FORSETE
Rets- og kriminalpolitisk
Tænketank
Telefon: 29 99 44 48
København den 24.9.2019
NOTAT
L175 Forslag til lov om ændring af straffeloven (begrænsning af brugen af samfundstjeneste i
sager om vold mv.).
Forsetes forslag til ændring af forslaget om at begrænse brugen af samfundstjeneste i
gentagelsestilfælde af simpel vold.
1.
Forslaget om at begrænse samfundstjeneste i gentagelsestilfælde af simpel vold.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for brugen af samfundstjeneste i sager om
simpel vold begrænses, således at flere sager om simpel vold efter straffelovens § 244
fremover vil skulle afgøres med ubetinget fængsel.
For så vidt angår gentagelsestilfælde foreslås det, at der som det helt klare
udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængselsstraf i sager om overtrædelse af
straffelovens § 244, hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Det
betyder, at der fremover kun helt undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste, hvis den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet
kriminalitet, dvs. vold eller anden personfarlig kriminalitet. Lovforslaget siger videre:
”Der
vil med lovforslaget således ikke kunne idømmes betinget fængselsstraf med
vilkår om samfundstjeneste i sager, hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller
anden personfarlig kriminalitet, uanset om den pågældende på tidspunktet for
domsafsigelsen har gode personlige forhold.
Dog vil der eksempelvis helt undtagelsesvist kunne idømmes betinget fængselsstraf
med vilkår om samfundstjeneste, hvis den ligeartede kriminalitet er begået mere end
1