, Aksel Johannesen et ønske til den danske justitsminister om at få en arbejdsgruppe nedsat til at se på den færøske retsplejelov, fordi den var agterudsejlet på mange områder. Den danske var ændret over 200 gange mere end den færøske. Det er sådan, at selv om man har egen lovgivning på Færøerne, egne love på alle områder, så er retssystemet det samme. Den færøske ret er det, der svarer til en byret, og har status som en byret. Det vil sige, at når sager går videre fra den færøske ret, byretten i Færøerne, til Østre Landsret eller til Højesteret, så er det pludselig en anden retsplejelov. Det er jo selvfølgelig meget problematisk. Så der blev nedsat en gruppe i 2017, som siden har siddet og arbejdet med det her. Der har været myndigheder fra forskellig side og alle mulige interesseorganisationer indover, og man er så enedes om det forslag, som nu ligger på bordet, og jeg er glad for, at det får stor opbakning.

Mit eget parti har ønsket nogle ændringer, som ikke er kommet igennem, men det må jeg så leve med, f.eks. at Færøerne fik et fast medlem i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det blev der ikke flertal for; det blev man ikke enige om på Færøerne. Vi har ønsket at ændre systemet, således at man formelt kan tale færøsk i byretten i Færøerne. Det blev der ikke flertal for. Det er således, at man godt kan tale færøsk, og færøsk er vel i virkeligheden det mest brugte sprog i retten. Det bliver accepteret, men formelt er sproget dansk. Det kunne vi godt ønske os at få ændret, men det blev der ikke flertal for. Og så er det, som nogle af ordførerne har været inde på, uddannelsen til advokat i Færøerne, som vi ville ønske blev sidestillet. Det er noget, som vi forstår man skal finde ud af hen ad vejen, når den færøske uddannelse er kommet længere. Så det er noget, vi tror på går i orden.

Forslaget blev vedtaget med 22 stemmer for og 11 imod i Færøerne, og derfor mener jeg, som flere ordførere også har sagt, at der ikke er andet at gøre end at sige ja til det her, for det er det færøske systems vilje. Så jeg siger tak for den store velvilje for forslaget. Tak.

Tak for det. Og så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for alle de positive tilkendegivelser. Der synes at være bred opbakning både på Færøerne, men også her i Folketinget, til forslaget om en ny retsplejelov for Færøerne. Det er jeg glad for, og det er jeg faktisk navnlig på Færøernes vegne. Det er vigtigt for regeringen at sikre, at der i alle dele af vores rigsfællesskab består en moderne og tidssvarende retspleje. Som det også er blevet nævnt, er den nuværende færøske retsplejelov vedtaget tilbage i 1988, altså godt langt tilbage, og siden da ændret ganske få gange i sammenligning med den danske retsplejelov. Den færøske retsplejelov er simpelt hen ikke længere tidssvarende.

På den baggrund og efter særligt ønske fra de færøske myndigheder er der blevet udarbejdet et forslag til en ny retsplejelov for Færøerne. Lovforslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet, der bl.a. har bestået af repræsentanter fra Færøernes landsstyre, Færøernes Politi, Den Færøske Advokatforening. Lovforslaget har været 3 år undervejs og indeholder, som det også er blevet nævnt af flere ordførere, mere end 1.100 paragraffer. Det er faktisk derfor et af danmarkshistoriens største lovforslag, som Folketinget i dag førstebehandler.

Justitsministeriet og arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af lovforslaget særlig haft fokus på tre punkter. For det første har det været vigtigt at sikre en færøsk forankring af retsplejen. Det foreslås bl.a. derfor, at Rigsombudsmanden på Færøerne skal behandle de ansøgninger om fri proces, som i dag behandles af Civilstyrelsen. Det foreslås, at Procesbevillingsnævnet tiltrædes af en færøsk advokat ved behandling af færøske sager om appeltilladelse, og at det kommer til at fremgå af retsplejeloven, at Østre Landsret og Sø- og Handelsretten som udgangspunkt skal sættes på Færøerne, når retten behandler sager efter den færøske retsplejelov.

For det andet har det været vigtigt at gennemføre en effektivisering og styrkelse af reglerne om behandling af civile retssager. Efter vedtagelsen af den færøske retsplejelov tilbage i 1988 er der i den danske retsplejelov indført en række ændringer, der har haft til formål at effektivisere behandlingen af civile retssager. Med lovforslaget lægges der op til også at gennemføre de ændringer i den færøske retsplejelov.

For det tredje har der været fokus på at skabe et tidssvarende politi og styrke retssikkerheden i straffesager. Med lovforslaget lægges der op til, at politireformen fra 2007 gennemføres på Færøerne, og derved ligestilles Færøernes Politi og de øvrige politikredse i Danmark. Det foreslås også, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal behandle adfærdsklager og anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale på Færøerne. Det betyder, at klagesager mod politiet fremover behandles med samme uafhængighed, som tilfældet er i Danmark.

Færøerne har taget godt imod det nye forslag til en retsplejelov for Færøerne, og Lagtinget godkendte, som hr. Sjúrður Skaale også nævnte, lovforslaget uden ændringer i september med stemmerne 22 for og 11 imod.

For kort at opsummere sikrer lovforslaget en tidssvarende behandling af både straffesager og civile retssager. Lovforslaget skaber rammerne for et stærkt justitsvæsen, og jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsvæsen er en forudsætning for et velfungerende samfund med både tryghed og frihed.

Som jeg indledte med at sige, er det vigtigt for regeringen at sikre, at der i alle dele af rigsfællesskabet består en moderne og tidssvarende retspleje. Og det lovforslag, som vi behandler i dag, er helt i tråd med det ønske. En kommende færøsk retsplejelov skal holdes opdateret, og derfor skal der fremover holdes et årligt møde mellem repræsentanter fra Justitsministeriet og Færøernes landsstyre. Her kan der drøftes aktuelle spørgsmål vedrørende justitsvæsenet på Færøerne og selvfølgelig også ændringer af den færøske retsplejelov. Derudover er der naturligvis, og det er der også i dag, en løbende dialog mellem Justitsministeriet og landsstyret, ligesom jeg selv har møder med vores folketingsmedlemmer, der er valgt på Færøerne.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål i den forbindelse.

Der er lige et spørgsmål. Værsgo, hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg ser frem til den videre behandling. Jeg har overvejet, om vi skulle bede ministeren komme og gennemgå hver enkelt paragraf – det kunne jo være en festlig eftermiddag. Men jeg vil gerne sige tak for, at regeringen har ventet til, at Færøerne har behandlet forslaget. Vi har ved flere lejligheder omkring grønlandsk og færøsk lovgivning haft så travlt, at de ikke har været færdige med behandlingen deroppe. Og jeg synes, det her bør være normen, altså at vi faktisk venter til, at de er færdige deroppe.

Jeg har et spørgsmål. Det lyder: Hvorfor ville man fra Justitsministeriets side ikke give den erkendtlighed, at man siger, at jo, selvfølgelig kan man på førsteniveauet i Færøerne behandle de retssager, der er, på deres eget sprog?

Værsgo.

Det er vigtigt, at alle parter forstår hinanden under en retssag. Og det fremgår af lovforslaget, at hovedsproget i retten er færøsk, men at dansk lige så vel kan anvendes. Det fremgår også af lovforslaget, at der ved udnævnelse af dommere, dommerfuldmægtige og anklagere lægges særlig vægt på kendskab til det færøske sprog. Hvis en part eller et vidne ikke har tilstrækkeligt kendskab til det færøske eller det danske sprog for den sags skyld, skal der så vidt muligt indkaldes en translatør eller en tolk. Og på den måde mener jeg, at det nok er muligt at sikre, at alle parterne forstår hinanden under sagens behandling, hvilket jo er det centrale.

Tak for det. Det var det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.