L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 100 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 100

Folketinget 2019-20

Fremsat den 30. januar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal

indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

(Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af

timepuljen)

§1

lov

gymnasiale

uddannelser,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 60 af

28. januar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1,

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »folkeskolen,

har«: »i op til to år herefter«.

§ 7, stk. 1, nr. 1,

§ 8, stk. 1, nr. 1,

ændres »i direkte

forlængelse af 9. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom‐

mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

§ 7, stk. 1, nr. 8,

§ 9, stk. 1, nr. 9,

ændres »den ansøg‐

te institutions« til: »institutionens«.

§ 9, stk. 1,

ændres »ansøger til en 3-årig gymnasial ung‐

domsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på

optagelse på en sådan uddannelse« til: »ansøger, der har af‐

sluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til et

år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ung‐

domsuddannelse«.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

§ 10, stk. 1, nr. 1,

ændres »i direkte

forlængelse af 10. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom‐

mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

§ 10, stk. 1,

ændres »ansøger til den 2-årige uddannelse

til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på

optagelse på sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afslut‐

tet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til et år

herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til

hf-eksamen«.

Overskriften

før § 11 affattes således:

»Optagelse og påbegyndelse i øvrigt«.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Den uddannelsesinstitution,

som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesøn‐

sker,« til: »Institutionens leder«.

Overskriften

før § 12 ophæves.

10.

§ 12, stk. 1,

ændres »ikke søger om optagelse i direkte

forlængelse af 9. eller 10. klasse« til: »søger om optagelse

senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter

10. klasse, jf. § 9, stk. 1«.

11.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »søger om optagelse i di‐

rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har rets‐

krav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardi‐

seret vurdering« til: »har retskrav på optagelse efter stk. 2, §

8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardise‐

ret vurdering, foretaget af institutionens leder,«, og

2. pkt.

ophæves.

12.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og ka‐

rakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr.

4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages

betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøge‐

ren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folke‐

skolen og institutionens leder på baggrund af en konkret

vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for

at bestå disse med det nødvendige resultat.

DA000108

Børne- og Undervisningsmin., 19-761

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Stk. 2.

Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at an‐

søgeren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i

førstkommende prøvetermin, og at den pågældende derefter

opfylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.«

13.

§ 14, stk. 2,

ændres »efter §§ 7 eller 8, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven

ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »på den

pågældende uddannelse efter §§ 7-10«.

14.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse

og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk.

1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om

optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, §

8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Op‐

tag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er

forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter den‐

ne bestemmelse. Optag er endvidere betinget af, at ansøge‐

ren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en

gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på bag‐

grund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har fagli‐

ge forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end

ved skoleårets begyndelse.«

15.

§ 15

ændres »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde i

uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden uddan‐

nelse,« til: »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers opta‐

gelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«.

16.

§ 19, stk. 8, 2. pkt.,

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »for

den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en eller fle‐

re elever«.

§2

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf.

lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret

ved § 3 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 6 i lov nr. 1561 af

27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 15 d, stk. 2,

indsættes som

nr. 3:

»3) Oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og

10. klasse kan uden samtykke videregives til en institu‐

tion, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de

gymnasiale uddannelser.«

§3

I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 612 af 28. maj 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746

af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »for den enkelte« til: »per«,

og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.

§ 5, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»§ 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsva‐

rende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb,

herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk.

Stk. 2.

Lovens § 1 har virkning for ansøgning til de gym‐

nasiale uddannelser med henblik på påbegyndelse af under‐

visning i skoleåret 2020/21 eller senere.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

overgangsordninger vedrørende optag af personer, som har

afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og

2019-20.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra

hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangs‐

givende eksamensresultat efter § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om

erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er‐

hvervsuddannelse (eux) m.v., som affattet ved denne lovs §

3, nr. 2.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlænget mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Optagelse i begyndelsen af skoleåret

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Optagelse af ansøgere, der har været fraværende ved folkeskolens prøver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Gennemførelse af optagelsesprøve og -samtale samt vejledningssamtale

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Timepulje

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Genberegning af karaktergennemsnit fra erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)

som følge af gymnasial supplering m.v.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 4. november 2019 indgik regeringen (Socialdemokrati‐

et), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali‐

stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al‐

liance (gymnasieforligskredsen) aftale om justering af opta‐

gelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Med aftalen er

der i gymnasieforligskredsen enighed om at ændre visse af

de adgangsforudsætninger, som blev aftalt med aftale om

styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 (gymnasie‐

aftalen fra 2016).

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen af

4. november 2019, som forudsætter lovændring.

Optagelseskravene i lov om de gymnasiale uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, omfatter både de

almengymnasiale uddannelser (stx og den toårige uddannel‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

se til hf-eksamen) og de erhvervsgymnasiale uddannelser

(hhx og htx).

I foråret 2019 trådte de nye adgangsforudsætninger til de

gymnasiale uddannelser som følge af gymnasieaftalen fra

2016 i kraft. I forbindelse med arbejdet med at implemente‐

re gymnasieaftalen fra 2016 og på baggrund de første erfa‐

ringer med de nye adgangsforudsætninger, som blev an‐

vendt for første gang ved optagelsesprocessen til skoleåret

2019/20, har en række formuleringer i lov om de gymnasiale

uddannelser vist sig mindre hensigtsmæssige. Erfaringerne

fra optagelsesprocessen viser således, at optagelsesproces‐

sen generelt er kompliceret og ressourcekrævende.

Udfordringen med de nye adgangsforudsætninger underbyg‐

ges af Børne- og Undervisningsministeriets evaluering af

optagelsesprocessen. Evalueringen blev offentliggjort den

18. september 2019 og tegner bl.a. et billede af en optagel‐

sesproces, der har været kompliceret og præget af usikker‐

hed. Dette har været en følge af, at reglerne er både nye og

komplekse, herunder med en række korte administrative

tidsfrister, som i mange tilfælde giver institutionerne udfor‐

dringer med tilstrækkeligt hurtigt og sikkert at vurdere, om

en ansøger har retskrav på optagelse eller skal indkaldes til

optagelsesprøve og -samtale. Aktørerne har peget på, at ud‐

fordringerne i optagelsesprocessen omfatter flere ansøger‐

grupper, herunder bl.a. ansøgere, der har gået på en prøvefri

efterskole i 10. klasse og ansøgere, der har været fraværende

ved en eller flere af folkeskolens prøver.

Med henblik på at optagelsesprocessen fremadrettet kan til‐

rettelægges mere hensigtsmæssigt, indeholder lovforslaget

på baggrund af aftalen af 4. november 2019 forslag om at

ændre lov om de gymnasiale uddannelser på de områder,

som er beskrevet neden for.

Det foreslås at forlænge den tidsmæssige udstrækning af et

retskrav på optagelse på baggrund af resultater fra 9. og 10.

klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gymnasiale

uddannelser kan opnå retskrav på at blive optaget i op til to

år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende foreslås, at

ansøgere kan opnå retskrav på at blive optaget i op til et år

efter, at de har afsluttet 10. klasse. Ansøgerne vil fortsat ved

afslutningen af 9. eller 10. klasse skulle leve op til alle ad‐

gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her‐

under krav til uddannelsesparathedsvurdering og resultater

af prøver i grundskolen.

Det foreslås at gøre det muligt at søge om at blive optaget på

en gymnasial uddannelse i begyndelsen af skoleåret. Efter

forslaget vil ansøgere, som ville have haft retskrav på at bli‐

ve optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt

rettidigt, få mulighed for at påbegynde uddannelsen i perio‐

den fra august til og med den første uge i november. Efter

forslaget vil det på baggrund af en konkret vurdering være

op til institutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de

faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere

end ved skoleårets begyndelse. Lovforslaget indeholder i

denne henseende samtidig forslag om at ændre reglerne i lov

om kommunal indsats for unge under 25 år om videregivel‐

se af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriets

Ungedatabase til brug for den foreslåede mulighed for optag

i begyndelsen af skoleåret.

Det foreslås at indføre betinget optag af ansøgere, der har

været fraværende ved folkeskolens prøver. Efter forslaget

vil ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som har været

fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkesko‐

lens afgangseksamen, få mulighed for at påbegynde en gym‐

nasial uddannelse på betingelse af, at de er berettigede til at

gå op til folkeskolens sygeprøver, at de gør dette ved først‐

kommende lejlighed, og at de herefter opfylder adgangsfor‐

udsætningerne til de gymnasiale uddannelser. Efter forslaget

vil det på baggrund af en konkret vurdering være op til insti‐

tutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de faglige forud‐

sætninger for at blive betinget optaget på uddannelsen forud

for afholdelse af sygeprøverne.

Det foreslås at ændre rammerne for, hvilken institution der

gennemfører optagelsesprøve og -samtale i tilfælde, hvor en

ansøger ikke har retskrav på at blive optaget til de 3-årige

gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10. klasse og den 2-

årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse. Forslaget

vil indebære en ændring af kravet om, at optagelsesprøve og

-samtale skal finde sted på den uddannelsesinstitution, som

en ansøger har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker.

En tilsvarende ændring foreslås i relation til vejlednings‐

samtaler med sigte på optag af ansøgere, der ikke ved folke‐

skolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra

uddannelsesparathedsvurderingen, men har opnået et vist

karaktergennemsnit. Efter forslaget vil optagelsesprøve og -

samtale henholdsvis vejledningssamtale således skulle finde

sted på den institution, som efter optagelses- og fordelings‐

reglerne i givet fald vil kunne optage den pågældende ansø‐

ger. Det bemærkes, at forslaget ikke berører lovens bestem‐

melser om optagelse på den 2-årige uddannelse til almen

studentereksamen og om optagelse på hf-enkeltfag.

Endelig indeholder lovforslaget to elementer, som er uden

sammenhæng med aftalen af 4. november 2019, men som

begge vedrører elementer, som var en del af gymnasieafta‐

len fra 2016. Det omfatter et forslag om at ændre bestem‐

melserne vedrørende de såkaldte timepuljer i lov om de

gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsfaglig studenter‐

eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

således, at der fremadrettet ikke vil være krav om at anven‐

de puljetimerne snævert med udgangspunkt i den enkelte

elevs behov, men at de i stedet vil kunne anvendes med ud‐

gangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever.

Det omfatter endvidere et forslag om, at bestemmelsen i lov

om de gymnasiale uddannelser om genberegning af eksa‐

mensresultater efter gymnasial supplering m.v. vil skulle

gælde tilsvarende for resultater i anledning af eksamener af‐

lagt i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2020 med

sigte på, at de foreslåede nye ordninger om optag i praksis

kan gælde for optaget til skoleåret 2020/21.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlænget mulighed for at opnå retskrav på baggrund

af resultater fra 9. og 10. klasse

2.1.1. Gældende ret

En ansøger til en gymnasial uddannelse skal ifølge lov om

de gymnasiale uddannelser søge om at blive optaget i direk‐

te forlængelse af 9. eller 10. klasse for at have retskrav her‐

på, jf. herved § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1,

nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., og §

14, stk. 2.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10.

klasse gælder både optagelse til de treårige gymnasiale ud‐

dannelser og til den toårige uddannelse til hf-eksamen. Sø‐

ges der ikke direkte efter 9. eller 10. klasse, vil ansøgeren

skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en

optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige

gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk.

1, eller via en standardiseret vurdering, når det gælder den

toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 3.

Kravet betyder bl.a., at unge, som eksempelvis har valgt at

tage på udlandsophold og ikke forud for opholdet blevet op‐

taget på uddannelsen og har fået tilladelse til at udskyde ud‐

dannelsesstarten, eller som har været uden for uddannelses‐

systemet i en periode efter 9. eller 10. klasse, er henvist til at

gennemføre en optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker

at søge om at blive optaget på de treårige gymnasiale uddan‐

nelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis de søger om

at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Det samme gælder for unge, som har valgt at gå på en prø‐

vefri 10. årgang, idet et sådant skoleår ikke betragtes som en

10. klasse efter lov om folkeskolen. Sådanne ansøgere søger

således ikke, jf. de nævnte bestemmelser i loven, direkte fra

9. eller 10. klasse og har derfor ikke retskrav på at blive op‐

taget på en gymnasial uddannelse. Også i disse tilfælde er de

pågældende henvist til at søge om optagelse via en optagel‐

sesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10.

klasse betyder desuden, at en elev, der er i gang med en

gymnasial uddannelse, ikke kan stoppe på sin uddannelse og

senere vælge at starte forfra igen uden at skulle til en opta‐

gelsesprøve eller en standardiseret vurdering. Eleven vil så‐

ledes have mistet sit retskrav på at blive optaget.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Kravet i lov om de gymnasiale uddannelser om, at der skal

søges om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klas‐

se for at have retskrav herpå har vist sig mindre hensigts‐

mæssigt. Kravet har for en række elevgrupper betydet, at de

har været henvist til at søge om at blive optaget via en opta‐

gelsesprøve og -samtale i relation til optagelse på de treårige

gymnasiale uddannelser, eller en standardiseret vurdering i

relation til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksa‐

men på trods af, at de reelt opfyldte alle adgangsforudsæt‐

ningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til

uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folke‐

skolens afgangseksamen. Stærkest står i denne henseende

eksemplet med elever, som i stedet for at gå i 10. klasse har

valgt at gå på en prøvefri 10. årgang, og som derfor ikke sø‐

ger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse,

fordi 10. årgang ikke betragtes som en 10. klasse.

Det foreslås på den anførte baggrund at ændre kravet om, at

der skal søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 9.

eller 10. klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gym‐

nasiale uddannelser vil kunne opnå retskrav på at blive opta‐

get i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvaren‐

de foreslås det, at ansøgere vil kunne opnå retskrav på at bli‐

ve optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad‐

gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her‐

under krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resulta‐

terne af prøver i grundskolen.

Forslaget vil betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode

vil bevare et retskrav på at blive optaget til en gymnasial ud‐

dannelse, uanset om de har valgt at gå på en prøvefri 10. år‐

gang eller har truffet andre valg efter 9. eller 10. klasse, ek‐

sempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønarbejde

eller frivilligt arbejde.

Den foreslåede ordning er tilrettelagt, så resultater fra 9. el‐

ler 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra

samme årgang, uanset om de har taget 10. klasse eller har

lavet andet efter 9. klasse. Ansøgerne vil således have mu‐

lighed for at bevare retskrav i op til to år efter 9. klasse og i

op til to år et år efter 10. klasse. Den foreslåede begrænsning

til maksimalt en toårig henholdsvis en etårig periode har

sammenhæng med, at ansøgernes forudsætninger for at på‐

begynde og gennemføre uddannelsen vurderes at forandre

sig over tid. Det vurderes desuden, at ældre ansøgere i høje‐

re grad vil søge mod uddannelsestilbud målrettet ældre al‐

dersgrupper.

Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge

om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1.

marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymna‐

sial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den

normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og

dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt, jf. herved

lovens § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1,

eller § 10, stk. 1, nr. 1. Forslaget ændrer ikke på de eksister‐

ende muligheder for at udskyde studiestart kombineret med

eksempelvis udlandsophold, hvor det både er muligt at søge

ind før udrejse og under opholdet i udlandet.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til

adgangsforudsætningerne efter 9. klasse (dvs. ansøgere, der

fx er vurderet ikke-uddannelsesparate i 9. klasse og ansøge‐

re, der har behov for at forbedre deres karakterer i dansk,

engelsk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen), i

begrænset omfang vil kunne anvende 10. klasse til at forsø‐

ge at imødekomme adgangsforudsætningerne for derigen‐

nem at opnå retskrav på at blive optaget.

Forslaget vil ikke omfatte ansøgere, der bliver optaget på en

gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -samtale i

relation til optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser

eller en standardiseret vurdering i relation til den toårige ud‐

dannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og -samtalen

henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til ele‐

ver, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå rets‐

krav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke

udtryk for, at de pågældende har opnået eller opnår retskrav

på at blive optaget, men er et led i optagelsesprocessen for

de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foreta‐

ger en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, socia‐

le og personlige forudsætninger for at påbegynde og gen‐

nemføre uddannelsen.

Den foreslåede ordning vil fra og med sommeren 2022 blive

fuldt ud it-understøttet i Optagelse.dk, hvor ansøgernes data

vil blive opbevaret med henblik på, at ansøgerne kan søge

om at blive optaget på en gymnasial uddannelse i op til to år

efter 9. klasse og et år efter 10. klasse. Behandlingen af den

enkelte elevs ansøgning om optagelse på en gymnasial ud‐

dannelse indeholder oplysninger på individniveau. Der er

således tale om en behandling af personoplysninger, som vil

skulle ske i overensstemmelse om reglerne herom i databe‐

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. It-løsnin‐

gen vil derfor blive indrettet i overensstemmelse hermed,

herunder navnlig så det sikres at løsningen er i overensstem‐

melse med databeskyttelsesforordningens principper om da‐

taminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. artikel 5, stk.

1, litra c og e.

For ansøgere, som har færdiggjort 9. eller 10. klasse før

sommeren 2022, er det hensigten at etablere en overgangs‐

ordning. Der henvises i denne henseende til lovforslagets §

4 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger om videregivelse af oplysninger fra Ungeda‐

tabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10,

11 og 13, og bemærkningerne hertil.

2.2. Optagelse i begyndelsen af skoleåret

2.2.1. Gældende ret

En ansøger til en gymnasial uddannelse skal som en af be‐

tingelserne have søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive

optaget på en gymnasiale uddannelser, jf. herved § 7, stk. 1,

nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1,

i lov om de gymnasiale uddannelser.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be‐

kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa‐

rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen

skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens

indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un‐

dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.

marts.

Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have

retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ud‐

dannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse

til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at ha‐

ve søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering base‐

ret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11,

stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale

for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til

den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. her‐

ved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.

Kravet om rettidig ansøgning betyder, at unge, der opfylder

de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at blive op‐

taget på en gymnasial uddannelse, og som eksempelvis er

påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole, men om‐

bestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial uddan‐

nelse, også er henvist til at søge om at blive optaget via den

centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale.

Ombestemmer den unge sig efter medio august, vil alle årets

optagelsesprøver være afviklet. Den sidste prøve blev i 2019

afholdt den 16. august. Herefter vil den pågældende være

nødt til at vente til optagelsesprocessen det følgende år for at

kunne blive optaget til de gymnasiale uddannelser via den

centralt stillede optagelsesprøve og en samtale. Tilsvarende

gælder for personer, som fx er taget på udlandsophold uden

at have fået mulighed for at udskyde uddannelsesstarten til

året efter eller personer, der er påbegyndt anden aktivitet ef‐

ter grundskolen, men som ombestemmer sig i starten af sko‐

leåret.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Ud fra ressource- og planlægningsmæssige hensyn findes

det på den ene side hensigtsmæssigt at fastholde en ordning,

hvor personer, som ønsker at blive optaget på en gymnasial

uddannelse, skal søge om at blive optaget inden en vis frist

for at opnå retskrav herpå. Det findes på den baggrund lige‐

ledes hensigtsmæssigt, at personer, som ikke opfylder betin‐

gelsen om at have søgt optagelse til en gymnasial uddannel‐

se inden for fristen, og som dermed ikke har retskrav på op‐

tagelse, i udgangspunktet er henvist til at søge om at blive

optaget via en konkret vurdering baseret på en centralt stillet

prøve og en samtale, jf. lovens § 11.

Det vurderes på den anden side hverken samfundsmæssigt

eller i relation til de berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt,

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at ansøgere, som har levet op til alle adgangsforudsætninger

til de gymnasiale uddannelser umiddelbart før sommerferi‐

en, i en længere periode bør være afskåret fra at blive opta‐

get på en gymnasial uddannelse blot på grund af, at alle

årets optagelsesprøver er afviklet.

På den baggrund foreslås det med en ny § 14 a i lov om de

gymnasiale uddannelser at give ansøgere, der ikke rettidigt

har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse,

mulighed for at ansøge mulighederne for forskudt optagelse

på en gymnasial uddannelse.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil om‐

fatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på

en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt, jf. lo‐

vens §§ 7-10.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil såle‐

des være begrænset til ansøgere, som søger om optagelse se‐

nest to år efter afslutningen af 9. klasse eller et år efter af‐

slutningen af 10. klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1 og

5, hvor lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til

de gymnasiale uddannelser skal kunne bevare muligheden

for at opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har

afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10.

klasse.

Efter forslaget vil eventuelt senere optag kunne ske indtil

udløbet af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., dvs.

perioden for grundforløbet i de treårige gymnasiale ung‐

domsuddannelser, som løber fra august til og med den første

uge i november. Efter forslaget vil institutionen skulle hen‐

vise ansøgeren til en optagelsesprøve og -samtale, hvis en

sådan fortsat er en mulighed. Er der ikke er flere optagelses‐

prøver til rådighed, vil institutionen efter det foreslåede kun‐

ne gå videre med en konkret vurdering.

Efter forslaget vil det endvidere være en betingelse, at det

dokumenteres, at ansøgeren ville have haft retskrav på at

blive optaget, hvis ansøgeren havde søgt rettidigt om at bli‐

ve optaget på den pågældende uddannelse, herunder krav til

uddannelsesparathedsvurdering og resultater af prøver i

grundskolen.

Endelig vil det efter forslaget være en betingelse, at den re‐

levante institutions leder på baggrund af en konkret vurde‐

ring vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsæt‐

ninger for at påbegynde uddannelsen senere end i begyndel‐

sen af skoleåret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og bemærk‐

ningerne hertil.

2.3. Optagelse af ansøgere, der har været fraværende ved

folkeskolens prøver

2.3.1. Gældende ret

Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr.

4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddan‐

nelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet

er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens

obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse‐

trin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå rets‐

krav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige

gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til

hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den

toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der

her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasse‐

prøver i dansk, engelsk og matematik.

I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller

flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke

opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannel‐

se, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-

klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestå‐

et folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for an‐

søgere, der har været fraværende ved en eller flere af prøve‐

rne i 10. klasse.

Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansø‐

gere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive

optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der

ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale

for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen

efter 9. klasse.

Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr.

1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøve‐

bekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver

aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og

i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsa‐

geligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i

maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også

afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerfe‐

rien samt i perioden 20. august til den 10. september.

Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev,

der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prø‐

ve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt

grund, eller som har været forhindret på baggrund af en be‐

slutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42

(om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst

til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal

aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme

bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse el‐

ler bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at af‐

lægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmel‐

sens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en

elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist

fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke

skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt over for an‐

søgere, som blot fordi de uforskyldt har været forhindret i at

deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i folkeskolens

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

afgangseksamen, skal være omfattet af et krav om at skulle

til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive optaget på

en gymnasial uddannelse. Hertil kommer i sig selv et hensyn

til at stimulere elever til i videst muligt omfang at afslutte

grundskolen med at aflægge og bestå folkeskolens afgangs‐

eksamen.

Det foreslås på denne baggrund, at ansøgere vil kunne blive

betinget optaget på en gymnasial uddannelse, selvom de

endnu ikke lever op til de forudsatte prøve- og karakterkrav

og derfor heller ikke endnu har bekræftet det faglige niveau

fra uddannelsesparathedsvurderingen.

Efter forslaget vil sådanne ansøgere kun kunne optages be‐

tinget under forudsætning af, at de lever op til alle øvrige

adgangsforudsætninger, og på betingelse af, at de dels er be‐

rettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolelen,

dels at dette sker i førstkommende prøvetermin, dels endelig

at den pågældende lever op til adgangsforudsætningerne til

de gymnasiale uddannelser, når sygeprøverne er overstået.

Lederen på den institution, der efter det foreslåede skal vur‐

dere, om ansøgeren kan optages, vil efter forslaget ligeledes

skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kunne bestå syge‐

prøverne med det nødvendige resultat. Er ansøgerens resul‐

tat ved sygeprøverne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op

til de samlede adgangsforudsætninger til de gymnasiale ud‐

dannelser, vil det foreslåede forudsætningsvis indebære, at

ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen. Omvendt vil

elever, som efter sygeprøve lever op til karakterkravene,

herefter være omfattet af de foreslåede nye bestemmelser

om udvidet retskrav på optagelse. Dette vil bl.a. indebære, at

sådan en elev, som senere efter eget ønske stopper på sin ud‐

dannelse, vil have retskrav på at påbegynde uddannelsen

forfra, forudsat at det sker inden for den foreslåede tidsperi‐

ode for det udvidede retskrav.

Forslaget omfatter ikke ikke-uddannelsesparate ansøgere,

som eventuelt ville kunne blive optaget med mindst 6,0 i ka‐

raktergennemsnit af de lovbundne prøver, der indgår i folke‐

skolens afgangseksamen, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9,

§ 8, stk. 1, nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7.

Disse ansøgere er pr. definition ikke uddannelsesparate og

kan således ikke leve op til de samlede adgangsforudsætnin‐

ger. Det vurderes desuden, at sådanne elevers faglige, per‐

sonlige og/eller sociale forudsætninger ikke vil være til‐

strækkelige til både at håndtere det første halvår af en gym‐

nasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at af‐

lægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i først‐

kommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten

af tilfældene et meget højt resultatkrav.

Det bemærkes, at elever, der har været fraværende ved en

eller flere af prøverne til folkeskolens afgangseksamen, i

stedet vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til de gym‐

nasiale uddannelser. I sådanne tilfælde ligger det inden for

den naturlige ramme for vejledning, at ansøgernes opmærk‐

somhed henledes på muligheden for at sikre sig optag ved at

aflægge de relevante sygeprøver, jf. herved også det anførte

om hensynet til mere generelt at stimulere elever til i videst

muligt omfang at afslutte grundskolen med at aflægge og

bestå folkeskolens afgangseksamen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, og bemærk‐

ningerne hertil.

2.4. Gennemførelse af optagelsesprøve og -samtale samt

vejledningssamtale

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om

de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet

af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ik‐

ke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathed‐

svurderingen, men som ved de pågældende prøver har et ka‐

raktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have

krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis an‐

søgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøg‐

te institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i

forhold til valg af uddannelse.

Vejledningssamtalen skal således gennemføres af lederen på

en institution, som ansøgeren har søgt om at blive optaget

på. Det fremgår af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af

13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddan‐

nelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for al‐

mengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen), at

institutionen i tilfælde, hvor ansøgeren tilbydes plads på en

institution, som vedkommende ikke har prioriteret, anmoder

ansøgeren om at bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reser‐

veres en plads til ansøgeren på den pågældende institution.

Hvis ansøgeren bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, be‐

tragtes ansøgeren herefter som ansøger i forhold til denne

institution.

Efter lovens § 11, stk. 1, foretager den institution, som en

ansøger har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, en

konkret vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på op‐

tagelse efter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres øns‐

ke. Det omfatter ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddan‐

nelser, som søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse

og ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som

søger direkte efter 10. klasse. Det fremgår endvidere, at an‐

søgeren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud

fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet

prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan

påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddan‐

nelse.

Det følger endvidere af lovens § 12, stk. 1, at en ansøger til

en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der ikke søger om

optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal

vurderes efter § 11.

Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansøger til den 2-

årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive

optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som

ikke har retskrav på at blive optaget efter bestemmelsens

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af an‐

søgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at

påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår af be‐

stemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institutio‐

nens leder. Det fremgår således ikke udtrykkeligt af bestem‐

melsen, hvilken institution der skal foretage den standardise‐

rede vurdering. Det var dog i bemærkningerne til § 12, stk.

3, i lov nr. 1716 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende,

2016-17, A, L 58 som fremsat, side 67, forudsat, at vurde‐

ringen skulle foretages af lederen på den institution, som an‐

søgeren søger om at blive optaget på.

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til

fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ved et ud‐

dannelsesønske forestås en uddannelse kombineret med en

uddannelsesinstitution og en adresse.

En ansøger har imidlertid ikke krav på at blive optaget på

den højest prioriterede institution eller på en af de sekundært

prioriterede institutioner. Hvis en institution får flere første‐

prioritetsansøgere, end den har kapacitet til at optage, vil der

med udgangspunkt i ansøgernes prioriteringer således ske en

fordeling af ansøgere til disse institutioner efter regler fast‐

sat i optagelsesbekendtgørelsen.

Ifølge optagelsesbekendtgørelsen foregår elevfordelingspro‐

cessen således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser ef‐

ter ansøgningsfristen den 1. marts får reserveret plads på en

institution. Denne institution er ikke nødvendigvis den insti‐

tution, som ansøgeren har prioriteret højst, da fordelingsud‐

valget kan have omfordelt ansøgerne. Hvis en ansøger har

fået reserveret plads på en anden institution end den højst

prioriterede, vil ansøgerens helhedsvurdering blive foretaget

af en anden institution, end den institution som i givet fald

skal optage ansøgeren.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Kravet i lovens § 11 om, at det er den institution, som ansø‐

geren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker, der

skal gennemføre optagelsesprøve og -samtale, indebærer, at

institutioner, som har flere førsteprioritetsansøgere, end de

har plads til at optage, vil skulle afholde optagelsesprøver og

-samtaler for ansøgere, som institutionerne ikke selv kan op‐

tage. Ansøgerne vil i så fald blive henvist til en anden insti‐

tution end den, de har været til optagelsesprøve og -samtale

på.

Denne ordning vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere

og institutioner. Det nuværende krav har vist sig unødigt be‐

lastende for de institutioner, som har flere førsteprioritetsan‐

søgere, end de har kapacitet til at optage. Endvidere kan det

forekomme uhensigtsmæssigt for ansøgerne, at de skal have

foretaget en konkret vurdering på en anden institution, end

den hvor de i givet fald vil blive optaget.

På den baggrund foreslås lovens § 11, stk. 1, ændret, så det

ikke behøver at være en institution, som ansøgeren har søgt

om at blive optaget på, som gennemfører optagelsesprøve

og -samtale. Den foreslåede ændring vil medføre, at ansøge‐

ren kan komme til optagelsesprøve og -samtale på en anden

institution end den, ansøgeren har prioriteret højest i sine

uddannelsesønsker. Det vil i de fleste tilfælde fortsat være

sådan, at ansøgeren vil skulle til samtale på den institution,

som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesøn‐

sker, men det vil ikke altid være tilfældet.

Den foreslåede ændring forventes at medføre, at opgaven

med at afholde optagelsesprøver og -samtaler vil blive for‐

delt bedre mellem institutioner, som udbyder gymnasiale

uddannelser. Ligeledes forventes den foreslåede ændring at

ville medføre, at ansøgere som udgangspunkt kun vil skulle

i kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne opta‐

ge ansøgerne. De foreslåede ændringer vurderes således

samlet at kunne give mulighed for en mere hensigtsmæssig

procedure i forbindelse med elevoptagelsen.

Forslaget vurderes ikke at have betydning for, hvem der op‐

tages på en gymnasial uddannelse, men har betydning for

den lokale administration af optagelsesprøver og -samtaler.

Ligeledes vurderes forslaget at ville indebære, at en række

regler i optagelsesbekendtgørelsen vedrørende processen vil

kunne forsimples.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende

muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokati‐

oner, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for

prøveafholdelsen.

Det foreslås samtidig at ændre lovens § 7, stk. 1, nr. 8, og §

9, stk. 1, nr. 9, således, at vejledingssamtalen heller ikke

nødvendigvis skal afholdes på en institution, som ansøgeren

har søgt. Forslaget tilsigter, at der kan opnås en simplifice‐

ring af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen.

Også i forhold til den standardiserede vurdering, jf. lovens §

12, stk. 3, findes det formålstjenligt at sikre en mere hen‐

sigtsmæssig procedure i forbindelse med elevoptagelsen. På

den baggrund foreslås det at ændre lovens § 12, stk. 3, her‐

under ophæve bestemmelsens 2. pkt., med henblik på, at be‐

stemmelsen herefter vil skulle forstås svarende til den, som

foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr.

9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det ikke nødven‐

digvis vil skulle være den institution, som ansøgeren har

søgt om optagelse på, men eventuelt en anden institution,

der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil skulle fore‐

tage den standardiserede vurdering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærknin‐

gerne hertil.

2.5. Videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt

forholdet til databeskyttelsesforordningen

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om ansøgning til en ungdomsuddannelse følger af

kapitel 5 om ansøgning i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. okto‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ber 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer

ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørel‐

sen). Det følger af procedurebekendtgørelsens § 14, stk. 1,

at ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse, her‐

under en gymnasial uddannelse, foregår digitalt via Optagel‐

se.dk. Det følger af procedurebekendtgørelsens § 15, stk. 1,

at ansøgning til ungdomsuddannelser skal indeholde 1) ud‐

dannelsesønsker (forstået som uddannelse kombineret med

uddannelsesinstitution), 2) uddannelsesparathedsvurdering

og 3) standpunkts- og prøvekarakterer fra grundskolen.

I Optagelse.dk behandles på den baggrund oplysninger om

CPR-nummer, navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ud‐

dannelsesønsker, standpunkts- og prøvekarakterer og eksa‐

mensgennemsnit, eventuelle værgeoplysninger, skoletilknyt‐

ning, uddannelsesparathedsvurdering samt de oplysninger

og evt. bilag, der vedhæftes en ansøgning. Kommunerne er

dataansvarlige for behandling af personoplysninger i Opta‐

gelse.dk. Styrelsen for It og Læring er databehandler for be‐

handling af personoplysninger i Optagelse.dk.

Formålene med behandlingen af personoplysninger i Opta‐

gelse.dk er dels koordinering og behandling af ansøgning

om optagelse på ungdomsuddannelser, dels beregning af

elevers uddannelsesparathedsvurdering, som i Optagelse.dk

foretages på baggrund af grundskolernes indberetning af

elev- og forældreoplysninger, karakterer samt personlige- og

sociale forudsætninger. I 9. og 10. klasse skal eleverne end‐

videre færdiggøre en ansøgning i Optagelse.dk ved at logge

på Optagelse.dk og godkende deres ansøgning digitalt. For‐

ældre underskriver ansøgningen med NemID, hvis eleven er

under 18 år.

Personoplysninger i Optagelse.dk videregives bl.a. til stu‐

dieadministrativt personale og ledere på gymnasier, er‐

hvervsskoler og 10. klasser. Uddannelsesinstitutionerne bli‐

ver selvstændigt dataansvarlige for deres behandling af de

videregivne personoplysninger. Oplysningerne i ansøgnin‐

gen videregives bl.a. til ansøgerens ønskede ungdomsuddan‐

nelsesinstitution, for at de kan vurdere, om ansøgeren kan

optages.

I Optagelse.dk behandles kun personoplysninger til vareta‐

gelse af opgaver, som ved lov er pålagt eksempelvis uddan‐

nelsesinstitutionerne, så længe en person har en aktiv ansøg‐

ning om optagelse hos en uddannelsesinstitution. Elevoplys‐

ninger i Optagelse.dk slettes derfor efter hver ansøgnings‐

runde. Det sker i dag en gang årligt.

Optagelse.dk indeholder således ikke i dag oplysninger om

eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i 9.

og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisningen

i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19. Optagel‐

se.dk vil på den baggrund først indeholde alle relevante op‐

lysninger til brug for optag fra sommeren 2022.

Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov

om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige

andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til ud‐

dannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.) er

der i 2010 etableret et fælles datagrundlag for unges uddan‐

nelse og beskæftigelse (Ungedatabasen). Det er Styrelsen

for It og Læring, der som databehandler stiller oplysninger‐

ne i Ungedatabasen til rådighed for kommunerne til brug for

den kommunale ungeindsats, mens kommunerne er dataan‐

svarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i

Ungedatabasen, jf. § 15 e i lov om kommunal indsats for un‐

ge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august

2019.

Ungedatabasen sammenholder personoplysninger om 15-29

åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus fra forskellige

offentlige registre til brug for den kommunale ungeindsats,

herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte un‐

ges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejds‐

markedsrettet indsats, jf. § 15 c i lov om kommunal indsats

for unge under 25 år. Oplysningerne kan også bruges til sta‐

tistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses-

og arbejdsmarkedsrettede forhold, jf. lovens § 15 d, stk. 3.

Ovennævnte grundlag blev senest ændret ved lov nr. 746 af

8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannel‐

se og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

(Kommunal indsats for unge under 25 år).

Ungedatabasen baserer sig på indberetninger af data fra for‐

valtninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat. Her‐

udover indlæses der oplysninger om den unges beskæftigel‐

sesforhold fra indkomstregistret for at afgøre, om den unge

er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser.

Børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at fast‐

sætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal ind‐

berette oplysninger på individniveau til Ungedatabasen, og

om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette, jf. lo‐

vens § 15 c, stk. 3. Ministeren kan også fastsætte nærmere

regler om videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen,

jf. lovens § 15 d, stk. 4.

De omtalte bemyndigelser er udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1017 af 4. oktober 2019 om vejledning om valg af ung‐

domsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen).

Efter vejledningsbekendtgørelsens § 16, nr. 1, har der med

virkning fra den 1. august 2019 været krav om, at oplysnin‐

ger om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse

skal indberettes til Ungedatabasen. Dette vil omfatte perso‐

ner, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skole‐

året 2019-20 eller senere.

Det fremgår derudover af lovens § 15 d, stk. 2, nr. 1 og 2, at

oplysninger kun kan videregives fra Ungedatabasen i visse

nærmere afgrænsede situationer. Bestemmelsen er i lovfor‐

arbejderne (jf. Folketingstidende, 2017-2018, A, L 201 som

fremsat) begrundet i dataetiske hensyn, henset til at den un‐

ge skal have mulighed for en frisk skolestart uden at opleve

sig tynget af eventuelle tidligere udfordringer med skole‐

væsenet. Dette gælder således videregivelse af oplysninger

til kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og

en arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. nr. 1, og til den uddan‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

nelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis

den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. nr. 2, 1.

pkt. Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tilli‐

ge videregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger

om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om

den unges kontaktperson i forhold til den kommunale unge‐

indsats til brug for institutionens opgavevaretagelse i for‐

hold til den unge og oplysning om den unges afslutning eller

afbrydelse af en forberedende grunduddannelse til brug for

institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation

for udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med

ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt., hvorefter op‐

lysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse

og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan videregives

uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for

udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved § 6, nr. 1, jf. §

8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al‐

men voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er‐

hvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser,

lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats

for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt

henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at ud‐

skifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til al‐

men studentereksamen på private gymnasier, optag på ad‐

gangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rå‐

det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser).

Bestemmelsen, som afgrænser mulighederne for videregi‐

velse af personoplysninger fra Ungedatabasen, er udtøm‐

mende. Der er tale om en behandling af personoplysninger.

Behandlingen af oplysningerne skal derfor ske i overens‐

stemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordnin‐

gen og databeskyttelsesloven.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af

databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske

på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i data‐

beskyttelsesforordningen. Behandlingen af personoplysnin‐

ger skal endvidere ske i overensstemmelse med reglerne

herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed,

dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyt‐

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, foreslås det at for‐

længe muligheden for at opnå retskrav på optagelse på bag‐

grund af resultater fra 9. og 10. klasse således, at ansøgere

til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på at blive

optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse hen‐

holdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse. Det

foreslåede vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at

ansøgerne ved afslutningen af 9. eller 10. klasse levede op

til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddan‐

nelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og

resultater af prøver i grundskolen.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at en leder af en

gymnasial institution fra skoleårets begyndelse til grundfor‐

løbets afslutning kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har

søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse. For‐

slaget vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at ansø‐

geren levede op til adgangsforudsætningerne efter 9. eller

10. klasse.

Det er hensigten, at ansøgning efter disse foreslåede nye be‐

stemmelser også vil skulle ske i Optagelse.dk.

Databehandlingen i Optagelse.dk er baseret på databeskyt‐

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af

personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis behandlingen er nød‐

vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler

den dataansvarlige (litra c), eller hvis behandlingen er nød‐

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in‐

teresse eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e). Disse be‐

handlingsgrundlag er direkte anvendelige, når den retlige

forpligtelse eller opgave følger af fx national ret, om end det

ikke nødvendigvis er et krav, at opgaven, som kræver be‐

handling af personoplysninger, udtrykkeligt i lovgivningen

er pålagt myndigheden, jf. Justitsministeriets Betænkning

nr. 1565/2017 om Databeskyttelsesforordningen, afsnit

3.3.3, s. 130-132.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de

omtalte behandlingsgrundlag også vil være til stede i forhold

til de foreslåede nye bestemmelser om optag i op til to år ef‐

ter, at eleverne har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et

år efter, at de har afsluttet 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr.

1, 2, 4, 5 og 6, samt om optag i skoleårets begyndelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14. Det vil således også i sådanne til‐

fælde være en nødvendig del af de berørte gymnasiale insti‐

tutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse, at de som

led i optag af ansøgere på en gymnasial uddannelse vil skul‐

le dokumentere, at ansøgeren levede op til adgangsforudsæt‐

ningerne, da de gik ud af 9. henholdsvis 10. klasse.

Der er imidlertid behov for, at Optagelse.dk i en længere pe‐

riode end i dag skal kunne gemme oplysninger, der ligger til

grund for at afgøre, om de relevante adgangskrav har været

opfyldt, fx oplysninger om standpunkts- og prøvekarakterer,

eksamensgennemsnit, værgeoplysninger og uddannelsespa‐

rathedsvurdering.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk.

1, at en registreret har ret til at få personoplysninger om sig

selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse,

og at den dataansvarlige har pligt til at slette personoplys‐

ninger uden unødig forsinkelse, når en række nærmere for‐

hold gør sig gældende. Efter bestemmelsens litra a er et af

disse forhold, at personoplysningerne ikke længere er nød‐

vendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet

eller på anden vis behandlet.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de

foreslåede nye bestemmelser om optag, jf. lovforslagets § 1,

nr.1, 2, 4, 6 og 14, vil falde inden for databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 17, stk. 1, litra a, og at oplysninger til

brug for optaget dermed vil kunne opbevares i længere tid,

end det sker i dag. Givet de foreslåede nye bestemmelser,

som vil indebære, at elevernes adgangsforudsætninger vil

skulle kunne kontrolleres i op til to år efter afslutning af

grundskolen, vil en sådan udvidelse af opbevaringstiden net‐

op være en nødvendig forudsætning for at opfylde de for‐

mål, hvortil de pågældende oplysninger blev indsamlet eller

på anden vis behandlet.

Der vil på den baggrund blive taget initiativ til at ændre Op‐

tagelse.dk således, at oplysninger til brug for optagelse

fremover opbevares, så længe en elev forsat har retskrav på

optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. de nye bestem‐

melser, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6 og

14.

Det bemærkes i øvrigt, at brugerfladen i Optagelse.dk inde‐

holder underretning om indsamling af personoplysninger, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 14, herunder bl.a. op‐

lysninger om dataansvarlige, formålet og retsgrundlag for

behandling af personoplysningerne, modtagere eller katego‐

rier af modtagere, opbevaring af personoplysningerne og de

registreredes rettigheder.

Som anført under afsnit 2.5.1 vedrørende gældende ret, vil

Optagelse.dk tidligst indeholde alle relevante oplysninger to

år tilbage fra sommeren 2022. Som ligeledes anført under

afsnittet vedrørende gældende ret, omfatter oplysningerne i

Optagelse.dk således ikke i dag i alle tilfælde oplysninger

om eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i

9. og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisnin‐

gen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Lovforslagets § 4 vil indebære, at de foreslåede justerede

optagelseskrav om muligheden for at opnå retskrav i op til

to år efter efter afslutning af 9. klasse, henholdsvis i op til et

år efter afslutning af 10. klasse, samt om muligheden for at

blive optaget i begyndelsen af skoleåret, også vil omfatte

personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i

skoleårene 2017-18 og 2018-19.

Med hensyn til håndtering af optag af sådanne personer i

overgangsperioden frem til 2022 vil institutionerne derfor

være henvist til at skulle dokumentere krav til karakterer på

baggrund af eksamensbevis, som ansøgerne selv må kunne

formodes at kunne fremlægge. Med hensyn til uddannelses‐

parathedsvurdering vil dokumentation kunne ske på bag‐

grund af oplysninger, som enten hentes ved henvendelse til

den kommunale ungeindsats eller via et udtræk i Ungedata‐

basen.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den

løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurde‐

ring hentes ved henvendelse til den kommunale ungeindsats,

er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de

føromtalte behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesfor‐

ordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, i denne henseende

vil være direkte tilstede uden regelændringer, da dokumen‐

tationen af oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering i

9. og 10. klasse vil være en nødvendig del af de enkelte in‐

stitutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse som led

i behandlingen af ansøgninger om optag af elever på en

gymnasial uddannelse.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den

løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurde‐

ring hentes via et udtræk i Ungedatabasen, er det af de

samme grunde ligeledes Børne- og Undervisningsministeri‐

ets vurdering, at de nævnte behandlingsgrundlag som ud‐

gangspunkt er til stede.

Som anført under afsnittet vedrørende gældende ret, gælder

dog som noget særligt den supplerende regel, at der kun kan

ske videregivelse af personoplysninger fra Ungedatabasen

til en uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kur‐

sist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. §

15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under

25 år. Hertil kommer efter bestemmelsen en række situatio‐

ner, hvor personoplysninger fra Ungedatabasen kan videre‐

gives uden samtykke til brug for institutionens opgavevare‐

tagelse.

Vælger institutionerne i overgangsperioden den løsning,

hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering hentes

via et udtræk i Ungedatabasen, vil det således ikke være til‐

strækkeligt, at et af de nævnte behandlingsgrundlag i data‐

beskyttelsesforordningen er til stede, da enten kravet om

samtykke eller de udtrykkelige bestemmelser om videregi‐

velse uden samtykke vil være det nødvendige behandlings‐

grundlag.

Det foreslås på den baggrund at udvide kredsen af persono‐

plysninger, som efter § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal ind‐

sats for unge under 25 år kan videregives uden samtykke så‐

ledes, at bestemmelsen også vil omfatte videregivelse af

personoplysninger til brug for optag efter lov om de gymna‐

siale uddannelser i den situation, hvor ansøgeren endnu ikke

er elev eller kursist på institutionen, men ansøger om at bli‐

ve det.

Det vil være forudsat, at en institution kun indhenter oplys‐

ninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering fra

Ungedatabasen, hvis vedkommende rent faktisk har søgt om

optagelse på den pågældende institutionen og alene af den

grund har et aktuelt behov for at tilgå og behandle persono‐

plysningerne.

Det bemærkes, at det i grænsefladebeskrivelsen for denne

funktion i Ungedatabasen, vil blive indskærpet, at institutio‐

nernes indhentelse af oplysninger om en ansøgers uddannel‐

sesparathedsvurdering vil skulle ske ved at indtaste ansøge‐

rens CPR-nummer, og at behandlingen af ansøgernes oplys‐

ninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttel‐

sesreglerne, herunder at eleven skal være vidende om, at de

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

pågældende oplysninger indhentes (hvilket dog ikke skal

forveksles med et samtykke), at de ikke vil kunne videregi‐

ves til andre og vil skulle slettes på institutionen, når der ik‐

ke længere er behov for at anvende oplysningerne.

Der henvises til lovforslagets § 2 og § 4 samt bemærknin‐

gerne hertil.

2.6. Timepulje

2.6.1. Gældende ret

For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19,

stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i

undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på

130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studenter‐

eksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150

timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra in‐

stitutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige akti‐

viteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig

indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lo‐

vens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår

en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen,

hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller

faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for

en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talent‐

indsatser.

For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er‐

hvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov

om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er‐

hvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden

indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel‐

sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el‐

ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov

for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta‐

lentindsatser.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej‐

de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette

begreb blev med reformen erstattet af begrebet fordybelses‐

tid. Med reformen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet

til undervisningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elev‐

aktivitet, og udgør i dag den såkaldte timepulje, jf. herved

de to nævnte bestemmelser.

Foruden skriftlig træning kan puljen eksempelvis anvendes

til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold,

særlige talentaktiviteter eller ekstra valgfag.

Timepuljen er afsat for den enkelte elev, og timerne i puljen

skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Følgeforskningen vedrørende gymnasieaftalen fra 2016 vi‐

ser, at nogle gymnasier oplever udfordringer med at admini‐

strere den individuelt baserede timepulje, herunder især med

hensyn til den individuelt bundne fordeling af timerne til

den enkelte elev og arbejdet med at holde styr på den enkel‐

te elevs timer.

Det foreslås på den baggrund at opbløde de nuværende be‐

stemmelsers betingelse om at anvende puljetimerne snævert

med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Forslaget vil

betyde, at institutionerne vil kunne anvende puljetimerne

med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af

elever. Det foreslåede vil således medføre, at timerne i time‐

puljen herefter vil kunne fordeles til faglige aktiviteter m.v.,

hvor flere elever – i modsætning til nu den enkelte elev –

vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en

lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil hverken indebære ændringer med hensyn

til de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til, eller

med hensyn til de nuværende bestemmelsers betingelse om,

at timerne i timepuljen er afsat per elev.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og § 3, nr. 1, samt

bemærkningerne hertil.

2.7. Genberegning af karaktergennemsnit fra erhvervsfaglig

studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse

(eux) som følge af gymnasial supplering m.v.

2.7.1. Gældende ret

Optag på videregående uddannelser kan være betinget af, at

ansøgeren har gennemført og bestået et eller flere fag på et

bestemt niveau og eventuelt opnået en bestemt karakter i fa‐

gene, og/eller at ansøgeren har opnået et vist karaktergen‐

nemsnit i den gymnasiale eksamen.

Elever, som har opnået en gymnasial eksamen, kan derfor

efterfølgende have behov for at aflægge supplerende prøver

i et eller flere fag som forudsætning for at kunne opfylde de

specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddan‐

nelse. Det kan f.eks. være krav om at have gennemført ma‐

tematik på A-niveau for at studere biologi på universitetet.

Sådanne supplerende fag og prøver kan især opnås via de

gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller hf-enkeltfag, men

de kan også opnås via enkeltfag fra adgangskursus til inge‐

niøruddannelserne eller grundfag på gymnasialt niveau fra

erhvervsuddannelser, udbudt som åben uddannelse.

Inden gymnasieaftalen fra 2016 fik karakterer, som ansøge‐

ren opnåede i de supplerende prøver, ingen konsekvenser

for det karaktergennemsnit, som studenten havde opnået i

sin gymnasiale eksamen. Karaktergennemsnittet fra den

gymnasiale eksamen var med andre ord uændret, uanset om

studenten ved de supplerende prøver opnåede en karakter,

som var enten lavere eller højere end karaktergennemsnittet

fra den gymnasiale eksamen.

I dag fremgår det af § 54 i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med

henblik på at blive optaget på en bestemt videregående ud‐

dannelse, vil skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende vi‐

deregående uddannelse. Karaktererne fra suppleringsfagene

vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergen‐

nemsnit, i det omfang det trækker det oprindelige karakter‐

gennemsnit ned.

En tilsvarende karakterreguleringsmekanisme findes imid‐

lertid ikke i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i for‐

bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forligskredsen bag gymnasieaftalen fra 2016 var enig om at

modvirke den mulighed for karakterspekulation, der potenti‐

elt kunne være, ved at lade karakterer fra suppleringsfag tæl‐

le med i det samlede karaktergennemsnit.

For at forhindre karakterspekulation var det i gymnasieafta‐

len således angivet, at karakterer i suppleringsfag skulle tæl‐

le med i det karaktergennemsnit, der benyttes ved optagelse

på videregående uddannelse. Indregning af karakterer fra

suppleringsfag skulle efter aftalen ske sådan, at der ikke op‐

står et incitament til at udskyde fag til senere supplering for

at forøge karaktergennemsnittet, og således at allerede op‐

tagne kommende studerende, som ikke har behov for at sup‐

plere, kan være sikre på studiepladsen. Indregning af karak‐

terer fra suppleringsfag skulle derfor ske sådan, at supple‐

ringskarakterer ikke kunne hæve gennemsnittet, dvs. såle‐

des, at gennemsnittet alene enten kunne blive bevaret eller

blive sænket.

Det fremgik af aftalen, at initiativet skulle omfatte alle, der

tager supplerende fag med henblik på optag på videregående

uddannelse, herunder udtrykkeligt personer, som supplerer

på baggrund af eux.

Som nævnt under afsnit 2.7.1 om gældende ret er initiativet

om genberegning af karaktergennemsnit udmøntet i § 54 i

lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen har end‐

nu ikke fået konkret virkning, idet den konkrete iværksættel‐

se afventer etablering af den nødvendige it-understøttelse.

Det følger således af § 74, stk. 8, 3. pkt., i lov om de gymna‐

siale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af

det adgangsgivende eksamensresultat efter § 54.

Det er anført i lovbemærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt.,

(daværende stk. 7, 3. pkt.) jf. Folketingstidende, 2016-17, A,

L 58, som fremsat, side 112, at ud over adgangsgivende ek‐

samensresultater, der fremgår af beviser omfattet af § 49 i

lov om de gymnasiale uddannelse, ville også adgangsgiven‐

de eksamensresultater, der fremgår af eux-beviser og beviser

for eux 1. del, i de angivne tilfælde skulle genberegnes. De

pågældende lovbemærkninger indeholder i denne henseende

en henvisning til det samtidigt fremsatte følgelovforslag (L

59 af 9. november 2016), som blev vedtaget som lov nr.

1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutio‐

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud‐

dannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddan‐

nelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens

afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og

ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale ud‐

dannelsers indhold m.v.).

Der blev imidlertid ikke i lov nr. 1746 af 27. december 2016

indsat en bestemmelse vedrørende eux-beviser svarende til §

54. Som § 54 er udformet findes den ikke at kunne omfatte

personer, som supplerer på baggrund af en opnået erhvervs‐

faglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddan‐

nelse (eux) dokumenteret ved et eux-bevis eller på baggrund

af et opnået bevis for eux 1. del i et merkantilt eux-forløb.

Henset til, at den omhandlede genberegning kan reducere

det oprindelige karaktergennemsnit på eux-beviset, dvs. væ‐

re bebyrdende for den, som det vedrører, foreslås det at

ændre lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux) m.v. med henblik på udtryk‐

keligt at gøre op hermed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske kon‐

sekvenser for det offentlige, idet de afledte aktivitetsændrin‐

ger af de foreslåede ændringer vurderes at være beskeden

karakter. Børne- og Undervisningsministeriet vil følge akti‐

vitetsudviklingen.

Udvikling af it for at understøtte de foreslåede nye optagel‐

sesregler, herunder af Optagelse.dk, Netprøver.dk, anslås at

indebære implementeringskonsekvenser for det offentlige i

størrelsesordenen knapt 4 mio. kr., som afholdes inden for

Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomi‐

ske rammer. Optagelse.dk vil først indeholde alle relevante

oplysninger til brug herfor fra sommeren 2022. I overgangs‐

perioden vil skolerne ud fra elevens eksamensbevis samt op‐

lysninger om uddannelsesparathedsvurdering fra enten Un‐

gedatabasen eller den kommunale ungeindsats skulle vurde‐

re, om eleven lever op til adgangskravene. Samlet set vurde‐

res det, at lovforslaget efterlever principperne for digitalise‐

ringsklar lovgivning, herunder bl.a. principperne om digital

kommunikation, genbrug af data og offentlig infrastruktur.

Dog vurderes princippet om automatisk sagsbehandling i

mindre grad efterlevet som følge af den omtalte overgangs‐

periode indtil 2022, hvor indhentning af oplysninger til brug

for vurdering af om eleverne opfylder adgangskravene i et

vist omfang vil skulle foretages manuelt af institutionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi‐

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag – dog ikke de elementer, som er

knyttet til lovforslagets § 3, nr. 2, om genberegning af ka‐

raktergennemsnit på eux-beviser – har været offentliggjort

på Høringsportalen og har i perioden fra den 19. november

til den 11. december 2019 været sendt i ekstern høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmil‐

9. Sammenfattende skema

jø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsakade‐

mier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelser‐

ne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Dan‐

ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,

Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Be‐

styrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Profes‐

sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Universiteter, Da‐

tatilsynet, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning

og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Deutscher

Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliserings‐

styrelsen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevor‐

ganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga‐

nisation (FH), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna‐

sieskolernes Lærerforening, Kommunernes Landsforening,

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ministeriet

for undervisning, forskning og kultur (Færøerne), Rigsrevi‐

sionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi‐

onsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinersko‐

ler i Danmark, Team Danmark og Uddannelsesforbundet.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringsmæssige konse‐ Ingen

Knap 4 mio. kr. til it-understøttelse af de

kvenser for stat, kommuner og re‐

foreslåede nye optagelsesregler

gioner

Økonomiske konsekvenser for er‐ Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs‐

NEJ

rettet EU-regulering / Går videre

end minimumskrav i EU-regule‐

ring (sæt X)

blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse el‐

ler på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på

at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingel‐

ser.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betin‐

gelser, at skal ansøgeren har søgt rettidigt om at blive opta‐

get i direkte forlængelse af 9. klasse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be‐

kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa‐

rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen

på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen

eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen

skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens

indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un‐

dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.

marts.

Hvis ansøger ikke søger direkte efter 9. klasse, vil ansøgeren

skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en

optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige

gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, eller

via en standardiseret vurdering, når det gælder den toårige

uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 2.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. klasse bety‐

der i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for uddan‐

nelsessystemet i en periode efter 9. klasse eller har valgt at

blive optaget på en prøvefri 10. årgang, at den pågældende

er henvist til en optagelsesprøve og -samtale, hvis

vedkommende ønsker at blive optaget på de treårige gymna‐

siale uddannelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis

vedkommende ønsker at blive optaget på den toårige uddan‐

nelse til hf-eksamen.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 2 er en anden af opta‐

gelsesbetingelserne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering

er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder

en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige

forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse.

De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen

findes i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i

procedurebekendtgørelsen. Uddannelsesparathedsvurderin‐

gen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet uddannel‐

sesparate i 8. klasse, skal kun have en fornyet helhedsvurde‐

ring i 9. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller hvis sko‐

len vurderer, at eleven ikke længere opfylder de sociale og

personlige forudsætninger. Det er uddannelsesparathedsvur‐

deringen, som den på denne baggrund foreligger i 9. klasse,

der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på op‐

tagelse i direkte forlængelse af 9. klasse.

Det foreslås at ændre

§ 7, stk. 1,

§ 8, stk. 1,

således, at det

af bestemmelserne fremgår, at en ansøger, der har afsluttet

undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folke‐

skolen eller gennemført en undervisning, der står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til to år

herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial

ungdomsuddannelse hhv. den 2-årige uddannelse til hf-eksa‐

men, såfremt de øvrige betingelser for optag i øvrigt er op‐

fyldt.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren

skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klas‐

se for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigts‐

mæssigt.

Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 2, hvor det foreslås, at kravet om, at der skal ansøges i

direkte forlængelse af 9. klasse, skal udgå af §§ 7 og 8.

Det foreslåede vil indebære, at der som i dag vil være mulig‐

hed for at ansøge om optag i direkte forlængelse af 9. klasse,

dvs. senest pr. 1. marts inden afslutning af 9. klasse med

henblik på at påbegynde uddannelsen i august måned i

samme kalenderår. Det foreslåede vil tillige indebære, at der

vil kunne søges om optagelse i kalenderåret efter afslutning

af 9. klasse og i kalenderåret to efter afslutning af 9. klasse.

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede

tidsperiode vil kunne bevare retskrav på optagelse til en

gymnasial uddannelse, uanset om de valgt at gå på en prøve‐

fri 10. årgang eller har truffet andre valg efter 9. klasse, ek‐

sempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønnet el‐

ler frivilligt arbejde.

Forslaget vil endvidere indebære, at en elev, som efter eget

ønske stopper på sin uddannelse senere inden for den fore‐

slåede tidsperiode, vil kunne vælge at påbegynde uddannel‐

sen forfra med retskrav på optagelse, hvilket ikke er en mu‐

lighed i dag, fordi vedkommende i givet fald vil miste sit

retskrav på at blive optaget og dermed i dette tilfælde vil

være henvist til at søge om at blive optaget via en optagel‐

sesprøve og en -samtale eller en standadiseret vurdering.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad‐

gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her‐

under krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resulta‐

terne af folkeskolens afgangseksamen.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav

på optagelse i op til to år efter afslutning af 9. klasse ændrer

i henseende til § 7, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 2, om ud‐

dannelsesparathedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være

uddannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 9.

klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens

retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis‐

ning, prøver m.v. i 9. klasse. En eventuelt fornyet helheds‐

vurdering i 10. klasse vil ikke kunne indgå i vurderingen af

elevens retskrav på optagelse efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8,

stk. 1, nr. 1, i deres foreslåede nye affattelse.

Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til

adgangsforudsætningerne efter 9. klasse, vil kunne anvende

10. klasse til at forsøge at imødekomme adgangsforudsæt‐

ningerne for derigennem at opnå retskrav på at blive opta‐

get.

Det foreslåede ikke vil omfatte ansøgere, der opnår optagel‐

se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og en

samtale i relation til optagelse på de treårige gymnasiale ud‐

dannelser eller via en standardiseret vurdering i relation til

den toårige uddannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og

-samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anven‐

des til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at

opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulighe‐

der er ikke udtryk for, at de pågældende har opnået eller op‐

når retskrav på at blive optaget, men er et led i optagelses‐

processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions

leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe‐

gynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen

på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen

eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at

blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse el‐

ler på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på

at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingel‐

ser.

Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betin‐

gelser, at ansøgeren har søgt rettidigt om at blive optaget i

direkte forlængelse af 9. klasse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be‐

kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa‐

rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen

skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens

indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un‐

dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.

marts.

Det foreslås at ændre

§ 7, stk. 1, nr. 1,

§ 8, stk. 1, nr. 1,

således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om

optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse erstattes af en be‐

tingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbegyn‐

delse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgi‐

vet.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren

skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klas‐

se for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigts‐

mæssigt.

Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 1, hvor det foreslås, at en ansøger, der har afsluttet un‐

dervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkesko‐

len eller gennemført en undervisning, der står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal have rets‐

krav i op til to år herefter, såfremt de øvrige betingelser for

optag i øvrigt er opfyldt.

Med forslaget vil kravet om, at der skal ansøges i direkte

forlængelse af 9. klasse, udgå af bestemmelserne. Bestem‐

melserne vil med de foreslåede ændringer herefter indeholde

to betingelser.

For det første vil forslaget opretholde bestemmelsernes eksi‐

sterende krav om rettidig ansøgning. Efter forslaget vil an‐

søgerne fortsat skulle søge om at blive optaget til den nor‐

male ansøgningsfrist den 1. marts, jf. herved oven for om

gældende ret, for at leve op til kravet om at have søgt retti‐

digt.

For det andet vil forslaget indebære, at ansøgeren vil skulle

søge om optagelse til påbegyndelse i det førstkommende

skoleår i det år, hvor de ønsker at blive optaget på en gym‐

nasial uddannelse. Dette er i de eksisterende bestemmelser

implicit som følge af bestemmelsernes krav om, at der skal

søges i direkte forlængelse af 9. klasse. Med det foreslåede

gøres kravet om ansøgning til det førstkommende skoleår til

en udtrykkelig betingelse i bestemmelserne. Med forslaget

sikres, at ansøgerne vil blive en del af den normale ansøg‐

ningsproces til ungdomsuddannelserne således, at ansøgning

vil skulle ske med henblik på optagelse i det år, hvor der an‐

søges.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om

de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet

af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ik‐

ke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathed‐

svurderingen, men som ved de pågældende prøver har et ka‐

raktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have

krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis an‐

søgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøg‐

te institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i

forhold til valg af uddannelse. Vejledningssamtalen skal så‐

ledes gennemføres af lederen på en institution, som ansøge‐

ren har søgt om at blive optaget på.

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til

fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ik‐

ke krav på at blive optaget på en af de institutioner, som an‐

søgeren har prioriteret i forbindelse med sine uddannelses‐

ønsker.

Det foreslås at ændre

§ 7, stk. 1, nr. 8,

§ 9, stk. 1, nr. 9,

således, at henvisningen til den »ansøgte institutions« erstat‐

tes af en henvisning til »institutionens« således, at det ikke

nødvendigvis skal være den ansøgte institutions leder, som

gennemfører en vejledningssamtale.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

8. Den foreslåede ændring af bestemmelserne vil medføre,

at ansøgeren vil kunne komme til vejledningssamtale på en

anden institution end den, som ansøgeren har prioriteret hø‐

jest i sine uddannelsesønsker. Det forventes i de fleste tilfæl‐

de fortsat at være den institution, som ansøgeren har priori‐

teret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid

være tilfældet.

En ansøger kan som led i elevfordelingsprocessen blive hen‐

vist til en institution, som ansøgeren ikke har søgt om at bli‐

ve optaget på. For disse ansøgere fremgår det på nuværende

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

tidspunkt af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af 13. de‐

cember 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og

om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasi‐

ale uddannelser, at institutionen anmoder ansøgeren om at

bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reserveres en plads til

ansøgeren på den pågældende institution. Hvis ansøgeren

bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, betragtes ansøgeren

herefter som ansøger i forhold til denne institution. Med den

foreslåede ændring af bestemmelsen i loven, hvorved samta‐

len ikke nødvendigvis skal afholdes på en prioriteret institu‐

tion, vil optagelsesprocessen kunne smidiggøres på bekendt‐

gørelsesniveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel‐

se, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive opta‐

get, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansø‐

geren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte

forlængelse af 10. klasse.

Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingel‐

serne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet

uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for

unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurde‐

ring af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsæt‐

ninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nær‐

mere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i

lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendt‐

gørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespara‐

thedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

nelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathed‐

svurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet

uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet hel‐

hedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige ni‐

veau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længe‐

re opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er

uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne bag‐

grund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen

af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af

10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den fore‐

lå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning

for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10.

klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i

10. klasse.

Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle

optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en opta‐

gelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige gymnasi‐

ale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse be‐

tyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for ud‐

dannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at

vedkommende er henvist til en optagelsesprøve og -samtale,

hvis ansøgeren søger om at blive optaget på de treårige

gymnasiale uddannelser, eller til en standardiseret vurde‐

ring, hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toåri‐

ge uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås at ændre

§ 9, stk. 1,

således, at det vil fremgå af

bestemmelsen, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og

ikke har retskrav efter § 7, i op til et år herefter har retskrav

på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse

under de forudsætninger, som nævnes i de efterfølgende nr.

1-10.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal

søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse

for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæs‐

sigt.

Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes

således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på uddan‐

nelserne til de treårige gymnasiale uddannelser, kan opnå

retskrav på at blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet

10. klasse.

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede

tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget

på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre

valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsop‐

hold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad‐

gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter

10. klasse.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav

på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse æn‐

drer i henseende til § 9, stk. 1, nr. 2, om uddannelsespara‐

thedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være ud‐

dannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10.

klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens

retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis‐

ning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet

helhedsvurdering i 10. klasse, vil det således være denne

vurdering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af

elevens retskrav på optagelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, i den

foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen,

som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fort‐

sat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på

optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet

helhedsvurdering i 10. klasse.

Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagel‐

se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -

samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven

og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering an‐

vendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for

at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulig‐

heder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller

opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelses‐

processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens

faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe‐

gynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af

kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den

foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ik‐

ke har retskrav efter § 7. Den foreslåede mulighed for, at an‐

søgere til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse skal kun‐

ne opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de

har afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for

personer, som i forvejen vil være omfattet af det retskrav på

at blive optaget, som foreslås indført med lovforslagets § 1,

nr. 1. Det vil også gælde, dersom ansøgeren ikke opfylder

betingelserne for at opnå retskrav efter 10. klasse, jf. lovens

§ 9, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede

ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9.

eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra

samme årgang.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, 2, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser fastsætter, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ung‐

domsuddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksa‐

men, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive op‐

taget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betingelser, at

skal ansøgeren have søgt rettidigt om at blive optaget i di‐

rekte forlængelse af 10. klasse.

Det foreslås at ændre

§ 9, stk. 1, nr. 1,

§ 10, stk. 1, nr. 1,

således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om

optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse erstattes af en

betingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbe‐

gyndelse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er

indgivet.

Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal

søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse

for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæs‐

sigt.

Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge

om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1.

marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymna‐

sial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den

normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og vil

dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, 2, 4, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen,

der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive optaget,

hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.

Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansø‐

geren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte

forlængelse af 10. klasse.

Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingel‐

serne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet

uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for

unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurde‐

ring af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsæt‐

ninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nær‐

mere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i

lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendt‐

gørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespara‐

thedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

nelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathed‐

svurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet

uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet hel‐

hedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige ni‐

veau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længe‐

re opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er

uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne bag‐

grund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen

af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af

10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den fore‐

lå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning

for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10.

klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i

10. klasse.

Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle

optages ud fra via en standardiseret vurdering, når det gæl‐

der den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12,

stk. 3.

Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse be‐

tyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for ud‐

dannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at

vedkommende er henvist til en standardiseret vurdering,

hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toårige ud‐

dannelse til hf-eksamen.

Det foreslås at ændre

§ 10, stk. 1,

således at det vil fremgå,

at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har rets‐

krav efter § 8, i op til et år herefter har retskrav på optagelse

på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under de forudsæt‐

ninger, som nævnes i de efterfølgende nr. 1-7.

Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes

således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på den

toårige uddannelse til hf-eksamen, kan opnå retskrav på at

blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet 10. klasse.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede

tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget

på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre

valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsop‐

hold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.

Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad‐

gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter

10. klasse.

Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav

på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse æn‐

drer i henseende til § 10, stk. 1, nr. 2, om uddannelsespara‐

thedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være ud‐

dannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10.

klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens

retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis‐

ning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet

helhedsvurdering i 10. klasse vil det således være denne vur‐

dering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af

elevens retskrav på optagelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i den

foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen,

som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fort‐

sat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på

optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet

helhedsvurdering i 10. klasse.

Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagel‐

se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -

samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven

og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering an‐

vendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for

at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulig‐

heder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller

opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelses‐

processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions

leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens

faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe‐

gynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af

kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den

foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ik‐

ke har retskrav efter § 8. Den foreslåede mulighed for, at an‐

søgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen skal kunne

opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har

afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for perso‐

ner, som i forvejen måtte være omfattet af et 2-årigt retskrav

på at blive optaget i medfør af den ordning, som er foreslået

i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede

ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9.

eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra

samme årgang.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, 2, 4, 5, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Overskriften før § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser

vedrører optagelse efter konkret vurdering.

Overskriften før § 11 omfatter således emnemæssigt alene

lovens § 11 om muligheden for at gennemføre en konkret

vurdering af ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse

efter 9. eller 10. klasse, og som opretholder deres ønske,

samt om den dertil knyttede helhedsvurdering på baggrund

af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren,

som institutionens leder skal gennemføre med henblik på at

vurdere, om sådanne ansøgere kan påbegynde og gennemfø‐

re den ønskede gymnasiale uddannelse.

Det foreslås, at nyaffatte

overskriften

før § 11 i således, at

den i stedet kommer til at vedrøre optagelse og påbegyndel‐

se i øvrigt.

Det foreslåede har sammenhæng lovforslagets § 1, nr. 9,

hvor det foreslås at lade at lade overskriften før § 12 udgå.

Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattede overskrift før

§ 11 således emnemæssigt også vil omfatte lovens §§ 12-15,

der på samme måde som lovens § 11 enten omhandler mu‐

ligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav på

optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger ud

over optagelse i snæver forstand.

Med de ændringer, der som følge af andre elementer i lov‐

forslaget vurderes nødvendige i relation til at ophæve over‐

skriften før § 12, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og

6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger om at blive opta‐

get på en gymnasial uddannelse, ikke længere skal gøre det‐

te i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men kan opnå

og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at de har afsluttet

9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet

10. klasse, anses det for hensigtsmæssigt at samle alle de be‐

stemmelser i loven, som vedrører optagelse og påbegyndelse

i øvrigt, under en og samme overskrift før lovens § 11.

Der henvises i denne henseende endvidere til lovforslagets §

1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til

afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin‐

ger.

Til nr. 8

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at den uddannelsesinstitution, som en ansøger har priori‐

teret højst i sine uddannelsesønsker, på baggrund af en opta‐

gelsesprøve og -samtale skal vurdere, om ansøgeren ud fra

en helhedsvurdering kan optages på uddannelsen, hvis ansø‐

geren ikke har retskrav på at blive optaget på den pågælden‐

de uddannelse. Bestemmelsen finder anvendelse ved opta‐

gelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10.

klasse og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen direkte efter

10. klasse.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til

fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ik‐

ke krav på at blive optaget på den højest prioriterede institu‐

tion eller på en af de sekundært prioriterede institutioner.

Hvis en institution får flere førsteprioritetsansøgere, end den

har kapacitet til at optage, vil der med udgangspunkt i an‐

søgernes prioriteringer ske en fordeling af ansøgerne efter

regler fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås at ændre

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

således, at henvis‐

ningen i begyndelsen af bestemmelsen til den uddannelses‐

institution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine ud‐

dannelsesønsker erstattes af en henvisning til »Institutionens

leder«.

Baggrunden for det foreslåede er, at det nuværende krav om,

at det er den institution, som ansøgeren har prioriteret højest

i sine uddannelsesønsker, der skal foretage den konkrete

vurdering, vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere og

institutioner, da det indebærer, at institutioner i visse tilfæl‐

de vil skulle afholde optagelsesprøver og optagelsessamtaler

i forhold til ansøgere, som institutionen ikke selv skal opta‐

ge.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 11, stk. 1, vil

medføre, at ansøgeren vil kunne komme til optagelsesprøve

og -samtale på en anden institution end den, som ansøgeren

har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. Det forventes

i de fleste tilfælde fortsat at være sådan, at ansøgeren skal til

prøve og samtale på den institution, som ansøgeren har prio‐

riteret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid

være tilfældet.

Den foreslåede bestemmelse forventes at ville medføre en

bedre fordeling af optagelsesprøver og -samtaler mellem in‐

stitutioner for gymnasiale uddannelser. Ligeledes forventes

den foreslåede bestemmelse at ville medføre, at ansøgere

som udgangspunkt i langt de fleste tilfælde kun vil skulle i

kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne optage

ansøgerne. På denne måde sikres en mere hensigtsmæssig

procedure i forbindelse med elevoptagelsen.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende

muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokati‐

oner, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for

prøveafholdelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

3. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 9

Overskriften før § 12 i lov om de gymnasiale uddannelser

omfatter optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10.

klasse.

Overskriften før § 12 omfatter emnemæssigt lovens §§

12-15, der på samme måde som lovens § 11 enten omhand‐

ler muligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav

på optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger

ud over optagelse i snæver forstand.

Det foreslås at ophæve

overskriften

før § 12.

Det foreslåede er primært en konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger

om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, kke længe‐

re skal gøre dette i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse,

men kan opnå og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at

de har afsluttet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de

har afsluttet 10. klasse.

Lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, vil således betyde, at

den eksisterende henvisning til optagelse direkte efter 9. el‐

ler 10. klasse i overskriften før lovens § 12 ikke længere vil‐

le give mening.

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla‐

gets § 1, nr. 7, hvor det foreslås at ændre overskriften før §

11 således, at denne overskrift også emnemæssigt vil omfat‐

te lovens §§ 12-15. Overskriften før § 12 omfatter lovens §§

12-15, som allerede i et vist omfang emnemæssigt omhand‐

ler forhold, der ligger ud over optagelse i snæver forstand.

Det gælder eksempelvis mulighed for efter aftale med insti‐

tutionens leder at afbryde undervisningen i op til et år og

skift af uddannelse samt optagelse inde i uddannelsesforlø‐

bet.

Det foreslåede vil således indebære, at overskriften til §§

12-15 vil få en mere fyldestgørende karakter, idet overskrif‐

ten efter den ændring af overskriften før § 11, som foreslås

med lovforslagets § 1, nr. 7, ikke kun vil henvise til optagel‐

se på en gymnasial uddannelse, men også til påbegyndelse i

andre former.

I den henseende kommer tillige de ændringer, der foreslås i

lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det i en ny § 12 a foreslås, at

personer, som var fraværende ved en eller flere af de prøver,

der indgår i folkeskolens afgangseksamen, skal kunne opta‐

ges betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, og i lov‐

forslagets § 1, nr. 14, hvor det i en ny § 14 a foreslås, at in‐

stitutionens leder frem til grundforløbets afslutning kan op‐

tage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive opta‐

get på en gymnasial uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel‐

se, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse

af 9. eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.

Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til en 3-årig gymna‐

sial ungdomsuddannelse, som ikke søger om at blive optaget

i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, ikke har retskrav

på at blive optaget, men i stedet skal vurderes af den højst

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

prioriterede institution på bagrund af en centralt stillet opta‐

gelsesprøve og en samtale, jf. henvisningen til lovens § 11.

Det foreslås at ændre

§ 12, stk. 1,

således, at betingelsen om,

at ansøgeren skal have søgt om optagelse i direkte forlæn‐

gelse af 9. eller 10. klasse erstattes af en betingelse om, at

der ikke må være søgt om optagelse senere end to år efter 9.

klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter afslutning af 10. klasse,

jf. § 9, stk. 1.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1

og 4, hvor lovens § 7, stk. 1, henholdsvis § 9, stk. 1, foreslås

ændret til, at ansøgere til en 3-årig gymnasial ungdomsud‐

dannelse skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til

to år efter, at de har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et

år efter, at de har afsluttet 10. klasse .

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla‐

gets § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 9, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til

afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at en ansøger til den

2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at bli‐

ve optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som

ikke har retskrav på at blive optaget efter stk. 2, kan optages

efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, soci‐

ale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gen‐

nemføre uddannelsen. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages

vurderingen af institutionens leder.

Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til den toårige ud‐

dannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i

direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har

retskrav på at blive optaget på baggrund af en almen forbe‐

redelseseksamen efter avu-loven eller en tilsvarende eksa‐

men efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. henvis‐

ningen til bestemmelsens stk. 2, ikke har retskrav på at blive

optaget, men i stedet kan optages efter en standardiseret vur‐

dering.

Det foreslås at ændre

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

således, at sæt‐

ningsleddet »søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.

eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter

stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering« erstat‐

tes af sætningsleddet »har retskrav på optagelse efter stk. 2,

§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardi‐

seret vurdering, foretaget af institutionens leder,«. Det fore‐

slås endvidere at ophæve bestemmelsens

2. pkt.

Det vil her‐

efter fremgå, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen, der ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8,

stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret

vurdering, foretaget af institutionens leder, af ansøgerens

faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe‐

gynde og gennemføre uddannelsen.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,

2, 5 og 6, hvor lovens § 8, stk. 1, og § 10, stk. 1, foreslås

ændret således, at ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen ikke længere vil skulle ansøge om optagelse i di‐

rekte forlængelse af 9. klasse eller 10. klasse, men skal kun‐

ne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de

har afsluttet 9. klasse henholdsvis et år efter, at de har afslut‐

tet 10. klasse.

Det foreslåede er endvidere en konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 3 og 8. Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansø‐

ger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger

om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klas‐

se, og som ikke har retskrav på at blive optaget efter bestem‐

melsens stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering

af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger

for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår

af bestemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institu‐

tionens leder. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmel‐

sen, hvilken institution der skal foretage den standardiserede

vurdering. Bestemmelsen har imidlertid været fortolket såle‐

des, at vurderingen skulle foretages af den institution, som

den pågældende søgte om at blive optaget på. Det foreslåede

ophævelse af lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., som i stedet fore‐

slås erstattet af en henvisning til »Institutionens leder« i be‐

stemmelsens 1. pkt., vil således indebære, at terminologien

herfter vil skulle forstås i oversnstemmelse med den termi‐

nologi, som foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, §

9, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det

ikke nødvendigvis vil skulle være den institution, som ansø‐

geren har søgt om optagelse på, men eventuelt en anden in‐

stitution, der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil

skulle foretage den standardiserede vurdering. Der henvises

i denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og be‐

mærkningerne hertil.

Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla‐

gets § 1, nr. 4, 7, 9, 10 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr.

4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddan‐

nelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet

er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens

obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse‐

trin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå rets‐

krav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige

gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til

hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den

toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der

her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasse‐

prøver i dansk, engelsk og matematik.

I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller

flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke

opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannel‐

se, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-

klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestå‐

et folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for an‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

søgere, der har været fraværende ved eller ikke har tilmeldt

sig en eller flere af prøverne i 10. klasse.

Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansø‐

gere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive

optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der

ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale

for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen

efter 9. klasse.

Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr.

1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøve‐

bekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver

aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og

i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsa‐

geligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i

maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også

afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerfe‐

rien samt i perioden 20. august til den 10. september.

Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev,

der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prø‐

ve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt

grund, eller som har været forhindret på baggrund af en be‐

slutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42

(om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst

til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal

aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme

bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse el‐

ler bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at af‐

lægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmel‐

sens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en

elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist

fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke

skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.

Det foreslås at indsætte

§ 12 a

i lov om de gymnasiale ud‐

dannelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke vurderes hen‐

sigtsmæssigt eller rimeligt, at ansøgere, som uforskyldt har

været forhindret i at deltage i en eller flere folkeskoleprøver,

skal til optagelsesprøve og -samtale. Hertil kommer i sig

selv et hensyn til i videst muligt omfang at stimulere til, at

elever afslutter grundskolen med at aflægge og bestå folke‐

skolens afgangseksamen.

Af det foreslåede

stk. 1

fremgår, at en ansøger, som ikke op‐

fylder de prøve- og karakterkrav, som følger § 7, stk. 1, nr.

4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1,

nr. 3-6, kan optages betinget på en gymnasial ungdomsud‐

dannelse, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge sygeprø‐

ver efter lov om folkeskolen og den gymnasiale institutions

leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøge‐

ren har faglige forudsætninger for at bestå disse med det

nødvendige resultat.

Forslaget vil indebære, at ansøgere, som har været forhin‐

dret i at deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i fol‐

keskolens afgangseksamen, jf. § 14 i lov om folkeskolen, ef‐

ter institutionens leders konkrete vurdering vil kunne blive

betinget optaget på gymnasial uddannelse, selvom de ikke

endnu lever op til de fastsatte prøve- og karakterkrav og hel‐

ler ikke endnu har bekræftet det faglige niveau fra uddannel‐

sesparathedsvurderingen. Det foreslåede vil således modsæt‐

ningsvis indebære, at sådanne ansøgere vil skulle leve op til

alle øvrige adgangsforudsætninger efter de omhandlede be‐

stemmelser, dvs. bl.a. kravene om at have søgt om optagelse

rettidigt, og ud fra en helhedsvurdering at være vurderet ud‐

dannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for

unge under 25 år.

Efter forslaget vil en sådan optagelse være betinget, jf. her‐

ved nærmere i den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Det foreslåede vil med hensyn til den relevante personkreds

indebære, at ansøgere, som er ikke-uddannelsesparate, ikke

vil være omfattet af forslaget, uanset om de efter afholdelse

af sygeprøven måtte opnå et karaktergennemsnit af de lov‐

bundne prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen,

på mindst 6,0, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9, § 8, stk. 1,

nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7, (som netop

ikke indgår i de foreslåede bestemmelses oplistning af krav,

der vil skulle danne grundlag for den foreslåede mulighed)

ikke vil være omfattet af forslaget. Det vurderes således, at

sådanne elevers faglige niveau generelt ikke vil være til‐

strækkelige til både at håndtere det første halvår af en gym‐

nasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at af‐

lægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i først‐

kommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten

af tilfældene et meget højt resultatkrav.

Det foreslåede vil indebære, at en ansøger kun vil kunne op‐

tages, hvis den pågældende er berettiget til at aflægge syge‐

prøver efter lov om folkeskolen. Dette vil betyde, at afgørel‐

sen af, hvorvidt en ansøger vil kunne optages på en gymna‐

sial uddannelse efter den foreslåede bestemmelse, vil være

reguleret af reglerne i prøvebekendtgørelsens § 16. Det fore‐

slåede tilsigter at undgå, at der skabes to potentielt forskelli‐

ge regimer for vurdering af årsagerne til, at en grundskole‐

elev ikke deltog i en af de prøver, der indgår i folkeskolens

afgangseksamen. En anden tilgang ville således i yderste

konsekvens kunne resultere i, at lederen af en gymnasial in‐

stitution anlagde en vurdering af fraværsårsagerne, som ville

føre til, at en ansøger ikke ville kunne optages på en gymna‐

sial uddannelse, mens grundskolelederen efterfølgende an‐

lagde en anden vurdering af fraværsårsagerne og besluttede,

at den pågældende kunne gå til sygeprøver og dermed for‐

melt ville have været berettiget til at blive optaget på den

gymnasiale uddannelse. Denne valgte tilgang synes i øvrigt

velbegrundet i den forstand, at prøvebekendtgørelsen allere‐

de indeholder kriterier for grundskolelederes muligheder for

at træffe afgørelse om, at elever ikke skal tilbydes en ny prø‐

ve.

Forslaget vil indebære, at lederen på den gymnasiale institu‐

tion, der vil skulle vurdere, om ansøgeren kan optages betin‐

get, også vil skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kun‐

ne bestå sygeprøverne med det nødvendige resultat. Det vil i

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

denne henseende være forudsat, at ansøgeren er behjælpelig

med at oplyse sit faglige niveau, herunder ved forevisning af

relevant dokumentation i form af eksamensresultater, stand‐

punktskarakterer m.v.

Det foreslåede er afgrænset til at vedrøre de prøve- og ka‐

rakterkrav, som er omtalt i den foreslåede bestemmelse. Det

foreslåede vil således modsætningsvis indebære, at den un‐

dervisning i 10. klasse i dansk, engelsk og matematik, som

omtales i lovens § 9, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 1, nr. 4, og

den prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i

5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervis‐

ning, der står mål hermed, som omtales i lovens § 10, stk. 1,

nr. 3, vil skulle være opfyldt.

Af det foreslåede

stk. 2

fremgår, at endelig optagelse efter

stk. 1 er betinget af, at ansøgeren aflægger sygeprøver efter

lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin, og at den

pågældende derefter opfylder de prøve- og karakterkrav,

som er nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelses

1. led

vil indebære, at ansøge‐

ren altovervejende vil skulle aflægge skriftlige sygeprøver i

december-januar terminen for at opnå endelig optagelse. Er

der tale om manglende mundtlige sygeprøver, som evt. af‐

holdes i den mundtlige prøveperiode i perioden 20. august

til den 10. september, vil det være forudsat, at ansøgere del‐

tager heri. Det bemærkes i øvrigt, at elever, der har været

fraværende ved en eller flere af prøverne til folkeskolens af‐

gangseksamen, vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til

de gymnasiale uddannelser.

Den foreslåede bestemmelses

2. led

indebære, at ansøgeren

efter sygeprøverne vil skulle leve op til alle de krævede ad‐

gangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser for at

opnå endelig optagelse. Er ansøgerens resultat ved sygeprø‐

verne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede

adgangsforudsætninger, vil det foreslåede forudsætningsvis

indebære, at ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almin‐

delige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 14, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have

haft retskrav på at blive optaget efter §§ 7 eller 8, hvis

vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågæl‐

dende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at

eleven ville have haft retskrav på at blive optaget efter §§ 9

eller 10, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget

på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10.

klasse.

Det foreslås at ændre

§ 14, stk. 2,

således, at sætningsleddet

»efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om at bli‐

ve optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlæn‐

gelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på

at blive optaget efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende hav‐

de søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i

direkte forlængelse af 10. klasse« erstattes af sætningsleddet

»på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10«. Det vil såle‐

des fremgå, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville

have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddan‐

nelse efter §§ 7-10.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,

2, 4, 5 og 6, hvor lovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og

§ 10, stk. 1, foreslås ændret således, at ansøgere til gymna‐

sial ungdomsuddannelse ikke længere vil skulle ansøge om

optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men

skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år ef‐

ter, at de har afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de

har afsluttet 10. klasse.

Derudover er det foreslåede udtryk for en forenkling af be‐

stemmelsen, som i stedet for en udtømmende opregning blot

vil indeholde en henvisning til de bestemmelser i loven, dvs.

§§ 7-10, som giver det retskrav på at blive optaget, og som

er en betingelse for at skifte uddannelse.

Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets

§ 1, nr. 7, 9, 10 og 11. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1,

nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddan‐

nelser, at en ansøger til en gymnasial uddannelse skal have

søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive optaget på en

gymnasial uddannelse.

Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be‐

kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa‐

rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan‐

nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen

skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens

indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un‐

dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.

marts.

Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have

retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ud‐

dannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse

til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at ha‐

ve søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering base‐

ret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11,

stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale

for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til

den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. her‐

ved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.

Kravet om rettidig ansøgning betyder samtidig, at unge, der

opfylder de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at

blive optaget på en gymnasial uddannelse, og som eksem‐

pelvis er påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole,

men ombestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

uddannelse, er henvist til at søge om at blive optaget via den

centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale. Ombestem‐

mer den unge sig efter medio august, vil alle årets optagel‐

sesprøver almindeligvis være afviklet. Herefter vil den på‐

gældende være nødt til at vente til optagelsesprocessen det

følgende år for at kunne blive optaget til de gymnasiale ud‐

dannelser.

Det foreslås at indsætte

§ 14 a

i lov om de gymnasiale ud‐

dannelser.

Det vurderes hverken samfundsmæssigt eller i relation til de

berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt, at ansøgere, som

har levet op til alle adgangsforudsætninger til de gymnasiale

uddannelser umiddelbart før sommerferien, bør være afskå‐

ret fra at blive optaget på en gymnasial uddannelse i pågæl‐

dende skoleår blot på grund af, at alle årets optagelsesprøver

er afviklet.

Af det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.,

fremgår, at institutionens le‐

der fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den

periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., kan optage ansø‐

gere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en

gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1,

§ 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede vil indebære, at ansøgere, der ikke rettidigt

har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, får

mulighed for at ansøge om forskudt optagelse på en gymna‐

sial uddannelse. Efter forslaget vil en sådan ansøgnng kunne

foretages inden for den periode, som grundforløbet i de treå‐

rige gymnasiale ungdomsuddannelser varer, dvs. i perioden

fra august til og med den første uge i november, jf. henvis‐

ningen til lovens § 20, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes med forslaget, at institutionen vil skulle ta‐

ge stilling til, om der er plads til ansøgeren på institutionen,

eller om ansøgeren vil skulle henvises til en anden institu‐

tion. En ansøger vil således ikke med det foreslåede have

krav på at få plads på en bestemt institution eller – for de

treårige gymnasiale ungdomsuddannelser – på en bestemt

studieretning.

Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil om‐

fatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på

en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt om

optagelse til det pågældende skoleår.

Den foreslåede mulighed for senere optag vil være begræn‐

set til ansøgere, som søger om optag senest to år efter afslut‐

ningen af 9. klasse henholdsvis et år efter afslutningen af 10.

klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor

lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til de

gymnasiale uddannelser skal kunne have mulighed for at op‐

nå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet

9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Af det foreslåede stk. 1,

2. pkt.,

fremgår, at optag er betinget

af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter §

11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse.

Det foreslåede vil indebære, at institutionen vil skulle henvi‐

se ansøgeren til at gennemgå en centralt stillet optagelses‐

prøve og -samtale, jf. lovens § 11, hvis dette på ansøgnings‐

tidspunktet forsat er en mulighed. Kun hvis der ikke er flere

optagelsesprøver i den pågældende optagelsestermin, vil in‐

stitutionen efter det foreslåede kunne gå videre med en kon‐

kret vurdering. Som nævnt finder muligheden for at gå til

optagelsesprøve og -samtale ikke anvendelse med hensyn til

at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen ef‐

ter 9. klasse. Forslaget vil derfor i denne henseende indebæ‐

re, at institutionslederen i relation til sådanne ansøgere i alle

tilfælde vil være nødt til at gå direkte til en konkret vurde‐

ring.

Det foreslåede vil ligeledes indebære, at en ansøger, der har

været henvist til optagelsesprøve, men ikke har bestået, ikke

efterfølgende vil kunne optages på baggrund af den foreslåe‐

de bestemmelse.

Den foreslåede ordlyd »optagelse til det ønskede skoleår«

vil indebære, at bestemmelsen er afgrænset til optagelsessi‐

tuationen i det enkelte skoleår. Det foreslåede vil således ik‐

ke indebære, at en ansøgers forsøg på optagelse via en opta‐

gelsesprøve for evigt vil være opbrugt, men blot, at optagel‐

se efter den foreslåede bestemmelse er betinget af, dels at

ansøgeren ikke forgæves har forsøgt optagelse via en opta‐

gelsesprøve i de pågældende skoleår, dels at alle optagelses‐

prøver i dette skoleår er afholdt.

Af det foreslåede stk. 1,

3. pkt.,

fremgår, at optag endvidere

er betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav

på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutio‐

nens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at

ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde ud‐

dannelsen senere end ved skoleårets begyndelse.

Den foreslåede bestemmelses

1. led

vil indebære, at det do‐

kumenteres, at ansøgeren levede op til adgangsforudsætnin‐

gerne. Institutionen vil således skulle undersøge, om den på‐

gældende ville have opfyldt de faglige forudsætninger for at

blive optaget på den pågældende uddannelse ved rettidig an‐

søgning, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering

og fagligt niveau, jf. lovens §§ 7-10.

Den foreslåede bestemmelses

2. led

vil indebære, at den re‐

levante institutions leder på baggrund af en konkret vurde‐

ring vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsæt‐

ninger for at begynde senere på uddannelsen, herunder tage

hensyn til, hvor meget af skoleåret der allerede er gået, og

om det forventes, at ansøgeren har forudsætningerne for at

indhente det faglige stof, som de øvrige elever på uddannel‐

sen har gennemgået.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det følger af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i

andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers optagelse

inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden

uddannelse, ske på baggrund af institutionens leders konkre‐

te vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå

merit, jf. § 18.

Det foreslås at ændre

§ 15

således, at sætningsleddet »§§ 13

og 14 kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, her‐

under ved skift fra en anden uddannelse,« erstattes af sæt‐

ningsleddet »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers opta‐

gelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«. Det vil således

fremgå, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§

13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelses‐

forløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete

vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit,

jf. § 18.

Forslaget er primært en konsekvens lovforslagets § 1, nr. 12

og 14, hvor der foreslås nye specifikke bestemmelser i lo‐

ven, som vil give mulighed for at optage elever inde i ud‐

dannelsesforløbet. Det gælder forslaget om at tilføje en ny §

12 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om mulighed for at

optage en elev endeligt ca. et halvt år inde i uddannelsen ef‐

ter, at den pågældende har gennemføret folkeskolens syge‐

prøver. Det gælder endvidere forslaget om at tilføje en ny §

14 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, om muligheden for at opta‐

ge ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget

på en gymnasial uddannelse, i perioden fra august til begyn‐

delsen af november.

Forslaget om at ændre den resterende del af sætningsleddet

har ordensmæssig karakter og søger at lette bestemmelsens

ordlyd.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

12 og 14. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovfor‐

slagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19,

stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i

undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på

130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studenter‐

eksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150

timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra in‐

stitutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige akti‐

viteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig

indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lo‐

vens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår

en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen,

hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller

faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for

en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talent‐

indsatser.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej‐

de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette

begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid,

jf. lovens § 19, stk. 2, henholdsvis § 33, stk. 2. Med refor‐

men blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervis‐

ningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og

udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træ‐

ning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i

bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter

eller ekstra valgfag.

Som det fremgår af § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2.

pkt., er timepuljen afsat for den enkelte elev. Endvidere skal

timerne anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs be‐

hov.

Det foreslås at ændre

§ 19, stk. 8, 2. pkt.,

§ 33, stk. 5, 2.

pkt.,

således at sætningsleddet »for den enkelte« bliver til

»per«, og orden »eleven« bliver til »eleverne«. Det vil såle‐

des fremgå, at der i undervisningstiden indgår en pulje per

elev på et nærmere angivet timeantal, hvorfra institutionens

leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor

eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sam‐

men med en lærer eller særlige talentindsatser.

Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende

gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever

udfordringer med at administrere den individuelt baserede

timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangs‐

punkt i hver enkelt elevs behov.

Forslaget vil indebære en opblødning af de nuværende be‐

stemmelsers betingelse om, at timerne skal anvendes snæ‐

vert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det fore‐

slåede vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kun‐

ne anvende puljetimerne med udgangspunkt i mere overord‐

nede behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således

medføre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til fagli‐

ge aktiviteter m.v., hvor flere elever – i modsætning til nu

den enkelte elev – vurderes at have behov for en særlig ind‐

sats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til

de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det fore‐

slåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til

de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i ti‐

mepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det fore‐

slåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det an‐

tal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderin‐

gen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse

om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på

den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutioner‐

nes nuværende udfordringer.

Forslaget har sammenhæng med den tilsvarende ændring af

§ 3, stk. 2, 5. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen

i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., som fore‐

slås med lovforslagets § 3, nr. 1. Der henvises i øvrigt til af‐

snit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 15 d, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., i lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af

16. august 2019, at oplysninger kun kan videregives fra det

fælles datagrundlag (Ungedatabasen) til den uddannelsesin‐

stitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågæl‐

dende har meddelt samtykke hertil.

Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tillige vi‐

deregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger om

uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den

unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeind‐

sats til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til

den unge og oplysning om den unges afslutning eller afbry‐

delse af en forberedende grunduddannelse til brug for insti‐

tutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for

udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med

ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt. , hvorefter op‐

lysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse

og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan endvidere vi‐

deregives uden samtykke til brug for institutionens doku‐

mentation for udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved

§ 6, nr. 1, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019

om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale ud‐

dannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om instituti‐

oner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutio‐

ner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale ud‐

dannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommu‐

nal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på

gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af mulig‐

heden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på ud‐

dannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier,

optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensæt‐

ning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud‐

dannelser).

Det foreslås, at der i

§ 15 d, stk. 2,

i lov om kommunal ind‐

sats for unge under 25 år indsættes et nyt

nr. 3,

hvorefter op‐

lysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse

uden samtykke kan videregives til en institution, hvortil en

ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddan‐

nelser.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1, 2, 4, 5, 6 og 14, hvor det foreslås, dels at der indføres mu‐

lighed for at opnå retskrav i op til to år efter, at de har afslut‐

tet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet

10. klasse, dels at en leder af en gymnasial institution fra

skoleårets begyndelse til grundforløbets afslutning skal kun‐

ne optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive

optaget på en gymnasial uddannelse.

Det er hensigten, at optagelse efter disse foreslåede nye op‐

tagelsesmuligheder også vil skulle ske i Optagelse.dk. Det

foreslås samtidig i lovforslagets § 4, at disse optagelsesmu‐

ligheder også vil skulle omfatte personer, som har afsluttet

undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og

2018-19.

I en overgangsperiode frem til 2022 vil Optagelse.dk imid‐

lertid ikke indeholde alle relevante oplysninger om ansøger‐

nes karakterer og deres uddannelsesparathedsvurdering. I

denne periode vil institutionerne derfor være henvist til at

skulle dokumentere krav til karakterer på baggrund af eksa‐

mensbevis, som ansøgerne selv må kunne formodes at kun‐

ne fremlægge. Med hensyn til uddannelsesparathedsvurde‐

ring vil dokumentation kunne ske på baggrund af oplysnin‐

ger, som enten hentes ved henvendelse til den kommunale

ungeindsats eller via et udtræk i Ungedatabasen.

For personoplysninger i Ungedatabasen gælder som noget

særligt, at der kun kan ske videregivelse til en uddannelses‐

institution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den på‐

gældende har meddelt samtykke hertil, jf. § 15 d, stk. 2, nr.

2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, med‐

mindre samtykkekravet konkret er fraveget i loven.

I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger at

dokumentere oplysninger om uddannelsesparathedsvurde‐

ring via et udtræk i Ungedatabasen, er det ud fra dataetiske

hensyn Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at

disse udtrykkelige bestemmelser om videregivelse af perso‐

noplysninger fra Ungedatabasen også bør omfatte de nye

optagelsessituationer, som foreslås etableret med lovforsla‐

get, dvs. tilfælde hvor den unge endnu ikke er elev eller kur‐

sist på institutionen, men ansøger om at blive netop dette.

Det foreslåede vil på den baggrund indebære, at muligheden

for at videregive oplysninger efter § 15 d, stk. 2, i lov om

kommunal indsats for unge under 25 år også udtrykkeligt vil

omfatte videregivelse af oplysning fra Ungedatabasen til

brug for optag af en ansøger til en gymnasial uddannelse ef‐

ter lov om de gymnasiale uddannelser, og at en sådan vide‐

regivelse af oplysninger vil kunne ske uden at den pågæl‐

dende ansøger har meddelt samtykke hertil.

Der vil være tale om en behandling af personoplysninger,

som følgelig vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne

herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐

ven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed,

dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyt‐

telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er‐

hvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov

om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er‐

hvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden

indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel‐

sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov

for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta‐

lentindsatser.

Det følger af samme bestemmelses 1. pkt., at § 19, stk. 1-3, i

lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anven‐

delse for eux-forløb.

Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej‐

de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette

begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid,

jf. § 19, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Med re‐

formen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervis‐

ningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og

udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træ‐

ning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i

bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter

eller ekstra valgfag.

Som det fremgår af § 3, stk. 2, 5. pkt., er timepuljen afsat for

den enkelte elev, ligesom timerne skal anvendes med ud‐

gangspunkt i den enkelte elevs behov.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, 5. pkt., således at sætnings‐

leddet »for den enkelte« bliver til »per«, og orden »eleven«

bliver til »eleverne«. Det vil således fremgå, at der i under‐

visningstiden indgår en pulje per elev på et nærmere angivet

timeantal, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til

fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have

behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller sær‐

lige talentindsatser.

Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende

gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever

udfordringer med at administrere den individuelt baserede

timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangs‐

punkt i hver enkelt elevs behov.

Forslaget vil indebære en opblødning af den nuværende be‐

stemmelses betingelse om, at timerne skal anvendes snævert

med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det foreslåede

vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kunne an‐

vende puljetimerne med udgangspunkt i mere overordnede

behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således med‐

føre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til faglige

aktiviteter m.v., hvor flere elever – i modsætning til nu den

enkelte elev – vurderes at have behov for en særlig indsats

sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Det foreslåede vil indebære ikke ændringer med hensyn til

de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det fore‐

slåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til

de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i ti‐

mepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det fore‐

slåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det an‐

tal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderin‐

gen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse

om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på

den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutioner‐

nes nuværende udfordringer.

Forslaget har sammenhæng med de tilsvarende ændringer af

§ 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., i lov om de gym‐

nasiale uddannelser, som foreslås med lovforslagets § 1, nr.

16. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almin‐

delige bemærkninger.

Til nr. 2

Bestemmelsen, som vedrører genberegning af et adgangsgi‐

vende karaktergennemsnit, er ny.

Det følger af § 54, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel‐

ser, at personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt

gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden enkeltfagsunder‐

visning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde spe‐

cifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregåen‐

de uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksa‐

mensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de på‐

gældende fag reducerer eksamensresultatet fra eksamensbe‐

viset.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at børne- og undervis‐

ningsministeren efter forhandling med uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om genberegnin‐

gen, herunder om, i hvilke situationer der skal ske genbereg‐

ning, og om, at der ikke skal ske genberegning for visse ud‐

dannelser. Der er p.t. ikke fastsat supplerende regler om

genberegning.

Det foreslås, at der i lov om erhvervsfaglig studentereksa‐

men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., ind‐

sættes et

2. pkt.

i § 5, stk. 4, hvorefter § 54 i lov om de gym‐

nasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eksa‐

mensresultater efter eux-forløb.

Som § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser er udformet,

findes den ikke at kunne omfatte personer, som supplerer på

baggrund af en opnået erhvervsfaglig studentereksamen i

forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) dokumenteret

ved et eux-bevis eller på baggrund af et opnået bevis for eux

1. del i et merkantilt eux-forløb. Baggrunden for forslaget er

således et ønske om udtrykkeligt at gøre op hermed, således

som det var forudsat i gymnasieaftalen fra 2016 og i lovbe‐

mærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt., (daværende stk. 7, 3.

pkt.) i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. Folketingsti‐

dende, 2016-17, A, L 58, som fremsat, side 112.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de

gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses

stk. 1 indebære, at karakterer fra suppleringsfag, som er gen‐

nemført med henblik på at blive optaget på en bestemt vide‐

regående uddannelse, vil skulle indregnes i det karaktergen‐

nemsnit, som skal bruges til at søge om optagelse på den på‐

gældende videregående uddannelse. Karaktererne fra sup‐

pleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige

karaktergennemsnit, i det omfang det trækker det oprindeli‐

ge karaktergennemsnit ned.

Det foreslåede vil alene omfatte suppleringsfag, som gen‐

nemføres med det formål at søge ind på en eller flere kon‐

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

krete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende

mangler faget på det niveau, som er krævet for at blive opta‐

get på den videregående uddannelse, eller fordi den pågæl‐

dende skal forbedre karakteren i et allerede gennemført og

bestået fag for at kunne komme ind på den konkrete uddan‐

nelse.

Efter forslaget vil den karakter, som er opnået i et supple‐

ringsfag, skulle indregnes i karaktergennemsnittet i alle de

tilfælde, hvor den pågældende søger om optagelse på en vi‐

deregående uddannelse, hvor det pågældende suppleringsfag

er en forudsætning for at blive optaget, og hvor karakteren

vil reducere det oprindelige karaktergennemsnit.

Det foreslåede indebærer endvidere, at karakterer fra supple‐

ringsfag vil skulle medregnes, uanset hvor lang tid der er

forløbet fra ansøgeren har fået suppleringskarakteren, og til

den pågældende søger om optagelse på den videregående

uddannelse.

Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som

gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-enkeltfag, enkelt‐

fag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkelt‐

fag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelserne. Endvi‐

dere vil det gælde fag, der indgår i et supplerende overbyg‐

ningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddan‐

nelser og § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfaglig studenterek‐

samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Den foreslåede genberegning af karaktergennemsnittet vil i

øvrigt ikke bevirke, at der udstedes nye eksamensbeviser.

Der vil således alene være tale om en teknisk genberegning i

forhold til optagelse på den konkrete videregående uddan‐

nelse.

Den foreslåede genberegning af gennemsnittet vil endvidere

alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på

baggrund af en dansk erhvervsfaglig studentereksamen hhv.

bevis for eux 1. del og dermed har deres bevis registreret i

den nationale eksamensdatabase.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de

gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses

stk. 2 indebære, at børne- og undervisningsministeren – efter

forhandling med uddannelses- og forskningsministeren – vil

kunne fastsætte regler om genberegningen, herunder om i

hvilke situationer, der skal ske genberegning, og om at der

ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Bestem‐

melsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastlægge, hvor‐

dan genberegningen teknisk skal gennemføres.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 4, at børne- og undervis‐

ningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt genbereg‐

ning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal finde

sted.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. april

2020.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede ændringer vil gælde

for alle optag efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Det foreslås med

stk. 2,

at lovens § 1 skal have virkning for

ansøgning med henblik på påbegyndelse af undervisning i

skoleåret 2020/21 eller senere.

Forslaget tilsigter at undgå fortolkningstvivl med hensyn til,

i hvilket omfang personer, som afsluttede grundskolen tidli‐

gere end i skoleåret 2019-20, vil være omfattet af lovforsla‐

gets forslag til nye bestemmelser om optag til de gymnasiale

uddannelser. Det vil med hensyn til den foreslåede forlæn‐

gede mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater

fra 9. og 10. klasse samt den foreslåede mulighed for opta‐

gelse i begyndelse af skoleåret således omfatte alle, som har

afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og

2019-20.

Det foreslås med

stk. 3,

at børne- og undervisningsministe‐

ren kan fastsætte overgangsordninger vedrørende optag af

personer, som har afsluttet grundskolen i skoleårene

2017-18, 2018-19 og 2019-20.

Den foreslåede bemyndigelse tilsigter i første række at give

mulighed for at kunne tage højde for, at Optagelse.dk først

fra sommeren 2022 vil indeholde alle relevante oplysninger

i relation til de foreslåede nye optagelsesregler. I overgangs‐

perioden vil skolerne således for sådanne ansøgere bl.a.

skulle hente oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering

fra enten Ungedatabasen eller fra den kommunale ungeind‐

sats og på baggrund heraf skulle vurdere, om en ansøger le‐

ver op til adgangskravene. Bemyndigelsen vil således om

nødvendigt kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler

eller lignende om praktiske foranstaltninger i denne hense‐

ende.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere eventuelt kunne

anvendes med henblik på at fastsætte nødvendige tilpasnin‐

ger i relation til oplysninger om uddannelsesparathedsvurde‐

ring, som enten evt. ikke længere findes i kommunalt regi,

eller som evt. ikke i relevant omfang har været gennemført

for alle potentielle ansøgere, idet der i tiden inden den 1. au‐

gust 2019 ikke som standard blev uddannelsesparathedsvur‐

deret til alle kategorier af ungdomsuddannelser, medmindre

eleven havde udtrykt ønske om vurdering i flere kategorier.

Det bemærkes generelt, at det med det foreslåede som ud‐

gangspunkt er hensigten, at det i overgangsperioden vil

skulle være op til institutionens leder konkret at vurdere, om

en ansøger kan optages, idet omfang der ikke kan tilveje‐

bringes fuldt tilstrækkelige oplysninger om en ansøgers ud‐

dannelsesparathedsvurdering. I den forbindelse vil institutio‐

nens leder skulle vurdere ansøgerens forudsætninger for at

blive optaget på baggrund af de foreliggende oplysninger,

herunder fra evt. uddannelsesparathedsvurdering, som er til‐

gængelig.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det kan som nævnt forekomme, at disse oplysninger om en

ansøgers uddannelsesparathedsvurdering er ufuldstændige

således, at en elev ikke er vurderet i forhold til, om

vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som

vedkommende nu ønsker at blive optaget på. I sådanne til‐

fælde forudsættes institutionens leder at tage udgangspunkt i

de foreliggende oplysninger om elevens personlige og socia‐

le forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ung‐

domsuddannelse.

Det kan endvidere ikke fuldstændigt udelukkes, at oplysnin‐

ger om en elevs uddannelsesparathedsvurdering slet ikke

forefindes. I sådanne tilfælde forudsættes institutionens le‐

der at tage udgangspunkt i elevens dokumenterende faglige

forudsætninger og derudfra anlægge sin egen helhedsvurde‐

ring af den pågældendes personlige og sociale forudsætnin‐

ger for at påbegynde og gennemføre den ønskede eller evt.

en anden (for den pågældende mere velegnet) gymnasial ud‐

dannelse. Det forudsættes herved, at institutionens leder vil

kunne trække på de mekanismer, der ligger bag den eksister‐

ende vejledningssamtale, jf. lovens § § 7, stk. 1, nr. 8, og §

9, stk. 1, nr. 9, ved således at udfordre ansøgeren fagligt og i

forhold til valg af ungdomsuddannelse.

Ved vurderingen af optag vil institutionens leder endvidere

generelt kunne tillægge det vægt, om ansøgeren har særlige

indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, tal‐

blindhed eller lignende.

Det vil som udgangspunkt være forudsat, at ansøgeren i

overgangsperioden er behjælpelig med at oplyse sit faglige

niveau, herunder ved forevisning af relevant dokumentation

i form af eksamensresultater, standpunktskarakterer m.v.

Skulle der mod forventning vise sig behov herfor, vil den

foreslåede bemyndigelse imidlertid kunne anvendes til at fa‐

stætte regler eller lignende i relation til sådan dokumenta‐

tion.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig kunne anvendes til

eventuelt at fastsætte relevante overgangsordninger med

hensyn til andre dele af lovforslagets foreslåede ændringer, i

det omfang dette viser sig nødvendigt.

Det foreslås med

stk. 4,

at børne- og undervisningsministe‐

ren fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genbereg‐

ning af det adgangsgivende eksamensresultat efter § 5, stk.

4, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i for‐

bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovforsla‐

gets § 3, nr. 2. Genberegning af det adgangsgivende eksa‐

mensresultat på eux-beviser, vil således også først blive sat i

kraft, når den nødvendige it-systemunderstøttelse i den nati‐

onale eksamensdatabase er etableret.

Det fremgår af § 77 i lov om de gymnasiale uddannelser, §

17 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og § 12 i

lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med

erhvervsuddannelse (eux) m.v. at de pågældende love ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan heller ikke

ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn‐

land. Det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre

lovgiver selv om egne forhold i relation til skolevæsenet. De

foreslåede ændringer af de love, der er omfattet af lovforsla‐

get, gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland, og kan

heller ikke for disse landsdele sættes i kraft ved kongelig an‐

ordning.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 611 af 28. maj 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1561 af

27. december 2019 og § 1 i lov nr. 60 af 28. januar 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 7.

En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.

klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført

en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på en 3-årig

gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætnin‐

ger:

1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for‐

længelse af 9. klasse.

2-9) ---

Stk. 2.

---

§ 8.

En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.

klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført

en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på den 2-åri‐

ge uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætnin‐

ger:

1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for‐

længelse af 9. klasse.

2-7) ---

Stk. 2.

---

§ 7.

En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.

klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført

en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på en 3-årig

gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætnin‐

ger:

1-7) ---

8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6,

og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver

fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under

3,0, gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte in‐

stitutions leder, som udfordrer ansøgerne fagligt og i forhold

til valg af uddannelse, hvorefter ansøgerne har krav på opta‐

gelse på den ønskede uddannelse.

9) ---

Stk. 2.

---

§ 9.

En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel‐

se, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på

en sådan uddannelse under følgende forudsætninger:

§ 7, stk. 1, nr. 8,

§ 9, stk. 1, nr. 9,

ændres »den an‐

søgte institutions« til: »institutionens«.

§ 7, stk. 1,

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »folkeskolen,

har«: »i op til to år herefter«.

§ 7, stk. 1, nr. 1,

§ 8, stk. 1, nr. 1,

ændres »i direkte

forlængelse af 9. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom‐

mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

§ 9, stk. 1,

ændres »ansøger til en 3-årig gymnasial

ungdomsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav

på optagelse på en sådan uddannelse« til: »ansøger, der har

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for‐

længelse af 10. klasse.

2-8) ---

9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7,

og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver

fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under

3,0, gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte in‐

stitutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i forhold

til valg af uddannelse, hvorefter ansøgeren har krav på opta‐

gelse på den ønskede uddannelse.

10) ---

Stk. 2-3.

---

§ 10.

En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa‐

men, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på

sådan uddannelse under følgende forudsætninger:

1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for‐

længelse af 10. klasse.

2-7) ---

Stk. 2-3.

---

afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til

et år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial

ungdomsuddannelse«.

§ 9, stk. 1, nr. 1,

§ 10, stk. 1, nr. 1,

ændres »i direk‐

te forlængelse af 10. klasse« til: »til påbegyndelse i først‐

kommende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.

§ 10, stk. 1,

ændres »ansøger til den 2-årige uddannel‐

se til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på

optagelse på sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afslut‐

tet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til et år

herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til

hf-eksamen«.

Overskriften

før § 11 affattes således:

Optagelse efter konkret vurdering

§ 11.

Den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prio‐

riteret højest i sine uddannelsesønsker, foretager en konkret

vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på optagelse ef‐

ter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres ønske. Ansø‐

geren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra

en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve

og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbe‐

gynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.

Stk. 2.

---

Optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse

§ 12.

En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddan‐

nelse, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.

eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa‐

men, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.

eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter

stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af an‐

søgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at

påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vurderingen foreta‐

ges af institutionens leder.

Stk. 4-5.

---

»Optagelse og påbegyndelse i øvrigt«

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Den uddannelsesinstituti‐

on, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelses‐

ønsker,« til: »Institutionens leder«.

Overskriften

før § 12 ophæves.

10.

§ 12, stk. 1,

ændres »ikke søger om optagelse i direk‐

te forlængelse af 9. eller 10. klasse« til: »søger om optagelse

senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter

10. klasse, jf. § 9, stk. 1«.

11.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »søger om optagelse i di‐

rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har rets‐

krav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardi‐

seret vurdering« til: »har retskrav på optagelse efter stk. 2, §

8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardise‐

ret vurdering, foretaget af institutionens leder,«, og

2. pkt.

ophæves.

12.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og ka‐

rakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr.

4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøge‐

ren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folke‐

skolen og institutionens leder på baggrund af en konkret

vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for

at bestå disse med det nødvendige resultat.

Stk. 2.

Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at ansø‐

geren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i først‐

kommende prøvetermin, og at den pågældende derefter op‐

fylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.«

§ 14.

---

Stk. 2.

Skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have

haft retskrav på optagelse efter §§ 7 eller 8, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven

ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.

Stk. 3-4.

---

13.

§ 14, stk. 2,

ændres »efter §§ 7 eller 8, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven

ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis

vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende

uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »på den

pågældende uddannelse efter §§ 7-10«.

14.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse

og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk.

1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om

optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, §

8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Op‐

tag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er

forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter den‐

ne bestemmelse. Optag er endvidere betinget af, at ansøge‐

ren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en

gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på bag‐

grund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har fagli‐

ge forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end

ved skoleårets begyndelse.«

§ 15.

I andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers

optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra

en anden uddannelse, ske på baggrund af institutionens le‐

ders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for

at opnå merit, jf. § 18.

§ 19.

---

Stk. 2-7.

---

Stk. 8.

Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er

fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder

studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I under‐

visningstiden indgår herudover en pulje for den enkelte elev

på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studen‐

tereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på

150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvor‐

fra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige

aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig

indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Stk. 9 og 10.

---

16.

§ 19, stk. 8, 2. pkt.,

§ 33, stk. 5, 2. pkt.,

ændres

»for den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en el‐

ler flere elever«.

15.

§ 15

ændres »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde

i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden ud‐

dannelse,« til: »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-§ 14 a kan elevers

optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

§ 33.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4, er

fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder

den større skriftlige opgave. I undervisningstiden indgår her‐

udover en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel‐

sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el‐

ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov

for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta‐

lentindsatser.

Stk. 6 og 7.

---

§2

I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret ved § 3

i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 6 i lov nr. 1561 af 27. de‐

cember 2019, foretages følgende ændring:

§ 15 d.

---

Stk. 2.

Oplysninger kan kun videregives fra det fælles da‐

tagrundlag til:

1) ---

2) Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller

kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil.

Oplysninger om uddannelsespålæg og risiko for frafald eller

afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den

kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke

til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den

unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af

en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives

uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for

udløsning af udslusningstaxameter. Oplysning om den unges

afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en

erhvervsuddannelse kan endvidere videregives uden samtyk‐

ke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af

henvisningstaxameter.

Stk. 3 og 4.

---

§ 15 d, stk. 2,

indsættes som

nr. 3:

»3) Oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og

10. klasse kan uden samtykke videregives til en institu‐

tion, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de

gymnasiale uddannelser.«

§3

I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 612 af 28. maj 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af

27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 3.

---

Stk. 2.

§ 19, stk. 1-3, i lov om de gymnasiale uddannelser

finder tilsvarende anvendelse for eux-forløb. Undervisnings‐

tiden i et eux-forløb for de fag og forløb, der fremgår af stk.

1, er ca. 1.675 timer. Fordybelsestiden er mindst 350 timer i

merkantile eux-forløb og mindst 450 timer i tekniske eux-

forløb. Hovedparten af undervisningstiden er fordelt på de

enkelte fag og forløb, herunder erhvervsområdeprojektet. I

undervisningstiden indgår herudover en pulje for den enkel‐

te elev på 80 timer, hvorfra skolen kan fordele timer til fag

§ 3, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »for den enkelte« til: »per«,

og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.

L 100 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov

for en særlig indsats sammen med en lærer eller for særlige

talentindsatser.

Stk. 3 og 4.

---

§ 5.

---

Stk. 2 og 3.

---

Stk. 4.

Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt

i eksamensresultatet.

§ 5, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»§ 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsva‐

rende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb,

herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.«